KRIMI. En 45-årig mand fra Kolding er søndag formiddag blevet fundet omkommet, efter at hans bil blev opdaget liggende på taget i Almind Å ved Dybvad Bro på Koldingvej. Det oplyser Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X.
Politiet modtog anmeldelsen om ulykken klokken 11.03, hvorefter både politi og brandvæsen rykkede ud. Med hjælp fra dykkere og en kran blev bilen kort tid efter bjærget op af åen. Inde i bilen fandt man føreren, der allerede var afgået ved døden.
»Der var tale om en 45-årig mand fra Kolding. De pårørende er underrettet. Vi betragter sagen som et færdselsuheld, hvorfor en bilinspektør har undersøgt stedet,« skriver Sydøstjyllands Politi på X.
Ulykken betød, at området omkring Dybvad Bro blev afspærret i flere timer, mens redningsmandskabet arbejdede på stedet. Bilister blev i løbet af formiddagen opfordret til at finde alternative ruter.
Hvordan ulykken præcist skete, og hvor længe bilen har ligget i åen, er endnu uvist. Politiets bilinspektør har undersøgt stedet nærmere, og der ventes yderligere oplysninger, når undersøgelserne er afsluttet.
Politiet har på nuværende tidspunkt ikke flere detaljer i sagen.
Kl. 1103 modtog vi en anmeldelse om en bil fundet liggende på taget i Almind Å ved Koldingvej/Egtvedvej i Kolding. Politi og Brandvæsen har været på stedet, hvor bilen blev bjærget ved hjælp af dykkere og kran. I bilen blev der fundet en person, som var afgået ved døden.
— Sydøstjyllands Politi (@SydOjylPoliti) June 8, 2025
TRAFIK. Søndag eftermiddag blev togpassagerer mellem Odense og Fredericia ramt af forsinkelser og aflysninger på grund af en fejl på en køreledning ved Ejby. Ifølge DSB betyder fejlen, at togene i øjeblikket holder stille på strækningen, og passagerer må derfor væbne sig med tålmodighed.
Problemet opstod tidligere på eftermiddagen, hvor DSB klokken 14.37 oplyste, at togene hverken kunne ankomme til eller afgå fra Middelfart Station. Kort efter klokken 15 var situationen uændret.
»Der kører færre tog, og der er længere rejsetid mellem Odense og Fredericia. Dette skyldes en fejl på en køreledning ved Ejby mellem Odense og Middelfart. Derfor har vi kun ét spor at køre i ved Ejby,« skriver DSB på det sociale medie X.
DSB forsøger lige nu at skaffe togbusser som alternativ transport, men det er endnu ikke oplyst, hvornår passagererne kan forvente at komme videre med bus.
I øjeblikket er det uklart, hvornår togtrafikken kan genoptages normalt, og DSB opfordrer derfor passagerer til løbende at holde sig opdateret via deres hjemmeside eller X-profil.
Situationen giver lige nu fortsat udfordringer for de rejsende, der har planlagt turen mellem Odense og Fredericia, og DSB anbefaler derfor at søge alternative rejseruter, hvis muligt.
Der kører færre tog, og der er længere rejsetid mellem Odense og Fredericia Dette skyldes en fejl på en køreledning ved Ejby mellem Odense og Middelfart. Derfor har vi kun et spor at køre i ved Ejby. Vi forsøger at skaffe Togbusser. Hold dig opdateret her: https://t.co/h9DqovhCxlpic.twitter.com/oNnFxfb1PO
KRIMI. Sydøstjyllands Politi meddeler søndag middag, at de er til stede ved et færdselsuheld i Kolding, hvor en bil er blevet fundet i åen ved Dybvad Bro på Koldingvej.
Politiet og brandvæsenet arbejder netop nu på stedet, som derfor er blevet afspærret. Bilister opfordres derfor til at finde alternative ruter.
Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om hændelsen, herunder eventuelle tilskadekomne eller årsagen til, hvordan bilen er endt i åen.
