Jens-Erik Pedersen
1932 – 2025
Randi Sørensen
1951 – 2025

BUSINESS. Den netop indgåede handelsaftale mellem EU og USA har mødt hård kritik fra dansk erhvervsliv. Men fra Europa-Parlamentet lyder der nu også optimistiske toner.
Det er den konservative EU-parlamentariker Niels Flemming Hansen, der i en kommentar til aftalen hæfter sig ved, at der trods alt er blevet skabt klarhed og stabilitet omkring fremtidens handel mellem EU og USA.
»Endelig får vi noget forudsigelighed,« skriver Niels Flemming Hansen på sin LinkedIn-profil og fortsætter:
»Den netop indgåede handelsaftale mellem EU og USA giver nu dansk og europæisk erhvervsliv den stabilitet og forudsigelighed, som vi i lang tid har savnet.«
Niels Flemming Hansen anerkender, at aftalen langtfra er perfekt og understreger, at man bør se aftalen som en form for »skadesbegrænsning« snarere end en egentlig sejr:
»Vi må ikke tage fejl: Dette er først og fremmest skadesbegrænsning.«
Den konservative EU-politiker opfordrer samtidig til, at EU nu fortsætter arbejdet med at styrke det europæiske handelsfællesskab yderligere. Det er nødvendigt, mener han, at man ikke læner sig tilbage, men tværtimod arbejder målrettet videre med at indgå nye handelsaftaler og styrke det indre marked i EU.
»Europa skal stå stærkt og på egne ben. Vi kan og skal ikke være afhængige af, hvem der sidder i Det Hvide Hus,« understreger han.
Handelsaftalen, der blev offentliggjort søndag, indebærer blandt andet en 15 procent told på europæiske varer, som importeres til USA. Det har fået Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, til at advare om store konsekvenser for danske eksportvirksomheder.
Dansk Industri kalder aftalen »urimelig, men nødvendig« og påpeger, at det amerikanske initiativ vil gøre eksport til det store amerikanske marked dyrere og mere besværlig for danske virksomheder.
Mens Dansk Industri især fremhæver de negative konsekvenser, lægger Niels Flemming Hansen vægten på de muligheder, aftalen kan åbne op for i forhold til at styrke den europæiske samhandel internt. Europa-Parlamentarikeren ser aftalen som en anledning til at få udbygget og konsolideret det europæiske samarbejde.
Den indgåede handelsaftale mellem EU og USA markerer dermed en skillevej, hvor europæiske politikere og erhvervsliv må vælge, hvordan man bedst tackler de nye udfordringer og muligheder på tværs af Atlanten.
KRIMI. En 25-årig mand blev søndag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding, og dommeren besluttede efterfølgende at varetægtsfængsle ham i fire uger.
Manden er blandt andet sigtet for at stå bag indbruddet i ishuset i Høll, hvor der blev stjålet dyrt værktøj, og desuden for besiddelse af euforiserende stoffer.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X.
Grundlovsforhøret fandt sted søndag, og manden skal nu sidde varetægtsfængslet, mens sagen bliver efterforsket yderligere.
TRAFIK. Mandag morgen skal rejsende på strækningen mellem Fredericia og Aarhus H ruste sig med ekstra tålmodighed. Banedanmark oplever nemlig tekniske problemer med en køreledning, hvilket betyder færre tog og længere rejsetider mellem de to stationer. Det oplyser DSB på det sociale medie X (tidligere Twitter) tidligt mandag morgen.
Konkret er der tale om regionale tog, som i øjeblikket ikke kan køre normalt på strækningen mellem Fredericia og Aarhus. Problemerne påvirker også togtrafikken på delstrækningerne Fredericia–Brejning–Børkop–Vejle samt Fredericia–Hedensted–Aarhus.
På DSB’s hjemmeside fremgår det, at passagerer skal forvente færre togafgange og forlænget rejsetid mandag morgen.
Problemet blev første gang meldt ud klokken 05.58, og seneste opdatering er klokken 06.24 mandag morgen.
