7.1 C
Copenhagen
lørdag 20. december 2025

Danskerne slipper billigt – forsikringsselskab melder om få skader trods uvejret

0
Danskerne slipper billigt – forsikringsselskab melder om få skader trods uvejret

VEJRET. Selvom DMI har varslet voldsomt og farligt vejr, har de regnskyl, der siden mandag aften har ramt store dele af landet, endnu ikke ført til mange forsikringsskader – i hvert fald ikke hos GF Forsikring.

Forsikringsselskabet oplyser tirsdag formiddag, at de indtil videre kun har modtaget en lille håndfuld anmeldelser fra kunderne.

»Her til formiddag kan vi konstatere, at der kun har været en lille håndfuld skadeanmeldelser efter regnmængderne. Men vi er opmærksomme på, at situationen kan udvikle sig hen over det kommende døgn, så vi har fuld fokus på at være der for medlemmerne med hjælp og gode råd,« siger Martin Rundager, direktør for Skadehjælp hos GF Forsikring, der forsikrer over 380.000 danskere.

Danskerne er ifølge direktøren efterhånden blevet gode til at tage deres forholdsregler mod vandmasserne. Derfor mener han, at de mange varsler og de gode råd, som løbende er blevet formidlet af medierne, har haft en positiv effekt.

»Man kan sige, at vi er blevet ‘vant til vandet’, forstået på den måde, at folk generelt er gode til at følge de gode forebyggelsesråd, som også medierne har været gode til at formidle til boligejerne,« siger Martin Rundager.

Men selvom boligejerne har taget regnvarslet alvorligt, kan situationen stadig ændre sig drastisk. Derfor opfordrer forsikringsselskabet bilisterne til at være ekstra opmærksomme, da det kraftige regnvejr kan føre til farlige situationer på vejene – især i forbindelse med akvaplaning.

»I denne ferietid er der mange, som kører i områder, hvor de ikke kender vanddybden og vejenes beskaffenhed. Her er det gode råd, at man aldrig bør køre ud i vand, hvor man ikke kender dybden – og så skal man selvfølgelig huske at lette trykket på speederen,« siger Martin Rundager.

GF Forsikring henviser samtidig til Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside, hvor bilisterne kan finde flere råd til sikker kørsel i regnvejr.

Derfor er online casinoer populære blandt danskerne som aldrig før

0
Derfor er online casinoer populære blandt danskerne som aldrig før

Den digitale underholdningsbranche har gennemgået en markant forandring de seneste år, og danske forbrugere viser en stigende interesse for online spilplatforme. Denne udvikling afspejler både teknologiske fremskridt og ændrede forbrugsvaner, der har formet danskernes tilgang til digital underholdning. Populariteten af online spilplatforme blandt danske brugere kan ikke udelukkende tilskrives en enkelt faktor. Derimod er det et samspil mellem flere samfundsmæssige og teknologiske tendenser, der har skabt grobund for denne vækst.

Markedsføringens rolle i den digitale tidsalder

Moderne markedsføring har omfavnet digitale kanaler med en intensitet, der var utænkelig for blot et årti siden. Danske forbrugere møder dagligt reklamer for online spilplatforme på sociale medier, streaming-tjenester og traditionelle medier. Reklamekampagner har udviklet sig fra simple bannere til sofistikerede, målrettede budskaber, der appellerer til forskellige demografiske grupper.

Tv-reklamer har særligt spillet en central rolle i at normalisere online spil som en form for underholdning. Mange danskere kan genkende de farverige og professionelt producerede reklamer, der vises i primetime. Disse kampagner fokuserer typisk på underholdningsaspektet fremfor økonomiske gevinster, hvilket har bidraget til at ændre opfattelsen af online spil fra noget marginalt til mainstream entertainment.

Sponsorater inden for sport har ligeledes haft betydelig indflydelse. Når danske fodboldfans ser deres yndlingshold spille med logoer fra spilplatforme på trøjerne, skabes der en association mellem sport og spil, der kan virke normaliserende. Dog er det værd at bemærke, at denne markedsføring har skabt debat om etik og ansvarlighed i branchen.

Teknologiens transformerende kraft

Computerteknologien har gennemgået en revolution, der har gjort online spilplatforme tilgængelige på en måde, der var umulig tidligere. Moderne smartphones og tablets har bragt spilleoplevelser direkte ind i danskernes lommer. En god smartphone skal kunne håndtere mange forskellige opgaver, herunder at gøre casino oplevelsen ære.

