1.9 C
Copenhagen
mandag 29. december 2025

Kristi himmelfart giver travlhed på vejene – onsdag bliver en af årets største rejsedage

0
Kristi himmelfart giver travlhed på vejene – onsdag bliver en af årets største rejsedage

TRAFIK. Når mange danskere i næste uge drager mod sommerhus og miniferie for at nyde Kristi himmelfartsferien, betyder det tæt trafik på flere af landets store veje. Vejdirektoratet forudser allerede øget trafik fra onsdag eftermiddag, og råder bilister til at være ekstra opmærksomme og tålmodige.

Onsdag den 28. maj bliver en af årets absolut største rejsedage, når ferietrafikken og eftermiddagens myldretidstrafik smelter sammen. Ifølge Vejdirektoratet kan trafikanter især opleve tæt trafik og forlænget rejsetid mellem klokken 14.00 og 19.00.

Trafikken ventes især at bevæge sig fra hovedstadsområdet mod Jylland via Fyn og Sjællands Odde. Samtidig er følgende strækninger særligt udsatte:

  • Rute 16, Hillerødmotorvejens forlængelse
  • Rute 21 mod Sjællands Odde
  • Rute 11 langs den jyske vestkyst mellem Ribe og Ringkøbing
  • Rute 40 til og fra Skagen

Også torsdag den 29. maj ventes tæt udrejsetrafik mellem klokken 11.00 og 14.00, mens hjemrejsetrafikken topper søndag den 1. juni i tidsrummet 11.00-16.00.

Særligt fokus på E45 Østjyske Motorvej

Trafikanterne skal især være opmærksomme på E45 Østjyske Motorvej mellem Vejle og Randers, hvor et større anlægsarbejder betyder smallere spor og nedsat hastighed i begge retninger.

Vejdirektoratet opfordrer til ekstra tålmodighed på denne strækning, hvor trafikken ventes at blive særligt tæt.

Læs mere om udbygningen af E45

Hold dig opdateret – undgå kedelige overraskelser

Vejdirektoratet minder desuden bilister om, at trafikforholdene hurtigt kan ændre sig på grund af uheld, vejrforhold eller andre uforudsete hændelser, særligt når trafikken er tæt.

Bilister rådes derfor til løbende at holde sig orienteret om trafiksituationen på Trafikinfo.dk eller via P4 Trafik, som hele tiden opdaterer om hændelser på vejene. På den måde kan du eventuelt nå at justere din rute eller afrejsetidspunkt og undgå unødig ventetid.

Læs hele trafikprognosen og få flere informationer på Trafikinfo.dk.

Ny form for borgerdialog giver plads til flere stemmer

0
Ny form for borgerdialog giver plads til flere stemmer

POLITIK. I onsdags blev en helt ny type borgerdialog afprøvet af Demokrati- og Kulturkaserneudvalget i Fredericia. 1000 tilfældigt udtrukne borgere fik en invitation i deres e-Boks, og 40 af dem mødte op med et tydeligt formål: De ville tale med politikerne om de emner, som lå dem mest på sinde.

Borgerdialogen foregik som en del af udvalgets arbejde med at styrke nærdemokratiet og hæve stemmeprocenten ved kommunalvalget. Denne gang havde man valgt en metode, hvor det var borgerne, der satte dagsordenen. Der blev lagt vægt på dialogen fremfor lange politiske taler.

Ifølge næstformand Niels Martin fra Venstre gav mødet en interessant og vigtig indsigt i borgernes tanker:

»Det var ret interessant at lave det med lodtrækning, fordi der kom en masse borgere, som ikke plejer at dukke op til de traditionelle møder. Mange følte sig specielt udvalgte, fordi de havde fået invitationen i e-Boks, og de kom og styrede mødet med deres input, i stedet for at det var os, der havde tematiseret det.«

Udvalgsformand John Erik Nyborg fra Socialdemokratiet deler begejstringen:

»Det var vigtigt for os, at det var dialogen med borgerne, der var i centrum. Det var faktisk borgere, som normalt ikke bare trænger sig på, og som syntes, det var spændende. De kom med nye vinkler, vi måske ikke normalt møder.«

Fokus på borgernes egne emner

Under dialogmødet blev borgerne placeret ved forskellige borde med politikere og medarbejdere fra kommunen, hvor temaerne blandt andet var børn og skole, bymidteudvikling, støjgener og infrastruktur. Borgernes forslag og kommentarer blev noteret, så idéerne senere kan drøftes i relevante fagudvalg.

