Her kommer den barske sandhed. ”Take it or leave it”.
Socialdemokratiet er på vej ned, men det betyder ikke, at blå blok automatisk er på vej op. Hvis blå blok skal vinde Fredericia, kræver det mere end bare kritik af fortidens skandaler og borgmesterens manglende retning. Det kræver samarbejde, fælles vilje og en plan.
• 1. Drop fnidder, vis disciplin Fredericia har haft nok fløjkrige og personopgør. Hvis blå blok skal vinde, skal de fremstå som voksne i lokalet. Det kalder på professionel kommunikation og færre “de sagde i går” dramaer.
• 2. Præsenter fælles politik, ikke bare fælles modstand Vælgerne stemmer ikke på dem, der kun er imod, de stemmer på dem, der har noget på hjerte. Derfor skal blå blok præsentere nogle konkrete fælles forslag, fx på ældrepleje, byudvikling og skattepolitik.
• 3. Find én troværdig borgmesterkandidat, peg på vedkommende i god tid Et splittet felt uden en klar kandidat er opskrift på kaos. Vælg én person, der kan samle. En både Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Danmarks Demokraterne og liste J kan stå bag. En uden for det nuværende kaos. Den bliver svær at sluge for egotripperne.
• Klarhed giver troværdighed og undgår konstitueringskaos og hold så ord.
• 4. Byg bro til SF, Enhedslisten og Radikale uden at sælge sjælen Budgetforliget i 2024 viste, at det kan lade sig gøre. Hvis Socialdemokratiet ekskluderes igen, kan et stabilt borgerligt flertal vokse frem men kun hvis blå blok fører politik, ikke krig. Pragmatik slår polemik.
• 5. Mobilisér de frustrerede og de frie Der er masser af vælgere, som er trætte af den gammele socialdemokratisk magtforvaltning. De er ikke nødvendigvis blå men de er åbne. Appellér til dem med liberale budskaber om frihed, ansvar og reel borgerinddragelse.
• 6. Vis vi vil noget. Vi skal ikke kun være modstanden mod Socialdemokratiet. Vi skal være alternativet til Socialdemokratiet. Med håb. Ikke hævn, men forandring.
Er jeg, Poul Rand virkelig den eneste voksne i lokalet? Det er på tide, at vi tager os sammen, dropper fnidderet, taler med en stemme og opføre os som det ansvarlige alternativ, vi gerne vil være.
TRAFIK. Ombygningen af tilslutningsanlæg 61 ved Taulov fortsætter, og i den kommende tid vil der ske nye ændringer, som trafikanterne bør være opmærksomme på.
Fra den 23. juni vil Skærbækvej være spærret på broen over motorvejen. Denne spærring varer helt frem til november 2025, hvor ombygningen forventes afsluttet.
Samtidig vil den nordøstlige frakørselsrampe fra Fyn også lukke den 23. juni og være spærret frem til slutningen af juli. Til gengæld åbner den nordvestlige tilkørselsrampe mod Kolding igen den 27. juni efter en periode med spærring.
Den sidste rampe, der endnu er spærret, nemlig den sydvestlige frakørselsrampe fra Kolding, forventes at åbne igen midt i august. Dermed vil alle fire ramper i tilslutningsanlægget være åbne umiddelbart efter sommerferien.
Vejdirektoratet beklager de gener, disse trafikomlægninger medfører. Samtidig henstiller myndighederne kraftigt til, at trafikanterne fortsat benytter de skiltede omkørsler, så sikkerheden på vejene og arbejdsforholdene for entreprenørerne i området kan sikres bedst muligt.
SPORT. FC Fredericia er i gang med et markant tilbygningsprojekt, hvor den eksisterende VIP-lounge på Monjasa Park udvides med cirka 480 kvadratmeter. Når byggeriet er afsluttet, ønsker klubben at skænke den nye bygning til Fredericia Kommune.
Tilbygningen, som forventes igangsat i juni og færdiggjort ultimo september, finansieres gennem sponsorater og sponsorerede arbejder fra lokale virksomheder. Den samlede værdi af projektet udgør cirka 3,7 millioner kroner.