Grafikken i moderne online spil matcher næsten kvaliteten fra traditionelle spillesteder. Avancerede algoritmer og kunstig intelligens skaber personaliserede oplevelser, der tilpasser sig den enkelte brugers præferencer. Live-streaming teknologi har gjort det muligt at bringe autentiske spilleoplevelser direkte til brugerens skærm, komplet med rigtige dealere og interaktion i realtid.

Mobilteknologien har særligt revolutioneret tilgængeligheden. Danskere kan nu få adgang til deres foretrukne spilplatforme når som helst og hvor som helst, blot de har en internetforbindelse. Denne fleksibilitet har gjort online spil til en populær tidsfordriv under pendling, pauser eller hjemme på sofaen.

Den sociale dimension af digitalt spil

Online spilplatforme har udviklet sig fra ensomme aktiviteter til sociale oplevelser. Moderne platforme inkorporerer chat-funktioner, fællesskaber og sociale elementer, der gør spilleoplevelsen mere interaktiv. Danske brugere kan kommunikere med andre spillere fra hele verden, hvilket skaber en følelse af fællesskab og tilhørsforhold.

Streaming af spilsessioner er blevet en populær form for underholdning i sig selv. Mange danskere følger streamere, der spiller live og kommenterer deres oplevelser. Denne trend har skabt en ny form for underholdning, hvor tilskuere kan lære strategier og teknikker samtidig med, at de underholdes.

Sociale medier har forstærket denne udvikling ved at skabe platforme, hvor spillere kan dele deres oplevelser og diskutere strategier. Facebook-grupper og Discord-servere samler danske spillere omkring deres fælles interesse, hvilket har bidraget til at skabe et community omkring online spil.

Teknologisk innovation og brugeroplevelse

Den konstante innovation inden for brugeroplevelse har gjort online spilplatforme mere tiltalende end nogensinde. Responsive design sikrer, at spillene fungerer optimalt på alle enheder, uanset om danskerne spiller på computer, tablet eller smartphone. Hurtige indlæsningstider og intuitive grænseflader gør det nemt for selv teknologi-nybegyndere at navigere på platformene.

Personalisering er blevet et nøgleord i branchen. Algoritmer analyserer brugeradfærd og præferencer for at skabe skræddersyede oplevelser. Danske brugere mødes af anbefalinger og tilbud, der matcher deres individuelle interesser og spillemønstre.

Integration med betalingssystemer har gjort transaktioner hurtige og sikre. Mobile betalingsløsninger som MobilePay har gjort det nemt for danskere at foretage hurtige indbetalinger og udbetalinger, hvilket fjerner traditionelle forhindringer for deltagelse.

Grøn Koncert fik blodig afslutning for 33-årig: Skalle sendte koncertgæst på hospitalet

0
Grøn Koncert fik blodig afslutning for 33-årig: Skalle sendte koncertgæst på hospitalet

KRIMI. Sydøstjyllands Politi modtog mandag en efteranmeldelse om en voldsepisode, der fandt sted under Grøn Koncert i Kolding i fredags. Episoden endte med en brækket næse for en 33-årig mand fra Kolding.

Ifølge vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd blev anmeldelsen indgivet, da manden mandag mødte op hos politiets ekspedition. Han fortalte her, at han under koncerten blev udsat for vold.

»Ham, der henvender sig til os, siger, at han er blevet tildelt en skalle i ansigtet, og som følge deraf har han brækket sin næse. Han har efterfølgende været på skadestuen og er blevet behandlet dér,« siger Arno Rindahl Petersen.

Politiet har allerede et godt bud på en mulig gerningsmand, idet den forurettede har kunnet identificere vedkommende ved navn. Derfor forventer politiet også, at efterforskningen hurtigt kan komme videre.

»Vi har et bud på en mulig gerningsmand, så det er vi lige ved at efterforske videre på. Vi skal selvfølgelig have afhørt nogle parter, og så skal vi også tale med ham her, den mulige gerningsmand, og høre, hvad han har af forklaring,« siger vicepolitiinspektøren.

Det er endnu ikke helt klart, hvad der præcist gik forud for episoden, men ifølge anmeldelsen kunne motivet være en smule jalousi.

»Der står bare, at han stod og talte med nogle piger, og det har gerningsmanden måske været lidt utilfreds med,« oplyser Arno Rindahl Petersen.

Dermed kunne noget tyde på, at det ikke kun var koncertens navn, der var grønt, men muligvis også gerningsmandens humør.

Vicepolitiinspektøren uddyber samtidig, at en skalle hurtigt kan resultere i skader som en brækket næse.

»Hvis den rammer lige ned eller over næsen, så brækker den jo,« siger han.

Episoden er indtil videre den eneste alvorlige voldssag, der er blevet anmeldt i forbindelse med Grøn Koncert i Kolding. Politiet havde ellers tidligere meldt om, at koncerten forløb i en generelt god stemning, selv om der fredag måtte sendes ekstra patruljer til området på grund af en række mindre anmeldelser.

Efterforskningen fortsætter, og politiet vil i løbet af de kommende dage gennemføre afhøringer for at få klarhed over sagen.

Skal COVID-19 vacciner bruges til børn og gravide?

0
Skal COVID-19 vacciner bruges til børn og gravide?

Den 25. juni udtalte Kirsten Tolstrup, kardiolog og professor på University of California San Francisco, sig om COVID-19 vaccinerne i et interview i Ugeskrift for Læger:

”Da sundhedsminister Robert Kennedy den 27. maj i en video på sociale medier egenrådigt og uden om normale procedurer fjernede COVID-vacciner til børn ved godt helbred og gravide kvinder fra det anbefalede vaccineprogram fra USA’s Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse. ’Så stod han der med litteraturreferencer. Men det var jo simpelthen løgn og latin’”.

Jeg kender Bob Kennedy og besøgte ham i starten af juni, hvor jeg også interviewede den nye direktør for National Institutes of Health, Jay Bhattacharya, til vores film og interview-kanal, Broken Medical Science. Bob og Jay er i daglig kontakt, og Bob har naturligvis andre topkvalificerede rådgivere. Han træffer ikke vidtgående beslutninger ”egenrådigt”, som Tolstrup hævder, og han fjernede heller ikke vaccinerne til børn og gravide. Den eneste ænring er, at CDC nu anbefaler, at man skal tale med sin læge om det.

Det er i øvrigt meget velbegrundet at stoppe vaccineringen af børn mod COVID-19. Det anbefales kun til børn over 12 år i Danmark, hvorimod det er fra 6 månedersalderen i USA. COVID-19 er en mild sygdom hos børn, og, trods vaccinedækningen, er langt de fleste personer i Danmark blevet inficeret alligevel og har udviklet god immunitet. Der er børn, der er døde af myocarditis (betændelse i hjertet) fremkaldt af vaccinen, så man må undre sig over, at Tolstrup, som er kardiolog, tilsyneladende ikke synes, at det er et problem.

Gravide blev udelukket i vaccineforsøgene, og det er ikke tilstrækkeligt undersøgt, om COVID-19 vaccinerne er sikre for gravide, men vi ved, at de millioner af DNA-fragmenter, der er i mRNA-vaccinerne godt kunne være skadelige for fostret.

Det er også meget velbegrundet, at Bob fyrede hele CDCs vaccine-kommité og ansatte en ny, hvis eksperter ikke har økonomiske interessekonflikter i relation til vacciner. Chefen for den nye komité er Martin Kulldorff, som jeg interviewede i 2023 om alt det, der gik galt under pandemien. Det var ikke så lidt.

Efteranmeldt voldssag fra Ørbæk Marked på politiets travle døgnrapport

0
Efteranmeldt voldssag fra Ørbæk Marked på politiets travle døgnrapport

KRIMI. Fyns Politi havde nok at se til mandag den 21. juli, hvor døgnrapporten vidner om en del opgaver rundt på øen.

Før vi kigger nærmere på mandagens hændelser, er der dog en ældre sag, der først blev anmeldt i går.

Her modtog politiet en efteranmeldelse om et voldeligt overfald, der fandt sted sent om aftenen den 12. juli ved Ørbæk Marked på Svendborgvej. Offeret, en mand, blev slået fire-fem gange i ansigtet af flere gerningsmænd, og måtte efterfølgende søge behandling på skadestuen.

Mandagen bød også på flere nye episoder.

Blandt andet blev en 20-årig mand fra Esbjerg standset på Langelandsgade i Odense natten til mandag. En alkometertest afslørede, at han havde for meget alkohol i blodet, og han blev derfor sigtet for spritkørsel.

Senere på eftermiddagen måtte politiet rykke ud til et færdselsuheld på den Fynske Motorvej ved Odense SV. Tre biler stødte sammen efter en pludselig opstået kø. Uheldet førte til store materielle skader, men ingen personer kom til skade.

Odense har desuden været udsat for flere indbrud. Tyve slap afsted med en lampe fra en adresse på Stadionvej efter at have brudt døren op. Også på Rydsåvej i Odense NV fik ubudne gæster adgang via en opbrudt lås og stjal smykker.

Nummerpladetyve har også været aktive på Fyn. I Odense NV, Veflinge og Skamby er flere nummerplader blevet stjålet fra både varebiler, lastbiler og sættevogne hen over weekenden.

Kort efter midnat natten til mandag blev en 35-årig mand fra Fredericia sigtet i forbindelse med en sag om brugstyveri af en varebil. På ham fandt politiet fire salgsbreve med euforiserende stoffer.

Fyns Politi efterforsker fortsat sagerne.

Tyv på spil i café ved Banegårdspladsen: Stak af med pengekasse – men droppede iPad

0
Tyv på spil i café ved Banegårdspladsen: Stak af med pengekasse – men droppede iPad

KRIMI. En café på Banegårdspladsen i Kolding blev mellem søndag eftermiddag og mandag morgen ramt af et indbrud, hvor en pengekasse forsvandt, mens en stjålet iPad mærkværdigt nok blev efterladt på stedet.

Ifølge vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd har indbruddet fundet sted mellem søndag klokken 17.00 og mandag morgen klokken 07.00, hvor caféen har stået tom.

Gerningsmanden er kommet ind via en skydedør til caféens festlokale. Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke sige med sikkerhed, hvordan døren præcist blev åbnet, men det står klart, at gerningsmanden har haft adgang til store dele af caféens lokaler.

»Her kommer man ind via en skydedør ind til et festlokale. Der er nogen rundt i hele bygningen, og der stjæles en pengekasse,« fortæller Arno Rindahl Petersen.

Under indbruddet gik gerningsmanden også efter en iPad, der tilsyneladende blev fjernet fra sin plads, men noget tyder på, at tyven af ukendte årsager fortrød dette. Enheden blev nemlig kort efter fundet igen på gerningsstedet.

»Der står også, at der er stjålet en iPad, men den er efterføgende blevet fundet igen. Jeg kan ikke se hvordan, men den er blevet fjernet fra sin oprindelige placering og er altså ikke blevet taget med alligevel,« siger vicepolitiinspektøren.

Udbyttet ved indbruddet var ifølge politiets oplysninger begrænset, da pengekassen kun indeholdt et mindre beløb i småmønter. 

Politiet efterforsker fortsat sagen og undersøger blandt andet, hvordan tyven fik adgang via caféens skydedør. Der er på nuværende tidspunkt ingen meldinger om vidner til indbruddet. 

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing … morgen klokken 09.00.

Coop 365 blev scene for slagsmål – politiet måtte frihedsberøve aggressiv mand

0
Coop 365 blev scene for slagsmål – politiet måtte frihedsberøve aggressiv mand

KRIMI. Mandag eftermiddag klokken 17.12 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om uorden foran supermarkedet Coop 365 i Fredericia. En patrulje blev sendt til stedet, hvor betjentene kunne konstatere, at en 30-årig mand fra Fredericia og en 26-årig kvinde fra Kolding var kommet op at toppes i et slagsmål.

Vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd fortæller:

»Vi kommer frem med en patrulje og har fat i to personer, som har indledt sig i slagsmål med hinanden. De bliver begge sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.«

Under politiets håndtering af episoden valgte den 30-årige mand ikke at samarbejde med betjentene. Han nægtede at oplyse sit navn, hvilket ifølge politiet medførte en yderligere sigtelse – denne gang for overtrædelse af retsplejeloven.

Situationen udviklede sig yderligere, da manden begyndte at optræde aggressivt over for politiet. Det fik betjentene til at frihedsberøve ham midlertidigt og anholde ham.

