NATUR. En årvågen borgers anmeldelse ledte fiskerikontrollørerne på sporet af ulovligt rusefiskeri nær Tåsinge ved Sydfyn.
Der tikker jævnligt anmeldelser ind til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, og denne gang viste det sig at være med god grund. En borger havde observeret tre ruser udsat i vandet tæt på Tåsinge, og styrelsens fiskerikontrollører rykkede hurtigt ud for at undersøge sagen nærmere.
Da kontrollørerne nåede frem, viste det sig, at borgerens tip var præcist. Ved to hegnspæle i vandet stod tre ruser skjult uden den lovpligtige afmærkning med bøjer, flag og identifikation af fiskeren.
»Vores fiskerikontrollører kommer ud til anmeldelsesstedet, hvor der stod 3 ruser ved to hegnspæle. Ruserne var sat, så de var godt skjult og der var ikke den lovpligtig afmærkning i form af bøjer og flag. Ligeledes var der heller ikke nogen identifikation af fiskeren sat fast på de 3 ruser. Vi sætter stor pris på det, når borgerne tipper os, hvis de observerer noget der kunne være ulovligt fiskeri,« fortæller fiskeriinspektør Steen Majland.
Ruserne blev tømt for fangst, der primært bestod af ål og krabber, inden de blev fjernet af fiskerikontrollørerne. Fangstmetoden var ikke kun ulovlig, fordi ruserne blev benyttet i en periode fra 10. maj til 31. juli, hvor fiskeri med ruser i saltvand er forbudt, men også fordi lyst- og fritidsfiskere slet ikke må fange ål i saltvand. Det aktuelle forbud mod ålefiskeri gælder frem til 31. marts 2026, og er indført for at beskytte ålen, som er en truet art.
Sagen er nu overdraget til politiet, der forsøger at finde frem til ejeren af ruserne. Hvis ejeren identificeres, venter der både bøde, konfiskation af de tre ruser og fratagelse af fisketegnet.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen opfordrer alle borgere til fortsat at melde ind, hvis man observerer mulig ulovlig aktivitet i havet.
KRIMI. Fyns Politi har haft en travl weekend med en række forskellige hændelser, der spænder fra færdselsuheld og indbrud til episoder med vold og stofpåvirkede bilister.
I Middelfart forsøgte to ukendte gerningsmænd forgæves at bryde ind gennem et vindue på Kløvervej. På Jernbanevej i Nørre Aaby opstod der tumult, da en butikstyv truede med en knust flaske.
Et alvorligt færdselsuheld fandt sted på Fynske Motorvej ved Ejby, da en bilist kørte op bag i en bil med trailer. Traileren blev slynget ud i grøften, mens bilen drejede rundt og ramte autoværnet.
Assens og Faaborg-Midtfyn kommune oplevede flere tilfælde af spiritus- og narkokørsel. En knallertfører blev bragt til OUH FAM Svendborg efter at være væltet med en promille på 1,24. Derudover blev flere indbrud rapporteret, herunder tyveri af en robotplæneklipper og en pyntepingvin.
I Odense centrum var weekenden præget af flere tilfælde af vold, hærværk og euforiserende stoffer. En person blev anholdt efter at have slået en anden persons hoved mod væggen på Proud Mary i Vestergade. En bilist på Jarlsberggade forsøgte at flygte efter at være påkørt et hegn, og politiet sigtede ham efterfølgende for spiritus- og narkokørsel.
Flere andre steder i Odense blev personer sigtet for at føre køretøjer påvirket af stoffer eller alkohol. Politiet foretog også flere anholdelser i forbindelse med besiddelse af euforiserende stoffer og forstyrrende adfærd, herunder en episode med vold mod en passager på letbanen.
Svendborg var også præget af uroligheder med flere tilfælde af spiritus- og narkokørsel samt uro under en havnefest på Frederiksø.
KRIMI. Det er højsommer, og motorvejene er fyldt med turister og ferierende danskere. Men der er god grund til at være ekstra opmærksom, især hvis man befinder sig på Esbjergmotorvejen mellem Kolding og Esbjerg.
Sydøstjyllands Politi har hen over weekenden modtaget to uafhængige anmeldelser om svindelforsøg. I begge tilfælde er bilister blevet stoppet af en mand, der hævder at have problemer med sin bil og mangler penge til diesel.
Politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd ved Sydøstjyllands Politi fortæller, at begge episoder fandt sted på Esbjergmotorvejen i vestlig retning, nærmere bestemt mellem Kolding og Harte.
»Der er nogen, der bliver stoppet af en mand derude, som udgiver sig for at have problemer med sin bil og mangler penge til noget diesel,« siger politikommissæren og uddyber:
»Det, vi har mistanke om, det er, at det er nogle, vi kalder romaer eller sigøjnere, som forsøger at svindle og narre folk derude.«
Kenneth Skytte Nielsen forklarer videre, at denne type svindelforsøg ikke er ukendt for politiet. Det er især om sommeren, hvor motorvejene fyldes med turister, både danske og udenlandske, at svindlere udnytter bilisternes hjælpsomhed.
Ved én af hændelserne holdt en BMW parkeret i nødsporet, og en mand vinkede forbipasserende ind til siden. Men en opmærksom bilist gennemskuede hurtigt den falske historie.
»Lidt før Harte Nord holdt en BMW i nødsporet, og en mand fra køretøjet gav tegn til, at man skulle holde ind. Han fortalte, at han manglede diesel, og spurgte anmelderen, om han ville give ham nogle penge. Anmelderen tilbød at køre ham hen til en rasteplads, hvor han kunne købe sin egen diesel, men det ønskede manden ikke,« forklarer Kenneth Skytte Nielsen.
Da bilisten altså ikke uden videre hoppede på historien, forsvandt manden hurtigt fra stedet. Politiet har indtil videre ikke haft held med at finde hverken ham eller køretøjet, selvom patruljer har undersøgt området. Men sagerne får nu politiet til at advare trafikanterne, særligt fordi motorvejene netop nu oplever tæt trafik grundet sommerferien.
»Vi har ikke truffet nogen endnu, selvom vi har været ude at rundere. Men det er vigtigt, at vores borgere og rejsende er opmærksomme på, at der godt kan være nogen, der har lidt onde hensigter og forsøger at snyde folk,« understreger politikommissæren.
Kenneth Skytte Nielsen fremhæver desuden, at det ikke er første gang, politiet oplever denne slags svindelforsøg. I flere tilfælde forsøger de samme personer at sælge smykker eller falske guldkæder til forbipasserende bilister.
»Man vil jo egentlig gerne oprigtigt hjælpe folk, men det er bare ikke det, de her personer har til hensigt,« lyder det fra politikommissæren, der opfordrer bilisterne til at være ekstra på vagt.
Sydøstjyllands Politi opfordrer derfor alle, der oplever lignende situationer eller bemærker mistænkelig adfærd på motorvejen, til at tage kontakt til politiet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing mandag morgen klokken 09.00.
KRIMI. Klokken var 00.58 natten til mandag, da en patrulje fra Sydøstjyllands Politi måtte rykke ud til Fredericia Banegård. Her var en mand travlt beskæftiget med at dekorere et holdende godstog med graffiti – en kunstnerisk udfoldelse, der hurtigt fik en ende, da ordensmagten dukkede op.
Politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd ved Sydøstjyllands Politi fortæller, at manden blev taget på fersk gerning.
»Det er Fredericia Banegård, hvor vi træffer en mand på 28 år, som er hjemmehørende i Odense C. Han bliver truffet, mens han er ved at lave graffiti på et holdende godstog, og det bliver han så sigtet for,« siger Kenneth Skytte Nielsen.
Episoden ved banegården er en af weekendens få bemærkelsesværdige sager i Fredericia. Politiet har ligeledes kunnet melde om en rolig afvikling af byens traditionsrige 6. juli-fejring, der samlede hundredvis af mennesker i gaderne til fest og mindehøjtideligheder.
Den 28-årige mand fra Odense må nu forvente en bøde og en regning for rengøringen af godstoget.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing mandag morgen klokken 09.00.
KRIMI. Weekenden stod traditionen tro i historiens tegn i Fredericia, hvor hundredvis af mennesker var samlet til byens traditionsrige 6. juli-fejring. Nu melder også Sydøstjyllands Politi om en rolig weekend, hvor festlighederne forløb uden problemer.
Politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd ser tilbage på et arrangement, hvor både stemningen og humøret var i top – trods lørdagens lunefulde vejr med byger.
»I Fredericia, bare lige sådan overordnet set, så har vi jo haft 6. juli-fest derovre her i den forgangne weekend, og det er gået rigtig, rigtig godt. Vejret var endda med os også i går, og det forløb i fred og fordragelighed,« siger Kenneth Skytte Nielsen med henvisning til søndagen.
Den traditionsrige begivenhed, hvor byen mindes udfaldet fra Fredericia den 6. juli 1849, er hvert år et højdepunkt med fakkeltog, mindehøjtideligheder, taler og en række festlige arrangementer.
Politiet havde gennem hele weekenden patruljer synligt til stede i Fredericias gader for at sikre, at fejringen kunne forløbe trygt og uden problemer. Ifølge politiet gav weekendens fejring således ingen anledning til negative episoder.
BUSINESS. Det danske energiselskab OK lancerer nu FleetGrid, et nyt selskab, der skal gøre elektrificering af transportbranchen nemmere, billigere og mere effektiv. I spidsen for selskabets bestyrelse står fredericianeren Claus Linnemann, erhvervsdirektør i OK.
FleetGrid tilbyder transportbranchen en alt-i-en abonnementsbaseret løsning, der inkluderer alt fra rådgivning og etablering af ladeinfrastruktur, levering af hardware, software og drift, til vedligehold, finansiering og døgnservice. Dermed slipper virksomheder for selv at investere store beløb og kan i stedet fokusere på deres kerneforretning.
»Transportbranchen står over for en massiv grøn omstilling, og der kan være stor usikkerhed forbundet med investeringer i ladeinfrastruktur. FleetGrid reducerer kompleksiteten, så vognmænd og logistikvirksomheder får en enkel, pålidelig og skalerbar løsning til opladning,« siger Claus Linnemann.
Selskabet er etableret i samarbejde mellem OK og to erfarne iværksættere med stærke kompetencer inden for teknologi, e-mobilitet og finansiering. CEO i FleetGrid, Ashvind Guness, tidligere Ørsted og NIO, og CCO Rasmus Larsen, tidligere Spirii, E.ON og Clever, ser store muligheder i samarbejdet.
»Vi ser et klart behov i markedet for en servicebaseret tilgang, hvor kunderne ikke selv skal investere i infrastruktur eller bekymre sig om drift. Det tager vi os af,« siger Ashvind Guness.
FleetGrid kommer til markedet i en periode, hvor politikerne netop har fremrykket økonomiske puljemidler til omstillingen til elkøretøjer.
»Folketinget har heldigvis lyttet til transportbranchen og accelererer nu den grønne omstilling. Vores løsning passer perfekt til en stor kundegruppe,« siger Claus Linnemann, som ser frem til at styrke Danmarks grønne omstilling via FleetGrid.
FleetGrid forventer at skalere kommercielt i løbet af 2025.
DAGBOG. På dag to blev gårsdagens regn afløst af spredte byger, og holdet kunne dermed tilbagelægge små 200 kilometer hurtigere end gårsdagens godt 170. Alligevel var samtaleemnet blandt rytterne stadig de mange defekter fra dagen før.
Cykelturen til Paris handler dog om meget mere end blot at cykle. For eksempel fik holdet i dag mulighed for at sejle over Elben, en praktisk løsning, når Hamborg trafikalt lukker ned.
Det sociale er et af de tre fundamenter for Team Rynkeby Trekanten, sammen med velgørenhed og cykling. Samværet er mindst lige så vigtigt som cykelkilometerne, og derfor åbner »bagsmækken« efter dagens cykeltur – når cyklerne og rytterne er vasket, og aftensmaden er spist. Herefter står den på hygge og underholdning.
Det tredje ben, velgørenheden, er den store motivationsfaktor. Alle på Team Rynkeby Trekanten betaler selv for turen og har gennem frivilligt arbejde, indsamlinger og salg af sponsorater samlet omkring 1.500.000 kroner til fordel for kritisk syge børn.
»Du kan ikke lukke mørket ude, men du kan lukke lyset ind,« lyder holdets fælles mantra.
FOLKESKOLEN. En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at næsten 12 procent af lektionerne i landets folkeskoler gennemføres med vikarer. I Fredericia vækker tallet bekymring hos Per Breckling, formand for Fredericia Lærerkreds, der kalder niveauet »for højt«.
»Jeg synes, det er højt – og jeg synes faktisk, det er for højt. Eleverne får ikke den samme kvalitet og samme relationsbårne undervisning, når timerne dækkes af vikarer. Det er de faste lærere, der kan skabe den gode undervisning og relationer, fordi det netop er dem, der kender eleverne og deres individuelle behov, faglige styrker og udfordringer. Når en elev møder sin faste lærer hver dag, opbygges en gensidig tillid, som giver de bedste betingelser for læring. Det kan man ikke på samme måde opnå med skiftende vikarer,« siger Per Breckling.
Breckling understreger dog også, at det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan man opgør antallet af vikartimer. Han påpeger, at statistikken ikke altid giver et helt retvisende billede, fordi den også tæller de timer, hvor en lærer fra det samme team overtager undervisningen fra en fraværende kollega. Det betyder, at selvom timerne formelt registreres som vikartimer, kan undervisningen stadig være god og relationsbåret, fordi den varetages af en lærer, eleverne allerede kender.
»Det er ikke altid helt reelt at registrere den slags situationer som vikartimer, fordi eleverne jo stadig bliver undervist af en kvalificeret lærer, som er fortrolig med klassen og stoffet. Men selv når vi tager højde for den slags nuancer i opgørelsen, så er vikarniveauet stadig for højt. Vi skal have antallet markant ned for elevernes skyld,« fastslår han.
Konsekvenser for kvaliteten er tydelige
Rapporten viser også, at eleverne på mellemtrinnet især oplever mange vikartimer i praktiske fag som håndværk, design og madkundskab. Breckling advarer om, at denne praksis sender et forkert signal om faglig prioritering.
»Når vi ofte vælger at sætte vikarer på netop disse fag, sender vi indirekte et signal om, at disse fag ikke er vigtige nok. De praktiske og kreative fag er afgørende for elevernes motivation, trivsel og bredde i uddannelsen. De fag fortjener præcis samme stabilitet og kvalitet som dansk og matematik,« forklarer Breckling.
Han peger også på, at aflysninger og mangelfuld undervisning påvirker elevernes oplevelse af deres skolegang negativt, hvilket potentielt kan skade deres interesse og engagement i skolen som helhed.
»Vi ser en klar prioritering af fag som dansk og matematik, som i mindre grad rammes af vikartimer eller aflysninger. Men det betyder samtidig, at de øvrige fag rammes hårdere og bliver betragtet som mindre værdifulde. Det er en udfordring, vi er nødt til at tage alvorligt, hvis vi vil sikre en god og sammenhængende undervisning for alle elever,« siger han.
På spørgsmålet om, hvad det konkret betyder for elevernes samlede udbytte, svarer Breckling uden tøven:
»Helt enkelt betyder det, at eleverne ikke får det fulde udbytte af deres skolegang. De går glip af vigtig læring, men også af den kontinuitet og stabilitet, som giver tryghed og motivation. Og netop derfor skal vi altid stræbe efter at levere undervisning af høj kvalitet og med faste lærere, der kan sikre den bedst mulige læring.«
Fredericia kan gøre det bedre
Selvom Fredericia ligger under landsgennemsnittet, når det gælder gentagne sygefravær blandt lærerne, mener Per Breckling, at der stadig er plads til markante forbedringer lokalt. Ifølge ham handler det om at se på mere end blot statistikkerne og tage fat på årsagerne til fravær og den omfattende brug af vikarer.
»Det er naturligvis positivt, at Fredericia klarer sig bedre end gennemsnittet, når vi taler om sygefravær, men vi kan og bør stadig gøre det bedre. Det handler ikke alene om at holde sygdomstallene nede, men i endnu højere grad om, hvordan vi håndterer fraværet, når det opstår. Her er der behov for bedre strukturer og mere langsigtede løsninger,« forklarer Breckling.
Han opfordrer både politikere og skoleforvaltningen til at tage ansvar og arbejde målrettet med konkrete initiativer, der kan nedbringe behovet for vikarer. Det handler ifølge Breckling ikke kun om økonomiske investeringer, men også om en tydelig og aktiv ledelsesmæssig indsats på skolerne.
»Udover at investere flere penge, hvilket naturligvis er en oplagt og vigtig del af løsningen, skal vi også kigge på, hvordan skolerne er organiseret. Der er behov for, at skoleledelserne får endnu bedre muligheder for at skabe stabile rammer, som gør, at lærerne trives og derfor i mindre grad bliver syge eller nedslidte. Man kunne eksempelvis se på, hvordan man fordeler opgaverne, og om der er nok ressourcer og støtte i hverdagen,« siger Breckling.
Han peger samtidig på, at Fredericia tidligere har haft succes med at skabe attraktive arbejdsvilkår, hvor lærerne har oplevet en stærk lokal opbakning.
»Tidligere har man aktivt arbejdet med at skabe nogle virkelig gode rammer for lærerne i Fredericia, og det gav resultater i form af lavere fravær og bedre trivsel blandt personalet. Det bør man i høj grad bygge videre på, hvis man ønsker at sikre høj kvalitet og kontinuitet i undervisningen,« understreger han.
Vil ned på fem procent
Mens Danmarks Statistik for skoleåret 2022/23 opgjorde andelen af vikartimer til omkring 12 procent, mener Per Breckling, at det bør være muligt at sænke dette tal betydeligt.
»For mig burde tallet ligge nede omkring fem procent. Det ville være meget mere acceptabelt og sikre, at langt størstedelen af elevernes skoletid er præget af stabilitet, kontinuitet og undervisning med faste, kendte lærere,« slutter han.
ANALYSE. En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at folkeskolerne har en betydelig brug af vikarlektioner. I skoleåret 2022/2023 blev 11,9 procent af alle lektioner gennemført med vikarer. Tallene er baseret på Danmarks Statistiks Lærer-elevregister for grundskolen, der blev lanceret i 2023 og bygger på data fra Aula-platformen og Unilogin.
Analysen omfatter 872 folkeskoler, svarende til 81,4 procent af alle danske folkeskoler, og giver et detaljeret indblik i brugen af vikarer i undervisningen. I Trekantområdet – Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding – er mønstret det samme som på landsplan, hvor brugen af vikarer varierer alt efter klassetrin og fag.
Analysen viser tydeligt, at det især er eleverne på mellemtrinnet, der oplever mange vikarlektioner. På landsplan er det eleverne i 5. klasse, der topper statistikken med hele 13,2 procent vikarlektioner i skoleåret 2022/2023. I afgangsklasserne er andelen markant lavere: 8,1 procent for 9. klasse og blot 6,3 procent for 10. klasse.
I Trekantområdet ser mønstret nogenlunde tilsvarende ud, men der er mindre lokale variationer mellem byerne Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding. Generelt er elever på mellemtrinnet også her mere udsatte for vikardækning sammenlignet med udskolingen. Det skyldes sandsynligvis, at de ældste elever oftere sendes hjem ved lærersygdom, mens man for de yngre elever i højere grad vælger at sætte en vikar på undervisningen.
Flest vikarlektioner i håndværk, design og madkundskab – dansk og matematik mindre ramt
Analysen viser også, at nogle fag er mere udsatte end andre, når det gælder brugen af vikarer. Fag, der ikke er bekendtgørelsesfag, eksempelvis understøttende undervisning og temadage, har den største andel vikarlektioner på hele 16,9 procent. Herefter følger praktiske fag som håndværk og design samt madkundskab med en andel på 15,0 procent.
I de klassiske skolefag er andelen af vikarlektioner generelt lavere. I faget dansk var andelen af vikarlektioner 10,0 procent, mens matematiklektionerne lå på 10,6 procent. Det afspejler sandsynligvis skolernes prioritering af, at eleverne i centrale fag oplever stabilitet og kontinuitet i undervisningen, mens praktiske og understøttende fag lettere dækkes af vikarer.
På lokalt plan i Trekantområdet viser analysen tilsvarende, at de praktiske fag og understøttende aktiviteter oftere bliver dækket af vikarer sammenlignet med centrale fag som dansk og matematik. Dette hænger tæt sammen med de enkelte skolers prioritering af ressourcer og lærernes kompetencer. Samtidig kan de praktiske fag være lettere at finde vikarer til med kort varsel, fordi kravene til specialiseret viden om undervisningens indhold er mindre.
I Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding giver analysen anledning til refleksion omkring vikarbrugens omfang og konsekvenser. Kommunerne får nu bedre mulighed for at anvende data til at optimere vikarplanlægningen og sikre bedre kontinuitet og kvalitet i undervisningen
Mere end halvdelen af vikarlektionerne varetages af lærere og pædagoger
En anden interessant konklusion fra analysen er, at størstedelen af vikarlektionerne faktisk dækkes af skolernes egne fastansatte lærere og pædagoger. Hele 53,7 procent af vikarlektionerne bliver gennemført af enten en lærer eller en pædagog, som på kort varsel dækker undervisningen i tilfælde af sygdom eller andet fravær. I praksis betyder det, at mange skoler forsøger at løse vikardækningen internt ved at lade kolleger dække hinanden frem for at bruge eksternt ansatte vikarer.
42,8 procent af lektionerne varetages af medarbejdere, der specifikt er ansat som vikarer, altså personer der typisk træder til, når den faste lærer ikke er til stede. De resterende 3,5 procent dækkes af øvrige medarbejdergrupper som eksempelvis ledere, administrative medarbejdere eller konsulenter.
Denne fordeling kan både have positive og negative konsekvenser for undervisningens kvalitet. På den ene side er det positivt, at eleverne møder kendte voksne, som kender skolens kultur og rutiner. På den anden side kan brugen af fastansatte lærere og pædagoger til at dække vikarlektioner potentielt belaste medarbejdernes almindelige arbejdsopgaver og planlagte forberedelse af undervisningen. Denne problemstilling kan variere mellem kommunerne, herunder Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding, alt efter hvor godt den enkelte skole er rustet til at håndtere sygdom og fravær blandt medarbejderne.
Ny indsigt giver bedre planlægning og kvalitet i undervisningen
Med lanceringen af det nye Lærer-elevregister har Danmarks Statistik fået et stærkt værktøj til at skabe detaljerede overblik over undervisningsaktiviteter og brugen af vikarer i folkeskolerne. De nye data gør det muligt for kommunerne – herunder Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding – at analysere brugen af vikarer mere præcist og fremover planlægge mere hensigtsmæssigt og strategisk.