»Det var 10 gange mere involverende end en klassisk valgdebat. Her fik borgerne direkte adgang og mulighed for at præsentere både udfordringer og mulige løsninger,« forklarer Niels Martin.

John Erik Nyborg påpeger også vigtigheden af, at politikerne glemmer partifarverne i sådanne møder:

»Det var min opfattelse, at det ikke var partifarven, der blev fremhævet. Politikerne lyttede og tog borgernes input seriøst. Det giver et langt bedre udgangspunkt for reel dialog.«

Ansvar og involvering er demokratiets kerne

Niels Martin og John Erik Nyborg ser begge en værdi i denne type møder, fordi de skaber en bedre forståelse mellem politikere og borgere.

»Hvis man vil have indflydelse, skal man stemme ved kommunalvalget. Det er vigtigt, at borgerne forstår, at demokrati er mere end bare at stemme hvert fjerde år. Dialogen skaber forståelse, og det er med til at sikre, at beslutningerne har bredere opbakning,« siger John Erik Nyborg.

Ifølge Niels Martin styrker dialogen politikerne:

»Jo flere forskellige borgere, vi taler med, jo bedre bliver vi som politikere. Det handler også om ansvarlighed. Vi skal kunne stå på mål for de beslutninger, vi træffer.«

Et alternativ til protester og demonstrationer

Både John Erik Nyborg og Niels Martin ser borgerdialog som et konstruktivt alternativ til protester og demonstrationer.

»Jeg påvirkes langt mere af en savlig dialog med konkrete forslag og argumenter end af demonstrationer. Dialogen giver mulighed for dybere forståelse og mere nuancerede løsninger,« siger Niels Martin.

John Erik Nyborg tilføjer, at kommunen skal blive endnu bedre til at informere borgerne tidligt i beslutningsprocesserne:

»Vi skal være tidligere ude med klar information, så borgerne ikke først opdager tingene, når beslutningerne er taget.«

Demokrati- og Kulturkaserneudvalget vil efter dette og lignende arrangementer foretage en grundig evaluering og efterfølgende præsentere anbefalinger for det nye byråd, der tiltræder efter valget.

Borgerdialogen er dermed et vigtigt redskab til at skabe tættere forbindelse mellem borgere og politikere og sikre, at flest mulige stemmer bliver hørt i Fredericia.

33-årig idømt fængsel for narkohandel i Kolding

0

KRIMI. En 33-årig mand fra Kolding blev tirsdag ved Retten i Kolding idømt to år og tre måneders fængsel for besiddelse af narkotika med henblik på videresalg. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Manden er blevet kendt skyldig i en sag om narkotikabesiddelse, hvor politiet vurderer, at stoffet skulle sælges videre.

Efter dommen bad den 33-årige om betænkningstid i forhold til, om han ønsker at anke afgørelsen til landsretten.

Sydøstjyllands Politi har endnu ikke offentliggjort yderligere detaljer om sagen, herunder hvilke typer af narkotika eller mængder, der var tale om.

Færre danskere fik sygedagpenge i 2024 – især de 50-59-årige fylder statistikken

0

SAMFUND. I alt modtog 448.000 danskere sygedagpenge sidste år, hvilket er et fald på 8.000 i forhold til året før. Hver fjerde modtager arbejdede delvist under sygeforløbet.

Efter flere år med højt sygefravær og ekstraordinære COVID-19-regler faldt antallet af sygedagpengemodtagere lidt i 2024. I alt modtog 448.000 personer sygedagpenge, hvilket er 8.000 færre end året før, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Siden 2022, hvor antallet af modtagere toppede efter corona-pandemien, er niveauet nu blevet mere stabilt.

