POLITIK. Når danskerne går til kommunalvalg til efteråret, bliver det med færre muligheder for at nå vælgerne digitalt. Fra oktober indfører både Google og Meta, der står bag Facebook og Instagram, et midlertidigt stop for politiske annoncer, kun få uger før valget.
Annonceforbuddet kan ifølge marketingbureauet Apropos Bureau ændre kommunalvalgkampen og få betydning for de mindre kandidaters synlighed.
Venstre-kandidat i Aalborg Kommune, Maj-Britt Kjær, vurderer, at det især kan mærkes blandt kandidater med små kampagnebudgetter.
»I et kommunalvalg er det ofte de lokale ildsjæle, der skaber engagement med få midler. Når kravene til dokumentation og rapportering stiger, og platformene lukker for annoncer, bliver kampagner både dyrere og mere tidskrævende. Når marketingbureauer skal hyre ekstra compliance-specialister, presses prisen pr. eksponering op. Det øger risikoen for, at kun kandidater med store budgetter kan få en tydelig stemme online,« siger hun.
Marketingekspert Mads Mathiasen, der har erfaring med kampagner til folketingsvalg, EU-parlamentsvalg og kommunalvalg, mener, at ændringerne vil ændre spillereglerne.
»Det bliver ikke muligt bare at smide annoncekroner efter Meta og Google og forvente at nå ud til vælgerne. Politikerne må bruge andre kanaler og være langt skarpere på, hvordan de bliver fundet og forstået, også af AI-værktøjer som ChatGPT,« siger han.
Ifølge Mads Mathiasen vil traditionelle tiltag som flyer-omdeling, pressearbejde i tv og lokalaviser samt events og debatmøder fortsat være relevante, men han forventer også, at teknologisk udvikling får større betydning.
»Jeg forventer, at flere borgere vil bruge AI til at få svar på politiske spørgsmål op til kommunalvalget. Mange vil formentlig spørge ChatGPT, hvem de skal stemme på, eller søge mere viden om mærkesager efter en valgtest,« forklarer han.
Han anbefaler, at kandidaterne sikrer, at deres hjemmesider besvarer de vigtigste spørgsmål om deres politik og mærkesager.
»Det er ikke raketvidenskab, men AI, søgemaskiner og journalister har brug for viden og svar, som du som politiker skal sørge for, at de let kan finde på din hjemmeside,« siger han.
Maj-Britt Kjær peger på, at vælgerne også selv kan bidrage til en bred debat.
»Hvis vi vil sikre en mangfoldig og demokratisk debat på sociale medier, kan vi ikke læne os tilbage og lade andre styre samtalen. Like, del og kommenter de politiske opslag, der taler til dig, også når ingen betaler for det. Det er folkets stemmer, ikke annoncebudgetterne, der skal forme vores fælles fremtid,« siger hun.
KULTUR. Vi møder Jannie Marie Eriksen på Kulturkasernen en formiddag, hvor himlen hænger lavt og gråt over de gamle bygninger. Hun er lige trådt ud af bilen, armene fulde af gammelt, sirligt mønstret porcelæn – tallerkner og fade, der for længst har overlevet deres første middag, men nu skal have et nyt liv. Hun sender et kort smil, men i øjnene er der det der dirrende blik, som kun mennesker med en kalender, der altid er tre skridt foran, kan have. Om få dage står hun i spidsen for Fredericias første langbordsmiddag under åben himmel. Et projekt, hun selv kalder en »first-timer«, midt på en dag, hvor Kulturkasernen med Åben Kulturkaserne i forvejen bliver forvandlet til et levende samlingspunkt af kultur, musik og fællesskab.
Hun er souschef på spillestederne Tøjhuset og Eksercerhuset og bærer titlerne eventkoordinator og frivillig leder, ord, der i praksis betyder, at hun har fingrene nede i stort set alt.
»Ja, jeg har en finger med i det meste,« siger hun med et lille smil, der både er konstaterende og en anelse underdrevet.
På hendes opgaveliste står alt fra metalfestivaler og børnedisco til dronningens frokost under hendes sidste sommertogt, store firmaarrangementer og snart en galla. Hun nævner det i samme tone, som andre ville remse indkøbene til aftensmaden op, som om det at flytte rundt på hele byens puls bare er endnu en linje i kalenderen. Hun har været med til at trække internationale gæster ind i byens kulturliv, og så er der måske en særlig sommertradition, du kender, som hun også står bag. Cirkelbro-koncerterne – det faste samlingspunkt ved Østerstrand – som hun år efter år får til at spille, og hvor hun i år for første gang også har haft ansvaret for at booke navnene.
Og midt i alt det, hun holder i luften, ligger der en idé, der har fulgt hende længe. Den har ligget stille, som et frø i lommen. Båret med rundt, mens dagene og opgaverne har passeret. Langbordsmiddagen har ventet på sin plads, sit øjeblik og den anledning, hvor den kunne få lov at slå rødder.
»Jeg har altid godt kunne tænke mig at lave social dining. Jeg har en baggrund i restaurationsbranchen, og det fællesskab, det kan skabe, har jeg altid fundet rigtig interessant.«
Vi mødte Jannie Marie Eriksen, souschef og eventkoordinator, mens hun arbejdede på højtryk med forberedelserne til langbordsmiddagen.
Da planerne for Åben Kulturkaserne skulle lægges, så hun sit snit. Hun vidste, at augusttorsdagenes koncerter på Cirkelbroen allerede trak folk til området, og hun så en oplagt mulighed for at forene kræfterne.
»Det var oplagt, med sådan en tretrinsraket med Åben Kulturkaserne, langbordsmiddag og koncerten ved vandet,« siger hun, om det projekt, der taler ind i hendes grundlæggende tro på, at mad og kultur kan skabe møder, vi ellers aldrig ville få.
Men selv den bedste idé kan ikke stå alene. Den kræver hænder, hjerter og mennesker, der gider løfte i flok.
»Jeg kan have nok så god en idé, men hvis ikke jeg har alle vores helt vildt gode frivillige i ryggen, så kommer vi ingen vegne.«
Derfor præsenterede hun planerne en lun sommeraften for FredericiaLives omkring 120 frivillige, mennesker, hun kender ved navn, og som har stået skulder ved skulder med hende mange gange før. De sagde ja, og fra det øjeblik begyndte det at brede sig som ringe i vandet. Lån af borde og bænke. Tilbud om at hjælpe med transporten. Lokale butikker, der gerne ville levere vin, blomster og alt det andet, der kan gøre en aften til noget særligt. Den slags opbakning, der ikke står i en kontrakt, men i tillid, nævner Jannie og smiler.
Og når så mange hænder rækker ind, bliver det ikke kun muligt at gennemføre, det giver også rum til at tænke helheden igennem. At lade omsorgen for detaljerne gå fra bordene og blomsterne til det, der skal serveres. For opbakningen har også fundet vej til menuen.
Menuen er blevet til i samarbejde med Eva fra Cafe Mair’s, der insisterer på økologiske, sæsonbetonede råvarer, mens to af Jannies gamle kokkekolleger tænder grillen og lægger kød på risten.
»Man køber sig ind på en helhedspakke. Vi starter med fællessang, for musik skaber altid en god stemning.«
Sangere fra musicalmiljøet er også med, fortæller Jannie, der selv har været forbi for at spørge om deres hjælp. Bordene skal dækkes med porcelæn, blomster og stofservietter, som de frivillige binder ved et pre-event, en aften med pizza, småsnak og fornemmelsen af, at noget godt er på vej.
Omkring klokken 12 bliver Øster Voldgade spærret af, når forberedelserne til langbordsmiddagen går i gang.
Når maden, musikken og detaljerne falder på plads, er det ikke bare et praktisk program, der er færdigt, det er selve kernen i aftenen. For selv om menuen fylder, er det alt det, der sker omkring bordet, der giver måltidet værdi.
»Det er en helt anden måde at være sammen på end at gå på restaurant, hvor man sidder med sit eget lille menukort og sin egen tallerken. Her er det mere uformelt, og der er en anden atmosfære. Mange beskriver social dining som mere hyggeligt og som noget, der fremmer interaktion og fællesskab. Måltidet bliver et middel til at skabe relationer og et rum for en anden form for samvær, i en tid, hvor mange ellers lever isoleret eller uden den store nærvær.«
Hun ved, at ikke alle bliver inviteret ud at spise, og at ensomhed fylder mere, end vi taler om.
»Så giver man en mulighed for at komme ud og spise med nogen. For mig betyder det helt vildt meget, at vi kunne hive den hjem til FredericiaLive, fordi det er et fællesskab, vi allerede har,« siger hun og bemærker senere, at hun glæder sig over, hvor mange der faktisk tilmelder sig alene som enkeltpersoner.
For Jannie og FredericiaLive handler det i sidste ende ikke alene om en middag, men om at bruge kulturen som løftestang til noget større, at knytte bånd på tværs af mennesker, der ellers aldrig ville have mødt hinanden.
»Det er en anden setting end fodbold og koncerter, som jo også skaber et fællesskab, men her er der tid til at tale sammen på en anden måde. Det kan være, at du en dag står i Føtex og møder en, du sad ved siden af til langbordsmiddagen, og pludselig er der en samtale, et nik eller et smil, så sådan et lille fællesskab, der begyndte over det måltid.«
Gamle, mønstrede tallerkner og elegante krystalvinglas, hentet og samlet ind af Jannie, står nu klar til langbordsmiddagen.
Det er den slags møder, hun gerne vil give plads til. Måltider, hvor snakken får lov at trække ud, som hun har oplevet det sydpå, hvor stolen bliver stående lidt på skrå, glasset fyldes på ny, og lyden af bestik mod tallerkener langsomt glider over i latter og småsnak. Ingen har travlt med at rejse sig, fordi tiden for en stund ikke betyder noget. Først når solen er på vej ned, og gæsterne vandrer videre mod stranden, bliver bordene ryddet.
Måske er det også derfor, opgaven fylder så meget for hende.
»Jeg er helt vildt stolt. Det er noget, jeg måske altid har drømt om, uden at tænke over det. Jeg har altid samlet folk, nu får jeg lov at gøre det i stor skala.«
Hun holder en kort pause, som om hun lige vejer ordene, før hun fortsætter.
»Det er første gang i den her skala, også for mig, og derfor vil vi gerne gøre det ordentligt. Det må gerne se flot ud, være lækkert og have en standard, vi kan være stolte af, vi spiser også med øjnene.«
Og når dagen kommer, håber hun, at alt spiller, fra opdækning til fællessang, mad og samtaler, der forhåbentlig fortsætter, mens aftensolen lægger sig over volden, og tallerkenerne står som stille vidner om en aften, der samlede folk.
»Hvis ikke det var for vores frivillige og vores netværk, så kunne det ikke lade sig gøre. Vi prøver at sætte nogle rammer for noget, der ikke har været i Fredericia før. Nu glæder vi os bare og gør det så godt, vi kan,« slutter Jannie.
FINANS. Middelfart Sparekasse har de seneste døgn sat endnu mere pres på i kampen om Nordfyns Bank. Tirsdag kunne sparekassen fortælle, at den nu ejer over 30 procent af aktierne i banken. Det betyder, at Middelfart Sparekasse nu har en betydelig andel og dermed stor indflydelse på bankens fremtid.
Opkøbet kommer lige efter, at sparekassen mandag lagde et officielt fusionstilbud på bordet. Planen er, at Middelfart Sparekasse skal være det fortsættende selskab, hvis de to banker slår sig sammen. Tilbuddet går ud på, at aktionærerne i Nordfyns Bank får 600 kroner for hver aktie, de ejer. Som udgangspunkt får man betalingen i garantkapital i Middelfart Sparekasse, men under visse betingelser kan man vælge at få pengene udbetalt kontant.
»Vi vil sikre, at alle aktionærer, som ønsker det, kan blive kontant indløst,« lyder det fra Middelfart Sparekasse i forbindelse med meldingen.
I tilbuddet ligger også flere ændringer i ledelsen. Blandt andet skal bestyrelsen i Middelfart Sparekasse udvides med tre personer fra Nordfyns Bank, og Holger Bruun skal indtræde som nyt medlem af direktionen. Desuden får repræsentantskabet i Middelfart Sparekasse 16 nye medlemmer fra Nordfyns Bank.
En vigtig del af tilbuddet er også en jobgaranti. Alle medarbejdere i Nordfyns Bank er garanteret arbejde i 12 måneder efter en eventuel fusion, selvom der kan komme mindre omplaceringer.
Sagen kommer efter et forløb, hvor Nordfyns Bank tidligere på året arbejdede på en fusion med Fynske Bank. Den plan har Middelfart Sparekasse åbent sagt nej til at støtte. I stedet har sparekassen købt sig ind i Nordfyns Bank og nu fremlagt sit eget tilbud om en direkte fusion mellem de to.
