Palle Dahl: Det kan ikke være rigtigt, at ældre kun har få hundrede kroner tilbage

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Palle Dahl: Det kan ikke være rigtigt, at ældre kun har få hundrede kroner tilbage

Ældre i plejebolig skal have et større rådighedsbeløb, og kommunen må tage ansvar for fællesarealer og basale udgifter. Det mener Palle Dahl (Æ) fra Danmarksdemokraterne.

En borgers mor flyttede på plejehjem i Fredericia, faldt kvadratmeterne drastisk – men huslejen steg med 2.800 kroner. Med baggrund i borgerens offentlige opslag kræver politikere en afklaring af, hvorfor demente borgere skal betale for fællesarealer som om de boede i et privat lejeboligbyggeri. Det kan virke som et paradoks: En ældre borger flytter fra sin egen bolig til en plejebolig på et kommunalt plejehjem – og oplever alligevel en kraftig stigning i huslejen.

I opslaget på Facebook, der i weekenden blev delt vidt og bredt, beskriver borgeren, som AVISEN også talt med, hvordan borgerens mor efter flytningen til det kommunale plejehjem Hybyhus nu betaler 5.261 kroner i husleje for 39 kvadratmeter – næsten 3.000 kroner mere end i hendes tidligere almene bolig på 65 kvadratmeter.

Samtidig går 4.411 kroner til kost, hvilket betyder, at hun efter regningerne har 1.578 kroner tilbage af sin pension på 11.250 kroner. Når forsikring, TV og øvrige faste udgifter er betalt, resterer der 1.212 kroner om måneden til personlige fornøjelser, medicin og pleje.

Når ældre flytter fra deres egen bolig til en plejebolig, oplever mange, at huslejen stiger markant, selvom boligen bliver mindre. For Palle Dahl (Æ) er det et tydeligt tegn på, at noget er galt.

»Det er måske bare et tegn på, at huslejen er for høj,« siger han.

Han mener, at det grundlæggende problem handler om, at mange ældre har for lidt tilbage, når de faste udgifter er betalt.

»Rådighedsbeløbet skal være noget højere. Det skal vi have gransket. For det kan ikke være rigtigt, at de ældre sidder tilbage med så lidt, at de knap nok kan leve,« siger han.

»Du kan ikke leve for 500 kroner«

Flere borgere i Fredericia har fortalt, at de efter husleje, kost og faste regninger kun har få hundrede kroner tilbage sidst på måneden. Det gør stort indtryk på Palle Dahl.

»Det er skræmmende at høre. Det må jeg blankt erkende. Det er skræmmende at høre, at de ikke har mere rådighedsbeløb. Det kan vi ikke være bekendt,« siger han.

Han tøver ikke med at kalde situationen uacceptabel.

»500 kroner til rådighed, når alle udgifter er betalt – det kan du ikke leve for. Du kan ikke engang købe en gave med det,« siger han.

Vil undersøge sagen nærmere

Palle Dahl lover at dykke dybere ned i sagen for at få et reelt billede af, hvor alvorlig situationen er.

»Jeg vil gerne dykke ned og se, om der er nogle konkrete tilfælde, hvor det står så slemt til. Hvis du siger, at det er sådan, så skal vi kigge intenst på det – helt sikkert. Og det bliver nok noget, det kommende byråd skal ændre,« siger han.

Han mener, at kommunen skal tage et langt større ansvar for de økonomiske rammer på plejehjemmene.

»Ældre skal ikke betale for fællesarealer«

For Palle Dahl er det helt forkert, at ældre beboere på plejehjem betaler husleje, der også dækker fællesarealerne.

»Nej, det skal de ikke. Det er en kommunal bygning, og der skal de ikke betale for fællesarealer. Det er kommunens opgave, helt sikkert,« siger han.

Han nævner et konkret eksempel fra plejehjemmet Othello, hvor beboerne ifølge ham uretmæssigt belastes økonomisk af udgifter, der burde ligge hos kommunen.

»Jeg har snakket med en borger og med forvaltningen. Vejen ned til Otello på Jernbanegade er i en miserabel tilstand, og det skal deles ud over beboerne. Det synes jeg er skræmmende,« siger han.

»Det skal ikke komme borgerne til skade, at vejen ikke er i orden. Det skal det ikke,« tilføjer han.

Ifølge Palle Dahl er sagen et udtryk for, at grænsen for, hvad man kan forvente, ældre skal betale for, er overskredet.

»Det samme gælder tilkørselsforhold og drift. Det skal ikke pålægges beboerne på et kommunalt plejehjem. Det skal det ikke. Det må vi have kigget på – og det skal til byrådet, helt sikkert,« siger han.

Et spørgsmål om værdighed

Palle Dahl understreger, at spørgsmålet om økonomi på plejehjem i sidste ende handler om værdighed og livskvalitet.

»De ældre skal have råd til at leve – ikke bare overleve. Når de har levet et langt liv, skal de ikke sidde tilbage uden penge. De skal have mulighed for at købe en gave til barnebarnet, gå til frisør, eller bare leve et liv med lidt overskud,« siger han.

Han mener, at ældre medborgere i forvejen har ydet deres del til samfundet, og derfor fortjener en basal økonomisk tryghed.

»Det skal ikke være sådan, at du efter et langt arbejdsliv skal sidde med et rådighedsbeløb, du ikke kan leve for. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt,« siger Palle Dahl.

Vil rejse sagen politisk

Han lover, at Danmarksdemokraterne vil tage sagen op i Fredericia Byråd.

»Vi skal have kigget på, om der er steder, hvor kommunen kan tage en større del af ansvaret. Indtægter og udgifter skal stå mål med hinanden,« siger han.

Selvom han ikke ønsker at placere skyld hos bestemte aktører, understreger han, at der er behov for handling.

»Jeg vil ikke pege fingre, men vi skal sikre, at borgerne ikke sidder i armod, bare fordi de bliver gamle. Det er ikke værdigt,« siger han.

17-årig død i trafikulykke

Af
Patrick Viborg
-
0

En 17-årig dreng mistede fredag livet i en trafikulykke på Skamlingvejen ved Kolding

Vagtchef Steffen Wolf fra Sydøstjyllands Politi udtaler til Ekstra Bladet, at to personbiler var involveret i sammenstødet, som skete på den trafikerede strækning syd for byen.

Den 17-årige sad i den ene bil og overlevede ikke sine kvæstelser. I den anden bil befandt der sig blandt andre en toårig pige, der blev kvæstet og nu modtager behandling.

Politiet arbejder fortsat på at klarlægge de nærmere omstændigheder ved ulykken.

Socialdemokratiet møder byen: Gratis pølser og åbne samtaler

Af
Patrick Viborg
-
0

Fredericia går ind i de afgørende dage frem mod kommunalvalget den 18. november, og på Axeltorv mærkes valgrytmen allerede i luften.

Fredag eftermiddag havde Socialdemokratiet lejet Grill Pavilionen – den private pølsevogn, der til daglig står fast på torvet – og gjort dagens servering gratis som en gestus til de fredericianere, der lagde vejen forbi. Et telt med kaffe og læ var slået op ved siden af, og duften af pølser blandede sig med snakken fra vælgere, der ville høre mere om både politik og menneskerne bag.

På billedet ses blandt andet byrådsmedlemmerne Ole Steen Hansen og borgmester Christian Bro i samtale.

Blandt dem stod en af valgets nye kandidater, Allan Pertti Frandsen, midt i den uformelle valgdagsnærhed. Han hilste på borgere, partifæller og nysgerrige forbipasserende, mens både gruppeformand John Erik Nyborg og borgmester Christian Bro var til stede og tog del i snakken. For Frandsen, der for første gang stiller op til kommunalvalget i Fredericia, var dagen både intens og opløftende.

»Det er helt fantastisk. Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi kan kombinere det praktiske i valgkampen med det hyggelige. De forbipasserende her på Axeltorv er faktisk glade for, at vi har gjort os den umage at stille teltet op og give en gratis pølse med brød,« siger han og smiler, mens endnu en borger stopper ved pølsevognen.

Det uformelle møde med vælgerne ligger ham tydeligvis på sinde. Han vender sig jævnligt mod de mennesker, der søger kontakt – ofte uden en bestemt dagsorden, men med et behov for at blive hørt.

»Folk vil gerne snakke om deres hverdag. Det, de står i. Og så er det vores opgave som Socialdemokratiet i Fredericia først og fremmest at lytte,« siger han.

Allan Pertti Frandsen og Aase.

For Frandsen har valgkampen også åbnet døren til gamle forbindelser. Fredagens arrangement blev endnu et eksempel på, hvor tæt Fredericia er som by. Midt i samtalerne løb han ind i Aase, som han på det seneste har mødt flere gange i Jyllandsgade ved partiets valgcafé.

»Det er jo helt fantastisk. Jeg har mødt flere, jeg ikke har set i mange år. Blandt andet Aase, som jeg har hilst på flere gange oppe i Jyllandsgade. Under vores snak fandt vi ud af, at hun er mor til en af mine tidligere klassekammerater. Det siger noget om, hvor tæt Fredericia hænger sammen,« siger han.

Lokalformand Karsten Cordtz havde det store smil fundet frem.

Uanset om samtalerne drejer sig om gamle dage, om hverdagens udfordringer eller om byens fremtid, vender Frandsen igen og igen tilbage til det, der fylder i hans kampagne: tryghed og velfærd.

»En hverdag, der fungerer, har altid været en socialdemokratisk værdi. Denne gang siger vi tryghed og velfærd, fordi det er dét, vi gerne vil levere til fredericianerne,« siger han.

Der var rigeligt med roser at finde på Axeltorvet fra de forskellige kandidater.

På torvet står solen lavt, og valskiltene indrammer pladsen som en påmindelse om, at beslutningen nærmer sig. Den 18. november går fredericianerne til stemmeurnerne. For Allan Pertti Frandsen handler de sidste dage om præcis det, fredagens møde viste: at stå til rådighed, være tilgængelig – og lytte.

Susanne Eilersen ønsker nyt botilbud til unge udviklingshæmmede

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Susanne Eilersen ønsker nyt botilbud til unge udviklingshæmmede

Flere unge udviklingshæmmede i Fredericia bor stadig hjemme hos deres forældre, fordi der mangler botilbud. Dansk Folkeparti vil nu tage initiativ til at få bygget et nyt tilbud for at nedbringe ventelisterne.

Der er venteliste på 8-10 unge mennesker, der arbejder på Proaktiv i Fredericia, men som fortsat bor hjemme, fordi kommunen ikke kan tilbyde dem en bolig. Det har overrasket Susanne Eilersen (DF), medlem af Senior- og Socialudvalget, der nu vil tage sagen op politisk.