Mange arbejder delvist trods sygdom

Mere end hver fjerde sygedagpengemodtager arbejdede delvist under deres sygdomsforløb i 2024. Blandt selvstændige var andelen endnu højere – her arbejdede over hver tredje delvist.

De lavere andele i årene 2020-2022 hænger sammen med corona-pandemien, hvor antallet af sygedagpengemodtagere steg markant som følge af midlertidige ordninger.

50-59-årige har flest sygedage

Ser man nærmere på aldersgrupperne, fylder borgere i alderen 50-59 år mest i statistikken. Denne gruppe tegnede sig i 2024 for mere end hver femte af alle sygedagpenge-årsværk. Gruppen er dermed den største enkeltgruppe, målt på det samlede sygefravær.

Modsat er der relativt få modtagere under 30 år og over 60 år, hvilket skyldes, at man skal have en vis tilknytning til arbejdsmarkedet for at kunne modtage sygedagpenge.

I alt svarede sygefraværet i 2024 til omkring 70.000 fuldtidspersoner.

Ny dataleverance giver bedre overblik

Danmarks Statistik har netop genoptaget offentliggørelsen af detaljeret sygedagpengestatistik efter en længere periode, hvor statistikgrundlaget blev omlagt. Kommunernes overgang til Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD) har nemlig betydet, at statistikken er blevet mere præcis og detaljeret.

Den nyeste statistik blev offentliggjort tirsdag den 27. maj og indeholder tal for perioden 2020-2024. Fremover ventes der flere nye statistikbanktabeller, der giver endnu bedre indsigt i danskernes sygefravær.

Forhøjelse af mediecheck til pensionister der har mindst 

0
(Foto: Pixabay)

ØKONOMI. Pensionister med de mindste indtægter får fra august 2025 forhøjet den årlige mediecheck. Det har et flertal i Folketinget vedtaget i dag. Det betyder, at de pensionister, der har færrest indtægter, fortsat har mulighed for at abonnere på TV-pakker og hermed let adgang til relevant information i hverdagen. 

Baggrunden for forhøjelsen af mediechecken til pensionister med de mindste indtægter er, at prisen på TV-pakker forventes at stige fra midten af 2025. Prisstigningen bunder i en ændring af momsloven, der skal sikre, at Danmark overholder EU-retten. Ifølge tv-branchen forventes ændringen af momsloven at indebære en stigning på cirka 15-20 kr. om måneden for en gennemsnitlig TV-pakke.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Det kan synes som en lille ting, men jeg mener, det er rimeligt, at vi kompenserer de pensionister, som i forvejen har mindst, og som kan have svært ved selv at dække ekstra udgifter til TV-pakker. TV er ikke blot et spørgsmål om underholdning, men handler også om at få relevant information i hverdagen og om at føle sig forbundet med samfundet.

Mediechecken er målrettet pensionister med de mindste indkomster, og som har en personlig tillægsprocent på 100. Lovforslaget forhøjer mediechecken med 400 kr. fra 1.085 kr. til 1.485 kr. om året. Prisstigningen på tv-pakker forventes fra 2. halvår 2025, og derfor udbetales der i august en halvårlig forhøjelse på 200 kr.

Munkevængets Skole klar til gratis skolemad på mellemtrinnet

0

POLITIK. Som den eneste skole i Kolding Kommune er Munkevængets Skole blevet udtrukket til at deltage i en national forsøgsordning med gratis skolemad.

I perioden 2025-2028 vil Munkevængets Skole som en del af en national forsøgsordning tilbyde gratis skolemad til eleverne på mellemtrinnet. Skolen er blevet udvalgt blandt i alt 282 folkeskoler fra 76 kommuner og 64 frie grundskoler, der alle havde tilmeldt sig forsøget.

Puljemidlerne blev fordelt via lodtrækning, og Munkevængets Skole var blandt de heldige, der allerede fra det kommende skoleår får mulighed for at tilbyde skolemad til elever på mellemtrinnet.

