4.9 C
Copenhagen
søndag 21. december 2025

Kaos på stadion: Hvorfor er stadion ikke færdigt til tiden?

0

Stadion skulle udvides straks, og man valgte at betale ekstra – var det ikke omkring seks millioner kroner? – for at kunne blive klar til sæsonstart med plads til 10.000 tilskuere. Der blev endda arbejdet i toholdsskift.

Alligevel var stadion ikke klar til sæsonstarten, hvilket vi tydeligt kunne se den 20. juli 2025. Bør det ikke udløse dagbøder?

Nu er der udsolgt til kampen på fredag, hvilket betyder, at kun 6.500 tilskuere kan lukkes ind. Direktør Stig Pedersen har endda udtalt, at man ikke engang er halvvejs med arbejdet.

Det virker særligt uforståeligt, når klubben allerede den 29. juli meldte udsolgt på deres hjemmeside. Det er da dobbelt ærgerligt, at stadion endnu kun kan rumme cirka 6.500 tilskuere. Det betyder jo manglende entréindtægter og tabt salg – hvem tager ansvar for dette?

Der er blevet brugt betydelige midler for at få stadion klar til den 20. juli, men hvad har det hjulpet, når det tydeligvis ikke lykkedes?

Og nu kan man så igen købe billetter, eller hvad?

Det er hverken særlig tilskuervenligt eller salgsfremmende.

Fredericia HK fik hård håndboldlektion af CL-mestre

0
Fredericia HK fik hård håndboldlektion af CL-mestre

SPORT. Fredericia HK fik onsdag aften en særdeles hård test i sæsonens første træningskamp mod de tyske Champions League-vindere fra SC Magdeburg. Det endte med et klart nederlag på 44-32 i tyske Ilsenburg.

FHK kom ellers fint ud og fulgtes tæt med det stjernespækkede tyske mandskab, hvor især Jonas Kruse viste imponerende takter i angrebet. Men efter 14 minutter missede Martin Bisgaard en afgørende mulighed ved stillingen 9-9, og straks efter overtog Magdeburg initiativet med to hurtige scoringer til 11-9.

Fredericia kæmpede flot videre, og især unge Malthe Hejsel viste lovende takter i første halvleg. Efter 27 minutter begyndte forskellen dog at vise sig, da SCM trak fra til 20-15. Inden pausen fik Jonas Kruse dog publikum op af stolene med et spektakulært mål efter en fremragende aflevering fra Anders Kragh Martinusen, hvilket gav pauseføringen på 21-17 til hjemmeholdet.

I anden halvleg blev forskellen på holdene tydeligere. Magdeburg skruede op for tempoet og udnyttede ubarmhjertigt Fredericia HK’s fejl og boldtab. Trods enkelte gode momenter fra især Jonas Kruse, der nærmest egenhændigt holdt liv i FHK-offensiven med flere vilde scoringer, blev forskellen bare større og større.

Efter 38 minutter var hjemmeholdet allerede stukket af med en seksmålsføring.

Fredericia HK forsøgte at gå offensivt til værks med 7-mod-6, men det udnyttede tyskerne med kynisk effektivitet. Fejlafleveringer kostede dyrt, og med ti minutter tilbage af opgøret var kampen reelt afgjort, da Magdeburg bragte sig på 40-30.

Til sidst endte kampen 44-32 i tysk favør.

En hård start på sæsonforberedelserne for Gudmundur Gudmundssons tropper, omend modstanderen i dag var verdensklasse.

Fredericias Skyggebørn – et mareridt fra virkeligheden.

0
Fredericias Skyggebørn – et mareridt fra virkeligheden.

Kender du den afskyelige følelse, der sidder knugende i mellemgulvet – angsten – frygten – som bare ikke vil slippe sit tag?

I skrivende stund sidder den afskyelige følelse stadig i mig, efter nattens uhyggelige mareridt. Et mareridt, hvor jeg løber grædende og fortvivlet rundt, blandt hvidklædte mennesker jeg aldrig har set før, for at finde min familie. Og uanset, hvem jeg spørger om hjælp med at finde dem, er svaret ”Det skal nok gå – vi ved, det er dét bedste for dig, uden din familie.”

Angsten stiger, uvisheden banker med tunge hjerteslag! Et mareridt i bedste stil med fortællingen om den unge Edwin i Kenneth Bøgh Andersens roman De Hvide Mænd. For han ved, hvis det hele ikke er helt perfekt, så er konsekvensen at De Hvide Mænd kommer … og tar’ én…

Skønt min familie sidder ude i haven nu, i virkeligheden, og det hele blot var et mareridt for mig – SÅ ER MARERIDTET VIRKELIGHED, FOR MANGE BØRN OG UNGE, OG DERES FAMILIE I FREDERICIA KOMMUNE.

