Borgmester: Tredje Lillebæltsforbindelse skal sikre Danmarks sammenhængskraft

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Borgmester: Tredje Lillebæltsforbindelse skal sikre Danmarks sammenhængskraft

POLITIK. Debatten om en tredje forbindelse over Lillebælt er ikke længere et regionalt anliggende. Det er blevet et spørgsmål om Danmarks sammenhængskraft, om arbejdspladser, klima og om landets evne til at følge med tiden.

For borgmester i Middelfart og næstformand i Trekantområdet Danmark, Johannes Lundsfryd Jensen, handler det ikke kun om beton og asfalt, men om at bygge et Danmark, der hænger sammen.

»Trafikken over Lillebælt vokser år for år, og hvis ikke vi gør noget, så sander forbindelsen til. Det vil betyde lange køer og forsinkelser, der rammer både borgere og virksomheder,« siger han.

Allerede i dag passerer omkring 80.000 køretøjer den nye Lillebæltsbro i døgnet, og medregnes den gamle bro fra 1935 nærmer tallet sig 92.000. Prognoser viser, at presset vil stige markant frem mod 2040.

»Hvis vi ikke handler, vil Lillebælt sande til i trafik. Det betyder ventetider, forsinkelser og unødvendig CO₂-udledning. Når trafikken står stille, koster det både tid, penge og miljø. En tredje forbindelse vil skabe bedre fremkommelighed og mindre tomgangskørsel. Det er sund fornuft og grøn ansvarlighed på samme tid,« siger han.

Han peger på, at diskussionen alt for længe har handlet om kroner og kilometer. For ham handler den om mennesker. Om dem, der hver dag pendler mellem landsdelene for at passe arbejde eller uddannelse, og om de virksomheder, der er afhængige af, at transporten flyder frit.

»Det her handler ikke om komfort. Det handler om konkurrenceevne. Når forsinkelser bliver hverdag, rammer det væksten. Det går ud over vores arbejdspladser og vores klima,« siger Lundsfryd.

For nogle år siden blev sårbarheden tydelig. En lastbil brød i brand midt på den nye bro.

»Brændmændene fortalte mig, at hvis den lastbil var kørt bare 30 meter længere, kunne den have beskadiget bærekablerne. Så havde vi stået med en bro, der måtte tages ud af drift i måneder. Det scenarie tør jeg slet ikke tænke på. Vi taler ikke bare om Middelfart eller Trekantområdet, men om hele Danmark, der ville blive ramt,« siger han.

Han beskriver Lillebæltsbroerne som en livsnerve. Et punkt, hvor trafik, handel og arbejdsmarked mødes. Hvis forbindelsen bryder sammen, bryder rytmen i landet sammen.

Derfor er en tredje bro ikke blot en regional investering. Det er, som han kalder det, en forsikring for Danmark.

»Det handler om robusthed. Om at sikre, at Danmark ikke går i stå, hvis der sker noget uforudset. Vi kan ikke bare sætte en færge ind og håbe på det bedste,« siger han.

I Trekantområdet Danmark har kommunerne for længst samlet kræfterne. Sammen med erhvervslivet arbejder Lillebæltskomitéen for at få projektet realiseret.

»Komitéens opgave er at samle kommuner og virksomheder. Det her handler ikke kun om offentlig infrastruktur. Virksomhederne har en kæmpe interesse i, at deres varer kan komme frem, og at medarbejderne kan komme på arbejde. Når forbindelserne bliver bedre, styrker det hele Danmarks produktivitet,« siger Johannes Lundsfryd.

Han nævner transport- og logistikbranchen som en naturlig aktør, men også industrien, detailhandlen og uddannelsessektoren. For når transporten glider, flytter det mere end bare varer – det flytter mennesker.

Den nye forbindelse skal ifølge Lundsfryd ikke kun rumme biler og lastvogne. Den skal tænkes som en del af fremtidens grønne transport.

»Vi peger på en løsning, der løber parallelt med den nuværende bro, og den skal kunne rumme både vej og jernbane. Vi skal ikke bygge fortidens motorvej, men fremtidens transportforbindelse,« siger han.

Han ser det som et projekt, der forbinder de klassiske danske dyder om fremsyn og samarbejde med den moderne grønne dagsorden.

»En moderne forbindelse kan integrere grøn teknologi, både til elbiler og tog. Det er ikke modsætninger, det er forudsætninger for hinanden,« siger han.

Selvom arbejdet med analyser og forberedelser ligger i Trekantområdet, er beslutningen i sidste ende Folketingets.

»Vi kan ikke beslutte det selv. Det er et statsligt projekt. Men vi kan sørge for, at beslutningstagerne har de rigtige oplysninger og et solidt grundlag at træffe beslutninger ud fra. Vores opgave er at gøre det tydeligt, at en tredje forbindelse ikke bare er ønskværdig, men nødvendig,« siger Johannes Lundsfryd.

Han understreger, at projektet allerede er en del af den strategiske analyse, som Transportministeriet arbejder på. Her bliver flere mulige linjeføringer vurderet, men borgmesteren ser kun én realistisk løsning.

»Den forbindelse, vi foreslår, skal løbe parallelt med den nuværende bro. Det vil give mindst indgreb i naturen og den bedste sammenhæng til det eksisterende vej- og jernbanenet,« siger han.

Når han taler om fremtiden, trækker han linjer tilbage til de store danske projekter, der har defineret nationen.

»Da man byggede Storebæltsbroen, sagde mange, at den var for dyr. Det samme hørte vi om Femern-forbindelsen. I dag er der ingen, der stiller spørgsmålstegn ved, at det var de rigtige beslutninger. Sådan vil det også være med Lillebælt. Det er en investering i fremtiden,« siger han.

Hos Trekantområdet Danmark deler direktør Marianne Lundholt analysen. Hun beskriver arbejdet i Lillebæltskomitéen som en koordineret indsats for at samle hele regionen.

»Det handler om meget mere end beton og asfalt. Det handler om mobilitet, vækst og sammenhængskraft. Allerede i dag er trafikken tæt på kapacitetsgrænsen, og presset vil kun vokse. Hvis vi ikke handler, risikerer vi at skade både erhvervslivets konkurrenceevne og borgernes hverdag,« siger hun.

For hende handler det også om at skabe et Danmark, der hænger sammen på tværs af landsdele.

»Når vi sikrer gode forbindelser, styrker vi ikke bare transporten, men også arbejdsmarkedet, boligmarkedet og den regionale udvikling. En ny forbindelse vil være et symbol på et land, der tænker fremad,« siger hun.

For Johannes Lundsfryd handler alt i sidste ende om helhed. Når han ser ud over Lillebælt fra rådhuset i Middelfart, ser han ikke blot to broer. Han ser to kapitler i Danmarks historie og et tredje, der venter på at blive skrevet.