Kommunerne får med registret således mulighed for bedre at forstå årsagerne bag den hyppige brug af vikarer og dermed finde frem til løsninger, der kan sikre eleverne bedre kontinuitet og undervisningskvalitet. Den nye indsigt kan desuden anvendes til at vurdere, om skolerne er tilstrækkeligt bemandede, eller om der er behov for ekstra ressourcer til vikardækning. Dermed kan man mere effektivt forebygge udfordringer med fravær og sikre, at eleverne får en stabil og kompetent undervisning.
SPORT. Det er ikke hver dag, man ser en kvinde klø en neongul padelbold tilbage med så meget energi, at man skulle tro, hun havde en personlig vendetta mod tyngdeloven. Det er heller ikke hver dag, man støder på en spiller, der med samme lethed balancerer råstyrke med en elegance, der får modstanderne til både at gispe og misunde. Camilla er sådan en spiller.
»Jeg er nok lidt aggressiv, og det er både godt og skidt,« siger hun med et glimt i øjet, der antyder, at hendes modstandere nok mest ser til den skarpe ende af dén aggressivitet. Samtidig er hun både ydmyg og en smule genert, og den slags indrømmelser kommer heller ikke let fra hende.
Vi befinder os i padelhallens summende inferno af bolde, bats og duften af kunststof. Hallen er epicentret for padel i Erritsø, og lige her holder Fredericia Padel Federación (FPF) til, en forening som har vokset sig frem som et samlingspunkt for spillere med ambitioner – og spillere, der bare elsker padel, fordi det ganske enkelt er sjovt.
Camilla på 35 år er en af FPF’s stærkeste profiler. Hun kommer oprindeligt fra håndboldens verden, men da knæet begyndte at drille for meget, blev padel hurtigt det perfekte alternativ. Ikke mindst fordi sporten både kunne rumme hendes store konkurrencementalitet og samtidig passe ind i hverdagen med familie, jobbet som social- og sundhedsassistent i en lægepraksis, og livet generelt. Som hun selv siger, passer padel glimrende ind i et moderne liv, hvor familien ikke behøver stå og vente i kulissen på, at træningen slutter.
Hun smiler skævt, da hun fortæller om sin begyndelse med padel. Den var nemlig knap så prangende, som man måske kunne tro, når man ser hendes nuværende niveau.
»Jeg startede lige før corona brød ud. Min mand spillede allerede, så en veninde og jeg tænkte, at vi da også skulle give det en chance. Lad mig bare sige, at det ikke gik specielt godt første gang,« siger hun og griner.
De fleste, der første gang træder ud på en padelbane, kender følelsen. Bat og bold nægter at samarbejde, kroppen reagerer på alt andet end instinkt, og banen med dens ubarmhjertige glasvægge og kringlede vinkler er omtrent lige så tilgivende som et flisegulv, når du taber telefonen. Den lettere vaklende debut, som kunne have sendt mindre stædige sjæle direkte tilbage til omklædningsrummet, blev for hende i stedet den gnist, der tændte op under en langvarig begejstring for sporten.
»Det var egentlig bare for sjov til at starte med. Vi skulle bare prøve det, men syntes hurtigt, det var ret sjovt. Kort efter blev vi en del af en forening, der havde et mål om at stille hold i alle rækker til DM. Så mente de, at jeg lige skulle finde én at spille med.«
Camilla griner igen og ryster let på hovedet, som om hun stadig ikke helt begriber, hvordan hun så hurtigt blev kastet ud på padelsportens dybe vand. Dengang var det mest af alt en hyggelig idé, men sådan går det jo ofte, når tilfældigheder møder smittende begejstring. Pludselig står man i situationer, man ikke helt aner, hvordan man skal håndtere – og dér kommer fighterinstinktet i spil.
»Vi tænkte, hvorfor ikke – hvor svært kan det være? Vi vandt endda en kamp, så helt skidt var det jo ikke,« siger hun med endnu et grin.
Dén sætning opsummerer meget godt Camillas tilgang til sporten. Bag smilet og latteren gemmer sig nemlig en stålsat fighter, som nægter at tabe uden kamp. Den styrke har hun taget med sig fra håndboldbanerne til padelhallens kompakte, glasindhegnede arena.
Og spørger man rundt i Fredericia Padel Federación, lyder beskrivelsen af hende konsekvent som en cocktail af respekt, kærlighed og måske en lille smule frygt. Camilla styrer nemlig foreningens stærke Q-hold, FPF Q, med fast hånd og en ambitiøs tilgang til træning og turneringer. At hun ofte spiller op mod mændene – og slår dem – gør bestemt heller ikke hendes status mindre imponerende.
»Jeg tror, det kommer fra min tid med håndbold. Når jeg først går i gang med noget, vil jeg gerne blive bedre, så jeg trænede rigtig meget i starten,« forklarer hun.
Camilla og resten af kvinderne på holdet FPF Q træner flittigt, hygger sig undervejs og viser, hvordan padel kombinerer sport og fællesskab.
Inden Fredericia fik sine egne indendørs padelbaner, måtte holdet ty til en udendørsbane. Før boldene overhovedet kunne komme i spil, var spillerne nødt til at møde op med sneskovle for at gøre banen klar – en rutine, der vist siger alt om, hvor meget sporten allerede dengang betød.
»Det var det eneste sted, vi kunne spille, og derfor måtte vi ud med sneskovlene og rydde banen, inden vi overhovedet kunne begynde. Så vi spillede i alt slags vejr,« fortæller Camilla.
Men selvom man kunne få indtryk af, at padel først og fremmest handlede om viljestyrke og modstand mod elementerne, var det i virkeligheden lige så meget venskaberne, sammenholdet og nærværet omkring banen, der gjorde sporten uundværlig. Camilla smiler bredt, når hun taler om holdets helt særlige fællesskab.
»I starten var det meget en venne-ting. Vi mødtes, spillede kamp, og så var der stor brunsviger og kaffe bagefter. Mega hyggeligt.«
Holdfællesskabet betyder stadig enormt meget, fortæller hun videre. Holdet spiller nu i Lunar Ligaen, en turnering hvor padelhold dyster mod hinanden i lokale opgør. Køreturene til kampene rundt i landet er blevet lige så vigtige som kampene selv. Padel er blevet det nye sociale lim, der binder dem sammen – både når det går godt, og når modgangen melder sig.
Camilla understreger den balance, da hun fortæller om, hvordan hun på én og samme tid kan dyrke den sociale del af padel og sin egen lyst til at udfordre sig selv:
»Jeg har i perioder haft mulighed for at spille både med holdet her og samtidig tage ud og spille individuelle turneringer. Jeg har blandt andet spillet en del med én fra Varde, så det behøver ikke engang være nogen fra samme klub.«
For Camilla handler det dog ikke om at jagte store titler, pointlister eller topplaceringer i ligaen. Hendes personlige ambitioner ligger et helt andet sted – præcis ligesom holdets. Lige nu spiller de i 2. division, og det passer dem glimrende, forklarer hun, inden hun fortæller videre om sin egen tilgang.
»Jeg har ikke brug for at nå et bestemt niveau eller vinde bestemte turneringer. Jeg vil bare gerne blive bedre. Og selvfølgelig hygge mig med det,« slutter hun igen med et smil.
Da hun igen vender tilbage til banen, denne gang for at træne med de tre andre piger fra holdet, gør hun det med det dér karakteristiske blik, som fortæller, at hendes næste modstandere godt kan begynde at forberede sig på en lang aften – og at hun vil nyde hvert eneste slag undervejs.
