ÆLDRE. Der er noget, der ikke stemmer i det lille land, vi kalder hjem. For mens man kan tale om lighed og lige muligheder, så viser en ny undersøgelse, at dét, der burde være den største selvfølge – en værdig alderdom med ordentlig pleje – langt hen ad vejen afhænger af, hvilket postnummer man har. Som plejehjemsbeboer i Middelfart har man markant bedre vilkår og mere personale omkring sig om natten, end tilfældet er i Fredericia.

I Fredericia Kommune viser undersøgelsen, at en medarbejder på en hverdagsvagt i gennemsnit tager sig af 3,1 beboere om dagen, mens tallet stiger til 6,4 om aftenen. Når mørket falder på, stiger belastningen dramatisk, og én medarbejder har i gennemsnit ansvar for hele 23,5 beboere på en nattevagt. I weekenden bliver presset endnu større på dagvagten, hvor gennemsnittet er 4,4 beboere per medarbejder.

I Middelfart er tallene lavere. Her er gennemsnittet 2,8 beboere per medarbejder på hverdagsvagterne i dagtimerne, og 5,4 om aftenen. I nattens stilhed er der i gennemsnit ansvar for 13,8 beboere per medarbejder. Weekenderne ændrer ikke markant på billedet, da dagvagten blot stiger en anelse til 4,1, mens aften- og nattevagterne forbliver uændrede.

I Kolding ligger belastningen midt imellem de to andre kommuner. På hverdagsdagvagterne passer én medarbejder i gennemsnit 3 beboere, mens tallet om aftenen er på 5,5. På nattevagten stiger belastningen til 18,6. I weekenden øges presset yderligere, hvor én medarbejder på dagvagt har ansvar for 4,2 beboere, mens nattevagterne står med 19,3 beboere hver.

Tallene tegner tydeligt de store geografiske forskelle, men også hvordan presset stiger, når natten og weekenden sætter ind.

Den nye undersøgelse, som VIVE har lavet for Ældre Sagen og FOA, tegner et billede af en ældrepleje, hvor normeringerne halter gevaldigt bagefter de stigende behov. Beboerne på plejehjemmene er blevet ældre, mere skrøbelige og kræver en langt mere kompleks pleje. Men personalenormeringen følger ikke med.

Og det er netop her, at geografien spiller ind. For det er ikke lige meget, om du tilbringer dine sidste leveår på et plejehjem i Middelfart eller Mariagerfjord.

I Middelfart kan en ansat på nattevagt i weekenden regne med at skulle hjælpe cirka 14 ældre mennesker gennem natten. I Mariagerfjord, knap 150 kilometer længere nordpå, ser virkeligheden langt mere barsk ud. Her er der én nattevagt til næsten 37 ældre. Ældre, der ofte har demens, og hvor mere end tre ud af fire ikke selv kan gå på toilettet.

»Det kan ikke være rigtigt, at postnummeret afgør adgangen til noget så grundlæggende som pleje og omsorg, den dag vi ikke længere kan selv. Alle ældre, der i dag slipper gennem nåleøjet og visiteres til plejehjem, er stærkt svækkede, multisyge og afhængige af andres hjælp. Alligevel kan selv basale behov ikke opfyldes mange steder på grund af den ringe normering,« lyder det med bekymring fra Michael Teit Nielsen, der er vicedirektør i Ældre Sagen.

Men også i dagtimerne – når solen skinner, og livets trivialiteter og glæder burde fylde – viser undersøgelsen store forskelle. Her varierer normeringen mellem 1,4 og 4,1 beboere per medarbejder på tværs af landets kommuner. Den ulige fordeling betyder, at dagligdagen på et plejehjem kan være meget forskellig afhængigt af, om man befinder sig i Fredericia, Kolding eller Middelfart.

»Det her er ikke værdigt. Hverken for de ældre eller for de medarbejdere, som gør deres bedste for at støtte og pleje dem. I dag er ældre meget længere i eget hjem, inden de kan komme på plejecenter. Det betyder, at beboerne på plejecentrene har behov for en langt mere kompleks pleje og omsorg end førhen, men det ser vi ikke blive afspejlet i normeringerne,« siger Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.

Og undersøgelsen viser klart, at det ikke er blevet bedre med årene. Tværtimod. Hver anden ansat oplever på en typisk arbejdsuge, at der er opgaver, som er vanskelige at nå tilfredsstillende. Samtidig vokser tidspresset.

For det handler ikke kun om tid. Det handler også om kompetencer og rekruttering. Over halvdelen af plejecentrene i undersøgelsen melder, at de har store udfordringer med at finde kvalificeret personale. En udfordring, der kun ventes at blive værre i de kommende år.

»Vi kommer til at mangle tusinder og atter tusinder af social- og sundhedsuddannede til at løfte den vigtige opgave med at yde omsorg og pleje til de ældre. Når flere skal vælge et arbejdsliv i ældreplejen til, og det er en bunden opgave, så er vi nødt til at gøre op med de her kritiske normeringer. Vi er simpelthen nødt til at gøre det mere attraktivt at arbejde på området, og det handler også om at sætte medarbejderne fri til at løse opgaverne klogt, et sundere arbejdsmiljø og bedre uddannelser,« siger Tanja Nielsen.

Hos Ældre Sagen er frustrationerne heller ikke til at tage fejl af. Her har man i årevis oplevet, at den såkaldte generationskontrakt er blevet svækket og svigtet, i takt med at plejehjemmenes ressourcer bliver stadig mere pressede.

»Jeg ville ønske, det kom bag på mig, at forholdene ikke er blevet bedre på plejehjemmene. Men undersøgelsen bekræfter desværre det, vi også hører i Ældre Sagen. Personalet løber umenneskeligt stærkt og må konstant prioritere mellem beboere med akutte behov – bleskift, fald, angst. Det er et kolossalt svigt af generationskontrakten, at vi ikke er i stand til at give en bedre og mere værdig pleje til svækkede mennesker, der har bidraget til samfundet gennem et langt liv,« siger Michael Teit Nielsen.

Og den skarpe kritik stopper ikke der. For ifølge Ældre Sagen er det ikke blot en praktisk udfordring. Det er også et politisk ansvar, der ikke er blevet løftet. Den mangel på personale, som nu bliver mere og mere akut, har været kendt længe.

»Det er en politisk skandale, at politikerne, nationalt og kommunalt, ikke for mange år siden tog ansvar for det kolossale problem med mangel på plejepersonale, som var fuldstændig forudsigeligt,« fastslår Michael Teit Nielsen.

Undersøgelsen, der lægger fakta på bordet, tegner således et dystert billede af den danske ældrepleje anno 2025. Et billede, hvor basale behov ikke opfyldes, personale løber stærkere end godt er, og hvor beboerne bliver gidsler i en uacceptabel geografisk lotterikultur.

For der er forskel på pleje – alt efter hvor du bor. Og det må og skal give anledning til en dyb refleksion over, hvordan vi som samfund behandler dem, der har bygget fundamentet for det hele.

Om rapporten:

Rapporten fra Vive giver en række vigtige detaljer om normeringerne på plejehjemmene, som underbygger det billede, der allerede er tegnet af store forskelle og udfordringer i ældreplejen.

I rapporten fremgår det blandt andet, at normeringerne på plejehjem generelt varierer meget både efter tid på døgnet, plejehjemstype og størrelse på plejehjemmet. Det dokumenteres også, at nattevagterne generelt har markant flere beboere per medarbejder end dag- og aftenvagter.

Eksempelvis viser rapporten, at der på kommunale plejehjem i gennemsnit er én medarbejder til 20,7 beboere om natten, mens der på selvejende plejehjem med driftsoverenskomst er én medarbejder til 22 beboere. Til sammenligning er der om dagen gennemsnitligt kun 2,6-2,7 beboere per medarbejder på kommunale og selvejende plejehjem.

Rapporten belyser også, hvordan plejehjemsstørrelsen spiller ind på normeringerne. Mindre plejehjem (med op til 30 beboere) har generelt en lavere belastning af medarbejderne på nattevagterne (16,1 beboere per medarbejder) sammenlignet med store plejehjem (over 90 beboere), hvor belastningen er oppe på 25,8 beboere per medarbejder om natten.

Desuden fremhæver rapporten de alvorlige rekrutteringsudfordringer, der præger plejehjemmene landet over. Mere end halvdelen af plejecentrene angiver, at det er svært at finde medarbejdere med de rette kompetencer, og rapporten påpeger også et stort behov for kompetenceudvikling, især indenfor demens, psykiske lidelser og velfærdsteknologi.

Endelig giver rapporten konkrete data på normeringerne for de specifikke kommuner Fredericia, Kolding og Middelfart, hvilket underbygger de tidligere nævnte forskelle:

• Fredericia har en normering på hverdage med 3,1 beboere per medarbejder på dagvagt, 6,4 på aftenvagt og hele 23,5 på nattevagt. I weekenden er tallene endnu højere, med 4,4 på dagvagt og op mod 27,8 på nattevagt.
• Kolding har tilsvarende tal med 3 beboere på dagvagt, 5,5 på aftenvagt og 18,6 på nattevagt i hverdage, mens weekendbelastningen stiger til 4,2 på dagvagt og 19,3 på nattevagt.
• Middelfart klarer sig bedre med lavere belastning: her har medarbejderne 2,8 beboere per dagvagt, 5,4 på aftenvagt og 13,8 på nattevagt både hverdag og weekend.

Disse data viser klart, at der eksisterer store lokale forskelle i plejehjemsnormeringer, der kan påvirke kvaliteten af plejen og medarbejdernes arbejdsmiljø. Rapporten understreger dermed behovet for en gennemgribende debat om prioriteringer og ressourcer i den danske ældrepleje.

Læs rapporten her