»Vi har altid bygget broer i Danmark. Det er sådan, vi binder landet sammen. Den tredje Lillebæltsforbindelse er det næste naturlige skridt. Ikke bare for os i Trekantområdet, men for hele Danmark,« siger han.

Han holder en kort pause, før han fortsætter.

»Vi har en forpligtelse til at tænke længere end til næste valg. En ny forbindelse vil stå i generationer. Det er beslutninger som denne, der definerer et land. Det handler ikke kun om at bygge en bro over vandet. Det handler om at bygge broer mellem mennesker, landsdele og fremtidens Danmark.«

Fredericia Byråd i maratonmøde – tre timer med skarpe ord, taksigelser og tårer

Af
Redaktionen
-
0
Fredericia Byråd i maratonmøde – tre timer med skarpe ord, taksigelser og tårer

POLITIK. Byrådssalen var fyldt til randen, da klokken slog fem, og borgmester Christian Bro åbnede mandagens møde med et smil og en bemærkning om det store fremmøde. Det blev begyndelsen på et langt og intenst byrådsmøde, hvor politikerne brugte timer på at debattere budgettet for 2026-2029, på at krydse klinger om ansvar, samarbejde og økonomisk retning og på at lytte til borgere, der satte ord på deres oplevelser med kommunen.

Allerede fra begyndelsen stod det klart, at stemningen i salen bar præg af valgårets intensitet. Bag ordene om samarbejde og velfærd lå også antydningerne af en kamp om fortællingen om Fredericias fremtid.

Borgmesteren gav kort ordet til spørgetiden, hvor borgerne kunne komme til orde. Der blev samlet sedler ind, og mens de blev læst op, mindede han salen om reglerne for, hvordan spørgsmålene skulle stilles. Herefter blev dagsordenen godkendt, og mødet gik i gang.

Christian Bro begyndte med den økonomiske status for året, den såkaldte halvanden budgetopfølgning. Han konstaterede, at presset på økonomien var øget siden sidste gennemgang, især på familie- og børneområdet, og at flere planlagte tilpasninger på seniorområdet endnu ikke havde givet de forventede resultater. »Udviklingen går desværre den forkerte vej,« sagde borgmesteren og forklarede, at forvaltningen har iværksat yderligere tiltag for at sikre, at kommunen overholder sin serviceramme.

Ingen bad om ordet til kommentering, og punktet blev enstemmigt godkendt.

Da byrådet nåede til næste punkt, steg opmærksomheden i salen. Det var tid til andenbehandlingen af budgettet for de kommende fire år. Borgmesteren forklarede, at der nu lå et samlet budgetforlig mellem de borgerlige partier, Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti, og gav derefter ordet til Venstres gruppeformand, Peder Tind.

Han lagde ud med en tale, der satte tonen for forligspartiernes fælles front. »Vi passer stadig på velfærden,« sagde han og slog fast, at budgettet var bredt, ansvarligt og bygget på »ærlige og konstruktive forhandlinger«. Han takkede forvaltningen for arbejdet og roste kollegerne for et forløb præget af dialog og samarbejde. Tind fremhævede, at budgettet håndterer ubalancerne i økonomien, især i familieafdelingen, og samtidig prioriterer velfærd, folkeskoler og ældrepleje. »Fredericia har brug for ledelse, der handler og ikke bare kritiserer,« sagde han.

Ved siden af ham nikkede Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti genkendende. Da hun fik ordet, talte hun varmt om det ansvar, partiet havde taget. »Det her er et utroligt ansvarligt budget. Vi har holdt os inden for rammerne og skabt ro, uden store sparekataloger eller gaver. Vi passer på vores ældre, vores handicappede og vores børn.« Hun fremhævede især folkeskolen, som hun mente længe havde haft brug for et løft.

Hos SF kaldte Connie Eden budgettet for et »kludetæppe«, men et solidt et. Hun noterede, at det var et resultat af de beslutninger, der blev taget året før, og sagde, at det toårige budget havde skabt stabilitet og ro. »Jeg har tiltro til det, vi har lavet nu,« sagde hun.

Da turen kom til Enhedslistens Cecilie Roed Schultz, ændrede tonen sig. Hun talte med energi og præcision, og salen faldt helt stille. »Om lidt vedtager vi et budget, der er både ansvarligt, solidarisk og fremadskuende,« begyndte hun. Hun kaldte budgettet for et, der investerer i mennesker, og som »fortsætter den kurs, vi satte med sidste års forlig, hvor vi valgte at investere i velfærd og grøn omstilling.«

Men hendes tale tog hurtigt retning mod en kritik af Socialdemokratiets udmeldinger. »Socialdemokratiet har kaldt budgettet uansvarligt og farligt for kommunekassen,« sagde hun og fortsatte: »Men i jeres eget budget sidste år stod der lavere kassebeholdning end i det, vi fremlægger nu. Hvis vores er uansvarligt, hvad var jeres så?« Hun gennemgik tallene fra tidligere budgetter og sammenlignede år for år, hvor meget der faktisk stod tilbage i kommunekassen. »Det er svært at tage alvorligt, når man selv har stemt for de samme modeller,« sagde hun og rundede af med ordene: »Budgettet er solidt. Det er ansvarligt. Det er ligesom det plejer at være.«

Fra det konservative hjørne rejste Tommy Rachlitz Nielsen sig og takkede for det samarbejde, der havde gjort forhandlingerne hurtige. »Det er nok det hurtigste budget, jeg har været med til,« sagde han og fremhævede de mange initiativer, forligspartierne havde sat i gang. Han nævnte blandt andet lavere klassekvotienter, investeringer i Kobbelgården og etableringen af et nyt teknisk vandselskab, som skal sikre drikkevandet. »Det er dyrt, men det er det ansvarlige at gøre,« sagde han.

Fra Danmarksdemokraterne lød der opbakning fra Palle Dahl, som med et smil fortalte, at han selv havde været på ferie, men roste sin stedfortræder for at have forhandlet godt. »Budgettet hænger sammen,« sagde han.

Borgernes Listes Karsten Byrgesen talte om ansvar som evnen til at finde ud af, hvor det gør mest ondt, og handle der. »Vi har sat en retning,« sagde han og tilføjede, at forliget var et eksempel til efterfølgelse.

Da Christian Bro tog ordet igen, kom der for første gang en form for konfrontation. Han ønskede at afklare, at det ikke var ham, men Dagbladets leder, der havde kaldt budgettet uansvarligt. »Jeg har ikke brugt det ord. Men vi skal bremse op. Kassen bliver stille og roligt brugt, og det skal vi tage højde for,« sagde han.

Han roste forligspartierne for at have skabt et velfærdsbudget, men han markerede en bekymring. »Jeg har det svært med at gå til valg på et budget, der bygger på tro, håb og fornægtelse,« sagde han, mens der lød mumlen fra rækkerne.