»Han ender også med lige at være frihedsberøvet og så anholdt nogle timer, fordi han er lidt aggressiv. Så for lige at undgå yderligere ting, har vi ham anholdt i nogle timer,« siger Arno Rindahl Petersen.

Den 30-årige mand sad tilbageholdt i tidsrummet fra klokken 19.15 til 22.10 mandag aften. Kvinden på 26 år fra Kolding Kommune blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, men blev ikke anholdt.

Politiet har ikke oplyst, hvad der præcist var årsagen til, at de to personer kom op at skændes og endte i slagsmål. Episoden blev den eneste større hændelse, politiet måtte håndtere i Fredericia det seneste døgn.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing tirsdag morgen klokken 09.00.

35-årig fredericianer taget med narko efter brugstyveri af varebil

0
35-årig fredericianer taget med narko efter brugstyveri af varebil

KRIMI. En 35-årig mand fra Fredericia er havnet i problemer med loven på Fyn.

Natten til mandag, kort efter midnat, var Fyns Politi ude til en sag på Smedebakken i Odense N, hvor manden var blevet standset i forbindelse med brugstyveri af en varebil.

Men det skulle hurtigt vise sig, at der var mere at komme efter hos manden, som politiet visiterede på stedet. Her blev han nemlig fundet i besiddelse af fire salgsbreve med euforiserende stoffer.

Den 35-årige blev på stedet sigtet for både brugstyveriet og besiddelse af narkotika med henblik på videresalg.

Politiet har endnu ikke meldt ud, hvilken type euforiserende stof, der præcist var tale om, men sagen efterforskes nu nærmere.

Svenskere anholdt efter skyderi mod kolonihavehus

0
Svenskere anholdt efter skyderi mod kolonihavehus

KRIMI. Efter flere måneders intens efterforskning har Fyns Politi nu anholdt to svenske mænd, der mistænkes for at stå bag skudepisoden mod et kolonihavehus i Biskorup Havekoloni i Odense NØ.

Episoden fandt sted søndag den 9. februar 2025, hvor gerningsmændene affyrede en række skud mod kolonihavehuset. Selvom ingen blev ramt, kunne situationen let være endt tragisk, idet flere af skuddene gik direkte gennem husets vægge.

Vicepolitiinspektør Michael Lichtenstein, leder af afdelingen for økonomisk og organiseret kriminalitet ved Fyns Politi, understreger alvoren:

»Det er fuldstændig vanvittigt at affyre så mange skud mod et kolonihavehus. Selvom der formentlig ikke var personer i huset, kunne det være endt helt galt, da flere skud gik direkte gennem husets vægge. Jeg er derfor meget tilfreds med, at vi nu har kunne foretage anholdelse af disse to personer, som vi mistænker for at være gerningsmændene«.

Takket være en intensiv efterforskningsindsats og et tæt samarbejde med svensk politi lykkedes det at lokalisere og anholde de to mistænkte, henholdsvis 21 og 22 år gamle, i Sydsverige. De blev efterfølgende udleveret til Danmark.

»Takket være en stærk efterforskningsindsats fra første dag, er det nu lykkedes i et godt samarbejde med svensk politi at lokalisere og anholde de to mænd i Sydsverige,« udtaler Michael Lichtenstein.

De to mænd fremstilles i dag klokken 10.30 i grundlovsforhør ved Retten i Odense. Politiet forventer, at dørene vil blive lukket af hensyn til den fortsatte efterforskning.

Af hensyn til efterforskningen ønsker Fyns Politi ikke at komme med yderligere detaljer på nuværende tidspunkt.

Ny kommunikationschef hos Kolding IF

0
Ny kommunikationschef hos Kolding IF

NAVNENYT. Camilla Møller Larsen er tiltrådt som ny kommunikationschef hos Kolding IF. Hun er netop færdiguddannet som Service- & Oplevelsesøkonom og skal fremover stå for klubbens kommunikation med særligt fokus på sociale medier, ekstern kommunikation, strategisk formidling og branding.

Camilla Møller Larsen glæder sig til samarbejdet med kollegerne og til at løfte klubben til nye højder.

Tyv på spil i café ved Banegårdspladsen: Stak af med pengekasse – men droppede iPad

20-årig anholdt efter narkokørsel i Vejle

0
KRIMI. En ung mand blev sent fredag aften standset af politiet i Vejle, efter der opstod mistanke om, at han var påvirket under kørslen....