Forsøget skal indsamle viden om skolemads betydning for elevers sundhed, læring og trivsel, og Kolding Kommune skal bidrage med værdifulde erfaringer til den nationale evaluering.

Politisk tilfredshed og forventninger

Formand for Udvalget for Børn og Uddannelse i Kolding Kommune, Hans Holmer (SF), er meget tilfreds med, at Kolding Kommune bliver en del af forsøget:

»Jeg er utrolig glad for, at vi i Kolding får mulighed for at afprøve skolemadsordningen. Jeg tror, at skolemaden kan gøre en reel forskel og skabe lighed blandt børnene, fordi alle får det samme. Sund mad kan give mæthed, bedre koncentration og dermed bedre forudsætninger for læring og trivsel,« siger Hans Holmer.

Ingen udgifter for forældrene

Forsøgsordningen skal blandt andet teste forskellige finansieringsmodeller for skolemad. På Munkevængets Skole vil man afprøve en ordning, hvor maden leveres udefra, og forældrene ikke skal betale. Derfor modtager Kolding Kommune i alt 4.371.500 kr. i støtte til ordningen.

Jannie Weismann, skoleleder på Munkevængets Skole, glæder sig over nyheden og ser frem til at komme i gang:

»Vi er meget glade for, at vores skole er udvalgt til forsøgsordningen med skolemad. Ikke mindst på elevernes vegne, da vi ved, at sund og nærende mad styrker både trivsel og læring. Det bliver et godt supplement til børnefamilier i en hektisk hverdag,« siger hun.

Kolding Kommunes deltagelse i forsøget forventes endeligt godkendt i byrådet den 17. juni 2025.

KIF Kolding siger farvel til to spillere

0
KIF Kolding siger farvel til to spillere

SPORT. Når sæsonen er færdigspillet, venter nye udfordringer for to spillere i KIF Koldings trup. Klubben siger nemlig farvel til målvogter Anton Hellberg, der har været en del af holdet i to sæsoner, og højre back Diogo Silva, som kom til før denne sæson.

Begge spillere har bidraget med stor professionalisme og stærke indsatser i en udfordrende periode for den traditionsrige klub. Nu fortsætter begge deres karrierer andre steder.

Anton Hellberg ser tilbage på tiden i Kolding med glæde, selvom den seneste sæson blev mere turbulent end håbet:

»Det har været en fantastisk mulighed at få lov til at komme til klubben. Jeg ser tilbage på en virkelig god første sæson. Denne sæson blev lidt mere turbulent og desværre ikke som planlagt, men der er alligevel gode minder – også fra i år. Jeg ønsker jer alle held og lykke, og jeg krydser fingre og tæer for en hurtig oprykning tilbage til ligaen,« siger Anton Hellberg.

Også Diogo Silva tager afsked med klubben med varme ord, selvom han er ærgerlig over, hvordan sæsonen har udviklet sig:

»Tak for alt, Kolding. Det her var bestemt ikke den sæson, vi alle havde håbet på – og jeg er især ked af det over for alle fansene. I fortjener så meget mere, og jeg håber virkelig, at klubben finder vejen tilbage til at leve op til jeres forventninger. Desværre fortsætter jeg ikke i klubben, men jeg ønsker alt det bedste og masser af succes til Danmarks mest historiske klub. Det har været en fornøjelse at bære KIF Koldings farver,« siger Diogo Silva.

I deres tid i KIF Kolding nåede begge spillere at spille 22 kampe, hvor Diogo Silva bidrog med 31 scoringer.

KIF Kolding takker Anton Hellberg og Diogo Silva for deres indsats og ønsker dem alt godt fremover.

Detailsalget steg i april – især internethandlen går frem

0
Detailsalget steg i april – især internethandlen går frem

BUSINESS. Detailsalget steg med 0,4 pct. fra marts til april 2025. Fremgangen skyldes især salget af andre forbrugsvarer, mens salg af tøj og fødevarer gik tilbage. Samtidig boomer internethandlen.

Det samlede detailsalg steg med 0,4 procent fra marts til april i år, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

Fremgangen skyldes udelukkende en vækst i varegruppen »andre forbrugsvarer«, som steg med 1,3 procent i perioden. Omvendt faldt salget af beklædning med 2,9 procent, mens salget af fødevarer og dagligvarer gik marginalt tilbage med 0,2 procent.

Internetbutikker i fremgang

Særligt detailhandel via internettet oplever stor fremgang. Denne branchegruppe udgør omkring 15 procent af salget af »andre forbrugsvarer«, og her var omsætningen 6,9 procent højere i perioden januar til april sammenlignet med samme periode sidste år.

Den kraftigste vækst ses inden for internetsalg af tøj, sko og lædervarer, hvor salget steg med 11,8 procent, og salg af elektronik og elektroniske apparater, hvor salget steg med 9,6 procent.

Eneste nedgang i internethandlen var bøger, musik og kontorartikler, der faldt med 2,4 procent i årets første fire måneder.

Det skal bemærkes, at brancher med primært fysiske butikker, der også har internethandel, ikke er med i denne opgørelse, selvom deres online-salg også kan være betydeligt.

Flere handler på nettet

Den samlede omsætning af andre forbrugsvarer – hvor internethandel er en stor faktor – steg med 5,2 procent fra januar til april sammenlignet med samme periode i 2024.

Tallene i detaljer

Den positive udvikling i april følger efter en svag nedgang på 0,1 procent fra februar til marts. Tidligere på året steg detailsalget med 0,8 procent fra januar til februar.

Dermed er detailsalget samlet set på vej frem efter en periode med ujævne udsving, men det er især internethandlen, der driver væksten i øjeblikket.

Region Syddanmark lancerer ny ambitiøs strategi for sundhedsforskning

0
Region Syddanmark lancerer ny ambitiøs strategi for sundhedsforskning

REGIONEN. Regionsrådet har vedtaget en forskningsstrategi, der skal forberede regionens sundhedsvæsen på fremtidens udfordringer.

Regionsrådet i Region Syddanmark har netop vedtaget en ny strategi for sundhedsforskning, som gælder fra 2025 til 2030. Strategien skal sikre, at regionen står klar til at møde de krav og opgaver, som følger af den sundhedsreform, Folketinget vedtog sidste år.

Den nye forskningsstrategi medfører blandt andet etablering af flere nye forskningspuljer. En af puljerne målrettes samarbejdet mellem region, kommuner og praksissektor, mens en anden pulje specifikt afsættes til psykiatriforskning. Samtidig styrkes puljen til excellent forskning, som støtter forskningsindsatser på internationalt topniveau.

I alt forventer Region Syddanmark at tilføre cirka 415 mio. kroner til forskning i strategiens femårige periode. Ifølge regionsrådsformand Bo Libergren (V) understreger dette regionens høje prioritering af sundhedsforskning:

»Sundhedsforskning spiller en nøglerolle i fremtidens sundhedsvæsen. Det er forskningen, der udvikler nye og bedre måder at behandle patienterne på. Derfor er jeg glad for, at vi nu har vedtaget en ambitiøs strategi, som tydeligt viser, at vi i Region Syddanmark mener det alvorligt, når vi taler om betydningen af forskning.«

Fokus på psykiatri og tættere samarbejde med kommunerne

Et vigtigt mål med den nye strategi er at styrke samarbejdet mellem kommuner og region. Derfor indeholder strategien en pulje målrettet forskning i fælles sundhedsindsatser, som skal sikre mere ensartede og koordinerede patientforløb.

Samtidig oprettes en specifik pulje til forskning inden for psykiatriområdet, som skal understøtte den kommende integration af psykiatri og somatik, som følger af sundhedsreformen.

»Vi står foran en stor og vigtig opgave med reformen, som betyder nye opgaver og større krav til sundhedsbehandlingen. Men vi skal også fortsætte med det, vi allerede er gode til, nemlig at drive et stærkt sundhedsvæsen til glæde for patienter og pårørende i hele regionen,« siger regionsrådsformanden.

