4.9 C
Copenhagen
mandag 22. december 2025

21-årige Noah gik fra skoletræt til et af landets højeste gennemsnit: »Jeg tog det stille og roligt«

0
21-årige Noah gik fra skoletræt til et af landets højeste gennemsnit: »Jeg tog det stille og roligt«

UDDANNELSE. Når Noah fortæller om sit liv, lyder det som én lang, rolig fortælling om tilfældigheder, små afstikkere og opdagelser. Som en historie fortalt i et blødt tonefald, der næsten får det hele til at virke simpelt, selvom det på ingen måde har været tilfældet. Det er fortællingen om en ung mand fra Haderslev, der aldrig forestillede sig, at han en dag skulle stå med et af landets højeste gennemsnit ved sin HF-eksamen. Men sådan er det blevet, uden at han nogensinde for alvor satte sig det som mål.

Han forklarer det selv bedst med en umiddelbar lethed og en befriende mangel på selvhøjtidelighed. Stemmen smiler, når han siger, at »det der med at få en studentereksamen var ikke lige det, der lå først i kortene.« Alligevel var det dét, der skete.

Rundt omkring i landet begynder studentertiden nu at gå på hæld. Huerne mister langsomt deres nyhedsværdi, de sidste fester er ved at ebbe ud, og realiteten banker snart forsigtigt på døren hos tusindvis af unge, der inden længe skal finde deres plads i en større virkelighed. For Noah er denne overgang til voksenlivet allerede velkendt, og måske derfor står han også lidt anderledes og mere roligt end mange af sine jævnaldrende lige nu.

Noah er 21 år, en af dem, man løber ind i, når weekenden sniger sig på, og Haderslevs gader langsomt vågner op med latter, lyden af skål og lette fodtrin mod brostenene. En af dem, som trækker fadøl på en af byens barer og lytter til vennernes historier, mens aftenen vokser til nat. Livet i den lille, sydjyske by er aldrig kompliceret, det er bare, som han selv formulerer det med afslappet selvfølgelighed, »sådan Noah er.«

Alligevel har hans vej frem mod studentereksamen været alt andet end lige. Allerede som dreng blev hans skolegang præget af en træthed, som fik ham til at forlade folkeskolen i 7. klasse. Noah havde autisme, skoleværing og en oplevelse af, at det traditionelle system aldrig rigtigt passede ham.

»Jeg havde egentlig halvandet år, hvor jeg ikke gik i skole,« fortæller han stille.

Ordene hænger et øjeblik i luften, som en kort, men vigtig pause. For han kunne nemt være blevet ét af de mange navne i statistikkerne om unge, der falder fra uddannelsessystemet.

Men sådan gik det ikke for Noah. Han vendte tilbage til skolelivet gennem en specialskole, hvor han fik plads til at være sig selv, og senere tog han på efterskole i to år. Efterskolen gav ham et lille, men afgørende pusterum – en plads til at tænke, vokse og genopdage en tro på, at læring faktisk kunne være noget andet end endeløse dage med pligt.

Trods det vendte han dog ikke straks tilbage til skolebænken, men valgte i stedet at tage en uddannelse som elektriker. Her kunne hænderne være i gang, kroppen bevæge sig, og hjernen få ro fra bøgernes abstrakte krav. I to år var Noah elektrikerlærling, men heller ikke dér fandt han det ståsted, han søgte. Der manglede stadig noget, han kunne ikke helt sætte fingeren på hvad, men han vidste, at det var derude et sted.

Og så, da han valgte elektrikerfaget fra, opstod et nyt ønske i ham.

Det var ikke et ønske drevet af store ambitioner eller behovet for at bevise noget for nogen, men snarere en stille beslutning om at give sig selv en ny chance. En chance båret af praktiske hensyn og en lavmælt pragmatik, der sendte Noah ind på HF. For nogle gange handler det jo ikke om at jagte mest muligt, men om at gøre tingene ordentligt, når man alligevel sidder der i klasselokalet. Og sådan gik det til, at Noah – drengen der aldrig troede, han skulle elske skolen – begyndte at få 12-taller. Mange 12-taller.

»Oprindeligt var min plan, at jeg gerne ville læse til lærer, og det var derfor, jeg tog en HF. Og for at komme ind på det kræver det ikke det store snit,« forklarer han enkelt om sine første overvejelser.

Han mødte aldrig op i klasselokalet med ambitioner om at imponere nogen, mindst af alt sig selv. Han var jo mødt op, stolen var hans, bøgerne lå foran ham, og hvad skulle han ellers bruge tiden til?

»Jeg har haft den indstilling, at når man nu sidder i skolen, kan man ligeså godt følge med. Man sidder der jo alligevel,« siger Noah.