»Jeg har talt med nogle forældre. Det er nogle unge mennesker, som arbejder ude på ProAktiv, og som skal ud at bo i botilbud, fordi de ikke kan klare sig selv. Der er i hvert fald 8-10 stykker derude, som har stået på venteliste til en bolig rigtig længe,« siger hun.

Unge i slut-20’erne bor stadig hjemme

Ifølge Eilersen er flere af de unge på ventelisten sidst i 20’erne. Mange af dem har arbejdet på Proaktiv i årevis, men bor stadig hjemme hos deres forældre – en situation, hun kalder både urimelig og uholdbar.

»De er jo sidst i 20’erne, nogle af dem her, og bor jo så stadigvæk hjemme hos forældrene. Det er jo ikke hensigtsmæssigt, hverken for de unge mennesker eller for forældrene,« siger hun.

Proaktiv er en kommunal arbejdsplads for borgere med særlige behov. Her deltager unge med udviklingshandicap i beskæftigelse og social træning, men ifølge Eilersen er det paradoksalt, at de ikke samtidig får mulighed for at flytte i egen bolig.

»Jeg var ikke bekendt med, at der var sådan en faktisk stor venteliste for unge mennesker, som har arbejdet på Proaktiv. Det har jeg ikke rigtig hørt noget om før, og det kom faktisk bag på mig,« siger hun.

Dansk Folkeparti vil tage sagen op

Eilersen mener, at Fredericia Kommune skal tage ansvar og se på, om der kan etableres et nyt botilbud målrettet denne gruppe unge.

»Dansk Folkeparti vil i næste valgperiode arbejde for at kigge på, om man kunne etablere et nyt botilbud for de her unge mennesker ude på Proaktiv, så vi kan få ventelisterne ned,« siger hun.

For Dansk Folkeparti handler det ifølge Eilersen om både tryghed og værdighed – for både de unge og deres familier.

»Når man er over 26 år, skal man kunne leve et liv som voksen. Det er ikke rimeligt, at man som udviklingshæmmet skal blive boende hjemme, fordi der ikke findes et sted at flytte hen. Det slider også på forældrene,« siger hun.

Et voksende problem

Flere kommuner landet over oplever stigende pres på botilbuddene til borgere med udviklingshandicap. Efterspørgslen vokser, men kapaciteten følger ikke med.
Fredericia har de seneste år haft fokus på området gennem blandt andet Proaktiv og andre socialpædagogiske indsatser, men ifølge Eilersen er der stadig et efterslæb.

»Det er et område, vi skal turde tage fat i. De her unge mennesker fortjener at have deres eget liv, ligesom alle andre. Og det kan vi kun sikre ved at skabe nye muligheder,« siger hun.

Hun tilføjer, at Dansk Folkeparti vil rejse sagen i Senior- og Socialudvalget umiddelbart efter valget.

»Det er i hvert fald noget af det, som Dansk Folkeparti vil tage op her lige efter et valg og kigge på. For vi kan ikke blive ved med at lade som om, det her problem ikke findes,« siger hun.

Et spørgsmål om ansvar og værdighed

Ifølge Eilersen handler debatten om mere end blot byggeri og budgetter. Den handler om at skabe et samfund, hvor der er plads til alle – også dem, der ikke kan klare sig selv.

»Vi har et ansvar som samfund for at sikre, at de unge med særlige behov ikke bliver glemt i systemet. De skal have et hjem, hvor de føler sig trygge og kan udvikle sig – og forældrene skal have ro i maven,« siger hun.

Hun understreger, at sagen ikke handler om partipolitik, men om menneskelig anstændighed.

»Det er ikke rimeligt, at voksne mennesker skal bo hjemme, fordi systemet ikke har løsninger til dem. Det skal vi lave om på,« siger Susanne Eilersen.

Fra solceller til skolepolitik – Strib fik skarp valgdebat i Brændeskovhallen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Fra solceller til skolepolitik – Strib fik skarp valgdebat i Brændeskovhallen

Et tæt pakket vælgermøde i Brændeskovhallen i Strib viste både uenighed og vilje til samarbejde, da ni lokale kandidater fra fem partier diskuterede solceller, trafik og skolepolitik foran et engageret publikum.

Solceller splitter – men alle vil have grøn energi

Det lokale vælgermøde i Brændeskovhallen i Strib torsdag aften blev en levende illustration af, hvordan grøn omstilling for alvor rammer den kommunale virkelighed. Solcelleanlæg, støj fra industrien og kystbeskyttelse delte kandidaterne – men bag uenighederne lå en fælles erkendelse af, at Middelfart Kommune står foran store beslutninger om natur, erhverv og borgerliv.

