4.9 C
Copenhagen
fredag 26. december 2025

Familieafdelingens problemer løses ikke med penge alene

0
Familieafdelingens problemer løses ikke med penge alene

Familieafdelingens udfordringer rammer børn, forældre og ansatte hver eneste dag. Økonomisk føles det som om, at budgettet bare vokser og vokser. Hver gang vi sætter flere penge af, får vi at vide, at nu er budgettet i balance. Men kort tid efter står vi med endnu en forespørgsel på flere millioner.

På få år er udgifterne eksploderet:

  • 2022: Der var afsat 85 mio. kr. – og afdelingen brugte 85 mio. kr.
  • 2023: Der var afsat 94 mio. kr. – men afdelingen brugte 123 mio. kr.
  • 2024: Der var afsat 128 mio. kr. – men afdelingen brugte 181 mio. kr.
  • 2025: Der er afsat 200 mio. kr. – men der er allerede behov for mindst 24 mio. kr. ekstra.

Familieafdelingens økonomi er altså mere end fordoblet på få år – og alligevel er det ikke nok. Ved den seneste budgetopfølgning forventes et merforbrug på 24 mio. kr. alene i 2025. Det skyldes blandt andet flere børn og familier med komplekse problemer, flere flerbørnssager og stigende takster hos private og mellemkommunale tilbud.

Børn- og Skoleudvalget har allerede måttet lappe hullet ved at flytte penge fra andre områder. Alligevel mangler der stadig 14 mio. kr. i 2025. For at skabe stabilitet fremadrettet foreslår forvaltningen en rammeudvidelse på 50 mio. kr. årligt.

Men penge alene løser ikke problemerne. Hvis vi virkelig vil skabe stabilitet, er vi nødt til at sikre, at der også følger flere medarbejdere med. Sagsbehandlerne skal have tid til at håndtere presset, familierne skal have en bedre service, og vi skal kunne fastholde dygtige ansatte i et arbejdsmiljø, der i dag er alt for belastet.

Enhedslisten siger det klart:
Hvis vi skal finde flere penge til familieafdelingen, skal en del af midlerne øremærkes til flere faste stillinger. Kun med flere hænder kan vi få sagsstammerne ned, fagligheden op og skabe et sundt arbejdsmiljø. Samtidig skal vi investere i forebyggelse og lokale løsninger, så børnene får hjælp i tide – og ikke først, når problemerne er vokset sig alt for store.

For børnene. For familierne. For medarbejderne.

15-årig på knallert stak af fra politiet – endte med at ramme patruljebil

0
15-årig på knallert stak af fra politiet – endte med at ramme patruljebil

KRIMI. En 15-årig knallertfører fra Kolding Kommune fik onsdag formiddag en ufrivillig afslutning på sin køretur, da han forsøgte at undslippe en politimand på Catolhavegyden.

Klokken 11.05 sad en uniformeret betjent i en civil patruljebil, hvor han var i gang med andre opgaver. Mens han holdt stille og ventede på at komme over et kryds, fik han øje på en knallert, der kom kørende med usædvanligt høj hastighed.

Betjenten steg ud af bilen og stillede sig på cykelstien for at få knallerten til at standse. Men det havde føreren ingen planer om.

»Knallerten kører ud på kørebanen og forbi politimanden, selvom han tydeligt tilkendegiver, at den skal standse. Betjenten sætter sig derfor ind i sin civile patruljebil og kører efter. Det ender med, at han får knallerten ned i fart og afskærer muligheden for at køre videre,« fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.

Den unge fører forsøgte dog endnu en gang at slippe væk og kørte ind i patruljebilen, dog med meget lav hastighed. Hverken betjenten eller knallertkøreren kom til skade.

Politiet kunne herefter standse den 15-årige, og knallerten blev indbragt for nærmere undersøgelse.

»Knallerten er taget ind til os for at blive målt på et rullefelt, for politimandens klare opfattelse er, at den kører hurtigere, end den må. Derudover havde den heller ikke nummerplade på, selvom den model skal være registreret og bære en gul nummerplade. For de her forhold har vi sigtet en ung mand på 15 år fra Kolding Kommune,« siger Arno Rindahl Petersen.

Den 15-årige er dermed sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger, for at køre på offentlig vej uden nummerplade og for mistanke om konstruktive ændringer af knallerten.

Vejlevej blev centrum for døgnrapporten: Først butikstyveri, siden spirituskørsel

0
Vejlevej blev centrum for døgnrapporten: Først butikstyveri, siden spirituskørsel

KRIMI. Døgnrapporten fra Fredericia har budt på to sager, og begge gange førte det politiet til Vejlevej. Først blev to 13-årige piger taget for butikstyveri i Lidl, og senere på natten stoppede en patrulje en spritbilist, hvor det hurtigt viste sig, at overtrædelserne rakte langt ud over promillen.

Onsdag eftermiddag klokken 14.30 blev en vagt i Lidl på Vejlevej opmærksom på to unge piger, der forsøgte at stjæle varer til en værdi af cirka 100 kroner. Der var tale om bake-off-produkter, og pigerne blev standset umiddelbart efter sidste betalingsmulighed.

»Der er tale om to mindreårige butikstyve, og vi bliver underrettet, fordi de er under 15 år. Det drejer sig om to piger på 13 år fra Fredericia, og i den forbindelse er både kommune og værger blevet involveret. Varerne er afleveret tilbage til butikken, så sagen er afsluttet der,« fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.

Natten til torsdag stod den på en helt anden sag på Vejlevej. Klokken 02.25 standser en patrulje en varebil og kontrollerer føreren. Først viser det sig, at han har en promille over det tilladte. Men det blev hurtigt klart, at problemerne ikke stoppede der.

»Derudover – og det er nok derfor, vi i første omgang har standset ham – så kørte han også over for to røde lys. Han havde heller ikke sele på og havde ikke sit kørekort med. Det skete i krydsene ved Jernbanegade og ved Indre Ringvej på Vejlevej. Vi har sigtet en 32-årig mand fra Hanstholm,« siger Arno Rindahl Petersen.

Efterfølgende blev manden taget med til udtagning af en blodprøve, der skal fastslå den præcise promille.

Kulturnatten giver plads til nye talenter i hjertet af Kolding

0
Kulturnatten giver plads til nye talenter i hjertet af Kolding

EVENT. Kolding Kulturnat vender tilbage fredag den 29. august, og hele midtbyen bliver endnu engang forvandlet til et kulturelt samlingspunkt. Gader og pladser fyldes med musik, dans, kunst, madoplevelser og fællesskab, og i år er der en helt ny satsning, hvor ungdommen får sin egen scene.

For første gang bliver Verdensmålspladsen foran Kolding Banegård rammen om en ungescene for lokale musiktalenter. Scenen er skabt i samarbejde mellem Kolding Kommune, den frivillige forening Fundament og spillestedet Godset.

Ole Rosengreen Martensen, formand for Kulturudvalget i Kolding Kommune, glæder sig over tiltaget. »Det er en kæmpe fornøjelse at kunne præsentere ungescenen som en del af årets Kulturnat. Det er vigtigt for os at give de unge en reel platform – både for at vise deres talent og for at være en aktiv del af kulturlivet i Kolding. Med ungescenen får de et synligt og centralt rum til at udfolde sig i, lige midt i byens hjerte« siger han.

Kulturnatten har siden 1996 været en af byens største begivenheder og tiltrækker hvert år omkring 50.000 gæster. Programmet sammensættes af Kultur og Event i Kolding Kommune i samarbejde med foreninger, kulturinstitutioner, ildsjæle og erhvervsliv.

Christine Odderskov, kulturkonsulent og projektleder for Kolding Kulturnat, peger på, at ungescenen er et vigtigt skridt i retning af fornyelse. »Vi er virkelig begejstrede for årets program, der kombinerer klassiske kulturoplevelser med det nyskabende og uprøvede – og ungescenen er et vigtigt bidrag i den retning. Fundament har fingeren på pulsen, og samarbejdet med Godset skaber en stærk ramme for unges kreativitet« fortæller hun.

Hos Fundament ser man store perspektiver i at give unge en aktiv rolle i Kulturnatten. »Det betyder enormt meget for de unge at få en stemme og en scene i en så stor og etableret ramme som Kulturnatten. Vi tror på, at når unge selv er medskabere, vokser både engagementet og ejerskabet – og det kommer hele byen til gode« siger projektleder Annesofie Bundell.

Også på Godset er forventningerne høje. »Vores opgave som regionalt spillested er at understøtte vækstlaget og skabe professionelle rammer for ny musik og talentudvikling. Ungescenen er et rigtig godt eksempel på det – og vi ser frem til at præsentere et stærkt ungt lineup i hjertet af byen« siger leder Martin Røen Hansen.

Ud over ungescenen byder Kulturnatten på over 130 aktiviteter, næsten alle gratis. På programmet finder man alt fra Shaka Loveless i Borchs Gård til Onkel Rejes familieshow i Nicolai Gården. På Akseltorv forvandles pladsen til et dansegulv, mens Sport Square på Jernbanegade inviterer til bevægelse og sjov. Der er også workshops på Spanske Trappe, international stemning på Søterrassen og meget mere.

Kulturnatten bliver dermed endnu en gang en aften, hvor hele byen samles om musik, kunst og oplevelser – og hvor de unge i 2025 for alvor træder ind på scenen.

Kunst og leg trækker rekordmange børnefamilier til Vejle Kunstmuseum

0
Kunst og leg trækker rekordmange børnefamilier til Vejle Kunstmuseum

KULTUR. Vejle Kunstmuseum har haft sin bedste sommer nogensinde. Aldrig før har så mange gæster fundet vej til museet i løbet af juli måned, hvor mere end 3.700 besøgte udstillingerne. Det svarer til en stigning på 15 procent i forhold til sidste år.

Især børnefamilier har været med til at skabe rekorden. Antallet af børn er fordoblet sammenlignet med sommeren 2024, og det er resultatet af et målrettet fokus på aktiviteter, der gør kunsten tilgængelig på en legende måde.

Museumschef Flemming Hedegaard glæder sig over udviklingen. »Det er utrolig dejligt at se, at vores målrettede arbejde giver frugt. Vi har arbejdet intenst med at skabe relevante udstillinger, stærke formidlingstilbud og gode rammer for børnefamilier. Det er tydeligt, at det tiltaler vores publikum, og rekordsommeren viser, at kunsten kan samle og begejstre på tværs af både generationer og interesser« siger han.

Sommeren blev blandt andet skudt i gang med en ny tradition, da museet inviterede til børnefernisering på særudstillingen Frugtbar. Her blev børnene mødt af leg, musik og kreative aktiviteter, der gjorde oplevelsen til deres egen. Samtidig har den populære udstilling Sanseværk og forskellige værkstedsaktiviteter bidraget til, at langt flere børnefamilier har lagt vejen forbi.

Tre nye udstillinger har også spillet en central rolle i at tiltrække publikum. Frugtbar dykker ned i frugtbarhedens rolle i både kunsten og i livet, mens Kirstine Roepstorffs soloudstilling Neptune’s Lab 29° inviterer til en poetisk undersøgelse af klima og fremtid. Derudover har den permanente udstilling Mere end øjet ser givet publikum nye måder at opleve museets abstrakte samling på, hvor detaljer og skjulte elementer træder frem gennem nyskabende greb i udstillingsdesignet.

Rekorden kan dog ikke alene forklares med sommerstemning. De to mest besøgte dage i juli var netop de dage, hvor skybruddet ramte store dele af Danmark. Mange søgte ly for regnen blandt kunstværkerne, og ordsproget om at regnvejr er museumsvejr viste sig endnu en gang at holde stik. Alligevel oplevede museet også en stor interesse på de solrige dage, hvor gæsterne valgte kunsten til som en del af ferielivet.

Med en rekordsommer bag sig står Vejle Kunstmuseum stærkere end nogensinde som et sted, hvor både lokale borgere og tilrejsende finder inspiration, oplevelser og fællesskab.

Vedholdenhed betaler sig

0
Vedholdenhed betaler sig

Gennem længere tid, har vi i Byrådet haft en – til tider – heftig debat, om ældreområdet skulle tilføres 100%, af de nødvendige midler, til omsorgen for det stigende antal ældre. I strategien for budgettet, som blev vedtaget tidligere i år, var det igen et stridspunkt. Dansk Folkeparti var alene om at holde fast i de 100%, mens øvrige partier mente vi kun skulle have de 75%. Så 75% var der flertal for. Var det blevet gennemført hvad ældreområdet manglet 28.800.000 kr. over de næste fire år.

I Dansk Folkeparti giver vi ikke sådan lige op. Så vi havde ønsket om 100% med øverst på ønskelisten til budgetforhandlingerne.

Et budgetforlig hvor 24 af Byrådets 25 medlemmer bakker op, er naturligvis et stort kompromis og når man er alene om noget, der er meget principielt for et stort flertal, så er opgaven ikke let. Men det lykkes, vi fik de 100% og vi er meget taknemmelig for, at så stort et flertal nu har skabt ro på ældreområdet. Tak til alle de øvrige fem partier.

Det giver naturligvis blod på tanden og minder om, at vedholdenhed betaler sig. Vi har før haft succes med at være vedholdende, på trods af stor modstand. Der fortsætter vi naturligvis med og det gælder lige fra støvsugning i hjemmeplejen, specialskoler, folkeskoler, børnepasning, lokalområder og udvikling af hele kommunen.

Det var ikke blevet så bredt et forlig, hvis ikke det var for Venstres og Jakob Villes indsats, det værdsætter vi, ligesom jeg vil fremhæve, at vi havde et særdeles godt samarbejde med Birgitte Munk Grunnet og Socialdemokraterne.

Søren Rasmussen

Formand for Seniorudvalget og 2. viceborgmester

Fra industriby til musicalmetropol

0
Fra industriby til musicalmetropol

KULTUR. Da Musicalakademiet i Fredericia for nylig kunne fejre sit 25 års jubilæum, var det ikke blot en anledning til at kigge tilbage på en uddannelse, der har formet generationer af scenekunstnere. Det var også et øjeblik, hvor hele byens rejse blev tydeliggjort. Fra at være præget af tung industri og et spinkelt caféudbud i starten af nullerne står Fredericia i dag som landets ubestridte musicalhovedstad med internationalt format.

Thomas Bay, der i dag er teaterdirektør for Fredericia Musicalteater, begyndte selv sin rejse på Musicalakademiet tilbage i 2003. Han beskriver samspillet mellem skole og teater som en kraft, der har sat et uudsletteligt præg på byen og hele branchen. »Musicalakademiet og Fredericia Musicalteater er to enheder, der virkelig har skabt synergi. Uddannelsen har professionaliseret hele branchen, og sammen har vi løftet musicalen op på et internationalt kvalitetsniveau,« siger han.

Han behøver blot at lade blikket glide ud gennem vinduet på sit kontor for at få kontrasterne slået fast. »På det tidspunkt var Fredericia en tung industriby, hvor der stort set kun fandtes én café. Når jeg kigger ud af vinduet i dag, ser jeg en blomstrende by med et levende byliv, restauranter og en smuk bymidte. Det er et parløb mellem akademiet og teatret, der har været med til at skabe det,« siger Bay, og tilføjer, at udviklingen ikke kun kan aflæses i antallet af caféer og restauranter, men i hele byens selvforståelse.

For ham står det lysende klart, at beslutningen om at etablere Musicalakademiet i slutningen af 1990’erne var en af de mest vidtrækkende politiske dispositioner i byens nyere historie. »Det er indiskutabelt, at etableringen af akademiet har været den vigtigste beslutning for byen de sidste 25 år. Det har skabt et unikt DNA, som ingen andre byer i Danmark har,« siger han.

At kalde akademiet et fyrtårn er ikke en overdrivelse. For det er ikke blot blevet en kulturel markør, men også et praktisk fundament for det teater, han selv leder i dag. De fleste af de store roller i Fredericia Musicalteaters produktioner besættes af tidligere studerende, og ifølge Bay er det netop kvaliteten på uddannelsen, der sikrer, at Fredericia kan konkurrere på højeste niveau. »Akademiet er eliteuddannelsen i Danmark, og det betyder, at vi får de bedste ind på vores scene. Mange af de største musicals i Danmark bærer præg af det, der er skabt her,« siger han og lægger ikke skjul på, at synergien mellem skole og teater er blevet en motor, som både byen og hele branchen nyder godt af.

Talentudvikling og showcases

Hvis Musicalakademiet og Fredericia Musicalteater er to sider af samme mønt, så er talentudviklingen den klingende lyd, der sætter den i omløb. Det er ikke blot et smukt ord i en strategi, men et erklæret mål, som får konkret liv år efter år, når de studerende går på scenen til den traditionsrige showcase. Her står de unge på springbrættet til deres karrierer, og her får branchen et første blik ind i den kommende generation af sangere, dansere og skuespillere. »Showcase er et glimrende eksempel på, hvordan samarbejdet fungerer. Det er en årlig begivenhed, der giver de studerende en platform, men som samtidig markerer, at vi som by står stærkt på musicalkortet,« siger Thomas Bay.

For ham er det ikke blot et ritual, men et symbol på, hvordan byen og teatret hele tiden minder sig selv om, at musicalen ikke er et isoleret projekt, men en levende genre, der skal fodres med nyt blod og nye ideer. »Vi taler hele tiden om, hvordan vi kan bringe samarbejdet videre. Lige nu er Den Danske Scenekunstskole ved at etablere en kandidatuddannelse, og det vil kun styrke feltet yderligere. Samtidig har vi et øget fokus på manuskriptforfattere og komponister. Vi skal hele tiden være med til at brede paletten ud,« siger han.

Og netop herfra går linjen videre til Bay selv. For bag de store ord og de strategiske mål ligger en personlig fortælling om en mand, der ikke blot er et produkt af akademiet, men som også har lagt sit livs fundament der.

En fakkel, der blev tændt i Fredericia

0
En fakkel, der blev tændt i Fredericia

KULTUR. Søndag var ikke blot en mærkedag i Fredericia. Det var en dag, hvor en hel branche kunne se tilbage på et kvart århundrede, der har forandret landskabet for musical i Danmark. Musicalakademiet fyldte 25 år, og fejringen blev en anledning til både stolthed og refleksion.

For Bjørg Gamst, uddannelseschef og selv tidligere dimittend fra akademiet, var det en særlig dag. Hun taler med varme i stemmen, når hun beskriver, hvordan skolen siden år 2000 har sat et aftryk, der rækker langt ud over bygrænsen. »Det var en stor dag i søndags. Meget større, end man kunne forvente på 25 år. Ikke kun for skolen, men for hele den danske musicalbranche. Jeg har selv gået på skolen og dimitteret i 2011, og den branche, jeg kom ud i dengang, er en helt anden, end den vi ser i dag. Og det har Musicalakademiet en kæmpe aktie i,« siger hun.

Hun husker, hvordan mulighederne dengang var begrænsede. »Da jeg dimitterede, var der måske tre auditions, og der spillede fem produktioner i hele landet på et år. I dag kan jeg ikke engang tælle, hvor mange musicals der spiller. Vi er i en helt anden verden. Dengang var det de samme ti klassikere i rotation – Sound of Music, Grease, jazzede standarder. De spiller stadig, men nu er repertoiret langt bredere,« siger hun.

Det billede af en branche i rivende udvikling er for Gamst tæt forbundet med én skelsættende begivenhed. Nemlig det øjeblik, hvor Fredericia Kommune i samarbejde med Helge Reinhardt besluttede at oprette et privat akademi. »At få overtalt et byråd til at lægge en musicaluddannelse i Fredericia var i sig selv helt vildt. Uffe Steiner, der var borgmester dengang, fortalte i søndags, hvordan de nærmest ikke forstod, hvad det gik ud på. Og så skete der det, at akademiet allerede efter det første år blev SU-godkendt. Det er aldrig sket for nogen anden uddannelse i Danmark,« siger hun.

Det unikke ved Fredericia

I dag er Musicalakademiet en del af Den Danske Scenekunstskole, og dermed under samme paraply som andre kunstneriske uddannelser. Men forskellen er tydelig, påpeger Gamst. »Vi er den eneste skole, der arbejder lige så meget med musik som med drama. Vi har tre hovedfag, hvor andre har ét. Det gør os unikke. På nogle måder ligger vi tættere på konservatoriet, men vi har samtidig hele skuespil- og danselementet med. Det giver en særlig kombination,« forklarer hun.

Denne kombination betyder også, at uddannelsen stiller store krav til de studerende. Der er ingen standardpakke, ingen ensretning. »Vi vil ikke sende otte ens studerende ud hvert år. Vi arbejder på individplan og forstærker, hvem de er som kunstnere. Vi vil have dem til at tage udgangspunkt i deres egen personlighed. Du kan ikke spille et andet menneske, hvis du ikke kender dig selv, dine styrker og dine svagheder. Derfor er uddannelsen hård. Den kræver, at du arbejder med dig selv på et meget dybt plan,« siger hun.

En by, der har forandret sig

At skolen ligger side om side med Fredericia Musicalteater, har haft uvurderlig betydning. For de studerende betyder det, at de ikke blot kan drømme om en branche, men se den udfolde sig på nært hold. »Da jeg selv gik her, var teatret ikke det, det er i dag. Dengang spillede de måske én forestilling, og så var det det. I dag kan de studerende hele tiden gå ned og se forestillinger, opleve hvordan genren udvikler sig og mærke den puls, der driver det hele. Det er mere vigtigt, end man tror,« siger Gamst.

Samarbejdet mellem skole og teater beskriver hun som et partnerskab, der nærmest er symbiotisk. »Vi er uundværlige for hinanden, også når vi ikke samarbejder direkte. De kan ikke undvære os, og vi kan ikke undvære dem. Vi er hinandens forudsætning,« siger hun.

Fremtidens udfordringer

Der er dog også udfordringer. Musicalbranchen er vokset, men samtidig er konkurrencen om opmærksomheden hårdere end nogensinde. »Jeg kan godt frygte, at shortcut til berømmelse er blevet nemmere. At man kan springe ind via influencer-kulturen eller kendis-casting. Musical kræver benhårdt arbejde, og nogle ville blive langt bedre, hvis de tog en uddannelse. Men det er selvfølgelig et vilkår, vi må leve med,« siger hun.

For at imødekomme udviklingen arbejder skolen på nye tiltag. Blandt de største planer er oprettelsen af en kandidatuddannelse i musical og skuespil. »Vi har allerede bacheloren, men vi håber på at kunne optage til en kandidat i 2027. Det vil være endnu et skridt fremad, hvor vi kan bygge oven på og give de studerende endnu stærkere værktøjer,« siger Gamst.

En skole, der sætter mærker

Når hun ser tilbage på jubilæumsdagen, er det ikke kun branchens udvikling, der fylder hende med stolthed. Det er også de personlige spor, skolen sætter i dem, der går her. »Jeg tror, alle kunne mærke i søndags, at man er en familie. Også dem, der ikke længere arbejder i musicalbranchen, havde taget turen hertil. Fordi skolen har sat så stort et aftryk på dem som mennesker, at det er noget, man bruger resten af livet. Det er noget særligt,« siger hun.

Hun leder efter de rette ord og ender med at beskrive det som et brændemærke. »Det lyder måske forkert, men det er et stort mærke, skolen sætter. Uddannelsen fylder meget, fordi den er så krævende. Og fordi du hele tiden arbejder med dig selv, bliver det en del af, hvem du er. Derfor er det noget, man tager med sig for altid,« siger hun.

Og måske er det netop her, kernen ligger. At Musicalakademiet i Fredericia ikke blot har professionaliseret en branche, men også har skabt en kultur, hvor passion, hårdt arbejde og fællesskab har formet mennesker for livet. En fakkel, der blev tændt i år 2000, og som stadig brænder med uformindsket styrke.

Bredt budgetforlig i Kolding skal bane vej for vækst, velfærd og nye byrum

0
Bredt budgetforlig i Kolding skal bane vej for vækst, velfærd og nye byrum

POLITIK. Der var brede smil på rådhuset, da næsten hele byrådet i Kolding fandt sammen om årets budgetforlig. Borgmester Knud Erik Langhoff fra De Konservative lægger ikke skjul på, at han ser en særlig styrke i den brede enighed.

»Når vi står over for så store beslutninger, som rækker langt ind i fremtiden, så betyder det virkelig meget, at vi kan samle så mange partier bag en fælles linje. Det giver stabilitet og ro omkring de prioriteringer, vi har valgt,« siger borgmesteren.

Forliget rummer både økonomiske prioriteringer, der skal styrke kommunens erhvervsliv og gøre Kolding mere attraktiv for virksomheder, og investeringer i velfærd, børn, unge og ældre. Samtidig er der sat penge af til en historisk områdefornyelse af bymidten.

Et opgør med dækningsafgiften

Det mest markante element i aftalen er beslutningen om at begynde udfasningen af dækningsafgiften. Skatten, som virksomheder betaler på deres ejendomme, har i årevis været et stridspunkt mellem erhvervsliv og politikere.

»Dækningsafgiften er en skat, som virksomheder skal betale, inden de overhovedet har tjent en krone. Vi er den eneste kommune i Jylland, der stadig har den, og det placerer os i en meget dårlig konkurrencesituation, når virksomheder skal vælge, hvor de vil etablere sig,« forklarer Knud Erik Langhoff.

For borgmesteren handler det ikke kun om at tilgodese erhvervslivet, men om at sikre fremtidige arbejdspladser og skatteindtægter. »Vi skal kunne tiltrække virksomheder og skabe flere arbejdspladser. Det er helt afgørende, hvis vi skal have økonomien til at bære den voksende ældrebefolkning i de kommende år,« siger han.

Han afviser, at skattelettelsen sker på bekostning af velfærden. Kommunen følger den økonomiske ramme, der årligt udstikkes af KL, og den er ifølge borgmesteren fuldt finansieret. »Vi har penge nok til at udfylde den ramme, vi må bruge på service. Derudover har vi afsat ekstra midler til nedsættelse af dækningsafgiften, så der bliver ikke skåret i velfærden,« fastslår han.

Velfærd med nye løft

Netop velfærdsområdet har fået flere løft i budgettet. Der er indført fuld demografiregulering på seniorområdet, så udgifterne følger antallet af ældre.

»Det betyder, at der ikke skal spares på ældreområdet, selvom antallet af borgere vokser. Det giver udvalget ro og friere rammer,« siger Knud Erik Langhoff.

Også børn og unge er prioriteret. Kommunen har fundet plads til både flere ressourcer på specialskolerne, et særligt løft til ordblindeindsatsen og flere midler til daginstitutionerne.

»Vi har indset, at der er langt flere ordblinde, end man tidligere har regnet med. Får de den rette indsats, kan de få et helt andet og lettere liv. Derfor har vi afsat midler til en styrket indsats,« siger borgmesteren.

Derudover er der fundet finansiering til at forbedre normeringerne i daginstitutionerne. Kommunen ligger lige nu på minimumsniveauet, men det skal ændres. »Vi vil gerne sikre, at der er en buffer, så vi ikke hele tiden ligger på kanten. Flere pædagoger betyder bedre vilkår for både børn og personale,« siger han.

Kultur og byfornyelse i centrum

En anden central del af aftalen er områdefornyelsen i Kolding midtby. I alt 13 områder skal over en årrække have et løft. Første skridt bliver Akseltorv og Nicolai Kirkeplads.

»Vi går ind og opdaterer de områder, så de bliver klargjort til fremtidens behov. Midtbyen skal være et levende samlingspunkt, og vi har nu afsat midlerne,« siger borgmesteren.

En hjørnesten i den kulturelle satsning er Staldgården, der skal udvikles til et kraftcenter. Baggrunden er, at Koldinghus’ museumsgenstande er flyttet, og kommunen ønsker at skabe en ny ramme for dem. »Det er vigtigt, at koldingenserne kan opleve deres egen historie og ikke kun kongernes samling. Derfor skal Staldgården være med til at binde det hele sammen med Koldinghus, Slotssøen og en kommende slotsbankehave,« fortæller borgmesteren.

Sport, frivillighed og fællesskab

Budgettet rummer også midler til parasport og til udvikling af Kolding Stadion.

»Parasporten er vigtig, fordi den favner en gruppe borgere, der har brug for særlige rammer. Det samme gælder indsatsen Mening og Mestring, som hjælper unge mennesker med udfordringer til at finde fodfæste i hverdagen. Det er helt afgørende, at vi prioriterer de grupper,« siger Knud Erik Langhoff.

Kolding Stadion skal opgraderes, og det sker både for at styrke den professionelle fodbold og det store frivillige engagement omkring klubberne. »Fodbold i Kolding er ikke kun professionelt. Det er også et kæmpe frivilligt arbejde, som vi gerne vil understøtte. Stadion er en vigtig del af byens identitet,« siger han.

Et aftryk for fremtiden

Når borgmesteren skal pege på de største aftryk fra årets budgetforlig, falder valget på to områder.

»Jeg tror, at det er udfasningen af dækningsafgiften og områdefornyelsen af Kolding midtby, der vil få størst betydning. Det er de beslutninger, der virkelig rykker Kolding fremad. Men jeg er også rigtig glad for, at vi har kunnet løfte velfærden,« siger Knud Erik Langhoff.

Han lægger vægt på, at forliget giver Kolding mulighed for både at styrke velfærden og skabe rammer for vækst og byudvikling. »Det er et budget, der favner bredt, og som samler næsten hele byrådet. Det giver en god retning for Kolding i de kommende år,« siger han.

»Fra debut til drivkraft – nyt hotel i Middelfart bliver katalysator for byudvikling«

0
»Fra debut til drivkraft – nyt hotel i Middelfart bliver katalysator for byudvikling«

POLITIK. Hotel Melfarhus har på få måneder sat sit tydelige aftryk på Middelfart Marina. Da hotellet slog dørene op den 3. juni i år, var det med ambitionen om at bringe et moderne, digitalt og grønt fokuseret hotelkoncept til byen. Placeringen ved Lillebælt giver en naturlig forbindelse til turismen, men projektet adskiller sig ved sit klare fokus på teknologi og bæredygtighed. Bag satsningen står en ejerkreds uden forudgående erfaring fra hotelbranchen, hvilket på forhånd kunne have rejst spørgsmål om risikoen i et konkurrencepræget marked. Erfaringerne fra de første måneder viser imidlertid, at kombinationen af et stærkt koncept og en ny måde at tænke gæsteoplevelsen på har givet et solidt fodfæste.

Forretnings- og udviklingschef Lars Peter Hermansen fortæller, at modtagelsen har overgået mange af de tanker, man på forhånd havde gjort sig.

»Vi har haft utrolig mange gæster igennem allerede, og interessen ved åbningen var enorm. Der kom mellem 800 og 1000 mennesker ned til Marinaen for at se hotellet, og siden da har opbakningen været rigtig positiv.« Det store fremmøde ved indvielsen tolker han som et signal om, at hotellet allerede fra begyndelsen er blevet en del af byens puls, og at Marinaen nu tiltrækker et nyt publikum.

Hotellet er kendetegnet ved sin receptionløse struktur, hvor gæsterne selv tjekker ind digitalt. Hele oplevelsen er tænkt ind i et selvbetjeningsformat, der ligger på linje med internationale tendenser inden for hotelbranchen. Forretningsrejsende og yngre gæster, der er vant til digitale løsninger, opfatter det ofte som en styrke, mens andre kan savne den klassiske modtagelse. Hermansen er bevidst om spændingsfeltet.

»Der er altid nogle små udfordringer, når man arbejder med ny teknologi. Indimellem er der næsser på loftet, men overordnet har folk taget godt imod konceptet.«

Allerede i de første måneder har Hotel Melfarhus haft en usædvanlig bred skare af gæster. Turister fra udlandet, danske familier på sommerferie og forretningsfolk på gennemrejse deler værelserne side om side, og det giver hotellet en bredde, som rækker ud over den klassiske sæsonøkonomi ved Lillebælt. Ifølge Lars Peter Hermansen er det et klart signal om, at Marinaen kan noget mere end blot at tiltrække liv i sommermånederne.

»Vi ser lige nu et lille skifte i gæstetyper. Hvor det i starten primært var turister, ser vi nu flere businessfolk og håndværkere, som lægger vejen forbi. Vi er ikke et konferencehotel, og vi lever udelukkende af overnatninger. Derfor er der typisk altid plads, også når andre hoteller er fyldte af seminarer og møder.«

Tilbagemeldingerne fra gæsterne understøtter billedet af et hotel, der har fundet sin egen niche. Mange fremhæver designet, atmosfæren og de nøje udvalgte materialer.

»Folk er glade for indretningen, for farverne og den stemning, vi har skabt. Og så selvfølgelig for beliggenheden midt i Marinaen. Mange bemærker også, at vi har valgt materialer i høj kvalitet og at vores grønne fokus er til at mærke,« siger Hermansen. Kombinationen af æstetik og funktionalitet har gjort hotellet attraktivt på tværs af segmenter og har skabt en oplevelse, der står stærkere end blot et sted at sove.

Det grønne fokus er ikke et marketingstunt, men en integreret del af forretningen. Byggeriet er opført efter den internationale DGNB Guld-certificering, som stiller strenge krav til bæredygtighed. Solceller og sedumtag reducerer energiforbruget, og parkeringspladsen er udstyret med ladestandere til elbiler. I driften arbejder man med konkrete tiltag, hvor gæsterne for eksempel bestiller morgenmad på forhånd.

»Gæsterne bestiller morgenmad på forhånd, så vi bedre kan tilpasse mængderne og minimere madspild. Det handler om hele tiden at finde balancen mellem moderne drift og den nære gæsteoplevelse,« forklarer Hermansen.

Læringskurven har samtidig været stejl. For ejerne og ledelsen var hotelbranchen uprøvet land, og processen har krævet en vedvarende tilpasning.

»Hverken ejerne eller vi andre havde erfaring fra hotelbranchen, da vi gik i gang. Derfor har vi skullet lære alt fra bunden. Det har været en udfordring, men også en styrke, for vi har kunnet stille spørgsmål til alt og tænke nyt. Kunderejsen og detaljerne i gæsteoplevelsen har været en øjenåbner.«

Netop gæsternes oplevelser rækker længere end til hotellets fire vægge. Hermansen oplever, at Melfarhus allerede fungerer som en katalysator for Marinaens udvikling.

»Vi kan konstatere, at vores gæster også spiser på Marinaens restauranter og lægger vejen forbi byens butikker. På den måde er hotellet med til at understøtte både turismen og byens erhvervsliv.« For Middelfart Kommune, som har store ambitioner med området, giver det en ekstra dimension, at hotellet kan være med til at tiltrække aktivitet året rundt.

Når samtalen falder på fremtiden, lægger Hermansen vægt på, at fundamentet først skal konsolideres.

»Næste skridt er at blive endnu dygtigere til det, vi allerede gør. Vi skal fortsat have glade gæster, som oplever hotellet som et fantastisk sted at bo. Det er den bedste måde at skabe vækst på.«

Det er samtidig vigtigt for ham, at hotellet ikke reduceres til blot en praktisk overnatningsmulighed, men i stedet indgår i den større fortælling om Middelfart som en by i vækst.

»Vi plejer at sige, at vi har et grønt fokus fremfor at tale om bæredygtighed som et buzzword. Det er vigtigt for os, at det er til at mærke i praksis, ikke bare på papiret.«

På den måde er Hotel Melfarhus allerede blevet mere end et eksperiment i receptionløse løsninger og selvbetjening. Det er på vej til at blive et pejlemærke for, hvordan nytænkning i en traditionel branche kan skabe både lokal vækst og en ny fortælling om livet ved vandet.

Færre tog mellem Odense, Fredericia og Aarhus lørdag den 27. december

Færre tog mellem Odense, Fredericia og Aarhus lørdag den 27. december

0
En systemteknisk fejl betyder, at der lørdag den 27. december kører færre regionaltog på flere strækninger i det syd- og østjyske. Det oplyser DSB,...