Flere excellence-centre på vej

Med den nye forskningsstrategi vil Region Syddanmark også styrke mulighederne for etablering af flere excellence-centre. I dag findes ni af disse centre i regionen, som driver forskning på det højeste internationale niveau.

Ifølge Bo Libergren skal strategien netop skabe grobund for flere af denne type centre, som kan sikre regionens position inden for banebrydende sundhedsforskning:

»Jeg glæder mig til at tage hul på den nye strategi og få den ud at leve blandt vores dygtige medarbejdere. Den vil både styrke samarbejdet på tværs af sektorer og sikre, at vi kan tilbyde behandling og pleje på højeste niveau – også i fremtiden,« siger han.

Region Syddanmark afsætter én million kroner til at nedbringe høreapparat-ventetid

0
Region Syddanmark afsætter én million kroner til at nedbringe høreapparat-ventetid

POLITIK. Nyt initiativ skal uddanne flere audiologiassistenter for at afhjælpe stigende ventetider på høreapparatbehandling.

På trods af en række initiativer kæmper Region Syddanmark fortsat med lange ventetider til høreapparatbehandling. Derfor har regionsrådet besluttet at afsætte en million kroner om året til at uddanne flere audiologiassistenter.

»Vi har siden 2018 arbejdet hårdt på at nedbringe ventetiderne. Personalet på høreklinikkerne har gjort en kæmpe indsats, og vi har investeret mange penge og medarbejderressourcer. Men selv med alle de gode initiativer kan vi se, at ventetiderne igen stiger. Derfor sætter vi nu ekstra midler af til uddannelse af flere audiologiassistenter,« siger regionsrådsformand Bo Libergren (V).

Stigende ventetider trods indsats

I 2018 vedtog Region Syddanmark en omfattende handleplan for at få nedbragt ventetiden på høreapparatbehandling. Dengang fjernede man blandt andet det økonomiske loft på regionens høreklinikker, så klinikkerne kunne behandle og udlevere høreapparater efter behov.

Det fik ventetiderne til at falde markant. Men siden 2021 er presset igen steget på trods af ekstra personale og investeringer i nye hørebokse. Samtidig har antallet af borgere, der skal behandles med høreapparater, været støt stigende.

I maj 2025 lå ventetiderne således på 21 uger på OUH, 32 uger på Sygehus Lillebælt, 19 uger på Sygehus Sønderjylland og 23 uger på Esbjerg og Grindsted Sygehus.

Udfordret fra flere sider

Regionsrådet har derfor besluttet at prioritere midler til at uddanne flere audiologiassistenter, som skal hjælpe med at få ventetiden ned. Pengene fordeles med 500.000 kroner årligt til henholdsvis Esbjerg og Grindsted Sygehus samt Sygehus Lillebælt, da disse sygehuse har udtrykt særligt behov for ekstra ressourcer.

Formanden for Sundhedsudvalget, Mette With Hagensen (S), forklarer, hvorfor Sygehus Lillebælt er særligt hårdt ramt:

»Ventetiderne er høje i hele landet, men Sygehus Lillebælt er især udfordret, fordi vi modtager mange patienter fra andre regioner. Derudover mærker vi konsekvenserne af den demografiske udvikling med flere ældre, og samtidig bliver førstegangsbrugerne af høreapparater yngre. Derfor er vi nødt til at handle nu, så vi får mere personale ude på klinikkerne og dermed kan bringe ventetiden ned på et acceptabelt niveau,« siger hun.

Regionsrådet vedtog beslutningen på sit møde den 26. maj, og initiativet finansieres gennem regionens budgetaftale for 2025.

POLITIK.

Fra uro til mulighed: Fredericia kan bygge ældreplejen op igen

Fra uro til mulighed: Fredericia kan bygge ældreplejen op igen

0
Der er navne, som bliver hængende, når man taler om ældreplejen i Fredericia. Othello. Hybyhus. Kobbelgården. Skriver man dem i en søgemaskine, dukker sagerne op. Medarbejdere...
Leder: Flot – men ikke færdigt

Leder: Flot – men ikke færdigt