ÆLDRE. Mens natten langsomt sænker sig over de fynske plejehjem, træder en stilhed frem. Det er timerne, hvor mange af os slukker lyset og finder hvile. Men for en stor del af de ældre beboere er natten en tid med usikkerhed, uro og behov for hjælp. Hvor hurtigt hjælpen kommer, afhænger af, hvor på Fyn man har sit plejehjemsværelse.
En ny omfattende undersøgelse, som Vive har lavet for Ældre Sagen og FOA, sætter nemlig tydelige tal på, hvor mange beboere hver enkelt medarbejder skal passe på landets plejehjem. Og de viser, at der er betydelige forskelle mellem de fynske kommuner Nyborg, Svendborg og Odense – særligt om natten.
I Nyborg er nattevagten på en helt almindelig hverdag ansvarlig for at passe 24,1 beboere alene. I weekenden stiger belastningen endnu mere – her skal en medarbejder i Nyborg passe hele 28,4 beboere i de mørke timer. Det betyder, at nattevagten nærmest bliver en ensom mission, hvor medarbejderens opmærksomhed og ressourcer konstant er spændt til bristepunktet.
I Svendborg tegner undersøgelsen et anderledes, mere skånsomt billede. Her har nattevagten i hverdagene ansvar for gennemsnitligt 19,8 beboere – stadig en betydelig opgave, men markant lavere end i Nyborg. I weekenden stiger antallet dog også her en smule, op til 24,1 beboere per medarbejder, men ligger fortsat væsentligt lavere end i nabokommunen mod nordøst.
Odense placerer sig mellem Nyborg og Svendborg. På en hverdag er nattevagten ansvarlig for gennemsnitligt 22,4 beboere, og i weekenden øges belastningen til 24,8 beboere per medarbejder. Stadig udfordrende forhold, men lidt bedre end Nyborg, selvom man ikke opnår Svendborgs lidt bedre tal.
Når lyset bryder frem, og dagvagterne overtager, er billedet et helt andet. Dagvagterne i Odense skal således tage sig af 3,3 beboere per medarbejder i hverdagene, mens Svendborgs tal er 3,2, og Nyborg lander på 3,7. Her ses mindre, men stadig betydelige forskelle kommunerne imellem.
Vicesekretær i Ældre Sagen, Michael Teit Nielsen, peger på, at disse geografiske forskelle skaber en stor ulighed i plejeniveauet, som er urimeligt og uværdigt:
»Det kan ikke være rigtigt, at postnummeret afgør adgangen til noget så grundlæggende som pleje og omsorg, den dag vi ikke længere kan selv. De ældre er stærkt svækkede, multisyge og afhængige af hjælp. Alligevel oplever vi, at selv de mest basale behov ikke opfyldes mange steder på grund af den ringe normering,« siger han.
Også hos FOA er man bekymret for udviklingen, hvor flere og flere ældre med komplekse behov skal passes af stadig færre medarbejdere. Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, peger på, at det handler om at gøre arbejdet attraktivt og mindske det enorme pres på medarbejderne:
»Vi kommer til at mangle tusinder af social- og sundhedsuddannede i fremtiden. Derfor er vi nødt til at gøre op med de her kritiske normeringer og sikre et sundere arbejdsmiljø og bedre uddannelse til medarbejderne,« siger hun.
Med rapporten bliver det således tydeligt, at en værdig alderdom stadig afhænger alt for meget af, hvilken kommune man bor i. For mens natten kan være lang og usikker i Nyborg, er den en anelse tryggere i Svendborg og Odense. Det er en virkelighed, der kalder på politisk handling og ansvar – inden nattens usikkerhed får lov at brede sig yderligere.
