4.9 C
Copenhagen
fredag 26. december 2025

Ny analyse bekræfter Koldings potentiale

0
Ny analyse bekræfter Koldings potentiale

ANALYSE. En ny borger- og imageundersøgelse gennemført af Epinion giver Kolding Kommune et klart billede af, hvordan både borgere og danskere uden for kommunen ser på byen. Analysen viser, at mange af de indsatser, som byrådet og en række samarbejdspartnere allerede er i gang med, går i den rigtige retning.

Byrådet i Kolding har ønsket at få et bredere indblik i kommunens image end tidligere. Borgmester Knud Erik Langhoff forklarer, hvorfor man valgte en ny tilgang.

»Vi fik lavet en lignende analyse for 3 år siden, men de to er ikke helt sammenlignelige. Dengang spurgte vi nemlig kun tilflytterne blandt vores egne borgere. Men vi ønskede at få et indblik i forholdene i et bredere perspektiv, og derfor har vi denne gang spurgt et bredt udsnit af alle indbyggerne i kommunen – uanset om de er født og opvokset her, eller om de er flyttet hertil for nylig eller for mange år siden,« siger borgmesteren.

Undersøgelsen viser, at 63 procent af borgerne holder af at have Kolding Kommune som base, men at mange samtidig ikke forholder sig aktivt til det.

»Det, denne undersøgelse viser os, er, at der er mange af vores egne borgere, der holder af at have Kolding Kommune som base, nemlig 63 procent, men at der også er et stort antal, der egentlig ikke har taget stilling. De bor her bare. Det giver os noget at arbejde med, for analysen peger på, hvad vi skal gøre for at få endnu flere til at tage stilling. Meget er vi allerede i gang med sammen med andre aktører, som f.eks. at skabe mere liv i bymidten i Kolding, men der peges også på nye tiltag som f.eks. en decideret brandingindsats,« siger Knud Erik Langhoff.

En bymidte i forandring

Kolding er midt i en transformation, der skal gøre bymidten mere attraktiv at opholde sig i. Byrådet har afsat 160 millioner kroner over fem år til områdefornyelse, og i alt ventes investeringerne i bymidten fra 2022 til 2030 at overstige 260 millioner kroner.

»Der er sat gang i en bevægelse, der understøtter udviklingen af Kolding by fra at være en traditionel handels-købstad til en moderne by, hvor folk mødes om oplevelser af enhver art. Senest har byrådet sagt ja til at bruge 160 mio. kroner over fem år til en gennemgribende områdefornyelse af midtbyen. Men det er ikke kun byrådet og kommunen, der gør noget. Bymidtens aktører bakker op og gør, hvad de kan for at understøtte det gode liv i byen. Det er handling, der tæller, og som med tiden vil styrke fortællingen om Kolding som en levende by,« siger borgmesteren.

Kultur og uddannelse som styrker

Rapporten peger på, at Kolding vurderes højt på kulturområdet sammenlignet med nabobyerne Vejle, Vejen, Middelfart, Fredericia og Haderslev. Koldinghus fremstår som byens mest kendte vartegn uden for kommunegrænsen, og kulturlivet generelt trækker en positiv profil.

»Kolding er en stærk kulturby. Og det er bl.a. kulturelle oplevelser, der skal bringe liv i fremtidens byer, når mere handel går over på nettet. Slottet er på en måde vores kronjuvel, fordi det tiltrækker så mange besøgende fra nær og fjern. Men det er langt fra alene. Vi har en hel skov af kulturtilbud, som favner både professionelle og amatører, og som spænder fra Nicolai for børn til Trapholt. Kulturen er med til at give Kolding kant og en særlig profil i hele Syddanmark,« siger Knud Erik Langhoff.

Kolding vurderes også som den bedste uddannelsesby i området. Borgmesteren peger på, at det hænger sammen med flere års målrettet indsats.

»Det er et kæmpestort aktiv for Kolding, som sandsynligvis hænger sammen med, at vi gennem de seneste tre-fire år har gjort rigtig meget bl.a. for at skabe et godt studiemiljø gennem Campus Kolding,« siger han.

Campus Kolding er et samarbejde mellem byens fire videregående uddannelsesinstitutioner og kommunen, der arbejder på tværs for at skabe et stærkt studiemiljø og tiltrække flere uddannelser. Resultatet er, at antallet af studerende i Kolding er vokset markant de senere år.

Kolding skal gøres mere kendt

Selvom analysen bekræfter flere styrker, viser den også, at kendskabet til Kolding uden for kommunegrænsen kan forbedres. Danskernes vurdering af kommunen som et attraktivt sted at bo eller besøge er faldet en smule fra 67 til 64 procent siden 2022.

De, der ser positivt på Kolding, forbinder den især med beliggenhed, natur og kulturarv. Særligt borgere i alderen 18 til 34 år ser byen som et sted med attraktive boligpriser og gode rammer for børnefamilier.

»Det er vigtig viden for os. Vi kan se i kommunens egne befolkningsanalyser, at vi får de fleste tilflyttere i aldersgruppen 18-34-årige. Siden 2022 udgør de over 58 procent af tilflytterne. Det skal vi bruge aktivt, for det er typisk i den alder, man stifter familie,« siger borgmesteren.

»Det betyder, at hvis vi målretter en langsigtet kommunikations-indsats for at få flere til at få øje på de gode forhold for børnefamilier, kan det på længere sigt øge den positive vurdering af kommunen, som er med til at fremme bosætningen. Men det bliver et langt, sejt træk,« siger Knud Erik Langhoff.

Fakta om undersøgelsen

I alt har 4.822 borgere i Kolding Kommune og 1.007 personer uden for kommunen deltaget i undersøgelsen.

Kolding fjerner erhvervsskat – erhvervslivet jubler

0
Kolding fjerner erhvervsskat – erhvervslivet jubler

BUSINESS. Dækningsafgiften, som årligt har kostet virksomhederne i Kolding omkring 60 millioner kroner, bliver i løbet af de kommende år helt fjernet. Det ligger fast efter at et bredt flertal i byrådet har besluttet at afskaffe erhvervsskatten senest i 2029.

Beslutningen mødes med stor tilfredshed blandt byens erhvervsledere, som ser det som et afgørende skridt for vækst og udvikling.

»For vores medlemmer og resten af Koldings erhvervsliv er det en aftale som i den grad forbedrer fremtidens vækstmuligheder. Jeg vil gerne takke et samlet byråd for at tage udfordringen op og fjerne en forvridende skat på virksomhederne,« siger Lene Jæger Klausen, formand for Foreningen Business Kolding.

Også hos Fonden Business Kolding er der begejstring. Ole Rudbeck Petersen, der netop har givet stafetten videre som formand, har fulgt debatten i flere år.

»Jeg vil gerne kvittere for et godt samarbejde med byrådsmedlemmerne og kommunaldirektøren, og for en god løsning for erhvervslivet. Det betyder meget, at vi arbejder sammen,« siger han.

Den nye formand for fonden, Donny Moerkerk, direktør i Würth Danmark A/S, lægger vægt på at det ikke blot handler om en lettelse men om et opgør med en byrde.

»For Koldings erhvervsliv er byrådets budgetaftale et kæmpe skridt fremad. I stedet for at halvere dækningsafgiften fjernes den helt,« siger han.

Millionløft til nye uddannelser

Med afskaffelsen af afgiften ser erhvervslivet nu frem til næste store projekt. Foreningen og fonden Business Kolding vil sætte alle kræfter ind på at finde en privat medfinansiering på 100 millioner kroner, der skal sikre to nye civilingeniøruddannelser på Syddansk Universitet i Kolding.

»På vegne af hele bestyrelsen ser vi nu frem til at finde medfinansieringen til de nye ingeniøruddannelser. Det vil være en kæmpe gevinst for hele erhvervslivet, og vi vil gøre alt for at lykkes med projektet,« siger Lene Jæger Klausen.

Kolding Kommune har allerede afsat 150 millioner kroner til formålet, og sammen med erhvervslivets bidrag skal midlerne finansiere startudgifterne over de næste ti år. Når uddannelserne er fuldt etableret, ventes de at tiltrække 650 studerende og skabe et forskningsmiljø i byen.

»Det baner vejen for nye ingeniøruddannelser til Kolding. Vi har en kæmpe opgave foran os, men jeg er sikker på, at vi kan løfte den. Det skal vi simpelthen, for Koldings skyld,« siger Donny Moerkerk.

Partnerskab om beskæftigelse

Business Kolding og kommunen vil samtidig udbygge samarbejdet om beskæftigelsesindsatsen. Den kommende beskæftigelsesreform ændrer rammerne for jobcentrenes arbejde, og her skal virksomhedernes sociale ansvar spille en større rolle.

Målet er at sikre, at flere borgere fremover kan gå fra ledighed til selvforsørgelse i form af job eller uddannelse – og at erhvervslivet bliver en aktiv medspiller i den proces.

Bredt budgetforlig i Kolding skal styrke erhvervsliv, velfærd og bymidte

0
Bredt budgetforlig i Kolding skal styrke erhvervsliv, velfærd og bymidte

POLITIK. Der var brede smil på Kolding Rådhus, da byrådet tirsdag kunne præsentere et nyt budgetforlig. Næsten hele byrådet står bag aftalen for 2026-2029, hvor fokus både ligger på erhvervslivets rammer, bymidten og velfærden. Konservative, Venstre, SF, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er med i forliget. Kun Liberal Alliance står udenfor.

»Det er et forlig uden drama, hvor 24 af byrådets 25 medlemmer er med. Vi har styr på økonomien i Kolding Kommune. Og vi er enige om en fælles vej frem, hvor vi har fundet plads til at investere i velfærden uden at sætte kommunens robuste økonomi over styr. Vi udviser samtidig tilbageholdenhed på anlægsområdet og udsætter prioriteringen til budgetlægningen næste år, så vi får tid til at gøre de projekter færdige, som allerede er påbegyndt,« siger borgmester Knud Erik Langhoff fra Konservative.

Dækningsafgiften fjernes

Et af de mest markante elementer er afskaffelsen af dækningsafgiften, som udfases gradvist fra 2026 til 2029.

»Det er meget glædeligt, at vi kommer af med dækningsafgiften, som er en stor sten i skoen for vores erhvervsliv. Når den bliver fjernet, får virksomhederne optimale betingelser for udvikling og vækst i Kolding Kommune. Vi har også blik for kommunens image og investerer i store events i fremtiden herunder muligheden for at få DGI’s Landsstævne til Kolding,« siger Venstres gruppeformand Jakob Ville.

For SF har det dog været vigtigt, at erhvervslettelserne ikke sker på bekostning af velfærden.

»Det er godt, at erhvervslivet har gode rammer, men det må aldrig ske på bekostning af vores børn, ældre og fællesskaber. For SF har det været afgørende at skabe balance i budgettet, så vi både sikrer vækst og udvikling, men først og fremmest investerer i mennesker,« siger gruppeformand Iben Lehmann Rasmussen.

Velfærd og fællesskaber styrkes

Socialdemokratiets gruppeformand Birgitte Munk Grunnet fremhæver især indsatsen for unge og fællesskaber.

»Jeg er særligt tilfreds med at vi fortsat løfter velfærden bl.a. med fokus på indsats for ordblinde unge i folkeskolen, og at vi understøtter mulighederne for fællesskaber bl.a. ved at vi får etableret et frivillighedssekretariat,« siger hun.

På seniorområdet genindføres fuld demografiregulering, så budgettet følger antallet af ældre borgere.

»Jeg er lettet over, at vi undgår besparelser på 30 mio. kroner over fire år på seniorområdet. Det er afgørende for, at vi er med i budgetforliget,« siger Dansk Folkepartis Søren Rasmussen.

Kolding bymidte i forandring

En stor del af forliget handler om Kolding bymidte, som skal udvikles og bindes bedre sammen. Der investeres i områdefornyelse, så byens centrum i højere grad bliver et sted, hvor borgere mødes til aktiviteter og oplevelser.

»Vi vil gerne skabe en grøn forbindelse mellem bymidten, Slotsbanken og Banegårdspladsen, så vi binder det kulturelle mere sammen med gågaderne. Det skal være naturligt at bevæge sig fra Koldinghus og ned i bymidten. Og med til den ambition hører også, at vi har afsat medfinansiering til omdannelse af museet Staldgården til et kulturelt kraftcenter og moderne museum,« forklarer Merete Due Paarup fra Radikale Venstre.

Idræt, børn og nye uddannelser

Budgettet rummer også midler til fritids- og idrætsområdet, blandt andet med køb af Kajakklubbens faciliteter og investeringer i parasport. Desuden bliver der sat penge af til næste etape af Kolding Stadion.

På børneområdet styrkes både dagtilbud og specialskoler, og der er fokus på ordblindeindsatsen i folkeskolen.

Samtidig er der enighed om at gå videre med planerne om at få civilingeniøruddannelser til Syddansk Universitet i Kolding i samarbejde med erhvervslivet.

Udskudte projekter

Selvom flere ønsker ligger klar, udskydes beslutningen om store anlægsprojekter til budgetlægningen i 2027. En undtagelse er dog, at der allerede nu er afsat 20 millioner kroner i 2029 til anden etape af den sydlige ringvej.

Snoren blev klippet til Fredericias nye tilbud HÅB: »I dag åbner vi Håb – for der er håb for vores børn og unge«

0
Snoren blev klippet til Fredericias nye tilbud HÅB: »I dag åbner vi Håb – for der er håb for vores børn og unge«

SUNDHED. Der var lys i øjnene og guld i saksen, da Fredericia i dag officielt åbnede dørene til det nye behandlingstilbud HÅB. Inde i et af lokalerne i den gule bygning ved Sundhedshuset samledes politikere, fagfolk og nysgerrige gæster, mens båndet blev klippet denne tirsdag eftermiddag. 

Formanden for Børne- og Skoleudvalget, Ole Steen Hansen, lagde ud. Han talte om et helt basalt behov for hurtighed og tilgængelighed, når et barn mistrives.

»Når et barn mistrives, kræver det behandling, og vi ved, at det skal være nemt og hurtigt at få hjælp. Netop tilgængelighed og hurtig adgang er centrale elementer i det nye kommunale behandlingstilbud. Familierne kan selv henvende sig, hvis deres barn mistrives i en grad, hvor indsatser fra skolen og det forebyggende arbejde ikke rækker. At familien selv kan booke en tid, gør en stor forskel,« bemærkede han.

Han gjorde det klart, at tilbuddet ikke kun handler om at skabe endnu en brik i det sociale system, men om at give barnet en stemme.

»I Håb er barnet selv en vigtig del af løsningen. Barnet eller den unge deltager i hele forløbet og får dermed sin egen stemme i behandlingen. Forældrene kan også være med, og de spiller en central rolle. Sammen står vi stærkere,« sagde han og understregede, at forventningerne fra udvalget er store.

»I dag åbner vi Håb, for der er håb for vores børn og unge. Jeg ser frem til at følge jeres arbejde,« sluttede han og gav ordet videre.

Ved siden af ham stod Pernelle Jensen, formand for Unge og Uddannelsesudvalget. Hun trådte frem med et smil og lagde vægt på, at Fredericia er blandt de første kommuner i landet, der nu gør idéen til virkelighed.

»Håb er Fredericia Kommunes bud på, hvordan vi kan løfte den nye forpligtelse, som alle kommuner har fået, nemlig at tilbyde et lettere behandlingstilbud til børn og unge, som oplever, at tanker fylder for meget og påvirker deres hverdag. Her i Fredericia hedder det Håb. I andre kommuner får det nok et andet navn, men den faglige tilgang vil være den samme,« sagde hun.

Hun trak de større linjer op og mindede om, at indsatsen er en del af en national bevægelse, hvor kommuner og psykiatrien står sammen i STIME-samarbejdet.

»Vi tror på, at den fælles tilgang, fælles viden og ensartethed på tværs af kommuner og region er til alles fordel. Det giver forældrene en tryghed i at vide, at behandlingen er af høj kvalitet. Det gør det lettere og tryggere for vores praktiserende læger, og det giver medarbejderne en langt bedre mulighed for at skabe en glidende overgang i samarbejdet mellem kommunen og psykiatrien. Vi er glade for at være helt trygge ved den her model, som vi har valgt,« fortalte hun.

Hun pegede også på det hul, som tilbuddet nu udfylder.

»Det nye behandlingstilbud vil udfylde et hul i det samlede sundhedsvæsen, hvor familien i mange år har risikeret at vente alt for længe på den hjælp, de har brug for, fordi der er meget stort pres i vores børne- og ungdomspsykiatri. At vente længe på behandling har enorme og langvarige omkostninger, fordi den psykiske mistrivsel får lov til at udvikle sig og bliver sværere at komme ovenpå igen bagefter,« sagde hun.

Herefter tog Ole Steen Hansen og Pernelle Jensen guldsaksen i hænderne og klippede den røde snor. Dermed var HÅB officielt åbnet, og lokalet kvitterede med klapsalver.

Da stilheden igen havde lagt sig, trådte Christine Sommerlund-Thorsen frem, den faglige leder af HÅB. Hun greb fat i det nære og konkrete og lod ordene bære både menneskelig resonans og faglig tyngde.

»Vi står på en børne-unge-politik, hvor vi taler om, at alle liv rummer både medvind og modvind, og at trivsel handler om at kunne finde sin vej i begge dele. Vi håber og tror på, at vi i Håb kan blive en stærk brik, når børn og unge oplever, at hverdagen bliver svær. Vi kan give tid og plads til børn, unge og forældres fortællinger, og vi kan være med til at vise dem, at de ikke står alene,« sagde hun.

Hun gav også et indblik i alt det forarbejde, der har været nødvendigt for at gøre tilbuddet klar til åbning. Det handler ikke kun om store tanker og visioner, men i høj grad også om struktur, rammer og det praktiske fundament, som skal til, før dørene kan åbnes for de første familier.

»Vi har i den seneste tid arbejdet med at opbygge rammerne, udarbejde procesbeskrivelser og få styr på de mange praktiske detaljer. Jeg oplever en stor faglighed og energi i vores gruppe og et stærkt ønske om at blive endnu dygtigere til at hjælpe de børn, unge og familier, der kommer ind ad døren. Jeg er stolt af mine kollegaers engagement. Alle i Håb er åbne for at lære nyt, og vi har været på uddannelser, hvor psykiatrien har undervist os og nu tilbyder supervision i et år. Det har allerede styrket vores samarbejde og klædt os godt på,« sagde hun.

Derefter rettede hun blikket mod selve navnet, som i hendes øjne rummer hele essensen af tilbuddet. Hun understregede, at det er valgt med omhu og forpligter både i tanke og handling.

»Udvikling sker altid i samspil og i fællesskaber, og det vil vi gerne være med til at understøtte i vores arbejde i Håb. Det må aldrig være barnets eller den unges ansvar alene at skabe en forandring. Netop derfor hedder vi Helhedsorienteret Åben Behandling. Det er en forpligtelse til samarbejde,« sagde hun.

Åbningen af HÅB markerer begyndelsen på et nyt kapitel i Fredericias indsats for børn og unges trivsel. Forventningerne er store, men budskabet fra både politikere og fagfolk er klart. Hjælpen skal være tilgængelig, hurtig og tæt på hverdagen.

Tilbuddet er for børn og unge i alderen 5-17 år, som bor i Fredericia Kommune. Her kan familier selv henvende sig, uden ventelister og uden krav om henvisning fra egen læge.

Se med, da HÅB officielt blev åbnet med snoreklip.

Forventning i luften når Tråden slår dørene op i august

0
Forventning i luften når Tråden slår dørene op i august

BUSINESS. Der er en forventning i luften i Middelfart. For enden af havnen rejser et nyt samlingspunkt sig, og snart bliver det muligt at smage, høre og opleve verden under ét tag. Tråden åbner stille og roligt fredag den 22. august, men allerede nu er stemningen sat. Ambitionerne er store, og energien bag projektet kan mærkes, når direktør Maja Füchsel fortæller om det, der for hende er blevet både et hjertebarn og en byopgave.

»Vi følger planen, og det ser ud til, at vi bliver så klar, som vi havde håbet på at blive. Det er dejligt,« siger hun, mens de sidste forberedelser falder på plads.

Tråden skal ikke starte med bragende fyrværkeri og kæmpe show. Filosofien er en anden. Her handler det om at lande godt og sikkert, så stedets identitet kan gro naturligt frem.

»Vi har sagt, at fra fredag kan man komme ned og købe noget at spise og drikke. Så bygger vi hele tiden mere på. Den 20. september er alle seks madboder klar, og hallerne er taget i brug. Vi vil hellere give det tid end at åbne med et big bang,« forklarer Maja Füchsel.

Den tilgang handler både om drift og om at skabe de rette rammer for en oplevelse, der skal føles inkluderende. Tråden skal vokse ind i byen – og byen ind i Tråden.

Et samarbejde der føles som et fællesskab

Når man lytter til Maja Füchsel, står én ting hurtigt klart. Projektet er båret af en samarbejdsånd, som ikke kan tages for givet.

»Det har faktisk bare fungeret rigtig godt. Kommunen og erhvervslivet har været med hele vejen, og det har føltes som det perfekte gruppesamarbejde på tværs af brancher. Selvfølgelig har vi undervejs lagt mere til end vi først havde regnet med, men det hele har kørt virkelig godt,« siger hun.

Samarbejdet med Gamborg Bryghus er et godt eksempel. De har lejet en hel del af arealet og fungerer som mellemled mellem Tråden og de mange streetfoodboder.

»Gamborg Bryghus sørger for, at der er en rød tråd i hallen. Det handler jo ikke kun om mad, men også om events, oprydning, indkøb og markedsføring. De er udlejere og tovholdere, og det betyder, at der er styr på detaljerne,« siger direktøren.

Middelfarts første streetfoodhal

Middelfart får med Tråden sin første streetfoodhal. Og det er ikke en tilfældighed. Efterspørgslen har været tydelig længe.

»Man har kunnet se, at folk savnede det her madkoncept, når der har været events i byen. Det er en moderne måde at spise sammen på, hvor alle kan finde noget, de har lyst til. Det er attraktivt for børnefamilier, og det gør det nemt at mødes. Jeg tror, det bliver et stort aktiv for Middelfart,« siger Maja Füchsel.

Det bliver samtidig en måde at tiltrække gæster udefra. Middelfart har længe manglet et sted, der kan fungere som magnet for både borgere og besøgende.

Tråden er ikke kun et madmekka. Med plads til 2200 mennesker er det også tænkt som en scene for kulturliv og store oplevelser.

»Vi vil være et venue, som eksisterende kulturformidlere og arrangører kan bruge. Vi har jo ikke haft et sted i kommunen med plads til så mange, så Tråden bliver en overbygning til de arrangementer, der ellers ville vokse ud af byen. Det er ikke meningen, vi skal konkurrere med små venues og restauranter, men vi vil give plads til de store oplevelser i samspil med hoteller og konferencer,« siger hun.

Dermed bliver Tråden ikke en konkurrent til byens øvrige tilbud, men snarere et supplement. En platform, hvor de store arrangementer kan finde hjem uden at forsvinde til nabobyerne.

Tråden skal være et hus, hvor mennesker mødes. Ikke kun for at spise eller høre musik, men også for at opleve, hvordan byens liv kan væves sammen på nye måder.

»Jeg synes, folk skal glæde sig til at få et rum, hvor man møder hinanden på tværs af livet. Det betyder meget, at forskellige aldersgrupper og forskellige formål kan samles under ét tag. Middelfart Kommune og de små byer omkring får et fælles mødested, som vi ikke har haft før. Og så håber jeg, at vi også kan trække besøgende udefra til byen,« siger Maja Füchsel.

Visionen er altså klar. Tråden skal ikke blot være et sted, man går hen. Det skal være et sted, man hører til.

Når Maja Füchsel taler om fremtiden, er det med en blanding af stolthed og forventning.

»Jeg håber, vi bliver kendt for god musik, gode oplevelser og venskaber. Det sociale er vigtigt. Det skal være et sted, hvor man både kan nyde en kold øl, høre en koncert og møde nye mennesker. Vi vil gerne være talerør for et unikt sted i Danmark, som forhåbentlig får mange flere øjne på sig,« siger hun.

Drømmen er med andre ord, at Tråden ikke kun bliver en bygning, men et begreb. Et sted, der symboliserer fællesskab, liv og oplevelser i hjertet af Middelfart.

Fredag den 22. august åbner dørene, og fra første dag vil Tråden være klar til at tage imod de første gæster. Men egentlig er det først begyndelsen på en langt større fortælling.

Tråden er tænkt som et hus, hvor alt kan ske. Fra streetfood og børnefamilier til koncerter, konferencer og kulturelle begivenheder. Ambitionen er ikke bare at skabe et nyt sted, men at give Middelfart et samlingspunkt, der kan vokse med byen og sætte aftryk langt ud over kommunegrænsen.

Som direktør Maja Füchsel selv siger det »Det betyder så meget for os, at det lander godt, og at folk tager imod det og får brugt det her.«

Nye racercykler skal få flere unge ind i triatlon

0
Nye racercykler skal få flere unge ind i triatlon

SPORT. Det bliver nu lettere at prøve kræfter med triatlon i Fredericia – også for dem, der ikke selv har en dyr racercykel stående derhjemme.

Fredericia Triathlon Team har med støtte fra DIF og DGI’s foreningspulje købt tre nye racercykler, som klubbens medlemmer kan låne gratis.

Formålet er at gøre sporten mere tilgængelig, især for børn og unge.

»For mange familier er det en stor udgift at investere 8-10.000 kroner i en cykel – især hvis man blot ønsker at afprøve sporten. Med de nye lånecykler kan vores medlemmer, primært ungdom, prøve triatlon på lige fod med de andre, inden de beslutter, om de vil investere i deres egen cykel,« fortæller klubbens formand Carsten Olesen.

Fredericia Triathlon Team håber, at initiativet vil åbne døren for flere nye medlemmer. Allerede den 18. august starter et introduktionsforløb for børn og unge, mens voksne kan prøve kræfter med et tre ugers introforløb fra den 22. september.

Regeringen vil rydde op i bøvl og papirnusseri for landets foreninger

0
Regeringen vil rydde op i bøvl og papirnusseri for landets foreninger

FRITID. Frivillige ildsjæle skal bruge mere tid på fodboldkampe, spejdermøder og banko – og mindre tid på papirarbejde. Det er udgangspunktet i regeringens nye udspil, der består af 30 initiativer, som skal gøre livet lettere for landets foreninger.

Regeringen lægger op til at forenkle regler, samle oplysninger ét sted og hæve grænserne for skattefri godtgørelse til frivillige. Tiltagene skal ifølge ministrene fjerne unødvendige snubletråde, der i årevis har frustreret foreningslivet.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger:

»I alt for mange år har papirnusseri og skrankepaveri gjort livet surt for de frivillige ildsjæle, der udgør fundamentet i landets mange foreninger. Derfor er vi nu klar med en damptromle af stærke initiativer, der skal kværne det unødvendige og meningsløse bureaukrati, som frivillige i foreningerne har revet sig i håret over.«

Et af initiativerne er, at foreninger i fremtiden kun skal forholde sig til ét regelsæt på byggeområdet, når de for eksempel vil arrangere kræmmermarkeder eller idrætsstævner. Et andet er, at oplysninger til banker og kommuner kan afleveres ét sted i stedet for flere.

Erhvervsminister Morten Bødskov fremhæver, at regeringen har lyttet til foreningernes ønsker.

»Danmarks stærke foreningsliv må ikke sande til i bøvlet papirnusseri. Vores foreninger binder børn, voksne og ældre sammen. Det skal vi værne om. Vi gør nu op med bureaukratiske snubletråde, når foreningerne i fremtiden vil kunne samle oplysninger til bankerne ét sted. Det er et stort skridt mod at skabe mere tid til banko og badminton end besværligt papirarbejde,« siger han.

Også minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde, Morten Dahlin, understreger betydningen.

»Et stærkt civilsamfund er fundamentet for livet i landdistrikterne, så at tage ansvar som frivillig i en forening må ikke være en byrde af bureaukrati. Nu rydder vi op i en bunke af bureaukrati og regler, så det bliver både nemmere og sjovere at være frivillig i en forening i Danmark,« siger han.

Udspillet bygger på et partnerskab med en lang række organisationer – fra DGI og Danmarks Idrætsforbund til Ældresagen, Frivilligrådet og Dansk Ungdoms Fællesråd – som har peget på over 40 mulige ændringer. To tredjedele af anbefalingerne bliver helt eller delvist gennemført.

Regeringen understreger, at partnerskabet fortsætter sit arbejde som værn mod nye regler, der kan skabe unødvendigt bureaukrati.

Foreningslivet favner en stor del af danskerne. Alene idrættens organisationer har 2,8 millioner medlemmer, dertil kommer spejdere, rollespillere, aftenskoler og mange andre. Med udspillet håber regeringen at lette hverdagen for de frivillige, så de kan bruge tiden på fællesskabet frem for papirbunkerne.

Robotstøvsugeren kan mere end 21 politikere

0
Robotstøvsugeren kan mere end 21 politikere

Jeg vil gøre mere rent i Fredericia Kommune i én valgperiode, end byrådet har formået på ti år. Jeg kører på “Bureaukrati-filter deluxe” – ikke varm luft. Satiren er i dettet skriv er til at få øje på – men alvoren er endnu tydeligere: Fredericia Kommune trænger til oprydning. Ikke kun i papirer og processer, men i politisk kultur og i forvaltningens håndtering af borgernes sager.

Robotstøvsugeren de kloge anbefaler, de ældre selv skal betale og installere i deres hjem – og selv dække vedligeholdelsen på – kan med fordel indsættes som mødeleder ved byrådsmøderne. Ikke kun som hjælp til rengøring, men som oprydning blandt både byrådets medlemmer og i den kommunale forvaltning.

En støvsuger kan nemlig rydde mere op end 21 politikere, fordi den som mødeleder sikrer AT:

• Mødet starter præcis kl. 17:00.

• Mikrofonen automatisk slukkes for dem, der taler i cirkler.

• Møderne bliver kortere når taletiden overholdes til punkt og prikke.

• Der ved punktet “økonomi” lyder et bip: “Advarsel – for meget rod registreret. Tøm posen straks!”

• Alle gamle “strateginotater” bliver suget op, så der bliver plads til reel handling.

En robotstøvsuger gør rent uden at diskutere først. Den har ikke partifarve – kun en støvpose, og det er nok. Den kan ikke skjule rod under gulvtæppet – for den løfter gulvtæppet af sig selv.

I forvaltningen er fordelene endnu større:

• Ingen flere sager under gulvtæppet – de ryger direkte i posen.

• Ingen flere uendelige rapporter – de bliver automatisk bortskaffet.

• Ingen flere undskyldninger – for sandhedsfilteret er installeret.

Hvis forvaltningen ikke kan levere klare svar, bipper maskinen højere end økonomiudvalget på overarbejde.

Robotstøvsugeren gennemgår budgetterne og melder selv:“Jeg har fundet en stor mængde smuds i budgettet. Flere poster er blevet justeret med en forkert indstilling. Jeg kan ikke selv gøre det rent, men jeg har sendt en opdateret version til revisoren, der kan gøre det ordentligt rent.”

Jeg har fundet en bunke af de sager, der skulle have været behandlet for tre år siden. De er blevet fejet ind under reolen for at gøre plads til nye.”

Robotstøvsugeren gør det med et smil på posen – men sandheden er, at borgerne fortjener en kommune, hvor effektivitet, ansvarlighed og gennemsigtighed ikke er science fiction.

Fredericia fortjener handlekraft og visioner

0
Fredericia fortjener handlekraft og visioner

Fremtiden tilhører dem, der kan tilpasse sig og kan navigere i forandring. Vi har brug for politikere, der tør give slip på illusionen om, at nogen har styr på det hele. Fredericia er en by med enorme muligheder – fra vores unikke placering ved Lillebælt til vores stærke erhvervstraditioner og rige kulturarv. Med et mere erhvervsvenligt, frit og visionært byråd kan vi skabe en fremtid, hvor både mennesker og virksomheder trives.

I dag sidder mange politikere fast i en reminiscens fra gamle kulturer uden at være åben for nye mekanismer i real time, så der løbende tilpasses. De holder fast i systemer, der ikke længere virker. Perfekt bygget til en anden tid, men virkningsløse den virkelighed, vi står i nu. 

Jeg stiller op til byrådet, fordi det er vigtigt vi kommer flere skridt videre med synlige fremskridt og målbare resultater der retfærdigør en handling og indsats med mål og delmål (KPI indikatorer).

Fredericia skal være en kommune, hvor vi tør tænke nyt og handle hurtigt. Hvor erhvervslivet mødes med åbne døre og ikke en mur af papirarbejde. Hvor lokale initiativer får frihed i stedet for kontrol ovenfra. Hvor vi skaber muligheder – ikke begrænsninger. Kort sagt: Ingen VIP-køer på rådhuset (heller ikke for borgmestre 😉).

Jeg arbejder for:

Det gode hverdagsliv

Hverdagen skal hænge sammen – for alle. Det betyder trygge rammer, stærke fællesskaber og nærværende service. Men det betyder også, at kommunen skal holde sig fra at blande sig i alt mellem himmel og jord. Vi vil have et system, hvor borgerne ikke skal vente i kø, men kan bruge tiden på familie, arbejde og fritid. Det er ikke rådhusets opgave at skabe problemer, men at fjerne friktion, så livet kan leves.

Retfærdighed skaber tillid

Når reglerne er ens og gennemsigtige, får borgerne tillid til systemet. Et nej til, at de mest højrøstede altid løber med ressourcerne. Liberal politik betyder, at det er indsats og ansvar, der tæller – ikke netværk eller hvem man kender på rådhuset. Med “én indgang” får borgerne et samlet kontaktpunkt, hvor de mødes med respekt, og hvor sager bliver koordineret, så man ikke selv skal agere projektleder i sit eget liv.

Et stærkt erhvervsliv

Arbejdskraft, vækst og skattegrundlag kommer ikke fra kommunen – men fra det private erhvervsliv. Det er virksomhederne, der skaber job, velstand og muligheder. Derfor skal vi gøre det nemt at drive virksomhed i Fredericia: færre regler, kortere ventetid og klare svar. Liberal Alliance arbejde for, en effektiv myndighedsbehandling. For os handler erhvervspolitik ikke om støtteordninger – men om frihed til at skabe og konkurrere.

Mindre centralstyring – mere frihed lokalt

Kommunen skal ikke styre alt ned i mindste detalje. Vi vil have standard-lokalplaner og gennemsigtige tjeklister, så 80% af alle sager kan afgøres hurtigt og forudsigeligt. En offentlig oversigt over pågående sager og realistiske behandlingstider skal give borgerne og virksomhederne klarhed og tryghed. Når kommunen holder op med at detailstyre, frigør vi tid, energi og kreativitet til det, der virkelig udvikler Fredericia: frie borgere, aktive lokalsamfund og et erhvervsliv i vækst.

Politiet søger løsning efter gentagne episoder: Mand skaber uro ved sygehusets rygeskur

0
Politiet søger løsning efter gentagne episoder: Mand skaber uro ved sygehusets rygeskur

KRIMI. En 37-årig mand, som politiet betegner som velkendt, har igen skabt uro ved Kolding Sygehus. Mandag formiddag lidt over klokken otte indløb en anmeldelse om, at manden opholdt sig i hospitalets rygeskur og opførte sig udadreagerende over for andre borgere.

Politikommissær Casper Christensen fra Patruljecenter Syd fortæller, at politiet kender manden fra tidligere episoder.

»Det drejer sig om en 37-årig mand, som politiet kender godt. Han opholder sig jævnligt i rygeskuret ved hospitalet og kan være lidt udadreagerende. Senest i går formiddag lidt over otte fik vi en anmeldelse om ham. Det er en person, vi som sagt kender, og vi forsøger at finde ud af, hvordan vi bedst kan afhjælpe situationen,« siger han.

Ifølge politiet handler det ikke om vold eller deciderede overfald, men om en utryg adfærd over for andre, der benytter rygeskuret.

»Han opholder sig i rygeskuret ved sygehuset og er lidt udadreagerende over for andre, der kommer der for at ryge,« fortæller politikommisæren.

Sagen er dog ikke enkel for politiet at håndtere. Det skyldes, at der er tale om et hospital, hvor alle i udgangspunktet har ret til at færdes.

»Det er jo svært at håndtere, fordi det er et sygehus. Hvis man kommer til skade, skal man naturligvis have lov til at komme der. Vi arbejder derfor med, hvordan vi bedst kan hjælpe i den her situation,« slutter Casper Christensen.

Politiet forsøger nu at finde en løsning, der både tager hensyn til hospitalets brugere og til manden selv. 

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing tirsdag morgen klokken 09.00.

17-årig sigtet for ulovligt fyrværkeri i Kolding

17-årig sigtet for ulovligt fyrværkeri i Kolding

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi greb natten til fredag ind over for ulovligt fyrværkeri i Kolding. Klokken 02.50 blev en 17-årig dreng standset ved Vejlevej, hvor...