»Som bekendt arbejdes der med en ca. 300 m² udvidelse af den eksisterende VIP-lounge. Byggeriet påtænkes gennemført med FC Fredericia som bygherre,« fortæller FC Fredericia i en officiel henvendelse til Fredericia Kommune.
I projektet indgår udover forbedrede faciliteter til VIP-gæster ved FC Fredericias hjemmekampe også administrative arbejdsstationer samt udvidede toiletforhold. Dermed imødekommer udvidelsen både de sportslige og administrative behov i klubben.
FC Fredericia understreger i brevet til kommunen, at byggeriet kvalitetsmæssigt vil matche eksisterende bygninger på stadion:
»Byggeriet vil i kvalitet og fremtoning matche den eksisterende loungebygning.«
Ifølge klubben selv vil tilbygningen, når den står færdig, blive overdraget til kommunen som en gave med den betingelse, at lokalet fortsat står til rådighed for FC Fredericia ligesom den eksisterende lounge. Klubben har yderligere oplyst, at de selv forventer at kunne løse den resterende finansiering uden bidrag fra kommunen eller FIC.
Fredericia Kommune skal nu politisk tage stilling til, om man ønsker at modtage gaven og acceptere de øgede årlige driftsomkostninger på cirka 50.000 kroner, som kan rummes indenfor driftsbudgettet for Monjasa Park.
Kommunen vurderer, at projektet vil understøtte FC Fredericias nye status som superligaklub, og at det ligger klart indenfor kommunens interesse at udvide stadionfaciliteterne. Kommunens ejendomsafdeling vil deltage i byggeriets tilsyn og kvalitetssikring.
Projektet skal gennemføres i henhold til gældende lovgivning og AB18-entreprisevilkår, og FC Fredericia vil bære ansvaret for arbejdsmiljøet under opførelsen.
»Vi vil hermed forespørge om kommunen eller FIC kan bidrage med et beløb i størrelsen kr. 0,5-1,0 mio.,« lød FC Fredericias oprindelige forespørgsel, som klubben siden har trukket tilbage i et efterfølgende brev.
Fredericia Kommunes Kultur- og Idrætsudvalg indstiller nu, at Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet træffer beslutning om modtagelse af den gavmilde donation fra FC Fredericia, som markerer endnu et vigtigt skridt i udviklingen af byens sportslige rammer.
TALENTERNE. I de kommende uger sætter vi spot på Fredericias helt unge fodboldtalenter og FC Fredericia Akademiet. Vi har fået mulighed for at komme tæt på livet på akademiet og møde nogle af dem, det hele handler om – de unge spillere selv.
Vi skal høre om akademiets vision, der rækker langt ud over fodboldbanen og har fokus på at udvikle hele mennesker. Vi møder to unge spillere, der tidligere har været gennem andre akademier, hvor fodboldlivet indimellem også kostede personligt – blandt andet en søsters konfirmation. Nu fortæller de, hvordan hverdagen har ændret sig for dem i Fredericia, hvor trivsel og balance går hånd i hånd med ambitionerne på banen.
Undervejs får vi også en snak med trænerne og lederne, der hver dag arbejder med at forme fremtidens fodboldspillere og sætte ord på, hvad den moderne fodboldspiller egentlig skal kunne. Derudover kommer Peder Tind, formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Fredericia Kommune med sit bud på, hvordan man bedst skaber optimale rammer for talentudvikling, især når faciliteterne på FC Fredericia Akademiet måske ikke helt matcher den gængse forestilling om eliteidræt.
Læs med i den første artikel lige her, hvor vi tager fat på, hvordan FC Fredericia Akademiet arbejder med det hele menneske – og hvor vi allerede nu hører lidt fra spillerne selv.
Hell & Lykke drømmer om debut foran Fredericias fans
Mathias Hell og Rasmus Lykkegaard er begge 18 år. De spiller på U19-holdet og drømmer begge om at træde ind på banen foran Monjasa Parks publikum og blive en fast del af byens fodboldhold. Men vejene dertil har ikke været lige. De har snoet sig, tvunget spillerne til at træffe svære beslutninger og sat dem på prøve både som mennesker og som talenter. For de to drenge er fodbolden derfor heller ikke bare et spil med en rund bold, men en måde at navigere i livets krydsfelt af ambitioner, forventninger og personlige afsavn.
