4.9 C
Copenhagen
fredag 26. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Boesen og Vetter ser lys i uafgjort kamp mod Hvidovre

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Boesen og Vetter ser lys i uafgjort kamp mod Hvidovre

SPORT. Middelfart Boldklub stod tirsdag aften over for en af de tunge modstandere i NordicBet Ligaen, da de gæstede Hvidovre. Kampen endte 2-2 efter en opgør, hvor de blå fra Lillebælt viste prøver på et offensivt spil med tempo og mod, men også måtte erkende, at kynismen i de afgørende momenter endnu ikke sidder helt i skabet.

For Malthe Boesen var kampen et billede på et hold i udvikling. Han så et Middelfart-mandskab, der kunne dominere en første halvleg mod en fysisk stærk modstander, men som samtidig kom til kort i den anden ende af banen, da intensiteten fra Hvidovre voksede.

»Jeg synes, det var lidt en kamp i to halvlege. Første halvleg er vi sprudlende og spiller rigtig godt. Vi fortjener at være foran, og vi kommer også foran. Men så indkasserer vi et ærgerligt mål. I anden halvleg bliver vi for flade og for defensive, og vi kommer aldrig helt ud af møllen,« fortæller Malthe Boesen.

Han understreger, at Hvidovres fysik var en faktor, men ikke noget, der skræmte Middelfart. »De er store og stærke, og de vil gerne gro på standarder. Det er også på sådan en situation, at de scorer til 2-2. Men jeg føler, vi er godt med, og at vi kan matche dem.«

Det, der fungerede bedst for Middelfart, var, når de fik lov at slå kontra. Hurtige løb i bagrummet og skarpe omstillinger gav holdet overtaget i store dele af første halvleg. »Når vi fik lukket dem frem på banen, kunne vi ramme deres bagkæde. Det var dér, vi var bedst,« siger Boesen.

Han så et hold, der havde godt fat i Hvidovre i første halvleg. »Vi var i fuld kontrol, da vi kom foran 2-0. Vi havde virkelig fat i den lange ende, når de lavede fejl, og vi kunne straffe dem. Men så slipper vi dem ind i kampen igen.«

Samarbejdet på banen beskriver han som solidt. Nye spillere er blevet en del af truppen, og relationerne skal stadig bygges op, men energien er ifølge Boesen helt rigtig. »Jeg synes, folk lærer hinanden bedre at kende. Der er en fed energi og en stærk tro på tingene. Vi kæmper for hinanden.«

Det er især offensiven, der giver optimisme fremadrettet. Middelfart har i sæsonens første kampe haft svært ved at skabe nok chancer, men mod Hvidovre viste de et andet udtryk. »Jeg synes, vi så stærke og farlige ud offensivt. Det er i hvert fald noget, vi tager med videre. Men vi skal også lære at spille to hele halvlege. På det her niveau bliver vi straffet, hvis vi kun leverer en halv kamp,« siger Boesen.

Hans egen indsats beskriver han med en blanding af ydmyghed og tilfredshed. »Jeg fik holdt godt fast i nogle bolde, fik taget duellerne med deres midtstopper og kom godt rundt på banen. Jeg var med i mange gode ting,« siger han.

For Jacob Vetter, der også spillede en central rolle, var følelsen efter kampen blandet. »Det er en lidt træls kamp, når vi fører 2-0 og ender med 2-2. Men alt i alt var det en god præstation. Vi får et point på en svær udebane,« siger han.

Han hæfter sig også ved, at holdet i perioder var i fuld kontrol. »Efter de første ti minutter og indtil de scorer, der har vi en rigtig god periode. I anden halvleg havde vi ikke bolden så meget, men jeg følte, vi var fint i kontrol alligevel. Vi gav ikke mange chancer væk,« siger han.

Vetter peger på omstillingerne som et våben, der fungerede bedst. »I første halvleg fik vi virkelig noget ud af vores omstillinger. Det var dér, vi var farlige.«

Han beskriver samarbejdet på banen som forbilledligt. »Folk løb de ekstra meter for hinanden. Der var ikke noget at sætte en finger på.«

Også han fremhæver læringen i at stå imod, når modstanderen trykker på. »Det er noget mentalt. Når vi kommer foran, skal vi ikke blive for passive. Vi skal fortsætte med at presse på, i stedet for at bruge en hel halvleg på at forsvare. Det er nok noget af det, vi tager med os,« siger han.

Vetter glæder sig samtidig over, at holdet begynder at finde vejen til netmaskerne. »Vi scorer to mål igen, og det var jo det, vi manglede i de første kampe. Nu handler det om at tage næste skridt og få de tre point.«

Han afslutter med en pointe om selvtillid og vilje. »Det giver os selvtillid at se, at vi kan være med på alle parametre. Vi møder et fuldtidsmandskab, hvor mange af vores spillere har været på arbejde hele dagen, før de tog til Hvidovre. Og alligevel står vi godt imod. Det viser, at vi kan.«

Middelfart Boldklub fik med uafgjort resultatet ikke fuldt udbytte af en ellers stærk første halvleg, men kampen viste, at de har de offensive redskaber til at bide fra sig i rækken. Næste skridt er at samle to halvlege i samme intensitet. Lykkes det, ligger sejrene og venter forude.