SAMFUND. Der er grin i luften og godt humør blandt de ryttere, der allerede sidder klar i deres karakteristiske gule cykeltøj på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens denne tirsdag eftermiddag. Nogle sidder på kanten af stolene, mens andre er i fuld gang med at tjekke cykeludstyret. De har travlt med at være til stede, og selvom der stadig er lang vej til Paris, er holdfølelsen tydelig hos rytterne fra Team Rynkeby Trekanten.
Men før holdet kan trille ud på vejene omkring Fredericia, venter der en førstehjælpslektion. Man ved aldrig, hvornår uheldet kan være ude, og derfor skal holdet være forberedt på alt. Rytterne sidder mussestille på studierumssenge, mens instruktøren demonstrerer, hvordan man redder en holdkammerat, der har fået noget galt i halsen. Stemningen er munter, men også opmærksom, for alvoren bag turen ligger hele tiden lige under overfladen.
Per Emge Jensen, vicekaptajn for holdet, fortæller, at samarbejdet med SOSU-skolen Fredericia-Vejle-Horsens begyndte med et sponsorat fra skolens side. Direktør Jacob Bro skal selv cykle med til Paris til sommer, sammen med en af sine medarbejdere. Som modydelse skaber rytterne synlighed omkring skolen, når de møder op ved arrangementer i regionen.
Jacob Bro står afslappet iført det karakteristiske gule sæt, mens han fortæller, hvorfor samarbejdet mellem SOSU-skolen og Team Rynkeby giver så god mening.
»Det er det, fordi at velfærd er mere end uddannelsen. Velfærd er også et spørgsmål om, at en organisation som Team Rynkebyfonden kan støtte op om kritisk børns sygdom,« siger direktøren.
Han understreger samtidig, at samarbejdet handler om mere end strategi. Det handler om at fortælle historier, der rækker ud over skolen selv. For Jacob Bro er muligheden for at støtte alvorligt syge børn en særlig motivation, og derfor træder han selv i pedalerne hele vejen til Paris.
Det er første gang, holdet samles netop her på skolen i Fredericia. Men rejsen mod Paris begyndte allerede i efteråret, fortæller Per Emge Jensen, med en rustetur, hvor rytterne lærte hinanden at kende. Derefter er det gået slag i slag med sponsoraktiviteter, træningsture og frivilligt arbejde ved lokale arrangementer som for eksempel pasning af pølseboderne på Vejle Stadion. Alle aktiviteterne har samtidig været med til at binde holdet endnu tættere sammen.
»Team Rynkeby består af tre ting. Det består af noget socialt. Det består af noget fundraising. Og det består af noget træning. Det vil sige, at man gør noget godt for sig selv, mens man gør noget godt for andre,« fortæller vicekaptajnen og smiler lidt.
Holdet spænder bredt, både aldersmæssigt, geografisk og menneskeligt. Rytterne kommer fra hele Trekantområdet, lige fra Horsens og Middelfart til Kolding og videre ned mod Christiansfeld. Vicekaptajnen fortæller, at når rytterne først har iført sig den gule trøje, betyder det mindre, hvad de laver til daglig, eller hvor de bor henne. Der bliver man hurtigt ét hold, der træder i pedalerne sammen og hjælper hinanden gennem udfordringerne.
»Holdsammensætningen er, at vi favner virkelig bredt. Der er alle professioner. Når vi møder op i de gule bluser, som vi gør i dag, så går vi ikke op i, om man er arbejdssøgende, direktør eller noget andet. Selvfølgelig har vi en kaptajn, der bestemmer, om vi skal køre til højre eller venstre, men ellers er vi ens,« siger Per Emge Jensen.
Jacob Bro står ved siden af og lytter opmærksomt med. Selvom han er direktør, er det ikke hans titel, der fylder mest blandt rytterne. Da samtalen falder på, hvad det betyder at have skolens direktør med på holdet, trækker han selv lidt på smilebåndet og svarer roligt, at det ikke er titlen, der tæller, når han sidder i sadlen.
