21.4 C
Copenhagen
onsdag 13. august 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Mand skabte uro på tog ved Fredericia Banegård – sigtet for hærværk

Af
Thea Dyhrberg
-
0

En 26-årig mand blev tirsdag aften bortvist fra Fredericia Banegård efter at have skabt uro ombord på et tog. Han er nu sigtet for at have fjernet nødhamre og sprøjtet med en pulverslukker i toget.

Ifølge politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd modtog Sydøstjyllands Politi klokken 20.17 en anmeldelse om en passager, der udviste “utrygsvækkende adfærd” i toget.

– Vi får en anmeldelse ude fra Fredericia Banegård om, at der er en passager i et tog, der har haft en utrygsvækkende opførsel og adfærd. Han har bl.a. taget to nødhamre og sprøjtet med en pulverslukker i en del af toget, fortæller politikommissæren.

Bortvist fra stedet

Politiet rykkede ud til stedet, hvor manden blev konfronteret og sigtet for overtrædelse af jernbaneloven. Ifølge politiet blev nødhamrene afleveret tilbage, og manden blev bortvist fra stationen.

Den sigtede er en 26-årig mand fra Sønderjylland. Han er ikke fra lokalområdet, men befandt sig ombord på et tog mellem Kolding og Skanderborg, da hændelsen fandt sted.

Politiet har ikke oplyst om mandens motiv eller tilstand på gerningstidspunktet.

Trusselsmails ramte gymnasier og skole i Fredericia og Kolding – én endte i spam

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Ligesom mange andre uddannelsesinstitutioner i landet modtog to gymnasier og en skole i Fredericia og Kolding tirsdag trusselsmails med truende indhold. Det oplyser politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd onsdag morgen.

De berørte skoler og gymnasier er Fredericia Gymnasium, Kolding Gymnasium samt Alminde-Viuf Fællesskole. Politiet var fysisk til stede på Kolding Gymnasium og Alminde-Viuf Fællesskole, mens mailen til Fredericia Gymnasium først blev opdaget senere, da den var havnet i skolens spamfilter.

Trusler mod skoler i Trekantområdet

Den første anmeldelse fra området indløb klokken 07.56, da Alminde-Viuf Fællesskole modtog en mail med en bombetrussel. Senere klokken 10.49 blev politiet kontaktet angående Kolding Gymnasium, hvor en lignende mail var indløbet. Her var politiet fysisk til stede med en indsatsleder som en del af den tryghedsskabende indsats.

Imens blev Fredericia Gymnasium først opmærksom på trusselsmailen senere på dagen. Ifølge Kenneth Skytte Nielsen blev sagen oprettet hos politiet klokken 13.33, og klokken 15.31 var politiet i kontakt med skolens ledelse. På baggrund af vurderingen af de mange lignende mails på landsplan blev det besluttet ikke at foretage yderligere handlinger, men skolen blev instrueret i at kontakte politiet, hvis der opstod mistænkelige forhold.

Tryghedsskabende indsats

Politiet har dagen igennem haft kontakt til alle tre skoler for at sikre tryghed og besvare spørgsmål.

– Når vi viser vores tilstedeværelse, handler det ikke kun om sikkerhed, men også om at skabe tryghed. Vi kommer stille og roligt og tager kontakt for at berolige de involverede. Det gør en forskel at være fysisk til stede, fordi meget kommunikation i dag foregår elektronisk, forklarer Kenneth Skytte Nielsen og fortsætter:

– Vores erfaring er, at det betyder noget at møde folk ansigt til ansigt. Ikke fordi vi er mere bekymrede, men fordi nogle måske har spørgsmål, de gerne vil stille direkte – både ansatte og elever. Det kan være nemmere at gå hen til en betjent på stedet end at skulle tage kontakt via telefon eller skriftlige kanaler. Derfor prioriterer vi fysisk tilstedeværelse i situationer som denne.

Politiets tilstedeværelse ved Alminde-Viuf Fællesskole strakte sig fra klokken 10.49, hvor anmeldelsen blev modtaget, og frem til 11.59, hvor betjentene forlod skolen. Ifølge skolens ledelse indeholdt mailens emnefelt ordene “sprængstoffer plantet på skolen”.

Fortsat dialog med skolerne

Ifølge politikommissær Kenneth Skytte Nielsen vil politiet onsdag fortsætte den telefoniske kontakt med de berørte skoler for at sikre, at der ikke opstår nye bekymringer eller behov for yderligere tiltag.