Noahs tilgang lyder næsten paradoksal i sin enkelhed. Han brugte sjældent tid på lektier derhjemme. Og når døren til klasselokalet lukkede bag ham, lod han også kravene og ambitionerne blive dér – på den anden side af døren. Han tænkte ikke på fremtidige karakterer eller snit, men på her og nu, på at forstå det, der blev sagt, og på at vise lærerne, at han lyttede. Han kunne dét der med at være nærværende. Havde en evne til at få lærerne til at føle, at han rent faktisk havde hørt efter og forholdt sig til det, der blev undervist i. Ikke fordi han ville gøre indtryk, men fordi han selv var blevet grebet af det, lærerne fortalte ham.

Samtidig har Noah også det, man med et gammelt udtryk kalder en »klæbehjerne« – noget, han selv med et underspillet grin bekræfter. Tingene satte sig fast, og eksaminerne gled let for ham. Modsat sine klassekammerater mærkede han ikke nervøsiteten presse ham op i et hjørne eller frygten spænde ben for ham. Måske skyldtes det, at han var en anelse ældre og mere moden end de fleste. Måske kom det fra de mange små, kringlede veje, han allerede havde gået. Han havde været skoletræt, lærling og væk fra alt, hvad der hed skolebøger, og havde lært, at der fandtes et liv uden for eksamenslokaler og karakterer.

Og det virkede. Da vinteren lagde sig over Haderslev, lå 12-tallerne stadig som små perler på en snor, og Noah begyndte at ane, hvor det hele kunne ende. Men selvom erkendelsen langsomt satte ind, nægtede han at lade sig slå ud af kurs af de forventninger, der nemt kunne have sneget sig ind og fyldt for meget.

»Jeg tror ikke, man får noget ud af at tænke for meget på det samlede snit,« siger han og holder en kort pause, inden han fortsætter:

»Så kommer presset bare til at fylde, og det kan alligevel ikke bruges til noget. Det gælder bare om at gøre det godt én eksamen ad gangen.«

Til sidst stod han dér med huen i hånden. Juni-solens stråler varmede kinderne, og karakterbladet viste en næsten uvirkelig afslutning på en lang, kringlet rejse: 11,9. Et snit, der sender Noah direkte op blandt landets dygtigste studenter, og som åbner døre, han knap havde fantasi til at forestille sig.

Undervejs måtte han dog erkende, at man nok ikke både kunne være byen rundt hver torsdag nat og stadig møde frisk til undervisning fredag morgen. Det var nu ikke det store offer, understreger han. Der var stadig plads til venner og weekendfester, blot færre af dem – og måske lidt mere hvile mellem dansene.

»Det der med at gå i byen hver torsdag nat, det var måske ikke helt velfungerende,« siger han med et grin, men skynder sig at tilføje, som for at sikre, at ingen tror, han har levet asketisk de seneste år:

»Jeg synes egentlig ikke, det har været ofre. Man kan stadig godt gå i byen engang imellem, måske bare ikke tre dage om ugen, men så én eller to. Og det er også okay.«

Måske blev der lidt færre sene aftener, måske lidt flere timer på langs. Men Noah ofrede aldrig sine venner, fritimerne eller den helt almindelige glæde ved at være ung i en provinsby.

Men hvordan reagerer ens nærmeste så egentlig, når man pludselig står med et gennemsnit, der glimter som en guldmedalje? Noah svarer hurtigt og med en smittende latter, at resultatet aldrig har været afgørende for dem derhjemme. Det handlede ikke om 10- eller 12-taller, men om at Noah overhovedet stod dér med huen, klar til at tage hul på næste kapitel.

»Det vigtigste har altid været den indsats, jeg har lagt i det,« siger han enkelt.

Og så understreger han dét, der måske er det allerstørste og vigtigste ved hans fortælling – menneskene, der har været omkring ham hele vejen igennem. De mennesker, der ikke tæller karakterer, men som støtter, hjælper og bare er der.

»Det vigtigste har været, at jeg har haft gode mennesker omkring mig. Det betyder langt mere end selve karakteren,« siger han og nævner sin far, der tålmodigt satte kommaer i hans store opgaver. En hjælp, der for Noah samtidig understreger betydningen af støtte undervejs.

Nu venter sommeren med et job som lærervikar i en SFO i Haderslev. For første gang skal Noah stå over for »virkelige mennesker og ikke kun sidde med bøger,« som han selv formulerer det. Han ser frem til at tage skridtet ud i en hverdag med børn, liv og en masse nye udfordringer – langt fra eksamensbordene og karakterbladene.

»Det glæder jeg mig mega meget til. Bare dét at få prøvet det af og komme ud at møde mennesker. Jeg synes, det bliver mega spændende,« fortæller han.

