BUSINESS. Hos Energy Cool, der udvikler energieffektive køleløsninger til teleinfrastruktur og datacentre, har man netop gennemført et planlagt direktionsskifte som led i virksomhedens ambitiøse, internationale vækststrategi. Christina Lund Andersen er tiltrådt som ny administrerende direktør, mens den hidtidige CEO Henrik Thorsen fortsætter som topchef i moderselskabet Energy Cool Global og samtidig indtager rollen som bestyrelsesformand.
»Dette skifte er en vigtig milepæl i vores internationale vækststrategi. Med Christina i spidsen får vi en leder, der kombinerer stærk forretningsforståelse, strukturel styrke og et skarpt blik for organisationens mennesker og potentiale. Det betyder, at vi står stærkt til at accelerere vores ekspansion, samtidig med at vi fastholder vores teknologiske og værdimæssige kerne,« siger Henrik Thorsen.
Christina Lund Andersen kommer fra rollen som COO i Energy Cool, en stilling hun har haft siden 2024. Dermed bringer hun både et detaljeret kendskab til markedet, driften og organisationen med sig ind i den nye rolle.
»Det er et privilegium at få lov til at stå i spidsen for en virksomhed, der både har høje ambitioner og stærke værdier. Vores teknologiske løsninger bidrager direkte til den grønne omstilling inden for kritisk infrastruktur, og vi står over for et enormt potentiale. Min opgave bliver at skalere effektivt og ansvarligt i tæt samarbejde med Energy Cool Global,« siger Christina Lund Andersen.
Energy Cool har gennem de seneste år opbygget en voksende international kundebase, der efterspørger virksomhedens avancerede køleløsninger. Løsningerne, der er baseret på friluftskøling, sikrer energibesparelser på op til 90 procent sammenlignet med traditionelle køleanlæg.
Virksomheden arbejder også med cirkulære materialer og tilbyder softwareintegration til datadrevet driftsovervågning. Fremover vil Energy Cool etablere lokale produktionsenheder rundt omkring i verden som en central del af strategien. Målet er både at komme tættere på kunderne og reducere virksomhedens miljømæssige aftryk.
Ifølge Henrik Thorsen er den strategiske ændring i ledelsen nødvendig for at understøtte virksomhedens fremtidige vækstpotentiale og ekspansion på de globale markeder:
»Vi oplever stigende international interesse for vores løsninger, og derfor er det vigtigt, at vi har en organisation, der er både robust og agil nok til at kunne skalere internationalt,« siger han og understreger samtidig, at det ledelsesmæssige skifte er nøje planlagt og forberedt gennem længere tid.
KRIMI. Weekenden har budt på en del arbejde for Fyns Politi. I døgnrapporten er en række hændelser registreret, og særligt Odense skiller sig ud med en række sager om narkotika, spirituskørsel og tyveri. Her er overblikket over de vigtigste hændelser fra weekendens politiarbejde.
Uro på Ørbæk Marked – 16-årig sigtet
På Ørbæk Marked måtte dørmændene gribe ind over for en 16-årig ung mand fra Langeland Kommune, der opførte sig voldsomt og aggressivt. Da politipatruljen nåede frem, fortsatte manden sin opførsel, hvilket resulterede i en sigtelse for at forstyrre den offentlige orden.
Også i Ørbæk skete et færdselsuheld, hvor en knallertkører påkørte en cyklist bagfra på Odensevej. Knallertføreren, en 27-årig mand fra Nyborg Kommune, viste sig at være alkoholpåvirket over det tilladte og blev sigtet.
Flere sigtelser for narkotika i Odense
I Odense centrum er flere personer blevet sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer. Blandt andet blev en 51-årig kvinde fra Aarhus og en 29-årig mand fra Nordfyn sigtet i Vestergade og Nørregade natten til søndag.
På Nonnebakken standsede politiet lørdag aften en 18-årig mand i en bil, hvor der blev fundet narkotika fordelt i såkaldte “pølsemandsposer”, der indikerer salg. Han var ligeledes i besiddelse af kontanter, som formodes at stamme fra salg af stofferne.
I Odense NV observerede en patrulje søndag aften en bil med fem personer på Fyrreparken. Da patruljen nærmede sig, forsøgte tre personer at flygte. To blev tilbageholdt, og en 31-årig mand blev sigtet for besiddelse af narkotika.
Indbrud og tyverier præger også døgnrapporten
En række indbrud har også fundet sted hen over weekenden. På Slåenhaven i Odense NØ blev et vindue knust med en sten, hvorefter gerningspersonerne stjal lamper, brugskunst, smykker og tøj. På Møllemarksvej i Odense V kunne en ferierende husejer via videoovervågning følge med, mens en indbrudstyv stjal en lampe fra hans bolig.
I Broby blev der torsdag aften begået indbrud på Hedenvej. Gerningspersonerne brød en port op og stjal blandt andet en havetraktor, kompressor, et luftgevær og to palleløftere samt en trailer.
Trafikuheld flere steder på Fyn
Et alvorligt frontalt sammenstød skete fredag formiddag på Thinggyden i Ebberup i Assens Kommune. En personbil kørte frontalt ind i en modkørende bil i en kurve. Den ene fører blev bragt til OUH til kontrol, men slap tilsyneladende uden alvorlige skader.
Også på Fynske Motorvej ved Odense S opstod fredag middag et færdselsuheld, hvor en personbil kolliderede med en norsk indregistreret bil med omkring 90 km/t. Der var omfattende materielle skader, men ingen meldinger om personskader.
Hærværk og vold
I Middelfart blev to overvågningskameraer ved indgangen til Middelfart Station ødelagt ved hærværk, mens en beboer på Hedelundmarken i Odense N fik knust fem ruder i sin bolig af ukendte gerningspersoner.
I Bogense udviklede en mindre kontrovers ved REMA 1000 sig fredag til vold. En 37-årig mand fra Nordfyns Kommune kørte efter en anden bilist og tildelte ham flere knytnæveslag gennem bilens siderude. Den 37-årige blev anholdt og er også sigtet for at have kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer.
Spirituskørsel flere steder
Flere personer blev i weekenden sigtet for spirituskørsel. Blandt andet blev en 57-årig mand fra Nordfyn sigtet på Uggerslevvej i Otterup, og en 53-årig mand fra Faaborg-Midtfyn blev anholdt i Vester Skerninge, hvor han desuden modsatte sig anholdelsen.
Fyns Politi opfordrer alle, der har oplysninger om de nævnte hændelser, til at kontakte politiet på telefon 114.
ANALYSE. Halvdelen af de unge, der vokser op med alvorlige sociale belastninger, færdiggør aldrig en ungdomsuddannelse. To ud af tre af disse unge får senere i livet lange perioder på sociale ydelser, viser et nyt forskningsstudie. Manglende kompetencer, dårligt helbred og utilstrækkeligt netværk kan være en del af forklaringen på, at netop denne gruppe unge ofte har svært ved at få og beholde et job, siger forskeren bag undersøgelsen.
Mange børn, der vokser op med sociale belastninger som fattigdom, forældres alvorlige sygdom, dødsfald, misbrug eller psykisk sygdom, har også svære betingelser i voksenlivet. Mange klarer sig dårligt i skolen, og kun halvdelen får en ungdomsuddannelse, viser en ny analyse af forskere fra Københavns Universitet og ROCKWOOL Fonden.
Forskerne har desuden kortlagt, at blandt børn og unge i den mest belastede gruppe, som ikke får en ungdomsuddannelse, er der 64 %, som senere i voksenlivet gør langvarig brug af sociale ydelser.
Blandt børn med tilsvarende belastninger, men som færdiggør en ungdomsuddannelse, er det kun 19 %, der senere bliver afhængige af offentlig forsørgelse.
En ungdomsuddannelse er en uddannelse på to eller flere år for unge, der har afsluttet folkeskolen, fx erhvervsuddannelser eller gymnasiale uddannelser.
Til sammenligning viser analysen, at hvis man ser på den halvdel af unge, som vokser op uden væsentlige belastninger, er det 36 % af dem, der aldrig færdiggør en ungdomsuddannelse, som i voksenlivet får lange perioder med sociale ydelser – mens det kun gælder for 7 % blandt unge, som har fået ungdomsuddannelsen i hus.
Resultaterne tyder på, at netop den manglende ungdomsuddannelse blandt unge, der er vokset op med væsentlige belastninger, kan være en del af forklaringen på, at mange i denne gruppe i høj grad bliver afhængige af langvarig offentlig forsørgelse senere i livet.
»Vi kan se en stærk sammenhæng mellem en belastet barndom og manglende ungdomsuddannelse, og også en sammenhæng mellem en belastet barndom og langvarig brug af sociale ydelser i det tidlige voksenliv,« siger Signe Kær Bennetsen, som er ph.d.-forsker på Center for Kompleksitet og Sundhed på Københavns Universitet.
Med registerdata fra over 370.000 personer født mellem 1980 og 1987 analyserer forskerne, i hvor høj grad forskelle i uddannelse blandt unge, der er vokset op med sociale belastninger, hænger sammen med senere langvarig brug af sociale ydelser.
Analysen viser, at 50 % af de unge, der har været udsat for betydelige belastninger i barndommen, ikke færdiggør en ungdomsuddannelse, inden de fylder 30 år. Analysen viser også, at godt 40 % i netop denne gruppe i 30-35-årsalderen modtog sociale ydelser i en længere periode.
Da ungdomsuddannelser ikke fordeles tilfældigt i befolkningen – men er en vej, som de unge selv skal vælge – er det dog ikke tilfældigt, hvilke unge der søger ind på og færdiggør en ungdomsuddannelse.
»Alene det at vælge at søge ind på en ungdomsuddannelse kræver et aktivt valg fra den unge og forudsætter, at den unge selv og familien har et vist overskud. Vi kan derfor ikke sige, at det er selve ungdomsuddannelsen, der gør forskellen – det kan lige så vel være den unges personlige karakteristika og andre forskelle i den enkelte unges og familiens ressourcer,« siger Signe Kær Bennetsen.
Men forskningsresultaterne giver vigtig viden til skoler, socialrådgivere og andre fagpersoner, som typisk kender til de belastninger, disse unge vokser op med. Resultaterne hjælper nemlig med at identificere, hvilke børn og unge der har særlig stor risiko for langvarig brug af sociale ydelser senere i livet, og det kan hjælpe fagpersonerne omkring børnene med at prioritere deres indsatser og sætte ind over for de mest sårbare grupper.
I forskningsstudiet finder forskerne også, at unge uden ungdomsuddannelse, som er vokset op med belastninger, i langt højere grad modtager sociale ydelser sammenlignet med andre unge uden ungdomsuddannelse, men som ikke er vokset op med sociale belastninger.
Det indikerer, at det for unge med en belastet barndom kan være særligt kritisk ikke at have færdiggjort en ungdomsuddannelse. Denne gruppe har også flere helbredsproblemer og bliver i højere grad dømt for kriminalitet end resten af befolkningen, viser andre resultater fra samme forskergruppe.
»Det er faktorer, som kan gøre det ekstra svært at få og beholde et arbejde – oveni de jobbegrænsninger, som den manglende ungdomsuddannelse medfører. De unge kan derfor mangle det netværk, som et liv med arbejde kan give, og det kan være medvirkende til flere og længere perioder med ledighed,« siger Signe Hald Andersen, interventionschef hos ROCKWOOL Fonden og en af forskerne bag analysen.
»Forskningsstudiet giver mulighed for at forstå de mekanismer, der bidrager til, at nogle unge er i særlig stor risiko for længerevarende brug af sociale ydelser senere i livet,« siger hun.
Fakta om forskningsstudiet:
Childhood adversity, early school leaving and long-term social benefit use: a longitudinal mediation analysis of a population-wide study – ScienceDirect
Forskerne inddelte belastningerne i tre typer:
Materielle afsavn (relativ fattigdom eller forældres langvarige arbejdsløshed).
Alvorlig sygdom eller dødsfald i den nære familie.
Belastninger for familiedynamikken (forældres alkohol- eller stofmisbrug, skilsmisse, psykisk sygdom eller anbringelse udenfor hjemmet).
Ved hjælp af en statistisk model blev alle børn inddelt i fem grupper baseret på, hvor mange og hvilke typer belastninger de var vokset op med i alderen fra 0-16 år:
Lav belastning (49%)
Materielle afsavn i tidlig barndom (20%)
Vedvarende materielle afsavn (20%)
Tab eller risiko for tab (7%)
Høj belastning (3%)
Forskerne kortlagde andelen, som havde færdiggjort en ungdomsuddannelse inden 30-årsalderen. Desuden undersøgte de, hvorvidt ungdomsuddannelse hænger sammen med senere perioder med langvarig offentlig forsørgelse, defineret som modtagelse af sociale ydelser i mere end 52 uger i træk i alderen 30-35 år.
Analysen er del af forskningsprojektet Labor market marginalization, mental health problems and childhood disadvantages (2023-2025), RF: 1255.
Når du kigger på fagforeninger, vil du hurtigt opdage, at prisen kan variere ret markant. Nogle fagforeninger koster et par hundrede kroner om måneden, mens andre ligger betydeligt højere. Men hvad er det egentlig, du betaler for – og er en dyr fagforening nødvendigvis også bedre?
I denne artikel forsøger vi at gøre det lidt lettere at gennemskue, hvorfor der er prisforskel på fagforeninger, og hvordan du vælger den løsning, der giver mest mening for dig og din arbejdssituation.
Forskelle i ydelser og service
En af de mest oplagte årsager til prisforskellen er, hvad fagforeningen rent faktisk tilbyder. Nogle fagforeninger har en meget omfattende række ydelser og servicer, der kan inkludere alt fra juridisk bistand og personlig karriererådgivning til kurser, forhandling af overenskomster og støtte i tilfælde af konflikter på arbejdspladsen.
Andre fagforeninger, som ofte kaldes for de ”gule fagforeninger”, tilbyder en mere basal medlemsservice. De fokuserer måske primært på hjælp i tilfælde af afskedigelse eller spørgsmål om løn og arbejdsvilkår, men uden at være en del af de traditionelleoverenskomstforhandlinger.
Det er med andre ord vigtigt at se på, hvad du får – og ikke kun, hvad du betaler.
Overenskomst eller ej?
Et vigtigt skel går mellem overenskomstbærende fagforeninger og dem, der ikke er det. Hvis din fagforening indgår i de officielle forhandlinger med arbejdsgiverne og har indflydelse på dine løn- og arbejdsvilkår, betaler du som regel også lidt mere for medlemskabet. Det skyldes, at det kræver ressourcer at forhandle overenskomster og sikre ordentlige forhold for medlemmerne.
Til gengæld kan det give dig en større tryghed i hverdagen, fordi der er klare rammer for arbejdstid, ferie, løn og meget mere.
Hvor meget bruger du fagforeningen?
En anden vigtig overvejelse kan være, hvor meget du egentlig bruger din fagforening. Er du i en stabil stilling og har sjældent brug for rådgivning, kan du måske nøjes med en billigere løsning. Er du derimod ny på arbejdsmarkedet, eller har du et job med mange udfordringer og forhandlinger, kan det være en stor fordel at have en fagforening i ryggen, der kan støtte dig og tage kampen for dig, når forhandlingerne spidser til.
Hvis du gerne vil danne dig et overblik over, hvad det koster de forskellige steder, kan duse priserne på fagforeninger lige her. Det giver dig et konkret grundlag at træffe din beslutning på.
Der findes nemlig ikke én fagforening, der passer til alle. Det handler om dine behov, din branche og dine forventninger til støtte og service. Nogle har brug for den helt store pakke med alt inklusive, mens andre klarer sig fint med en mere enkel løsning. Hvis du gerne vil samle a-kasse og fagforening samme sted, kan det ofte også lade sig gøre, og det betyder endda som regel, at du får en lidt billigere pakkeløsning sammenlignet med, hvis du valgte fagforening og a-kasse hver for sig.
Det vigtigste er, at du føler dig tryg og godt dækket – både i medgang og modgang. Og her er det værd at huske på, at pris og værdi ikke altid er det samme.
Kommunen skal først have lavet frivillige aftaler med landbruget, men hør er landbruget ikke interesseret i rent vand. De skál vel også bruge vand til deres husholdninger ligesom vi andre skal.
Kommunen må træde i karakter med at sikre vores fælles drikkevand.
Vi har ikke tid til at vente.
Det kan kommunen ikke være bekendt over for borgerne. Få nu lavet de aftaler ellers må kommunen i gang med at ekspropriere.
Der er ingen gyldig grund til at trække sagen om vores drikkevand i langdrag.
Tænk på, at hvis I ikke handler i dag så skal, vi som borgere til at købe drikkevand, for slet ikke at nævne det skál transporteres, hjem i plasticdunke, som igen skal til genbrudspladsens, der er plastic nok i dagens Danmark.
Allerværst at skulle til at koge vand.
Det er ikke altid rart at have en ministers opmærksomhed og slet ikke når det gælder vores fælles ressource. Drikkevandet.
Men for en gangs skyld er jeg her, enig med miljøministeren.
SOMMER. Når sommersolen står højest på himlen, og feriestemningen melder sig, byder Fredericia på en naturoplevelse, der føles som en lille hemmelighed: Skærbæk Strandpark. Den naturskønne oase, hvor stranden møder skoven, og hvor bølgernes blide brusen går hånd i hånd med fuglesang i trætoppene.
Skærbæk Strandpark, en vigtig del af Naturpark Lillebælt – Danmarks største naturpark – er i disse dage en yndet destination for både lokale og turister. Med sin børnevenlige Blå Flag-strand er det et sted, hvor familier nemt kan få en hel sommerdag til at gå. Bag stranden ligger et kuperet skovområde med stier og shelters, der gør det oplagt at overnatte under åben himmel. Området byder også på ideelle rammer til picnic, vandreture eller bare en afslappende stund med udsigt over vandet.
Hvis du har lyst til at udforske lidt mere, kan du tage vandreskoene på og følge en smuk 6,3 kilometer lang kystvandrerrute, der strækker sig mod Børup Skov. Ruten byder på både natur- og kulturoplevelser undervejs. Blandt andet passerer du resterne af Hakenør Slotsbanke, hvor et kongeligt slot lå tilbage i 1300-tallet – et perfekt sted at lade fantasien løbe frit om områdets historiske vingesus.
Turen fører dig også ud til det charmerende Hagenør, hvor heldige besøgende stadig kan finde gamle flintredskaber fra stenalderen i sandet ved vandkanten. En lille gave fra fortiden til dem, der holder øjne og sind åbne.
Skærbæk Strandpark er et perfekt udgangspunkt for sommeroplevelser ved Fredericias smukke kyster. Fra parkeringspladsen ved Brandsøvej starter eventyret, og sommeren er det helt rigtige tidspunkt at opleve denne lokale perle, som emmer af fred, naturens stilhed og rolig livsglæde.
Så pak badetøj, picnickurv, gode sko og måske endda en sovepose, og tag ud og oplev sommeren i Fredericias eget naturparadis – en strandpark, hvor ferieminderne skaber sig selv.
SPORT. Hvis man dagen efter årets hidtil varmeste sommerdag havde slentret forbi Østerstrand i Fredericia, ville man sandsynligvis have undret sig en smule. For dér, midt mellem badedragter, solhatte og sandslotte, stod en flok mennesker iført hvide karatedragter. Synet af dem, koncentreret og næsten meditativt optagede af deres bevægelser, fik flere forbipasserende til at stoppe op med isen dryppende mellem fingrene og en nysgerrighed i blikket, som man normalt reserverer til eksotiske fugle på afveje. Foran gruppen stod Michael Lange, en mand med et roligt blik og et smil, der fortalte, at han befandt sig præcis dér, hvor han helst ville være – midt i havluften med sand mellem tæerne og karaten som omdrejningspunkt.
Michael Lange er, med egne ord, efterhånden en voksen mand. Han har rundet de halvtreds og har trænet karate i næsten tre årtier. Uddannet fotograf og med en karriere og fritid, hvor han har haft mange forskellige jern i ilden, kunne man måske tro, at karaten var blevet reduceret til en parentes i Michaels liv. Men sandheden er anderledes og langt mere interessant. Karate har været hans faste følgesvend gennem voksenlivet, en slags personlig rygrad, som han selv formulerer det.
»Karaten har været en stor del af mit liv. Det er måske den rygrad, jeg har, og den, jeg har lænet mig op ad i rigtig mange år,« fortæller Michael og holder en kort pause, inden han bemærker:
»Jeg kan godt lide at bevæge mig, og den krop, vi har fået, skal vi jo blive ved med at passe på.«
Ordene falder med en afslappet selvfølgelighed, mens han justerer let på sin hvide gi, karatedragten.
Fredericia Karate, som Michael repræsenterer, dyrker Okinawa Goju-ryu, en traditionel karateform med historiske rødder på den japanske ø Okinawa. Michael omtaler klubbens karateform med den respekt, der naturligt opstår, når noget har bevist sin værdi over generationer. For ham og klubbens medlemmer er karate hverken ny eller tilfældig, men en arv, der strækker sig tilbage til 1800-tallet. Og igen med en rolig selvfølgelighed forklarer han, hvordan klubbens træning bygger på faste bevægelsesmønstre kaldet kata. Disse kataer består af nøje sammensatte bevægelsessekvenser, der træner teknik, fokus og timing, og som rummer både elementer af forsvar og angreb.
»Vi arbejder med noget, der hedder cirkler. Altså det her med, at man flytter sig først og så tager fat i grebet. Vi træner også tæt på hinanden, så det ikke er noget, der foregår langt væk, hvor folk kan føle sig truet. Vi har heller ikke voldsomt mange spark. Det er ikke så vigtigt i det system, vi træner. Det handler mere om både det hårde og det bløde,« forklarer Michael.
Klubben er en del af noget større, understreger Michael flere gange – en international familie af karateudøvere. Ikke en familie, hvor man jagter titler og pokaler, men en familie, der samles om glæden ved karaten og mødes på tværs af landegrænser for at træne, lære og opleve sporten sammen. Michael har selv været på Okinawa, hvor han sammen med mere end 600 andre karatekaer mærkede fællesskabet helt tæt på, og snart rejser flere fra klubben mod Hamburg for endnu en gang at opleve, hvad det vil sige at være del af det store internationale karatesamfund.
»Det var fuldstændig fantastisk. Det føltes som en kæmpestor familiekomsammen, hvor vi stod side om side med trænere fra Puerto Rico på præcis samme måde, som vi gør herhjemme. Det siger virkelig noget om karaten, at den kan samle folk, uanset hvor de kommer fra,« fortæller Michael om sin tur til Okinawa.
Den internationale dimension gør også, at Fredericia Karates medlemmer kan tage deres erfaringer med sig ud i verden og føle sig hjemme, når de træder ind i en dojo, hvad enten den ligger i Madrid, Manchester eller Middelfart. Karatens fælles sprog er nemlig japansk, og dét sikrer, at udøvere fra hele kloden uden videre forstår hinanden – også selvom det eneste, de måske har til fælles, er karate.
Men den internationale familiefornemmelse er kun én del af historien om karaten i Fredericia. Michael er samtidig meget bevidst om, at karaten som sport er omgivet af fordomme. Han ved godt, at folk måske hurtigt forbinder sporten med noget aggressivt eller militærisk. Men ifølge ham kunne dette ikke være længere fra sandheden. Karate er snarere en sport, der kræver tålmodighed og tid, og den tålmodighed skal man være villig til at investere. Fredericia Karate består hovedsageligt af voksne medlemmer, hvor gennemsnitsalderen ligger omkring 50 år, og mange af de mest erfarne mestre nærmer sig de 70. Karaten er ikke en ung mands hastværk, men en moden persons eftertænksomme disciplin.
»Karate er ikke fodbold. Du bliver ikke god hurtigt. Det er noget, du lærer i små, langsomme trin. Det handler om tålmodighed, om at erkende, hvor man er i livet, og om at acceptere, at ting tager den tid, de tager,« siger Michael med en ro, der synes at gennemstrømme hele hans væsen.
Den langsomhed, han taler om, handler også om gentagelse. En nærmest meditativ tilgang, hvor kroppen lærer at huske bevægelser, teknikker og reaktioner. En slags fysisk hukommelse, der lagres i kroppen over tid, hvis man ellers giver sig selv lov til at være tålmodig nok.
»Kroppen har en hukommelse i sig, og den kan man også træne. Man kunne kalde det en refleks, eller måske noget, vi har med os fra barndommen,« forklarer Michael og fortsætter:
»Vi flytter hænderne, vi flytter os, fordi det ligger dybt i vores reflekser. Men her i klubben træner vi bevidst på at flytte os rigtigt, trække vejret korrekt og stå ordentligt.«
Sommerens strandtræning handler derfor både om at tage karaten ud til et nyt sted og om at opdage, hvad kroppen allerede kan – og hvad den stadig mangler at lære.
Det er altså heller ikke tilfældigt, at Fredericia Karate i disse varme sommermåneder har valgt stranden som træningssal. For når tæerne synker en smule ned i det løse sand, og balancen pludselig bliver mere ustabil end på en træningsmåtte, opstår nye erkendelser.
»Når vi træner herude på stranden, handler det om at bruge kroppen anderledes. Vores balance og vægt bliver udfordret af sandet, og så har vi ikke en væg at kigge på. Her er vi under åben himmel, og det giver en helt særlig inspiration. Luften er måske også bedre herude,« tilføjer Michael og lader blikket glide ud over Lillebælts blå vandoverflade, som glimter i solens skarpe stråler.
At flytte træningen udenfor er for Michael og klubbens medlemmer en måde at udfordre sig selv på. Men det er også en øvelse i at turde blive set. Strandens gæster kaster nysgerrige blikke, og nogle stopper op et øjeblik, måske fascinerede, måske undrende over den uvante aktivitet midt i det klassiske sommerliv på stranden. Men det tager klubbens medlemmer med ro. For karaten handler om at lære at være komfortabel med sig selv, også selvom man bliver betragtet af forbipasserende. Det er en del af processen, fortæller Michael.
Tilbage i klubbens daglige rammer handler karaten ikke alene om teknikker, selvforsvar og fysiske udfordringer. Her er hverdagen også præget af det sociale liv omkring træningen – en slags lille familie, hvor der både er plads til grin og alvor.
»Vi griner meget sammen, og medlemmerne griner også af mig, og det er helt okay. Det skal ikke være militæragtigt. Selvfølgelig kan det blive alvorligt engang imellem, men det skal altid være rart at være her,« siger han og tilføjer, at klubben også uden for træningstiderne gør meget ud af det sociale fællesskab med både sommerfester og julefester.
Men vigtigst af alt er det måske, ifølge Michael, at karatetræningen også handler om at lære at mærke sin egen krop. I en travl hverdag glemmer mange, hvad det betyder at stå ordentligt, trække vejret korrekt og mærke jorden under fødderne. Det er dét, karate i sin kerne handler om, forklarer han.
»Vi har så travlt med, at vi skal nå alle mulige ting. Men altså, hvis du ikke kan stå ordentligt på arbejdet, ved dit skrivebord eller alle mulige andre steder, så er dét at kunne stå rigtigt og mærke efter faktisk ret vigtigt. Og så bliver man også mindre bange for sine omgivelser, når man lærer sig selv bedre at kende. Vi har jo allesammen steder, hvor noget er svært, og hvor noget er nemt.«
Til dem, der måske overvejer at prøve karatetræning, har Michael et klart råd. Man skal komme mere end én gang. Karate er ikke en sport, hvor man hurtigt ser resultater, men noget man skal give sig selv tid til at forstå og mærke.
»Jeg vil sige, at man skal give det flere chancer. Én gang er ikke nok. Det handler om tålmodighed, om at tro på det, træneren siger, og give sig selv tid til at mærke, om det virkelig passer til én. Karate er ikke som andre idrætsgrene, hvor du hurtigt ved, om du er god eller dårlig. Det kræver flere forsøg,« forklarer han selv temmelig tålmodigt.
Mens solen langsomt begynder at nærme sig horisonten, og stranden tømmes for både karateudøvere og de sidste nysgerrige blikke, pakker Michael Lange og klubbens medlemmer deres ting sammen med samme rolige bevægelser, der har præget træningen. For Michael handler karate hverken om store armbevægelser eller hurtige resultater, men om små, sikre skridt i den rigtige retning.
Fredericia Karate er måske nok en klub blandt mange andre, men for ham og klubbens medlemmer betyder den mere end dét. Det handler om at finde ro og balance, om at skabe et fællesskab med plads til alle, og først og fremmest om at have lyst til at vende tilbage dagen efter – også selvom man af og til får lidt sand mellem tæerne.
DAGBOG. De sidste 53 kilometer blev i dag kørt ind mod Paris, en smuk tur langs Seinen. Turen var kort og præget af bykørsel, og derfor var den heller ikke en større udfordring for de efterhånden hårdt prøvede ryttere, hverken for benene eller bagdelene.
Team Rynkeby Trekanten er et lille, men stærkt fællesskab, og som tidligere nævnt har holdet samlet cirka 1.500.000 kroner ind til kritisk syge børn. I dag blev dette fællesskab en del af et endnu større fællesskab, da samtlige 2600 ryttere og servicefolk, sammen med pårørende, mødtes på Stade Vélodrome Jacques Anquetil i Paris.
Sammen på tværs af alle Team Rynkeby-hold er der blevet samlet imponerende 63.364.048 kroner ind til Børnelungefonden og Børnecancerfonden. En kæmpe bedrift, som alle deltagere med rette kan være stolte af. Cykelturen på 1207 kilometer er gennemført, og rytterne står nu trætte, ømme og glade i mål.
Hvis du har fået lyst til at blive en del af dette unikke fællesskab og gøre noget godt for både andre og dig selv, kan du tilmelde dig på www.team-rynkeby.dk inden den 31. august.
Nu spredes holdet fra 2025 for alle vinde – turen er slut, og det er både vemodigt og tilfredsstillende. Vi er stolte af det, vi har opnået.
For alle børn skal kunne trække vejret, og alle børn fortjener at blive voksne!
Mennesker er mere end regneark, vi skal lære af de bedste ark, ikke kopiere dem blindt og aldrig glemme, hvorfor vi gør det. Det handler ikke kun om kroner og øre, men om tryghed, værdighed og livskvalitet for dem, der har bygget vores samfund. Effektivitet handler ikke om at spare, det handler om at fjerne spild, frigøre tid og ressourcer til det, der virkelig tæller. Ikke for at presse flere minutter ud af en sosu-assistent, men for at sikre, at vi prioriterer klogt, leder godt og investerer der, hvor det giver størst effekt for borgeren.
Rapporter, herunder Rockwool Fondens analyse “De danske kommuners service og produktivitet 2009 2021” dokumenterer der er stor forskel på, hvor effektivt danske kommuner bruger deres penge. Den viser de bedste kommuner får op til 25 % mere service ud af skattekronerne end de dårligste, uden at det går ud over kvaliteten. I teorien kan vi frigøre op mod 27 milliarder kroner årligt.
Vi der både forstår budgettets bundlinje og møder borgerne i øjenhøjde, ved virkeligheden er ikkeså enkel som et regneark. Matematikken i hverdagen er mere kompleks.
Rockwools analyse bygger på matematiske optimeringsmodeller, hvor hver kommune må “vælge sine egne vægte” altså selv bestemme, hvad der tæller mest: børnepasning, ældrepleje, folkeskole, administration m.v. Det kaldes BoD-metoden (Benefit of the Doubt), en fair og fleksibel tilgang.
Det betyder, at modellen måler på, hvad der kan måles, ikke nødvendigvis på det, der betyder mest.
Modellen tager ikke højde for:
• Trivsel og nærvær i ældreplejen
• En ensom borger, der hellere vil have ti minutters snak end effektiv rengøring
• Lokale værdier og politiske prioriteringer
• Fysisk geografi og demografi: Det er altså dyrere at levere hjemmepleje i et svingende sommerhusområde end i en tæt bykerne
• Relationer
Der er reelle forskelle mellem kommuner, som ingen model kan udligne helt:
Faktor
Virkelighedens betydning
Geografi
Tyndt befolkede områder kræver flere ressourcer
Ældresammensætning
Flere plejekrævende borgere koster mere
Infrastruktur
Ældre bygninger er dyrere at drive
Lokale valg
Forebyggelse eller fritidsliv prioriteres forskelligt
Gode modeller og data kan ikke stå alene. Vi må bruge sund fornuft, lokale kendskab og menneskelig dømmekraft til at finde den rigtige balance mellem effektivitet og empati.
KRIMI. En mand er blevet sigtet for at sætte ild til sin egen lejlighed i Norgesgade i Fredericia. Det oplyser vagtchef Andreas Juul fra Sydøstjyllands Politi.
Politiet modtog anmeldelsen om branden klokken 19.26 lørdag aften, hvorefter politi og brandvæsen hurtigt rykkede ud til stedet. Her blev to andre beboere fra ejendommen evakueret.
»Vi har sigtet en mand for at sætte ild til egen lejlighed. Han er sigtet efter straffelovens paragraf 180,« fortæller Andreas Juul.
Paragraffen omhandler forsætlig brandstiftelse, hvor der sættes ild til bygninger eller genstande under omstændigheder, der medfører fare for andre mennesker.
Manden bliver søndag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding.
Der er ikke meldinger om tilskadekomne, men branden har medført materielle skader på lejligheden. Politiet ønsker endnu ikke at udtale sig nærmere om motiv eller baggrund for branden.
Ud over sagen fra Fredericia oplyser vagtchefen også, at politiet søndag formiddag er involveret i endnu en fremstilling i Retten i Kolding.
»Der foregår en anden fremstilling i øjeblikket i Kolding, hvor der er dørlukning. Vi kan derfor ikke oplyse yderligere, end at en person fremstilles sigtet for voldtægt,« slutter Andreas Juul.
Fredericia ligger midt i feltet, når kommunerne sammenlignes på udgiftseffektivitet. Det giver ikke anledning til panik, men til handling, mener byrådsmedlem Susanne Eilersen. Hun...