Fredericia Kommune har drønende travlt i familieafdelingen – med at tvangsanbringe børn og unge på stribe. Det siger lige ”HAPS – HAPS – HAPS –” og WUPTI, så er problemet løst med en tvangsanbringelse. Efterfølgende klapper de hinanden på skuldrene i anerkendelse af, at netop familieafdelingen gør noget godt for børn og unge i Fredericia. Og derpå vasker de yderligere deres hænder i bagvaskelse af forældrene til de tvangsanbragte børn og unge. Dette i form af uigennemsigtig sagsbehandling, subjektive bias, manipulation, lemfældig tilgang til retssikkerheden og ved at skjule, ændre og forvrænge faktuelle oplysninger.

Kan det nu også være sandt? Svaret er JA!

Faktuelt er Fredericia Kommunes familieafdeling ”en synkende skude” med ”systematisk svigt og manglende ansvar”, som Poul Rand udtrykker i sit indlæg den 27. juli i år. Han skriver ligeledes; ”(…) Familieafdelingen i Fredericia har brug for en grundig oprydning. (…) tage både politisk og fagligt ansvar kan man skabe en ny start, hvor børnene og familierne igen er i centrum. Borgere og skatteydere i Fredericia har krav på et system, der fungerer (…)”. Det kan jeg kun være enig i!

Jeg forstår så sandeligt godt, Fredericia Kommunes familieafdeling er på totalt overarbejde, som Helene Lykke nævner i sit læserbrev 18. juli i år ”Når medarbejdere i Fredericia Kommunes familieafdeling græder på jobbet, over 10% er sygemeldte og én må til hjertelæge – ja, så er der ikke bare tale om et dårligt arbejdsmiljø, men derimod om et system i forfald. (…) Et nyligt strakspåbud fra Arbejdstilsynet slår fast, at arbejdsmængden og tidspresset i familieafdelingen er direkte sundhedsskadeligt… (…) Og hvordan i alverden skal medarbejderne kunne hjælpe udsatte børn og familier, når de selv er ved at knække?”.

Det jeg hæfter mig ved, er ”et system i forfald” og ”arbejdsmængden og tidspresset i familieafdelingen” – hvilket siger mig, at familieafdelingens ressourceallokering halter gevaldigt. Og her taler jeg ikke om økonomisk ressource; for med et budget for 2025, der når historiske højder med et trecifret million beløb, må der være tale om en allokering, der skal efterses i sømmene.

Det er min opfattelse, at dér, hvor det halter allermest i familieafdelingen, er troen på og forventningen til, at sagsbehandlere har kompetence og indgående viden om børn og unges psykiske, sociale og udviklingsmæssige aspekter. Det har de ikke! Og det er ej heller dét, de er uddannet til. Så man skulle jo synes, at der i alle børnesager i familieafdelingen er en børnesagkyndig med ind over i sagsbehandlingen, førend sagsbehandlere går med en tvangsanbringelse. Det er der ikke!

Ud fra de børnesager jeg har kendskab til i familieafdelingen, er der mange afgørelser, møder og ugennemtænkte indsatser, der er overflødige; som absolut ikke giver mening og ikke tilfører værdi til barnets, den unges, trivsel eller deres familier. Og her er tale om helt almindelige familier som min, din, hr og fru Danmarks. Det er ressourcespild – på tid, arbejdsmængde og skatteydernes penge.

Dertil kommer den største overflødige indsats i familieafdelingen; de mange lemfældige tvangsanbringelser. Og først her; ved Børne- og Ungeudvalgsmødet, hvor den endelige beslutning om tvangsanbringelse tages; en beslutning, som egentlig allerede er taget forinden, først her sidder der to børnesagkyndige med ved bordet. Først her skal de børnesagkyndige vurdere om barnets eller den unges udfordringer er så grelle, at forældrene ikke kan varetage den opgave, at en tvangsanbringelse er nødvendigt. Dette helt uden kendskab til barnet/den unge og helt uden at have mødt barnet/den unge overhovedet. De har blot skimtet sagens dokumenter, som kan indeholde op til trecifret sideantal.

De børnesagkyndige stoler troskyldigt på sagens rigtighed. Det svarer til at underskrive en lånekontrakt, uden at læse det, der står skrevet med småt! Disse lemfældige tvangsanbringelser øger blot arbejdsbyrden i familieafdelingen og den økonomiske byrde i kommunen, uden nogen effekt og målopnåelse for vores børn og unge i Fredericia. Så ja, det er et mareridt i virkeligheden – i Fredericia!

Professor emeritus i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen og lektor emeritus i sociologi Morten Ejrnæs appellerer i et debatindlæg, fra 2021 om, at vi (samfundet, red.) ikke må ”lade de groveste sager sætte dagsordenen for hele vores indsats over for børn, der har vanskeligheder. Nogle anbringelser er nødvendige, men forskningen viser, at de fleste har bedre af at blive støttet hjemme”.

Herrerne henviser i indlægget til en svensk undersøgelse fra 2020 foretaget af Bo Vinnerljung, professor i socialt arbejde ved Stockholms Universitet, hvor ”resultaterne er overordentlig relevante til at belyse spørgsmålet, om flere anbringelser i en nordisk kontekst vil gavne børnene. Resultaterne af undersøgelsen viser, at børn, der bliver anbragt, ikke får et bedre liv som voksne end deres søskende, der forbliver i eget hjem. Tværtimod: de begår og forsøger hyppigere selvmord, får hyppigere invalidepension, har som gruppe højere dødelighed, er sjældnere i beskæftigelse og er hyppigere afhængige af sociale ydelser. Kort sagt: De anbragte børn fik et dårligere liv end deres hjemmeboende søskende.”

Bo Vinnerljungs undersøgelse begrunder nemlig ovenstående resultat med; ”resultaterne er nemlig en eklatant tydeliggørelse af, at det er forkert at antage, at det altid er forældrenes omsorgssvigt, som er grunden til børnenes problemer, hvilket netop er regeringens hovedantagelse (iht. ny Barnets Lov 2024, red.). Undersøgelsen viser jo, at forældrene er i stand til at varetage omsorgen for de ikke anbragte børn, således at de klarer sig bedre end deres anbragte søskende. Derfor er det helt skævt, når regeringen foreslår (…) anbringelse af et barn (…). Det stigmatiserer forældrene, selv om der kan være mange grunde til, at et barn eller en ung anbringes, der ikke skyldes forældrene, som for eksempel psykisk sårbarhed, problemer i skolen eller problemer med relationerne til jævnaldrende”.

Så … alt imens ”et system i forfald” fortsætter, og der foretages ”en grundig oprydning” i familieafdelingen, bliver der fortsat tvangsanbragt børn og unge i Fredericia Kommune på tarveligste vis, på blind troskyldighed og på udokumenteret forskningsgrundlag.

Det forlænger blot virkelighedens mareridt for de børn og unge, der allerede er blevet revet væk fra deres familie. De børn og unge løber, i skrivende stund, grædende og fortvivlet rundt; blandt mennesker de ikke kender; blandt mennesker de ingen relation har til; blandt mennesker, der ikke instinktivt har kærlighed til dem – børnene løber rundt blandt hvidklædte, forlorne mennesker, som i roman De Hvide Mænd – kun med ét inderligt håb om, snart at vågne op fra mareridtet, og vide, de er i tryg favn hjemme hos deres egen familie igen.

Redningshelikopter i aktion ved Middelfart – tom jolle satte alarmen i gang

0
Redningshelikopter i aktion ved Middelfart – tom jolle satte alarmen i gang

KRIMI. Flere personer reagerede onsdag eftermiddag, da en redningshelikopter i længere tid fløj lavt over farvandet mellem Middelfart og Fænø. Helikopteren, der kunne ses og høres fra flere steder i byen, fik mange forbipasserende til at stoppe op.

Avisen modtog i løbet af eftermiddagen flere henvendelser fra vidner, der havde observeret både helikopteren og redningsmandskabets tilstedeværelse langs kysten. Den omfattende aktivitet vakte yderligere opmærksomhed blandt personer i området.

Hos Fyns Politi oplyser vagtchef Milan Holck, at der ganske rigtigt har været iværksat en redningsaktion i området. Indsatsen blev dog hurtigt afblæst igen, efter at det stod klart, at der ikke var personer i nød. Det viste sig i stedet at være en tom jolle, som havde revet sig løs fra sin fortøjning og drev rundt på vandet.

Ejeren af båden blev kort efter kontaktet af politiet, og der er nu styr på situationen, oplyser vagtchefen. Ingen personer kom altså til skade ved episoden.

112-dag er snart tilbage: Brandmanden Andreas vil give Middelfart tryghed helt tæt på

0
112-dag er snart tilbage: Brandmanden Andreas vil give Middelfart tryghed helt tæt på

EVENTS. Når brandfolkene fra TrekantBrand i Middelfart normalt suser gennem byen med blå blink og sirener, er det ofte med alvoren tæt på. Men én gang om året skiftes udrykningen ud med brede smil, åbne brandbiler og en invitation til hele byen. Sådan bliver det også i år, når 112-dagen vender tilbage med alt, hvad redningskorpset har at byde på af sjov, læring og tryghed.

På brandstationen på Mandal Allé har 112-dagen gennem årene udviklet sig til at være en af årets helt store familiebegivenheder. Lørdag den 6. september gentager succesen sig igen med masser af aktiviteter, der både kan få børnenes øjne til at lyse og måske endda inspirere nogle af de voksne til at overveje en karriere inden for beredskabet.

34-årige Andreas Hansen, der er deltidsbrandmand og deltidsholdleder, er en af dem, der står bag arrangementet. For ham, der selv kommer fra en familie, hvor brandmandsfaget ligger dybt i blodet, er det en helt særlig dag, som handler om meget mere end bare underholdning.

»Det er en festlig tradition, som vi har kørt i mange år. Vi gør det først og fremmest for at åbne op for civilbefolkningen, så de kan få et blik ind i vores verden,« fortæller han og fortsætter:

»Mange har jo nok set os komme kørende med fuld fart gennem byen og tænkt, hvad der mon sker. Nu kan de møde os stille og roligt, se hvad vi laver, og få lov til at prøve tingene helt tæt på. Vi elsker virkelig at vise vores arbejde frem, især for børnene og de voksne, der også stadig har barnet gemt i sig.«

En dag fuld af overraskelser

Hvad der præcist er på programmet til dette års 112-dag, vil Andreas ikke afsløre helt endnu. Men sikkert er det, at dagen som altid vil byde på en række spændende demonstrationer, aktiviteter og oplevelser for hele familien. Besøgende kan regne med at se både brandfolk, ambulancer og vejhjælp i aktion, ligesom der også vil være mulighed for at prøve forskellige ting med egne hænder.

For Andreas selv handler det især om glæden ved at se begejstringen hos de besøgende, når de kommer helt tæt på beredskabets udstyr og køretøjer.

»Det hele er fedt at vise frem, og vi bruger meget tid på at gøre det godt hvert år. Bare det at børnene kan komme helt tæt på brandbilerne og vores grej, mærke det i hænderne og få en helt anderledes oplevelse af brandvæsenet, det betyder virkelig meget. Det er noget af det, jeg personligt glæder mig allermest til hvert år,« siger han.

Fra sidste års populære 112-dag i Middelfart, hvor brandfolkene demonstrerede, hvordan man sikkert slukker en oliebrand. I år lover Andreas Hansen, at der igen vil være masser af spændende demonstrationer og aktiviteter for hele familien.

Men dagen handler ikke kun om oplevelserne. Andreas understreger, at arrangementet også spiller en vigtig rolle i at nedbryde nogle af de myter, der kan opstå omkring brandvæsenets arbejde. Han håber især, at dagen kan efterlade et varigt indtryk hos børnene, så de føler sig trygge, hvis de en dag pludselig står ansigt til ansigt med brandfolkene i en alvorlig situation.

»Vi vil rigtig gerne have, at folk går hjem med en følelse af tryghed omkring os. Måske vil børnene opleve det som mindre skræmmende, hvis vi en dag kommer ud og hjælper dem i en virkelig nødsituation. Hvis vi samtidig kan inspirere de voksne til at blive brandfolk, så er det jo også fantastisk,« forklarer han.

Netop muligheden for at vække interessen hos nye kollegaer er en vigtig sidegevinst ved 112-dagen, som brandstationen hvert år oplever en stigende interesse omkring.

»Vi håber selvfølgelig, at nogen går fra dagen og tænker, at det at være brandmand måske kunne være noget for dem. Om det sker i år eller først om et år eller to, det er ikke afgørende. Bare vi tænder en gnist hos nogen, så har dagen virkelig været en succes.«

At blive brandmand er noget, Andreas også selv har reflekteret meget over. For ham handler jobbet om langt mere end blå blink, sirener og action. Det handler om et særligt fællesskab og ikke mindst om at gøre en konkret forskel for andre mennesker.

»Jeg tror faktisk, det gælder for alle brandfolk, at vi først og fremmest drives af lysten til at hjælpe dem, der virkelig har brug for os. At kunne gøre en reel forskel i andre menneskers liv er utroligt motiverende,« siger han begejstret.

Og lige fællesskabet på stationen er noget, Andreas fremhæver som helt særligt.

»Det fællesskab, vi har på stationen, er helt unikt. Vi står sammen både i svære situationer, hvor vi virkelig har brug for at stole på hinanden, men også i hverdagene, hvor vi har det sjovt og passer godt på hinanden. Som holdleder nyder jeg især at tage ansvar for mine kollegaer og træffe hurtige beslutninger, når vi står midt i en kritisk situation. Det kræver både overblik, ro og tillid, og det er en rolle, jeg virkelig værdsætter,« forklarer Andreas.

Invitation til lokalsamfundet

112-dagen handler altså i bund og grund om at bringe redningsberedskabet og borgerne tættere på hinanden. For Andreas er det vigtigt, at alle i Middelfart føler sig trygge ved at have et brandvæsen, der altid er klar til at hjælpe.

»Vi vil gerne vise, at vi er helt almindelige mennesker. Vi er ikke farlige, og vores job er heller ikke så farligt, som mange måske tror. Vi er her for jer, og det håber jeg, folk virkelig mærker, når de besøger os,« afslutter han.

Så når portene til stationen på Mandal Allé åbnes op, er det ikke bare en dag med oplevelser, men også en invitation til et fællesskab, hvor hele Middelfart får mulighed for at se, mærke og opleve beredskabets arbejde helt tæt på. Og måske bliver det startskuddet for nogle nye brandfolk blandt byens borgere.

Kirsten Hassing Nielsen advarer om skråplan: Debatten om betalingslæger handler om fundamentale velfærdsværdier

0
Kirsten Hassing Nielsen advarer om skråplan: Debatten om betalingslæger handler om fundamentale velfærdsværdier

POLITIK. Når danske borgere besøger deres praktiserende læge, sker det normalt uden, at der direkte skal penge op af lommen. Princippet om fri og lige adgang til sundhedsydelser er nemlig en af hjørnestenene i den danske velfærdsmodel. Men dette princip er nu kommet under debat, efter at et netværk af lægehuse under navnet »Lægerne Danmark« nogle steder i landet – heriblandt i Esbjerg – har åbnet op for, at patienter mod betaling kan få adgang til hurtigere lægetider samme dag. Her tilbydes patienter konsultationer uden ventetid mod en betaling på op mod 750 kroner per konsultation.

Det har medført en debat, der rækker langt ud over lokalområdet. Flere steder i landet har praksissen skabt både forundring og bekymring, og kritikken handler især om, hvorvidt ordningen risikerer at skabe en forskel mellem patienter med økonomiske ressourcer og patienter uden. En af dem, der er stærkt bekymret over udviklingen, er den konservative byrådspolitiker fra Fredericia, Kirsten Hassing Nielsen, der samtidig er kandidat til regionsrådet. Hun rejste selv debatten med et opslag på sin Facebook-profil, hvor hun skrev, at betaling for almindelige lægekonsultationer risikerer at føre det danske velfærdssystem ud på et »skråplan«.

»Jeg synes først og fremmest, at det underminerer hele tanken med vores velfærdssystem,« siger Kirsten Hassing Nielsen og fortsætter:

»Velfærdssystemet er bygget op omkring idéen om fri og lige adgang til alle. Når praktiserende læger tilbyder konsultationer mod betaling, risikerer vi at blande interesser og ansvar sammen på en uhensigtsmæssig måde. Det kan føre til, at lægerne begynder at prioritere patienter, der betaler ekstra.«

Hun ser især en konkret risiko for, at økonomiske interesser kan komme til at veje tungere end lægernes offentlige forpligtelser. Ifølge Kirsten Hassing kan denne praksis føre til en situation, hvor patienter, der kan betale, vil modtage mere attraktive tider end dem, der ikke har mulighed for at lægge penge på bordet.

»Hvis læger får blod på tanden og tilbyder konsultationer mod betaling, kunne man forestille sig, at patienter med penge får mere attraktive tider eller kommer hurtigere til. Det ville være et skred væk fra princippet om, at alle har lige adgang til sundhedsydelser,« forklarer hun.

Kirsten Hassings bekymring handler derfor ikke alene om lægernes praksis isoleret set, men om at sætte et bredere perspektiv på problemstillingen. Ifølge politikeren er det vigtigt at være opmærksom på den grundlæggende problematik – sammenblandingen mellem offentlige forpligtelser og private interesser – som potentielt kan opstå på flere af velfærdssamfundets områder.

For at gøre det tydeligt, hvordan interessekonflikter kan opstå, nævner hun folkeskolen som et eksempel. Folkeskolen bygger, ligesom sundhedsvæsenet, på princippet om lige adgang og offentlig finansiering. Her peger Kirsten Hassing på, at der kunne opstå uklarheder, hvis en lærer eksempelvis begyndte at tilbyde privat ekstraundervisning ved siden af sit offentlige job.

»Så ville man hurtigt stå i en situation, hvor det blev svært at skelne mellem det offentlige ansvar og private interesser,« siger byrådspolitikeren og fortsætter:

»De ansatte i det offentlige har jo netop en kerneopgave, som består i at betjene alle borgere lige og på offentlige vilkår. Hvis den opgave begynder at overlappe med private tilbud, risikerer vi en situation, hvor interessen og fokus flytter sig fra det offentlige ansvar til en privat økonomisk gevinst.«

Hun henviser i den forbindelse til debatter, der tidligere har udspillet sig i andre sektorer, eksempelvis retssystemet, hvor ansatte dommere har haft private bijob sideløbende med deres offentlige hverv. Også her opstod en offentlig debat omkring, hvordan man sikrer en klar skillelinje mellem offentlig opgavevaretagelse og private interesser. Kirsten Hassing mener derfor, at det er afgørende, at politikere tidligt sætter grænser for, hvor sammenblandingen mellem offentlige og private aktiviteter skal gå.

»Hvis ikke vi sætter tydelige rammer, risikerer vi en situation, hvor princippet om, at det offentlige tilbud altid er ligeværdigt, kommer under pres,« siger hun.

Debatten om lægernes mulighed for at tilbyde betalte konsultationer er da også allerede nået til et politisk niveau, hvor både regioner og Folketinget forventes at tage sagen op til nærmere diskussion. Region Syddanmark har allerede meldt ud, at man vil undersøge, om praksissen overhovedet er i overensstemmelse med gældende regler for praktiserende læger.

Ifølge Kirsten Hassing Nielsen skal en dialog med lægernes organisationer ligeledes være et naturligt første skridt.

»Som jeg forstår det, er sagen allerede bragt videre til regionerne, og der skal sandsynligvis være en dialog med organisationer som eksempelvis Lægerne Danmark. Og hvis det viser sig nødvendigt, kan det jo også blive relevant at se på lovgivningen,« siger Kirsten Hassing Nielsen, som understreger, at hun ikke har indsigt i den konkrete politiske proces, men mener, at der bør handles hurtigt for at undgå, at praksissen breder sig yderligere.

Den konservative politiker advarer samtidig mod, hvad hun betegner som en potentiel opdeling af det danske sundhedsvæsen i et »A- og et B-hold«, hvor patienternes økonomiske ressourcer i højere grad kan blive afgørende for den behandling, de får.

»Hvis patienter med bedre økonomiske ressourcer kan komme foran i køen, underminerer vi det grundlæggende princip om, at sundhedsvæsenet skal være lige tilgængeligt for alle. Jeg ved godt, der allerede findes ordninger via arbejdspladser og lignende, men det her ville være et langt større skred,« lyder hendes bekymring.

Men hvor Kirsten Hassing tydeligt fremhæver risikoen ved at lade pengepungen afgøre, hvem der får hurtig adgang til lægehjælp, anerkender hun samtidig, at sagen ikke kun er sort og hvid. Hun ser også nuancerne i modargumenterne, der handler om, at betaling for hurtigere lægetider kan være en ekstra mulighed for nogle patienter, uden nødvendigvis at påvirke det offentlige tilbud.

For hende er grænsen dog allerede passeret. Det afgørende spørgsmål er derfor, hvordan man fremover kan garantere, at betalingsordninger ved siden af det offentlige tilbud ikke yderligere skubber til det fundamentale princip om lighed i sundhedssystemet.

»Det kan godt være, det ikke direkte påvirker det offentlige tilbud lige nu, men hvordan sikrer vi os, at det ikke sker senere? Mit problem er, at hele idéen om et velfærdssamfund netop handler om, at adgangen skal være uafhængig af penge og fri for alle,« siger Kirsten Hassing Nielsen.

Hun beskriver sit eget politiske ståsted som konservativ med en grundlæggende respekt for individets frihed til at vælge, også når det gælder private sundhedstilbud. Kirsten Hassing understreger imens, at der i denne sag findes en afgørende forskel mellem frit valg og et offentligt system, hvor alle skal behandles ens.

»Jeg går generelt ind for det frie valg, og at man skal have mulighed for at søge hjælp der, hvor man ønsker det. Men her taler vi om en etableret offentlig ordning med praktiserende læger, og det er noget andet. Jeg ser en risiko for sammenblanding, som jeg mener, vi bør undgå,« siger hun.

Det er da også hensynet til denne balance mellem individets frihed og princippet om lige adgang, der har fået Kirsten Hassing til at gøre debatten om betalte lægekonsultationer til et af sine kerneområder frem mod regionsrådsvalget. For hende handler det ikke alene om en enkeltstående diskussion, men om en bredere samtale om, hvordan man politisk bedst sikrer, at velfærdssamfundets fundament fortsat hviler solidt på princippet om lige adgang.

Som kandidat til regionsrådet lover hun derfor at følge udviklingen tæt og sætte emnet højt på dagsordenen. Hun ønsker blandt andet at man kunne indlede en dialog med centrale aktører inden for sundhedsområdet, herunder patientforeninger og de faglige organisationer. Formålet med dialogen er ifølge politikeren klart; den skal sikre, at princippet om lige adgang bliver styrket og ikke svækket i fremtidens sundhedsvæsen.

»Jeg tror, vi skal have en fælles drøftelse af, hvordan vi fortsat kan sikre en lige adgang til sundheden. Vi skal undgå at skabe unødvendige barrierer for dem, der har færre ressourcer,« siger Kirsten Hassing.

Ifølge hende er det især vigtigt, at alle aktører – fra læger til politikere og patientforeninger – bidrager med perspektiver, som kan være med til at sikre et robust og ensartet offentligt sundhedstilbud, der fortsat bygger på princippet om lige adgang til hjælp, uanset økonomisk baggrund.

»Der er stadig meget at gøre, og der ligger også et fælles ansvar hos os som politikere for at skabe dialogen med dem, der kender problemerne bedst. Det handler både om at forstå deres perspektiver, men også om at gøre det klart, hvor vi politisk ønsker at trække linjerne,« lyder det fra den konservative politiker.

En afsluttende central pointe for hende er, at den nuværende betalingsordning, som nogle læger betegner som et supplement, efter hendes mening er en fejlfortolkning af situationen. For Kirsten Hassing Nielsen handler det om at sikre, at offentlige og private tilbud klart og tydeligt bliver adskilt.

»Jeg mener ikke, at betalte konsultationer kan betegnes som et supplement. For mig at se handler det om at holde tingene adskilt. Det her er noget helt andet, og det skal holdes helt klart adskilt fra det offentlige tilbud,« siger hun og understreger, at hun vil arbejde aktivt for at få trukket denne grænse endnu skarpere op.

Kirsten Hassing Nielsen ser således debatten som et spørgsmål om mere end konsultationspriser og ventetider. Hun ser det som et spørgsmål om selve det værdimæssige fundament under det danske sundhedsvæsen. Det handler, ifølge hende, om hvorvidt lighedsprincippet kan opretholdes i en fremtid, hvor både økonomi og forventninger til sundhedssystemet er under konstant forandring.

Retten sender 47-årig i surrogat efter trusler mod offentlig myndighed

0
Retten sender 47-årig i surrogat efter trusler mod offentlig myndighed

KRIMI. Den 47-årige mand, der tirsdag blev anholdt på Norgesvej i Kolding efter en større politiaktion, er onsdag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i surrogat i fire uger. Det oplyser Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X.

»Retten har afgjort, at den 47-årige mand skal varetægtsfængsles i surrogat i fire uger. Manden tog forbehold for at kære afgørelsen,« skriver politiet.

Manden blev anholdt tirsdag eftermiddag efter at have fremsat trusler mod en offentlig myndighed. Anholdelsen skete efter en anmeldelse fra Kolding Kommune, der modtog truslerne under en telefonsamtale tidligere på dagen.

Onsdag blev den 47-årige fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding, hvor han blev sigtet efter straffelovens § 266, der vedrører trusler mod offentlige myndigheder.

Politiet har siden anholdelsen haft en mobil politistation til stede i lokalområdet for at skabe tryghed blandt beboerne. Det er endnu uvist, om manden vælger at kære rettens afgørelse. Efterforskningen fortsætter.

34-årig fredericianer fængslet efter sigtelse for voldtægt

0
34-årig fredericianer fængslet efter sigtelse for voldtægt

KRIMI. En 34-årig mand fra Fredericia blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding, hvor han var sigtet for at have overtrådt straffelovens § 216 om voldtægt.

Grundlovsforhøret fandt sted klokken 11.00, og Sydøstjyllands Politi oplyste tidligere på dagen, at anklagemyndigheden ville anmode om dørlukning af hensyn til efterforskningen. Det ønske blev efterkommet, og retsmødet foregik således uden adgang for offentlighed og presse.

Onsdag eftermiddag har Sydøstjyllands Politi oplyst resultatet af grundlovsforhøret på det sociale medie X.

»Retten afgjorde, at den 34-årige mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger. Der blev nedlagt navneforbud. Grundlovsforhøret fandt sted for lukkede døre,« skriver Sydøstjyllands Politi.

På grund af dørlukningen og navneforbuddet er der ingen yderligere oplysninger om selve sagen eller om, hvordan manden forholder sig til sigtelsen.

Politiet fortsætter efterforskningen af sagen i den kommende tid.

Slut med mini-shampoo: Nu kan du snart tage store flasker med ombord

0
Slut med mini-shampoo: Nu kan du snart tage store flasker med ombord

REJSER. Snart slipper du for at stå og kæmpe med at presse shampoo, parfume og håndsprit ned i små plastikposer i lufthavnen.

Fra næste gang du rejser ud af Billund Airport, må du nemlig tage beholdere med op til to liter væske med gennem sikkerhedskontrollen. Det oplyser lufthavnen til Ritzau.

Den nye regel kommer efter, at Billund Airport som den første lufthavn i Danmark har fået godkendt nye 3D-scannere, der benytter CT-teknologi.

»Vi har fået grønt lys, så det er et spørgsmål om kort tid. Når vi har fået opdateret den påkrævede software, meddeler vi Trafikstyrelsen det, og så kan det blive sat i gang,« siger Henrik Kristiansen, sikkerhedschef i Billund Airport til Ritzau.

Lufthavnen har i det seneste halve år testet de avancerede scannere, som betyder, at rejsende heller ikke længere skal tage elektronik ud af taskerne, inden de sendes gennem scanneren.

Københavns Lufthavn er næste lufthavn i rækken til at få godkendt de nye 3D-scannere, fortæller kommunikationschef Lise Agerley Kürstein.

»Det er forhåbentlig vores tur næste gang. Vi regner med, at processen er på plads inden længe. Vi venter bare på at få godkendelsen,« siger hun.

Lufthavnen har allerede fem nye scannere stående klar, og planen er, at sikkerhedskontrollen skal udvides til i alt 20 spor med 3D-scannere i maj 2026.

EU-Kommissionen har opdateret retningslinjerne for håndbagage efter indførelsen af 3D-scannere i flere europæiske lufthavne.

24-årig i politiets klør: Sigtelser kom dumpende som dominobrikker

0
24-årig i politiets klør: Sigtelser kom dumpende som dominobrikker

KRIMI. En 24-årig mand fik tirsdag formiddag lidt mere opmærksomhed fra Sydøstjyllands Politi, end han nok havde ønsket sig, da en patrulje standsede ham i en personbil med en påhængsvogn på Tankedalsvej ved Kolding, tæt på motorvejen i sydgående retning.

Klokken 11.57 besluttede politiet at tage et nærmere kig på køretøjet og manden bag rattet. Det skulle hurtigt vise sig, at den 24-årige havde mere end ét problem at svare på over for ordensmagten.

Vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd forklarer om episoden:

»Patruljen standser en personbil, der har en påhængsvogn med en kassetrailer efterspændt. Det viser sig, at føreren ikke har kørekort, så det bliver han sigtet for.«

Men problemerne stoppede langt fra dér for den 24-årige fører. Politiet undersøgte nemlig påhængsvognen, og her ventede næste overraskelse:

»Det viser sig, at påhængsvognen var meldt stjålet, så det blev han også sigtet for,« fortæller vicepolitiinspektøren, der dog endnu ikke har oplysninger om, hvor traileren oprindeligt er blevet stjålet fra.

Som om det ikke allerede var rigeligt, opdagede betjentene endnu en fejl, nemlig at sikkerhedswiren, som skal sikre traileren, hvis den river sig løs, heller ikke var monteret korrekt. Og dermed faldt endnu en sigtelse ned i hænderne på den 24-årige mand med ukendt adresse.

Men historien stopper heller ikke der. Politiet fik nemlig mistanke om, at manden kunne være påvirket af euforiserende stoffer bag rattet, og derfor blev han også testet for narko.

»Vi udtager en blodprøve af ham for at se, om han skulle være påvirket,« forklarer Arno Rindahl Petersen.

Den 24-årige måtte derfor, ud over en stribe sigtelser, også tage en ufrivillig tur forbi lægen for at få udtaget en blodprøve. 

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing onsdag morgen klokken 09.00.

Benzinpriser bliver synlige online og skal styrke konkurrencen

Benzinpriser bliver synlige online og skal styrke konkurrencen

0
POLITIK. Fra årsskiftet bliver det både nemmere og hurtigere for danske bilister at finde den billigste benzin og diesel. Nye regler betyder, at brændstofselskaberne...
Rocken reddede julen i Fredericia

Rocken reddede julen i Fredericia