Rasmus Lykkegaards historie begynder i Middelfart, hvor han tidligt mærkede, at talentet rakte ud over de lokale baner. Her var han nok en stor fisk i en lille dam, og det stod hurtigt klart, at det jyske fodboldmiljø længere inde i landet måtte udforskes, hvis drømmen skulle realiseres. Men vejen var ikke lige til Fredericia. Først ventede en vigtig modningsproces hos Fredericia KFUM, hvor Ramus blev formet som fodboldspiller, inden han for alvor kunne stå distancen på det niveau, FC Fredericia krævede af sine unge håb.
»Jeg startede faktisk tilbage i Middelfart. Men før jeg kunne komme til Fredericia, skulle jeg spille i KFUM et par år inden sæsonen. Det var i 2013 eller 2014, jeg smuttede derfra. Jeg tog også en tur forbi en anden klub, men nu er jeg tilbage, og jeg føler, at jeg er landet det helt rigtige sted,« fortæller Rasmus om vejen til Fredericia.
Ved siden af Rasmus sidder Mathias Hell, der oprindeligt tog sine første spark på bolden i Taulov. Hans vej mod det elitære fodboldmiljø var heller ikke umiddelbart indlysende. Faktisk havde han været tæt på helt at afskrive FC Fredericia, da klubbens intense fokus og høje krav virkede alt for krævende for den dengang blot 11-årige knægt. Den unge Mathias trak sig tilbage til de mere trygge rammer i barndomsklubben, hvor han havde tid og plads til at finde sig selv som spiller. Først da akademietstalentchef Stephan Nyrup ringede til ham nogle år senere, faldt brikkerne på plads.
»Da jeg var omkring 10-11 år, blev jeg hentet herover for at prøve at træne, men dengang var det faktisk ikke noget for mig. Jeg syntes, det var lidt for seriøst og havde ikke lyst. Først senere, da Stephan ringede til mig og sagde, at nu skulle jeg herover igen, fik jeg lyst til det. Og så startede jeg,« fortæller Mathias, hvis ord måske illustrerer meget godt, hvordan talentudvikling kræver modenhed, timing og en ærlig dialog mellem klub og spiller.
Men det var langt fra givet, at Mathias skulle sidde netop her i dag. Under sin tid på U17 stod han faktisk med en gylden mulighed for at vælge et akademi, som måske kunne have ført ham endnu hurtigere frem mod toppen af dansk fodbold. Et større sted, længere væk hjemmefra og med faciliteter, der på papiret var betydeligt mere attraktive. Mathias valgte dog anderledes. Han valgte FC Fredericia Akademiet, fordi han kunne mærke, at klubben tilbød noget mere værdifuldt end alene at gøre ham til en dygtigere fodboldspiller. Han valgte Fredericia, fordi der her var plads til også at være et helt menneske.
»Sidste år på U17, hvor jeg lige var kommet tilbage fra en anden klub, gik det egentlig skide godt, og så skrev en stor klub, der havde kontaktet Stephan. Stephan og klubben blev enige om, at jeg skulle blive her. Grunden til, at jeg valgte at blive, er fordi jeg godt kan lide FC. Faciliteterne er måske ikke de bedste, men jeg kan godt lide sammenholdet. Det er sådan en lille familie,« siger Mathias ærligt om sit valg.
Både Rasmus og Mathias har således mærket, hvordan et talent ikke udvikler sig lineært, men derimod i uforudsigelige ryk og sving – og ikke mindst, hvor vigtigt det er, at klubben giver plads til netop dét.
Tillid på og uden for banen
Når Mathias taler om akademiet som »den lille familie«, rammer han præcist kernen i akademiets tilgang til talentudvikling. Har man læst den første artikel i serien, ved man allerede, at ord som tryghed og sammenhold på akademiet ikke blot er tomme floskler fra glittede præsentationsbrochurer, men reelle grundpiller i det daglige arbejde med spillerne. Her er tryghed ikke en luksus, men en nødvendighed, og et fundament, hvorpå unge spillere tør tage de chancer og træffe de valg, der er afgørende, når talentet skal foldes helt ud. Når spillerne på akademiet forklarer, hvorfor de har slået rødder her, vender de gang på gang tilbage til samme konklusion, nemlig at det er kombinationen af den ubetinget tillid og solide opbakning, der gør FC Fredericia Akademiet til deres foretrukne fodboldhjem.
