POLITIK. Fredericia har haft tre socialdemokratiske borgmestre på blot to valgperioder – og to af dem har forladt posten før tid. Spørgsmålet om stabilitet står derfor centralt, når vælgerne igen skal til stemmeurnerne. Men ifølge byrådsmedlem og nr.2 på Socialdemokratiets liste til det kommende valg, Anette Hyre-Jensen har Socialdemokratiet håndteret situationerne med ro og rettidig omhu.
»Jeg synes egentlig, vi har håndteret det rigtig fint. Efter at Jacob Bjerregaard gik, kom Steen Wrist jo hurtigt til. En af fordelene var, at han sad derinde i forvejen og kunne overtage. Og da Steen så ønskede at træde tilbage, stod Christian klar. Han sad allerede i økonomiudvalget og kunne hurtigt træde ind. Så på den måde synes jeg ikke, det har været problematisk,« siger hun.
Hun peger på, at partiet netop har haft en klar linje i overgangen mellem borgmestrene.
»Vi har hver gang haft en, der kendte Fredericia, som kunne tage over uden pause. Og med Christian har vi en mand, der virkelig har ønsket at blive borgmester i mange år. Han har viljen, erfaringen og baglandet til at stå i spidsen,« siger hun.
Om det er rimeligt over for vælgerne, at de stemmer på én borgmester og får en anden midt i perioden, svarer hun eftertænksomt.
»Man kan jo sige, det er demokratiets ret. Vi er mennesker, og man må gerne skifte arbejde. Men jeg forstår godt, at vælgerne kan tænke, at de har stemt på en bestemt person. Det vigtigste er, at vi har holdt fast i kursen og i Socialdemokratiets værdier,« siger hun.
Hun afviser, at skiftene har svækket tilliden til partiet.
»Jeg synes ikke, jeg fornemmer det. Vi har håndteret det godt hver gang, og vi har været hurtige til at vise retning og stabilitet. Folk viste jo tillid til os igen, og Steen var en god borgmester, mens han sad. Nu er det Christian, og han er kommet med en utrolig energi,« siger hun.
For Hyre-Jensen er der ingen tvivl om, at den nuværende borgmester er kommet for at blive.
»Jeg kender Christian rigtig godt, og jeg vil næsten sige 100 procent, at han bliver. Han sagde forleden, at han har set frem til det her i mange år, og at han nyder hver dag i jobbet. Han har et solidt bagland, hans børn er voksne, og han har en meget støttende kone. Det betyder enormt meget,« siger hun.
Hun erkender dog, at politik aldrig kan forudsiges fuldstændigt.
»Man kan ikke give garantier, for vi er alle mennesker, men jeg tror, man trygt kan stole på Christian. Han er en arbejdshest uden lige. Han er enormt tilstedeværende, og han brænder for Fredericia. Han er i fuld gang med at genopbygge vælgernes tillid,« siger hun.
Ifølge Anette Hyre-Jensen handler stabilitet ikke om at undgå forandringer, men om at skabe tillid gennem handling.
»Fredericia har brug for en borgmester, der bliver stående, og et byråd, der arbejder sammen. Det har vi nu. Christian har vist, at han både kan og vil, og det er den tillid, vi skal bygge videre på,« siger hun.
Yderligere undersøgelser af skelettet skal fastslå identiteten endeligt.
Nær det menneskeskelet, som søndag eftermiddag blev fundet i Bukkemose Skov på Als, har politiet her til aften fundet en pung tilhørende den 58-årige Claus Henrik Dethlefsen fra Sønderborg. Han blev meldt savnet den 25. juni i år og har siden været efterlyst. Syd- og Sønderjyllands Politi har flere gange søgt efter ham, og efterforskningen af sagen har løbende været fortsat for at finde ham.
Politiet formoder ud fra de foreløbige undersøgelser – og den fundne pung med identifikation – at der er tale om Claus Henrik Dethlefsen, som i dag blev fundet i skoven. Hans pårørende er derfor underrettet om sagens omstændigheder.
Den endelige identifikation skal nu ske gennem retsmedicinske undersøgelser. Syd- og Sønderjyllands Politi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvornår en endelig identifikation foreligger.
Efterforskningen fortsætter sideløbende og skal sammen med de retsmedicinske undersøgelser afklare omstændighederne omkring dødsfaldet.
Politiets arbejde på stedet forventes at vare til klokken 23.00.
Syd- og Sønderjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer.
POLITI. Politiet er til stede i skoven og vil være det nogle timer endnu.
Søndag eftermiddag blev et skelet fundet i Bukkemose Skov på Als. Der er tale om et skelet af et menneske. Syd- & Sønderjyllands Politi er til stede omkring findestedet, ligesom der i den forbindelse er afspærret et område omkring, hvor politiets undersøgelser foregår.
Nationalt Kriminalteknisk Center, NKC, samt retsmedicinere bistår med undersøgelserne, og arbejdet vil fortsætte på stedet nogle timer endnu.
Identifikation af personen samt efterforskningen af omstændighederne omkring personens død er nu i gang. I den type sager undersøger politiet, om der kan være tale om en person, der er efterlyst af enten Syd- & Sønderjyllands Politi eller øvrige politikredse.
Af hensyn til det tidlige stadie i efterforskningen har Syd- & Sønderjyllands Politi på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer.
KRIMI. Søndag formiddag har Sydøstjyllands Politi haft travlt med både et indbrud i Børkop og et færdselsuheld i Vejle. Vagtchef Halfdan Kramer fortæller, at begge hændelser blev anmeldt i løbet af formiddagen, og at politiet nu efterforsker sagerne nærmere.
Første anmeldelse tikkede ind klokken 10.08. Her drejede det sig om et indbrud i et hus i Englystparken i Børkop. »Der har man brudt et soveværelsesvindue op, ryddet stuen og soveværelset igennem, og så har man blandt andet stjålet smykker,« fortæller vagtchefen.
Indbruddet er sket i tidsrummet fra lørdag klokken 11.30 til søndag formiddag klokken 10.00, og politiet håber nu på hjælp fra offentligheden. »Det er i sagens natur interessant for os, hvis man i det her forholdsvis korte tidsrum skulle have bemærket noget mistænkeligt. Så vil vi selvfølgelig gerne høre om det,« siger Halfdan Kramer.
Herefter blev politiet klokken 12.41 kaldt til et færdselsuheld i Vejle – nærmere bestemt i krydset mellem Bødkervej og Vidtskuevej. En 63-årig kvinde var her kørt galt efter et dramatisk kørselsforløb. »Der er tale om et solouheld, men forud for det har flere personer måttet se sig nødsaget til at undvige for ikke at blive ramt af hende,« fortæller Halfdan Kramer.
Kvinden endte med at køre ind i en jordskråning og blev efterfølgende kørt til Kolding Sygehus. »Vi er på nuværende tidspunkt ikke bekendt med hendes tilstand, andet end, at hun er på sygehuset. Om hun er i livsfare eller har alvorlige kvæstelser, kan jeg ikke sige ret meget om. Men hun er tilskadekommen i et vist omfang,« siger vagtchefen.
Politiet vurderer, at kvinden var påvirket af alkohol, og sagen bliver derfor behandlet som en alvorlig sag om hensynsløs kørsel. »Hun er vurderet til at være påvirket af alkohol, så der bliver tale om en vandvidsbilist, idet hun har udsat andre folk for fare – både ved sin måde at køre på og ved, at hun i vores optik var svært beruset,« siger Halfdan Kramer.
FREDERICIA. Det lille kolonihavehus, som Jørgen Jørgensen kalder sit fristed, er ifølge Vurderingsstyrelsen knap nok værd at redde. Det vurderes til 220.000 kroner – en pris, der ifølge Jørgen hverken stemmer med virkeligheden eller med sund fornuft.
Der er stille på den helt rigtige kolonihavehus-måde, da vi ankommer til Septembervej i Fredericia. Det har regnet, græsset er vådt, men det er ikke dén virkelighed, vi skal tale om i dag. Jørgen Jørgensen er forundret. Han har netop modtaget en ny vurdering fra Vurderingsstyrelsen af sit kolonihavehus.
»De siger, at det kun kan bruges til nedrivning,« fortæller han med et træk på skuldrene, mens han ser ud over sin lille plet jord, hvor redskaberne står snorlige i skuret, og regntunge græs dufter af efterår. »Jeg bruger det altså ikke til at rive ned, jeg bruger det til at have mit havegrej inde i. Det må jeg nok sige.«
Han har svært ved at skjule sin forundring. For mens hans eget hus er vurderet til 220.000, har grunden ved siden af fået et skøn på 240.000. Det er ifølge ham helt hen i vejret.
»Jeg ringede derovre, og de sagde, at den jo ikke er blevet vurderet siden 2012. Dengang var huset vurderet til 5.000 og grunden til 45.000. Det er jo en voldsom stigning, når man tænker på, at der ikke er sket nogen forandring herude,« siger han.
Han taler med en blanding af træthed og vantro, for selv efter flere samtaler med Vurderingsstyrelsen står han tilbage med flere spørgsmål end svar.
»De begynder at snakke om jura, og så siger de, at de har vurderet ud fra, hvad de andre herude er vurderet til. Men hvordan kan man vurdere et hus, der er skrevet som nedrivningsværdigt, til den pris?« spørger han og holder en pause, før han tilføjer: »Deres svar var, at noget værdi må det jo have. Det var det.«
Det er den slags svar, der får det til at knage lidt i retfærdighedssansen.
»Jeg sagde jo så, at hvis jeg river huset ned, kan jeg vel forlange 220.000 af dem, der fjerner murbrokkerne, men det kunne de ikke helt se logikken i,« fortæller han tørt.
Og som om forvirringen ikke var stor nok, kom der endnu en vurdering i 2025.
»Der satte de grunden til 620.000,« siger han og ryster på hovedet. »Jeg ringede derovre igen og sagde, at det altså er et kolonihaveområde. Hvordan kan jeg sælge en kolonihave til 620.000? Men de sagde bare, at fordi de vurderer den til det, betyder det jo ikke, at jeg kan sælge den til den pris. Sådan er det bare,« gengiver han.
Det får ham til at grine en smule opgivende. »Jeg ved ikke, hvad det skal gøre godt for. Men jeg synes da, det er lidt af en bedrift, hvis man kan sætte sådan nogle tal uden at have sat sine ben herude.«
For det er netop dét, der generer ham mest. Ikke kun tallene, men princippet.
»Det påvirker mig, at de bare kan lave sådan nogle vurderinger, uden at have været ude og kigge på det. For det har de altså ikke. Jeg har ikke set nogen, og jeg tror heller ikke, de må gå ind på en privat grund uden at spørge om lov,« siger han eftertænksomt.
Han kigger sig omkring i haven, hvor efterårslyset lægger sig på de brune blade og redskaberne i skuret. Det er tydeligt, at det ikke kun handler om penge, men også om respekt for ejerskabet og den lille frihed, kolonihavelivet rummer.
»Det er jo mit sted,« siger han stille. »Og så kommer der nogen, jeg aldrig har mødt, og sætter en pris på det ud fra et regneark.«
Han sukker og smiler et skævt smil, som om han godt ved, at kampen mod systemet er tung, men stadig værd at tage.
For bag hans stille irritation gemmer sig et større spørgsmål, som mange kolonihaveejere sikkert kan nikke genkendende til. Hvad er egentlig ret og rimeligt, når vurderingerne ændrer sig markant uden forklaring, og ingen kan fortælle, hvordan tallene er blevet til?
Jørgen Jørgensen står tilbage med et hus, et stykke jord og en vurdering, der for ham giver lige så lidt mening som den jura, han fik forklaret i telefonen.
»De må jo mene, at det er noget værd,« siger han og kigger ud over sin lille have. »Men for mig handler det ikke kun om kroner. Det handler om, at de ikke bare kan gøre sådan noget, uden at nogen står til ansvar.«
Der er mange, der taler om velfærd i denne valgkamp. Minimumsnormeringer, tidlig SFO, værdig ældrepleje. Men alt for få taler om dem, der får velfærden til at fungere. De, der står op før solen, går sent hjem, og som bærer hverdagen for vores børn, ældre og udsatte. De kommunalt ansatte. Vores egne velfærdshelte.
Jeg kender det indefra. Jeg har selv været leder og medarbejder i Middelfart Kommune. Jeg har set den stille kamp, der udspiller sig hver dag: medarbejdere, der gør alt, hvad de kan, selv når ressourcerne ikke rækker. Som smiler, selv når de går på arbejde med en knude i maven.
Derfor må det være et politisk ansvar at passe på dem, der passer på os andre. Et godt arbejdsmiljø er ikke bare en “trivselsøvelse” – det er fundamentet for al velfærd. Når medarbejderne trives, trives borgerne. Så enkelt – og så svært – er det.
Jeg savner, at flere kandidater tør tale om dem.
For ærligt talt: hvor mange i denne valgkamp har nævnt medarbejdernes arbejdsmiljø?
Man taler gerne om “mere velfærd for pengene”, men glemmer, at det er mennesker, der skal levere den. Og de mennesker er ikke maskiner.
Jeg mener, at byrådspolitikere skal tvinges til at forholde sig til, hvad hver eneste beslutning betyder for arbejdsmiljøet. Punktum. Det burde være en selvfølge – men det er det desværre ikke.
Vi skylder vores medarbejdere mere end ros i festtaler. Vi skylder dem politiske beslutninger, der viser, at vi forstår deres virkelighed. At vi tør sige: et godt arbejdsmiljø er ikke en luksus – det er en forudsætning for god velfærd.
Jeg stiller op for Socialdemokratiet, fordi jeg tror på, at en stærk kommune begynder med stærke medarbejdere. Vi skal turde tale åbent om pres, mistrivsel og manglende anerkendelse – og handle på det.
Velfærden begynder ikke i byrådssalen. Den begynder i mødet mellem et menneske, der har brug for hjælp – og et menneske, der har kræfterne til at give den. Det er dét, jeg kæmper for.
Godt arbejdsmiljø giver mening. Middelfart med mening!
Af Christiane Pape Lehrmann, kandidat til Middelfart Byråd for Socialdemokratiet
POLITK. Investeringerne er sat i gang, men for Kirsten Hassing Nielsen fra Det Konservative Folkeparti er de kun første skridt. Hun vil have en klarere retning for Fredericias folkeskole og bruge sin mangeårige erfaring fra ældreområdet som metode til at finde ind til det, der virker. Hun taler om kerneopgaven, om at fjerne alt det støj, som er sneget sig ind over tid, og om at give lærere og elever tid og rum til at lykkes.
»Vi har jo sat et tocifret millionbeløb af i budgettet, og det var nødvendigt at få gjort. Vi har blandt andet løftet tolærerordningen, så der bliver flere voksne i klasserne, og vi har besluttet klasseløftet. Det er nødvendige investeringer, men vi er langt fra i mål« siger hun.
Den nye skole på Kristinebjerg står som fyrtårn i arbejdet med fremtidens skole. Efter mange års venten er beslutningen truffet, og for Kirsten Hassing Nielsen handler det om mere end mursten. Hun ser projektet som en læringsmotor, der kan give konkrete erfaringer til resten af kommunen.
»Jeg kan forstå, at arbejdet så småt er i gang, og jeg håber virkelig, at man får godt gang i processen. Det er et fyrtårn, men det er også vigtigt, at vi får erfaringer, vi kan bruge på de øvrige skoler. Der skal være fleksible rammer og moderne læringsmiljøer, og det kan give inspiration til hele Fredericia« siger hun.
Når blikket flyttes fra bygninger til hverdagen, tager hun greb med fra ældreområdet. Der har hun gennem flere år arbejdet med at definere kerneopgaven, så medarbejderne bruger kræfterne på det, der skaber værdi for borgerne. Den tænkning vil hun overføre til skolerne.
»Nu har jeg arbejdet rigtig meget med ældreområdet. Der har vi snakket rigtig meget om, hvad er kerneopgaven. Og det skal man jo også på folkeskolens område. Der skal man jo også snakke om, om vi utilsigtet er kommet til at vælte nogle opgaver over på lærerne, som de faktisk ikke skal have. De skal have tid til det, de er ansat til. De skal have tid til eleverne og til at udfolde deres faglighed« siger hun.
Retningen skal sættes politisk, men virkeligheden skal formes lokalt af dem, der kan faget. Her efterlyser hun lærernes stemme og de enkelte skolers perspektiver, når visionen for Fredericias folkeskole skal skrives frem.
»Vi er politikere, vi skal sætte retningen, men lærerne er eksperterne. De skal hjælpe med at føre visionen ud i livet. Jeg savner, at vi får lærernes og skolernes syn på, hvad der skal til, så en vision også kan blive til virkelighed« siger hun.
En del af retningen handler om at få styr på viden og grundlag. Den planlagte analyse af skoleområdet er på vej, men der har været bump undervejs. Tidligere samarbejde med en leverandør blev sat på pause, og indholdet er ved at blive fastlagt på ny. For Kirsten Hassing Nielsen er holdningen klar. Man venter på resultaterne før de store valg træffes.
»Der er lagt op til analysen, og den venter vi på. Vores tilgang er, at vi skal afvente resultaterne, før vi beslutter os for, om distriktsmodellen skal fortsætte eller ej« siger hun.
Hun sætter tre pejlemærker for en ny vision for folkeskolen. Faglighed. Fællesskaber. Trivsel. De hænger sammen og skal løftes samtidig, hvis skolen skal i mål. Hun lægger ikke skjul på, at karaktererne i udskolingen skal op, og at det kræver fokus og tid i undervisningen. Men hun insisterer på, at vejen går gennem hverdagsglæden ved at være i skolen.
»Børnene skal trives for at kunne præstere. Det er en forudsætning. Det gælder både elever og lærere. Hvis man har lyst til at være der, så præsterer man også bare bedre. Det er ikke raketvidenskab« siger hun og peger på fravær og skolevægring som udfordringer, der skal tages alvorligt.
Her vender hun igen tilbage til lærernes arbejdsmiljø. For at kunne udfolde fagligheden skal der være ro og retning, tid i klassen og et samarbejde med omverdenen, som giver undervisningen kant. Hun vil samtidig være ædruelig i antallet af projekter og kræver systematisk evaluering af det, man sætter i gang.
»Vi skal passe på, at vi ikke får sat for mange skibe i søen. Vi skal kun starte det, vi kan overskue og følge til dørs. Og så skal vi evaluere. Hvad virker, hvad skal vi gøre mere af, og hvad skal vi helt droppe« siger hun.
Hun vil også dyrke de steder, hvor det allerede lykkes. Et konkret eksempel er erhvervsklassen på Bygaden, hvor praktik og juniormesterforløb har givet gode resultater for elever, der motiveres af praksisnær læring.
»Vi skal være meget bedre til at have fokus på det, der virker. Der er skoler og klasser, som gør det rigtig godt. Dem skal vi lade os inspirere af. Det ville da være dumt, hvis ikke vi gør det« siger hun.
Spørgsmålet om økonomi er uomgængeligt. For Kirsten Hassing Nielsen er svaret ærligt og uden omsvøb. Der skal investeres mere, hvis visionen skal blive til hverdag.
»Vi skal bruge nogle flere penge. Det er nødvendigt, hvis vi skal løfte. Hvad vi så skal prioritere næste gang, må vi se. Men vi kan ikke blive ved med at udsulte folkeskolen. Den skal være et attraktivt valg for de børnefamilier, der er her, og for dem, der overvejer at flytte til Fredericia« siger hun.
Dermed tegner hun konturerne af en ny begyndelse. En skole, der igen samler børn i stærke fællesskaber. En arbejdsplads, hvor lærere kan mærke, at de blev lærere af en grund. En kommune, der med ro i maven ved, at pengene bliver brugt på kerneopgaven.
»Vi har brug for en ny start. Vi skal tale om, hvad vi vil med vores folkeskole. Faglighed og fællesskab skal i fokus, og trivsel og arbejdsglæde skal have førsteprioritet. Så kan vi bygge op igen. Skridt for skridt og med blik for det, der virker« siger hun.
POLITIK. Der var nerver helt ude på fingerspidserne, da stemmerne blev talt op for fire år siden. Nederlaget var smalt, men Peder Tind satte sig allerede mandag morgen for bordenden i Kultur- og Idrætsudvalget og gik i gang. Nu melder Venstres borgmesterkandidat sig igen klar med et budskab, der går som en rød tråd gennem interviewet med AVISEN: Ro i organisationen, synlig politisk ledelse og en mere åben, inddragende måde at arbejde på.
»Jeg synes, det er gået rigtig godt. Jeg elsker den her kommune. Og når jeg får en opgave, så kaster jeg mig over det med al den energi, jeg har, og vil lykkes med den opgave,« siger Peder Tind. Han lægger ikke skjul på, at nederlaget i 2021 blev parkeret, da hverdagen kaldte, og at Venstre siden har brugt tiden på at forberede både politik og kampagne. »Vi skulle stå klar til om fire år og være klar til at fortælle vælgerne, at nu tilbyder vi det her lederskab til Fredericia.«
Et centralt bevis, som Tind igen og igen vender tilbage til, er de to brede budgetforlig. For ham er de mere end tal og tabeller. De er en arbejdsmåde. »Vi kan ind over midten, bøjer sig ind imod hinanden og arbejder sammen. Jeg er med på, Socialdemokratiet ikke har været med, men alle andre partier har jo fundet en forhandlingsånd og har haft fokus på indholdet.« Venstre står, som han siger det, på »to stærke budgetaftaler«, der både investerer i velfærd, skole og kultur og samtidig giver medarbejdere og borgere forudsigelighed.
Den forudsigelighed ønsker Tind at gøre permanent. »Noget af det, som jeg synes har været stærkt omkring budgetaftalen, det er jo, at den er to-årig, det lægger nemlig ro på alle medarbejderne, at man ikke skal ud og spare hvert år.« Hvis Venstre får borgmesterposten, vil han arbejde for faste to-årige budgetter. Det er efter hans vurdering kernen i at bryde en uheldig rytme af skiftende kurs og konstante besparelsesøvelser.
Han lægger samtidig vægt på sin egen ledelsesstil. »Jeg er en politiker, som forsøger at være synlig, at være nærværende og har en stærk, anerkendende ledelsestil.« Forskellen til den nuværende borgmester ser han tydeligt: »Du vil kunne mærke en helt klar forskel fra dag 1, at jeg vil være meget mere synlig, jeg vil være politisk ledende og sige, at det er den her retning, vi skal.« Den retning er ikke kun et spørgsmål om tone og stil, men også om konkrete greb. Tind peger på borgerpanel, flere lokalråd og udvalgsmøder ude i lokalsamfundene som brikker i et mere åbent demokrati. »Jeg tror, man bliver klogere af at lytte, man bliver klogere af at møde borgerne der, hvor de er.«
Herslev og solcellerne er for ham et eksempel på, hvad der sker, når inddragelsen kommer for sent. »Der kunne man godt have inddraget Herslev-borgerne meget tidligere. Det handler jo i virkeligheden om deres hjem og deres jord, den frie ejendomsret,« siger han og varsler et politisk retningsskifte, hvis blå blok får flertal. »Hvis det borgerlige valgforbund får et flertal, så vil vi jo fjerne mulighedszonerne ude i Herslev.«
Han dvæler også ved kommunens indre maskinrum. Syv år i byrådet har sat sig spor. »Vi har haft tre forskellige borgmestre og fire forskellige kommunaldirektører. Og det er usundt,« siger han. Kuren staves stabilitet, anerkendelse og fravær af nulfejlskultur. »Det er meget, meget vigtigt at sige tak og så skal vi selvfølgelig heller ikke have en nulfejlskultur, hvor man er bange for at fejle.« Et redskab er at få politikerne tættere på hverdagen. »Politikere kan komme i praktik, så politikerne har et billede af, hvad der foregår ude i vores kommune på vores arbejdsplads.«
På medarbejdersiden lover Tind både tydelig retning og tidligere involvering i budgetprocesserne. »Det er vigtigt, at vi indgraver tillidsfolkene. Det er vigtigt, at vi har et højt orienteringsniveau.« Han åbner samtidig for at skrue op for åbenheden omkring økonomien med faste temamøder for borgerne. Og han fremhæver en forhandlingsform, som han kalder succesfuld i de seneste budgetter. »Alle hørte, hvad alle sagde, hele den der ånd, den er jo den, vi skal bygge videre på.«
Ideologisk beskriver han sig selv som socialliberal og optaget af balance. Frihed og ansvar i den ene hånd, stærk velfærd i den anden. »For mig er det ikke afgørende, at fordi jeg er liberal, så skal vi sætte skatten ned, det handler om, at Fredericia Kommune udvikler sig i en positiv retning.« Han nævner investeringer i folkeskolen, gratis busser og kulturen som eksempler fra de indgåede budgetter. »Vi har jo styrket velfærden, samtidig har vi også investeret i kulturen.
Om det politiske landskab før valgnatten holder Tind døren på klem, men han binder sig til den garanti, vælgerne allerede har hørt. »Har vi 11 mandater, så finder vi borgmesteren inden for det borgerlige valgforbund.« Samtidig understreger han, at brede løsninger er hans instinkt. »Jeg tror på brede løsninger, og jeg tror også på en bred konstituering, det betyder jo ikke, at man så ikke kan lave en bred konstituering, hvor flere er med.« På spørgsmålet om Konservative er velkomne, er svaret kort. »Det synes jeg da er afgjort, at de er.«
Tonen om åbenhed og kritik er tydelig. Tind vil både tale Fredericia op og holde fast i retten til at være kritisk. »Vi skal selvfølgelig være kritisk. Vi skal selvfølgelig se indad. Vi skal selvfølgelig sige, hvor er det, vi kan gøre tingene bedre.« Og han forsikrer, at han kan tåle skrald på de sociale medier og i byrådssalen. »Jeg kan godt tåle kritik, vi er jo ikke perfekte, nogen af os.«
Demokratiet må gerne tage tid, siger han, og det skal have flere unge stemmer. »Hvor er de unge henne? I 2026 skal vi gøre det til et ungdomsår, hvor vi laver et ungdomstopmød. Jeg synes, vi mangler de unges stemme.« Samtidig anerkender han uden omsvøb, når andre partier rammer plet. Eksemplet er de gratis busser. »Det var et forslag, Enhedslisten, DF og SF kom med. Det er noget, de foreslog – det har været en kæmpe succes.«
Er der så et reelt valg for vælgerne mellem to forskellige retninger eller blot to personer Med Tinds egne ord handler det også om, hvordan man udøver magt. »Jeg kan tilbyde en anden ledelse. Det er ikke kun politisk indhold, men også ledelsesmæssigt indhold, at vi sætter strøm til mere demokrati.«
Hvor meget står på spil?
Svaret kommer uden tøven. »Jeg synes, der er rigtig, rigtig meget på spil. Vi har brug for en frisk start, det handler ikke så meget om, at jeg fik ret, men at Fredericia vandt.« Det er den linje, Peder Tind går til valg på stabilitet over stormvejr, inddragelse over lukkethed, og en tydelig politisk retning båret af brede aftaler. Eller som han selv formulerer det »Jeg er meget optimistisk på Fredericias vegne.«
KRIMI. Natten til søndag blev en 21-årig mand anholdt på Akseltorv i Kolding. Episoden fandt sted klokken 01.10, hvor politiet blev tilkaldt til stedet.
Vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Halfdan Kramer, fortæller, at manden gentagne gange råbte højt og optrådte aggressivt. »Han råber gentagende gange og er meget konfronterende og aggressiv i sin opførsel. Det hjælper ikke ved vores tilstedeværelse, hvorfor han ender med at blive anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen,« siger vagtchefen.
POLITIK. Om lidt over en måned skal vælgerne til stemmeurnerne, og i den forbindelse har Middelfart AVISEN talt med spidskandidaterne for at høre, hvordan de oplever valgkampens sidste måned, hvad der fylder hos dem – og hvilke budskaber de vil kæmpe for helt frem til valgdagen. Den næste, vi har talt med, er Venstres spidskandidat i Middelfart Kommune, Anders Møllegaard.
Han griner lidt, da han bliver spurgt, hvordan det går med valgkampen. »Vi er jo ikke helt startet endnu,« siger han. »Jeg synes, det er vigtigt, at man kun bruger de sidste tre uger og så giver den gas dér. Så bliver folk ikke trætte af, at de bliver skudt ørerne fulde af, hvad vi gerne vil og hvad vi ikke vil. Så jeg tænker, den er ikke rigtig gået i gang endnu.«
Han fortæller, at der allerede har været lidt aktivitet på sociale medier, men at den virkelige start først ligger lige foran. »Vi har kørt lidt på noget Facebook og noget andet. Men det starter rigtigt i næste uge, når valgdebatterne begynder. Så starter det for alvor.«
Ifølge Anders Møllegaard er vælgerne endnu ikke helt kommet i valgstemning. »Jeg synes ikke rigtigt, de er klar på det endnu,« siger han. »Det er nok mest kandidaterne, der synes, det er sjovt lige nu. Jeg tror, det er, som det plejer – borgerne begynder først at sætte sig ind i det, når vi nærmer os selve valget.«
Når snakken falder på, hvilke temaer der kommer til at præge valgkampen, er han ikke i tvivl. »Jeg er overbevist om, at det bliver børn og unge – minimumsnormeringer og tidlig førskole – og så ældreområdet. Og så dem, der har udfordringer i folkeskolen, dem der ikke lige passer ind. Det bliver helt sikkert et tema.«
Han mener, det også kan ses på, hvem der stiller op. »De partier, der stiller med enkeltmandskandidater, er meget inde i det der. Det er det, de stiller op på, og derfor tror jeg, det bliver noget af det, der kommer til at fylde i debatterne. Jeg tror, det handler meget om velfærd – ikke så meget om prestigeprojekter, men om det nære.«
Valgkampen i år adskiller sig ifølge Anders Møllegaard fra tidligere ved, at der er en mere uforudsigelig stemning. »Der er ikke rigtig nogen, der føler sig sikre på, hvordan det ender,« siger han. »Sidst havde Johannes et rigtig godt valg med 3.500 stemmer, og ved sidste valg faldt han til 1.900. Hvis han ikke rammer samme niveau igen, så bliver det spændende at se, hvordan det påvirker mandatfordelingen. Det ved vi først valgaften.«
Han fremhæver, at Venstre stiller med et stærkere hold end tidligere. »Vi er 17 kandidater i år mod 10 sidste gang,« siger han. »Vi er fordelt over hele kommunen – Brenderup, Nørre Aaby, Udby, Ejby, Kauslunde, Røjle. De små byer er lige så vigtige som Middelfart. Man skal have en stærk by, men også levende lokalområder. Det hænger sammen.«
Om Venstres vigtigste budskaber frem mod valgdagen siger han: »Det handler om fællesskab. Det er ikke kun dem, der sidder inde i byrådssalen, der skal bestemme det. Vi skal have gennemsigtighed og borgerinddragelse. Det bliver et centralt punkt for os.«
Han peger desuden på en bred række mærkesager. »Børn og unge, erhverv og beskæftigelse, miljø og ældre – det bliver vores hovedområder. Vi har et bredt hold, der kan dække mange emner, og det betyder, at vi kan snakke ind i hele kommunen.«
Når talen falder på samarbejde efter valget, er han afmålt. »Det tør jeg næsten ikke snakke om,« siger han. »Men jeg håber ikke, vi bliver ringere stillede end nu. Jeg vil selvfølgelig kæmpe for, at Venstre får mere indflydelse.«
Til sidst bliver han spurgt, hvordan han vil beskrive valgkampen. Han tænker sig kort om, før han svarer. »Intens,« siger han. »Det bliver tæt. Vi kan ikke sige noget, før vi har set det sidste kryds.«
Han smiler i stemmen, før han runder af. »Men det bliver spændende. Det er altid spændende, når det er tæt.«