»Det betyder noget at have Jacob med. At vi som skole kan se det værdifællesskab med Team Rynkeby, det er så en anden ting. Men mig som rytter, jamen der er jeg bare Jacob,« bemærker han.
Det at cykle som ét samlet hold, hvor alle er lige, ser både Jacob Bro og Per Emge Jensen frem til, når de snart sætter kurs mod Paris. Turen handler nemlig ikke kun om kilometer eller fysisk udholdenhed, men i høj grad også om fællesskabet og oplevelsen af at gøre noget godt for andre, og det er især det, der får rytterne til at tælle dagene ned til juli måned.
»Når man har brugt så mange timer sammen i løbet af tre kvart år, eller næsten mere end det, så kommer vi til at savne hinanden, når man har været væk. Vi glæder os til træningen, vi glæder os til at være sammen, fordi vi bruger så mange timer sammen, og vi lærer hinanden at kende alle sammen,« fortæller Jacob Bro afslutningsvis.
Team Rynkeby Trekanten begynder cykelturen mod Paris den 4. juli fra Kolding Storcenter og forventer at nå den franske hovedstad en uge senere.
Af Iben Lehmann Rasmussen (SF), Borgmesterkandidat, Vestervang 27, 6000 Kolding og Jørn Chemnitz (SF), Formand for Natur, miljø og klimaudvalget, Ejstrup Vang 6, 6000 Kolding
Debatten om Kolding Havn er igen i fuld gang – og det er både godt og nødvendigt. Men når retorikken spidser til, og ordene bliver skarpere end virkeligheden, risikerer vi at miste det vigtigste: retning, ansvar og balance.
I SF bakker vi stadig op om visionen “Mere by – grønnere erhvervshavn”. Vi ønsker at udvikle havnen – ikke afvikle den. Og vi tror ikke på, at forbud, symbolpolitik eller kampretorik bringer os tættere på målet.
Ja, skrothåndtering midt i byen er en udfordring. To brande på få måneder har vist, at der skal handles. Men det handler ikke kun om skrot. Det handler om klima, miljø og fællesskab.
Derfor foreslår vi i SF:
🔹 En grøn udviklingsplan for havnen – med klare mål for miljø, klima og sikkerhed.
🔹 Strammere krav til håndtering og sortering – og teknologier, der beskytter både omgivelser og arbejdsmiljø.
🔹 En ærlig dialog med virksomheder og borgere – frem for symbolsk oprydning og politisk smagsdommeri.
Vi skal ikke have en havn, der fungerer “for enhver pris”. Men vi skal heller ikke ende med at smide arbejdspladser og værdifulde materialestrømme over bord, fordi det ser grimt ud fra en drone.
Kolding Fjord lider allerede under kvælstof, fosfor og miljøbelastning fra flere fronter. Når vi stiller krav til landbrug, spildevand og dambrug – så skal havnen selvfølgelig også levere.
Miljøansvaret gælder alle. Også os selv.
Derfor skal vi tage stilling – men ikke i blinde. Vi skal lytte til fagligheden, handle på fakta og bygge fremtiden på det, der virker.
For SF handler det ikke om “det gamle system” eller en ny kampplads. Det handler om grøn omstilling, tryghed og fælles ansvar – og en havn, der stadig har en rolle at spille i en mere bæredygtig fremtid.
Vi er klar til at tage ansvar. Ikke for at polere facaden – men for at sikre en havn, der klæder både Kolding, klimaet og miljøet.
UDDANNELSE. Erfarne ledere og bestyrelsesmedlemmer får snart mulighed for at forbedre deres kompetencer med en helt ny uddannelse, der bliver udbudt i et samarbejde mellem Dagbladet Børsen og Syddansk Universitet. Uddannelsen bliver en kombination af teori og praktiske værktøjer målrettet bestyrelsesarbejde i en moderne og kompleks verden.
Bestyrelsesuddannelsen, som skal foregå på SDU i Odense, tager udgangspunkt i klassiske discipliner som økonomistyring og corporate governance, men vil også fokusere på mere aktuelle områder som digitalisering, innovation og værdiskabelse i et bredere samfundsperspektiv. Initiativtagerne ønsker at klæde deltagerne bedre på til at håndtere nutidens udfordringer, som virksomheder og bestyrelser står overfor.