Rasmus beskriver præcist, hvordan trygheden direkte påvirker hans præstationer på banen. For ham betyder det alverden at vide, at holdkammeraterne står klar med opmuntring, selv når bolden triller skævt, eller driblingerne bliver en tand for ambitiøse.
»Jeg ved ikke altid, hvorfor jeg laver nogle af de driblinger eller tager nogle skud, men fordi jeg ved, at der er opbakning bagfra, bliver jeg en større spiller, end hvis jeg gik rundt og var utryg med tingene. Og det synes jeg, at FC Fredericia er rigtig gode til at tilbyde, uden at de måske selv helt ved, hvor meget det betyder,« forklarer Lykkegaard. Den subtile, næsten underbevidste tryghed skaber ifølge ham en platform, hvor deres naturlige talent kan udfolde sig uden frygt for fejltagelser.
Mathias sætter med sin lidt mere direkte facon ord på, hvordan akademiets særlige stemning fungerer i praksis. For ham handler trygheden om et ærligt kammeratskab, hvor man hverken frygter konstruktiv kritik eller føler behov for at spille skuespil for holdkammeraterne.
»Vi kan gå til højre og venstre, men stadig få ro bagved. Det er ikke sådan noget, hvor vi går og slikker røv på hinanden hele tiden. Det er et meget sundt forhold, vi har. Der er også en god jagon,« siger Hell med et skævt smil, og tilføjer at det er fraværet af kunstig ros og falske forhåbninger, der giver plads til reel udvikling.
Men selv med et stærkt socialt fundament står de to unge spillere af og til over for vanskelige beslutninger i deres sportsliv. Beslutninger, som kan skabe spændinger – både internt i klubben og hjemme ved middagsbordet. For mens Fredericia-akademiet tilbyder en ramme af tillid og forståelse, har begge tidligere oplevet, hvordan tilværelsen som talent kan føre til konflikter, når egne ambitioner og familiens forventninger kolliderer.
Mathias fortæller for eksempel åbent om en særligt svær oplevelse fra tiden i sin tidligere klub, hvor han blev konfronteret med et af de vanskeligste valg, en ung spiller kan møde. På samme dag som hans søster skulle konfirmeres, var han udtaget til kamp. Frygten for konsekvenserne ved at melde afbud blev så overvældende, at han til sidst endte med at vælge fodbolden frem for familiefejringen.
»Jeg valgte ikke at komme til min søsters konfirmation, fordi jeg skulle til kamp. Jeg var bange for, at mine daværende trænere ville sige, okay, så kommer du bare ikke med resten af sæsonen. Min søster var selvfølgelig ked af det, og mine forældre var også lidt kede af det. Så bliver der også dårlig stemning derhjemme,« fortæller Mathias om den dag, hvor han for alvor mærkede omkostningerne ved livet som ung elitespiller.
Det er en oplevelse, som Rasmus let kan sætte sig ind i. Han har også tidligere stået i situationer, hvor talentlivet skabte frygt for at blive fravalgt, alene fordi man prioriterede familie og sociale forpligtelser uden for banen. Men her peger han på FC Fredericia Akademiet som et sted, hvor der bliver set på spillernes liv som en helhed, og hvor der er plads til at være ung og menneskelig.
»Det gør også bare, at jeg får lyst til at være i den her klub endnu mere,« siger han enkelt.
Talent handler også om mod
Ambitionerne hos drengene er klare. De er ambitiøse, men samtidig også realistiske omkring, hvad fremtiden kan bringe. For Mathias handler det helt konkret om en dag snart at få lov at træde ind på Monjasa Parks grønsvær foran byens publikum og mærke suset fra tribunerne.
»Vi er ret enige om, at vi bare skal ind på Monjasa Park og spille. Det glæder vi os virkelig til,« siger han med en selvsikkerhed, der både er ungdommens trodsighed og det modne blik for, at drømmene ligger inden for rækkevidde, hvis man arbejder hårdt nok.
Rasmus deler drømmen, men udtrykker den med lidt mere tålmodighed. Han har set mange spillere komme og gå, og ved, at selvom debuten på førsteholdet er målet, skal man ikke forcere sin udvikling.
»Jeg ville ønske, at jeg kunne få debut for FC, men det er ikke, fordi jeg har travlt. Det ville bare være en drøm,« siger han roligt. Det handler for ham om at udvikle sig skridt for skridt, uden at miste jordforbindelsen undervejs.
De to spilleres ambitioner afspejler samtidig en ny generation af fodboldspillere, der lige så meget vil skabe en stærk personlighed udenfor banen som på den. Ifølge Head of Coaching, René Olesen, handler fremtidens fodboldspiller netop om spillere som Hell og Lykkegaard – unge mennesker, der ikke blot er teknisk dygtige og dristige på banen, men som også tør at træffe modige beslutninger udenfor banen. René beskriver udviklingen som en nødvendighed i en tid, hvor fodbolden bliver mere og mere teknisk, mere individualistisk, og hvor spillere med mod til at gøre noget uventet er eftertragtede.
»Vi kan også godt se, at man søger hen mod spillere nu, som kan noget på egen hånd. Altså kan sætte en spiller selv og bringe sig i overtal, så det ikke bare er spillere, der kan flytte bolden, men faktisk også kan noget på egen hånd og bidrage med masser af fart og tempo. Så det er blevet lidt mere det moderne fodbold, og det er også det, vi ser i de to her, der besidder begge kompetencer,« forklarer træneren med henvisning til Rasmus og Mathias.
Dette eksemplificerer Rasmus, da han nævner, at spillere som Barcelonas unge talent Lamine Yamal inspirerer ham. Det er akkurat den uforudsigelighed, mod og kreativitet, som han ønsker at integrere i sit eget spil, og samtidig også kvaliteter, som FC Fredericia Akademiet forsøger at fremelske hos de unge spillere.
Med Superligaen i sigte
Allerede nu har både Rasmus og Mathias fået en lille smagsprøve på, hvad fremtiden måske kan byde på. Indimellem bliver de inviteret op for at træne med FC Fredericias førstehold, som for kun en måneds tid siden sikrede sig en historisk oprykning til Superligaen. Her får de to talenter mulighed for at opleve tempoet og intensiteten på højeste niveau, og samtidig har de fået en lidt munter velkomst fra de mere rutinerede spillere i form af kælenavnet »Hell & Lykke«.
»Når vi træner med dem, forsøger de heller ikke at pille os ned. Tværtimod er de meget imødekommende og hjælpsomme. At de allerede har givet os kælenavnet ’Hell & Lykke’ viser også, at de tager godt hånd om os,« fortæller drengene med et smil.
Navnet, der får smilene frem hos alle omkring bordet og kombinerer spillernes efternavne, er allerede blevet en fast del af hverdagen på akademiet. På sin vis indkapsler det også fortællingen om to unge spillere, der begge valgte at satse helhjertet på Fredericia frem for at følge mere oplagte og måske lettere veje.
For Mathias Hell og Rasmus Lykkegaard ligger fremtiden stadig åben, og hvis talentet og viljen rækker, står FC Fredericia måske klar til at give dem chancen for at gribe drømmene.
Du kan læse første artikel i serien herunder, hvor vi sætter fokus på, hvordan akademiet arbejder med udviklingen af »det hele menneske«:
VEJRET. Forældre, skoleelever og solhungrende danskere kan begynde at glæde sig. Hvis DMI’s nyeste månedsprognose holder stik, venter der nemlig en lovende start på skolernes sommerferie med flot dansk sommervejr.
Efter en varm afslutning på denne uge går Danmark fra næste uge ind i en mere almindelig sommerperiode med temperaturer mellem 17 og 23 grader i dagtimerne, lyder meldingen fra DMI.
Uge 25 bliver generelt mild, men med lidt skyer og småregn først og sidst på ugen. Ellers kan man nyde lange perioder med næsten tørvejr.
Sidst i juni, i uge 26, bliver der mulighed for solskin, men også chancer for stedvise kraftige byger med torden og måske hagl, især i den østlige del af landet. Temperaturerne forbliver behagelige, mellem 17 og 25 grader.