Solcelleparken ved Røjle, Vejlby og Staurby hænger stadig i luften

Af
Andreas Andreassen
-
0
Solcelleparken ved Røjle, Vejlby og Staurby hænger stadig i luften

POLITIK. I flere år har snakken om en stor solcellepark på Røjlehalvøen sat sindene i kog. For nogle borgere har tanken om grøn energi været et fremskridt, for andre har udsigten til tusindvis af paneler tæt på deres hjem været en belastning. Og netop som debatten syntes at have fundet sin afslutning, er der nu kommet ny tvivl.

Middelfart Kommune meddelte i sommer, at solcelleparken ikke ville blive til noget, fordi en af de centrale lodsejere havde trukket sig. Beskeden blev modtaget med lettelse i de berørte landsbyer, men nu har klima-, teknik- og miljødirektør Christina Føns bekræftet, at lodsejerne måske alligevel er interesserede i at fortsætte. »Vi har fået nogle tilkendegivelser om, at lodsejerne alligevel kunne være interesserede i projektet. Før vi ved mere, skal vi holde et møde for at få afklaret, hvad der er fakta,« siger hun. Dermed er intet afgjort, og det har skabt forvirring i lokalområdet.

Marc Melgaard, der er formand for Røjlehalvøens lokaludvalg, har fulgt sagen tæt siden 2018. Allerede dengang blev de første borgermøder holdt, arrangeret af Better Energy, som stod bag projektet. »Jeg tog selv fat i dem for at sikre, at vi kunne være en del af processen. Ikke for at presse en solcellepark ned over hovedet på folk, men for at sikre en ordentlig dialog. Vi har lagt mange timer i arbejdet og forsøgt at få borgernes bekymringer og høringssvar bragt ind i processen,« fortæller han.

Som formand for lokaludvalget har Marc Melgaard været neutral, men som privatperson lægger han ikke skjul på, at han synes placeringen er helt skæv. »Jeg synes, det er fuldstændig vanvittigt at lægge en solcellepark dér. Det rammer tre landsbyer, og jeg forstår godt bekymringerne omkring støj, genskin og ikke mindst værdien af husene. Det er jo ikke noget, man bare kan se bort fra,« siger han.

Da kommunen tidligere på året meldte ud, at solcelleparken ikke ville blive opført, var reaktionerne i lokalområdet tydelige. »Den melding blev taget positivt imod. Jeg tror kun ganske få ærgrede sig over, at vi ikke fik sådan en park herude. Solceller er gode i sig selv, men der er jo noget med placeringen. Folk kunne ånde lettet op,« siger Marc Melgaard.

Han havde dog selv svært ved helt at tro på, at projektet var definitivt dødt. Erfaringerne fra lignende projekter i landet gjorde, at han forventede, at sagen ville fortsætte i en eller anden form. »Jeg tænkte, at enten ville Better Energy selv fortsætte med sagsbehandlingen og sælge projektet, eller også ville en ny aktør tage over. Det er jo sådan, man ofte ser det i byggebranchen. Derfor kom det ikke som et kæmpe chok, at snakken nu er vendt tilbage,« siger han.

Netop usikkerheden er det, der skaber frustration i lokalområdet. Når en plan først bliver meldt død og kort efter alligevel dukker op på dagsordenen, er det svært for borgerne at vide, hvad de kan regne med. Marc Melgaard er bevidst om den balance, han som formand må holde. »Jeg vil ikke melde noget skråsikkert ud, før vi har hørt, hvad der egentlig ligger bag. Hvis vi begynder at gå frem og tilbage i udmeldingerne, går det hurtigt galt,« forklarer han.

Flere borgere har undervejs udtrykt bekymring for, hvordan en solcellepark vil ændre områdets udtryk og påvirke dagligdagen. Særligt i Vejlby, som ligger tættest på, har debatten været præget af stærke holdninger. Nogle har set en mulighed for at bidrage til den grønne omstilling, mens andre har følt, at det ville forringe deres livsvilkår og boligværdier.

Diskussionen rækker også videre end det lokale. Marc Melgaard peger på, at solenergi i Danmark mange steder placeres, hvor det generer færrest mulige mennesker. »Man ser i Midtjylland og Vestjylland, at parkerne er på flere hundrede hektar, uden at de støder op til små landsbyer. Det er måske dér, man burde finde inspiration, fremfor at placere en kæmpe park tæt på tre små samfund,« siger han.

Selv om intet endnu er afgjort, viser forløbet, hvor komplekst forholdet mellem grøn energi og lokalt hensyn kan være. På Røjlehalvøen lever håbet hos mange borgere om, at planerne ikke genopstår, men lige nu venter både lokaludvalg, kommune og borgere på afklaring. Indtil da er sagen stadig åben, og den grønne omstilling må endnu en gang finde vej gennem et lokalsamfund, hvor følelserne ligger lige under overfladen.

Marinaen Live vender tilbage til Kolding – nu med endnu større setup

Af
Andreas Andreassen
-
0
Marinaen Live vender tilbage til Kolding – nu med endnu større setup

KULTUR. Lørdag den 30. august bliver Sydhavnen i Kolding igen centrum for en af byens største musikbegivenheder. Marinaen Live havde premiere i 2024, og efter en succesfuld debut vender festivalen nu tilbage i en forbedret udgave. Allerede nu er over 2.500 billetter solgt, og arrangørerne forventer, at endnu flere koldingenserne finder vej til havneområdet, når musikken spiller fra middag til midnat.

Årets line-up spænder bredt med navne som Jonah Blacksmith, Scarlet Pleasure, Burhan G, Michael Falch, ICEKIID, KATO, Nicoline Toft, Miss Sofie og Sebastian Dollerup. Festivalen lægger ud klokken 12.00 og fortsætter med koncerter og dj-sets til lige inden midnat.

