6.9 C
Copenhagen
torsdag 18. december 2025

Nørre Aaby åbner nyt samlingspunkt i fredet stationsbygning

0
Nørre Aaby åbner nyt samlingspunkt i fredet stationsbygning

KULTUR. Fredag den 22. august bliver en festdag i Nørre Aaby, når den gamle stationsbygning fra 1910 forvandles til et levende centrum for fællesskab, aktiviteter og lokale møder. Bag projektet står Foreningen for Fællesskaber i Nørre Aaby – kaldet FIN – og Røde Kors Nørre Aaby, som i flere år har arbejdet på at gøre drømmen til virkelighed.

Det er ikke en idé, der er kommet ud af det blå. Ifølge formanden for FIN, Nicolas Hammer, har ønsket om et samlingssted været en del af byens drømme i årtier.

»Det er faktisk en gammel idé, fordi det er noget, at byen har gjort tilløb til i mange år. Allerede tilbage i 70’erne var der tiltag til at lave noget, man kaldte et kulturhus eller Folkets Hus, men det blev ikke til noget. Man forsøgte igen op gennem nullerne, men heller ikke det lykkedes. Vi har hele tiden manglet det her,« fortæller han.

For tre-fire år siden fik idéen nyt liv, da et områdefornyelsesprojekt satte gang i en borgerproces. Her blev der spurgt ind til, hvad byens borgere gerne ville prioritere. Svarene var klare – en ny hovedgade, en styrket byidentitet og et fællesskabshus. En arbejdsgruppe blev nedsat, og her var Nicolas Hammer med helt fra start.

Et møde mellem foreninger og frivillige kræfter

Gruppen begyndte at undersøge mulighederne. På et tidspunkt blev det besluttet at afprøve idéen med pop-up events for at se, om der var opbakning i byen.

»Så finder vi ud af, at stationen står tom, og at den ejes af en, som ikke har personlig tilknytning til byen. Vi spørger, om vi må bruge stationen og pakhuset til arrangementer, og det får vi lov til. Samtidig finder vi ud af, at Røde Kors også er interesseret i at lave en café. Så har vi jo nogle fælles interesser, og vi slår to fluer med ét smæk,« siger han.

Resultatet blev et samarbejde mellem borgerforeningen, lokaludvalget, indsatsgruppen og Røde Kors – og ud af det voksede FIN, som i dag er rygraden i projektet.

En bygning med historie og sjæl

Stationsbygningen er fredet og har stået som et markant vartegn for Nørre Aaby i mere end 100 år.

»Det er en ikonisk bygning for byen, og vi arbejder med, at den kan blive en ny form for identitetsbygning. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi bevarer den så meget som muligt,« siger Nicolas Hammer.

Indvendigt har man balanceret mellem at bevare historien og tilpasse lokalerne til nutidens behov.

»På første sal er der en gammel herskabslejlighed med højt til loftet, og den har vi bevaret fuldstændig, så meget vi overhovedet kan. Der er selvfølgelig kommet internet og fjernvarme, men ellers er det så autentisk som muligt. Vi bliver nødt til at hænge akustikpaneler op for at dæmpe klangen, men sjælen er bevaret,« fortæller han.

Stationen får plads til både unge og ældre, foreninger og private.

»Noget af det, jeg er rigtig glad for, er, at vi på anden sal har givet de unge hele etagen. Under FIN har vi skabt Ungenetværket, som kommer til at lave arrangementer for unge i hele byen. De får hele anden sal til rådighed, men kan også booke andre lokaler, når de ikke er i brug. De har allerede mange spændende planer,« siger Nicolas Hammer med et smil.

Pakhuset, den gamle lagerbygning, bliver et fleksibelt rum til alt fra fester og workshops til koncerter og foredrag.
»Vi har søgt fonde til et anlæg med højtalere fordelt i rummet, så man kan høre lyden overalt uden at spille højt. Vi har også søgt midler til et stort lærred og en flytbar scene. Det skal være et mobilt sted, hvor alt kan lade sig gøre,« forklarer han.

60 frivillige driver huset

Stationen kommer til at hvile på frivillige kræfter. Hele 60 personer har allerede meldt sig, og de har været med til alt fra istandsættelse til fondsøgning.

»Det er helt fantastisk. Alle har lagt kræfter i – malet, gjort rent, ordnet praktiske ting og søgt fonde. Hele foreningen er drevet af frivillighed, også mig selv,« siger formanden.

For at sikre driften indfører man medlemskaber for både privatpersoner og foreninger, søger sponsorater i erhvervslivet og åbner for crowdfunding på åbningsdagen.

»Det er nemt at skaffe midler til etablering, men svært til drift. Kommunen har ikke ønsket at bidrage til driften, så vi må selv finde løsninger,« siger han.

Fredag den 22. august klokken 14 rulles den røde løber ud. Der er velkomst fra Nicolas Hammer, taler fra Røde Kors’ præsident og Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd Jensen, og derefter klippes den røde snor.

»Derfra er der åbent hus indtil klokken seks. Byens foreninger stiller op med små stande, så man kan gå rundt, se huset og møde foreningerne. Og så kan man få en fadøl, et glas rosé og naturligvis smage på Vestfyns største kagebord,« siger han.

Han glæder sig især til det øjeblik, hvor snoren klippes.

»Så er det officielt, at folk kan begynde at komme. Jeg er spændt på, hvor mange der møder op. Jeg håber på omkring 150, men det er jo midt på en hverdag, så mange er på arbejde. Måske kommer der flere senere på dagen,« siger han.