Men selvom han glæder sig til livet væk fra bøgerne, er det alligevel de bøger, der på sigt kan vise sig at trække i ham igen. Efter sommeren venter først et sabbatår med vikarjobbet, og derefter – måske – et studie på universitetet. Lige nu overvejer Noah enten psykologi eller statskundskab i Aarhus. Noget, som han i begyndelsen ikke havde overvejet, men som hans flotte resultat har åbnet muligheden for.

»Jeg er blevet lidt mere hooked på, at jeg måske skal læse noget mere. Det handler nok også om, at jeg har haft nogle virkelig gode undervisere, som har vækket min interesse,« forklarer han.

At han overhovedet overvejer universitetet hænger nok også sammen med, at han hele vejen igennem har været glad for sit valg af skole. Han valgte helt bevidst HF på VUC-afdelingen på IBC i Haderslev – og det har betydet meget:

»Jeg har lært, at gymnasiet kan være andet end onde teenagere, der drikker hinanden under bordet. Her kunne vi være ærlige omkring, hvem vi var, og hvordan vi havde det,« siger Noah.

Gymnasiet blev derfor ikke bare en station på vejen mod et højt snit, men et sted, der gav ham roen til at vokse og finde ud af, hvem han selv var. Han beskriver miljøet som trygt, sundt og præget af voksne mennesker, der alle »havde prøvet livet lidt«. Derfor var det også nemmere at stille spørgsmål, at turde vise usikkerhed, at lytte og lære. Og sådan blev gymnasietiden ligeledes en livslektion, der gik langt ud over det akademiske.

Til sidst vender Noah tilbage til sin centrale pointe, der har gennemsyret hele hans historie. Livet behøver ikke være en lige linje, og karakterer behøver aldrig at være målet i sig selv. Det handler mere om at finde glæden ved det, man laver – og tage tingene stille og roligt. Så skal resultaterne nok komme helt af sig selv.

»Man skal slappe af og måske gå og vente et par år, hvis man har brug for det. Det gjorde jeg, og se nu, hvor fint det gik,« slutter Noah med et smil i stemmen.

For sådan lyder stemmen hos en ung mand, der har lært værdien af at tage tingene i sit eget tempo, og som nu er klar til det næste kapitel, fyldt med ro, nysgerrighed og tillid til, at vejen frem ikke behøver være planlagt på forhånd – den skal nok vise sig.

Det hemmelige selskab for historie er tilbage

0
Det hemmelige selskab for historie er tilbage

HISTORIE. Elsker du historie, spændende fortællinger og godt selskab? Så er det måske dig, Fredericia Bibliotek leder efter. Her efter sommerferien vender »Det hemmelige selskab for historie« nemlig tilbage – og alle historieinteresserede er inviteret med til en ny sæson fyldt med gode oplevelser.

Selskabet mødes på Fredericia Bibliotek, hvor deltagerne sammen dykker ned i historiens spændende univers, guidet af nogle af Danmarks dygtigste historikere og forskere, der holder livestreamede foredrag fra hele landet.

Foto: Fredericia Bibliotek

Sæsonen starter med et foredrag mandag den 7. august klokken 16.15. Her vil historiker og forfatter Niels Bo Poulsen tage publikum med tilbage til Anden Verdenskrig, når han stiller spørgsmålet »Hvem var danskerne, der frivilligt kæmpede for Nazityskland?«

Mandag den 4. september følger en debat om vores egen tid. Chefredaktør Erik Henz Kjeldsen fra Lex – Danmarks nationalleksikon – sætter fokus på, om vi stadig har brug for et nationalt opslagsværk i dag.

Sæsonen afsluttes mandag den 2. oktober, når forskningsleder og udgravningsansvarlig Jens Ulriksen tager deltagerne med på en spændende rejse til Køge, hvor vikingeborgen Borgring er blevet genopdaget.

Det bedste af det hele er, at man hverken behøver at forberede sig eller læse tykke historiebøger hjemmefra. Fredericia Bibliotek opfordrer blot alle til at møde op med nysgerrighed og godt humør – og så sørger biblioteket naturligvis for kaffe og te undervejs.

Vil du sikre dig en plads i selskabet, er tilmelding nødvendig. Man kan tilmelde sig ved at skrive til stine.harlou@fredericia.dk eller ved at ringe på telefon 2293 9971.

Fredericias fremtid står og falder med, hvem der skaber arbejdspladserne

0
Fredericias fremtid står og falder med, hvem der skaber arbejdspladserne

Af Poul Rand, byrådskandidat for Liberal Alliance

En liberal, blå ledelse er ikke bare ideologi. Det er det eneste realistiske svar, hvis vi vil sikre vores velfærd med flere hænder, mere frihed og mere ansvar. Stil det grundlæggende spørgsmål: Hvem skaber værdierne, vi skal fordele?