Bestyrelsen i Nordfyns Bank har meldt ud, at den nu vil gå i dialog med Middelfart Sparekasse for at se, om der kan findes en fælles løsning.
POLITIK. Familieområdet i Fredericia Kommune står midt i endnu en økonomisk krise. Prognoserne viser et merforbrug på 24 millioner kroner alene i år, oven i et forbrugsmønster der i årevis har skabt store underskud. Alligevel advarer Socialdemokratiets 1. viceborgmester, Vibe Dyhrberg, mod at tro, at økonomien kan styres som et statisk regneark.
»Familieområdet er noget, der bevæger sig hele tiden. Det står ikke stille. Det handler om mennesker med forskellige problemer, og deres behov ændrer sig fra uge til uge. Dem, der fik hjælp i sidste uge, er ikke nødvendigvis dem, der skal have hjælp i næste uge,« siger 1. viceborgmester Vibe Dyhrberg og gør det klart, at uforudsigelighed er selve grundvilkåret på området.
Hun afviser forestillingen om, at politikerne kan gardere sig fuldstændigt mod udsving i økonomien. Prognoser kan være et værktøj, men de har deres klare begrænsninger. »Nogle gange flytter der familier til byen, som vi ikke har kendt før, og som har fået hjælp et andet sted. De kan have et akut og omfattende behov, som vi ikke har kunnet forudse,« siger hun og tilføjer, at selv den mest detaljerede budgetlægning ikke kan indregne alle uforudsete hændelser.
For Dyhrberg er ansvarsfordelingen klar. Ledelsen i familieafdelingen har ansvaret for at styre økonomien i det daglige, mens politikerne fastlægger de økonomiske rammer. »Jeg har faktisk ret stor tillid til, at ledelsen gør det så godt, som de overhovedet kan. Samtidig skal vi forsøge at sætte realistiske budgetter ud fra det, vi ved på det tidspunkt. Men nogle gange passer det bare ikke,« siger hun.
Hun peger samtidig på, at den nye Barnets Lov har ændret præmisserne for arbejdet markant. Nye lovkrav betyder, at kommunen skal levere indsatser, man tidligere ikke var forpligtet til. »Der er kommet ting, man skal gøre nu, som man ikke skulle tidligere. Det koster mere, end vi havde beregnet,« siger hun.
Hvor pengene til at dække merforbruget skal findes, er et spørgsmål, der ifølge Vibe Dyhrberg først får sit svar, når budgetforhandlingerne begynder til efteråret. »Forligspartierne har lavet et toårigt budget, som vi nu må se på, om holder. Før der er lagt et budget, ved jeg ikke, hvor pengene skal komme fra. Jeg har i hvert fald ikke lyst til at spare på andre børn,« siger hun.
Hun lægger ikke skjul på, at budgettet fremover skal tilpasses, så kommunen holder sig inden for lovens rammer. »Det har faktisk været et problem indtil nu, at lovgivningen ikke altid blev holdt af nogle af de tidligere ledere. Allerede der opstår de udsving, vi ser nu,« siger hun og understreger, at det kræver flere midler, hvis lovgivningen skal overholdes.
Men udfordringerne handler ikke kun om tal på et regneark. Personaleforholdene i familieafdelingen spiller også en rolle i den daglige drift. En høj personaleomsætning har betydet, at børn og familier i flere tilfælde har oplevet at få skiftet sagsbehandler midt i forløbet. »Det er dybt beklageligt, for det går ud over den relation og den viden, der er opbygget om familien. Jeg er selv socialrådgiver og ved, hvor vigtig kontinuiteten er,« siger Vibe Dyhrberg.
Hun understreger dog, at de stigende udgifter ikke nødvendigvis er en direkte konsekvens af personaleflugten. En større udskiftning har brudt et ellers sammentømret hold, men hun roser den nuværende leder for at samle trådene igen. »Jeg tror ikke, at de økonomiske udfordringer og personalomsætningen nødvendigvis har noget med hinanden at gøre,« siger hun.
At fastholde erfarne socialrådgivere og tiltrække nye kræver ifølge viceborgmesteren først og fremmest et godt arbejdsmiljø. »Vi er der jo ikke til dagligt, så det er en ledelsesopgave. Men vi lytter til HMU, når vi mødes, og får deres input til, hvad der skal til. Det handler om at sikre, at folk kan holde til at være i jobbet, for det er psykisk krævende at arbejde så tæt på mennesker i svære situationer,« siger hun.
Om der er for få ansatte, afhænger af, hvordan man opgør det. »Der er ingen lovbestemt normering på det her område. På papiret ser det måske fornuftigt ud, men i virkeligheden er der sygemeldinger, barsler og udskiftninger, som betyder, at vi reelt kunne være flere. Men det er et økonomisk spørgsmål, og der skal være flertal for at tilføre flere midler,« siger hun.
For Dyhrberg er det afgørende, at hjælpen til udsatte børn og familier ikke bliver begrænset af budgettet. »Jeg sætter ikke grænser for, hvilke afgørelser lederne og medarbejderne træffer. Borgerne skal have den hjælp, de har brug for. Så må jeg forsøge at finde pengene og skabe et flertal,« siger hun.
Hun afviser, at økonomiske hensyn må føre til hurtigere eller dårligere beslutninger om anbringelser. »Det er i hvert fald ikke noget, jeg har bedt om. Jeg har fuld tillid til, at der sidder mennesker med den faglighed og uddannelse, der kræves for at træffe de rigtige beslutninger,« siger hun.
Hvordan kommunen prioriterer, når ressourcerne er under pres, er ifølge hende en ledelsesopgave. »Jeg blander mig ikke i den daglige drift. Jeg ved, de har et system for at vurdere, hvad der haster mest. Og jeg går ud fra, at de fortæller os, hvis der mangler medarbejdere eller penge,« siger hun.
Hvilke tiltag der konkret kan bremse merforbruget, vil blive diskuteret på det kommende udvalgsmøde. »Vi kan ikke styre, hvad der kommer ind ad døren. Nogle gange må vi acceptere, at området udvikler sig, og at det koster. Det handler både om det, vi gerne vil, og det, vi er lovmæssigt forpligtet til,« siger hun.
