Vi er live fra Middelfart Sparekasse ARENA i Fredericia denne tirsdag aften den 5. august, hvor Fredericia HK møder TMS Ringsted i en spændende træningskamp.
FHK stiller med følgende hold: 3. Jonas Kruse Kristensen 5. Kaster Hübert Larsen 7. Kasper Young 9. Martin Bisgaard 14. Frederik Jægerum 15. Mads Kjeldgaard 16. Sander Heieren 18. Malthe Hejsel 20. Frederik Mossestad 23. Rolando Gonzáles 24. Kalle Nissen Møller 31. William Andersson Moberg 41. Evgeni Pevnov 91. Kasper Palmar 93. Anders Kragh Martinusen
Følg med her for opdateringer direkte fra arenaen!
BUSINESS. Der er noget næsten højtideligt over at træde ind i bygningen på Gothersgade i disse dage. I gamle dage blev der delt mønter ud fra tunge skranker og talt alvorligt om renter, lån og opsparinger, når man trådte ind ad døren til den gamle Danske Bank. I dag er pengene erstattet af papkasser, tøjstativer og en mand, der smilende og travlt trækker kasser med tøj ned i kælderen.
Jesper Juul Madsen hedder han, og han er manden, der nu skal stå i spidsen for det projekt, som inden længe skal fylde lokalerne med noget helt andet end valuta. Han er Store Manager i Fredericias nye store satsning, Tøjeksperten, som åbner dørene for første gang den 28. august. Jesper Juul Madsen er en kendt tøjmand i Fredericia, og han glæder sig til sin nye opgave.
Næsten alt er væk – men der er stadig minder fra bankæraen. Foto: AVISEN
»Det er jo første gang efter corona, at der er en stor butik, der virkelig vil Fredericia og satser på byen. De har valgt mig til at stå i spidsen. Det er selvfølgelig noget, jeg er meget glad for. Jeg føler mig nærmest som indfødt og har været her i en menneskealder, så jeg kunne lige så godt tage det sidste med,« siger Jesper Juul Madsen med et lunt smil og løfter endnu en stak tøj op fra gulvet.
Tøjeksperten rykker ind i ikke mindre end 500 kvadratmeter, der i disse dage fyldes med forventning, håndværkere og Jespers personlige entusiasme. Man kan mærke, at han glæder sig, selvom der stadig er et stykke vej igen. Loftet skal gøres færdigt, prøverum sættes op, og indgangene skal sikres, så alle kan komme ind – også dem med lidt sværere gang eller i kørestol.
»Første gang jeg hørte, at vi skulle ligge her, fik jeg et chok. Men efter at have fulgt lidt med og nu stået herinde, kan jeg godt se, at det bare er helt rigtigt. Det er næsten som at være i udlandet i en af de store butikker. Det er jo det, vi kalder en big store i vores koncern,« siger han og kaster et stolt blik rundt i lokalerne, hvor historiens vingesus blander sig med fremtidens tøjmode.
Det bliver et sted, hvor Fredericias borgere kan finde mærker som Lindbergh, Bison, Morgan og Junk Deluxe. Og Jesper understreger, at det handler om at have noget til alle mennesker.
»Vi har tøj, alle kan gå i. Det skal være nemt og rart,« understreger han og holder en lille pause, inden han forsætter:
»Jeg har prøvet at åbne butik før, og jeg glæder mig lige så meget, som jeg plejer. Og jeg tror, det bliver helt fantastisk. Det mærkede jeg også i maven i dag, da de første tøjkasser kom,« siger han og gnider sig lidt på lårene, der er ømme efter dagens mange ture op og ned ad trapperne.
Han står dog ikke alene med opgaven ret meget længere. Snart ankommer Magnus, hans nye kollega, der også spiller i bandet Sprittede. Først skal Magnus dog spille på Smukfest, hvorefter han vender tilbage, som Jesper siger med et glimt i øjet.
»Jeg har fået to rigtig gode assistenter, en fra Vejle og en fra Middelfart. Interessante fyre begge to. Og så har jeg en deltid og nogle weekendafløsere. Vi må ikke være færre end tre herinde,« siger Jesper og nikker tilfreds med udsigten til et stærkt team, der sammen skal skabe den rette stemning i butikken.
Jesper Juul Madsen har en klar forventning om, hvordan atmosfæren skal være. Humøret skal være højt, stemningen god, og alle skal føle sig velkomne.
»Jeg håber selvfølgelig, at folk tager godt imod os. Der har allerede været masser af gode reaktioner. Så må vi bevise, at det her, det kan vi godt få til at køre,« siger han med selvsikkerhed og glimt i øjet.
På selve åbningsdagen den 28. august lover han, at der sker noget særligt. Han holder stadig kortene tæt ind til kroppen, men afslører, at der arbejdes på at få en til at klippe snoren, og at der naturligvis skal være lidt til ganen også.
Historien og kunst i den gamle bygning. Foto: AVISEN
Mens han slæber de sidste tøjbunker ned i kælderen, virker Jesper Juul Madsen som en mand, der allerede er godt i gang med at skrive et nyt kapitel i både bygningens og byens historie. Mønterne er væk, men der er rigeligt med smil, forventning og godt humør at dele ud af.