Tallene fra CEPOS og Finansministeriet over partiernes effekt på arbejdsudbuddet viser, hvor mange ekstra borgere de har fået i arbejde via reformer – forskellen mellem blå og rød blok ikke bare politisk. Den er matematisk og økonomisk tydelig.

Tallene viser?

PartiEffekt på arbejdsudbud i hele DKOmsat til Fredericia-niveau
Venstre353.0003.106 fuldtidspersoner
Konservative344.0003.027
Dansk Folkeparti321.0002.825
Liberal Alliance134.000 (fremadrettet)1.179
Danmarksdemokraterne75.000 (skønnet)660
Gennemsnit (Blå blok)2.159
Socialdemokratiet232.0002.042
SF46.000405
Enhedslisten–12.000–105
Gennemsnit (Rød blok)780

Blå blok skaber tæt på tre gange så mange i arbejde som rød blok. Det er forskellen når vi løfter Fredericia i blåt fællesskab. Det er mennesker i job. Det er skatteindtægter. Det er færre på offentlig forsørgelse. Det er økonomisk bæredygtighed i praksis – ikke på PowerPoint.

Blå kommune eller rød kommune?

TemaBlå kommune (liberal)Rød kommune (S, Ø, SF)
ArbejdsudbudHøjt (incitament og krav)Lavt (fokus på tryghed)
ErhvervsklimaVækst og iværksætteriRegler og skattepres
SkatterLavere og simplereHøjere og mere omfordelende
VelfærdEffektiv og målbarVelmenende men ufokuseret
Økonomisk bæredygtighedHøj (flere hænder, flere kroner)Lav (flere udgifter, færre løsninger)

Mit budskab er klart: Fredericia skal ikke være en kommune, hvor man får mere ud af at blive passiv end at bidrage. Vi skal løfte flere i job, ikke fastlåse dem i systemet. 

Jeg lægger ikke skjul på at en Liberal Alliance ledet kommunalbestyrelse, vil være til hele Fredericia bedste. Rød blok har historisk vist, at de er bedre til at bruge pengene, end til at tjene dem. Det går ikke i længden – heller ikke i Fredericia.

Ældrepleje med fokus på det, der virker

0
Ældrepleje med fokus på det, der virker

Af Kirsten Hassing Nielsen, byrådsmedlem og næstformand i Senior og Socialudvalget for Det Konservative Folkeparti

Kvaliteten i ældreplejen er altid noget, vi skal have fokus på, og det er samtidig væsentligt, at vi forholder os til, hvad det er, borgerne får for pengene. Det bekræftes også af de nyeste tal fra Fagforbundet FOA som viser, at Fredericia Kommune idag bruger færre penge på ældreområdet, men dog stadig bruger flere penge end nabokommuner. Det er væsentligt, at vi både har fokus på det, der kan og skal forbedres og de tiltag og mange aktører, der bidrager til at skabe de bedste forudsætninger for kvalitet. 

For Det Konservative Folkeparti er det helt essentielt, at vi har en ældrepleje i Fredericia, hvor borgerne oplever en høj kvalitet, men også hvor medarbejdere og ledere oplever, at de har frihed og et godt arbejdsmiljø til at løse de opgaver, de er ansat til. For os følges tingene ad, og vi har en politisk opgave i at skabe forudsætninger for begge dele. 

Når tal viser, at vi bruger færre kroner på ældreplejen, har vi selvfølgelig brug for at vide, hvilke konsekvenser det har for borgerne, og hvad det betyder for hjemmeplejen og hverdagen på plejehjemmene. Og for Det Konservative Folkeparti er det mindst ligeså vigtigt, at vi forholder os til, om de penge vi allerede bruger på ældreplejen bruges godt nok og kommer borgerne til gavn. For at sikre ældre en værdig alderdom med tryghed og nærvær, skal vi have styr på det helt grundlæggende, som handler om god ledelse, god planlægning og prioritering af kerneopgaven, at flaget hejses når der er fødselsdage på plejehjem, at medarbejdere og ledere er synlige og tilgængelige og ikke drukner i overflødige møder og bureaukratiske opgaver. 

Men vi skylder også at høre borgerne, hvordan de oplever den hjælp, de modtager. At høre borgerne (og iøvrigt også medarbejderne), er en klar forudsætning for, at vi kan gøre tingene bedre, og at vi kan bygge videre på det, som fungerer godt. Og så skylder vi også at anerkende de mange medarbejdere, der hver dag løfter en kæmpe opgave, og som løber stærkt for at få hverdagen til at hænge sammen, og som tager sig tid til at løse de opgaver, de er ansat til. At have tid skaber også kvalitet. 

Spirejobs er et godt eksempel på et tiltag, som Senior og Socialudvalget har iværksat, og som netop betyder, at der er mere tid til at gå en tur, spille spil eller bare have socialt samvær. Der har det seneste år været musik og sang på flere plejehjem, ligesom der gøres en kæmpe indsats for demensområdet i Fredericia. Alt sammen noget, der bidrager til kvalitet. 

Men det betyder ikke, at vi kan læne os tilbage. Ældreplejen står stadig over for udfordringer, hvor der er områder, der kan forbedres, og som er nødvendigt vi prioriterer. Derfor arbejder Det Konservative Folkeparti bl.a. fortsat for, at der gennemføres en tilfredshedsundersøgelse i ældreplejen i Fredericia, så vi sammen kan udvikle kvaliteten. 

Konservativ næstformand om ældrebesparelser: »Vi skal spare på bureaukratiet – ikke på borgerne«

0
Konservativ næstformand om ældrebesparelser: »Vi skal spare på bureaukratiet – ikke på borgerne«

ÆLDRE. Når Fredericia Kommune på blot fem år har sparet over en femtedel af budgettet på ældreområdet, giver det anledning til spørgsmål. Ikke mindst fordi kommunen fortsat befinder sig relativt højt på listen over kommuner, der bruger flest penge pr. ældre borger. Spørgsmålet melder sig derfor hurtigt, om Fredericia tidligere har været for rundhåndet, eller om besparelserne nu er gået for langt.

Kirsten Hassing Nielsen (C), næstformand i Senior- og Socialudvalget, erkender, at tallene vækker opsigt og skaber bekymring. Hun peger dog på, at en del af forklaringen på det dramatiske fald i udgifter skyldes, at Fredericia tidligere har ligget meget højt på listen over kommuner med dyre ældreplejer.

»Vi er jo også gået fra at have en af de dyreste ældreplejer. Så det er jo en del af forklaringen, at besparelsen alt andet lige virker større, for vi har haft en af de dyreste i landet,« siger Kirsten Hassing Nielsen og fortsætter:

»Men der er ingen tvivl om, at det, jeg er optaget af, det er, at vi bevarer kvaliteten. Hvis der skal laves besparelser – og de besparelser, vi har gennemført de seneste år – så er jeg meget optaget af, hvad det er, vi sparer på, og hvordan vi sparer, sådan at det netop ikke går ud over borgerne.«

Når samtalen falder på kommunens langsigtede udfordringer, henviser hun til det voksende antal ældre borgere, der skaber et stort pres på økonomien, ikke bare i Fredericia, men i alle landets kommuner. Og her er en central del af debatten ifølge hende, hvordan kommunen prioriterer midlerne fra staten, som er afsat til netop at følge den demografiske udvikling.

»Det er jo noget, vi hele tiden får nogle tal og prognoser på fra forvaltningen,« siger Kirsten Hassing Nielsen og tilføjer et konkret eksempel på, hvordan sådanne tal og prognoser tidligere har påvirket kommunens beslutninger:

»For nogle år siden havde vi en plan om, at der skulle bygges et nyt plejehjem, fordi der var mange ældre. Det har vi så udskudt, fordi der ikke er den stigning. Det er ét eksempel på det.«

Men prognoser alene er ikke nok, understreger Kirsten Hassing. Hun fremhæver, at en tydelig politisk opfølgning er nødvendig, og at hun vil sikre, at de penge, regeringen har afsat til at følge den demografiske udvikling, bruges rigtigt.

»Det, jeg vil være nysgerrig på, når vi nu genoptager det politiske arbejde efter sommerferien, er netop det her med, at regeringen jo har afsat nogle penge, der skal følge demografien. De midler skal sikre, at vi kan opretholde kvalitet og et godt serviceniveau.«

Hun understreger samtidig, at medarbejdernes trivsel og gode arbejdsvilkår er helt afgørende for kvaliteten af ældreplejen. Det handler ifølge hende ikke mindst om, at personalet rent faktisk får tiden til at løse deres kerneopgaver ude hos borgerne.

»Det handler jo dels om at sikre, at medarbejderne har tid til deres opgaver,« siger hun og henviser til tidligere initiativer fra sit eget parti.

»Det Konservative Folkeparti havde for nogle år siden et forslag om afbureaukratisering, hvor man gik ind og kiggede på, om der var nogle unødige regler eller retningslinjer, som vi ikke behøver at have i Fredericia Kommune. Jo mindre bureaukrati, desto mere tid til borgerne.«

En anden, men lige så vigtig dimension af arbejdsvilkårene handler ifølge hende om arbejdsmiljøet og den ledelsesmæssige indsats. Her har Fredericia Kommune allerede gjort vigtige fremskridt, blandt andet med nedbringelsen af sygefraværet på plejehjemmene. Alligevel erkender hun, at der fortsat ligger udfordringer og venter, især når det handler om medarbejderne i hjemmeplejen.

»Vi er lykkedes rigtig godt med at få sygefraværet ned på plejehjemmene, men inden for hjemmeplejen er vi endnu ikke nået helt så langt. Der håber jeg, at vi kan rykke lidt mere. At få nedbragt sygefravær har været en del af indsatsen for at skabe mere kvalitet. Jo mere genkendelighed, der er, og jo mere det er den samme medarbejder, der kommer hos borgeren, desto højere er kvaliteten.«

Den nye ældrelov ser hun som et vigtigt skridt mod en bedre hverdag for både medarbejdere og ældre borgere. Med lovens større fokus på frihed og fleksibilitet, blandt andet gennem arbejdet med faste teams, kan plejen ifølge hende blive mere værdig og nærværende.

Alligevel erkender hun, at visse områder måske er blevet ramt unødigt hårdt af de seneste års besparelser. Her fremhæver hun især kommunens forebyggende hjemmebesøg som et eksempel på en opgave, der muligvis er blevet overset i processen.

»Forebyggende hjemmebesøg er vigtige for at imødegå ensomhed blandt ældre. Det er et område, jeg vil få fulgt op på, for hvis vi har lavet nogle besparelser, der har haft konsekvenser for borgerne, vil jeg meget gerne vide det,« siger hun og peger samtidig på, at kommunen fortsat bruger alt for mange penge på vikarer.

»Vikarer er næsten dobbelt så dyre som fast personale, og vi har ikke nået langt nok med at få reduceret vikarforbruget. Der har vi stadigvæk en opgave,« siger hun.

Ifølge Hassing er bedre arbejdsmiljø, gode ledere og tydelig politisk retning afgørende for, at kommunen kan skabe stabile, attraktive arbejdspladser, der også kan tiltrække medarbejdere i fremtiden. Hun fremhæver kommunens »spirejob«, hvor unge ansættes på plejehjem, samt musikprojekter som vellykkede eksempler på initiativer, der både styrker kvaliteten i plejen og arbejdsmiljøet.

Hun peger dog samtidig på, at der stadig findes områder, hvor kommunen kan gøre mere for medarbejderne. Et af dem er supervision, som hun gerne så indført som en mere fast del af arbejdet i ældreplejen.

»Medarbejderne i ældreplejen modtager i modsætning til ansatte på andre områder ikke supervision. Det kunne jeg godt tænke mig, at vi fik indført, for det giver kvalitet,« siger hun.

Når udvalget mødes efter sommerferien, vil Kirsten Hassing Nielsen derfor bede forvaltningen nøje redegøre for, hvordan og hvor borgerne eventuelt er blevet ramt hårdt af besparelserne.

»Hvis det viser sig, at vi har sparet for meget, så må vi selvfølgelig reagere på det. Vi skal undgå besparelser, der er tæt på borgerne. Så flest muligt af vores besparelser går på at reducere overflødigt bureaukrati og ting, som ikke direkte berører borgerne,« understreger Kirsten Hassing Nielsen.

Det konservative byrådsmedlem er imens samlet set optimistisk omkring fremtiden:

»Jeg synes, vi er på vej i en god retning, men vi skal holde fast. Vi skal holde momentum i at sikre høj kvalitet og et godt serviceniveau i ældreplejen.«

Bombetrussel mod TV 2 i Odense – politet har afspærret området

0
Bombetrussel mod TV 2 i Odense – politet har afspærret området

KRIMI. TV 2’s hovedsæde på Kvægtorvet i Odense er her torsdag formiddag blevet evakueret på grund af en bombetrussel. Det oplyser TV 2 Nyheder.

Truslen blev modtaget via mail omkring klokken 10.00. Politiet blev omgående alarmeret, hvorefter alle medarbejdere blev bedt om straks at forlade bygningerne.

»Omkring klokken 10 indløb der en bombetrussel mod TV 2’s hovedsæde i Odense. Det blev selvfølgelig meldt til politiet, og politiet valgte derefter at evakuere hele Kvægtorvet,« siger TV 2’s journalist Svend-Vilhelm Mikkelsen til TV 2 Nyheder.

Fyns Politi bekræfter hændelsen på det sociale medie X, hvor de skriver følgende:

»I forbindelse med bombetrussel mod TV 2 på Rugårdsvej i Odense har vi afspærret Rugårdsvej. Find alternative ruter.«

Omkring klokken 12.30 oplyser politiet desuden, at man nu har sendt sprængstofhunde ind for at gennemsøge hele bygningen.

»Vi har ikke en tidshorisont, men det kommer til at tage mindst en time. Rugårdsvej vil fortsat være afspærret,« lyder det i en opdatering fra Fyns Politi.

Samtidig forsøger politiet at klarlægge, hvorfra mailen med bombetruslen er blevet sendt.

Ifølge en medarbejder på stedet, som TV 2 har talt med, tog politiet situationen meget alvorligt og bad medarbejderne om at søge langt væk fra Kvægtorvet.