– Det vi gør i dag, er, at vi har telefonisk kontakt til alle tre skoler samt vores kommune for at høre, om der er nogen, der har spørgsmål, og for at sikre, at de fortsat føler sig trygge, siger han.

Denne opfølgning sker som en del af den generelle tryghedsskabende indsats, hvor politiet holder tæt dialog med skolerne, hvis der skulle opstå nye forhold i sagen.

National koordination

Østjyllands Politi har overtaget den koordinerede efterforskning af truslerne, der er sendt til skoler i hele landet. Ifølge politiets oplysninger har over 30 skoler modtaget identiske mails, og lignende tilfælde er set i andre europæiske lande.

Politiet vurderer fortsat, at der ikke er en konkret trussel mod de enkelte skoler.

Bil i flammer i Fredericia

Af
Thea Dyhrberg
-
0

TrekantBrand rykkede tidligt onsdag morgen ud til en bilbrand på Friggsvej i Fredericia. Ved ankomsten stod flammerne op fra køretøjet, men brandfolkene fik hurtigt kontrol over situationen.

Ifølge de første meldinger var der ingen personer i bilen, da branden brød ud. Brandfolkene arbejder stadig på stedet for at sikre, at ilden er fuldstændigt slukket og for at undersøge brandårsagen.

DMI advarer om tæt tåge i nat og i morgen tidlig

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Der er risiko for tæt tåge fra tirsdag kl. 22:40 til onsdag kl. 08:00, oplyser DMI. Sigtbarheden kan komme under 100 meter, og det kan skabe udfordringer for trafikken i de tidlige morgentimer.

Den milde og fugtige luft, som præger vejrsituationen, giver gode betingelser for tågedannelse. Ifølge DMI er risikoen for tæt tåge størst i de centrale og nordlige dele af landet, men præcis hvor udbredt tågen bliver, er stadig usikkert.

Tåge, regn og rimglatte veje

Tirsdag byder på mildt og mest tørt vejr med lidt eller nogen sol, men skyer vil gradvist tage over, og enkelte steder kan der falde lidt regn.

I nat vil Danmark befinde sig mellem to lavtryk, et over Nordsøen og et andet, der bevæger sig op over Østersøen. Dette vil resultere i mest skyet vejr med regn eller byger i den vestlige del af landet, mens Bornholm kan forvente udbredt regn.

Temperaturen forbliver over frysepunktet, men skulle der opstå huller i skydækket, kan det lokalt føre til rimglatte veje.

Forbered dig på morgentrafikken

Bilister og andre trafikanter opfordres til at være ekstra opmærksomme i nat og i morgen tidlig, hvor sigtbarheden kan være kraftigt reduceret. Tæt tåge kræver lavere hastigheder og ekstra forsigtighed på vejene.

Kilde: DMI og Trafikken.dk

Nationale tal stiger, men Fredericia Gymnasium holder udviklingen i ro

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Nye tal fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) viser, at antallet af elever på ungdomsuddannelser, der modtager specialpædagogisk støtte (SPS), er steget med hele 48 procent på landsplan over de seneste fire år. I 2023 var der cirka 40.000 elever, der fik ekstra hjælp til at klare deres uddannelse. Denne udvikling ser dog anderledes ud på Fredericia Gymnasium, de år hvor rektor Jørgen Lassen har været ansat på Fredericia Gymnasium.

– Jeg synes ikke, at antallet af elever, der har brug for støtte, er steget mærkbart i den periode, jeg har været på gymnasiet, men det er stadig ret stort, og fordoblet inden for de sidste 10 år, siger han og fremhæver gymnasiets omfattende setup, der inkluderer socialpædagog, psykolog, læsevejleder, ordblindevejleder og studievejleder.

Ifølge Jørgen Lassen har gymnasiet haft succes med at holde udviklingen i ro ved at prioritere målrettet brug af SPS-støtte, der blandt andet dækker elever med diagnoser som ADHD og autisme.

– På landsplan er antallet af elever, der får støtte, jo steget med 48 procent over de sidste fire år, det er også tilfældet hos os, men de sidste to-tre år er det ikke steget her på skolen. Det skyldes blandt andet, at vi har fået færre elever og at vi har godt styr på vores SPS-støtte. Selvom den ikke kan finansiere alt, dækker den en stor del af den støtte vi søger for elever med forskellige diagnoser.

Ressourcerne kan blive presset

Selvom Fredericia Gymnasium har haft succes med at håndtere støttebehovet, anerkender Jørgen Lassen de økonomiske udfordringer, som udviklingen kan medføre, hvis behovet stiger yderligere.

– Det store spørgsmål er, hvad man gør, hvis behovet fortsætter med at stige. Jeg hørte indslaget i morges, og det er klart, at hvis vi skal finansiere det alene gennem undervisningstaxameter, bygningstaxameter og færdiggørelsestaxameter, så bliver vi udfordret. Der er grænser for, hvor langt vi kan strække de midler, siger han.

Skal støttemidler prioriteres anderledes?

På Fredericia Gymnasium har man arbejdet målrettet med at strukturere støtten, så den bedst muligt imødekommer elevernes behov. Jørgen Lassen påpeger imidlertid, at der er stor forskel på, hvordan skoler anvender specialpædagogiske midler. Han blev spurgt, om det burde være et krav, at flere skoler arbejder mere målrettet med støtten:

– Den måde, man bruger de specialpædagogiske støttemidler på, varierer meget fra sted til sted. Om det burde være et krav for alle skoler at have lignende ressourcer, ved jeg ikke, men jeg tror, det er vigtigt, at der er socialpædagogisk støtte og en didaktisk tilgang uanset, hvor man er, siger rektoren afsluttende.

På landsplan har støtten vist sig at mindske frafald og hæve elevernes faglige niveau, ifølge en tidligere undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Men udfordringen med at finansiere hjælpen fylder stadig på uddannelsesinstitutionerne.

Støttebehov stiger på landsplan – HTX Lillebælt mærker også presset

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

På ungdomsuddannelserne stiger antallet af elever, der har brug for specialpædagogisk støtte, markant. Nye tal fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) viser en stigning på 48 procent på landsplan over de seneste fire år. I 2023 fik cirka 40.000 elever ekstra hjælp, svarende til én ud af ni på gymnasierne og én ud af seks på erhvervsskolerne.

Den udvikling mærkes også på HTX Lillebælt, hvor rektor Lars Hansen ser en tydelig stigning i antallet af elever med diagnoser som angst, ADHD og autismespektrumforstyrrelser.

– Vi har også oplevet de udfordringer, der er blevet nævnt, men vi håndterer dem ved at få støtte fra ministeriet til at løse dem. Vi bruger den støtte til at tilbyde vejledning til eleverne, selvom vi må erkende, at den støtte ikke er tilstrækkelig. Det dækker ikke den fulde omkostning, siger Lars Hansen.

Selvom HTX Lillebælt ikke har set en stigning på niveau med landsgennemsnittet, er tendensen stadig at se. Lars Hansen forklarer, at diagnoser som angst og autismespektrumforstyrrelser fylder mere, mens velkendte udfordringer som ordblindhed har været håndteret i længere tid.

Økonomiske udfordringer for skolerne

Den specialpædagogiske støtte finansieres delvist gennem midler fra ministeriet, men Lars Hansen peger på, at de tildelte ressourcer langt fra er tilstrækkelige til at dække de faktiske omkostninger.

– Den støtte, vi får, er langt mindre end det, vi egentlig har brug for. Den specialpædagogiske støtte er steget med 48 procent, og selvom vi ikke ser den helt så drastisk, er der også en stigning hos os. Hvis vi ser på det, svarer det til, at én ud af ni elever på gymnasiet får hjælp, siger han og tilføjer, at elevernes behov kan variere meget.

HTX Lillebælt forsøger at imødekomme udfordringen ved at fange eleverne tidligt, allerede inden de starter på skolen.

– Vi gør en indsats for at fange eleverne så tidligt som muligt, helst inden de starter hos os. Hvis de angiver i deres ansøgning, at de har behov for støtte, forsøger vi at iværksætte de nødvendige tiltag, så de er klar fra første dag på deres uddannelse, forklarer Lars Hansen.

Støtten giver resultater, men der er behov for nytænkning

Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har specialpædagogisk støtte en veldokumenteret effekt. Den bidrager til at reducere frafaldet og løfte elevernes faglige niveau. Alligevel står spørgsmålet om, hvordan støtten bedst organiseres og finansieres, stadig højt på dagsordenen hos uddannelsesinstitutionerne.