Hans partifælle Vibe Dyhrberg tog ordet efterfølgende. Hun talte varmt om budgettet og afviste, at hun nogensinde havde kaldt det uansvarligt. »Jeg er rigtig glad for det her budget,« sagde hun og takkede kollegerne for samarbejdet. Men hun brugte også sin taletid til at tale om byens teater. »Det er vigtigt, at vi sender et signal om, at vi vil noget med Fredericia Teater. De to millioner er et plaster, men det redder ikke bygningen,« sagde hun og håbede, at det næste byråd ville »tænke stort og skabe et kulturhus i verdensklasse«.

Da John Nyborg fra Socialdemokratiet fik ordet, talte han om, at forvaltningen havde anbefalet en kasse på 300 millioner. »Hvis man vil velfærden, så er det det, det koster,« sagde han. Men han understregede også, at partiet fortsat ønskede samarbejde.

David Gulløv fra samme parti roste budgettet for det, der var med. Han glædede sig over de midler, der var afsat til Kobbelgården, og tilføjede, at han gerne havde set flere penge til selvejende haller. »Men det kan vi jo arbejde med fremover,« sagde han.

I den afsluttende del af budgetdebatten blev tonen mere direkte. Peder Tind henvendte sig direkte til borgmesteren. »Jeg er interesseret i at høre, hvad du tænker om alt det her, ikke bare på Facebook,« sagde han. Han beskyldte Socialdemokratiet for at have startet en skræmmekampagne og bad om svar. »Hvorfor har I ikke selv fremlagt et budget? Hvorfor har I brugt et helt år på at kritisere i stedet for at levere jeres eget forslag?«

Christian Bro svarede senere på, at Socialdemokratiet havde valgt at vente til efter valget med at fremlægge deres bud. »Vi anerkender, at I har lavet et velfærdsbudget,« sagde han. »Men vi kommer ikke til at gå til valg på det.«

Men mødet var langt fra slut.

Efter budgettet fulgte behandlingen af et forslag om at oprette en uafhængig familieguide – en ny funktion, som Venstre, Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde stillet forslag om.

Pernelle Jensen forklarede, at idéen udsprang af de mange henvendelser om problemer i familieafdelingen. »Når så mange familier siger det samme, skal vi tage det alvorligt,« sagde hun. Forslaget gik ud på at ansætte en person, som kunne hjælpe familierne med at finde rundt i systemet og skabe tillid.

Cecilie Roed Schultz beskrev funktionen som en støtte, ikke en erstatning for sagsbehandlerne. »Familieguiden skal ikke sagsbehandle, men hjælpe familierne med at forstå regler, finde vej og sikre, at de bliver hørt.«

Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti tilføjede, at det handlede om at hjælpe før problemerne voksede sig store. »Det her er ikke et quick fix. Det handler om at hjælpe familierne og give medarbejderne ro til at gøre deres arbejde,« sagde hun.

Hos de andre partier var der skepsis. Connie Eden fra SF kaldte funktionen »uklar« og frygtede, at den ville overlappe med eksisterende indsatser. Tommy Rachlitz Nielsen mente, at forslaget foregreb den kuglegravning, der allerede er sat i gang på området. »Jeg forstår ønsket, men vi bør vente, til vi kender resultaterne,« sagde han.

Christian Bro forklarede, at hvis stillingen skulle oprettes, ville det kræve ændringer i styrelsesvedtægten, og derfor ikke kunne ske hurtigt.

Afstemningen faldt ud med støtte fra Venstre, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Borgernes Liste og Danmarksdemokraterne. Socialdemokratiet, SF og De Konservative stemte imod, og dermed faldt forslaget.

Så begyndte spørgetiden, og salen ændrede karakter.

Først rejste repræsentanter for grundejerforeninger sig for at spørge, hvorfor kommunen ville overdrage private fællesveje til grundejerne selv, trods gamle aftaler. »Er det ikke at løbe fra et ansvar?« lød et af spørgsmålene.

Borgmesteren svarede, at kommunens jurister har vurderet, at de gamle aftaler ikke længere er gyldige. »Vi følger lovgivningen,« sagde han. John Nyborg fra Teknisk Udvalg tilføjede, at kommunen vil rådgive foreningerne i processen.

Men spørgetiden fik en ny tone, da flere borgere trådte frem og fortalte om oplevelser med familieafdelingen. En mor fortalte om sin egen sag og spurgte, hvorfor kommunen ikke svarede på hendes henvendelser. En anden fortalte om at føle sig mistænkeliggjort, mens en tredje sagde, at hun havde politianmeldt familieafdelingen efter at være blevet kaldt »diagnosemor«.

Stemningen var følelsesladet, og borgmesteren lod borgerne tale ud, men mindede dem om, at navngivne medarbejdere ikke måtte omtales i salen. »Vi hører jer, og vi tager det alvorligt,« sagde han.

Formanden for Børne- og Skoleudvalget, Ole Steen Hansen, svarede roligt. »Vores ansatte møder hver dag for at gøre det bedste, de kan. Hvis der mangler rammer, er det vores ansvar. Hvis det handler om relationer, kan vi dygtiggøre os,« sagde han. Han lovede, at borgerne ville blive kontaktet igen og understregede, at borgernes oplevelse af ligeværd i mødet med kommunen skulle forbedres.

En mor sagde, at Fredericia ikke længere føltes som »byen for alle«, men som en by i forfald, når det gjaldt den menneskelige side. »Empati koster ingenting,« sagde hun.

Da spørgetiden sluttede, takkede borgmesteren de fremmødte for deres mod og engagement. »Vi tager det med os,« sagde han.

John Nyborg (S): Erhvervslivet må æde omsætningsfaldet

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
John Nyborg (S): Erhvervslivet må æde omsætningsfaldet

POLITIK. Når vejarbejdet lammer Fredericia Midtby, og butikkerne mister kunder, må de erhvervsdrivende selv bære tabet. Det siger den socialdemokratiske udvalgsformand for Teknisk Udvalg efter massiv kritik fra både Fredericia Shopping, Grundejerforeningen og flere lokale erhvervsdrivende, der mener, at kommunen har handlet uden dialog og uden at vurdere konsekvenserne af at lukke Danmarks Port. Ifølge Nyborg må de sætte penge af i deres budgetter til sådanne hændelser.

Kritikken af kommunens håndtering af vejarbejdet ved Danmarksporten vokser dag for dag. Fredericia Shopping, Grundejerforeningen og flere erhvervsdrivende i midtbyen siger samstemmende, at de aldrig blev inddraget, før porten – en af byens vigtigste færdselsårer – blev lukket. Butikker melder om faldende omsætning, og erhvervslivet kalder det et alvorligt slag for byens handel og liv.

Den socialdemokratiske formand for Teknisk Udvalg, John Nyborg, forstår kritikken, men forsvarer alligevel beslutningen om at gennemføre lukningen uden forudgående dialog.

»Det kan man godt forsvare,« siger han indledningsvist, da spørgsmålet falder om, hvordan man kan træffe en så indgribende beslutning uden at inddrage de berørte parter.