»Vi skal være bevidste om, at vi har et ansvar for at nedsætte vores klimaforurening i vores kommune. Den mulighed, der er lige nu, det er solcelleparker,« sagde Jes Rønn Hansen (A) og tilføjede: »Men hvad er alternativet? Vi kan sætte solceller på alle offentlige bygninger, men det dækker ikke 5 % af behovet.«

Venstres Marc Melgaard var enig i målet, men kritisk over for processen: »Vi har brugt rigtig mange timer i dialog med kommunen. Men jeg synes ikke, man har gjort sit arbejde. Vi har sagsbehandlet den her solcellepark i månedsvis uden reelt resultat.«

Alternativets Linda Frølund slog på, at grøn energi skal tænkes helhedsorienteret: »Jeg går ind for solceller. Men vi skal gøre det rigtigt og med respekt for naturen. Vi kan integrere anlæggene i landskabet, så det ikke ødelægger biodiversiteten.«

Venstres Karin Riishede pegede på: »Det at være med til at sætte solceller op er ikke rentabelt, og det er derfor, at projektet er er gået i stå. Der mangler udvikling, og vi må insistere på, at der bliver handlet.«

De grønne diskussioner handlede ikke kun om strøm, men også om støj og kystbeskyttelse. Flere borgere rejste problemer med industristøj og frygt for stigende vandstand. Her pegede Lars Boesen (B) på, at »kommunen skal tage ansvaret for at dokumentere problemerne, så vi kan påvirke Folketinget«. Linda Frølund tilføjede, at »vi kan ikke bare tage høreværn på og håbe, at det går over. Vi skal gøre noget ved det.«

Trafikken kvæler Strib

Et andet gennemgående tema var trafikken gennem Strib og Røjle. Flere kandidater mente, at en omfartsvej er nødvendig for både sikkerhed og udvikling.

»Omfartsvejen har ligget på tegnebrættet i 15-20 år uden at blive til noget,« sagde Marc Melgaard (V). »Til gengæld kan man godt finde 45 millioner kroner til et sejlskibsprojekt. Det er dyrt at lade være at handle.«

Jes Rønn Hansen (A) opfordrede til økonomisk realisme: »En omfartsvej til 40 millioner er det halve af kommunens anlægsbudget. Vi er nødt til at tage det i etaper og prioritere rigtigt.«

Søren Harders (V) pegede på, at »elbiler fylder mere end før – vi kører større biler på de samme små veje, og det kræver nye løsninger.«

Klassestørrelser og konsekvens

Debatten om klassestørrelser og trivsel viste, hvordan folkeskolen stadig er kommunalpolitikernes mest følsomme emne. Alle kandidater talte for mindre klasser og bedre trivsel – men fra forskellige vinkler.

»Den ideelle klassestørrelse er 22 elever,« sagde Lars Boesen (B). »Så har du både ro og mulighed for at finde en god ven.«

Linda Frølund (Å) trak på egne erfaringer som mor: »Jeg har siddet bagi klassen i to uger med min søn, fordi han ikke kunne klare at være der. Vi skal matche børnene bedre med de rette tilbud.«

Morten Weiss Pedersen (C) mente, at ressourcerne bruges forkert: »Børnetallet falder, lærerstillinger falder – men antallet af ledere og konsulenter stiger. Det dur ikke.«

Og Venstres Søren Harders supplerede: »Vi skal ikke bare tale om tal. Det handler også om, at bilerne, familierne og hverdagen har ændret sig. Vores skoler skal følge med.«

Borgerinddragelse og diversitet

En yngre vælger i salen spurgte til manglen på diversitet i byrådet – både når det gælder køn, alder og baggrund – og opfordrede kandidaterne til at arbejde for et byråd, der i højere grad afspejler befolkningen. Spørgsmålet udløste bred enighed om, at flere forskellige stemmer skal høres i kommunalpolitikken.

»Det er jo simpelt: I får dem, I stemmer på,« sagde Lars Boesen (B) med et smil. »Men vi skal inddrage borgerne meget tidligere i beslutningsprocessen – ikke bare præsentere planer, når alt er besluttet.«

Linda Frølund (Å) sagde det mere direkte: »Vi må have lidt ben i næsen på rådhuset. Der er brug for flere, der tør tage diskussionerne – også som kvinder.«

I Strib fungerer demokratiet stadig

Aftenen i Brændeskovhallen blev et øjebliksbillede af dansk lokalpolitik anno 2025: konkret, jordnær og fuld af dilemmaer.
Grøn omstilling, trafik og trivsel er ikke abstrakte temaer her – de er en del af hverdagen.

Når kandidater og borgere kan mødes på tværs af partier og holdninger, peger det mod noget sjældent i dansk politik: et lokalt demokrati, der stadig fungerer.

»Vi skal styrke den almene skole og skabe ordentlige rammer for industrien«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
»Vi skal styrke den almene skole og skabe ordentlige rammer for industrien«

Når Jakob Tønnesen stiller op til byrådet i Middelfart Kommune for Socialdemokratiet, er det med et klart fokus på folkeskolen, ungdommen og balancen mellem vækst og sammenhængskraft.

»Jeg går til valg på, at der skal være flere lærere i klasselokalet. Det er helt afgørende for, at vi kan styrke den almene skole,« siger Jakob Tønnesen.

Han trækker på sin baggrund med syv års erfaring i skolebestyrelsesarbejde og ser flere lærere som en forudsætning for at løfte folkeskolens kvalitet:

»Hvis vi fortsætter som nu, risikerer vi, at flere og flere børn får behov for specialtilbud. Det presser både skolerne fagligt og økonomisk. Vi skal tilbage til kernen – det, der sker i klasselokalet, når eleverne møder ind.«

For Tønnesen er det ikke kun et spørgsmål om flere ressourcer, men også om at turde prioritere.
»Velfærd handler i bund og grund om prioritering. Jeg vil hellere styrke ungdommen og vores skoler end udvide ældreområdet,« siger han.