Ansvarshavende chefredaktør på Børsen, Nikolaj Sommer, understreger vigtigheden af, at bestyrelsesmedlemmer i dag er i stand til at håndtere både traditionelle og nye komplekse problemstillinger i erhvervslivet.
»Den verden, som virksomhederne skal navigere i, har aldrig været mere kompleks. Som bestyrelse skal du mestre både traditionelle discipliner som at have styr på finansiering og forsyningskæder og samtidig kunne navigere sikkert gennem et landskab af geopolitisk uro, skærpede krav fra eksterne stakeholdere og teknologiske kvantespring inden for AI. Sammen kan Børsen og SDU tilbyde en bestyrelsesuddannelse, som kommer hele vejen rundt om både det teoretiske og det helt virkelighedsnære,« siger Nikolaj Sommer.
På uddannelsen vil Syddansk Universitet bidrage med den nyeste forskning og indsigt fra universitetets faglige miljøer. Det handler blandt andet om ekspertise inden for robotteknologi, digitalisering, grøn omstilling, innovation og globale tendenser.
Hanne Søndergaard Birkmose, der er dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på SDU, fremhæver betydningen af samarbejdet mellem Børsen og SDU. Hun ser partnerskabet som et naturligt match, hvor universitetets forskning spiller tæt sammen med Børsens viden om erhvervslivet.
»Det er naturligt for os at sætte vores viden i spil og bidrage med vigtig ny viden til danske virksomheder. Vi har en lang tradition for at tilbyde uddannelser til erhvervslivet og er meget glade for, at vi nu også kan tilbyde en bestyrelsesuddannelse i tæt samarbejde med Børsen. Vi ser partnerskabet som et godt og naturligt match, hvor Børsen er garant for højaktuel viden, og hvor vi bidrager med førende og relevant forskning inden for bl.a. teknologisk innovation, geopolitik og virksomhedsledelse,« siger Hanne Søndergaard Birkmose.
Uddannelsen strækker sig over otte dage fordelt på fire moduler, hvor deltagerne løbende får mulighed for at teste sig selv og deres viden gennem realistiske cases fra den virkelige verden. Undervisningen bliver varetaget af et team bestående af erfarne bestyrelsesfolk, rådgivere samt eksperter fra både Børsen og SDU. Udover viden får deltagerne mulighed for at styrke deres professionelle netværk på tværs af brancher.
Den første udgave af den nye uddannelse hos SDU begynder 10. marts 2026.
Pernelle Jensen under Tv-interview om Almen Praksis og Fysioterapi i Region Syd og Fredericia
POLITIK. Fredericia AVISEN havde onsdag d. 04. juni 2025 besøg på STATIONEN af Pernelle Jensen fra Venstre (V), hvor hun, som Regionsrådsmedlem og formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark, blandt andet talte om, hvordan Region Syddanmark styrker sundhedstilbuddene i Fredericia med oprettelsen af to nye ydernumre, et inden for almen lægepraksis og et inden for fysioterapien. Du kan se og lytte til hele Tv-interviewet ved at klikke på linket sidst i artiklen.
Sikrer fremtidens lægedækning Med etableringen af et ekstra ydernummer inden for almen praksis reagerer regionen proaktivt på en fremtidig udfordring med lægedækningen i Fredericia.
»Vi kan se, at Fredericia på sigt måske vil komme til at stå i en udfordring. Der er 12 almindelige praksis i Fredericia, hvor seks af dem er lukket for nye patienter. Af de seks, der er åbne, er der tre, der har flere patienter end der, hvor de kan lukke praksis for at tage nye patienter,« siger Pernelle Jensen.