Medarbejderne modtog også et varsel via SMS, hvori der stod:

»KVÆGTORVET – BOMBETRUSSEL. Forlad bygningen ad nærmeste sikre udvej. Følg politiets anvisninger.«

TV 2 understreger, at de fortsat kan udkomme, da de også har en afdeling i København, som ikke er berørt af evakueringen.

Rugårdsvej er normalt en travlt trafikeret vej i Odense, og politiet opfordrer bilister til at finde alternative ruter, indtil situationen er afklaret.

Indbrudstyv bag tremmer: 66-årig får syv måneders fængsel

0
Indbrudstyv bag tremmer: 66-årig får syv måneders fængsel

KRIMI. Den 66-årige mand, der natten til onsdag blev anholdt på fersk gerning under et indbrud i et kulturhus på Riberdyb i Kolding, er blevet idømt en straksdom på syv måneders fængsel.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi torsdag formiddag på det sociale medie X.

Manden blev onsdag eftermiddag fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Kolding, hvor han blev dømt for flere forskellige forhold.

»Den 66-årige mand fik en straksdom på syv måneders fængsel. Han blev dømt for flere forhold vedrørende blandt andet indbrud, tyveri og overtrædelse af færdselsloven,« skriver Sydøstjyllands Politi.

Episoden, der førte til anholdelsen, fandt sted omkring klokken ét natten til onsdag, hvor politiet hurtigt kom frem til kulturhuset på Riberdyb efter en anmeldelse. Her fandt betjentene manden inde i bygningen, hvor han havde knust et køkkenvindue for at skaffe sig adgang.

Udbyttet fra netop dette indbrud var dog begrænset til blot to shotglas, men dommen viser altså, at manden havde flere sager bag sig.

Den 66-årige blev fængslet umiddelbart efter domsafsigelsen, oplyser politiet.

Nets afslører årsag til betalingskaos: »Sjælden komponentfejl«

0
Nets afslører årsag til betalingskaos: »Sjælden komponentfejl«

FINANS. I flere timer lørdag aften oplevede tusindvis af danskere, at betalingskortene svigtede i butikker, på festivaler og ved betalingsanlæg som Storebæltsbroen.

Nu melder Nets omsider ud med årsagen til det omfattende nedbrud, der skabte problemer landet over.

Ifølge en pressemeddelelse fra Nets skyldtes nedbruddet en »sjælden komponentfejl« i virksomhedens bagvedliggende infrastruktur, som bliver håndteret af en unavngiven global partner. Fejlen var så alvorlig, at Nets’ backup-system, der normalt skal træde til i tilfælde af nedbrud, heller ikke virkede.

»Vi blev ramt af en komponentfejl af en sjælden karakter, som hverken vi eller vores leverandør har set før, og som gjorde os ude af stand til hurtigt at genetablere normal drift,« siger Allan Bonke, landechef hos Nets, i pressemeddelelsen.

Nets understreger samtidig, at nedbruddet ikke skyldtes et cyberangreb.

Uafsluttede betalinger skabte problemer

Lørdagens nedbrud varede fra cirka klokken 19 til 22 og fik store konsekvenser for både bilister og festivalgæster.

Bilister på Storebæltsbroen strandede i lange køer, fordi betalingssystemerne var ude af drift. Samtidig blev festivaler som Grøn Koncert hårdt ramt, da gæster ikke kunne betale for mad, drikkevarer og andre varer.

Nogle restauranter oplevede endda at måtte lade kunderne gå med ubetalte regninger, fordi kortbetalingerne ikke fungerede, oplyser DR Nyheder.

Nets erkender også i pressemeddelelsen, at flere kunder efterføgende har oplevet fejltrækninger eller reservationer af beløb, som de ikke har brugt. Problemerne er ifølge Nets ved at blive løst i tæt samarbejde med datacentraler og banker.

»Disse hændelser er ved at blive håndteret og løst,« oplyser Nets ifølge DR Nyheder.

Tiltag for at undgå gentagelser

Nets er nu gået i gang med at indføre nye sikkerhedstiltag, som skal forhindre lignende problemer i fremtiden. Ét af tiltagene indebærer en udvidelse af muligheden for offline betaling, der hidtil kun har været tilgængelig med fysiske Dankort.

»Hændelsen i lørdags viste, at denne procedure ikke er forankret blandt en række kunder,« erkender Nets i pressemeddelelsen ifølge Ritzau.

Den nye offline-løsning skal implementeres bredere – særligt i supermarkeder og apoteker, der betragtes som kritiske for forsyningen af basale varer.

Erhvervsministeriet har bedt Finanstilsynet om at få Nets til at redegøre nærmere for hændelsesforløbet, og hvordan selskabets beredskabsplaner ser ud.