BUSINESS. »Udleverede DDM’s fortrolige oplysninger uden samtykke« I en opsigtsvækkende korrespondance erkender Fredericia Kommune åbent, at man uden samtykke har udleveret fortrolige oplysninger fra Danske Digitale Medier (DDM) til Fredericia Dagblad (Jysk Fynske Medier). Fejlen blev først erkendt af kommunen, efter DDM havde klaget til Ankestyrelsen. Et helt år senere, i forbindelse med DDMs klage.
Kommunens chefjurist, Henrik Melchior Olsen, henvendte sig den 6. februar 2025 direkte til Fredericia Dagblad med en anmodning om straks at slette materiale, kommunen fejlagtigt havde udleveret et år tidligere:
»I forhold til de to e-mails fra Danske Digitale Medier A/S, så var det på daværende tidspunkt, hvor kommunen udleverede dem i forbindelse med besvarelsen af din aktindsigt, kommunens vurdering, at kommunen havde fået samtykke fra Danske Digitale Medier A/S til at udlevere de to e-mailkorrespondancer. Det viste sig efterfølgende, at Danske Digitale Medier A/S ikke var enig med kommunen i, at der var givet samtykke hertil.«
Først efter DDM’s henvendelse til Ankestyrelsen erkendte kommunen dermed sin fejl og bad Fredericia Dagblad om at bekræfte, at materialet var slettet. Fredericia Dagblads journalist, Nana Hanghøj, bekræftede sletningen, men bemærkede samtidig, at de allerede havde offentliggjort dele af oplysningerne:
»Jeg fik aktindsigt i kommunens udgifter til annoncer og andet materiale. Jeg har brugt de faktuelle oplysninger, som fremgik af et excel-ark omkring betalingerne. Dem brugte jeg i en faktaboks for at anskueliggøre, hvad sagen drejede sig om.«
Skaden var allerede sket
DDM’s direktør, Andreas Dyhrberg Andreassen, fremhæver, at kommunens forsøg på at rette op først kom, da Ankestyrelsen blev involveret – længe efter Fredericia Dagblad havde offentliggjort de skadelige oplysninger.
»Kommunen udleverede uden vores samtykke fortrolige oplysninger om vores virksomhed til en direkte konkurrent, som efterfølgende offentliggjorde dem og skabte en skadelig mediestorm mod os. Først da vi klagede til Ankestyrelsen, reagerede kommunen på sin fejl,« siger Andreas Andreassen.
Han understreger alvoren:
»Kommunen har aktivt bidraget til en situation, der har været direkte skadelig for vores virksomhed. Den efterfølgende undskyldning kom alt for sent og først efter massivt pres. Ser man tilbage på dækningen fra gammelmedierne, blev kontrakter og andre dokumenter delt ukritisk, mens professorer og andre eksperter udtalte sig uden den fornødne indsigt i området. Der er altså forskel på at købe side 3 og side 37, men den forskel fik gammelmedierne udvisket ved ukorrekt at sammenligne Middelfart og Fredericia Kommunes indkøb. Dertil blev beløbene akkumuleret, så det fejlagtigt lignede, at vi fik millioner. Vi gjorde gentagne gange indsigelse og forsøgte at få den kommunale ledelse i tale, men ingen lyttede. I stedet udleverede man alt materiale til gammelmedierne. Det skabte en urimelig shitstorm mod Danske Digitale Medier, som dermed blev fejlagtigt hængt ud, og hvis man ikke husker artiklerne, så kan de stadig googles, så kan man se, hvordan vi fejlagtigt blev hængt ud, « slutter Andreassen.
Dokumentation
DDM har besluttet at offentliggøre hele korrespondancen mellem Fredericia Kommune og Fredericia Dagblad, så borgerne kan danne deres eget indtryk af forløbet.
Komplet korrespondance mellem Fredericia Kommune og Fredericia Dagblad:
Fra: Henrik Melchior Olsen (Fredericia Kommune)
Sendt: 6. februar 2025 kl. 14:47
Til: Nana Hanghøj Johansen (Fredericia Dagblad)
Kære Nana,
Du fik ved nedenstående e-mail aktindsigt i vedhæftede excel-fil samt tre vedhæftede e-mails.
Den ene af tre e-mails indeholdt oplysninger om korrespondance med DanmarkC TV, som kommunen havde fået samtykke fra DanmarkC TV til at udlevere.
De to øvrige e-mails indeholdt en korrespondance, som kommunen havde haft med Danske Digitale Medier A/S om noget medieeksponering. I de nævnte e-mails omtales Danske Digitale Medier A/S tillige som Budskabsfabrikken.
I forhold til de to e-mails fra Danske Digitale Medier A/S, så var det på daværende tidspunkt, hvor kommunen udleverede dem i forbindelse med besvarelsen af din aktindsigt, kommunens vurdering, at kommunen havde fået samtykke fra Danske Digitale Medier A/S til at udlevere de to e-mailkorrespondancer. Det viste sig efterfølgende, at Danske Digitale Medier A/S ikke var enig med kommunen i, at der var givet samtykke hertil.
Da kommunen således har udleveret to e-mails, der kan have indeholdt forretningshemmeligheder for Danske Digitale Medier A/S, skal jeg anmode om, at du sletter de to e-mails og bekræfter sletningen over for kommunen.
Såfremt du fortsat ønsker aktindsigt i de pågældende e-mailkorrespondancer mellem kommunen og Danske Digitale Medier A/S, anmodes du om at fremsætte en begæring om aktindsigt heri, hvorefter kommunen vil behandle din begæring om aktindsigt.
Jeg skal afslutningsvis anmode dig om at oplyse kommunen om, hvorvidt oplysningerne i den omtalte e-mailkorrespondance mellem kommunen og Danske Digitale Medier A/S har været anvendt i journalistiske sammenhænge eller anden sammenhæng.
Venlig hilsen
Henrik Melchior Olsen
Chefjurist & Indkøbschef
Fællessekretariatet, Fredericia Kommune
Fra: Nana Hanghøj Johansen (Fredericia Dagblad)
Sendt: 6. februar 2025 kl. 15:04
Til: Henrik Melchior Olsen (Fredericia Kommune)
Hej Henrik,
Tak for tilsendte. Jeg kan bekræfte, at jeg søgte og modtog den pågældende aktindsigt. Det var i forbindelse med TV Syds afdækning af betaling af annoncekroner til Fredericia Avisen.
Jeg fik aktindsigt i kommunens udgifter til annoncer og andet materiale. Jeg har brugt de faktuelle oplysninger, som fremgik af et excel-ark omkring betalingerne. Dem brugte jeg i en faktaboks for at anskueliggøre, hvad sagen drejede sig om.
Jeg brugte ikke de øvrige dokumenter i de vedhæftede e-mails, da det ikke var interessant for læserne. Jeg kan bekræfte, at de er slettet.
Med venlig hilsen
Nana Hanghøj
Journalist, Fredericia Dagblad
Fra: Henrik Melchior Olsen (Fredericia Kommune)
Sendt: 6. februar 2025 kl. 16:25
Til: Ankestyrelsen, Tilsynet med kommunerne
Til Ankestyrelsen,
I forlængelse af, at Fredericia Kommune g.d. oversendte en klage over Fredericia Kommune (kommunens sagsid.: 25-2399), har kommunen haft en opfølgende dialog med Jysk Fynske Medier (Fredericia Dagblad).
Den opfølgende dialog fremsendes til Ankestyrelsens videre behandling af klagen over Fredericia Kommune.
Venlig hilsen
Henrik Melchior Olsen
Chefjurist & Indkøbschef
Fællessekretariatet, Fredericia Kommune
Fredericia Kommune til Danske Digitale Medier:
Kære Andreas,
I forlængelse af kommunens oversendelse af din klage til Ankestyrelsen har kommunen efterfølgende haft nedenstående korrespondance med journalist Nana Hanghøj fra Fredericia Dagblad om den aktindsigt, der blev besvaret af kommunen den 19. februar 2024.
Korrespondancen er oversendt til Ankestyrelsen og fremsendes hermed til din orientering.
KULTUR. Når man ser dem, Gitte og Michael, stå dér udenfor Tøjhuset i Fredericia, fredag eftermiddag et par timer før det hele går løs, kunne man sagtens få den tanke, at de var et helt almindeligt par. Måske med planer om fælles sommerferie eller en samtale om, hvorvidt græsset mon trænger til at blive slået igen. Men almindelige, det er alligevel ikke det første ord, man ville bruge om dem. Bag de afslappede smil og lette grin ligger nemlig ti års dedikeret kamp for at holde Fredericias hardcore-scene i live. Ti års festival. Ti års underskud og modvind, men også ti års glæde ved at give liv til en musikgenre, som for dem aldrig bare har været støj og høje guitarriffs, men selve essensen af fællesskab.
»Vi mødte hinanden til en hardcore-koncert her i Fredericia. Faktisk til en festival. Det gik jo ret hurtigt op for os, at vi deler den interesse, og det har holdt ved,« siger Gitte. Ved siden af hende sidder Michael og nikker med et skævt smil, der afslører, at det måske handlede om lidt mere end musikken den aften for efterhånden mange år siden.
Historien om deres festival, Support Our Scene Fest, begynder egentlig dér, hvor noget andet slutter. De tidligere arrangører af Fredericia Hardcore Festival var flyttet fra byen, og pludselig stod en hel musikscene uden drivkraft. Der blev sendt lange blikke mod Michael og Gitte. De var blevet veteranerne. Nu lå ansvaret hos dem.
»Vi havde faktisk lidt droppet det,« indrømmer Gitte med et lille glimt i øjet. Men da et amerikansk band pludselig tilbød at komme, kunne de ikke sige nej. Problemet var bare, at de ikke havde noget sted at holde koncerten. Ungdomshuset var lukket, og rundt omkring var alt andet optaget eller lukket ned i sommerferiens dvale.
Til sidst fandt de et lidt skramlet containerområde ved havnen – dengang kendt som C-byen – hvor de sammen med en håndfuld frivillige hurtigt byggede en primitiv scene. De åbnede en container, byggede et podie ud fra den, og pludselig havde de noget, der lignede en rigtig scene.
»Vi havde ikke noget udstyr, intet lys eller noget som helst. Bare en container og et podie, vi selv havde sat op,« siger Gitte og trækker på skuldrene med et lille grin.
De lavede alt selv dengang. Otte bands på én dag, økonomi, øl, mad, lyd og lys.
»Vi brugte opsparingen, børnepengene og tog ekstra overarbejde for at få det til at hænge sammen. Første år sluttede vi med et underskud på 23.000 kroner,« siger Michael, mens Gitte hurtigt indskyder: »Der tænkte vi virkelig: Skal vi stoppe her? Men det kunne vi jo ikke. Så sker der jo ingenting.«
I anledning af jubilæet var Tøjhuset pyntet med ekstra lys, sjove minder og nostalgiske plakater fra festivalens ti år lange historie.
Fra havnen rykkede festivalen op til Det Bruunske Pakhus, og efter nogle år med økonomiske bump på vejen og en hård corona-pause landede de for tre år siden på Tøjhuset. Et gammelt, tungt pakhus midt i byen, hvor historien næsten siver ud mellem murstenene, skulle nu samle byens musikliv – og dermed også hardcore-scenen. Skiftet gav mere ro, flere hænder, faste scener og faste barfolk.
Tøjhuset viste sig at være præcis det, festivalen havde brug for, fortæller Gitte og Michael med en lettelse, der stadig sidder i dem. Men helt afslappet bliver det aldrig. For selvom det meste nu er kommet på plads, kan man stadig se Michael slæbe ølfustager gennem gangene og Gitte stå ude i køkkenet med kokkehuen på skrå, selvom hun egentlig ikke behøver.
»Vi kan simpelthen ikke lade være,« siger Gitte med et smil, der afslører, at det nok heller aldrig var meningen.
Festivalen er da også blevet en familiebegivenhed. Deres børn er vokset op med den. Sønnen hjælper til bag scenen, og datteren på 21 spørger hvert år, hvornår hun kan komme og stå i baren eller sælge merch. De hører egentlig slet ikke hardcore-musik, men festivalen er blevet en fast del af familiens rytme. Det handler om timerne sammen. Om arbejdet, sliddet, latteren og følelsen af at skabe noget i flok. Gitte kalder det selv »det der med at skabe noget.«
Men det har også en bagside. For når de sidste toner dør ud, publikum går hjem, og scenelyset slukkes, bliver der stille. Helt stille. Næsten for stille.
»Når festivalen er slut, rammer den berømte tomhed altid,« siger Michael. Han holder en lille pause, før han fortsætter:
»Men hvert år oplever vi også, at publikum kommer hen, lægger en hånd på skulderen og siger ›godt gået‹. Det er jo det, der gør, at man bliver ved.«
Den anerkendelse betyder alt. Især når den kommer fra mennesker, de ikke engang kender. Når de står ude blandt publikum, og en fremmed pludselig vender sig om og siger: »Det der – dét var fandme fedt booket.«
Eller når bands, som engang spillede hos dem som helt små navne, pludselig dukker op på scener som Roskilde Festival eller Copenhell. Så mærker Michael en stille stolthed over at have været med til at give dem et lille skub ud i verden.
»Så tænker man: Hold da op, vi var en del af deres rejse,« siger han med et smil, som om betydningen stadig ikke helt er sunket ind.
Michael og Gitte foran Tøjhuset, få timer inden festivalstart. Over dem hænger banneret, som Gitte fortæller, hun også har lagt mange timers arbejde i.
Derfor føles det heller ikke tilfældigt, at Fredericia ofte kaldes Danmarks hovedstad for hardcore. Michael og Gitte mærker tydeligt, hvordan festivalen gradvist har fundet sin naturlige plads i byens musikalske identitet. Men drømmen har aldrig været at konkurrere med de største scener. Tværtimod. De holder fast i ønsket om at være stedet, hvor både etablerede bands og unge, håbefulde navne kan finde deres publikum. Og måske også stedet, hvor man oplever noget uventet. Noget, man ikke anede, man havde brug for at høre.
»Vi har altid mindst ét band, der er helt ved siden af genremæssigt. I år er det Rap Martin Rap, en fyr fra Aarhus, som rapper om alt muligt mærkeligt. Det er skævt, ja, men vi elsker at skubbe lidt til folks forventninger,« siger Michael med et tilfreds lille grin.
Men det skæve og overraskende handler ikke kun om at provokere. Det handler i høj grad om respekt. Respekt for musikerne, for deres dedikation, og ikke mindst for den lange vej, mange af dem tilbagelægger, bare for at stå på en lille scene i Fredericia.
Engang havde festivalen besøg af et fransk band, der frivilligt kørte non-stop hele vejen fra Frankrig, blot for at få deres navn på plakaten ved siden af et stort hovednavn. Michael husker stadig episoden tydeligt, og smilet kommer næsten automatisk, når han fortæller historien:
»De insisterede på at køre 23 timer uden betaling. De spillede endda først efter hovednavnet og var sikkert helt udmattede efter sådan en tur. Men det betød ingenting for dem. Det eneste vigtige var at være til stede, at være en del af fællesskabet. Når man oplever sådan noget, tænker man, at vi må have fat i noget rigtigt.«
Når Michael fortæller den slags historier, handler det dybest set om den særlige energi og dedikation, der stadig er festivalens fundament. Festivalen er vokset, men hjertet er præcis det samme som for ti år siden.
»Vi er blevet ældre, men vi brænder stadig lige så meget for det,« siger Michael og sender et varmt blik mod Gitte, før han fortsætter:
»Når bands rejser langvejsfra, fordi vores festival betyder noget særligt for dem, siger det noget om, at vi stadig har fat i noget ægte. Og dét er sgu stort.«
De hårde år, hvor økonomien var en konstant bekymring, hvor der måtte lånes ekstra borde og stole, og hvor naboerne blev spurgt om hjælp, hvis der pludselig manglede øl klokken to om natten, netop som det sidste band gik på scenen, ligger heldigvis bag dem. Festivalen har fundet et økonomisk leje og en fast ramme, som giver Gitte og Michael plads til at se fremad – ikke kun ned i regnskaberne. Men selvom det økonomiske pres er lettet, er engagementet på ingen måde blevet mindre. Snarere større, faktisk.
»Vi har allerede datoen klar for næste års festival. Det er faktisk et af årets vigtigste øjeblikke,« fortæller Michael med en ro, der viser, hvor langt de er kommet.
Den slags detaljer – datoen, stedet, de faste rammer – kan måske virke små for udenforstående, men for dem betyder det alt. Det er de små sejre, der giver overskud til at tænke fremad. Til at turde prøve nye idéer af, uden konstant frygt for at vælte hele projektet.
Gitte fortæller, at de hvert år forsøger at udvikle festivalen med nye initiativer. I anledning af 10-års jubilæet havde de eksempelvis fået en T-shirt-trykker ind, så gæsterne kunne få lavet unikke festivaltrøjer på stedet.
Michael taler om festivalens udvikling med en underspillet entusiasme, der afslører, at han og Gitte aldrig tager noget for givet. Selv når meget falder på plads, insisterer de på, at intet må blive rutine. Festivalen skal være ny hvert år, og ambitionen er altid at give publikum noget, de ikke lige havde regnet med. Noget skævt, noget anderledes.
»Vi skal blive ved med at gøre det spændende og sjovt. Hvis vi kan finde på noget nyt, noget overraskende hvert år, vil folk altid have lyst til at komme igen. Det er hele ideen,« siger Michael.
Når festivalens sidste band går på scenen lørdag nat, står Michael og Gitte altid lidt ude i skyggerne, måske med en øl i hånden, og ser på det, de har bygget op. Ikke kun scenen, musikken og festen, men også stemningen, fællesskabet, og dét festivalen betyder for byen og for de mennesker, der mødes her hvert eneste år.
»Vi gør det ikke længere bare for os selv,« siger Gitte stille, mens hun ser ud over scenen, der i det øjeblik endnu ligger stille og tom hen, men som om få timer vil summe af liv.
»Vi gør det for alle dem, som hvert år minder os om, hvorfor vi startede. Uden dem ville vi jo slet ikke være her.«
Michael nikker og tilføjer med et lille smil:
»Og uden Tøjhuset og det fantastiske hold af mennesker hernede, havde vi måske heller ikke fejret 10-års jubilæum. De har virkelig gjort en forskel.«
Lige der, i det øjeblik, mærker man, at det hele – underskuddet, de hårde timer, tomheden bagefter – giver mening. Fordi det handler om noget større. Noget, der rækker langt ud over en enkelt weekend i august. Noget, der betyder noget.
Og måske er det også det, hardcore handler om, når man skærer helt ind til benet. At gå all-in med hjertet først.
Mange religioner i Verden er uden gudsbegrebet, og andre har forskellige guder, hvor den enkeltegud har sin individuelle funktion i menneskenes liv, og de nordiske guder og de græske guder kan nævnes, hvor guderne har forskellige gøremål. Men i Mellemøsten opstod ideen om en patriarkalsk gud før vor tidsregning, hvor religionen tydeligt udspringer af den patriarkalske kultur.
De tre patriarkalske og monoteistiske religioner i kronologisk rækkefølge er Jødedom (dannedes længe før år 0), Kristendom (dannedes omkring år 0) og Islam (dannedes omkring år 600). Når man tværlæser skrifterne for disse tre religioner, fremgår det samme udspring tydeligt med mange formuleringer lignende hinanden til forveksling. Den eneste hovedreligion med lidt lettelse påpatriarkalske er den protestantiske kristne kirke, der ændredes via en ændret kultur, der til en vis grad har ændret synet på kvinden, der ikke skal være så underdanig. Men i Danmark diskuterer man stadig især i indremissionske kredse, om kvinder kan formidle den kristne tro. Og nu diskuterer man endda, om kunstig intelligens kan formidle troen.
Vi skal være bevidste om, at kristendommen ”ukritisk” er importeret fra Mellemøsten og som sådan er en patriarkalsk religion, hvor både det onde og det gode er hankøn, og kvinden er noget sekundært, der kun er der for at hjælpe manden. Men det betyder også, at både Gud og Fanden er af hankøn.
I Middelalderen var der en stærk tro på, at man ved døden blev sorteret til Himmel eller Helvede, men en tidlig morgen, hvor Fanden var sur, besluttede han at fjerne helvede og dele det ud i religionerne. Resultatet ses nu i Mellemøsten, Rusland og USA, hvor det uhensigtsmæssige råder.Det mest bestialske er den ældste monoteistiske religion.
Rusland er meget præget af ortodoksi, som også Vladimir Putin tilhører og nyder støtte fra. I USA tyder meget på, at MAGA-bevægelsen er en religiøs bevægelse, der går tilbage til de gamle patriarkalske dyder. I Mellemøsten er det en religionskrig mellem to patriarkalske religioner, hvor den ene udspringer af den anden, men de er hver især præget af hver sin kultur. Resultatet er, at man tydeligt kan se funktionen af Fandens beslutninger, da det er helvede på jord.
SPORT. Langs vejen mod stadion bevægede tilskuerne sig stille og målrettet fremad. Det var en rolig, ubrudt strøm af mennesker, der alle var på vej mod noget, som føltes betydningsfuldt. Noget byen havde set frem til længe, før bolden overhovedet blev sparket i gang.
For denne lørdag eftermiddag skulle Middelfart Boldklub spille sin allerførste hjemmekamp i landets næstbedste fodboldrække. En milepæl for klubben – og en mærkedag for Middelfart. Overalt i byen kunne man mærke forventningen; fra havnen, hvor bilerne allerede begyndte at søge parkering, og op ad villavejene mod stadion, hvor næsten to tusinde mennesker – 1.910 for at være helt præcis – havde valgt at bruge deres eftermiddag på at opleve klubbens historiske første skridt op på et højere niveau.
Foto: Frederik Mortensen
Oppe på tribunen stod Yasmin Juel Amer, klubbens salgs- og marketingchef, og så det hele udfolde sig med et lidt andet blik end de fleste tilskuere. Hun fangede stemningen gennem små øjeblikke og detaljer, som ofte siger mere end store ord.
»Jeg synes jo, det var helt fantastisk, at knappen faktisk blev trykket på, så vi nu får lov til at spille i 1. division. Og det var virkelig skønt at opleve, at det hele fungerede så godt, især når man tænker på de lidt beskedne faciliteter, vi har,« sagde Yasmin med et smil, mens hun diskret forsøgte at holde styr på sin hund, som syntes mere interesseret i at jage noget usynligt i græsset end i store øjeblikke på banen.
Foto: Frederik Mortensen
Rundt omkring hende sad familier, venner og naboer. Ansigter, der var velkendte i byen, blandede sig med nye ansigter, som ikke før havde fundet vej til tribunerne. Ganske vist blev tilskuerrekorden fra pokalkampen mod OB ikke slået denne eftermiddag, men det ændrede ikke ved, at noget tydeligvis var anderledes. Middelfart Boldklub havde løftet sig op på et nyt niveau, og med det fulgte også nye udfordringer.
»Hvor skal vi egentlig parkere?« lød det samme spørgsmål igen og igen blandt tilskuerne.
Yasmin kendte spørgsmålet godt. Hun trak let på skuldrene og smilte, som man gør, når svaret ikke altid er så enkelt, som man kunne ønske sig.
»Parkeringen er nok vores største udfordring. Stadion ligger, hvor det gør – med boliger på den ene side og en kirke på den anden, så vi har begrænsede muligheder. Men vi kan sikkert godt blive bedre til at vise folk alternativer. Man kan jo parkere lidt længere væk, eller nede ved havnen og bare gå gennem kirkegården, så er man her på to minutter. Det er nok noget, vi skal være lidt skarpere på fremover, især når der nu begynder at komme flere folk udefra.«
Da bolden først begyndte at rulle, gled praktikken hurtigt i baggrunden. Stilheden sænkede sig over tribunerne på den måde, der sker, når alle venter spændt på, hvad kampen vil bringe. En kamp mod Esbjerg er trods alt ikke bare en hyggeopvisning.
Selvom Middelfart til sidst tabte kampen knebent, var det ikke nederlaget, der stod tilbage bagefter. For Yasmin, der hele kampen igennem havde holdt øje med stemningen og de praktiske ting, var det noget helt andet, der gjorde størst indtryk.
»Der findes ikke noget mere fantastisk end et fyldt stadion. Den der summen af glæde og spænding, når man ved, at der venter en god fodboldkamp. Når solen skinner, og stemningen bare er rigtig god.«
Foto: Frederik Mortensen
Men det var ikke kun på tribunerne, at stemningen havde sat sig. Inden kampen havde klubben inviteret sine sponsorer til VIP-arrangement oppe på HUSET tæt ved stadion. Her blev de budt på god mad, fodboldanekdoter og en påmindelse om, at Middelfart Boldklub aldrig har været kendt for ekstravagante VIP-lounger. I stedet havde man valgt en hyggelig, lokal løsning, som Yasmin beskrev som »en ren fornøjelse«.
»Vi har jo ikke helt samme muligheder som mange af vores konkurrenter, når det kommer til at lave arrangementer på selve stadion. Derfor holder vi VIP-arrangementerne oppe på HUSET, og her blev vi virkelig forkælet inden kampstart. Det har vi også gjort tidligere, og vi fortsætter samarbejdet med både HUSET og Comwell. Det er simpelthen en fornøjelse at komme derop. De sørger for god mad, gode historier og en virkelig hyggelig atmosfære.«
Foto: Frederik Mortensen
Netop opbakningen fra erhvervslivet er noget, Yasmin mærker ekstra tydeligt efter oprykningen. Telefonen ringer oftere – og nu er det ikke længere altid hende, der behøver at tage første skridt.
»Telefonen er begyndt at ringe af sig selv,« siger hun kort, men præcist, og uddyber så:
»Men opbakningen fra byens erhvervsliv er jo ikke noget nyt. Den har altid været der – også da vi spillede i 2. division. Vi har været virkelig privilegerede, og nu er der bare kommet ekstra medvind.«
Foto: Frederik Mortensen
Da Yasmin skulle sætte ord på, hvad dagen egentlig havde efterladt af indtryk, var det hverken sponsorer eller kampens resultat, der stod frem. Hun blev stille et øjeblik, som om ordene krævede lidt eftertanke:
»Når alt kommer til alt, handler det jo ikke bare om fodbold. Det handler om fællesskabet, om at dele noget sammen, og det er det, vi mærkede så tydeligt den dag.«
Og så var hun videre igen. For selvom kampen for længst var forbi, ventede telefonen stadig på hende, ligesom der var flere praktiske ting, der skulle ordnes, inden næste kamp ventede lige om hjørnet.
TRAFIK. Det gamle og slidte rækværk mellem cykelstien og kørebanen på Bredgade i Kolding skal nu skiftes ud med et mere holdbart alternativ. Arbejdet kommer til at betyde ændrede trafikforhold flere dage i august.
I perioden mellem den 10. og 29. august vil der være vejarbejde på strækningen under jernbanebroen, hvor det eksisterende rækværk erstattes af et nyt i galvaniseret stål. Valget af materialet sker, fordi det kræver langt mindre vedligeholdelse. Desuden bliver fugerne i væggene omkring viadukten også renoveret.
Bilister skal være opmærksomme på, at Bredgade spærres for gennemkørsel under broen mellem klokken 20.00 og 05.00 følgende nætter:
Søndag den 10. august til mandag den 11. august
Mandag den 11. august til tirsdag den 12. august
Torsdag den 28. august til fredag den 29. august
Mens spærringen står på, henvises bilister til en omkørsel via Tøndervej, Vestre Ringgade, Ålegården og Rendebanen.
Cykelstierne i begge retninger påvirkes ligeledes af arbejdet. Mens udskiftningen af rækværket pågår, vil cyklisterne skiftevis blive ledt op på fortovet, hvor de skal trække cyklen forbi det lukkede område.
For gående vil fortovene være åbne hele perioden, dog bliver adgangen til gangbroen over Bredgade lukket fra den 25. til den 27. august.
Bustrafikken gennem Bredgade vil også blive påvirket af arbejdet, og Sydtrafik anbefaler derfor, at passagerer tjekker Rejseplanen eller Sydtrafiks egen hjemmeside for opdateringer, inden de tager bussen.
Med rødt vises den strækning af Bredgade, som bliver spærret for gennemkørsel i tre aftener/nætter. Den blå markering viser den anviste omkørsel via Tøndervej, Vestre Ringgade, Ålegården og Rendebanen.
KRIMI. Fyns Politi havde mandag et travlt døgn med flere anmeldelser om tyverier, indbrud og uheld spredt over hele Fyn.
På Hasseriisvej i Middelfart blev der tidligt mandag morgen – omkring klokken 06.45 – anmeldt et indbrud. En ukendt gerningsmand var kommet ind ved at opbryde et vindue. Det er endnu ikke opgjort, hvad der er blevet stjålet.
På Fynsvej, også i Middelfart, blev der anmeldt tyveri af en trailer, som er blevet stjålet mellem den 29. juli klokken 12.00 og anmeldelsestidspunktet mandag.
I Odense gik det ud over en taske og et indkøbsnet. Lørdag aften omkring klokken 22.30 blev et indkøbsnet med diverse indhold stjålet fra et selskabslokale på Østersøgade. Mandag eftermiddag klokken 16.30 blev der anmeldt endnu et tyveri, denne gang på Kongensgade i centrum, hvor en taske med personlige ejendele forsvandt.
I Svendborg var det ikke kun tyverier, der gav politiet noget at se til. Fredag eftermiddag tabte en bilejer på Sundbrovej den forreste nummerplade, hvilket blev anmeldt mandag. Og mandag eftermiddag omkring klokken 13.45 gik det helt galt på Myrehøjvej, da en lastvogn med tiptrailer forsøgte at tippe grus af. Bagsmækken åbnede ikke som planlagt, hvilket fik hele køretøjet til at vælte over på højre side og lande i en hæk og forhave. Ingen personer kom til skade ved uheldet.
På Nordfyn modtog politiet også anmeldelser om to episoder i Bogense. Mandag morgen blev et indbrud anmeldt på Møllemarksvej. Gerningspersonen havde brudt en dør op, men umiddelbart intet stjålet. Og søndag blev en besøgende på Rosenfestival i Sct. Annagade udsat for lommetyveri, da vedkommende fik stjålet sin pung.
Snedkerkøkkener er som fingeraftryk – ingen er ens. De laves én ad gangen, med skuffer i massivt træ og med de samme klassiske samlinger, der har holdt køkkenskuffer på plads i generationer. Men når drømmen om fingertappede skuffer og bølgede fronter begynder at tage form, melder det store spørgsmål sig: Hvad koster det?
Prisspændet i store træk
Som tommelfingerregel begynder et håndbygget snedkerkøkken omkring 80‑100 000 kr. for en kompakt bylejligheds‑løsning og kan snige sig op over 350‑400 000 kr. i fuld palæ‑størrelse med ø, skjult bryggers og indbyggede hvidevarer.
Det brede spænd skyldes, at prisen ikke bare følger antallet af skabe, men også alt det usynlige bag fronterne – fra massive egetræsstænger til specialfræsede greb.
Seks ting der driver prisen
Kvadratmeter & længdemeter Flere løbende skabe, høje skabe eller fritstående elementer øger både materialeforbrug og montagetimer.
Designlinjen En CLEAN–løsning fra Handcrafted Interior uden fræsninger er hurtigere at producere end deres mere detaljerede designs som de bølgede fronter fra KONTUR eller de profilerede rammer i HERITAGE.
Træsort & overflade Ask og eg er oftest billigere end valnød. Olie og sæbebehandling er skånsomt for budgettet, mens pigmenteret lakering kræver flere slibninger.
Håndværksdetaljer Fingertappede skuffer, fyldningsdøre og integrerede LED‑belysning skjult i hylder tager tid – men er også dét, der løfter hele oplevelsen og tydeligt signalerer kompromisløs kvalitet.
Indmad & hvidevarer Skjulte skinner med soft-close og specialudtræk samt specialdesignede skuffeinddelere i massivt egetræ koster mere end standardløsninger. Hårde hvidevarer kan udgøre op til 20 % af totalen og prissættes separat.
Montage & logistik Hos Handcrafted Interior bliver dit køkken håndbygget af den samme snedker på vores værksted i Letland, som derefter rejser til Danmark og monterer det færdige køkken i dit hjem – en løsning, der sikrer ensartet kvalitet og en skarpere pris end klassisk dansk værkstedsarbejde.
Priseksempler – sådan kan to af Handcrafted Interiors populære design løsninger se ud
(alle priser er inkl. moms og ekskl. montering, levering, bordplade, greb og hårde hvidevarer)
Niveau
Typisk projekt
Estimat (ex. hvidevarer)
Hvorfor?
SHAKER‑køkken
Kompakt løsning med 2 højskabe (køleskab + ovn), skab til opvaskemaskine, vaskeskab og 2 underskuffer i egetræ. Klassisk udestående sokkel og malet i én af vores signaturfarver.
≈ 62.000 kr.
Uden forramme, flot ramme-/fyldningslook og udskæringer på fronterne. To egetræsskuffer med bestikinddeler holder prisen nede, men giver stadig håndværkskvalitet.
CLEAN‑køkken
Fuldt vægforløb med 2 højskabe (køleskab + ovn), skab til opvaskemaskine, vaskeskab, 4 underskuffer og 4 topskabe. Tilbagetrukket sokkel og malet i én af vores standardfarver.
≈ 89.000 kr.
Minimalistiske plane fronter uden fræsninger, men flere egetræsskuffer (heraf én dropskuffe med bestikinddeler) og ekstra topskabe giver mere opbevaring og driver prisen op.
Sådan kommer du et spadestik dybere
Når du taler priser med en snedker, starter dialogen sjældent med m²‐udregninger, men med spørgsmål som: Hvor højt? Hvor langt? Hvor dybt? Først herefter justeres budgettet ind.
Hos Handcrafted Interior kan du booke et uforpligtende designmøde, hvor du og vores interior designere finder den præcise formel for dit hjem – og du får et konkret overslag med. Besøger du showroomet House of Handcrafted på Svanemøllevej i København, eller vores showroom i Mejlgade 95 i Århus, kan du åbne skufferne, mærke træet og kvaliteten i en fingertappet massiv skuffe.
Kort fortalt
Et snedkerkøkken er en investering, der følger dig langt ud over garantien. Prisspændet er bredt, men gennemskueligt, så snart materialer, detaljer og montage er kortlagt. Start tidligt i købsrejsen – og lad fagfolkene regne på drømmen, før du regner den fra.
KRIMI. Mandag aften blev Sydøstjyllands Politi kaldt ud til to på hinanden følgende færdselsuheld i Kolding, hvor en 57-årig mand endte med at blive sigtet for spirituskørsel og for at flygte fra ulykkesstedet.
Den første anmeldelse kom klokken 23.29 fra en beboer i området ved Munkensdam, tæt på krydset ved Tøndervej. Beboeren havde hørt et højt brag udenfor lejligheden og opdagede, at en lille sort personbil havde ramt lysreguleringen, så masten var bøjet.
»Anmelderen hører et brag fra sin lejlighed, og da han kigger ned på vejen, ser han, at der nede i lyskrydset holder en lille sort personbil, som har påkørt lysreguleringen. Masten står bøjet, dog stadig med strøm i,« fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.
På stedet lå en kofanger fra bilen med en tilhørende nummerplade, som politiet efterfølgende sikrede. Føreren valgte dog at forlade ulykkesstedet uden at kontakte myndighederne eller sikre området.
Kort tid efter – cirka klokken 23.30 – indløb endnu en anmeldelse fra Haderslevvej, ud for nummer 17. Her var samme sorte bil involveret i endnu et færdselsuheld.
»Her laver vedkommende et nyt færdselsuheld, hvor den lille sorte personbil påkører en parkeret bil, som derefter bliver skubbet op i endnu en parkeret bil,« forklarer vicepolitiinspektøren.
Sammenstødet fik her alvorlige konsekvenser, da der opstod brand i både den sorte personbil og den første parkerede bil, som den havde ramt.
»Begge biler står delvist udbrændte tilbage,« lyder det fra Arno Rindahl Petersen.
Inden politi og redning nåede frem, ankom et vidne til stedet. Her lykkedes det vidnet at få vredet døren op og trække føreren ud af den brændende bil, inden situationen udviklede sig yderligere. Føreren blev efterføgende tilset af ambulancepersonale og derefter kørt til Kolding Sygehus, hvor han modtog behandling for mindre skader.
»Føreren blev bragt til Kolding Sygehus med mindre skader, som umiddelbart ikke betegnes som livstruende,« siger Arno Rindahl Petersen.
Efter undersøgelserne blev den 57-årige fører fra Kolding Kommune sigtet for at have ført bilen i spirituspåvirket tilstand. Derudover blev han også sigtet for ikke at have overholdt sin forpligtelse til at underrette myndighederne efter det første uheld.
Politiet har ikke yderligere oplysninger om mandens aktuelle tilstand.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing tirsdag morgen klokken 09.00.