På trods af de økonomiske udfordringer understreger Lars Hansen afslutningsvis, at støtten til eleverne er en essentiel investering i deres fremtid.

– Og nej, vi afviser ikke elever, fordi de har angst, autisme eller andre diagnoser. Vi hjælper dem derimod på rette vej og sikrer, at de får den nødvendige støtte.

Borgergruppen kritiserer fortsat Nyborg Kommunes socialafdeling

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Byrådet i Nyborg har modtaget et åbent brev fra borgergruppen “Svigtet i Nyborg”, som retter skarp kritik mod socialafdelingen. Kritikpunkterne falder i kølvandet på en uvildig rapport fra december 2023, der afslørede alvorlige brud på loven og omfattende svigt i flere hundrede børnesager. Ifølge borgergruppen er problemerne dog langt fra løst.

Kritikpunkter fra borgerne

Brevet beskriver en række fortsatte udfordringer, som borgerne oplever i deres møde med socialafdelingen. Blandt hovedpunkterne fremhæves:

• Hyppige udskiftninger blandt sagsbehandlere, hvor familier kan opleve at have seks til otte forskellige sagsbehandlere på et år, uden at blive informeret om skiftene.

• Behandlingsfrister, der konstant overskrides, og aktindsigt, der trækker ud i månedsvis.

• Dokumenter og vigtige papirer, der forsvinder sporløst, og møder, der aflyses med kort varsel – nogle gange uden besked til borgerne.

• En oplevelse af arrogant og nedgørende behandling fra socialafdelingen, hvor borgere føler sig overset og reduceret til “blot et nummer”.

• Aftaler, der indgås uden forældres inddragelse, og et fortsat fravær af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

I brevet konkluderer borgergruppen:

“Det er børnene, der betaler prisen. Både de ramte børn og deres søskende. Det er et gigantisk svigt.”

Kritik fra Socialministeriet og Ankestyrelsen

Nyborg Kommunes sociale problemer er ikke nye. Efter afsløringerne i 2023 har kommunen afleveret fire redegørelser til Socialministeriet, som i efteråret 2024 kaldte forholdene for “yderst kritisable”. Ankestyrelsen har desuden meldt ud, at man overvejer at rejse en tilsynssag mod kommunen og har bedt Nyborg Byråd om at dokumentere effekten af de iværksatte tiltag.

Borgernes frustration fortsætter

Til trods for de mange redegørelser og opmærksomheden fra både ministeriet og Ankestyrelsen oplever borgergruppen, at der stadig ikke er sket væsentlige forbedringer. De beskriver sagsbehandlingen som kaotisk, usammenhængende og præget af manglende respekt for de berørte familier. Ifølge brevet mangler der en reel indsats for at rette op på de alvorlige fejl og undgå, at flere børn og familier lider unødvendigt.

Det står nu klart, at både kommunen og de ansvarlige myndigheder er under pres for at vise konkrete resultater og genoprette tilliden til socialafdelingen i Nyborg.

Nyborg Kommune godkender ny beredskabsplan

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Nyborg Kommune har godkendt en ny beredskabsplan, som skal styrke kommunens krisestyring og beredskab fremover. Planen, der er udarbejdet i samarbejde med Beredskab Fyn, følger kravene i beredskabslovens § 25 og skal sikre, at kommunen er rustet til at håndtere uforudsete situationer og kriser.

Den nye beredskabsplan er resultatet af en længere proces, der begyndte i august 2022. Beredskab Fyn indledte revisionen af den generelle beredskabsplan med fokus på sårbarheder, blandt andet inden for energiforsyning, og hvordan kommunerne bedst kan tilpasse deres beredskab. Undervejs har der været workshops og møder med både kommunale aktører og den lokale beredskabsstab i Fyns Politi, hvor temaer som krisekommunikation og anvendelsen af fælles krisestyringssystemer har været i fokus.

Planen blev i efteråret 2024 præsenteret som et udkast, der efterfølgende er blevet justeret ud fra kommunernes bemærkninger. Blandt andet er flowdiagrammer og beskrivelser af anvendelsen af krisestyringssystemet blevet tilpasset for at sikre en mere nuanceret og brugervenlig tilgang.