Hun fremhæver, at man med oprettelsen af dette ydernummer udviser rettidig omhu og sikrer, at Fredericias borgere fortsat har adgang til valg af læge:
»På sigt kunne man godt stå i en situation, hvor vi mangler læger i Fredericia. Og for at vise rettidig omhug og sikre, at der også fremadrettet er et lægevalg, så har vi valgt at oprette et ekstra ydernummer i Fredericia. Og det gør vi jo for at være sikre på, at der også er en læge til Fredericianerne i fremtiden.«
Kortere ventetider til fysioterapi Også inden for fysioterapien har Region Syddanmark besluttet at øge kapaciteten med et ekstra ydernummer i Fredericia, hvor ventetiderne er blandt regionens højeste.
» Vi har en ret høj ventetid på det, der hedder vederlagsfri fysioterapi. Der ligger vi blandt de syv kommuner i regionen, der har den højeste ventetid på 24 uger, så det er faktisk ret højt. På den almene fysioterapi, der behandler patienter med smerter som ondt i knæ eller ryg, der ligger vi også meget højt på ventetiden,« forklarer Pernelle Jensen.
Hun pointerer, at det ekstra ydernummer vil reducere ventetiden betydeligt:
»I og med, at man får et ydernummer mere, så er der en fysioterapeut mere, der kan tage patienter. Dermed nedbringer vi jo også ventetiden.«
Imødekommer Fredericias ønsker Beslutningen om at oprette ydernummeret til fysioterapien kommer på baggrund af et udtrykt ønske fra Fredericia Kommune.
»Fredericia har ønsket at få et ydernummer mere, og det vil vi gerne imødekomme i regionen, fordi vi er interesserede i, at ventetiden på området bliver nedbragt,« siger Pernelle Jensen.
De nye ydernumre forventes opslået i efteråret 2025, og Pernelle Jensen ser frem til den positive effekt, de vil få for Fredericia:
»Det er en god nyhed for Fredericia, at de nu får to ekstra ydernumre, et på almen praksis og et på fysioterapien. Og det betyder jo også, at man helt generelt, når du kigger på sundhed i Fredericia, er sikker på, at vi hele tiden reagerer med rettidig omhug og sikrer, at der også er sundhedstilbud til byens borgere, så de både kan komme til læge, men også kan komme til fysioterapeut,« slutter Pernelle Jensen (V).
Se og lytte til hele Tv-interviewet ved at klikke på linket nedenfor:
Tv-interview m. Pernelle Jensen om Almen Praksis og Fysioterapi i Fredericia
Pernelle Jensen under Tv-interview om Psykiatrien i Region Syddanmark
POLITIK. Fredericia AVISEN havde onsdag d. 04. juni 2025 besøg på STATIONEN af Pernelle Jensen fra Venstre (V), hvor hun, som Regionsrådsmedlem og formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark, blandt andet taler om, hvordan Region Syddanmark styrker psykiatrien med flere ydernumre og specialtiltag. Du kan se og lytte til hele Tv-interviewet ved at klikke på linket sidst i artiklen.
Psykiatrien har længe kæmpet med lange ventetider, men nu sætter Region Syddanmark ind med flere konkrete initiativer for at afhjælpe problemet, og på et nyligt udvalgsmøde besluttede regionen at oprette flere ydernumre inden for psykiatrien, både for voksne og børn.
»Vi diskuterer meget psykiatri for tiden, og der er jo også kommet en 10-årsplan, og regeringen har jo et meget stort fokus på psykiatrien, og det er rigtig godt, de har det, for der er et meget stort behov der for at hjælpe både voksne, men også i særlig grad de unge, som jo har udfordringer,« siger Pernelle Jensen.
Konkrete løsninger mod lange ventetider Ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien er ifølge Pernelle Jensen steget markant, hvorfor regionen nu reagerer med en konkret løsning:
»Det vi gjorde helt praktisk på vores udvalgsmøde, det var at oprette et ydernummer mere inden for børne- og ungdomspsykiatrien, som kommer til at ligge i Esbjerg eller Haderslev eller nede i den sydlige del af regionen,« siger hun og uddyber, at netop den sydlige og vestlige del af regionen mangler psykiatere til børn og unge.