I begyndelsen af juli (uge 27) kan vejret blive decideret sommerligt, især hvis et højtryk etablerer sig over Nordvesteuropa. Her kan temperaturerne nå op mod 27 grader, lover DMI.
Resten af juli tegner sig med gode chancer for varme og solskin, selvom det også kan blive krydret med perioder med kraftig regn og torden.
Så kort sagt: Sommertøjet frem – men husk paraplyen inden for rækkevidde.
Hvis de tunge vejrmodeller og vores langtidsmeteorolog regner rigtigt, tegner der sig en flot åbning på skolernes sommerferie. Læs ugens månedsprognose: https://t.co/JZtwrdANYhpic.twitter.com/PNKZKuJren
POLITIK. Rockere, platugler og jakkesætsklædte svindlere skal ikke længere have frit spil til at snyde, svindle og stjæle fra fælleskassen. Det fastslår regeringen nu med fem nye initiativer, der skal bremse økonomisk kriminalitet, efter sagen om »Den Sorte Svane« sidste år rystede hele Danmark.
Danskerne tabte kæben, da det i dokumentarserien blev afsløret, hvordan hårdkogte rockere og såkaldt pæne jurister gik hånd i hånd om at snyde med hvidvaskregler, skattebetaling og miljøgodkendelser. Nu melder tre ministre klart ud, at det skal være slut med, at snedige bagmænd kan stikke sugerøret ned i statskassen.
»Vi skal sætte hårdt mod hårdt, når det gælder kriminelle bagmænd og stråmænd. Derfor får Erhvervsstyrelsen et markant løft for at styrke indsatsen mod økonomisk kriminalitet. Vi sætter turbo på myndighedernes samarbejde og sikrer, at data kan deles mellem myndighederne, og vi sikrer et styrket datagrundlag, så de står stærkere i jagten på økonomisk kriminelle,« siger erhvervsminister Morten Bødskov i en pressemeddelelse.
Særligt stråmænd og rådgivere, der hjælper med at dække over lyssky forretninger, skal nu mærke konsekvenserne af deres handlinger. Samtidig vil regeringen styrke myndighedernes brug af kunstig intelligens (AI) og sikre bedre datadeling mellem myndighederne for hurtigere at spotte og stoppe svindlen.
Justitsminister Peter Hummelgaard peger på, at kampen mod økonomisk kriminalitet kræver vedvarende fokus og nye redskaber.
»De organiserede kriminelle er kreative og skruppelløse, og derfor skal vi hele tiden tilpasse indsatsen og stramme nettet. Nu styrkes sporingsgruppen i NSK, så NSK får flere muskler til at beslaglægge udbytte, der stammer fra organiseret kriminalitet. Hvad enten man tilhører samfundets elite eller er en voldsparat kriminel, er det dybt forkasteligt at svindle og bedrage vores fælleskasse – og det skal vi have bremset,« siger justitsministeren.
Skatteminister Rasmus Stoklund er tilfreds med den øgede indsats mod kriminelle bagmænd og understreger, at myndighederne allerede har opnået gode resultater i jagten på de kriminelle.
»Vi skal ikke acceptere, når platugler og lyssky typer forsøger at snyde fælleskassen med lidt for smarte konstruktioner. Skattestyrelsen har allerede en stor, systematisk og succesfuld kontrol mod hvidvask, momskarruseller og andre krumspring, ligesom Gældsstyrelsen er skarpt fokuserede på at kradse gæld ind fra virksomheder, der forsøger at slippe udenom. Jeg er glad for, at indsatsen nu bliver styrket yderligere,« siger han.
Som en del af indsatsen undersøger regeringen også muligheden for, at dømte økonomiske kriminelle selv skal betale for efterforskningen. Samtidig er der nedsat et udvalg, som skal se nærmere på strukturelle spørgsmål inden for domstolene frem mod 2027.
POLITIK. Middelfart står til at blive styrket markant som uddannelsesby, efter regeringen sammen med Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti netop har offentliggjort pejlemærkerne for placeringen af den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse (epx).
Den brede politiske aftale indebærer, at epx-uddannelsen skal etableres i i alt 87 byer landet over, hvor Middelfart allerede nu konkret er nævnt som en af de mulige placeringer. Dermed styrkes Middelfarts rolle indenfor uddannelse, hvilket kan bidrage til øget bosætning og udvikling i området.
Uddannelsesminister Mattias Tesfaye understreger i forbindelse med aftalen, at målet er at sikre lige adgang til gymnasiale uddannelser overalt i Danmark:
»Epx skal være lige så tilgængelig som stx – uanset hvor man bor. Det handler om fællesskab, trivsel og ikke mindst om at holde uddannelsesmulighederne åbne for alle,« udtaler Mattias Tesfaye i en pressemeddelelse.
Aftalen fastlægger klare kriterier for placeringerne, herunder etableringen af stærke ungdomsmiljøer, praksisnære undervisningsformer med tæt samarbejde med erhvervslivet samt moderne faciliteter som værksteder og simulationslokaler.
Mens Middelfart altså nævnes konkret i aftalen, står også andre byer med eksisterende ungdomsuddannelser til at skulle udbyde den nye uddannelsesretning, men ikke hvem og hvordan.
Middelfart er dog allerede sikret en stærk position ved at være eksplicit nævnt i aftalen. Det kan give byen en betydelig konkurrencefordel i det fremtidige arbejde med at tiltrække elever, virksomheder og investeringer til området.
Den nye epx-uddannelse forventes at åbne dørene i skoleåret 2030/31, og målet er årligt at give omkring 10.000 flere unge adgang til en gymnasial ungdomsuddannelse.
LOKALT. Det var svært ikke at bemærke, at der foregik noget særligt i Fredericias gader. Solen havde besluttet sig for at give sit allerbedste, og himlen stod helt blå uden antydning af skyer. Midt i denne formiddagsidyl bevægede en flok middelaldrende mænd, håndboldspillere og velkendte lokale ansigter sig gennem byen i en parade, der fik forbipasserende til både at stoppe op og klø sig i nakken. Andre havde allerede luret, hvad klokken havde slået, og ventede ved Landsoldaten på, at optoget skulle passere.
På Rådhuspladsen blev årets modtager af Frederik den III’s Laugs hæderspris traditionen tro offentliggjort klokken 11.11 af laugets selvbestaltede formand Michael Kristensen. Enkelte havde måske allerede bemærket et par røde trøjer bevæge sig diskret op mod pladsen, og kort efter var det officielt – Fredericia Håndboldklub (FHK) er Årets Frederik.
De opmærksomme havde måske allerede spottet de røde trøjer, da FHK-spillerne ankom til Rådhuspladsen.
Efter offentliggørelsen bad formanden repræsentanterne fra FHK om at følge med resten af optoget rundt i byen. Her blev det hurtigt klart, at håndboldspillere måske ikke helt hører hjemme i paradeformationer. Da holdets tre profiler Anders Martinusen, Jonas Kruse og Martin Bisgaard skulle finde deres plads, var det en smule tydeligt, at deres hænder var langt mere vant til harpiks end marchtakt. Efter lidt forvirring, et par korte blikke mod sidemanden og et grin eller to var der ingen tvivl om, at spillernes naturlige hjemmebane trods alt er Middelfart Sparekasse Arena – og ikke en parade gennem Fredericias gader.
»Venstre-højre, venstre-højre…« – spillerne fra FHK skulle lige bruge et par ekstra sekunder på at finde rytmen, da paraden satte i bevægelse.
Undervejs fik optoget både smil frem og skabte lidt mild trafikforvirring, især da en pludselig udrykning kom brasende og måtte finde vej gennem den menneskelige mur. Men gennem byen kom de, og efter paraden mødte vi igen Michael Kristensen, som uddybede, hvorfor valget netop var faldet på FHK.
»Der var ikke tvivl i laugets styrelse og medlemskreds. FHK har gjort det helt fantastisk. De har stået sammen, vist energi og samlet byen i en svær tid. Så der var overhovedet ikke nogen tvivl. Det er bare det rigtige,« lød det fra Kristensen, der muntert tilføjede, at man selvfølgelig havde talt med højere magter for at sikre det gode vejr.
Fredericia er byens hold, lød det fra den selvbestaltede formand Michael Kristensen, der i sin tale roste klubben for at have sat Fredericia på både land- og europakortet gennem flere år.
Direktør Thomas Renneberg-Larsen lagde ikke skjul på, at det er en tydeligt stolt klub, der modtager hæderen i år.
»Vi er rigtig stolte over, at vi har fået sådan en pris her som Årets Fæstningsdreng. Det fortjener hele klubben, og det er ikke kun os, der står bag det her i dag. Der er rigtig mange, som har en ære i det her,« sagde Renneberg-Larsen.
Direktøren understregede, at prisen i høj grad handler om klubbens bredere arbejde, og han pegede særligt på betydningen af at få anerkendt de mange mennesker omkring holdet.
»Det er en kæmpe anerkendelse af det arbejde, de gør i det daglige. Det hårde slid, de mange timer, både ansatte og frivillige lægger i det her, betyder, at vi kan give gode oplevelser til byen, til fansene og vores medlemmer. Så det betyder rigtig meget, at det arbejde bliver værdsat.«
Formand Bent Jensen var ligeledes tydeligt begejstret over prisen. For ham handlede det ikke kun om klubbens sportslige præstationer, men især om den rolle, klubben har fået i Fredericia. Jensen, der tidligere selv er blevet kåret som både Årets Frederik tilbage i 2016, ved om nogen, hvor meget det betyder at blive anerkendt for at skabe positiv udvikling i byen.
»At vi kan modtage sådan en pris, det er da helt vildt. Det gør virkelig én stolt af at være årets fredericianer. Nu får vi jo mulighed for at vise, at vi har sat vores aftryk på Fredericia,« sagde formanden og fremhævede, at håndbolden efterhånden har fået en vigtig rolle i byens identitet.
»Vi har jo en stærk historie her i Fredericia, og nu er håndbolden også blevet en vigtig del af byens DNA. Det er noget, vi samles om, og klubbens rolle i byen er mindst lige så vigtig i dag, som den var i går – og det bliver den også i morgen,« lød det bestemt fra formanden.
Spillerne var enige i, at prisen i dag handler om meget mere end deres indsats på banen. Venstefløjen Martin Bisgaard fortalte blandt andet, at klubbens organisation og de frivillige i den grad har haft travlt det seneste år på grund af de europæiske kampe.
»Der er mange, som har måttet give lidt ekstra hele året. Frivillige har været med helt i Odense for at lægge gulv og sætte reklamer op. Det er sådan noget arbejde, man måske ikke altid lægger mærke til, men det betyder utrolig meget for, at det hele kan lykkes. Derfor sender sådan en pris også et klart skulderklap videre til alle dem,« bemærkede Bisgaard.
Jonas Kruse, der selv bor i Fredericia, mærker samtidig tydeligt, hvordan håndbolden samler byen på tværs. Ovenpå prisen beskriver han det som en rød tråd, der går gennem Fredericia – fra gaderne i hverdagen og helt op på tilskuerpladserne, når holdet spiller kamp.
»Nu er jeg jo en af dem, der bor her i byen, og jeg mærker tydeligt opbakningen, når jeg går ned gennem gaden og møder fansene. De er altid villige til at snakke og har altid et godt smil på. Det er fedt, når vi kommer op i hallen og ser de samme mennesker, som vi omgås med til daglig. Der er ligesom en rød tråd mellem byen og hallen,« fortalte Jonas Kruse.
Da dagen gik på hæld, samlede Michael Kristensen op på det hele med sit vanlige lune humør. Han fremhævede stemningen blandt deltagerne i optoget med en humoristisk sammenligning, der viser, at traditionen med at hylde Årets Frederik nok også handler om det særlige fællesskab i lauget.
»Selvom det jo egentlig bare er en flok middelaldrende halvtykke mænd ligesom mig selv, så er det jo ligesom at sætte køer på græs første gang i foråret. De opfører sig jo som om, de var 17-18 år igen og hopper og danser rundt,« sagde Kristensen og rundede dagen af med et grin.
OPINION. Min opsummering og konklusion på rapporten om brugertilfredshed på plejehjem i Fredericia (indsamlet jan–jun 2025, rapport nov 2025) er:
Fredericia leverer meget, der er...