Forebyggelse er ifølge viceborgmesteren altid på dagsordenen, men presset på området gør det vanskeligt at udvikle og implementere nye indsatser. »Selvfølgelig er man interesseret i at gribe ind så tidligt som muligt. Men nogle gange ved vi det ikke, før det er galt,« siger hun.
Hun er åben for at lade sig inspirere af andre kommuner, men ikke på bekostning af kvaliteten. »Hver kommune er unik. Der er måske nogen, der gør det billigere, men på en måde, vi ikke ønsker. Vi kan sagtens tage inspiration, men det skal være lovmedholdeligt og ordentligt,« siger hun.
UDDANNELSE. Seks 1.g-klasser og to HF-hold har i dag taget hul på et nyt kapitel i livet, og på Middelfart Gymnasium har rektor Betina Axelsen gjort sig umage for, at de skulle mærke det helt rigtige afsæt.
»Til at starte med er der jo helt forfærdeligt stille, når de dukker op. Og så stille og roligt begynder de at snakke lidt. Vi har noget, der hedder et popcornløb, som er sådan et stjerneløb. Det var super hyggeligt, og der gik de og snakkede med hinanden og havde det«, fortæller hun med et smil, mens hun læner sig en anelse tilbage, som om hun stadig kan høre den summen, der langsomt bredte sig på gangene.
Dagen starter i kantinen, hvor lyden af stoleben mod gulvet og dæmpede stemmer bliver kulissen for den første korte velkomst. Herfra bliver eleverne sendt direkte ud i deres nye klasser, hvor kontaktlærere og tutorer står klar. På tavlen er der måske skrevet klassens navn eller små velkomsthilsner, og rundt om bordene sidder elever, der endnu ikke kender hinandens navne. Det ændrer sig hurtigt, når navnelege, praktiske informationer og tutorerne egne fortællinger om livet på gymnasiet går i gang.
Først derefter samles alle igen i kantinen, og herfra går turen ud på det traditionsrige popcornløb. Rundt i bygningen er posterne klar, og med kort i hånden lærer de nye både hinanden, huset og måske lidt af skolens humor at kende. »Vi vil gerne give dem en lille fornemmelse af, at det hele nok skal gå. Mange er jo stætte på sådan en første dag, og det er helt naturligt. Derfor er det vigtigt for os at løbe dem i gang og give dem troen på, at det nok skal blive godt«, siger hun.
Hun ved, at den første dag kan føles overvældende, men netop derfor er tempoet sat, så alle kan følge med. »Det er ikke altid sjovt lige til at starte med at være helt ny. Men hvis de kan mærke, at vi tager imod dem og hjælper dem på vej, så får de også hurtigt lyst til at være en del af det hele«, tilføjer hun.
I år er seks fulde 1.g-klasser og to fulde HF-klasser begyndt. Med et gennemsnit på 28 elever i hver klasse summer skolen hurtigt af liv. Fra det øjeblik de første samtaler bryder stilheden på gangene, kan man mærke, at huset er vågnet efter sommerferien. For Betina Axelsen er det netop dén summen, der markerer starten på et nyt skoleår.
»Vi glæder os simpelthen så meget til, at de kommer og ikke bare fylder gangene med liv, men også med alt det, der er dem. Spørgsmål, idéer og forslag til at gøre tingene på en ny måde. Det er det, der giver energi til os alle«, siger hun, og man fornemmer, at hun mener det som mere end en pæn formulering.
Traditionerne er en del af skolens DNA. Popcornløbet er én af dem, men efter fjorten dage er det tid til endnu en fast tilbagevendende begivenhed, fredagscaféen.
»Der kan de komme og hygge sig, høre musik, spille brætspil og købe en drikkevare eller to. Det handler om at ryste dem endnu bedre sammen, men på en stille og rolig måde«, fortæller rektoren, der tydeligt sætter pris på aktiviteter, hvor alle kan være med uden at skulle præstere.
Eleverne får dog også en oplevelse af byen uden for skolens mure. Hele Middelfart Gymnasium deltager i Klimafolkemødet, hvor gaderne summer af mennesker, og byens puls mærkes helt tæt på. For de nye elever er det en tidlig mulighed for at være en del af et større fællesskab, hvor læring, kultur og samfundsliv mødes.
Når det gælder den faglige opstart, er intet overladt til tilfældigheder. Alle nye elever får tilknyttet en kontaktlærer, og under grundforløbet mødes de flere gange både individuelt og i grupper. Det handler ikke kun om faglige spørgsmål, men også om at få styr på IT-systemer, lektier og det at finde sig til rette i en helt ny hverdag.
»Vi starter på et niveau, hvor vi sikrer, at alle er med. Nogle af de dygtigste elever vil måske opleve, at de har lidt af det samme, som de havde i folkeskolen, men for os handler det om, at ingen skal føle sig tabt fra begyndelsen«, siger hun.
Betina Axelsen kender også den menneskelige side af opstarten. Hun ved, at en ny begyndelse kan være både spændende og krævende.
»Man kan godt gå hjem og tænke, at man måske er den eneste, der ikke synes, at hver eneste dag er en fest. Men det er helt normalt, når man er lidt på overarbejde. Det vigtigste er at give det tid og at give sig selv lov til at have en skæv dag indimellem. Og så alligevel komme næste dag. Husk også at holde pauser og trække vejret«, siger hun.
For rektoren er den første skoledag et af årets højdepunkter. Det er ikke blot en formel start, men en dag hvor hele skolens fundament af fællesskab, traditioner og faglighed bliver lagt for de næste år. Og i dag har 260 nye elever taget de første skridt ind i en tid, der kommer til at forme dem både fagligt og personligt.
POLITIK. Mandag kom nyheden om, at Fredericia Kommunes familieafdeling står til et merforbrug på hele 24 millioner kroner alene i år. Det er dobbelt så meget som det allerede store beløb, der blev meldt ud i juni, og når man lægger næste års forventede ekstraudgifter oveni, er man tæt på en regning på 50 millioner kroner. For Susanne Eilersen, 2. viceborgmester og medlem af Dansk Folkeparti, er det ikke længere nok at se til fra byrådssalen. Hun kræver en uvildig undersøgelse af hele området – og hun mener, den skulle være kommet for længst.