Borgmester: Krisestyring er vigtigere end nogensinde

Borgmester Kenneth Muhs understreger vigtigheden af både at vedtage og implementere en stærk krisestyringsplan:

“Kommunerne, ligesom andre offentlige myndigheder, har behov for at lave beredskabsplaner og krisestyring. Spørgsmålet er, hvordan vi skruer det sammen, så det fungerer bedst muligt. Den generelle beredskabsplan er blevet forelagt og opdateret, så vi sikrer, at vores krisestyringsplan, den kommunale del, er i overensstemmelse med den.”

Han tilføjer, at arbejdet ikke stopper ved godkendelsen:

“Men det handler ikke kun om at beslutte en krisestyringsplan – det er også vigtigt at implementere den, gennemføre øvelser og justere undervejs. Der er supplerende delplaner, action cards og andre elementer, som er en central del af planen. I den verden, vi lever i, bliver det her arbejde kun endnu vigtigere fremover.”

Vejen frem: Implementering og træning

Efter godkendelsen af planen vil Beredskab Fyn i samarbejde med ejerkommunerne fokusere på implementeringen. Det omfatter blandt andet udarbejdelse af supplerende delplaner og action cards, samt træning og uddannelse i brugen af planen. Lokale behov og ønsker vil blive inddraget, så aktiviteterne kan tilpasses den enkelte kommune.

Den nye beredskabsplan markerer et vigtigt skridt i arbejdet med at gøre Nyborg Kommune og resten af Fyn bedre rustet til at håndtere fremtidige udfordringer.

Nyborg Kommune afviser at flytte skolemidler til SFO trods kortere skoledage

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Folketinget har implementeret en ny lov som led i aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram, der blandt andet giver kommuner frihed til at afkorte skoledagen fra august 2025. Med denne ændring åbnes der også mulighed for at flytte midler fra skoleområdet til fritidsområdet, herunder SFO’er, men i Nyborg Kommune har administrationen indstillet, at dette ikke skal ske. Byrådet står nu overfor en afgørende beslutning.

Skolerne i Nyborg Kommune står til at beholde midlerne

I Nyborg Kommune har folkeskolerne allerede i flere år haft kortere skoledage, da muligheden for at omlægge understøttende undervisning til andre undervisningsformål har været benyttet. Dette har medført en længere åbningstid i SFO’erne, og administrationen vurderer derfor, at behovet for yderligere midler til SFO er begrænset.

“Vi har i mange år ikke haft understøttende undervisning, og det betyder, at vi allerede har haft en udvidet SFO-tid,” forklarer Suzette Frovin (F), der understreger, at pengene i realiteten allerede er disponeret. “De midler, vi taler om, er allerede brugt, uanset om vi kalder det en timebank eller ej.”

Fokus på undervisningskvalitet

Ifølge den nye aftale skal skolernes timebank blandt andet sikre bedre indsatser for de fagligt mest udfordrede elever og tilbyde ressourcer til eksempelvis to-lærerordninger, små hold og co-teaching. Administrationen vurderer, at ressourcerne gør størst gavn ved at blive på skoleområdet og dermed styrke undervisningen fremfor at blive flyttet til fritidsområdet.

Direktionen i Nyborg Kommune har derfor indstillet, at der ikke skal flyttes budget fra skole til SFO, selvom skoledagene formelt set forkortes yderligere fra august 2025.

En teknisk, men vigtig beslutning

Suzette Frovin anerkender, at sagens tekniske karakter kan være udfordrende at forstå for borgerne.

“Jeg kan godt forstå, hvis man bliver lidt forvirret, når man læser sagsfremstillingen, for det her er sådan et dejligt, lidt teknisk Christiansborg-stykke arbejde. Det handler om noget med en timebank og at flytte rundt på nogle timer,” siger hun. “Når vi tager det op som en solobehandling her hos os, er det, fordi vi for mange år siden gav skolerne mulighed for at omlægge det, der i den gamle 2013-reform hed understøttende undervisning, til andre undervisningsformål – for eksempel to-lærerordninger.”

Baggrund for beslutningen

Ifølge de nye regler kan kommunerne flytte op til 2,5 millioner kroner fra skoleområdet til fritidsområdet i Nyborg Kommune. Disse midler kunne bruges til at dække merudgifter til længere åbningstid i SFO’erne som følge af de kortere skoledage. Men med den allerede eksisterende ordning, hvor skoledagene er blevet afkortet, vurderer kommunen, at der ikke er grundlag for at flytte yderligere midler.