DSB henviser rejsende til løbende at holde øje med situationen via DSB’s egen trafikinformation på nettet, hvor man kan finde mere præcise oplysninger om, hvordan problemerne påvirker de enkelte afgange.
BUSINESS. Efter måneders svære forhandlinger har EU og USA indgået en rammeaftale, der pålægger europæiske varer 15 procent told ved import til USA. Aftalen er et hårdt slag mod dansk erhvervsliv, men ifølge Dansk Industri er det samtidig en nødvendig realitet, som virksomhederne nu må forholde sig til.
»Det er nedslående, at vi er nået hertil,« siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri. »Vi har en stolt handelstradition med USA, men en told på 15 procent er både urimelig og ensidigt fordelagtig i USA’s favør.«
Danske virksomheder står over for en ny virkelighed, hvor eksporten til Danmarks største marked pludselig er blevet betydeligt dyrere. Omstillingen væk fra USA bliver både dyr og tidskrævende, vurderer DI-direktøren.
»Vi må erkende, at told er et helt centralt element i Trumps politik, og at det ikke længere er realistisk at tro, at vi kan handle med USA uden told. Derfor er det både godt og vigtigt, at EU har stået sammen i hele forhandlingsprocessen, og at kommissionsformanden har vist sig som en samlende figur,« understreger Lars Sandahl Sørensen.
Aftalen med USA er på nuværende tidspunkt kun en rammeaftale. Det betyder, at der stadig er mulighed for yderligere forhandlinger – og det er nødvendigt, siger DI-chefen, da især medicinalindustrien risikerer at blive hårdere ramt end andre brancher.
»Vi er langt fra at være i mål med aftalen. Der er stadig væsentlige detaljer, som skal falde på plads. EU må arbejde stenhårdt for at sikre de bedst mulige vilkår for europæiske virksomheder – ikke mindst medicinalindustrien, som spiller en særlig rolle i dansk økonomi.«
Ifølge Lars Sandahl Sørensen er det vigtigt, at virksomhederne nu får klarhed, så de kan planlægge og investere fremadrettet.
»Usikkerheden omkring toldsatserne har været en negativ faktor for virksomhedernes evne til at se fremad og tage beslutninger. Aftalen giver ikke det optimale resultat, men den giver trods alt en form for strukturel klarhed, som erhvervslivet kan handle ud fra.«
Siden Donald Trump vendte tilbage til præsidentposten, har danske virksomheder været tvunget til at navigere i skiftende udmeldinger fra Washington. En situation, som har gjort det svært at planlægge langsigtet og skabe vækst. Derfor opfordrer DI til, at EU fortsat står stærkt og samlet, hvis der opstår yderligere trusler om straftold fra amerikansk side.
»Vi har længe understreget, at EU-Kommissionen er nødt til at være parat til at svare kontant igen, hvis præsidenten pludselig skulle finde på at indføre endnu højere toldsatser,« siger Lars Sandahl Sørensen.
DI’s virksomhedspanel viser tydeligt, at handelskrig er blevet den største usikkerhedsfaktor for danske virksomheder. For bare et år siden var handelskrigen nummer fem på virksomhedernes bekymringsliste.
»Danske virksomheder er stærke og er vant til at navigere i omskiftelige farvande. Mange af dem er allerede begyndt at orientere sig mod andre markeder. Det er vores store styrke, og det er den, vi skal holde fast i,« understreger DI-direktøren.
Trods de store udfordringer mener Lars Sandahl Sørensen, at båndene mellem USA og Danmark historisk har vist sig at være robuste – økonomisk, politisk og kulturelt:
»De stærke bånd mellem USA og Danmark har tidligere vist sig modstandsdygtige, selv under vanskelige forhold. Nu handler det om at se fremad, bruge hinandens styrker optimalt og finde nye veje i en udfordret handelsrelation.«
SPORT. Han løb, som om han kendte banen ud og ind. Og måske gjorde han også det. Ikke i fysisk forstand, men i rytme. I læsningen af afstanden mellem forsvarsspillere, i måden en bold bevæger sig hen over kunstgræsset, når man først har fået fart i fødderne og frihed i hovedet. Emilio Simonsen vidste godt, hvad han ville, da han opsnappede bolden på Silkeborgs banehalvdel og satte kurs direkte mod målet.