Han peger på, at det lokale skoleinitiativ “Sankt Hans-forliget” – hvor der blev tilført 27 millioner kroner over tre år – har været et vigtigt skridt, men at indsatsen skal fortsætte.
»Det var et rigtig godt initiativ, men vi må ikke glemme det. Vi skal løfte skolen yderligere. Det kræver investeringer og en ny prioritering,« siger han.

Jakob Tønnesen stiller op som ny kandidat og lægger vægt på at bringe ordentlighed ind i det politiske arbejde.
»Jeg har aldrig siddet i byrådet før, men jeg tror på, at man kommer langt med ordentlighed. For mig handler det om at respektere andre og spille efter bolden – ikke efter manden. Vi skal kunne udfordre hinanden uden at blive personlige,« siger han.

Han mener, at samarbejde og respekt er en forudsætning for, at byrådet kan løse de store opgaver.
»Når vi mødes og diskuterer politik, skal vi huske, at det handler om idéer og holdninger – ikke om personer. Det er sådan, vi skaber resultater,« siger han.

Ud over skoleområdet har Tønnesen et klart blik for trafik og lokaludvikling. Som daglig pendler ser han muligheder i at styrke den kollektive transport og forbinde byerne bedre.
»Når højhastighedsbanen kommer, må vi ikke glemme den gamle bane mellem Middelfart og Odense. Den bør udvikles til en nærbane med hyppige afgange, så den fortsat binder vores byer sammen,« siger han.

Han peger på, at netop byer som Nørre Aaby, Ejby og Gelsted risikerer at tabe pusten, hvis infrastrukturen ikke prioriteres.
»Vi skal sikre, at de mindre byer fortsat er attraktive. Jeg tror på fleksible løsninger – for eksempel busser, man kan tilkalde via en app i yderområderne. Vi skal bruge teknologien til at skabe sammenhæng,« siger han.

Ordentlige rammer for industrien og grønne mellemrum

For Jakob Tønnesen hænger vækst og grøn udvikling tæt sammen. Han ser industrien som en central drivkraft i Middelfarts økonomi – men understreger, at væksten skal ske med omtanke.
»Vi skal fortsætte med at skabe ordentlige rammevilkår for industrien. Det er her, arbejdspladserne skabes. Samtidig skal vi udvikle vores byer, men uden at de vokser sammen. Vi skal bevare de grønne områder mellem byerne – det er en del af vores identitet som kommune,« siger han.

Jakob Tønnesens vision for de kommende fire år er klar: Middelfart skal fortsætte sin udvikling som en attraktiv, ansvarlig og sammenhængende kommune, hvor der både er plads til vækst, grønne løsninger og stærke velfærdsinstitutioner.
»Vi skal styrke den almene skole, skabe gode vilkår for vores industri og passe på vores grønne områder. Det handler om at skabe balance – mellem unge og ældre, mellem by og land, mellem udvikling og ansvar,« siger Jakob Tønnesen.

Fem dage før valget holder Ulrik Soll, Liberal Alliance fast i mærkesagerne

Af
Erik Schwensen
-
0
Ulrik Soll under Tv-interviewet d. 13. november 2025 om KV25
Ulrik Soll under Tv-interviewet d. 13. november 2025 om KV25

Fredericia AVISEN havde onsdag d. 13. november 2025 – fem dage før kommunalvalget – besøg af Liberal Alliances kandidat i Fredericia, Ulrik Soll. Det blev til en samtale om den politiske situation netop nu, ligesom nogle af valgkampens vigtige temaer og valgkampens sidste dage fik ord med på vejen. Nedenfor kommer et resumé af Tv-interviewet, som du kan se i sin helhed nederst i artiklen.

Liberal Alliances Ulrik Soll gør status fem dage før kommunalvalget i Fredericia. Efter fem måneder med intens valgkamp er mærkesagerne kun blevet vigtigere, og kandidaten lover fuld energi helt frem til den 18. november.

Ulrik Soll ser frem mod valgdagen i intens slutspurt

Fem måneder efter sidst at have gæstet studiet gør Liberal Alliances kandidat i Fredericia, Ulrik Soll, status på en valgkamp, der både har udfordret, udviklet og styrket ham frem mod kommunalvalget den 18. november. Og meget tyder på, at intensiteten kun stiger i de sidste dage. »Først vil jeg sige, at det er fedt at være tilbage her i studiet. Og ja, det er faktisk allerede gået fem måneder. Og det bevidner bare, at tiden flyver et sted her inden kommunalvalget,« siger Ulrik Soll.

Mere indblik og skarpere prioriteringer

Siden sidste interview den 7. maj har han både været på kurser på Christiansborg, ført en lokal valgkamp parallelt med fuldtidsarbejde og fået et markant større indblik i kommunens udfordringer. »Det jeg lægger vægt på, når jeg kigger tilbage, det er, at jeg har fået meget mere indblik i, hvad der foregår og hvad der er vigtigt i Fredericia. Og de mærkesager, jeg nævnte tidligere … jeg synes faktisk, at de er blevet endnu mere vigtige nu her.«

Hans tre centrale mærkesager er fortsat: børn og undervisning, erhverv, og integration.

Her er særligt folkeskolen en bekymring: »Jeg tror, mange af jer ved, at vi har desværre en kedelig dumpeprocent i folkeskolerne på matematik og dansk. Og det skal vi gøre noget ved, og det skal helst være i går end i dag.«

Han peger samtidig på behovet for at rumme både fagligt stærke elever og dem, der har brug for ekstra støtte – præcis som han selv oplevede det i sin skoletid.