Økonomiske konsekvenser

Kommunen er blevet tildelt DUT-midler som en del af aftalen, hvilket skal finansiere de nye tiltag i folkeskolens kvalitetsprogram. For Nyborg Kommune betyder det tilførsel af 0,952 mio. kr. i 2025, stigende til 3,864 mio. kr. i 2028. Midlerne er allerede øremærket til skoleområdet og indgår i det vedtagne budget for 2025.

En beslutning om prioritering

Med beslutningen om at lade midlerne blive på skoleområdet ønsker kommunen at prioritere undervisningskvaliteten fremfor at øge ressourcerne til fritidsområdet. Dette skal sikre, at eleverne får den bedst mulige undervisning, samtidig med at SFO’erne fortsætter med at levere et højt serviceniveau.

Nyborg Byråd ventes at træffe den endelige beslutning i den kommende tid.

Hjemvendt søn vil skrive historie med Middelfart

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Mads Greve er tilbage, hvor det hele startede. I Middelfarts klubhus hænger hans OB-trøje som en del af klubbens stolte historie – ved siden af Christian Eriksens og Rasmus Falks. Nu er Greve tilbage i sin barndomsklub efter et ophold i Vendsyssel, og han har én klar målsætning: at skrive historie ved at hjælpe Middelfart til oprykning.

Til et arrangement med klubbens sponsorer lagde Mads Greve ikke skjul på sin ambition. Han er ikke blot vendt hjem for at nyde sin karrieres afslutning – han er klar til at gøre en forskel både på og uden for banen.

Vil give erfaringen videre

– Jeg vil bidrage med alt det, jeg har lært, både på og uden for banen. Jeg har lyst til at give så meget af mig selv som muligt. Som ung spiller har man meget fokus på sig selv og sine egne præstationer, men nu handler det også om at hjælpe andre og give noget af det, man har lært, tilbage, forklarede han.

For Mads Greve er det lige så meget en holdindsats som individuelle præstationer, der vil være afgørende i foråret.

– Jo, selvfølgelig vil jeg forsøge at bidrage positivt og arbejde på at holde et højt bundniveau, så vi undgår for mange svipsere. Det handler om at finde de ekstra procenter og præstere lidt over evne, og det kan man især gøre ved at have et stærkt sammenhold, hvilket jeg hurtigt har mærket, at der er i truppen.

Drømmen om at skrive historie

Greve understregede, at hjemkomsten ikke er en afslutning, men derimod en ny begyndelse med et klart mål.

– Det er ikke sådan, at jeg bare skal hjem og slappe af. Jeg har en drøm om at være med til at skrive historie her til sommer. Det er også det, der var prikken over i’et i forhold til at komme hjem. Vi har gode muligheder, men det kræver hårdt arbejde.

Selvom Greves OB-trøje hænger i klubhuset som en påmindelse om hans rejse, indrømmer han, at den ikke helt kan konkurrere med de andre lokale legender.

– Jeg har også lagt mærke til, at min OB-trøje hænger i klubhuset. Det er Goske, der allerede har gjort opmærksom på det, så jeg behøver ikke selv nævne det. Men den blegner lidt i forhold til de andre trøjer som Eriksen og Falks.

Ambitionerne er høje

For Mads Greve og Middelfart Boldklub venter der en hård kamp i foråret. Med både fuldtids- og deltidsprofessionelle hold i rækken er oprykning ingen let opgave, men troen på projektet er stor.

– Vi ved, det ikke bliver let, og at vi skal overhale nogen – der er jo hold, der er fuldtidsprofessionelle og deltids. Men jeg kan mærke, at vi arbejder hårdt, og der er gode muligheder, hvis vi holder sammen og bliver ved med at presse os selv, afsluttede han.

Med Mads Greve som en del af holdet og en trup, der er klar til at kæmpe, bliver foråret spændende for Middelfart Boldklub og deres fans.

1...336337338...1.548Side 337 af 1.548

En dag hvor kunsten åbner for samtaler om livet

Julie Christine Skøtt Christensen - 0
EVENT. Når Teglgårdsparken i Middelfart søndag den 17. august danner ramme om årets udgave af »Sindssyg God Søndag«, er det med et program, der...

Syv års kamp for hjælp: Mette føler sig mistænkeliggjort af Fredericia...

Familieafdelingen i Fredericia Kommune: En markant stigning i udgifter i 2020’erne

LIVE: Ligahold mødes i Fredericia

Stig Pedersen om VAR-fejlen: Vi er ærgerlige – men vi lever...

© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER