UDDANNELSE. Da rektor Jens Færgemand Mikkelsen mandag morgen åbnede sin mail, anede han ikke, hvilken besked der ventede ham. Ganske vist havde han haft en fornemmelse af, at det gik i den rigtige retning med årets studieoptag, men størrelsen på fremgangen var alligevel langt over, hvad han havde turdet håbe på. For bag beskeden gemte sig et optag, som Fredericia Maskinmesterskole ikke har set magen til i mange år.

»Vi har haft en rigtig god udvikling med det største optag i mange år, så vi er meget positive. Sidste sommer havde vi 87 studerende, og i år er vi oppe på 115, hvilket vi selvfølgelig er rigtig godt tilfredse med. Vi havde nok fornemmet, at vi lå lidt foran, men slet ikke i den her størrelsesorden,« fortæller Jens Færgemand, der tydeligt har svært ved at skjule begejstringen.

For at sætte tallet i perspektiv svarer årets optag til en stigning på mere end 32 procent i forhold til sidste år. En vækst, der ikke alene bekræfter, at skolen bevæger sig i den rigtige retning, men også viser, at maskinmesterfaget for alvor har fanget en yngre generations interesse.

»Hvis vi ser nærmere på tallene, er det primært ansøgere med gymnasial baggrund, der søger ind. Det er dem, der fylder klart mest i årets optag, og det gælder faktisk for alle vores tre afdelinger,« fortæller Jens Færgemand.

Dermed tegner der sig billedet af en ny type maskinmesterstuderende, som både har en teknisk interesse og en teoretisk ballast fra gymnasiet. Tidligere har maskinmesterfaget især appelleret til studerende med håndværksmæssig baggrund, men Fredericia Maskinmesterskole oplever nu, at stadig flere unge med studentereksamen aktivt søger mod den kombination af ledelse, teknik og grøn omstilling, som uddannelsen tilbyder.

Men hvad er det, der får gymnasieeleverne til at vælge netop maskinmesterfaget i år i en hidtil uset grad? Svaret er ifølge rektoren ikke enkelt. Den positive udvikling skyldes nemlig ikke en enkeltstående kampagne, men er resultatet af en langvarig og målrettet indsats, hvor skolen har styrket forbindelserne til gymnasierne.

»Jeg tror snarere, det er det lange seje træk, der nu er begyndt at slå igennem. Der var en del unge, som tog et eller to sabbatår under corona, men som nu er klar til at komme videre med deres liv. Samtidig har vi løbende styrket samarbejdet med gymnasierne gennem forskellige gymnasieforløb, hvor eleverne besøger os og bliver introduceret til uddannelsen. Det begynder vi nu også at se effekten af,« forklarer Jens Færgemand.

Han fremhæver samtidig, at maskinmesteruddannelsen har formået at positionere sig godt inden for en af tidens vigtigste dagsordener – den grønne omstilling. Bæredygtighed er ikke længere blot et ekstra plus, men noget, som unge direkte vælger uddannelse efter.

»Der er samtidig gang i den grønne omstilling. Flere unge er begyndt at interessere sig for, hvordan man helt konkret kan arbejde med bæredygtighed. Og her dukker maskinmesteruddannelsen hurtigt op, når de unge søger på muligheder inden for grøn omstilling. Det betyder, at unge med interesse for bæredygtighed hurtigt finder frem til maskinmesteruddannelsen,« siger rektoren.

Den øgede interesse betyder også, at Fredericia Maskinmesterskole nu i højere grad må tænke praktisk end tidligere. Skolens værksteder, der bruges til det obligatoriske værkstedsforløb for studerende med gymnasial baggrund, har tidligere haft rigeligt med plads. Nu bliver kapaciteten udnyttet fuldt ud. I Fredericia er der plads til 36 studerende i værkstederne, i Esbjerg 33 og i Sønderborg 20 – tal, der nu matcher det aktuelle optag tæt. Jens Færgemand ser dog først og fremmest positivt på situationen, fordi fyldte hold giver »bedre dynamik« blandt de studerende.

»Det giver klart en meget bedre dynamik i klasserne. Hvis man kun er 12 studerende, bliver man hurtigt tvunget til at dele sig op i tre grupper med fire i hver, og det er ikke sikkert, man kan finde en gruppe, man fungerer optimalt i. Hvis man derimod er omkring 30 studerende i klassen, er det langt nemmere at etablere gode og velfungerende studiegrupper, og det er noget, vi prioriterer højt, fordi det giver et bedre studiemiljø,« siger Jens Færgemand, der samtidig understreger, at skolen selvfølgelig også skal være opmærksom på, om det store optag i år måske viser sig at være en »enlig svale«.

Imens er studiemiljøet ikke en tilfældig sidegevinst af et stigende optag i år. Tværtimod er det en hjørnesten i skolens langsigtede strategi. Trods skolens beskedne størrelse har det sociale og faglige fællesskab gjort så stort et indtryk, at Fredericia sidste år blev placeret som nummer otte blandt Danmarks bedste studiebyer.

»Vi har tidligere oplevet, at Fredericia blev placeret som nummer otte på listen over Danmarks bedste studiebyer, hvilket er helt ekstraordinært for en mindre by med relativt få uddannelser sammenlignet med de større byer. Det er resultatet af, at vi gennem flere år har lagt stor vægt på sociale aktiviteter og på at styrke gruppedynamikken blandt de studerende. Jeg tror også, at tidligere gymnasieelever hører fra deres venner, der går på FMS, at her er et godt ry og et godt studiemiljø, og det trækker endnu flere til,« bemærker han med et smil i stemmen.

Uddannelsens popularitet hænger samtidig tæt sammen med maskinmestrenes gode position på arbejdsmarkedet. For de studerende handler det i høj grad om udsigten til et godt job efter endt uddannelse, og her spiller skolens tætte forbindelser til erhvervslivet en væsentlig rolle. På skolens årlige praktikmesser står over 60 virksomheder klar til at modtage studerende, hvilket sikrer maskinmesterstuderende en næsten direkte vej ud på arbejdsmarkedet.

»Der er en enorm efterspørgsel efter maskinmestre. Vælger man sin praktikplads strategisk, er man nærmest garanteret et job bagefter. Det er noget, de studerende virkelig lægger vægt på,« understreger Jens Færgemand.

Rektorens afsluttende budskab til dem, som overvejer maskinmesteruddannelsen, handler da også om de mange muligheder, der venter dem. Uddannelsen åbner dørene til vidt forskellige brancher og sektorer, hvoraf langt de fleste spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling. Med en arbejdsløshed, der i maj måned lå langt under 2 procent, kan studerende gå gennem studietiden med ro i maven og vide, at erhvervslivet står klar til at tage imod dem, når eksamensbeviset er i hus.

»Maskinmesteruddannelsen giver et hav af muligheder. Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser. Man kan arbejde med grøn omstilling, energiforsyning på hospitaler eller drift af store datacentre. Der er simpelthen så mange veje, man kan gå, og samtidig er der næsten fuld beskæftigelse,« lyder det fra rektoren, som ser optimistisk på fremtiden og samtidig lægger han afslutningsvis ikke skjul på sin store glæde over det aktuelle rekordoptag:

»Det er virkelig fantastisk, og vi har i hvert fald armene over hovedet, vil jeg sige.«