Erhverv og integration hænger sammen

For erhvervslivet handler det om at skabe rammer, der gør Fredericia attraktiv for både virksomheder og arbejdskraft.»Hvis man har et godt erhvervsliv, så bringer det mere værdi på andre områder.«

På integrationsområdet mener Soll, at Fredericia halter. »Det faktisk viser, at omkring 61 procent af indvandrere med anden etnisk baggrund er i arbejde i Fredericia. Og jeg siger så, at det er jo kun 61 procent. Hvad med de resterende? Gør vi nok for dem?«

Han efterlyser hurtigere danskundervisning, bedre anerkendelse af udenlandske uddannelser og et kommunalt fokus på at matche talenter med relevante job.

Valgkampens sidste dage er afgørende

Når talen falder på valgkampens metoder, står budskabet klart: »Valgplakater, om man kan lide det eller ej, det virker.«

Men endnu vigtigere er mødet med borgerne: »Det, jeg tror, er det allervigtigste, Erik, det er simpelthen den der engagement med borgerne, hvor man lige får en lille snak med dem.«

De sidste dage bliver intense. »Jeg forventer, at jeg får endnu mindre søvn … og det er måske lidt alle mod alle, fordi folk vil jo gerne vise deres respektive flag.«

Et budskab om økonomisk ansvarlighed

Afslutningsvis sender han en klar opfordring til borgerne om at tænke økonomi ind i deres kryds. »Kommunens opgave er at forvalte borgernes penge og give dem en god service … Man skal bare bruge sund fornuft.«

Og skulle man møde ham i weekenden, er han nem at kende: »Hvis I har nogle spørgsmål inden valg, så kan I nok finde mig i byen herovre weekend, hvor jeg render rundt og deler flyers ud.«

Se og lyt til hele interviewet her:

Tv-interview med Ulrik Soll d. 13. november 2025 om KV25

Cecilie Roed Schultz før valget »Fredericia fortjener mere stabilitet og større tillid«

Af
Erik Schwensen
-
0

Fredericia AVISEN havde onsdag d. 12. november 2025 besøg af Enhedslistens Borgmesterkandidat i Fredericia, Cecilie Roed Schultz. Det blev til en længere samtale om mennesket og personen bag politikeren, den politiske status for hende og enhedslisten netop nu, ligesom nogle af valgkampens vigtigste temaer og enhedslistens 25 prioriteter i konstitueringsforhandlingerne fik ord med på vejen. Nedenfor kommer et fyldigt resumé af Tv-interviewet, som du kan se i sin helhed nederst i artiklen.

Enhedslistens borgmesterkandidat, Cecilie Roed Schultz, ser tilbage på en ungdom præget af uretfærdighed, politisk kamp og stærke fællesskaber. Nu går hun ind i valgkampens slutspurt med et mål om at skabe stabilitet, retfærdighed og et bredt samarbejde i Fredericia.

»Uretfærdighed driver mig« Cecilie Roed Schultz vil samle Fredericia med nye værdier


Når Cecilie Roed Schultz går ind i de sidste dage af kommunalvalgkampen i Fredericia, bærer hun en livshistorie med sig, der i høj grad forklarer hendes stærke politiske engagement. Det begyndte, fortæller hun, allerede som ung i en landsby mellem Fredericia og Vejle, hvor et skoleskift vækkede noget i hende.

»Jeg begyndte at synes, at noget var enormt uretfærdigt. Og jeg oplevede også for første gang en masse modstand fra de voksne omkring mig,« siger hun og beskriver episoder, hvor hun blandt andet blev sendt udenfor døren, fordi skolen ikke tillod politiske budskaber på tøjet.

Det blev et vendepunkt. »Derfra så tror jeg, at jeg begyndte at sætte rigtig meget spørgsmålstegn ved autoriteter i det hele taget.«

En tidlig politisk ild

På efterskolen blev den politiske ild for alvor tændt, især i forbindelse med krigen i Afghanistan og Irak. »Den største uretfærdighed i verden, tror jeg, det var jo virkelig krig. Det var så voldsomt og overvældende, at det blev jeg nødt til at involvere mig i.«

Herfra gik vejen videre til Socialistisk Ungdomsfront og senere Enhedslisten, hvor ungdomsorganisationer, møder og politisk aktivisme fyldte det meste af hendes teenagetid og ungdom.

»Jeg havde politisk møde tre aftener om ugen, og vi sluttede som regel møderne af med at gå ud og lave noget politisk aktivitet.«

Fra ungdomsaktivist til folkevalgt

Det var dog ikke planlagt, at hun skulle ende i byrådet.

»Jeg havde slet ikke set mig som sådan en politiker-type. Jeg ville bare kæmpe imod uretfærdigheden,« siger hun om sit første panelmøde, hvor hun stod over for ingen ringere end Thomas Banke. »Det var noget af en ilddåb.«

Siden blev hun valgt ind og har nu siddet i byrådet i 12 år – et arbejde, hun mærker effekten af i dag.

»Jeg kan godt se, at det arbejde, vi har gjort i 12 år i byrådet, det har gjort det, der kommer til at ske nu, muligt.«

Et stærkere Enhedslisten

Ifølge Cecilie står Enhedslisten i dag stærkere end nogensinde.

»Det er megafedt, fordi rigtig, rigtig mange bruger helt ekstremt meget tid på det her. Vi er mange, der er ved at være trætte. Men vi er også mange, der kan se, hvor meget bevægelsen har vokset sig.«

Hun er overbevist om, at partiet får en central rolle i konstitueringen efter valget. »Vi er aldrig blevet taget så alvorligt, som vi bliver nu.«

25 pejlemærker og røde linjer

Tirsdag aften – dagen før dette Tv-interview – vedtog Enhedslisten 25 pejlemærker for konstitueringsforhandlingerne. Punkterne spænder fra børneområdet til klima, sundhed, lighed og ældreområdet.

En af grænserne er dog helt tydelig:

»Det er, at vi skal have fjernet den besparelse, der er lagt ind på konkurrenceudsættelse og hjemtagelse. Vi vil ikke stå model til at skabe al den utryghed i byen.«

Finansieringen af ønskerne bliver et centralt tema, men her ser Cecilie muligheder – også selvom det ikke bliver nemt.

»Der er kun én af de 25 punkter, som er et finansieringspunkt. Det er ved at genindføre dækningsafgiften. Hvis jeg skal være ærlig, så er det der, vi tænker, at man mindst smertefuldt kan finde et meget stort beløb.«

Hun understreger samtidig, at flere forslag ikke koster andet end politisk vilje. »Mange af dem er netop et spørgsmål om, hvordan man gerne vil lave politik.«

Hvorfor borgmester?

På spørgsmålet om, hvorfor hun ønsker borgmesterposten, er svaret klart.

»Vi har aldrig set Socialdemokratiet være så svære at have samarbejde med, og samtidig også løfte borgmesteropgaven på så lavt et niveau. Vi synes simpelthen, at byen fortjener noget andet. «

Men Cecilie er ikke interesseret i magt for enhver pris. »Hvis jeg skal sidde som borgmester, så bliver det på en 14-15 mandater mindst bag mig. Ellers får vi bare endnu en skandale i Fredericia.«

Ledelsesstil og værdier

Skulle hun ende i borgmesterkontoret, vil hun tage sin flade ledelsesfilosofi med sig.

»Jeg tænker borgmester- og viseborgmesterposterne som en slags fælles ledelse. Og så vil jeg tænke alle gruppeformændene ind som næste ring i den her fælles ledelse.«

Hun gør op med kammerateri: »Jeg vil lave en konstituering, som er fordelt efter kompetencer. Vi har simpelthen ikke brug for mere kammerateri.«

En opfordring til vælgerne

Til sidst sender hun en klar opfordring til borgerne.

»Jeg synes, at det er vigtigt, at folk stemmer på en, de har tillid til. Ikke bare en, de har fået øje på her i valgkampen.«
Hun peger på behovet for gensidig tillid mellem borgere og byråd. »Tilliden skal genetableres begge veje.«

Se og lyt til hele interviewet her:

Tv-interview m. Cecilie Roed Schultz d. 12. november 2025 om sig selv og KV25

Pia Olsen Dyhr strikker politik sammen i Fredericia

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Pia Olsen Dyhr strikker politik sammen i Fredericia

SF’s formand Pia Olsen Dyhr kombinerede politik og strik, da hun gæstede Fredericia Bibliotek til arrangementet »Strik og politik«. Med kaffekopper, garnnøgler og debat om velfærd og folkeskole blev snakken både nærværende og politisk.

Det duftede af kaffe og nystrikket uld i mødelokalet på Fredericia Bibliotek, da SF’s formand Pia Olsen Dyhr torsdag eftermiddag satte sig til rette med strikketøjet. Omkring hende sad lokale borgere med pinde og masker i hænderne – klar til at tale om politik, velfærd og hverdagsliv.

Arrangementet, som bar titlen »Strik og politik«, blev arrangeret af SF Fredericia og partiets borgmesterkandidat Malene Søgaard-Andersen, der selv er en passioneret strikker.

»Pia er jo en ivrig strikker – ligesom jeg selv. Godt nok er det lidt på pause under valgkampen, for der er ikke så meget tid til det,« siger Malene Søgaard-Andersen med et smil.

Men ifølge hende handler det ikke kun om håndarbejde. Kombinationen af garn og debat giver ro og plads til fordybelse – og dermed til samtale.
»Når man strikker, så falder tempoet lidt. Der bliver tid til at tale sammen. Man kan faktisk både strikke, lytte og tale samtidig,« fortæller hun.

Når politik bliver håndgribelig

Pia Olsen Dyhr havde taget garn med – og et politisk budskab. For SF handler velfærd, trivsel og klima om at skabe konkrete resultater, som mærkes i hverdagen.

»I SF har vi en fantastisk formand, som virkelig kæmper for velfærden, klimaet og miljøet. Alle tre ting er også noget, vi i SF Fredericia har meget fokus på,« siger Malene Søgaard-Andersen.

Samtalen blandt deltagerne kom hurtigt ind på folkeskole og trivsel – et tema, som SF i Fredericia allerede har markeret sig på.
»Vi talte om prioritering af de mindste børn og om, hvordan vi kan få brudt den trivselskrise, vi ser. Her i kommunen har vi jo allerede sat ind med at sænke klasseloftet til 24 elever, og det er et skridt i den rigtige retning,« fortæller hun.

Der blev også talt om, hvordan lokale initiativer kan bære nationale værdier. SF’s model for velfærdspolitik handler om at bygge nedefra – gennem dialog, tillid og samarbejde. Og for Malene Søgaard-Andersen giver strikketøjet netop den form for nærvær, som politiske møder ofte savner.

»Når man sidder og strikker sammen, så bliver det hele lidt mere jordnært. Man snakker politik, men man gør det i øjenhøjde,« siger hun.

Både debat og broderi

Selvom titlen sagde »Strik og politik«, var der også plads til variation.
»Der var faktisk en enkelt deltager, der broderede i stedet for at strikke,« fortæller Malene Søgaard-Andersen grinende.

På bordene lå farvestrålende projekter, mens debatten bevægede sig fra velfærdspolitik til klima og daginstitutioner. De fleste af deltagerne var lokale borgere, som ikke nødvendigvis var medlemmer af SF.

»Det er vigtigt for os, at alle kan være med. Man behøver ikke at have sort bælte i strik for at deltage – og man behøver heller ikke at være medlem af SF. Det handler om samtalen,« siger hun.

Der blev serveret kaffe, te og lidt sødt, og stemningen var uformel. Alligevel blev der diskuteret med alvor, især når samtalen faldt på de udfordringer, som mange folkeskoler står over for.

Når politik folder sig ud i hverdagen

»Det, der gør SF stærk, er, at vi insisterer på, at politik skal kunne mærkes i hverdagen – også i kommunerne. Pia taler jo både om det store og det nære. Det gør en forskel,« siger Malene Søgaard-Andersen.

For hende handler mødet også om at vise, at politik ikke kun er noget, der foregår på rådhuse og i byrådssale.
»Vi skal turde tænke politik som noget, man kan tage med ind i de fællesskaber, folk allerede er en del af. Det er der, vi virkelig rykker noget,« siger hun.

Politik bliver nærværende

SF’s »Strik og politik«-koncept har tidligere været brugt flere steder i landet – som en måde at skabe uformelle møder mellem borgere og politikere. I Fredericia ser det ud til at have ramt en nerve: lokalt engagement koblet med nationale værdier.

I en tid, hvor vælgere ofte oplever politik som fjern og kompleks, søger SF at gøre samtalen håndgribelig.
Som Pia Olsen Dyhr selv udtrykker det: »Hvad er bedre end strik og politik? Næsten ingenting.«

Nangiyalay Azizullah vil skabe gode rammer for Fredericias børn

Af
Janus Bang
-
0
Nangiyalay Azizullah vil skabe gode rammer for Fredericias børn

Når vælgerne i Fredericia går til stemmeurnerne den 18. november 2025, står et nyt navn på stemmesedlen: Nangiyalay Azizullah. Den 38-årige kandidat, som de fleste kalder Nanki, har boet i Fredericia siden 2007 og melder sig nu klar til at tage del i byens politiske liv.

»Jeg vil gerne være en del af lokalsamfundet og bidrage så meget som jeg kan. Jeg synes, det er godt at have indflydelse der, hvor man bor. Og jeg vil gerne være med i et parti, hvor hjertet sidder det rigtige sted. Et parti, hvor man mener, hvad man siger,« fortæller han.

Azizullah, der beskriver sig selv som familiefar og samfundsengageret, peger især på børneområdet som sit vigtigste mærkesag.

»Efter jeg fik små børn, er jeg begyndt at gå meget op i børnehaver og skoler. Børnene skal have det godt, for det er der, livet og udviklingen begynder,« siger han.

Han mener, at Fredericia skal være en by, hvor børn og familier trives — og hvor der samtidig er liv i gaderne.

»Jeg kan godt lide Fredericia, som det er – en stille og rolig familieby. Men jeg kunne godt tænke mig lidt mere liv i Gågaden, flere sommerfester og koncerter. Det giver et bedre sammenhold,« siger han med et smil.

Når samtalen falder på kommunens børne- og ungepolitik, bliver han alvorlig.

»Flere bør gå ind og hjælpe de børn, der har brug for hjælp, så ingen bliver glemt. Hvis livet starter godt, går det også godt videre,« siger han.

For Azizullah handler det ikke kun om børnene, men også om de voksne omkring dem.

»Der skal ikke være nedskæringer i børnehaverne. Pædagogerne skal have et godt arbejdsmiljø og gode lokaler. Hvis pædagogerne har det godt, har børnene det godt – og så har forældrene det også godt derhjemme,« siger han.

Nangiyalay Azizullah stiller op for et parti, der – som han siger – »har hjertet på rette sted«. Med sit kandidatur håber han at kunne give noget tilbage til den by, han har kaldt hjem i snart to årtier.

1...262263264...1.985Side 263 af 1.985
Flere narkosigtelser og tyverier præger døgnrapporten på Fyn

Flere narkosigtelser og tyverier præger døgnrapporten på Fyn

Mille Dyhrberg - 0
KRIMI. Fyns Politi har haft travlt med en række sager rundt på Fyn, hvor især narkokørsel og tyverier fylder i døgnrapporten. I Faaborg blev en...
Indbrud endte med tyveri af elektronik

Indbrud endte med tyveri af elektronik

Energinet erkender: Hvert femte projekt er forsinket af egne fejl

Energinet erkender: Hvert femte projekt er forsinket af egne fejl

Ugens Emmy: Hans Erik Brønserud

Ugens Emmy: Hans Erik Brønserud

Teaterforeningen Lillebælt løfter sløret for ny sæson

Teaterforeningen Lillebælt løfter sløret for ny sæson