KRIMI. Fredag aften står det klart, at den 70-årige Erik fra Lumbyesvej i Fredericia fortsat er sporløst forsvundet. Trods dage med eftersøgning, frivillige på gader og stier, hundepatruljer og opfordringer til borgerne om at tjekke skure og udhuse, er der endnu intet nyt.
Nu har Sydøstjyllands Politi overdraget sagen til efterforskningen – men opfordringen til offentligheden er uændret: Vær opmærksom.
»Jeg har lige en opfordring. Vi mangler stadig væk Erik fra Lumbyesvej i Fredericia. Så der må man gerne endnu engang være opmærksomme på ham,« siger vagtchef Andreas Juul på politiets pressebriefing fredag aften.
Erik, der har demens, forsvandt tidligere på ugen fra plejehjemmet Madsbyhus. Siden har både politiet og frivilligorganisationen Missing People været massivt til stede i byen. Det seneste sikre livstegn er fra tirsdag eftermiddag, hvor han blev set på Jagtvej i Fredericia.
Nu, hvor sagen er overgået til efterforskningen, er det et mere målrettet arbejde, der foregår bag kulisserne.
»Den er netop overgivet til vores efterforskning. Så vi kører stadig ud og kigger efter ham nogle steder, som det er lige nu,« fortæller vagtchefen.
På spørgsmålet om, hvorvidt politiet stadig har hunde og droner i luften, svarer han, at han ikke kan bekræfte det konkrete omfang:
»Jeg ved ikke hvor meget man kører lige nu, det jeg ved er, at vi har nogle adresser, vi kører ud og kigger på.«
Samtidig understreger politiet, at der ikke er nogen mistanke om, at Erik skulle være kommet noget til.
»Vi har ikke nogen formodninger om, at der skulle være sket ham noget,« siger Andreas Juul.
Politiet holder dermed fortsat alle døre åbne i eftersøgningen, og håbet er, at et opmærksomt øje blandt borgerne kan gøre forskellen.
Har man oplysninger om, hvor Erik kan befinde sig, opfordrer politiet til at ringe til 1-1-4 med det samme.
KRIMI. To litauiske statsborgere skal tilbringe de næste 2,5 år bag tremmer, inden de bliver sendt ud af Danmark – for altid. Det blev resultatet, da Retten i Kolding torsdag den 7. august 2025 afsagde dom i en sag om tyveri af særlig grov beskaffenhed.
De to mænd havde i to tilfælde kørt ind i landet og stjålet sættevogne fyldt med mange tons frossent kød, som efterfølgende blev omlæsset til deres egen medbragte sættevogn. Værdien af kødet var på mindst en million kroner.
Første gang slog de til i februar i år, hvor en sættevogn blev stjålet fra en lokalitet i Struer. Den blev senere fundet tom i nærheden af Herning. Politiet fik hurtigt øje på en lastbil, der vakte mistanke, og et par uger senere kom samme lastbil igen ind i Danmark.
Denne gang gik turen til Vejle, hvor de begik et nyt tyveri. Men politiet havde holdt øje og slog til, da mændene stod på en mark lidt uden for Kolding og var i fuld gang med at omlæsse adskillige tons kød. Byttet blev leveret tilbage til den retmæssige ejer.
»Retten har udmålt lange fængselsstraffe, fordi man har lagt vægt på, at de tiltalte udelukkende var kommet til Danmark for at begå grov kriminalitet. Jeg er tilfreds med, at retten har set på sagen med samme alvor, som anklagemyndigheden har set på sagen,« udtaler anklagerfuldmægtig Kasper Sørensen.
Han fremhæver også samarbejdet, der førte til opklaringen: »Sagen blev opklaret på baggrund af et godt samarbejde mellem forurettede og politiet, men også en årvågen borger, der så noget, han fandt mistænkeligt, spillede en afgørende rolle.«
De to mænd nægtede sig skyldige i det første forhold, men modtog begge dommen. De forbliver varetægtsfængslet, indtil straffen er afsonet, hvorefter de vil blive udvist med indrejseforbud for bestandigt.
To litauiske statsborgere blev torsdag den 7. august ved Retten i Kolding idømt hver 2,5 års fængsel og udvisning med indrejseforbud for bestandigt for i to tilfælde at have stjålet sættevogne med mange tons frossent kød. https://t.co/i1ZZtxB4aSpic.twitter.com/0m2XZOIzeX
KULTUR. Der er noget særligt over en by, når den samler sig. Når Madsby Enge vågner til en himmel, der kan være både høj og blå eller tung af skyer, og duften af grillpølser og nybrygget kaffe blander sig med lyden af latter, musik og stemmer, der falder ind og ud af hinanden. Så ved man, at det er tid til Fredericia Heste- og Kræmmermarked.
I år er ingen undtagelse. Fra den 7. til den 10. august forvandles engen igen til et mylder af boder, telte og tivoli. Et sted hvor gamle traditioner og nye tiltag står side om side, og hvor Claus Erdmann – en af hovedkræfterne bag – forsøger at få styr på både detaljer og mennesker, mens vi taler.
»Undskyld, hvis jeg bliver lidt distraheret undervejs« siger han med et lille grin, mens han retter en hånd mod en flok frivillige, der trækker kabler hen over pladsen.
»Det bliver sgu nok ikke rigtig roligt mere i dag, men vi giver det et skud«.
Han har været med, så længe han kan huske. Først som dreng, der delte flyers ud, fordi hans far var primus motor, og siden som en del af det hold, der får det hele til at ske. Men helst vil han ikke have, at historien handler om ham. Det handler om markedet. Om byens fest.
»Vi betragter det jo som den helt store byfest. Der er ikke nogen fine fornemmelser. Det er fællessang og fadøl. Det er damefrokosten og de store koncerter. Og så er det selvfølgelig også alle kræmmerne, hvor folk går på jagt efter en god handel«.
I år er der omkring 1000 meter kræmmerboder. Alt er udsolgt. Heste, der engang var en fast del af programmet, er til gengæld blevet en sjælden gæst. Siden før corona har de ikke været der, og Claus ved ikke, om de vender tilbage.
»Der kommer altid en tre-fire stykker hen i informationen og spørger, hvor hestene er. Men dem har vi måttet skuffe de sidste par år«.
Det betyder dog ikke, at markedet står stille. Tværtimod. Når mørket lægger sig over Madsby Enge lørdag aften, vil lyden være en anden end de seneste mange år. I stedet for den velkendte twang fra et cowboyband vil scenen lyse op til tonerne af Djämes Braun og Bro. Det er musik, der forhåbentlig skal få de unge til at synge med i ét langt kor, og som måske vil få folk, der normalt ikke har fundet vej til lørdagens koncert, til at kigge forbi.
»I stedet for det sædvanlige cowboyband har vi i år Djämes Braun og Bro på scenen. Det er nok et lidt yngre publikum, vi rammer der. Men det er på tide, at vi prøver at lave noget for den målgruppe også«.
At forny sig uden at miste sjælen er en balancegang, der kræver mere end bare et par ændringer i programmet. Det handler om at mærke byens puls, at lytte til de historier og ønsker, der bliver fortalt hen over en nytrukket fadøl eller midt i et kræmmerbodskøb.
»Det er jo ikke noget, vi gør til hverdag. Vi laver kun det her én gang om året, så vi må tænke os om og lytte til folk, der har erfaring. For eksempel Tivoli, som kommer rundt mange steder. Vi prøver at optimere lidt hvert år, men vi passer også på, at vi ikke mister det, folk elsker ved markedet«.
For de mindste er det søndagen, der bliver noget helt særligt. Hvor lørdag aften er bygget til højtalere, lys og dans, er søndag formiddag pakket ind i børnestemmer og farverige figurer. Paw Patrol rykker ind på markedet, klar til at lade børnene danse med, inden de sammen med forældrene kaster sig ud i tivoliets glitrende karusseller og snurrende forlystelser. Det er den slags øjeblikke, hvor generationer mødes, bedsteforældre på bænke med is i hånden, forældre med kameraet klar og børn allerede på vej videre til den næste oplevelse.
Men intet af det kunne ske uden de frivillige. De er rygraden i alt, hvad der sker herude. Mennesker, der uden store ord eller krav stiller op år efter år, fordi de ved, at deres indsats betyder noget. Nogle bruger ugerne op til på at bygge telte, trække strøm og få logistikken til at gå op. Andre tager en enkelt vagt med et smil bag baren eller hjælper til i parkeringen.
»De er fuldstændig uvurderlige. Der er nogen, der løfter rigtig meget, og nogen, der løfter mindre, men der er brug for dem alle sammen. Fra dem, der arbejder to-tre timer, til dem, der lægger flere hundrede timer. Ingen kan undværes,« siger Claus Erdmann med et smil i stemmen, der afslører både taknemmelighed og stolthed.
På pladsen summer det allerede denne torsdag eftermiddag, en time inden det hele går løs. Hammerens slag mod træ blander sig med korte råb mellem frivillige, der får de sidste detaljer på plads. Duften af savsmuld hænger i luften, mens et par børn prøver kræmmerbodens klokke. Fra scenen slipper musikprøver ud, og i kaffeteltet sender maskinen den velkendte duft afsted. Om lidt åbner bankoteltet, og man kan næsten høre kuglerne rasle allerede nu. Hele weekenden står boderne klar, fra antikke møbler med patina til candyfloss, hvis søde duft svæver hen over pladsen.
Og midt i det hele står Claus med et sidste budskab.
»Folk skal bare komme herud og man kan være her kort eller længe. Der er gratis adgang. Det eneste, der koster, er parkeringen, og kommer man på cykel, er det jo helt gratis«.
Og sådan står Madsby Enge klar igen. Med åbne arme og en blanding af velkendte dufte og nye toner i aftenluften.
KULTUR. Odense bliver i august igen centrum for et væld af kulturtilbud, når H.C. Andersen Festivals afvikles for 12. gang. Fra torsdag den 14. august og ti dage frem byder byen på shows, musik, teater, udstillinger, gadeperformance og mere end 500 andre aktiviteter.
Årets åbningsshow har titlen »Store drømme og smukke toner« og samler Michael Falch, URO, Ginne Marker og Trine Therkelsen, der akkompagneres af Odense Symfoniorkester. Herefter venter et program, der spænder bredt fra opera, streetart og nycirkus til comedy, dans og foredrag.
Festivaldirektør Peter Bøgholm ser frem til endnu en udgave af Danmarks største bykulturfestival.
»Vi glæder os enormt meget til igennem ti dage at fylde Odense med kultur i alle afskygninger og trække en masse gæster til Fyn. Vi har endnu en gang sat et spændende program sammen, hvor der er noget for enhver smag og interesse samt en masse perler og overraskelser. Som altid er det svært at fremhæve det ene frem for det andet, men noget af det, jeg ser allermest frem til, er de mange sprudlende aktiviteter i gaderne både i dag- og aftentimerne,« siger han.
Et af højdepunkterne er det store udendørs aftenshow »Fugl Fønix«, skabt af Teatret Hakkehuset og den italienske nycirkusgruppe eVenti Verticali. Forestillingen udspiller sig i luften og fra en skulpturel rede på Flakhaven og kombinerer akrobatik, røg, dans og musik. Reden indgår også i udstillingen »Fønix Haven« under Odense Blomsterfestival, der i år afholdes for 26. gang som en integreret del af festivalen.
Blandt de øvrige oplevelser er Danmarkspremieren på operaen »Det 13. barn« af Poul Ruders, instrueret af Johan Klint Sandberg, tre dages musik på Amfiscenen med navne som Freja Kirk og Peter Sommer & Palle Hjorth, et 24 meter langt vægmaleri af streetartkunstneren Balstroem, og workshops med Dansk Danseteater. Munke Mose bliver omdannet til loungeområde med Street Food Festival, mens Teater Momentum præsenterer både talks, readings og nye teaterkoncepter.
H.C. Andersen Festivals startede for 14 år siden som et samarbejde mellem odenseanske erhvervsfolk, kommunen og kulturaktører. Ambitionen rækker langt ud over de nuværende rammer.
»Målt på omsætning er vi klart Danmarks største bykulturfestival, men vi har ambitioner om at blive Skandinaviens største. Derfor er ambitionen, at vi i 2030 har en omsætning på 40 mio. kr. og i 2040 en omsætning på 50 mio. kr. Det skal give os mulighed for at stramme programmets kvalitet yderligere, arbejde på at inkludere mere af Fyn, styrke vores dannelses- og læringsspor for børn og unge og være med til at understøtte helt nye tiltag under H.C. Andersen Festivals. Og så vil vi arbejde på at skabe nogle helt store begivenheder, der kan komme ud at flyve – ud i Danmark og ud i verden – og på den måde få skabt synlighed, tiltrækning og ikke mindst stolthed – til Fyn, til Odense og derved til festivalen,« siger Peter Bøgholm.
KRIMI. Torsdag aften udviklede en ellers rutinemæssig patruljekørsel i Fredericia sig til en kort, men intens situation, da en bilist ikke umiddelbart ønskede at følge politiets anvisninger.
Klokken var 20.01, da en patruljevogn i Fredericia lagde an til at standse en personbil. Betjentene aktiverede udrykningssignalerne som tegn til, at føreren skulle trække ind – men det var han i første omgang ikke interesseret i.
»Det starter egentlig med, at patruljen ligger an til at bestemme sig for at aktivere udrykningssignalerne, for ligesom at gøre et tegn til at standse. Det har han ikke sådan lige lyst til i første omgang. Men de får ham i hvert fald standset,« fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.
Hvor langt politiet måtte følge efter bilen, står ikke præcist klart, men da den endelig blev standset, tog sagen hurtigt en ny drejning. En narkometertest viste nemlig, at den 21-årige fører fra Aarhus var påvirket af euforiserende stoffer under kørslen.
Han kunne desuden ikke fremvise sit kørekort, selvom han har et. Resultatet blev tre sigtelser: kørsel under påvirkning af stoffer, ikke at standse for politiet samt ikke at kunne fremvise kørekort på forlangende.
»For de her forhold har vi sigtet en mand fra Aarhus,« siger Arno Rindahl Petersen.
Udover episoden i Kongensgade har Sydøstjyllands Politi ikke registreret andre sager i Fredericia det seneste døgn.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing fredag morgen klokken 09.00.
BUSINESS. Når man drejer fra motorvejen og sætter kurs mod Strib Landevej, åbner landskabet sig. Marken står gylden, vinden leger med græsset i grøftekanten, og der er en ro, som man ikke finder ved motorvejens afkørsler til kæderestauranter og tankstationer. Lidt længere fremme dukker den op, Vernholt Gårdbutik, med sin hvide facade, grønne omgivelser og den slags hjemlige atmosfære, der får én til at sænke skuldrene.
Herinde dufter der af friskbagt brød, krydderurter og søde bær. Hylderne bugner af danske specialiteter, lokalt forarbejdede varer og små detaljer, der får en til at gå langsomt gennem butikken. Der er ingen stress, ingen jag. Kun små øjeblikke, hvor man opdager et nyt glas marmelade, en flaske koldpresset saft eller en skål håndlavet keramik.
Bag disken står Jeanette, med et åbent smil og et blik, der afslører både stolthed og en anelse træthed – den gode slags, som følger med at have skabt noget fra bunden. Ved hendes side er Esben og døtrene Emma og Sarah, som alle har en hånd med, når butikken skal holdes i gang. For præcis et år siden åbnede de dørene for første gang.
»Det er jo gået over alle forventninger. Vi har haft en ung pige på 25 år til at stå for vores sociale medier, og det har virkelig gjort en forskel. Folk er begyndt at kende os, og vi har fået mange gæster. Det er dejligt at mærke den opbakning« fortæller Jeanette, mens hun lægger en friskbagt rugbrødsbolle i en papirpose.
Men virkeligheden bag en gårdbutik er også hårdt arbejde, fyldt med opgaver, man ikke ser udefra. Jeanette ler lidt, da hun fortæller om dem. »Vi har jo små klistermærker på alle vores produkter. Det tager tid at tjekke, at køleskabene er i orden, at varerne står rigtigt, og at alt det nye bliver lagt på plads. Man opdager hurtigt, hvor meget der ligger i detaljerne, når man står midt i det.«
Kunderne har deres klare favoritter. Jordbær, hjemmelavet is, safter og de mange dagligvarer trækker flest til. »Smagsprøverne har gjort en stor forskel. Når folk får lov at smage, kommer de ofte igen. Interiørvarerne er først noget, vi for alvor er begyndt at satse på nu« siger hun og peger mod et hjørne med keramik, duftlys og små kurve.
Selv om butikken ligger i Middelfart Kommune, er kunderne ikke kun lokale. Den strategiske placering tæt på motorvejen betyder, at folk kommer fra hele landet. »Vi skal bare have folk til at forstå, at man kan dreje ind her i stedet for at tage McDonalds eller Burger King. Det handler om at vise dem, at vi er et stop, der er værd at tage« siger Jeanette med et glimt i øjet.
Økonomisk har rejsen været tungere, end de først troede. »Det er meget dyrere at lave sådan en virksomhed, end vi regnede med. Uden vores liftudlejning i Horsens kunne vi slet ikke få det til at løbe rundt. Det er den, der hjælper os i baggrunden« siger hun ærligt.
Noget af det, de har lært, er, at butikken altid skal se fyldt ud. »Varer sælger varer. Der skal mange flere på hylderne, end vi troede i starten« siger Jeanette og retter en pose kaffebønner til, så mærkatet vender lige frem.
Fremtiden byder både på videreførelse og nye ideer. »Vi skal nok selv til at lave vores is. Og så bliver julemarkedet stort i år. Vi starter i uge 41 og fortsætter hen over november. Den 29. november slutter vi af med et stort julearrangement« fortæller hun.
Om fødselsdagen bliver der også markeret. Familien holder lidt ferie lige nu, men der sker noget, lover Jeanette. »Vi laver et eller andet i anledning af dagen. Det kommer vi til at lægge ud på vores sociale medier.«
Og når hun ser frem mod det næste år, er ønsket enkelt. »At folk har lyst til at komme, og at de bliver ved med at støtte op om os.«
Udenfor står solen lavt over markerne. Inde i butikken klirrer flasker, døren går op, og endnu en kunde træder ind. Vernholt Gårdbutik er ikke bare en forretning. Det er en familiefortælling, et sted, hvor hverdagen får et andet tempo, og hvor alt – fra det lille klistermærke til de store planer – handler om kærligheden til det gode håndværk og de mennesker, der kommer forbi.
KRIMI. En 46-årig mand fra Fredericia er ved et grundlovsforhør i Retten i Kolding blevet varetægtsfængslet i fire uger.
Ifølge Sydøstjyllands Politi var manden tidligere på dagen blevet fremstillet i retten, hvor han er sigtet for handel med euforiserende stoffer. Politiet havde anmodet om dørlukning under grundlovsforhøret.
SKOLE. På Nørre Aaby Realskole bliver skolestarten lidt anderledes i år. For første gang i mange år åbner skolen uden tilbud om 10. klasse til eleverne. Bestyrelsen og ledelsen har nemlig besluttet, at der ikke oprettes en 10. klasse for skoleåret 2025/2026, og dermed stopper skolen helt med at tilbyde det ekstra skoleår fra og med skoleåret 2026/2027.
Skoleleder Ulrik Dahl bekræfter beslutningen og forklarer, at det især handler om en faldende elevtilgang gennem flere år, der har gjort det svært at opretholde et ordentligt fagligt og socialt miljø i klassen.
»Vi har igennem en længere periode oplevet et for lavt antal elever. Så det økonomiske grundlag for at opretholde 10. klasse har været presset. Samtidig bliver det sværere at skabe gode fællesskaber, når der er få elever,« forklarer Ulrik Dahl.
Ulrik Dahl uddyber desuden, at selvom man har forsøgt at fastholde interessen gennem en målrettet indsats på blandt andet sociale medier, informationsmøder og elevambassadører, har det ikke været nok til at vende udviklingen.
»Vi har prøvet at sprede de gode historier via de elever, som har gået her, og vi har også haft samarbejder med forskellige aktører for at gøre opmærksom på os selv. Men i sidste ende har det bare ikke været nok,« siger han og understreger samtidig, at beslutningen på ingen måde har været nem.
Han tilføjer også, at selvom beslutningen oprindeligt blev truffet med virkning fra skoleåret 2026/2027 for netop at give elever og forældre tid til at tilpasse sig, har skolen været nødt til allerede nu at stoppe oprettelsen af 10. klasse.
»Det viste sig, at der var meget få elever, som havde søgt ind til det kommende år. Vi kunne derfor ikke skabe et fagligt eller socialt fællesskab, der ville være godt for eleverne,« siger han.
Derfor har skolen været i direkte dialog med de berørte familier om, hvordan elevernes planer for det kommende skoleår kunne håndteres bedst muligt.
Ifølge skolelederen skyldes elevnedgangen blandt andet, at flere unge vælger at gå direkte videre på ungdomsuddannelserne efter 9. klasse. Samtidig vælger stadig flere elever også et år på efterskole frem for at fortsætte i 10. klasse på realskolen.
»Vi bor jo i et område, der er meget efterskolestærkt. Vi har traditionelt mange familier, som prioriterer efterskoleophold, og det har været en stigende tendens de senere år,« lyder det fra Ulrik Dahl, som fremhæver, at Nørre Aaby Realskole særligt har mærket konkurrencen fra de mange lokale efterskoler som for eksempel Viby, Baaring og Åby.
»Der er forskel på at være en forholdsvis lille skole som os, der ligger ude på landet, hvis man vil konkurrere med større efterskoler eller byskoler. De store skoler har nemmere ved at skabe attraktive linjer og miljøer, der passer præcist til elevernes interesser. Det kan være svært for en lille skole med kun én 10. klasse,« siger Ulrik Dahl, der oplever, at især efterskolernes mange forskellige tilbud som friluftsliv og kreative linjer trækker eleverne væk fra den lokale skole.
Skolelederen peger samtidig på en generel tendens i samfundet, hvor flere unge føler sig klar til at gå direkte videre til ungdomsuddannelserne efter 9. klasse.
»Noget af det skyldes sikkert også det pres, der bliver lagt på unge i dag, hvor de bliver opfordret til at komme hurtigt videre i uddannelsessystemet. Mange elever klarer sig heldigvis rigtig godt, og derfor føler de sig klar til næste skridt uden et ekstra skoleår,« siger han.
Selvom han erkender, at det gør ondt at sige farvel til en klasse, der ellers har været en fast del af skolens identitet, er Ulrik Dahl og resten af ledelsen alligevel overbevist om, at beslutningen har været nødvendig.
»Vi er selvfølgelig kede af, at vi måtte tage den beslutning. Men vi er rimelig afklarede med, at det var den rigtige beslutning, selvom det altid gør ondt at sige farvel til noget, som har været en del af skolen i så mange år,« afslutter han.