For mange bliver det et glædeligt gensyn med Jonah Blacksmith, der sidst besøgte Kolding i marts 2022. Populariteten er kun vokset siden, og bandet glæder sig ifølge arrangørerne til at stå på scenen foran det koldingensiske publikum igen. Scarlet Pleasure og Burhan G har også tidligere sat byen på den anden ende, da de sidste år fik Kolding til at danse til Grøn Koncert. For ICEKIID bliver Marinaen Live et debutbesøg i Kolding, og arrangørgruppen lægger ikke skjul på, at de er stolte af at præsentere ham.

Michael Falch, der spiller sammen med Zonen, giver årets eneste udendørskoncert i Kolding denne dag, mens KATO for første gang siden Grøn Koncert i 2011 vender tilbage til byen. Samlet set venter et program med både rutinerede navne og nye acts, der kan tiltrække publikum på tværs af generationer.

Arrangørerne har også taget erfaringerne fra sidste års festival med i planlægningen. Publikum har ønsket bedre komfort og mere plads omkring madområdet. Derfor byder Marinaen Live 2025 på et helt nyt streetfood-område, bedre underlag og flere siddepladser. »Vi har lyttet – Marinaen Live 2025 skal være endnu mere gnidningsfri og hyggelig« lyder det fra arrangørholdet.

Ifølge Morten Strøh er festivalen blevet et projekt med stærk lokal forankring. »Marinaen Live er Koldings egen sensommerfest. Vi har taget alt det, publikum elskede sidste år, og opgraderet – og så samler vi artister på tværs af generationer, så hele byen kan være med. Ni koncerter, heraf fire DJ’s. Det bliver en stor dag og vi er dybt taknemmelig for det stærke lokale arbejde, både med lokale foreninger og madaktører« siger han.

Festivalpladsen åbner klokken 11.00, hvor barer og madboder tager imod de første gæster. Den første koncert begynder en time senere, og hele dagen kulminerer i et musikprogram, der først slutter lige inden midnat.

Billetter kan købes som både standard og VIP på marinaenlive.dk.

DM Motors tager hul på nyt kapitel i Fredericia

Af
Andreas Andreassen
-
0
DM Motors tager hul på nyt kapitel i Fredericia

BUSINESS. Når DM Motors den 5. september slår dørene op til reception på sin nye adresse på Vejlevej i Fredericia, markerer det ikke blot en flytning men begyndelsen på et helt nyt kapitel. For indehaver og CEO Rasmus Lundsgaard Jensen er det en både praktisk og personlig omvæltning.

»Det er en omvæltning i at være blevet eneejer, og man selv sidder med ansvaret. 100 procent. Så det er lidt af en omvæltning. Før var du altid to. Så er du bare 50 procent af risikoen. Nu bærer du 100 procent af risikoen,« siger Rasmus Lundsgaard Jensen og lader sætningen hænge i luften et øjeblik, som for at understrege tyngden i beslutningen.

At tage springet fra medejer til eneejer har tvunget ham til at tage hele ansvaret på sine skuldre. Den gamle ejendom i Vejle er solgt, og om få uger skal nøglerne afleveres. »Den er solgt. Det er dejligt at slippe af med den bygning. Ikke fordi jeg skulle af med den, men jeg har ikke noget at bruge den til i vores nye setup,« fortæller han.

Beslutningen markerer ikke bare et brud med fortiden men et bevidst skridt ind i en ny fase. Flytningen til Fredericia betyder, at DM Motors nu råder over 6.000 kvadratmeter under ét tag, og det er for Rasmus Lundsgaard Jensen nøglen til at skabe rammer for vækst og effektivitet. »Det er noget helt andet, det her. Og det er noget, som jeg er stolt af at præsentere. Det andet var jeg sgu ikke så stolt af. Der gik man sgu lidt med skyklapper på, for det matchede ikke vores virksomheds udvikling, der skulle vi noget helt andet, og i øvrigt endnu tættere på de store potentielle kunder« siger han uden omsvøb.

Netop derfor handler flytningen ikke blot om et nyt postnummer men om at bygge et fundament for de næste skridt. »Forretningen skal jo gerne vækste. Det er jo også derfor, vi er flyttet til Fredericia. Det er for at vækste og også for at samle det hele under et tag. Der kommer også til at ske nogle nye ting, men man vil jo gerne have det sket i går. Væksten venter vi stadig på, men vi er også først ved at være på plads nu, og det handler også om at frigøre hænderne, for så mange mennesker er vi heller ikke endnu. Jeg tager det step by step,« siger han.

Et af de første konkrete skridt i den nye fase bliver etableringen af en serviceafdeling, som åbner i september. Dermed tager DM Motors hul på et marked, hvor efterspørgslen ifølge Rasmus Lundsgaard Jensen er til at få øje på.

»Vi kommer til at starte en serviceafdeling, hvor vi tilbyder service til fabrikker rundt omkring. Arla, raffinaderiet, Carlsberg – ja, alt indenfor industri, hvor der egentlig er mangel på en elektromekanisk virksomhed, der har forstand på pumper. Der ligger ikke nogen lige her i området. Så jeg kan se en mulighed og et potentiale i det,« siger han og påpeger, at kunder i Trekantområdet og på Fyn fremover kan slippe for at sende deres udstyr flere hundrede kilometer væk for at få det serviceret.

Muligheden opstod netop i forbindelse med flytningen til Fredericia, hvor de nye rammer har åbnet for en mere effektiv drift. Tidligere var hverdagen præget af spredte lagre og tunge arbejdsgange.

»Det betyder rigtig meget, fordi nu kan vi nå meget mere, end vi gjorde tidligere. Vi havde fjernlager i Vejle, og det var ikke optimalt. Så det giver nogle store fordele, og vi har muligheden for at ekspandere. Især med det areal, vi nu har,« siger han.

De ekstra kvadratmeter giver ikke kun logistiske fordele men også plads til at tænke nyt. Rasmus Lundsgaard Jensen har allerede kig på en garage i bygningen, som kan få et helt andet formål.

»Jeg kan godt se et potentiale i, at garagen kunne laves om til noget andet. Og det er måske ikke noget med DM Motors at gøre. Jeg har faktisk overvejet at lave det om til garager og lege det ud til biler, til investeringsbiler. Hvis vi vækster i en hastighed, så vil jeg selvfølgelig bringe det ind under den paraply, men ellers kan det blive et separat projekt,« siger han.

Synlighed er et andet fokuspunkt. Mange forbinder stadig DM Motors med biler, og derfor har Rasmus Lundsgaard Jensen sat en enorm elektromotor ud mod vejen for at markere, hvad virksomheden egentlig står for. »Nu er der jo lige kommet vores motor, den er lige kommet op ude ved vejen herude, faktisk lige i dag. Den stod i Vejle tidligere, og nu har jeg endelig fået den bragt hertil. Så vi sådan mere kan. Ja, det er en elektromotor. Men vi tilbyder jo mange andre produkter end lige elektromotorer, og det er jo transmissioner i det hele taget,« siger han.

Han ser samtidig en branche under forandring. Energikravene til motorer bliver løbende skærpet, og EU’s reguleringer driver udviklingen.

»Tendensen er, at man skal optimere energiklasser. Så der bliver lavet motorer, som er mere effektive. Og det er noget, EU laver regler omkring. Nu skal det være I3, og så skal det være I4. Så kommer der noget, der hedder I5, og sådan fortsætter det,« siger han.

Selv om udviklingen kan virke træg i en branche, hvor elektromotoren grundlæggende har lignet sig selv i mere end et århundrede, er kravene til effektivitet en væsentlig driver. »Hvis du tager en elektromotor fra 100 år siden, ja jo, den ser lidt anderledes ud, end den gør i dag. Men ellers er der jo ikke sket så meget. Der er kommet nogle andre materialer, som gør, at energimæssigt, der bruger den ikke så meget strøm,« siger han.

Internt bygger Rasmus Lundsgaard Jensen på en kultur, han selv beskriver som uformel men effektiv. »Kulturen er, at vi er én stor familie. Man skal kunne sige sin mening, og man skal kunne komme direkte til mig, hvis man har et problem. Jeg har også en del familieansat. Det kan være udfordrende men også positivt,« siger han.

Alligevel ved han, at vækst ikke kan realiseres uden at udvide organisationen. »De spiller en stor rolle, for uden dem kan jeg ikke eksistere. Jeg kan ikke lave alt det her selv. Jeg har nogle gode medarbejdere, men hvis vi skal ekspandere, bliver jeg nødt til at finde nogle sælgere, som kan sælge i vores branche. Det er sgu ikke så let. Det tager virkelig lang tid at få en kunde ind,« siger han.

Den 5. september markerer kulminationen på et års forvandling, når DM Motors holder officiel åbning af de nye rammer. Her skal kunder, samarbejdspartnere, venner og familie opleve transformationen på nært hold.

»Jeg glæder mig til at vise dem huset. Altså i forhold til hvor vi kom fra. Når de kommer her og ser vores nye faciliteter, så siger de, hvad fanden er sket,« siger han.

Spørger man til fremtiden, er svaret præget af både ambition og realisme. »Hvor vi er om et år, det kan jeg sgu ikke lige sige dig. Jeg arbejder måske lidt for meget. Jeg sidder her lidt for meget. Men om et år skulle vi gerne have startet vores vækst og gerne have vækstet i hvert fald 20 procent,« slutter Rasmus Lundsgaard Jensen.

DM Motors inviterer til Grand Opening i Fredericia

Fredag den 5. september åbner DM Motors dørene til sit nye hovedsæde på Vejlevej 10 i Fredericia.
Her markeres både indflytningen i de nye 4.700 kvadratmeter store rammer og et nyt kapitel med Rasmus Lundsgaard Jensen som eneejer.

Receptionen finder sted fra klokken 11.30 til 20.00, hvor kunder, samarbejdspartnere, venner og bekendte er velkomne til at kigge forbi og opleve de nye faciliteter.

For at sikre, at der er plads og forplejning nok, beder DM Motors om tilmelding senest den 31. august på mail tilmelding@dmmotors.dk.

Læs også

Et nyt kapitel i Fredericia med store ambitioner

Unge fortjener bedre psykiatrisk behandling

Af
Cecilie Liv Hansen
-
0
Unge fortjener bedre psykiatrisk behandling

Triste tal viser, at cirka 82 procent af os på et tidspunkt i livet enten vil få udskrevet medicin for psykiske symptomer eller blive behandlet i psykiatrien. Det viser, hvor udbredt psykiske udfordringer er – og at det kan ramme os alle, direkte eller gennem nogen, vi holder af.

Alligevel er psykiatrien stadig det sted i sundhedsvæsenet, hvor ventelisterne er længst, og hvor alt for mange unge ikke får den hjælp, de har brug for i tide.

For tallene er tydelige: Halvdelen af dem, der i løbet af livet får kontakt med psykiatrien, har deres første møde inden de fylder 18 år. Det understreger derfor endnu en gang, at en tidlig og effektiv indsats i barne- og ungdomsårene ikke bare er vigtig – den er afgørende.

Hvis vi lader de unge vente, risikerer vi, at problemerne vokser sig større, og at unge kan ende i livslange forløb, der kunne have været forebygget.

Som kandidat til regionsrådet mener jeg, at psykiatrien skal prioriteres langt højere. Vi skal sikre, at unge møder en psykiatri med kortere ventetid, høj faglighed og bedre sammenhæng mellem skole, kommune og sundhedsvæsen.

Vi skal turde tænke nyt: mere brug af digitale løsninger, bedre samarbejde med civilsamfundet og fleksible behandlingsforløb, der tager udgangspunkt i den enkelte unge.

Psykisk sygdom er ikke en nicheproblematik – det er samfundsvilkår. Derfor er det på tide, at vi giver psykiatrien den samme vægt som det øvrige sundhedsvæsen.

Renovationsgebyrer falder – Fredericia får gevinst af god sortering

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Renovationsgebyrer falder – Fredericia får gevinst af god sortering

POLITIK. Fra 2026 kan fredericianerne se frem til at betale mindre for renovation. Kommunens Klima-, Energi- og Miljøudvalg har godkendt de nye takster, og ifølge udvalgsformand Tommy Rachlitz Nielsen (C) er der tale om en reel besparelse, som vil kunne mærkes direkte i husholdningerne.

»Det kommer til at betyde for borgerne i villaer og huse, at gebyret bliver sat betydeligt ned. Det er en direkte besparelse på husholdningsbudgettet. Det er en positiv historie. Det er dejligt. Naturligvis sætter vi også prisen ned for lejeboliger, men vi kan ikke, hvad boligselskaber og udlejere gør, da vi ikke ved, hvordan de administrerer, idet de kan have andre omkostninger i forbindelse med deres administration af renovation, service og så videre. Men jeg håber naturligvis, at borgere i lejeboliger også kommer til at mærke, at det bliver billigere, « siger han.

Årsagen er, at ansvaret for emballage nu i højere grad placeres hos producenterne. I praksis betyder det, at en del af regningen ikke længere lander hos borgerne, men hos de virksomheder, der sender emballage på markedet. Fredericia står samtidig stærkt i sammenligningen med andre kommuner. Gennem mange år har borgerne været blandt landets bedste til at sortere affald, og det giver nu kontante resultater.

»Jeg ville ønske, at det var fordi vi havde effektiviseret en hel masse. Det er det ikke. Men det er stadigvæk en god historie. Vi er rigtig gode til at sortere i Fredericia, og vi har prioriteret det højt i mange år. Når vi kan dokumentere så præcist, hvad vi har af emballage, får vi en stor del penge tilbage fra ordningen. Det betyder, at producenterne nu kommer til at betale en stor del af det her,« forklarer han.

Serviceniveauet ændrer sig ikke. Borgerne kan fortsat regne med samme indsamlingsordninger og samme kvalitet i driften. »Det er faktisk bare penge, vi får tilbage, fordi vi har så god sortering. Der er ingen ændringer i driften. Vi fortsætter på samme måde som hidtil,« understreger udvalgsformanden.

Den umiddelbare besparelse er klar, men Tommy Rachlitz Nielsen peger på, at regningen ikke forsvinder helt. Producenterne vil formentlig lægge deres nye udgifter over på prisen på varerne. »Bagsiden af medaljen er nok, at det ikke gør noget godt for forbrugerpriserne. Producenterne lægger regningen et sted, og det vil nok kunne ses på varerne. Men vi må også være lidt lokalpatriotiske og konstatere, at i Fredericia får vi relativt meget ud af ordningen, fordi vi sorterer så godt,« siger han.

Han tilføjer, at loven på længere sigt kan få en positiv effekt, fordi den presser producenterne til at bruge mindre emballage. Det vil mindske affaldsmængden og samtidig skåne miljøet. »På den lange bane kan det betyde, at vi får færre penge tilbage, når producenterne skærer emballagen ned. Men det er jo netop meningen med loven. Og indtil videre ser det rigtig godt ud for os,« siger han.

På samme udvalgsmøde blev vandforsyningsplanen for 2025 til 2033 vedtaget. Planen er et teknisk dokument, der skal sikre, at vandforsyningen følger med udviklingen af nye boligområder og erhverv. Tommy Rachlitz Nielsen kalder det en nødvendig, men ikke særlig underholdende opgave. »En vandforsyningsplan er jo ikke noget, der får pulsen op. Det er ren drift. Men den er helt nødvendig, fordi vi skal vide, hvordan vi sikrer, at nye boliger og virksomheder har adgang til vand,« siger han.

Her spiller spørgsmålet om teknisk vand en vigtig rolle. Fredericia arbejder med at etablere et selskab, der kan levere vand til industrien, som ikke behøver være drikkevand. »Vi må erkende, at vi lever i en verden, hvor drikkevand ender med at blive en knap ressource. Allerede nu importerer vi mere end halvdelen af vores vand. Derfor er det vigtigt, at vi holder op med at bruge drikkevand til formål, hvor teknisk vand kan gøre arbejdet. Det handler om at beskytte vores drikkevandsressourcer,« siger han.

Også klimatilpasning fyldte på dagsordenen, da udvalget besluttede at arbejde videre med løsning A i projektet ved Oldenborggade. Vejen skal graves op og suppleres med nye rør og nedløb. Det vil give store gener i en periode, erkender udvalgsformanden. »Det bliver rigtig træls for borgerne, for vejen skal graves helt op, og det kommer til at give trafikale problemer. Men vi er nødt til at gøre noget, hvis vi skal undgå de oversvømmelser, vi har set flere gange ved skybrud. Vi er nødt til at bide tænderne sammen og komme igennem perioden,« siger han.

Tommy Rachlitz Nielsen ser en klar sammenhæng mellem de mange beslutninger. Renovation, vandforsyning og klimatilpasning er ifølge ham brikker i den samme strategi for klima, energi og miljø.

»Det hænger rigtig fint sammen. Vi får bundet nogle tråde, der burde have været gjort tidligere, men nu får vi det endelig på plads. Det giver et godt grundlag, når et nyt byråd tager over til januar,« siger han.

Herslev samlede sig om PostNord Danmark Rundt: »Landsbyen var på stikkerne – fra baby til oldeforældre«

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Herslev samlede sig om PostNord Danmark Rundt: »Landsbyen var på stikkerne – fra baby til oldeforældre«

LOKALT. Fredag blev dagen, hvor Herslev viste, hvordan en lille landsby kan samle sig, når noget stort finder vej gennem de små veje. Hvor man ellers kender dagene for stilheden, markerne og horisonten, var der denne dag liv på fortovene. Feltet i PostNord Danmark Rundt kom brusende gennem byen, og både børn, voksne og ældre stod klar til at tage imod.

Fjerde etape af PostNord Danmark Rundt tog turen fra Svendborg til Vejle. Undervejs krydsede rytterne Den Gamle Lillebæltsbro, drejede ind gennem Snoghøj og fortsatte mod Taulov, inden kursen blev sat mod Herslev.

Og netop i Herslev blev etapen til mere end bare et tv-billede. Her stod folk tæt langs vejene, og her blev cykelløbet til en fælles oplevelse. Formanden for Herslev Sogns Borgerforening, Anders Bendsen, beskriver dagen med en smittende varme.

»Landsbyen var på stikkerne og tog godt imod rytterne, lige fra en baby båret foran i slynge til oldeforældre, og alt derimellem. Der var masser af hygge, fællesskab, kaffe, kage og the,« fortæller han.

Kridttegninger, flag og smilende ansigter satte farve på vejene i Herslev. Foto: Privatfoto

Det var heller ikke store officielle arrangementer, der prægede dagen. Til gengæld var det de små detaljer, der gjorde forskellen. Flag i hænderne, kage på bordet og naboer, der hilste på hinanden, mens de ventede på, at feltet nærmede sig.

For Anders Bendsen var det en særlig oplevelse at mærke stemningen i byen.

»Det var dejligt, at Herslev sluttede op om en spændende begivenhed, der satte os på landkortet, og hvor alle, fra politiet til hjælpebiler, venligt vinkede til folket, og hvor vi vinkede igen.«

Selve cykelløbet blev uden tvivl dagens højdepunkt. Det kom og forsvandt med et sug af fart, og tempoet satte sit klare præg på oplevelsen, fortæller formanden.

»Det var spændende at se rytterne i fuldt firspring. De kørte hurtigt,« griner han.

Feltet kom brusende gennem Herslev i fuldt firspring, mens tilskuerne heppede fra vejkanten. Foto: Privatfoto

Formanden bemærker yderligere, at selv om rytterne var hurtigt igennem, nåede oplevelsen alligevel at gøre indtryk. På folkene langs vejen, der vinkede og heppede, og på byen, der fik lov at mærke fællesskabet tæt på. Han kalder det en rigtig dejlig dag.

Og da feltet for længst var kørt videre mod Vejle, blev der stadig drukket kaffe i Herslev. Snakken gik videre om de hurtige ryttere, det gode vejr og den særlige stemning, der satte weekenden i gang for de fleste.

26 millioner ekstra: Socialdemokratiet holder fast i visionen om en grøn skole i verdensklasse

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
26 millioner ekstra: Socialdemokratiet holder fast i visionen om en grøn skole i verdensklasse

POLITIK. Mandag aften var der ekstraordinært møde på rådhuset. Et møde der ikke stod på kalenderen, men som blev indkaldt, fordi den nye skole på Indre Ringvej er kommet under pres. De skærpede klimakrav til byggeri, der trådte i kraft i sommer, har allerede gjort sig gældende. Nu står politikerne i Fredericia over for den klassiske balance mellem drømmen om en skole i verdensklasse og virkeligheden i et anlægsbudget, der ikke længere kan holde de samme rammer.

Da byrådet i marts besluttede, at den nye skole skulle udbydes i totalentreprise, var budgettet på 271 millioner kroner. Siden er regnestykket blevet skubbet. Nye nationale krav om livscyklusvurderinger og miljøsanering trækker projektet op med yderligere 26 millioner.

Formand for Børne- og Skoleudvalget, Ole Steen Hansen fra Socialdemokratiet, lægger ikke skjul på, at de skærpede krav nu har flyttet beslutningen ind i budgetforhandlingernes maskinrum.

»Enten skal vi finde de ekstra penge, eller også må vi genbruge mere af de gamle bygninger. Hvis vi ikke kan finde pengene i byrådet, må vi bruge lidt mere af det eksisterende, og det er også i orden. Men vi presser ikke skolen for at spare,« siger han.

For hans partifælle Vibe Dyhrberg Nielsen er det afgørende, at der ikke ender med at blive bygget en skole, som ingen kan stå inde for.

»Vi kommer ikke til at sige ja til et skolebyggeri, som vi ikke mener er nutidssvarende. Vi kommer heller ikke til at bygge en skole, der ikke lever op til de kvaliteter og standarder, vi ønsker. Og vi kommer ikke til at lave en eller anden åndssvag B-løsning, bare fordi budgettet ikke rækker længere,« siger hun og tilføjer, at hun er bekymret for, om de 26 millioner overhovedet rækker.

Bekymringen er ikke uden grund. Flere andre store offentlige byggerier i Danmark har de seneste år vist, at de første overslag sjældent holder. Entreprenørerne indregner usikkerheder, nye lovkrav kan dukke op, og ambitionerne ændrer sig undervejs. Derfor er socialdemokraten også bevidst om, at det kan ende med at koste endnu mere.

»Jeg er nervøs for økonomien, og det ville være løgn at sige andet. Vi har allerede set, at nye krav lægger millioner oveni, og det er firmaer, der kun lige er begyndt at arbejde med de her regler. Så jeg frygter, at det her kan vokse yderligere,« siger Vibe Dyhrberg Nielsen.

For hende handler det imens ikke kun om budgettets tal, men også om de forventninger, der allerede er bygget op omkring projektet. Visionen om en ny skole er blevet præsenteret som et flagskib og en ny begyndelse i et område, hvor mange forældre i dag har valgt de private skoler. Derfor advarer hun mod at skrue ned for ambitionerne.

»Vi har allerede været ude og sige til borgerne, at de får en ny skole, et flagskib og en helt ny start for området. Hvis man så pludselig begynder at sige, at vi måske skal renovere i stedet, så føles det som et løftebrud, og det vil jeg helst ikke ud i,« siger hun. Hun bemærker dog, at en totalrenoveret bygning i princippet kan opleves som helt ny indvendigt, sådan som man så det med Social- og Sundhedsskolen i Erritsø.

Kernen i hele diskussionen er imidlertid eleverne. Det er deres hverdag, rammer og læringsmiljø, der til syvende og sidst afgør, om projektet kan kaldes en succes. Spørgsmålet om kvadratmeter pr. elev er derfor blevet en målestok, hvor tallene også er blevet symboler på kvalitet. For de almene elever er der afsat 10 kvadratmeter, mens specialeleverne har 17. Her vil ingen give sig.

»Eleverne skal have den plads, vi har planlagt. Det handler ikke om at presse dem, men om at beslutte, om vi bygger helt nyt, eller om vi genbruger noget mere,« siger Ole Steen Hansen.

Samtidig står visionen om en grøn skole i verdensklasse urokkelig, selvom økonomien gør rejsen vanskeligere. 

»Det skal opleves som en helt ny skole, også selvom man vælger at genanvende. En totalrenovering kan gøre, at det indvendigt fremstår helt nyt, men udvendigt bliver det en balance mellem de grønne ambitioner og de løfter, vi har givet. Når man har en vision om at være grøn i verdensklasse, så er man også nødt til at honorere den,« siger Vibe Dyhrberg Nielsen.

Hvornår borgerne kan se de første konkrete bud på skolens udformning, er dog fortsat uvist. Mødet endte uden en afklaring, og nu er det op til budgetforhandlingerne i efteråret at finde vejen frem. Planen er, at der kan træffes en politisk afgørelse i oktober, hvorefter udbuddet kan sendes ud omkring årsskiftet.

Indtil da må borgerne væbne sig med tålmodighed. Ole Steen Hansen vurderer, at selve udbudsprocessen kan tage op mod et år.

»Der bliver arbejdet på det hele tiden, men det bliver først ved årsskiftet vi sender det i udbud,« slutter han.

Skærpede miljøkrav presser økonomien og sender ny skole til debat på ekstraordinært møde

Nyt valgsystem skal sikre fremtidens valg

Af
Andreas Andreassen
-
0
Nyt valgsystem skal sikre fremtidens valg

POLITIK. Danmark tager i år et nyt digitalt valgsystem i brug, når kommunal- og regionsrådsvalget finder sted den 18. november. Allerede fra den 19. august er kommuner og regioner begyndt at opsætte systemet og indtaste data, så alt er klar til valgdagen.

Det er kommunernes it-fællesskab KOMBIT, der står bag løsningen, som er bygget på tre principper. »Det har fra dag et været målet at udvikle et system, der er simpelt, sikkert og robust. Simpelt fordi de fleste brugere kun anvender systemet på selve valgdagen. Sikkert fordi vi ved, at der er stigende opmærksomhed omkring et valg, også fra aktører der ønsker at destabilisere vores demokrati. Robust fordi det er en løsning, der bare skal fungere når som helst og altid« siger Mikkel Hedegaard, direktør for Borgernære løsninger og Samfund i KOMBIT.

Testet i hele landet

Det nye system er blevet testet grundigt i alle kommuner og regioner. Udrulningen skete i tre faser, som hver blev afsluttet med et prøvevalg, og i februar gennemførte alle landets kommuner et stort skyggevalg.

I Aabenraa Kommune var det en værdifuld øvelse. »Kommunal- og regionsrådsvalget er en stor opgave for os som kommune, og derfor var det værdifuldt for os at opbygge tryghed i brugen af VALG-løsningen. Skyggevalget gik overordnet set rigtig godt, og vi oplevede stort engagement fra vores kolleger, der for første gang skulle tage systemet i brug« fortæller Sara Lund Mathiesen, valgansvarlig i Aabenraa Kommune.

Sikkerhed i fokus

Sikkerheden har været et af de vigtigste elementer i udviklingen. »Sikkerhed fylder enormt meget for os som kommunalt it-fællesskab. Særligt når det gælder noget så kritisk som afviklingen af et valg, er vi bevidste om vigtigheden af, at det foregår uforstyrret i forhold til det sikkerhedsmæssige, samt at det rent lavpraktisk fungerer ude på valgstederne« siger Mikkel Hedegaard.

KOMBIT overtager dermed ansvaret for valgsystemet efter KMD, som har leveret den administrative it-understøttelse til afvikling af valg i 55 år. Da KMD i 2009 blev solgt til private investorer, blev det besluttet, at KOMBIT skulle overtage ansvaret for en række store løsninger. Valgsystemet er den sidste af disse.

Klar til alle valg

Det nye system er leveret af Netcompany og skal fremover bruges til alle typer af valg i Danmark – både kommunalvalg, regionsrådsvalg, folketingsvalg, europaparlamentsvalg og folkeafstemninger.

Hvis der bliver udskrevet folketingsvalg eller folkeafstemning inden den 1. oktober i år, afvikles valget stadig i KMD’s gamle system. Efter denne dato vil alle valg i Danmark blive gennemført med KOMBITs nye valgsystem, og resultaterne bliver offentliggjort på VALG.dk.

Praktik er en god chance for de unge

Af
Kirsten Hassing Nielsen
-
0
Praktik er en god chance for de unge

At give de unge mulighed for praktik i folkeskolen er en vigtig del af at skabe en attraktiv folkeskoleog samtidig et vigtigt alternativ for de mange unge som lider af skoletræthed. Praktik i folkeskolenvirker, og det er et stort ønske for Det Konservative Folkeparti at det udbredes endnu mere hos arbejdsgivere og i folkeskolen, da det også er et opgør med en skolehverdag, der for mange kan være fjern fra virkeligheden. 

I Fredericia er der ligesom i mange andre kommuner mulighed for at elever i 8. og 9. klasse kan komme i praktik i en kort eller længere periode. Praktikken kan give de unge det nødvendige afbræk fra skolen og det boglige, men de har også mulighed for at prøve kræfter med arbejdslivetog blive inspireret til nye veje. Der er nemlig mange andre veje end den lige vej. 

Alt for mange unge forlader grundskolen uden en klar idé om, hvad de vil, eller hvad de egentlig kan. Det er et kæmpe problem – ikke bare for dem selv, men også for vores samfund. 

Når elever kommer ud og oplever arbejdspladser i virkeligheden, vokser deres forståelse af, hvad det vil sige at være en del af et fællesskab uden for klasselokalet. De opdager talenter, de ikke vidste, de havde – og bliver motiverede for både at lære og yde.

For Det Konservative Folkeparti er det vigtigt, at vi giver alle unge i folkeskolen de bedste forudsætninger for en god skolegang, og vi ser meget alvorligt på, at mange elever lider af skolevægring eller skoletræthed. Når alt for mange unge lider af skolevægring og skoletræthed, er det endnu vigtigere, at vi kan give disse unge andre muligheder end at gå i skole.

Vi ser allerede gode eksempler på virksomheder i Fredericia, der tager godt imod de unge.

Det er prisværdigt, for det er en chance for de unge, som ikke trives i skolen, og som har brug for succesoplevelser. Vi har brug for det tætte samarbejde mellem erhvervsliv, folkeskoler, studievejledere og eleverne selv, for at kunne skabe de bedste forudsætninger for eleverne. Mulighederne er der med et stærkt erhvervsliv i Fredericia, og med de mange gode tiltag, der allerede er sat i gang og som kun skal udbredes endnu mere. 

Det Konservative Folkeparti arbejder målrettet for en attraktiv folkeskole, hvor flere elever trives. Vi skal forebygge skolevægring og skabe de bedste forudsætninger for, at de unge lykkes godt i folkeskolen. Praktik kan være en vigtig nøgle til det. 

Tak til alle der åbner døren for praktik.

1...235236237...1.795Side 236 af 1.795
Færre tog mellem Odense, Fredericia og Aarhus lørdag den 27. december

Færre tog mellem Odense, Fredericia og Aarhus lørdag den 27. december

Andreas Andreassen - 0
En systemteknisk fejl betyder, at der lørdag den 27. december kører færre regionaltog på flere strækninger i det syd- og østjyske. Det oplyser DSB,...
17-årig sigtet for ulovligt fyrværkeri i Kolding

17-årig sigtet for ulovligt fyrværkeri i Kolding

Bilist sigtet for spirituskørsel i Fredericia

Bilist sigtet for spirituskørsel i Fredericia

Indbrud i villa i Randbøl – gerningsmænd gennemrodede hele huset

Indbrud i villa i Randbøl – gerningsmænd gennemrodede hele huset

Indbrud i villa i det østlige Vejle – dør brudt op og flere rum gennemrodet

Indbrud i villa i det østlige Vejle – dør brudt op...

© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER