KRIMI. En ellers rolig lørdag eftermiddag i Fredericia blev forstyrret af ballade midt i byen. Klokken var omkring 17, da Sydøstjyllands Politi modtog en anmeldelse om, at to personer var i slagsmål på gaden i Gothersgade.
Ifølge vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Steffen Wolf, rykkede en patrulje hurtigt ud.
»Vi kommer forholdvis hurtigt frem til stedet og kan på baggrund af vidneforklaringer konstatere, at der stadig står to personer, som har været i slagsmål med hinanden,« fortæller han.
De to personer, som stadig stod på stedet, viste sig at være lokale – den ene 21 år, den anden 45. Politiet ved endnu ikke, hvad der udløste opgøret midt på gaden.
»Af ukendte årsager har de været i slagsmål med hinanden. Begge har fået en bøde for voldelig optræden efter ordensbekendtgørelsen og er blevet sigtet,« siger Steffen Wolf.
Slagsmålet blev ifølge politiet hurtigt brudt op, og der er ikke meldinger om alvorlige personskader. Alligevel skabte episoden opsigt blandt folk i området, der kunne overvære, hvordan to personer stod midt i et fysisk opgør, inden ordensmagten greb ind.
Udover episoden i Gothersgade har Sydøstjyllands Politi ikke haft andre sager at berette om fra Fredericia det seneste døgn.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag formiddag klokken 10.00.
SPORT. Søndag eftermiddag venter vicemestrene fra FC Midtjylland på MCH Arena, hvor FC Fredericia skal forsøge at følge op på en lovende indsats mod mestrene fra København.
FC Fredericia står søndag eftermiddag over for en af sæsonens største opgaver, når turen går til MCH Arena i Herning. Her venter et FC Midtjylland-hold, der historisk set er stærke på hjemmebane og samtidig har åbnet sæsonen uden nederlag.
Fredericia kommer til kampen med tre point efter de første tre runder, hvor modstanden har været af høj kaliber. Senest blev det til et 0-2-nederlag mod de regerende mestre fra FC København, men præstationen – især i kampens slutfase – gav et glimt af, at holdet kan udfordre selv de største.
FC Midtjylland har på papiret haft en solid start, men har også vist enkelte startvanskeligheder. Uafgjort mod OB i premieren, en sejr over Sønderjyske og endnu et pointdelt i Aarhus er facit i ligaen. Hertil kommer et tætpakket kampprogram med europæiske opgaver, hvor midtjyderne har spillet sig videre i Europa League-kvalifikationen.
Forbindelserne mellem de to klubber er mange. Fredericias målmand Ovie Ejeheri, islændingen Daniel Kristjansson og midtbanespilleren Jonatan Lindekilde er alle lejet i FC Midtjylland, mens Adam Andersen tidligere har haft sin fodboldopvækst på heden.
Når bolden ruller søndag klokken 14, venter der en fysisk krævende opgave for Michael Hansen og hans tropper. Det bliver en kamp, hvor FC Fredericia skal balancere mod og disciplin, hvis der skal point med hjem fra Herning.
Fredericia AVISEN er til stede på MCH Arena og følger kampen live i tekst og billeder fra kampstart.
En sommerdag i Fredericia kan være noget af det smukkeste. Volden, stranden, udsigten over Lillebælt. Historien, der sidder i murene, og stoltheden over at være en by med både hjerte og fremtidstro.
Men tag en tur ud i virkeligheden. Tag cyklen, eller gå en tur, som turisterne gør det, og se på byen med friske øjne. Du skal ikke langt, før tidslerne står som vagter langs stierne. Græsset har taget magten og vokser i meterhøjde. Flere steder er stierne ufremkommelige. Det er ikke bare i små, skjulte hjørner, men på de mest besøgte steder, hvor vi burde vise byen frem fra sin bedste side.
Nogen vil sige, at det er biodiversitetens tid. At vi skal lade naturen være vild. Men det her er ikke vildskab med omtanke. Det er sjusk. Og det er synd. For en by, der gerne vil være attraktiv for både turister og nye borgere, kan ikke gemme sig bag tidsler og torne.
Prøv at gå barfodet op fra stranden en sommerdag. Det burde være en fri fornemmelse. Men nu skal små børnefødder manøvrere udenom stikkende planter. Og mens vi taler om fødder, så lad os også se på cykelstierne. Fredericia vil være cykelby, og vi byder endda ind på PostNord Danmark Rundt. Men en tur gennem de mest trafikerede områder afslører huller i asfalten, ødelagte nedkørsler og lapper, der ikke holder.
Legepladserne, som burde være små oaser for børnene, er så tilgroede, at gyngerne næsten forsvinder bag ukrudt. Det er et trist syn.
Det her er ikke et enkelt års forglemmelse. Det er en kultur, der har sat sig. En måde at drive byen på, hvor man accepterer, at standarden ikke er høj. Og når først den kultur har slået rod, tager det lang tid at ændre.
På den positive side er Fredericia stadig en flot by. Den er skøn at være i. Historien lever, og vi har noget, mange andre byer misunder os. Men det fritager os ikke for at tage ansvar for, hvordan byen fremstår. For på denne tid af året, når vi er på vores højdepunkt, skal vi også se sådan ud.
Vi kan ikke nøjes med at tale om ambitioner. Vi kan ikke nøjes med slogans. Hvis vi vil fremad, skal det kunne ses. Det kræver, at nogen ikke bare slår græsset og reparerer hullerne, men også ændrer tankegangen, så det bliver en selvfølge, at byen står skarpt – hele året, og når nogen bruger millioner via fonde på Fredericia, så skal den efterfølgende drift tænkes ind.
Ellers kan vi skrive herfra og til næste valg, uden at noget ændrer sig. Og det vil være synd. Ikke kun for Fredericia, men for os alle, der kalder den vores by.
SPORT. På en eftermiddag i Horsens, hvor solen indimellem kiggede frem over Nordstern Arena, var det hjemmeholdet, der hurtigt satte tonen mod oprykkerne fra Middelfart. Fra første fløjt lagde AC Horsens et højt pres, som tvang gæsterne langt tilbage på banen.
Middelfart forsøgte at stå kompakt og afvise det gule pres, og i perioder lykkedes det. Der skulle gå over et kvarter, før Casper Radza for alvor blev testet, men Horsens’ dominans var tydelig i spilbilledet – og skulle senere også afspejle sig i statistikkerne.
Allerede efter tre minutter kom kampens første advarsel, da Mads Greve blev noteret i dommerens bog. Kort efter fulgte advarsler til Jonas Villemoes (29’) og Jerailly Wielzen (38’), mens også Sebastian Pingel modtog gult efter en hård duel i det 32. minut.
Kampen havde dermed fra start en fysisk kant, som passede hjemmeholdet bedst. Horsens kom frem til flere halve muligheder, mens Middelfart måtte nøjes med sporadiske angreb, der sjældent truede keeper Delač i den anden ende.
Med uret på vej mod 43 minutter kom opgørets første mål. Et Horsens-afslutning blev halvklaret af Radza, men returen havnede lige foran Sebastian Pingel, der sikkert sparkede bolden i nettet til 1-0. En kold spand vand i hovedet på Middelfart kort inden pausen – og et mål, der betød, at Horsens kunne gå til omklædning med det momentum, de havde jagtet.
Hvis Middelfart havde talt om en bedre start på anden halvleg, blev den plan hurtigt punkteret. Efter 57 minutter gentog scenen sig: Skud på mål, redning fra Radza, retur – og endnu en afslutning fra Pingel, der denne gang placerede bolden lavt ved stolpen til 2-0.
Med to næsten identiske scoringer havde Horsens skabt sig et komfortabelt forspring, og det satte dagsordenen for resten af opgøret.
I det 59. minut kom Bardhec Bytyqi og Aaron Akalé på banen for Lukas Eg og Malthe Boesen. Akalé bragte straks fart og udfordrede på kanterne, og sammen med Bytyqi og Wielzen fik Middelfart sat enkelte gode angreb sammen.
Den største chance faldt til Akalé kort før tid, hvor han udnyttede sin hurtighed til at trække forbi en forsvarer og afslutte – men skuddet blev blokeret, og håbet om en reducering forsvandt.
Horsens havde chancerne til at gøre det til både 3-0 og 4-0. En fejl i opspillet i det 77. minut tvang Mads Greve til at kaste sig ned i en afgørende blokering, mens Radza i det 83. minut leverede en dobbeltredning, der fik hjemmeholdets fans til at måbe.
Statistikkerne viste et klart billede: 62 procent boldbesiddelse til Horsens, 18 afslutninger mod Middelfarts tre, fem store chancer mod nul, og 13 skud på mål mod et enkelt fra gæsterne.
Fakta – startopstillinger:
AC Horsens (3-4-2-1) Delač – Doua, Hausner, Kolskogen – Brandhof, Moro, Olsen, Tape – Kirkegaard, Milicevic – Pingel Ind: Roslyng (61’), Madsen (72’), Sene (73’), Ouorou (73’), Ludwig (83’)
Vi er heldige, os der bor i Fredericia, vi har nemlig vores helt egen orakel, ved navn Poul Rand og han slår til dagligt.
Nu er orakel måske ikke retfærdigt, for Poul Rand er bestemt ikke noget orakel., men vi har jo ytringsfrihed, ikke fordi vi behøver at have mening om alt.
Nu er det sådan at de fleste af os kender til orakel i Delfi.
For det første var det en kvinde. ( I dag bruges betegnelsen til mennesker der mener meget om alt ting eller er bedrevidende.)
For det andet sniffede hun ifølge historien gas. (Gad vide hvad oraklet Poul Rand tager?
Eller bruger som hjælpemiddel?)
For det tredje vrøvlede hun af samme grund.
I oraklet Poul Rand seneste læserbrev eller et af de seneste, de kommer jo i en lind strøm, herskriver oraklet noget valg spæk.
Der er nogle partier, for øvrigt kalder han dem pamperi, hmm var der ikke noget med LA´s formand engang….. – jeg husker nok forkert eller gør jeg.
Det var pamperi så oraklet kender da til ordet. Ja selv SF og Enhedslisten kaldes pampere og naturligvis Socialdemokraterne.
Det er jo ingen hemmelighed, at blå blok bejler til SF og Enhedslisten, så hvad mon de siger til at, at oraklet Poul Rand fra blå blok kalder dem pampere – nå dem om det.
Det får mig til at tænke på, hvem vil ikke gerne stemme på LA ved byrådsvalget – tænk de har et orakel-
Hold da op hvem vi ikke gerne samarbejdes med LA i byrådet.
OG det bare fordi de tre partier vil holde et lokalt møde om Grønland – straks følte oraklet Poul Rand sig til at nedgøre dette.
Det værste ifølge oraklet Poul Rand er dog, hvis man skál tro på hans tågede tale (skrift), at en kvinde ved navn Maria Radoor skal være dirigent og ikke HAM oraklet.
Ja vil I ikke tænke jer, hun er endda folketingskandidat for Socialdemokraterne.
Så oraklet Poul Rand skyder med skarpt –for det debatmøde, går ud over det lokale.
Om oraklet i Delfi skrives der, frit fortolket:
”AT oraklet ytrede uforståelige lyde, hvis mening han bibringer os sagesløse læsere, som det orakel han ser sig selv som.”
KRIMI. Lørdag eftermiddag måtte Sydøstjyllands Politi en tur til krydset, hvor Strandvejen møder Vestre Ringvej i Fredericia, efter at to biler var stødt sammen.
Ifølge vagtchef Andreas Juul indløb anmeldelsen klokken 15.41. Der var tale om et mindre færdselsuheld, som heldigvis ikke resulterede i personskade.
»Vi kan konstatere, at der ikke er nogen, der er kommet til skade, og at der kun er tale om ringe materiel skade,« fortæller Andreas Juul.
Uheldet skete på en af de mere trafikerede indfaldsveje til byen, hvor biler i begge retninger ofte passerer i tæt strøm. Selvom der ikke opstod større trafikale problemer, var politiet hurtigt fremme for at sikre, at vejen kunne holdes fri, og at parterne kunne få de nødvendige oplysninger udvekslet.
Som ved mange mindre uheld er det ofte samspillet mellem fart, afstand og opmærksomhed, der spiller ind, men de nærmere omstændigheder er ikke oplyst. For de implicerede blev eftermiddagen dog afbrudt af det uventede sammenstød midt i lørdagstrafikken.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing lørdag eftermiddag klokken 17.00.
Mandag den 18. august kl. 18 – 21 afholder Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet i Fredericia åbent debatmøde om Grønlands og Rigsfællesskabets fremtid. Debatmødet foregår i Spisesalen på Kulturkasernen, Øster Voldgade 18. Alle er velkommen.
En række gode mennesker og jeg har gjort os store bestræbelser for at få information om debatmødet ud i vores respektive partiforeninger, samt i de lokale og på de sociale medier. For ville nyheden om mødet blive tilstrækkeligt bemærket og omtalt?
Det er den heldigvis, blandt andre af Liberal Alliances Poul Rand. I sit nylige opinionsindlæg på AVISEN.nu bemærker han, at folketingskandidat Maria Radoor er ordstyrer ved debatmødet. Det kan jeg bekræfte. Desuden bemærker Poul i sit indlæg, at grønlænderne selv skal beslutte deres forsatte tilhørsforhold til Danmark. Det giver jeg ham også ret i.
Poul udtrykker desuden, at debatmødet skulle være symbolpolitik, der angiveligt stjæler opmærksomhed fra virkeligheden; den vi møder i ældreplejen, i skolerne, på vejene og i de lokale erhvervsforhold. Jeg kan ikke se, at ét debatmødes fokus skulle indebære, at andre, vigtige emner bliver glemt. Ældrepleje, skoler, infrastruktur og lokale erhvervsforhold er i høj grad emner, der debatteres offentligt af mine venner i Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet. Endelig slutter Poul, at lokalpolitikere med ansvar for Rigsfællesskabet og indflydelse på arktisk politik, ikke findes. Her er jeg helt uenig med Poul. For eksempel føler jeg et kæmpe ansvar for Rigsfællesskabet, og jeg øver indflydelse på arktisk politik.
I 2013 introducerede jeg for eksempel Den Grønne Omstilling i grønlandsk politik. Gå på Youtube og søg på ’Grønland som verdens grønneste land’. Så kan du finde et eksempel, tekstet på dansk, fra starten af mit politiske virke i Kommuneqarfik Sermersooq, Grønlands største storkommune, hvor jeg samme år blev valgt til kommunalbestyrelsen. Mine budskaber blev godt modtaget, og den grønne omstilling blev til officiel grønlandsk politik.
At Fredericias venskabssamarbejde med grønlandske Ilulissat, efter 54 år, stoppede i 2023, er efter min mening et kulturelt tab for Fredericia. Jeg er klar over, at kernen i samarbejdet –udveksling af skoleelever de to byer i mellem – var blevet for vanskeligt. De sidste danske værtsfamilier til de grønlandske skolebørn måtte findes i Nordjylland. Det gik ikke i længden. Men hvad med at udvide et nyt venskabssamarbejde mellem Ilulissat og Fredericia til at omfatte kultur, erhverv og uddannelse? Det vil give hele tre baner at spille på.
I sommerens løb har jeg derfor holdt møder med flere gode mennesker, som tidligere var involveret i venskabssamarbejdet med Ilulissat. Vi deler ønsket om, at venskabssamarbejdet genoptages og nytænkes. Disse møder har omfattet en ildsjæl fra det tidligere venskabssamarbejde, en ildsjæl som ønsker at deltage i et nyt samarbejde om kultur, erhverv og uddannelse, og en repræsentant fra toppen af Fredericias erhvervsliv.
Jeg bruger mit netværk lokalt i Fredericia, og i Ilulissat, og arbejder hårdt for, at venskabssamarbejdet nytænkes og genoptages. Rigsfællesskabet betyder mere end nogensinde før. For Danmark og for Grønland. For Fredericia og Ilulissat.
Liberal Alliance har til næste folketingsvalg to 100% lokale folketingskandidater, der kan varetage Fredericias interesser direkte i Folketinget. Personer, der kender byen, virksomhederne og borgerne – og som ikke behøver et dyrt bureau for at få en kop kaffe med en minister. Personer hvis indsats er målbar.
Pengene bør blive i Fredericia. Sæt krydset dér, hvor millionerne bruges klogt og resultaterne kan måles – ikke på dyre konsulentrapporter fra København.
Borgmester Christian Bro indrømmer i Fredericia Dagblad, at “det er jo ikke lykkedes os at skabe den her fortælling endnu”. Derfor har kommunen hyret et eksternt kommunikationsbureau – ovenikøbet uden for Fredericia. Det kan tolkes som et tegn på, at Advisory Boardets arbejde ikke har været tilstrækkeligt.
Advisory Board for Grøn Omstilling har til opgave at sikre en “ensartet kommunikation gennem en fælles, grøn fortælling”, der skal brande Fredericia nationalt og internationalt. Et af de specifikke mål er at sikre “en koordineret og fælles interessevaretagelse, fx overfor lovgivere og øvrige beslutningstagere”.
Det er bemærkelsesværdigt, at borgmesteren ikke har større gennemslagskraft i et Folketing ledet af hans eget parti. Endnu værre er det, at man ikke bruger lokale, professionelle kræfter til en kommunikations- og lobbyopgaver. Alle taler om at handle lokalt – ikke online, og slet ikke på Temu eller andre Kina-platforme. Alligevel udliciteres kommunale opgaver ofte udenbys. Hvorfor?
Liberal Alliances kandidaters indsats for Fredericia i folketinget er målbar. Jeg ser ikke nogen fastsatte, målbare rammer for hverken det fejlslagne Advisory Board eller det dyre kommunikationsbureau. Fredericia borger, handel med fornuft, stem lokalt. Hvor svært kan det være.
Lørdag eftermiddag blev trafikanter på E45 Østjyske Motorvej mødt af kø og forsinkelser, da flere biler stødte sammen lige før Vejlefjordbroen i nordgående retning.
Vagtchef Andreas Juul fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at anmeldelsen kom klokken 16.26, og at der er tale om to til tre biler, der er kørt sammen.
»Tredje vognbane var spærret i en kort periode, men der er ingen meldinger om personskade,« fortæller Andreas Juul.
Ifølge Vejdirektoratet og vidner på stedet stod trafikken næsten stille over længere strækninger, mens vejhjælp og politi arbejdede på stedet. Flere trafikanter bemærkede, at mindst én af bilerne havde fået store skader, og at redningsfolk arbejdede intenst for at få ryddet kørebanen.
Oprydningsarbejdet blev hurtigt iværksat, og trafikken kunne igen glide nogenlunde uhindret, kort tid efter den midlertidige spærring af den yderste vognbane.
Bilister, der passerer området, opfordres fortsat til at være opmærksomme, da der stadig kan være langsommere kørsel i køens afvikling.
PLEJEHJEM. Der er stille på gangene, når mørket har lagt sig over byens plejehjem. Det er en stilhed, der ikke kun er blid. Den rummer også et pres, der er tungt at bære. Én medarbejder til 23,5 beboere på hverdagsnætter. Næsten 28 i weekenderne. Tallene er tørre, men de fortæller alligevel en historie. En historie om, at der bag dørene, hvor lyset dæmpes og stemmerne sænkes, er et ansvar, som kun få kan forestille sig vægten af.
Louis Lindholm fra Venstre har siddet med rapporten i hånden. Han sidder i Senior- og Socialudvalget i Fredericia Kommune og har set tallene sort på hvidt. Han forsøger ikke at lægge dramatik til. Han trækker heller ikke fra. Han siger bare, at én til 23 ikke lyder godt. At det er noget, der må tages alvorligt.
»Det er jo nok svært at sætte et præcist tal på, hvornår det er rigtigt. Det afhænger af beboersammensætningen og udfordringerne. Men én til 23, det virker ikke særlig godt,« siger han, og det lyder næsten som en sætning, han selv ville sige, hvis han var pårørende og stod i døren til et værelse med en seng, der rummer én af hans egne.
Han har allerede drøftet rapporten med forvaltningen. Spørgsmålene ligger klar. Hvorfor er bemandingen sat, som den er. Hvad er begrundelserne. Og frem for alt – hvordan ser det ud på de enkelte plejehjem, når man skræller gennemsnittene væk og står tilbage med det rå, konkrete billede.
»Vi skal have konkret viden. Hvilke steder er det, der står dårligst til. Hvor er bemandingen for lav. Først når vi ved det, kan vi begynde at justere,« siger han.
For rapporten viser kun midtpunktet. Den viser ikke yderpunkterne. Den fortæller ikke, om én medarbejder faktisk dækker over flere bygninger. Eller om der et andet sted står to i samme afdeling.
Alligevel ved alle, at presset kan være ubønhørligt. En borger får det dårligt, mens en anden skal hjælpes på toilettet. Én ringer efter hjælp, mens en anden falder. Nattevagten må vælge. Og uanset hvad der vælges, føles det som at svigte.
»Det er helt klart en kæmpe udfordring. Men måske er der steder, hvor man kan trække på andre i huset. Det er noget af det, jeg vil have svar på. Hvordan er bemandingen organiseret. Hvordan fungerer samarbejdet, hvis noget uforudset sker,« siger Louis Lindholm.
Han ser også mod Middelfart. Ikke som en konkurrence, men som en læringsmulighed. Her er tallet 13,8. Det er næsten det halve.
»Det gør indtryk. Jeg tænker, at vi skal tale med dem og høre, hvordan de klarer det. Måske kan vi lære noget af deres måde at organisere på,« siger han.
Men tal alene ændrer ikke virkeligheden. Bag statistikkerne gemmer sig et faktum, der ikke kan negligeres. Flere og flere beboere er demente. Det kræver mere tid, mere opmærksomhed og mere omsorg. Og samtidig er det vanskeligt at tiltrække og fastholde medarbejdere.
»Det hjælper jo ikke at tale om tal, der ligner Middelfarts, hvis vi ikke kan skaffe medarbejdere til det. Vi skal sikre, at det næste gang rapporten kommer, ser bedre ud. Men vi må også være realistiske. Der er mange brikker, der skal falde på plads,« siger han.
Han forestiller sig, hvordan det er at være pårørende. At sidde derhjemme og vide, at ens mor, far eller ægtefælle måske er én ud af 23, der skal passes af én medarbejder i de timer, hvor man sover.
»Jeg ville spørge, hvordan det ser ud, når mørket falder på. Hvor mange er på arbejde. Hvordan er bemandingen. Det er jo det, man kan gøre som pårørende. Og hvis jeg ikke var tilfreds med svaret, ville jeg tage fat i forvaltningen eller politikerne,« siger han.
Han prøver også at sætte sig i medarbejderens sted. At gå gennem den stille gang, vide at der bag hver dør kan opstå en situation, der kræver handling. At vide, at man ikke kan være to steder på én gang.
»Så ville jeg tage fat i min ledelse og sige, at det her er svært. At vi skal finde en løsning. Vi ved godt, at de fleste sover om natten, men der sker også ting om aftenen og natten, som kræver hurtig handling. Det skal vi være bemandede til at klare,« siger han.
Det næste skridt er at få en detaljeret oversigt fra forvaltningen. En planche over virkeligheden. Hvert plejehjem. Hver afdeling. Hver nattevagt. Det er det, der skal danne udgangspunktet for det politiske arbejde.
Indtil da er virkeligheden den samme. Nattevagterne passer deres arbejde. De går stille gennem gangene, kigger ind, retter på en dyne, tjekker, at alt er, som det skal være. De ved, at de er alene. Og de ved, at det er nok til at holde én vågen – også når resten af huset sover.
Fyns Politis døgnrapport for torsdag den 18. december rummer flere færdselsuheld på motorvejen, et alvorligt trafikuheld nær jernbanen samt indbrud og sigtelser for narkokørsel...