»Vi var nødt til at gøre noget ved det. Vi havde et vindue, hvor arbejdet kunne udføres. Danmarksporten er ikke en simpel opgave, og vi kunne ikke vente længere. Vi har haft dialog med Midtbyudviklingsudvalget, som Fredericia Shopping er en del af, men jeg kan godt se, at vi begge parter kan gøre det bedre fremover.«

John Nyborg fortæller, at han løbende har haft kontakt med Fredericia Shoppings formand, Jesper Hansen, men understreger, at politikerne også har et ansvar for at handle. »Som politikere er vi nødt til at tage beslutninger. Det her skulle gøres, og uanset hvornår vi gjorde det, ville det skabe gener for både erhvervslivet og borgerne,« siger han.

Han tilføjer, at kommunen allerede har besluttet at styrke samarbejdet fremover. »I det nye år dedikerer vi en medarbejder til at arbejde med dialogen mellem forvaltningen og erhvervslivet. Vi skal finde en bedre struktur for samarbejdet.«

Spørgsmålet er dog, om det hjælper de butikker, der allerede mærker faldet i kassen. Jesper Hansen fra Fredericia Shopping har fortalt, at flere butikker oplever omsætningsfald på op til 20 procent. Da John Nyborg bliver spurgt, om de erhvervsdrivende bare må æde den, svarer han:

»Ja, altså skattekroner kan vi ikke bare give til borgere. Hvis man skal give kompensation, skal det behandles helt konkret, som man gjorde i coronatiden. Så skal der kigges på budgetter og regnskaber. Man kan ikke bare forvente, at kommunen dækker et tab. Det er deres virksomhed, det er ikke vores virksomhed.«

Den socialdemokratiske udvalgsformand slår fast, at tab som følge af vejarbejde er et vilkår. »Der vil altid være perioder, hvor vejarbejde påvirker forretninger. Det er et vilkår, når man bor og driver virksomhed i en by som vores. Det går op og ned, og det må man som erhvervsdrivende tage højde for.«

Han bliver spurgt, om udvalget har fået udarbejdet en konsekvensvurdering af, hvordan lukningen påvirker handel og byliv. »Der er ikke udarbejdet en konsekvensvurdering i forhold til økonomien for virksomhederne,« siger John Nyborg.

Han forklarer, at kommunen ikke har haft fokus på økonomien, men på sikkerheden. »Hvis man skal det, skal man sætte sig sammen med erhvervslivet og kigge på, hvad de selv har sat af til uforudsete udgifter. Det er ikke vores opgave at gå ind i den slags. Vi arbejder ud fra den faglige vurdering, og jeg er helt sikker på, at den er fuldstændig korrekt.«

Nyborg mener, at arbejdet ved Danmarksporten er et nødvendigt projekt, der ikke kunne vente. »Der er bærende partier i porten, som ruster, og det gør den ikke sikker. Vi kan ikke arbejde kun på den ene halvdel, fordi det ville være til fare for de ansatte og trafikanterne. Derfor er det lukket helt af.«

Han afviser, at arbejdet kunne være planlagt mere hensigtsmæssigt – for eksempel i etaper, som erhvervslivet har foreslået. »Hvis man deler det op i etaper, tager det længere tid. Hvis man laver natarbejde, koster det langt mere. Uanset hvornår vi havde gjort det, ville det have generet både borgere og erhvervsliv.”

Jesper Hansen fra Fredericia Shopping har kaldt sagen alvorlig og udtryk for manglende handling. Han har i flere medier fortalt, at butikkerne oplever faldende omsætning og svigtende kundestrømme. »Der er ingen handling. Vi har gentagne gange kontaktet Teknisk Udvalg og bedt om svar. Vi har spurgt efter konsekvensanalyser, men ingen har kunnet fremlægge noget som helst,« sagde han tidligere.

Hansen mener, at kommunen burde have undersøgt alternativer – blandt andet løsninger, der kunne have sikret adgang for gående og biler i begrænset form. Han foreslog også natarbejde og ekstra mandskab for at gøre perioden kortere. »Når man lukker byens vigtigste adgangsvej, lukker man også for pulsen,« lød det fra Jesper Hansen.

Også slagtermester Frank Gregersen fra Nørrebrogade har fortalt om problemer med leverancer, ensretninger og kunder, der giver op, inden de når frem. »Vi kan ikke drive forretning under de her forhold. Man slår erhvervslivet i stykker,” sagde han i et tidligere interview.

John Nyborg mener derimod, at udvalget har handlet ansvarligt. »Jeg føler mig godt klædt på. Vi har taget den bedste løsning ud fra de forudsætninger, vi havde. Jeg er sikker på, at den faglige vurdering er korrekt. Det er klart, at erhvervslivet ser det anderledes, men jeg må se på det ud fra, hvad der er bedst for byen som helhed.«

Han tilføjer, at der selvfølgelig er plads til forbedring. »Vi har haft møder med Midtbyudvalget og Fredericia Shopping, og vi vil gerne forfine samarbejdet. Vi skal blive bedre til at arbejde sammen, og det kommer vi til.«

For nu står fronterne skarpt. Erhvervslivet taler om overlevelse og frygter, at kunderne forsvinder for altid. Den socialdemokratiske udvalgsformand taler om nødvendighed, faglighed og vilkår. Mens arbejdet fortsætter ved Danmarksporten, arbejder mistilliden mellem byens ledende politikere og erhvervsliv i samme tempo.

Læs også

Fredericia Shopping: Danmarksport-lukningen rammer byens hjerte – ”Der er ingen handling”

Cecilie Roed Schultz: Socialdemokratiet ligger værdimæssigt et stykke fra os

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Cecilie Roed Schultz: Socialdemokratiet ligger værdimæssigt et stykke fra os

POLITIK. Enhedslisten i Fredericia er en del af det nye valgforbund sammen med SF, Radikale Venstre og Grøn Kultur – men ikke med Socialdemokratiet. Ifølge spidskandidat Cecilie Roed Schultz er det helt naturligt, at Enhedslisten står uden for et samarbejde med Socialdemokratiet.

»Vi indgår ikke i valgforbund med Socialdemokratiet. Det gjorde vi heller ikke sidst. Så nu er det jo SF og Radikale Venstre, der har startet med at gå sammen og udvide deres valgforbund, så de kan nok bedst svare på, hvorfor de ikke har inviteret Socialdemokratiet med fra starten. Men jeg tror ikke, vi havde været interesserede i at være en del af det, hvis Socialdemokratiet havde været med,« siger hun.

Hun understreger, at Enhedslisten tidligere har haft valgforbund uden Socialdemokratiet, og at det derfor ikke er nogen ny situation.

»Det var vi heller ikke i valgforbund med sidst. Der var vi sammen med SF og Alternativet. Det er helt naturligt ikke at være med dem,« siger hun.

Lang tradition for samarbejde med SF

Ifølge Cecilie Roed Schultz har Enhedslisten og SF en lang tradition for at gå sammen, mens andre partier har skiftet.
»Vi har altid været i valgforbund med SF. Lige så længe tilbage. Og så har det jo været lidt forskellige konstellationer ud over det. For eksempel ved sidste valg var Alternativet med. Der har også været, hvor Radikale Venstre har været med. Så det har svinget lidt, hvem der ellers har været med i valgforbundet. Men det har altid været Enhedslisten og SF, der har været sammen de sidste mange, mange gange. Så det er det mest naturlige for Enhedslisten, tror jeg.«

Afstand til Socialdemokratiet

Cecilie Roed Schultz peger på, at Enhedslisten og Socialdemokratiet står et stykke fra hinanden politisk.

»Jeg tror bare, at vi synes, at Socialdemokratiet værdimæssigt – både på landsplan og lokalt – ligger et ret godt stykke fra os. Så det er ikke der, vi har allermest lyst til at aflevere stemmer,« siger hun.

Et valgforbund med ligesindede

Enhedslisten blev først en del af valgforbundet senere i processen, men ifølge spidskandidaten var det afgørende, at partierne havde et fælles udgangspunkt.

»Som sagt, så er vi jo først kommet med i valgforbundet nu her. Og det har kun været interessant for os at forsøge at komme med i det her valgforbund, fordi det var partier, vi kunne se os selv i øjnene og vores vælgere i øjnene på. Så det har slet ikke lige været på tale at lave noget andet,« siger Cecilie Roed Schultz.

Læs også

Socialdemokratiet uden for valgforbund: Borgmester Christian Bro tager det roligt

Alle mand på dæk

Af
Hans Jørgen Jagd
-
0
Alle mand på dæk

Mon ikke alle byens brugere synes, at det har været og fortsat er voldsomt med de vejarbejder mm der pt sker i byens gader.  Gader og veje skal naturligvis vedligeholdes, og det skal den infrastruktur der ligger skjult under asfalten i sagens natur også. Klimaforandringer giver mere heftigt nedbør, der kræver kloaker med større kapacitet og fri passage. Fjernvarmen skal frem til borgere og virksomheder og lækkende rør skal udskiftes i tide. Og meget mere.

Men når man så går i jorden, skal alt være pakket og klar. Alle de materialer som man kan forestille sig der skal i brug, skal være klar. Alle beregninger skal være lavet på forhånd, ligesom der skal være en risikovurdering af hvad der kan gå galt, så man er klar til at reagere på det uventede.

Og så skal borgere og virksomheder i området have besked på hvad de kan forvente, inkl en realistisk tidshorisont.

Ovenstående burde være selvfølgeligheder.

Men lige så selvfølgeligt er det, at når man så går i gang, går man i gang med alle mand på dæk. Overvej om der kan arbejdes i to-holds drift – ja det er lidt dyrere, men det har også omkostninger for mange virksomheder, når kunderne eller varerne ikke kan komme frem til dem i en længere periode end nødvendigt. Og når man går igang, fortsætter man så naturligvist til det er færdigt uden afbrydelse af længere karakter. Ja, der kan ske arbejde som ikke er synligt, fx gennemskylning af rør, men maskinerne skal ikke stå uvirksomme hen i lange perioder, mens befolkningen kæmper med generne.

Og så er det vigtigt at skiltning for omkørsel mm er retvisende på alle tidspunkter, så folk kan finde rundt.

Nu er det store vejarbejde ved Taulov heldigvis ved at være forbi, men her har skiltningen undervejs til tider være katastrofalt dårlig. Ikke kommunens skyld i dette tilfælde, men måske omkørselsskiltningen generelt i projektplanerne burde have større opmærksomhed, samt en vurdering undervejs om den skal ændres ved længerevarende projekter.

Hans-Jørgen Jagd, Spidskandidat Moderaterne.

Kvindelig indbrudstyv stjal sko, mad og elcykel – mens beboeren var hjemme

Af
Redaktionen
-
0
Kvindelig indbrudstyv stjal sko, mad og elcykel – mens beboeren var hjemme

DØGNRAPPORT. Fyns Politi måtte lørdag rykke ud til en usædvanlig sag på Hjallesevej i Odense, hvor en 49-årig kvinde blev anholdt og sigtet for indbrud midt på dagen. Kvinden gik ifølge politiet ind i en bolig og stjal blandt andet sko, madvarer og en elcykel, mens beboeren var hjemme.

Ud over den markante sag har Fyns Politi i døgnrapporten for lørdag den 4. oktober registreret en række andre episoder i Odense og på resten af Fyn – blandt andet vold, indbrud, lommetyverier og spirituskørsel.

I Odense C blev en forurettet tildelt slag i hovedet på Overgade klokken 02.25, hvorefter gerningsmanden forlod stedet. Samme nat blev en 20-årig mand fra Assens Kommune sigtet for at overtræde restaurationsloven, da han nægtede at forlade et værtshus og optrådte aggressivt over for personalet.

På Vestergade er to mænd – en 28-årig fra Odense og en 27-årig fra Aalborg – sigtet for at have udøvet vold mod flere personer med knytnæveslag. Flere ofre havde synlige skader.

Der har også været flere indbrud i byen. På Sankt Jørgens Gade blev der stjålet værktøj, men takket være en hundepatrulje blev de stjålne genstande hurtigt fundet. På Fridasholmvej, Egøgårdvej og Kærnehøjvej er der anmeldt indbrud, hvor tyve er kommet ind gennem vinduer, og der er stjålet smykker, elektronik og sølvtøj.

I Middelfart blev der lørdag anmeldt tyveri af en pung på Assensvej, og flere lignende lommetyverier blev anmeldt i Odense.

Fyns Politi har desuden haft fokus på trafikken. En 45-årig mand fra Odense blev sigtet for spirituskørsel på Dalumvej, mens en 34-årig mand blev taget for det samme på Assensvej senere samme aften.

I Blommenslyst mistede en bilist herredømmet på Fynske Motorvej på grund af aquaplaning og ramte autoværnet. En anden bilist kørte derefter ind i bilen, og én person kom lettere til skade.

Flere tilfælde af hærværk blev også anmeldt. I Svendborg blev en postkasse sprængt i stykker på Skyttevej, og i Otterup blev en rude knust på Stationsvej.

Fyns Politi fortsætter efterforskningen i flere af sagerne.

Socialdemokratiet uden for valgforbund: Borgmester Christian Bro tager det roligt

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Socialdemokratiet uden for valgforbund: Borgmester Christian Bro tager det roligt

POLITIK. Mens SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Grøn Kultur har samlet sig i et nyt rødt valgforbund, står Socialdemokratiet udenfor. Borgmester Christian Bro ser dog ikke beslutningen som en afstandtagen fra partiet.

Da SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Grøn Kultur i fredags præsenterede deres nye valgforbund, var det uden Socialdemokratiet. De fire partier samler kræfterne på venstrefløjen for at undgå stemmespild og styrke den røde blok frem mod kommunalvalget. Valgforbundet bygger på fælles værdier om grøn omstilling, velfærd og et stærkt kulturliv. Socialdemokratiet står dermed uden for det tekniske samarbejde, men både borgmester Christian Bro og partiets formand, Karsten Cordtz, forventer fortsat et tæt samarbejde efter valget.

»Jeg tænker, at årsagen er, at de vil undgå stemmespild på den røde fløj. Det plejer at være hovedårsagen til, at man indgår et valgforbund. Det er jo, at netop til kommunalvalg, det er for at undgå stemmespil,« indleder borgmester Christian Bro mandag formiddag.

Han understreger, at Socialdemokratiet fortsat deler mange politiske værdier med partierne i valgforbundet.

»Vi har på mange punkter overlap på værdier med SF og Enhedslisten. For den sags skyld også med De Radikale og Preben (Grøn Kultur, red.),« siger han.

“For min skyld kunne vi godt være med”

Selvom Socialdemokratiet ikke er med i det nye samarbejde, afviser borgmesteren, at det skyldes politiske uenigheder.

»Både ja og nej. Altså, for min skyld kunne vi godt være med,« siger han og tilføjer:

»Men jeg tror også, at det er hensigten, at de holder stemmerne hos sig selv. Altså, det er sådan i et valgforbund, det vil det største parti stort set altid profitere af.«

Han uddyber, at det typisk er det største parti, der får et ekstra mandat ud af et valgforbund.

»Med meget stor sandsynlighed vil det være det største parti, der høster et ekstra mandat på et valgforbund. Og det tænker jeg vel er den overvejelse, de har haft — at de hellere selv vil være det største parti, og dermed enten SF eller Enhedslisten, og dermed selv høste et ekstra mandat. Den tankegang kan jeg jo godt sætte mig ind i,« siger han.

“Vi er stadigvæk i den samme familie”

På spørgsmålet om, hvorvidt han frygter, at Socialdemokratiet fremstår isoleret, svarer Christian Bro:

»Vi taler udmærket med flere af partierne, så det er jeg ikke som sådan. Det kan betyde, at der kommer et mandat mere til røde partier, men derfor er vi jo stadigvæk i den samme familie.«

Han understreger, at beslutningen ikke bekymrer ham.

»Nej, det gør det faktisk ikke. Jeg tænker, at når stemmerne er talt op, så vil vi arbejde for at finde et flertal — altså for Socialdemokratiets vedkommende jo gerne så bredt et flertal som muligt. Det tror vi er bedst for byen, og det vil jo være den vej, vi arbejder,« siger han.

Borgmesteren peger desuden på, at der fortsat er mest politisk overensstemmelse mellem Socialdemokratiet og partierne i det nye valgforbund.

»Når det er sagt, så er der noget mere overensstemmelse mellem Socialdemokratiet, SF og i til en vis grad Enhedslisten, end der er mellem os og Venstre, for eksempel,« siger Christian Bro.

Fredericia Shopping: Danmarksport-lukningen rammer byens hjerte – ”Der er ingen handling”

Af
Andreas Andreassen
-
0
Fredericia Shopping: Danmarksport-lukningen rammer byens hjerte – ”Der er ingen handling”

BUSINESS. Fredericia Midtby bløder, mens maskinerne arbejder videre. Det siger formand for Fredericia Shopping, Jesper Hansen, der nu retter en usædvanligt skarp kritik af kommunens håndtering af det omfattende vejarbejde ved Danmarks Port og Nørrebrogade. Han mener, at byens vigtigste adgangsvej er blevet lukket uden hverken konsekvensanalyse, plan for skadesbegrænsning – eller reel dialog med de erhvervsdrivende.

»Der er ingen handling. Vi har igennem længere tid kontaktet Teknisk Udvalg og fortalt om alvoren. Vi har bedt om svar, men der sker intet,« siger Jesper Hansen. Ifølge ham står erhvervslivet i midtbyen nu i en situation, hvor mange butikker mærker faldende omsætning, mens usikkerheden stiger.

»Flere butikker oplever fald på op til 20 procent. Det er i en branche, der i forvejen kæmper for at overleve. Efterspørgslen på nye butikslokaler er i praksis faldet til nul, og flere forretningsdrivende melder, at de overvejer, om de kan fortsætte. Det er alvor nu,« siger han.

»Der er ingen handling,« siger Jesper Hansen fra Fredericia Shopping, som mener, at kommunen har lukket byens vigtigste adgangsvej uden at vurdere konsekvenserne for handel og byliv.

Ingen inddragelse – ingen plan

Jesper Hansen fortæller, at hverken Fredericia Shopping eller Midtbyudvalget blev inddraget i planlægningen af projektet, selvom lukningen af Danmarks Port har direkte konsekvenser for både handel, caféer, turisme og trafik.

»Som trold af en æske kunne vi i medierne læse, at porten skulle lukkes i en lang periode. Vi har hverken været med i processen, blevet hørt eller orienteret. Og da vi spurgte forvaltningen, om der lå konsekvensanalyser for handel og kulturliv, fik vi at vide, at de fandtes. Men ingen har kunnet fremlægge noget som helst,« siger han.

Han kalder situationen uholdbar. »Det her er ikke en lille byggeteknisk detalje. Det handler om Fredericias byliv, erhvervsliv og økonomiske overlevelse. Og kommunen bliver nødt til at tage ansvar for de konkrete og målbare konsekvenser, beslutningen har haft for midtbyen,« siger Jesper Hansen.

Andre løsninger blev aldrig undersøgt

Fredericia Shopping mener, at kommunen kunne have valgt mindre indgribende løsninger, som ville have bevaret en vis adgang til midtbyen.

»Der var muligheder. Man kunne have set på, hvordan man kunne bevare færdsel for både gående og biler – måske ikke for lastbiler og busser, men så der i det mindste var en smule trafik,« siger Jesper Hansen.

Han peger også på, at arbejdet kunne være planlagt anderledes: »Man kunne have overvejet natarbejde. Eller sat flere folk på, så projektet tog kortere tid. Ingen af de forslag er blevet vurderet. Der er bare valgt den løsning, der generer mest og tager længst tid.«

Et sår midt i byens puls

For Fredericia Shoppings formand er konsekvensen tydelig: lukningen af Danmarks Port har skabt et vakuum i hele byens handelsliv.

»Når du fjerner den vigtigste adgangsvej til midtbyen, så lukker du ikke bare en port – du lukker for pulsen. Kunder, leverandører og besøgende bliver væk. Der er handlende, som mister modet, og nogle af dem vil ikke komme igen. Det er den realitet, vi står med,« siger han.

Han advarer om, at skaderne kan blive endnu værre, hvis tidsplanen skrider, og lukningen strækker sig ind over højsæsonen.

»Hvis det her trækker ud og rammer julehandlen og Black Friday, så bliver det katastrofalt. Det vil være dråben for mange butikker. Og når kommunen senere skal evaluere handlen i midtbyen, vil resultaterne ikke give et retvisende billede. Effekten af Danmarksportens lukning overskygger alt andet,« siger han.

”Det her handler ikke om grøn omstilling”

Jesper Hansen understreger, at Fredericia Shoppings kritik ikke handler om miljøpolitik eller trafikideologi.

»Det her har intet med grøn omstilling eller bilisme at gøre. Det handler alene om byens overlevelse. Om at sikre, at vi stadig har et handelsliv, et byliv og et image som en attraktiv by at besøge og drive forretning i. Lige nu bliver det hele sat over styr,« siger han.

Et opråb til byrådet

Fredericia Shopping har nu rettet en direkte appel til byrådet om at gribe ind og sikre handling.

»Vi beder det samlede byråd om at give sagen den størst mulige opmærksomhed og sikre, at der straks bliver gjort noget for at begrænse skaderne. Det handler ikke om at pege fingre, men om at få løst problemet. Der skal findes løsninger – og der skal handles nu,« siger Jesper Hansen. Han taler på vegne af en branche, der ifølge ham ikke længere kan nøjes med forståelse og løfter.

»Fredericia har potentialet til at være en fantastisk handelsby, men lige nu er vi ved at miste grebet. Kommunen må vågne op og tage ansvaret på sig. For det er ikke kun mursten, der smuldrer – det er tilliden mellem byens erhverv og beslutningstagerne,« siger Jesper Hansen.

Læs også

Grundejerforening advarer: Midtbyen må ikke miste sin tilgængelighed

Erritsø – hvor Danmark begyndte

Af
Andreas Andreassen
-
0

HISTORIE. På bakkekammen syd for Fredericia, hvor vinden står ind fra Lillebælt, og hvor markerne læner sig mod horisonten, ligger et stykke jord, som i mere end tusind år gemte på en hemmelighed. Da arkæologerne fra Vejlemuseerne i 2019 begyndte at fjerne de øverste lag af muld, dukkede resterne af en bygning frem, så monumental, at man måtte tage et skridt tilbage for at forstå dens betydning. En hal på næsten halvtreds meter, med stolper så tykke som egetræsstammer og spor efter vægge, der har båret et tag op til ti meter over jorden. Det var ikke bare en bygning. Det var et symbol. Det var både området omkring den statslige virksomhed Energinet, men det var også Erritsø, der hvor Danmarkshistorien og kongerækkerne skal omskrives de næste 50 år.

Forskningschef Mads Ravn sagde dengang om øjeblikket, hvor man mærker historiens tyngde, at fundet lå på 9,5 på en skala fra ét til 10 over det, en arkæolog kan drømme om. Ikke fordi det var enestående i sig selv, men fordi det satte et nyt lys over hele fortællingen om, hvordan Danmark blev til. For hallen i Erritsø ligger ikke tilfældigt. Den ligger præcis der, hvor magten kunne samle sig. Hvor man kunne se ud over bæltet, styre skibe, kontrollere handel og bevægelse. Det er et sted, hvor en konge kunne have siddet – længe før nogen skrev hans navn på en sten i Jelling.

I dag er der ikke meget at se. Græsset dækker igen den jord, der engang rummede vikingernes største hal. Men fortællingen er vokset. Seks år efter udgravningen er fundet stadig genstand for forskning, og det har sat sit aftryk i en udstilling, der har trukket tusindvis af besøgende til Vejle. I Spinderihallerne kan man i disse måneder opleve De Første Konger, hvor lyd, lys og tegneseriekunst væver fortiden sammen til et sansemættet portræt af de mænd, der regerede Danmark, før Danmark blev et land.

En af dem, der har fulgt historien tæt, er lokalhistoriker Gert Jensen. Han var der, da arkæologerne fandt de første stolpehuller, og han har siden lyttet til deres tolkninger, deltaget i diskussionerne og samlet de brikker, som nu tegner et billede af, at de tidlige danske konger boede netop her – i Erritsø. Han taler roligt, næsten med en andagt i stemmen, når han beskriver det.

»Det her er verdenshistorie med vikingerne,« siger han. »Vi troede, at kongerækken begyndte med Gorm den Gamle i Jelling, men her ser vi, at kongerne regerede fra området omkring Fredericia i måske fem hundrede år før det. Det ændrer hele vores forståelse af, hvornår Danmark blev samlet.«

Han fortæller om de konger, vi næsten havde glemt. Angantyr, Horik, Harald Klak. Navne, der kun har levet i brudstykker i de frankiske kilder, men som nu får krop gennem arkæologien. Missionærer kom hertil i begyndelsen af 700-tallet for at forhandle med den danske konge, og Gert Jensen er ikke i tvivl: det må have været her, i Erritsø, de trådte i land. Han beskriver det som et billede, der pludselig får farver. En hal fyldt med røg, lys og stemmer. En hersker, der tager imod gæster fra syd, mens havvinden blafrer i uldklæderne.

For arkæologerne er fundet ikke kun et vidnesbyrd om fortidens magt, men et tegn på en struktur. Stolpehullernes mønstre afslører, at hallen er blevet genopført flere gange. Nye vægge, nye konstruktioner. Et tegn på kontinuitet. Et sted, der har været centrum for magt i generationer. De kalder det stormandsgård, men det ord rækker næsten ikke. Der har været palisader, voldgrave, befæstninger. Et organiseret anlæg, der peger på et rige under opbygning.

»Vi kan nu se, at der har været to sider af det samme kongerige,« sagde Mads Ravn. »Lejre i øst og Erritsø i vest. De har været forbundet – måske med fælles symbolik, fælles byggestil, måske endda fælles magt. Det er begyndelsen på det Danmark, vi kender i dag.«

Sammenligningen med Lejre er ikke tilfældig. I Sagnlandet Lejre genskaber man en tilsvarende hal, den 61 meter lange bygning fra 700-tallet, som forskerne mener, har været hjemsted for de første konger på Sjælland. Her har man brugt både 3D-simuleringer, arkitekturanalyser og håndværk for at forstå, hvordan konstruktionen fungerede. Og netop det samarbejde mellem forskning og formidling har inspireret arkæologerne i Jylland.

I Vejle er det samme princip foldet ud i udstillingen De Første Konger. Rummet er mørkt og omsluttende. Lyduniverset skabt af komponist Simon Brinck bevæger sig fra sagte vindstøj til metalliske klange, som var man i en hal, hvor nogen netop rejser sig fra et langbord. På væggene strækker Thierry Capezzones tegninger sig fra gulv til loft. De viser kong Horik og Harald Klak i kamp, som beskrevet i kejserens årbøger. Mellem de håndtegnede billeder står montrer med genstande fra den tidlige vikingetid – sværd, smykker, mønter og en bådgrav fra Hedeby, som måske rummer en af kongerne selv.

Udstillingen har allerede haft over tyve tusind besøgende – nok mange flere. Mange af dem kommer langvejs fra for at se de nyeste arkæologiske resultater. Men Gert Jensen ser det også som en påmindelse om, hvor fortællingen hører hjemme.

»Det er vores historie,« siger han. »Det kunne lige så godt have været i Fredericia. Det er her, det hele begyndte.«

Han læner sig lidt frem og tilføjer med et lille smil: »Men måske kommer den også hertil. Det arbejder vi på.«

For ham handler det ikke kun om historie, men om identitet. Fredericia er en by, der blev grundlagt i 1600-tallet som fæstning – et sted, hvor riget blev forsvaret og samlet. At det samme område nu viser sig at have været centrum for den tidlige kongemagt, ser han som mere end en tilfældighed. Det er en linje gennem tiden. En by, der igen kan blive et samlingspunkt. Fredericia er en kongeby. Det er ikke bare snak, og det giver byen muligheder.

»Der ligger et enormt potentiale i det,« siger han. »Hvis vi tør tage det alvorligt, kan det her tiltrække hundrede tusind gæster om året. Ikke som en turistattraktion, men som en oplevelse, hvor man mærker historiens nærvær. Vi har en chance for at gøre det til en del af byens sjæl.«

Han taler om de mange krydstogtskibe, der allerede lægger til i Fredericia Havn. Flere tusinde turister hvert år. De bliver sat i busser og kørt til Jelling for at se to runesten. Det er den del, der får ham til at sukke.

»Vi sender dem af sted for at høre om vikinger, mens den ægte vikingehistorie ligger lige her. Det er jo helt absurd,« siger han og ryster på hovedet.

Han forestiller sig i stedet et center, der kan fortælle historien fra Erritsø, måske med en rekonstruktion af hallen i fuld størrelse, måske som et digitalt oplevelsesrum, hvor man kan gå ind i fortiden og mærke den. Et sted, der forbinder fortidens konger med nutidens by.

Fredericia kunne blive et nationalt fyrtårn for den tidlige Danmarkshistorie, et sted hvor skoleklasser, forskere og turister mødes i et landskab, der bogstaveligt talt rummer begyndelsen. For selv om jorden i dag ser stille ud, fortsætter arbejdet. I laboratorierne undersøges trækul, pollen og jordprøver, og måske gemmer de på flere spor. Hver lille kulrest kan fortælle, hvilken træsort hallen var bygget af. Hver mikroskopisk analyse kan fastslå, om der har været ildsteder, tekstiler, metal.

For arkæologerne handler det om at komme tættere på menneskene. Hvem de var. Hvordan de levede. Hvordan de tænkte. For Gert Jensen handler det om noget andet – at forstå, hvad det betyder for os nu.

»Det er her, Danmark blev født. Ikke som idé, men som virkelighed. Det var her, kongerne samlede sig, her de styrede, her de så ud over landet. Det er ikke bare fortid. Det er vores begyndelse.«

Måske vil de næste år bringe flere fund. Måske vil hallen en dag rejse sig igen – ikke i træ, men i fortælling. For der er steder, hvor historien ikke bare ligger under fødderne. Den ånder. Erritsø er et af dem. Og hvis man lytter længe nok, kan man næsten høre lyden af fodtrin på et jordgulv, lyden af Danmark, der tager form for allerførste gang.

Dansen om guldkalven – det politisk loppemarked

Af
Poul Rand
-
0
Dansen om guldkalven – det politisk loppemarked

Der er for alvor gang i dansen om guldkalven i Fredericias politik. Efter det nye røde valgforbund mellem SF, Enhedslisten, Radikale og Grøn Kultur står Socialdemokratiet alene – og mange morer sig kosteligt over det. Men måske griner de for tidligt. For i virkeligheden kan Socialdemokratiets isolation vise sig at være den mest lukrative position af dem alle.

Andre partier binder sig til hinanden i faste valgforbund, Socialdemokratiet står som fri aktør – klar til at handle til begge sider. De kan sælge deres støtte til højeste politiske pris, og dermed få større reel indflydelse, end borgmesterkæden i sig selv ville give. Det er det nye spil i Fredericia: politik som handelsvare, hvor mandater bliver byttepenge, og principper ofte bliver justeret efter udbud og efterspørgsel.

Vælgerne risikerer, at de ikke får det, de stemte på. For når magtens møntfod bliver mandater og udvalgsposter, forsvinder de klare skillelinjer. Man kan kalde det politisk pragmatisme – eller man kan kalde det udsalg. Spørgsmålet er blot: Hvem ender med at holde brandudsalg, hvem må dreje nøglen om – og hvem kan stadig sælge varen til fuld pris?

Selv siger jeg det lige ud: Jeg er ikke til salg for ussel mammon. Men politik handler også om at få mest muligt af sin politik igennem – uden at miste sjælen undervejs. Det gælder for os alle – både Socialdemokratiet, de borgerlige, de rød-grønne og vi der er rigtig liberale.

Efter kommunalvalget i 2025 bliver Fredericia ét stort forhandlingsrum. Ingen får total magt, og blokkene vil få svært ved at samarbejde på tværs. Der er for mange alfahanner i omløb og for mange partier, der vil være kongemagere. Det bliver et politisk puslespil, hvor enhver brik skal vejes, vendes og vurderes – og hvor selv de små kan gøre en forskel.

Så ja, mange griner af, at Socialdemokratiet står alene. Men i det spil, der venter, kan det vise sig, at den, der står alene, står stærkest. For A kan handle frit, mens de andre allerede har skrevet under på rabataftaler.

Jeg danser ikke om guldkalven. Jeg vil hellere stå udenfor forhandlingslokalet med æren i behold, end at sælge mig selv for billigt. Men jeg Poul Rand går gerne ind – når der er tale om at handle på frihedens, fornuftens og Fredericias vegne. Den der ler sidst ler bedst.

1...368369370...2.014Side 369 af 2.014
LIVE: FC Fredericia jagter revanche i Randers

LIVE: FC Fredericia jagter revanche i Randers

Nicolai Sixtus Østdahl - 0
Fjerde gang i denne sæson mødes Randers FC og FC Fredericia. To gange har FC Fredericia vundet, senest 2-1 i Randers i februar. Den...
Specialcenter Vonsild bliver selvstændig specialskole

Specialcenter Vonsild bliver selvstændig specialskole

Rapport: Ældreområdet skal skæres ned til landsgennemsnittet

Rapport: Ældreområdet skal skæres ned til landsgennemsnittet

Rapport: Skoler og daginstitutioner skal samles

Rapport: Skoler og daginstitutioner skal samles

Tre enheder skal aflevere handleplan for underskud

Tre enheder skal aflevere handleplan for underskud