»Vi kan ikke bare blive ved med at poste penge i det her område uden at få en ordentlig forklaring. Der er brug for en tilbundsgående undersøgelse udefra,« siger Susanne Eilersen med fast stemme. Hun minder om, at Dansk Folkeparti allerede tilbage i 2019 foreslog netop en uvildig granskning af familieområdet. Dengang blev det ifølge hende reduceret til, hvad hun betegner som »en lille forkølet mini-undersøgelse«, hvor forvaltningen selv udvalgte tre sager, som blev gennemgået, hvorefter sagen blev afsluttet uden videre handling. »Dengang blev vores bekymringer i partiet fejet af bordet. Men vores tålmodighed er brugt op nu. Vi kan åbenbart ikke klare det selv,« siger hun.
Selv om Eilersen ikke har sæde i Børne- og Skoleudvalget, er hun ikke i tvivl om, at udviklingen er et mønster, der har gentaget sig alt for længe. Hun har på økonomiudvalgsmøderne år efter år været vidne til, at tillægsbevillinger til familieområdet er blevet vedtaget, uden at der fulgte konkrete løsninger med. »Vi har stået ret alene med kravet om at kigge forvaltningen over skulderen. Det har ikke altid været politisk vilje til det. Men jeg synes, der er begyndt at være andre takter nu,« siger hun og understreger, at hun forventer, at forvaltningen også selv tager initiativ. »Jeg håber, de selv vil række ud og sige, hvad de har brug for, så vi kan hjælpe dem til at få det her til at køre.«
For hende er det ikke et tegn på svaghed, hvis en forvaltning må søge hjælp udenfor murene. Tværtimod. »Det er langt værre, hvis man ikke vil tage imod hjælp og bare fortsætter som hidtil. Det her har stået på år efter år. Hver budgetopfølgning viser, at underskuddet bliver større. Vi har brug for nogen, der kan give os værktøjer til at få afdelingen op at stå,« siger hun og lader forstå, at det handler om mere end blot regneark – det handler om at få genetableret tilliden til en afdeling, der håndterer nogle af kommunens mest sårbare børn og familier.
Hun ser ikke kun et regnskabstal, når hun kigger på de voksende udgifter. For Susanne Eilersen er der både et økonomisk og et menneskeligt argument for at handle hurtigt. Ifølge hende er der et presserende behov for at styrke arbejdsmiljøet i familieafdelingen, så medarbejderne kan holde til opgaven – og samtidig sikre, at udsatte familier får hjælp, mens den stadig kan gøre en forskel. »Ellers ender det med tvangsfjernelser, og vi har set alt for mange af dem,« siger hun og lægger vægt på, at både børn og forældre betaler prisen, når hjælpen kommer for sent.
Når ansvaret skal placeres, er Eilersen klar i sin opdeling. Politikerne fastlægger de økonomiske rammer, mens forvaltningen skal sikre, at opgaverne kan løses inden for dem. »Vi er lægfolk og læner os op ad forvaltningens viden. Men hvis de ikke kan få økonomien til at hænge sammen, så må de bede om, at der kommer nogen og kigger dem i kortene,« siger hun og understreger, at der ud over økonomien er tale om en mangeårig kultur i afdelingen, der kræver et opgør.
Hun advarer om, at regningen for merforbruget kan komme til at lande hos andre dele af velfærden. »I første omgang skal pengene findes indenfor eget udvalg, men med de beløb, vi taler om, kan det kun gå ud over andre store velfærdsområder som skoler og daginstitutioner. Det er helt forfærdeligt, hvis vi skal spare yderligere på folkeskolen, som i forvejen kæmper med udfordringer,« siger hun og gør det klart, at det er et scenarie, hun helst vil undgå.
Når hun skal pege på, hvad der er galt, vil hun ikke udelukke, at området tidligere har været underfinansieret. Men hendes kritik retter sig først og fremmest mod måden, indsatsen er skruet sammen på. »Vi bruger pengene forkert. Vi sætter ikke tidligt nok ind over for udfordrede familier, og så ender vi med dyre tvangsfjernelser. Det er både en økonomisk og en menneskelig katastrofe. Vi burde investere i familierne fra starten, så børnene kan blive i deres hjem,« siger hun og tilføjer, at det både ville være billigere for kommunen og bedre for børnene.
Eilersen peger på, at Fredericia Kommune tidligere har haft konkrete tilbud, som efter hendes opfattelse både gav bedre resultater og var billigere i drift. Hun fremhæver et nu nedlagt børnehus, hvor udsatte børn kunne komme et par gange om ugen, spise aftensmad, få hjælp til lektier og tage et bad, mens forældrene fik et tiltrængt pusterum. »Det var både bedre for børnene og billigere for kommunen. Sådan nogle løsninger burde vi have flere af,« siger hun og understreger, at sådanne lavpraktiske indsatser kan være med til at stabilisere familier, inden problemerne vokser sig så store, at anbringelser bliver eneste udvej.
Bekymringen for udviklingen er tydelig, når samtalen falder på tvangsfjernelser. Hun mener, at Fredericia gennem de seneste år har set en stigning, der bør give anledning til selvransagelse. »Jeg synes, vi tvangsfjerner for mange. Jeg håber, vi kan knække kurven ved at tage fat tidligere,« siger hun og peger på, at forebyggende indsatser ikke blot kan spare kommunen for store udgifter, men også kan give børnene en bedre chance for at klare sig i livet.
Hvordan det aktuelle budget pres skal håndteres, tør hun endnu ikke spå om. »Jeg håber ikke, vi skal åbne budgettet for 2025, men jeg kan ikke afvise, at 2026 kommer til at se anderledes ud end det, vi lagde op til sidste år,« siger hun. Hun gør det samtidig klart, at det ikke er nok blot at skrue på de økonomiske knapper fra år til år.
For Susanne Eilersen er budskabet utvetydigt. Der skal ikke blot findes flere penge til et område, der år efter år overskrider budgettet. Der skal findes løsninger, der kan holde i længden – og ifølge hende kan Fredericia ikke vente længere. »Vi skal handle nu,« siger hun.
POLITIK. Når Fredericia Kommune ser frem mod budgetperioden 2026 til 2029, tegner der sig et billede af et socialområde under pres. Udvalget blev tirsdag orienteret om en kendt ubalance på det specialiserede voksenområde, hvor udgifterne til eksterne botilbud forventes at overstige det nuværende budget med fire millioner kroner årligt fra 2026 og frem.
Bag tallet gemmer sig både et stigende antal borgere med behov for længerevarende ophold og en højere pris for den enkelte plads. Ifølge forvaltningens vurdering skyldes prisstigningerne ikke alene generelt højere omkostninger, men også en øget kompleksitet i borgernes funktionsnedsættelser. Det betyder, at flere kræver mere specialiserede og dermed dyrere botilbudspladser.
»Vi ser ind i en udvikling, hvor både mængden af borgere og behovet for komplekse løsninger stiger. Det afspejles direkte i budgettallene« fremgår det af bilaget til sagen.
Fra merforbrug til strukturel udfordring
Allerede ved anden budgetopfølgning for 2025 stod det klart, at udgifterne til eksterne botilbud lå over det forventede. Opgørelsen viste et merforbrug på 1,7 millioner kroner ved årets slutning. I tallet lå både kendte borgere og prognoser for nye sager, som var identificeret på børne- og familieområdet, hvor unge forventes at få behov for botilbud i løbet af 2025.
Fordi mange af disse forløb først får fuld økonomisk effekt fra 2026, har forvaltningen hen over sommeren regnet på helårseffekten. Resultatet er et skøn om en ubalance på fire millioner kroner om året – et tal, der ifølge prognosen vil gentage sig i hele budgetperioden 2026 til 2029 .
Korrigerede prognoser – og et blik frem
I arbejdet med tallene er der korrigeret for borgere, som oprindeligt indgik i prognosen for 2025, men som alligevel først får brug for et tilbud i 2026. Forvaltningen anvender gennemsnitspriser for de enkelte lovparagraffer, og skønnet omfatter både kendte borgere og forventede nye sager.
Den økonomiske belastning bliver delvist opvejet af den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager, som forventes at give kommunen en indtægt på omkring 600.000 kroner. Men selv med refusionen vil der være en markant ubalance, der skal håndteres i budgetarbejdet.
Politiske muligheder i spil
På mødet blev udvalget også orienteret om, at der i forbindelse med budgetlægningen kan blive fremsat forslag, der ændrer serviceniveauet, justerer huslejeniveauer eller medfører afledte anlægsudgifter. Det gælder blandt andet i forbindelse med renovering og omdannelse af Kobbelgården 3, et projekt der kan få betydning for handicapområdet.
Senior- og Socialudvalget skal nu beslutte, hvordan ubalancen håndteres i det videre arbejde med budgettet for 2026 til 2029. Uanset den endelige løsning står det klart, at eksterne botilbud er en økonomisk nøgleudfordring for Fredericia i de kommende år.
UDDANNELSE. På Fredericia Gymnasium på Nørrebrogade var mandag morgen den 11. august 2025 alt andet end en stille opstart efter sommerferien. Det var dagen, hvor nye HF- og STX-elever for første gang trådte ind på skolens område som en del af fællesskabet, og hvor de gamle elever vendte tilbage til velkendte gange, venner og rutiner.
Denne sensommermorgen summede gården af stemmer, grin og let nervøse blikke. Nogle stod i små grupper og forsøgte at få øje på kommende klassekammerater, andre faldt straks ind i kram og latter med folk, de kendte fra folkeskolen eller efterskolen.
»Både spændt og glad,« siger rektor Jørgen Lassen om stemningen, der altid præger årets første skoledag. »Der er jo længe gået tanker på, hvad skal jeg bagefter, kan jeg komme ind, hvem skal jeg i klasse med. I dag bliver alle de spændinger udløst, og så begynder det hele for alvor.«
De nye elever blev mødt med en bevidst tilrettelagt velkomst, der skal sikre, at de hurtigt føler sig hjemme. Dagen begyndte med en rundvisning, der førte dem gennem skolens mange elevdrevne foreninger – fra festudvalg og filmklub til fodboldhold. Ruten sluttede i fællessalen, hvor hver enkelt elev trykkede hånd med rektoren. »Det er en tradition, jeg har overtaget, og det betyder meget at møde hinanden personligt,« fortæller Lassen.
Herefter ventede ryste-sammen-aktiviteter, lege og en quiz, der skulle runde dagen af med smil og fælles oplevelser.
I år er der startet 90 HF-elever og 180 STX-elever, fordelt på ni klasser, alle fyldt til bristepunktet med 30 elever i hver. »Det er 30 flere elever i alt end sidste år. Det er et fantastisk udgangspunkt,« siger rektoren.
På Fredericia Gymnasium handler skolestarten ikke kun om det sociale. Der er klare strukturer for at skabe både faglig fordybelse og stærke fællesskaber. Eleverne har faste pladser til frokost, må ikke opholde sig i klasselokalet i pauserne, og både mobiler og computere indgår i en fast politik.
»Vi låser klasselokalerne i pausen, så alle er nødt til at gå ud i fællesområderne. Det gør, at de møder hinanden på kryds og tværs. Når man kommer tilbage, starter vi altid med lukkede computerlåg og fælles fokus,« forklarer Lassen. Mobiltelefonerne afleveres i et »mobilhotel«, så opmærksomheden er rettet mod undervisningen og hinanden.
Denne tilgang er blevet forfinet gennem de tre år, Jørgen Lassen har været rektor. Mange nye elever kender lignende mobilpolitikker fra tidligere skolegang, men kombinationen af struktur og tydelige forventninger er for flere en ny oplevelse.
»Nu er de en del af Fredericia Gymnasium, og det betyder, at de også har et ansvar for, at det er et godt sted at være. De skal have lyst til at være sammen, og de skal forstå, at de er kommet for at lære noget, der kan bruges videre i livet,« siger han.
For rektoren er første skoledag lige så vigtig som dimissionen. »Vi har forberedt det her siden sidste skoledag i juni. Når alle elever er tilbage, giver det hele mening.«
Til de nye elever har han et råd, der stikker dybere end skemaer og afleveringer. »Tænk over, hvad du kan give, i stedet for hvad du kan få. Og husk, du behøver ikke være 100-meter-mester den første dag.«
Selvom meget er genkendeligt, bliver skoleåret 2025/2026 alt andet end en gentagelse. Fredericia Gymnasium skal blandt andet arbejde med at integrere AI i undervisningen, styrke bæredygtighed på tværs af fag og deltage i det regionale projekt »Fredericia Uddanner Sammen«, der har fået flere millioner kroner i støtte.
»Vi skal involvere eleverne mere i undervisningen. Det er en del af projektet, og det bliver spændende at se, hvordan det kan udvikle vores skole,« siger Lassen, inden han tilføjer med et smil, at det mest spændende altid er mødet med de nye elever. »Når vi tænker, nu kører det, så kommer der nye elever, og vi starter forfra. Det er hele meningen med vores arbejde.«
ÆLDRE. Når medarbejdere i Fredericia Kommunes plejeboliger og botilbud står i en presset situation, kan de i sjældne tilfælde blive nødt til at bruge magt over for en borger. Det sker kun, når alle andre muligheder er udtømt, og altid med lovgivningens stramme rammer som pejlemærke.
En status, der tirsdag blev forelagt Senior- og Socialudvalget, viser, at omfanget af magtanvendelser i 2024 ligger på niveau med de foregående år. På voksen-handicapområdet er der indberettet 28 akutte magtanvendelser, mens seniorområdet står for 36.
»Magtanvendelser må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. De skal bruges så skånsomt og kortvarigt som muligt og altid med størst mulig hensyntagen til borgeren« lyder vurderingen fra kommunens forvaltning.
Stramme regler og få forhåndsgodkendelser
Lovgivningen på området findes i servicelovens paragraffer 123 til 136 f og fastslår både, hvilke typer magtanvendelse der er lovlige, og under hvilke betingelser de må anvendes. Hvis en borger er i stand til at give samtykke til et indgreb, er der ikke tale om magtanvendelse. Modsat er der tale om magt, hvis borgeren ikke kan give samtykke eller direkte modsætter sig.
Visse indgreb kræver en forhåndsgodkendelse fra kommunen. På voksen-handicapområdet gælder det for eksempel stofseler, tryghedsskabende velfærdsteknologi og gentagen kortvarig fastholdelse i forbindelse med personlig hygiejne. På seniorområdet er reglerne en smule mere lempelige, især i arbejdet med borgere med demens, hvor visse tryghedsskabende teknologier ikke kræver godkendelse på forhånd.
I 2024 har Fredericia givet blot fire forhåndsgodkendelser på voksen-handicapområdet, heraf tre til velfærdsteknologi i form af døralarmer og kaldealarm, og én til brug af stofsele. På seniorområdet er der kun givet én forhåndsgodkendelse til en særlig døråbner.
Uden lovhjemmel – men stadig registreret
Otte af indgrebene på voksen-handicapområdet og tre på seniorområdet er blevet vurderet til at være uden lovhjemmel. Det betyder, at personalet har grebet ind i en situation, hvor betingelserne for magtanvendelse ikke var opfyldt. Halvdelen af disse hændelser er sket i kommunens egne tilbud, mens den anden halvdel er sket i eksterne.
Ofte er baggrunden en akut situation, hvor en borger har været udadreagerende, og hvor medarbejderne har følt sig nødsaget til at handle for at beskytte både borgeren selv og andre. Selvom indgrebet i de tilfælde ikke lever op til lovens krav, bliver det registreret og vurderet af kommunens myndighedsafdeling, som kan tage stilling til, om borgerens tilbud skal ændres.
Seniorområdet ser en mindre stigning
På seniorområdet er antallet af akutte magtanvendelser steget en smule fra 32 sidste år til 36 i år. De fleste handler om kortvarig fastholdelse i forbindelse med personlig hygiejne. Udvalget blev orienteret om, at stigningen blandt andet kan skyldes en øget bevidsthed blandt medarbejderne om at registrere hændelserne.
Når der indberettes en magtanvendelse, tilbydes medarbejderne pædagogisk sparring og vejledning fra kommunens demensteam. Teamet underviser også to gange årligt i reglerne, og siden sommer har undervisningen haft ekstra fokus på de nye regler, der trådte i kraft 1. juli.
Flytninger uden samtykke
En særlig kategori er flytninger af borgere, der ikke kan give informeret samtykke, men som heller ikke modsætter sig. I 2024 er seks borgere blevet flyttet under de vilkår. Antallet varierer fra år til år, og afgørelsen træffes på baggrund af en konkret vurdering, ofte i forbindelse med demenssygdom.
Sidste udvej i praksis
Selv om tallene kan se små ud, er de ikke udtryk for rutine. Hver enkelt sag afspejler et øjeblik, hvor det pædagogiske eller plejefaglige arbejde ikke har været nok, og hvor personalet har måttet træffe en vanskelig beslutning.
Forvaltningens vurdering er klar. Magtanvendelse skal altid være den sidste udvej. Den skal ske så nænsomt og kortvarigt som muligt og med respekt for den enkeltes værdighed.
POLITIK. Byrådssalen var fyldt denne mandag efter sommerferien, og allerede ved mødets åbning kunne borgmesteren glæde sig over det store fremmøde blandt tilhørerne. Den politiske sæson blev skudt i gang med en række sager, der spændte fra afskedstaler til principielle diskussioner om lovmedholdelighed og ytringsfrihed i skolerne.
Første sag på dagsordenen satte et følelsesladet punktum for et ungt byrådsmedlems tid i Middelfart Kommunes øverste politiske organ. Anna Poulsen Brun (SF) havde anmodet om at udtræde af byrådet med virkning fra 12. august. Begrundelsen var klar – hun skal begynde på en uddannelse i København og flytter derfor fra kommunen.
Formalia blev hurtigt overstået, men borgmesteren valgte at bruge anledningen til en varm og personlig afsked. Han tegnede et portræt af et medlem, der ikke havde brugt ordet for ordets skyld, men som tog det, når det virkelig betød noget.
»Du har siddet i det her byråd med et hjerte, som banker for fællesskab, udvikling og retfærdighed,« sagde han og beskrev, hvordan Anna havde været en skarp og visionær stemme i arbejdet med omdannelsen af Falstersvejkvarteret. Han fremhævede også hendes sans for tempo, modet til at gå nye veje og hendes blik for at bevare kant og vildskab i udviklingsprojekterne.
Der var også plads til humor. Borgmesteren bemærkede, at da Anna trådte ind, var hun en af landets yngste byrådsmedlemmer, og at hendes afgang nu ville hæve gennemsnitsalderen betragteligt – ikke mindst ved drøftelser om ungekultur og sociale medier, hvor hun ofte havde bidraget med uvurderlige perspektiver.
Anna Poulsen Brun svarede med få, men tydelige ord, der rummede både taknemmelighed og et glimt i øjet: »Tak for at have gjort det til fire både spændende, interessante og sjove år, samtidig enormt hårde, lærerige og meget givende år. Det har været et stort privilegie at være her.«
Hun overlader nu pladsen til stedfortræderen Morten K. Thomsen, der indtræder i byrådet fra 12. august.
Punktet om omkonstituering i Socialdemokratiets byrådsgruppe gav anledning til både takkeord og et skifte på centrale poster. Efter otte år som formand for skoleudvalget overlod Jens Bakker Mogensen (S) posten til John Kruse og indtrådte i stedet i beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget.
I sin afskedstale fra skoleområdet rettede Jens en lang række taksigelser. Han fremhævede lærere, pædagoger, øvrigt skolepersonale, skoleledere, forældrebestyrelser og forvaltning for deres engagement og samarbejde. Han beskrev årene som formand som både givende og krævende, og forklarede, at beslutningen om at skifte udvalg var resultatet af længere tids overvejelser om at prioritere familieliv og arbejdsliv.
Venstres Anders Møllegaard kvitterede med at bemærke, at partiet tidligere havde haft spørgsmål til kabalen om næstformandsposter, men understregede, at man bakkede op om den fremlagte omrokering.
Herefter fulgte en række sager, som blev hurtigt behandlet og godkendt.
Revisionsberetningen for regnskab 2024 blev enstemmigt godkendt. Revisionen havde ingen kritiske bemærkninger, hvilket borgmesteren kaldte »betryggende«.
Budgettet for Trekantbrand 2026 blev også godkendt. Her blev det oplyst, at en stigning i driftsudgifterne på 770.000 kroner skyldes, at brandslukningen er overgået til kommunal drift, efter at udbud til private leverandører havde resulteret i højere priser. Middelfart Kommunes andel af driftsbudgettet er 13 mio. kr.
Endelig vedtog byrådet vedtægterne for KFUM’s Sociale Arbejde som boligorganisation. Den nye organisation kan fremover drive såkaldte skæve boliger for hjemløse og udsatte. Hovedsædet ligger i Strib, men der er ingen aktuelle planer om at opføre boliger i Middelfart Kommune.
Skarp debat om ansvar i sagen om tidlig SFO
Aftenens mest ophedede punkt opstod, da byrådet behandlede Enhedslistens forslag om at placere ansvar i sagen om den ulovlige obligatoriske tidlige SFO.
Lasse Schmücker (Ø) lagde ud med en lang og skarp tale, hvor han understregede, at sagen rakte langt ud over spørgsmålet om SFO-ordningen.
»Det handler om noget meget større end tidligere SFO. Det handler om selve grundlaget for vores arbejde,« sagde han og anklagede den politiske top for at have fastholdt en ulovlig praksis, selv efter at problemet var kendt.
Han opfordrede til, at byrådet tog stilling til borgmesterens og kommunaldirektørens ansvar, og han gjorde det klart, at det ikke handlede om personer, men om princippet om, at loven gælder for alle.
Flere partier tilsluttede sig forslaget. Jonas René Jensen (Danmarksdemokraterne) fastslog, at ansvaret følger funktionen:
»Når den øverste politiske og administrative ledelse har haft kendskab til sagens alvor uden at gribe ind rettidigt, så er det nødvendigt, at vi som byråd tager stilling.«
Morten Majs Pedersen (K) bakkede også op og sagde:
»Der er stadig mange spørgsmålstegn i denne sag. Derfor mener jeg, at det vil gavne os alle, at sagen belyses ordentligt i forhold til ansvar.«
Venstre støttede ligeledes Enhedslistens forslag. Anders Møllegaard (V) sagde:
»Vi går ind for ordentlighed og gennemsigtighed. Jeg synes, det er fint at få placeret ansvaret, få styr på det og få den her sag lagt ned.«
Fra Socialdemokratiet lød der derimod opbakning til en anden tilgang. Kaj Johansen (S) erkendte, at der var sket en fejl i kommunikationen til forældrene, men advarede mod konsekvensen af at gøre fejl til afsæt for fyringer:
»Vi skal passe på, at vi ikke får skabt en kultur, hvor fejl betyder fyringer eller politisk pres for fyringer af dem, der skriver brevene, chefer eller direktører.«
SF’s Linda Jonsen gjorde det klart, at partiet ville stemme for ændringsforslaget fra borgmesteren og ikke for Enhedslistens oprindelige forslag.
»Vi vil gerne bruge vores kræfter på politik og på at skabe gode hverdage for børn, i stedet for at diskutere flere redegørelser eller undersøgelser, som ikke kommer til at rykke noget.«
Efter den lange debat blev ændringsforslaget fra borgmesteren, om at tage redegørelsen og økonomiudvalgets ansvarsplacering til efterretning, sat til afstemning. Forslaget blev vedtaget med 15 stemmer for og 10 imod.
Debat om ytringsfrihed og skolevalg SF havde stillet forslag om, at kommunen skulle se bort fra Folketingets præsidiums beslutning om at forbyde, at spørgsmålet om en palæstinensisk stat indgår i skolevalget. Anna Poulsen Brun argumenterede for, at fraværet af emnet ville være et svigt af skolens demokratiske dannelse.
Venstre afviste forslaget med henvisning til elevernes alder og behovet for at beskytte både elever og medarbejdere mod konfliktoptrappende emner. De Konservative og Socialdemokratiet støttede forslaget, mens Danmarksdemokraterne undlod at stemme, trods respekt for argumentationen.
Forslaget blev vedtaget med 17 stemmer for, 7 imod og 1 hverken for eller imod.
Orienteringer: Kultur, klima og trafik Under punktet om orienteringer fortalte borgmesteren om sommerens arrangementer, herunder Fyn Rundt for bevaringsværdige træskibe, jazzfestival og forberedelserne til Klimafolkemødet.
Kulturudvalgsformand Lars Vigsø præsenterede kommunens første kulturkanon med 49 udvalgte steder og historier, der offentliggøres ved »Sindssyg God Søndag«.
Fra teknisk udvalg orienterede Anders Møllegaard om 21 nye trafiksikkerhedsprojekter, blandt andet forbedringer ved Borgernes Skole og en forlængelse af cykelstien i Gelsted.
Spørgetid: Tosprogsundervisning under pres
I spørgetiden rejste Søren, formand for den lokale afdeling af Danmarks Lærerforening, bekymring over ressourcerne til tosprogsundervisningen i Middelfart Kommune. Han påpegede, at det nuværende budget ikke giver mulighed for at dække behovet for de elever, der har mest brug for støtte, og at det i praksis betyder, at nogle børn må klare sig uden den nødvendige undervisning alle ugens dage.
Borgmesteren svarede, at der i det nuværende toårige budget ikke er afsat ekstra midler til området, men at spørgsmålet kan blive en del af de kommende budgetforhandlinger.