»Jeg får sådan opsnappet en bold. Og så tænker jeg, at nu kører jeg bare ned mod forsvarsspillerne. Og så håber jeg lidt, at der kommer lidt plads. Kører lidt fra side til side. Så var der en lille åbning, som jeg fik ramt.«
Og det gjorde han. Bolden blev sendt fladt ind i netmaskerne, og Jysk Park blev med ét sat i stå. FC Fredericia førte nu 2-0, og det var ikke bare en tilfældighed. Det var et udtryk for en første halvleg, hvor holdet havde spillet med rygrad og ideer. Og hvor Emilio var en af dem, der turde tage sagen i egen hånd.
Man kunne se det på ham i det øjeblik, bolden lå i nettet. Hænderne i vejret og et meterhøjt hop i jubel.
»Det var forløsende. Jeg var virkelig glad. Generelt virkelig glad lige nu for hele kampen.«
Og der var også god grund til det. Fredericia havde lært af første runde, hvor de tabte knebent til FC Nordsjælland, og hvor der var glimt af noget, men også usikkerhed og åbne døre i defensiven. I Silkeborg var det anderledes. Der var kontrol, vilje og et tydeligt fokus på at minimere fejl.
»Vi lavede dumme fejl i første kamp, og det kommer vi forhåbentlig ikke til at gøre i alt for mange kampe. Det har været et fokuspunkt, at vi ikke skulle give nogen nemme mål væk. Og det lykkedes i dag.«
Det var ikke én kamp. Det var to. Første halvleg var Fredericias. Anden blev Silkeborgs. Men resultatet forblev Fredericias.
»Jeg synes, vi spiller en god første halvleg, hvor vi kommer lidt under pres i slutningen. Og så gør 2-0-målet, at der kommer lidt mere ro på. Og vi kan ligesom komme ud og forsvare det lidt i anden halvleg. Og det lykkedes vi med, så det er virkelig dejligt.«
I anden halvleg blev det tungt. Silkeborg pressede på, hjørnesparkene hobede sig op, og frisparkene regnede ned over midtbanen. Og alligevel holdt Fredericia fast. Ikke fordi det var let. Men fordi de gjorde det sammen.
»Der er ingen tvivl om, at vi er et hold. Alle mand i truppen. Vi står sammen, og vi arbejder stenhårdt for hinanden. Det ser man også i dag. Så det er der ingen tvivl om.«
Pausen blev brugt til at forberede det uundgåelige. For det var klart, at Silkeborg ville komme med tryk. Med tempo. Med indlæg og diagonaler. Og det gjorde de.
»Vi snakkede om, at vi skulle fortsætte. Vi har gjort det godt i første halvleg. Vi skulle ud og se, om vi kunne spille lidt med bolden og undgå at komme under for meget tryk. For vi vidste godt, at de ville komme med lidt mere i anden halvleg.«
Det gjorde de. Og det mærkedes. Men selv når Silkeborg trak spillet op og pressede Fredericia langt ned, var der stadig en plan. Og en modreaktion.
»Selvfølgelig er der noget fysik i det her. Det er måske også et af de steder, vi skal blive bedre til at holde lidt fast i bolden, når vi kommer under pres i anden halvleg. Hvor vi måske smider lidt for mange, og det bliver lidt for nemt at lægge tryk på os. Men det kommer også af flere kampe og mere erfaring i Superligaen.«
Da kampen var slut, gik Emilio og holdkammeraterne ud mod fansene. De havde stået der hele kampen. Syngende. Klappende. Råbende »Allezzz Fredericia«. Og man kunne høre dem. Hele vejen op på pressepladserne. Hele vejen ind på banen.
»Det er dejligt, at de kommer her og bakker os op. Det håber jeg, vi kan forvente til alle de andre udkampe også. Så det er bare dejligt at se dem, og at vi kan fejre det sammen med dem bagefter.«
Men tiden står ikke stille. Forude venter næste opgave. Den største af dem alle. FC København. Danmarksmestrene. Monjasa Park.
»Det bliver spændende, det glæder vi os til. Der er en masse ting, vi kan tage med her fra den her kamp. Og lidt selvtillid og tro på tingene. Så vi kommer til at byde dem op til dans.«
Læs også
SPORT. Der er noget med lyset i Silkeborg. Det falder blødt mellem bakkerne og søerne, det lægger sig som et slør over banen og blander sig med støvregn af sprinklerdråber og lange skygger. For Michael Hansen er det ikke bare endnu et stadion. Det er minder, et tidligere virke, en tid hvor han selv stod på træningsbanen med ansvar for den klub, han i dag besejrede.
Men denne søndag var ingen sentimental rundtur. Det var arbejde. Det var alvor. Og det blev en sejr, der for FC Fredericia og for deres cheftræner føltes som mere end bare tre point. Det var et rygstød. En bekræftelse. Og måske også en begyndelse.
»Jeg er meget glad for sejren. Der er mange svære perioder i løbet af kampen, men i dag synes jeg, at de var lidt bedre end de var sidste uge,« sagde Michael Hansen umiddelbart efter slutfløjtet, hvor Silkeborg IF var blevet slået 2-0 på Jysk Park. »Det er jo egentlig det, vi ønsker at se i den der udvikling, og i dag prøver vi at give lidt færre åbne chancer væk.«
Det er ikke mere end en uge siden, FC Fredericia stod på Monjasa Park til deres første kamp i Superligaen nogensinde. De tabte 2-3, men leverede i særligt anden halvleg et udtryk, som pegede fremad. Det er det, Michael Hansen hæfter sig ved. Ikke blot resultatet, men reaktionen.
»Når du rykker op, så er du jo blandt dem, der skal udfordre næste step,« siger han. »Og der ligger vi stadigvæk, trods sejren. Men nogle gange, når du er de nye i klassen, så er det meget rart at få noget med sig.«
Han tænker tilbage på sidste sæson, hvor usikkerheden i starten blev afløst af momentum, og håber, at sejren i Silkeborg kan fungere på samme måde. Som løftestang. Som motor.
»Det er jo egentlig det, vi måske lidt håber her også, at sådan en her egentlig kan række igennem en længere periode til at kunne vokse ind i det her.«
FC Fredericia førte 2-0 ved pausen. Det var ikke et uheld. Det var ikke held. Det var resultatet af en gameplan, som blev eksekveret med tro og præcision. Først et resolut hovedstød fra Gustav Marcussen efter Patrick Egelunds kanonskud på overliggeren. Og derefter en solopræstation fra Emilio Simonsen, der satte kronen på en første halvleg med både struktur og fantasi.
»Vi har lært noget godt allerede den første kamp, og så er det klart i dag, at Silkeborg sætter noget mere tempo på i anden halvleg og kommer lidt mere ind i vores felt og får nogle muligheder,« siger Michael Hansen. »Men der får vi kæmpet lidt for hinanden, kan man sige. Når den ene ikke lige var der eller blev spillet forbi, så var den næste der.«
Det er netop det, han mener med, at 1 plus 1 skal give 3. Det handler ikke kun om teknik og taktik, men om relationer. Om at kompensere for hinanden. Og om at vide, hvad man vil, når det hele begynder at gynge.
»Jeg synes, at vi havde noget mere i første halvleg. I anden halvleg blev det sådan lidt, at vi gik efter det hele. Det er jo svært som spiller, når du kan se, at der er mulighed for, at jeg kan gøre noget her. Men der har vi egentlig brug for i den situation, vi var i, at måske lige kunne have lidt processen i vores hold.«
Det var ikke nogen tilfældighed, at det var netop i Silkeborg, Fredericia fik sin første Superligasejr. Michael Hansen kender klubben. Kender underlaget. Kender rummet. Og han kendte også betydningen af netop denne kamp.
»Ja, det er selvfølgelig specielt, både før og også efter, lige når jeg kører hjem herfra. Men når kampene står på, så ønsker vi egentlig at lære noget af de her to kampe.«
Det blev en lektion. Ikke bare for Fredericia, men for de iagttagere, der måske stadig så holdet som gæster i et selskab, de ikke var inviteret til. Michael Hansen ved, at prøverne kun bliver hårdere. At FC København venter. At Midtjylland kommer kort tid efter. Men det rører ham ikke. Ikke endnu.
»Vi er et sted lige nu, hvor vi nyder at være her, men vi knokler også på, og vi er ydmyge, men samtidig så vil vi også gerne have brystet lidt fremme,« siger han. »Og nogle gange giver det nogle tæsk, og andre gange så får du sådan en oplevelse, som vi gjorde i dag. Vi glæder os til at tage imod de danske mestre fredag.«
Han ved godt, hvad der venter. Han ved godt, at Fredericia stadig er underdog i hver eneste kamp. Men han ser noget i sit hold. Noget, der rækker tilbage til slutspillet i 1. division. Noget, der peger frem.
»Det bekræfter mig lidt i, at i de her svære perioder, som vi havde i første division i løbet af slutspillet, hvor vi var virkelig, virkelig gode, det bærer vi lidt ind i de her to kampe her i perioder.«
Og så siger han det, der sætter det hele i perspektiv.
»Vi tager de her tre point og ydmyger dem videre til næste gang.«
Læs også
SPORT. De sagde, det ville blive svært. At kunstgræsset ville trække tænder ud, og at Silkeborgs bolddrenge ville danse Fredericia rundt i deres egen baghave. De sagde, at FC Fredericia måske havde spillet modigt i premieren, men at realiteterne ville ramme hårdt her, i Søhøjlandet, mod et hold med europæisk erfaring og veltrimmet boldomgang.
De tog fejl.
Solen hang højt over Jysk Park denne søndag, og mellem skyggerne på tribunen sad 3.554 tilskuere og blev vidner til et fodboldøjeblik, der kommer til at stå klart i FC Fredericias historiebog. For det, som skete i Silkeborg, var mere end bare tre point. Det var en erklæring. Et bevis på, at mod, struktur og kollektiv vilje kan rykke ved det, vi troede, vi vidste om hierarkierne i Superligaen.
Det begyndte i det stille. Som det ofte gør, når noget stort er undervejs. Spillet blev lagt til rette med præcision og tålmodighed, og FC Fredericia lignede ikke et hold, der stod med ryggen mod muren i en fremmed liga. Tværtimod lignede de et hold, der var trådt ind i et rum, de havde forestillet sig mange gange. De stod højt på banen, med spillerne skubbet frem i kæder, som om de havde en usynlig elastik spændt ud mellem sig. Ikke for lange afstande, ikke for tæt – lige præcis sådan, at Silkeborgs opspil igen og igen blev mødt af sort trøje og rettidig omhu.
Og så turde de spille. Ikke bare sparke væk og håbe, men tage bolden til sig, lægge den fladt og lede efter løsninger. En lille vending af Pyndt, et førsteberøringsløb af Egelund, en dribling fra Emilio. Små tegn på, at fodbold kan spilles med lige dele tanke og puls.
I de første tyve minutter var der ikke ét øjebliks rysten i stemmeføringen. FC Fredericia talte med kroppen, og de sagde: Vi er ikke kommet for at overleve – vi er kommet for at deltage. De pressede Silkeborg, afviste deres opbygning og spillede sig selv varme med pasninger på tværs, stikninger og en rytme, der lå tættere på selvforståelse end overraskelse.

Og så skete det.
Det var som et brud på noget fasttømret. Patrick Egelund tog et skridt frem, og så ét mere – og så brød han kæden. Han eksploderede med bolden gennem midten, som en pil i brændende luft. Der var ingen tøven, kun det, som kroppen gør, når den ved, hvor den vil hen. Han trak af fra feltkanten, og bolden ramte overliggeren med et drøn, der hang i luften i flere sekunder end det tog for resten at reagere.
Men Gustav Marcussen reagerede. Han havde luret retningen, afstanden og chancen. Han dukkede op, hvor han skulle – præcis som en angriber skal, når et hold har brug for én, der ved, hvad der står på spil. Han headede bolden i mål, som om det var den mest naturlige ting i verden. Et let nik, en rolig bevægelse – og så lå bolden i nettet.
I det øjeblik gik alt i stå for Silkeborg. Hjemmeholdets spillere frøs i deres opstilling. Kun de medrejsende Fredericia-fans rørte på sig. De eksploderede i råb, i sange, i favntag med hinanden, som om det hele endelig gav mening. Det var ikke en overraskelse. Det var en forløsning. Et »ja, det var det her, vi kom for«.
Og det hele begyndte med højt pres, en stærk defensiv struktur og spillere, der turde tage ansvar, når muligheden var der. Målet var ikke tilfældigt. Det var kulminationen på tyve minutters disciplin, mod og tro.

Fredericia førte nu 1-0 i Silkeborg. Men det føltes som mere. Det føltes som det øjeblik, hvor et oprykkerhold holdt op med at være nyt og begyndte at blive til noget, man skulle tage alvorligt.
Silkeborg havde deres momenter. De ramte stolpen på frispark, de truede med indlæg og fik kampen flyttet længere frem på banen. Men Ejeheri i Fredericia-målet stod med ro og autoritet. Og de røde fra trekantområdet blev ved med at tro på det.
I første halvlegs 44′ minut kom så det, der for alvor satte tryk i det fredericianske hjertekammer. Emilio Simonsen modtog bolden langt fra mål, tog tre stærke træk fremad – og så sparkede han. Lavt, fladt, klinisk. Bolden strøg forbi Nicolai Larsen, og det stod 2-0. Jublen på banen og i udebaneafsnittet blandede sig med frustrationen fra de blå sæder, hvor flere Silkeborg-fans allerede var begyndt at tage jakkerne på.

Anden halvleg blev en lang overlevelsestime for Fredericia. Silkeborg pressede tungt, sendte indlæg og afslutninger i stimer, og havde bolde, der dansede på stregen. Men igen og igen var det Ejeheri, der stod i vejen. Han greb, han kastede sig, han blokerede. Og foran ham sled Rieper, Dahl, Nygaard og resten af forsvaret som mænd, der ikke ville give ved dørene.
Indskiftningerne ændrede ikke balancen. Silkeborg manglede skarpheden, og Fredericia manglede ikke modet. Mucolli kom ind med energi og flere stærke løb, og kampen blev lukket ned med klokkerent duelspil, taktisk disciplin – og en målmandspræstation af sjælden karakter.
Da dommeren fløjtede af efter 93 minutter, var der ikke meget jubel i hjemmeafsnittet. Flere var gået allerede. Til gengæld eksploderede Fredericias fans og spillere i et kollektivt brøl, der rungede ud over stadion. Det var ikke bare tre point. Det var en påmindelse. Om, at noget stort godt kan begynde i det stille. Og at drømmen om overlevelse ikke behøver ligne overbærenhed, men kan ligne en sejr med hovedet højt og kroppen i fremdrift.

FC Fredericia har spillet to kampe i Superligaen. Og de har allerede skrevet sig ind. Fredericia er aktuelt nr. 5 i Superligaen.
Målscorere: 25′ Gustav Marcussen (FC Fredericia) 44′ Emilio Simonsen (FC Fredericia)
Udskiftninger FC Fredericia: 61′ Pyndt ud – Madsen ind 61′ Marcussen ud – Lindekilde ind 75′ Kudsk ud – Nygaard ind 75′ Winther ud – Mucolli ind 87′ Opondo ud – Dall ind
Udskiftninger Silkeborg: Pause: McCowatt ud – Bøndergaard ind Pause: Freundlich ud – Gammelby ind Pause: Mattsson ud – Boesen ind 65′ Mads Larsen ud – Rami Al Hajj ind 80′ McCowatt ud – Sofus Berger ind
Tilskuertal: 3.554
Stadion: Jysk Park, Silkeborg Turnering: 3F Superligaen, 2. runde Dato: Søndag 21. juli 2025