I alt oprettes tre nye ydernumre: ét ydernummer inden for børne- og ungdomspsykiatrien samt to inden for voksenpsykiatrien, hvoraf ét skal placeres i Nyborg, mens det andet skal ligge i den jyske del af regionen. Pernelle Jensen understreger, at denne prioritering vil aflaste hele regionen:
»Det vil også lette de praktiserende psykiatere i Trekantområdet, hvis der kom kapacitet ned i den del af regionen, der mangler. Så i virkeligheden hjælper det over hele regionen, selvom ydernummeret nu kommer til at ligge lidt mere sydligt fra Trekantområdet.«
Fjerner økonomiske begrænsninger for speciallæger For yderligere at reducere ventetiderne fjerner regionen økonomiske begrænsninger for speciallægerne, så de kan se flere patienter uden at skulle tænke på rammebegrænsninger for hvor meget speciallægerne arbejde. Ligeledes er den såkaldte knækgrænse bortfaldet, som før reducerede speciallægernes indtjening med 40%, når indtjeningen samlet set kom over et vist beløb. Tidligere erfaringer viser allerede positive resultater:
»Der kunne vi se, at der var faktisk set 5.000 flere patienter. Og det var kun på to og en halv måned, så det er ret mange flere patienter,« forklarer Pernelle Jensen. Hun fremhæver især effekten på psykiatriområdet:
»For psykiaterne var der en stigning på 11,9 procent for børne- og ungdomspsykiaterne og 12,5 procent for de voksne. Derfor foreslår vi, at den bliver videreført.«
Særlige ADHD-klinikker skal aflaste yderligere Derudover planlægger regionen at etablere særlige ADHD-klinikker indledningsvis for voksne. Disse klinikker skal bidrage til hurtigere udredning og behandling og dermed aflaste presset på de almindelige psykiatere:
»Hvis man skiller ADHD ud og laver særlige klinikker, kan vi lette presset på de almindelige psykiatere og faktisk udrede hurtigere,« siger Pernelle Jensen.
Pernelle Jensen understreger sidst i TV-interviewet, at alle disse initiativer har ét fælles mål:
»Jeg håber, at det her kommer til at rykke og gøre en stor forskel for alle de mennesker, der sidder derude og har behov for hjælp i psykiatrien og på speciallægepraksis. Og at det forhåbentlig kan gøre, at der er flere, der kan komme til hurtigere. Det er i hvert fald vores mål.«
Du kan se og lytte til hele Tv-interviewet ved at klikke på linket nedenfor:
Tv-interview d. 04. juni 2025 med Pernelle Jensen (V) om Psykiatrien i Region Syddanmark
Tak til John Nyborg for god debat til Grundlovsdag på Kulturkasernen, og for det velskrevne indlæg. Jeg deler mange af Johns betragtninger – især det, at fredericianerne skal inddrages tidligere i processerne, og at folkestyret ikke kun er vigtig på Grundlovsdag, men også i hverdagenog i fællesskaberne. Man kunne med rette undre sig over, hvorfor det siddende byråd ikke allerede har ført nogle af disse liberale idéer ud i livet – for mulighederne er der jo?
Vi politikere – og kandidater – har et særligt ansvar for at holde samtalen med borgerne mere åben og ordentlig, og måske er tiden endda inde til at genoplive initiativer som demokraticontaineren eller give borgerforslag plads i kommunen?
I Danmark er vi ikke meget uenige om retningen – det er vi heller ikke i Fredericia: Vi ønsker alle bedre skoler, færre der dumper, en værdig ældrepleje og at Fredericia skal være en by med et godt ry. Uenigheden ligger i vejen derhen, og den debat skal vi kunne tage – både ærligt og respektfuldt.
Derfor var det også en fornøjelse at deltage i Grundlovsarrangementet, som Lars Olesen og Kirsten Vad Knudsen havde stablet på benene. Det var både hyggeligt og opmuntrende at mærke, hvordan vi – helt praktisk – fik løst opgaverne sammen. Der blev båret borde og bænke, og der blev debatteret med respekt. Kæmpe tak for det.
Men jeg var og er altså uenig med John, da han under debatten kritiserede mediernes rolle – at de kun bringer negative vinkler og misforstår tingene. Jeg mener faktisk, at de gør det, de skal: De undersøger, stiller kritiske spørgsmål og holder politikerne ansvarlige. Når der er blevet givet dyre gyldne håndtryk for over 14 mio. kr., når der er lækket personlige oplysninger om en 15-årig dreng, og når sager som Kobbelgården og Valhalla kommer frem – så skal det dækkes. Og der skal ikke lægges fingre i mellem. Medierne gør det ikke, fordi de ønsker at skade Fredericia, men fordi borgerne har ret til at vide, hvad der foregår i deres kommune og hvordan deres skattekroner bliver brugt.
Selvom mediedækningen kan føles skarp og måske til tider under lavmålet, så er den vigtig. Medierne kaldes jo ikke den fjerde statsmagt for ingenting. De bidrager til, at vælgerne kan træffe oplyste valg – både når det gælder børnehaver, plejehjem og stemmesedlen i november.
Jeg ser frem til mere debat, også med John – om hvordan vi styrker fællesskabet og tilliden, og hvordan vi sikrer gennemsigtighed og ansvarlighed i vores kommune.
VIDEN. En ny rapport fra VIVE viser, at udskiftningen blandt børne- og ungerådgivere i landets kommuner er markant høj. Hele 12 procent af rådgiverne forlod deres job alene i første halvår af 2024. På årsbasis svarer det til, at næsten hver fjerde børne- og ungerådgiver stopper på arbejdspladsen.
»Hver gang en børne- og ungerådgiver skifter job, får et barn eller en ung en ny rådgiver. Hyppige rådgiverskift kan gøre det svært at opbygge den nære relation, som vi ved er afgørende for barnets trivsel og udvikling,« siger chefanalytiker Marianne Schøler Kollin fra VIVE.
Rapporten peger på store kommunale forskelle. I én kommune forlod ingen rådgivere jobbet i årets første halvdel, mens tallet i en anden kommune nåede helt op på 40 procent.
Tre faktorer er afgørende for rådgivernes trivsel og fastholdelse
VIVE fremhæver tre vigtige forhold, som kommunerne skal arbejde med for at fastholde rådgiverne:
Kollegial sammenhængskraft
Faglig tryghed
Reel handlemulighed
»Kollegial sammenhængskraft handler om at have tillidsfulde, anerkendende og omsorgsfulde relationer. Når rådgiverne dagligt møder komplekse og følelsesmæssigt krævende opgaver, er netop dette helt afgørende,« forklarer Marianne Schøler Kollin.
Samtidig er den faglige tryghed essentiel, når rådgiverne skal træffe beslutninger, der kan ændre barnets liv. Her kan faglig ledelse og kollektiv ansvarsdeling være afgørende faktorer.
»Det er vigtigt, at rådgiverne føler sig trygge ved at træffe svære beslutninger. Derfor skal den faglige ledelse være synlig, og der skal være klare strukturer omkring beslutningsprocesserne,« siger Marianne Schøler Kollin.
Endelig skal rådgiverne opleve, at de rent faktisk har handlemuligheder, og at deres vurderinger reelt drøftes med ledelsen, før en beslutning træffes. Dette kan sikre, at rådgiverne føler, at deres arbejde gør en konkret forskel for børnene og familierne.
Opfordring til kommunerne: Brug rapportens eksempler aktivt
Rapporten indeholder flere eksempler fra praksis i kommunerne samt refleksionsspørgsmål, der skal hjælpe kommunernes ledelse til at drøfte og forbedre vilkårene for børne- og ungerådgivere.
»Vi håber, at kommunerne kan bruge rapporten som en anledning til at tage temperaturen på egne arbejdsforhold og sætte målrettet ind der, hvor behovet er størst,« afslutter Marianne Schøler Kollin.
Den 25-årige kvinde, som forleden var involveret i et solouheld på motorvejen ved Kolding, kom alvorligt til skade i ulykken. Det oplyser kvindens familie...