Ifølge Ritzau har Nets – der siden 2020 har været ejet af den italienske betalingskoncern Nexi – en markedsandel i Danmark på op mod 80 procent inden for kortbetalinger.

Politiet slår til mod ulovligt salg: Snus, puffbars og narkotika beslaglagt på flere adresser i Fredericia

0
Politiet slår til mod ulovligt salg: Snus, puffbars og narkotika beslaglagt på flere adresser i Fredericia

KRIMI. Sydøstjyllands Politi slog onsdag eftermiddag til mod flere adresser i Fredericia efter tip om salg af puffbars og euforiserende stoffer. Aktionen resulterede i fund af både puffbars, narkotika og svensk snus – og flere personer blev sigtet.

Politiet havde i et stykke tid modtaget tips fra borgere, som fortalte, at der muligvis blev solgt puffbars og euforiserende stoffer forskellige steder i byen. Efterforskningen ledte politiet frem til tre adresser, hvor man onsdag valgte at slå til.

Vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd fortæller, at politiet ved den første adresse på Dalegade fandt 54 pakker svensk snus, som politiet mener var tiltænkt salg.

»Vi har taget snusen med os, men vi har ikke sigtet nogen i sagen endnu. Efterforskningen fortsætter,« forklarer vicepolitiinspektøren.

Politiet fortsatte herefter til en adresse på Høgevej i Fredericia, hvor de havde en ransagningskendelse på grund af mistanken om salg af puffbars. Her blev mistanken hurtigt bekræftet.

»På adressen på Høgevej finder vi 81 styk puffbars fordelt på 13 forskellige smagsvarianter. Derudover finder vi også 8,6 gram amfetamin, 0,26 gram MDMA og 39,80 gram hash,« fortæller Arno Rindahl Petersen.

Ved ransagningen på Høgevej blev en 41-årig mand fra Fredericia sigtet for både besiddelse af euforiserende stoffer og salg af puffbars, som er ulovlige at sælge i Danmark.

Politiets aktion sluttede på en tredje adresse i Gothersgade, hvor betjentene ligeledes havde en ransagningskendelse. Også her fandt politiet ulovlige puffbars.

»I Gothersgade fandt vi 30 puffbars, og vi har her sigtet en 19-årig mand fra Fredericia,« oplyser vicepolitiinspektøren.

Ifølge gældende dansk lovgivning er salg af puffbars forbudt i Danmark, og det er ligeledes ulovligt at sælge svensk snus. Imens vil besiddelse af euforiserende stoffer altid medføre en politimæssig sigtelse. Det er endnu uvist, hvilke konsekvenser sagerne får for de sigtede mænd.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.

Tyve tog testparfume og cigaretter – men politiet fik også fat i deres stoffer

0
Tyve tog testparfume og cigaretter – men politiet fik også fat i deres stoffer

KRIMI. Onsdag blev en travl dag for Sydøstjyllands Politi, og blandt sagerne på døgnrapporten befinder sig også en sag om to butikstyve i Kolding. De to gerningsmænd gik målrettet til værks og nøjedes ikke med ét, men hele to tyverier inden for blot få timer.

Det hele begyndte omkring klokken 14 i butikken Normal på Rendebanen i Kolding, hvor de to personer i forening fik fingrene i en testparfume, inden de slap væk fra stedet. Men tyvene var tilsyneladende langt fra tilfredse med dagens udbytte.

Klokken 17.35 satte de to igen kurs mod et nyt mål, denne gang Føtex, hvor de fik fat i flere kartoner cigaretter. Præcis hvor mange kartoner cigaretter, der blev stjålet, står endnu uklart for politiet.

Vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd fortæller, at betjentene kort efter det sidste tyveri fik kontakt med de to mænd.

»Dem er vi nede at træffe, og i forbindelse med vores håndtering af dem finder vi dem også i besiddelse af en lille smule euforiserende stoffer,« siger Arno Rindahl Petersen.

Den ene af mændene – en 25-årig mand fra Kolding Kommune – blev, ud over butikstyverierne, også sigtet for besiddelse af kokain, fundet på ham i form af to mindre pølsemandsposer.

Den anden gerningsmand, en 21-årig mand ligeledes fra Kolding, blev også sigtet for begge tyverier. På ham fandt betjentene desuden otte små salgsposer indeholdende hash.

Politiet arbejder fortsat på at få klarhed over det præcise omfang af tyveriet i Føtex, herunder hvor mange kartoner cigaretter tyvene slap væk med og dermed den nøjagtige værdi af udbyttet. Efterforskningen fortsætter.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.

Låge 21: Green Closet: December med plads til at vælge

Låge 21: Green Closet: December med plads til at vælge

0
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og luften er fyldt med duften af gløgg, kaffe...
Mand idømt 7 års fængsel for overgreb

Mand idømt 7 års fængsel for overgreb