På længere sigt håber Nicolas Hammer, at bygningen kan blive byens helt egen.

»Om fem år håber jeg, at vi har skaffet midler til at købe huset, så det bliver Nørre Aabys eget. Jeg håber, at det er blevet helt naturligt, at folk mødes her – både foreninger og private. Et sted, hvor man drikker kaffe, spiller, laver aktiviteter og skaber fællesskab,« siger han.

Når dørene åbnes den 22. august, er det derfor ikke bare en bygning, der indvies. Det er kulminationen på årtiers drømme og begyndelsen på et nyt kapitel for Nørre Aaby.

Søskendepar fra Fredericia sejler sig til dobbelt VM-guld

0
Søskendepar fra Fredericia sejler sig til dobbelt VM-guld

SPORT. I Hal 4 i Fredericia Idrætscenter er luften tyk af både morgensved og jubel. Midt mellem eliteidrætselevernes træningsudstyr står Camilla og Andreas Svensson, nykårede verdensmestre i europajolle som seniorer. De er hjemme for at blive fejret og markeret af Fredericia Eliteidræt, og selv om guldet allerede hænger om halsen, er det som om, de stadig lige skal vænne sig til titlen.

»Syrealistisk,« siger Camilla med et smil, mens Andreas kort og præcist kalder det »fantastisk«. For bag den korte replik gemmer sig år med hård træning, vindblæste regattaer og mental styrkeprøve efter mental styrkeprøve.

Camilla vidste før den sidste sejlads, at guldet var hendes. »Jeg havde vundet før sidste sejlads, men jeg kunne ikke helt forstå det. Så jeg valgte at sejle den alligevel, bare for at være helt sikker. Jeg kunne ikke bære tanken om, at det måske kunne glippe.«

Andreas’ vej var dramatisk til det sidste. »Jeg lå ikke til at vinde i den sidste sejlads, men jeg vandt den – og dermed guldet. Det var fuldstændig ubeskriveligt. Der var mange følelser på spil.«

Vejen hertil har krævet mere end bare fysisk form. For Camilla var den største udfordring det mentale pres. »Jeg skulle præstere igen. Der var kommet store sponsorer på, og jeg havde vundet de sidste år. At skulle levere endnu en gang, det pressede mig virkelig.«

For Andreas var der også en særlig historisk dimension. »Hos pigerne har Anna Livbjerg vundet VM 11 eller 12 gange i streg. Da hun meldte fra, vidste vi, at der skulle findes en ny verdensmester, og så kom alle de dygtige piger fra hele verden. Det var fantastisk at se.«

Begge peger på træningsmiljøet i Fredericia Eliteidræt som en afgørende faktor. »Struktur, træning og vejledning har været en stor del af rejsen,« siger Camilla. Andreas nikker. »Jeg kunne ikke have gjort det uden min træningspartner Oscar. Vi presser hinanden, og vi gør hinanden bedre.«

At være søskende i samme eliteidrætsmiljø er noget særligt. »Det var fantastisk at stå øverst på skamlen sammen med min lillebror. Jeg tror, vores forældre syntes, det var helt vildt,« siger Camilla. Andreas smiler og understreger, at det er første gang, de har stået dér sammen – begge med guld.

Sejren er dog ikke endestationen. De har begge investeret i den nyeste bådtype på markedet, Switch One Design. »Planen er at træne rigtig meget for at blive klar til VM i den båd,« siger de.

Har VM-guldet ændret ambitionerne? »Måske lidt,« siger Andreas. »Planen er at bruge den tid, der skal til for at blive så god som muligt.«

Fejringen efter sejren var personlig. »Jeg kyssede min kæreste,« fortæller Camilla. Andreas’ markering var mere kammeratlig. »Jeg fejrede med Oscar.«

De er enige om rådet til unge talenter. »Bare hav det sjovt. Hvis du ikke har det sjovt, så når du ikke så langt. Og find en at gøre det med, som kan presse dig og gøre dig bedre,« siger Camilla.

Presset på højeste niveau er en fast følgesvend, men de har lært at håndtere det. »Vi har fået hjælp fra mentale coaches og nogle gode værktøjer. Jeg ser nervøsitet som en bus. Når den kommer, siger jeg hej, beder den sætte sig om bagi, og så fokuserer jeg på opgaven,« forklarer Andreas.

Når de ser tilbage, er der øjeblikke, der står lysende klart. For Andreas var det den sidste sejlads, hvor han kæmpede sig fra baghjul til guld. For Camilla var det indsejlingen – billedet af dem begge med Dannebrog i masten og kæresterne i båden, side om side. »Det var stort og smukt,« siger hun.

I Hal 4 er det nu andre, der ser på dem med den samme blanding af respekt og inspiration. For Camilla og Andreas er guldet et bevis på, at man kan nå helt til tops – også når man deler både DNA og træningsmiljø.

Efter mange års venten åbner Ejby Genbrugsplads: »Vi har set meget frem til den her dag«

0
Efter mange års venten åbner Ejby Genbrugsplads: »Vi har set meget frem til den her dag«

MILJØ. Torsdag den 21. august bliver en mærkedag for den østlige del af Middelfart Kommune. Her åbner den nye Ejby Genbrugsplads officielt med snoreklip, festligheder og nysgerrige borgere, og samtidig markeres ombygningen af genbrugspladsen i Middelfart.

For både politikere, medarbejdere og borgere er dagen kulminationen på mange års planlægning.

»Det er da en dato, vi har set meget frem til,« siger Jacob Bjørnskov Nielsen, formand for Klima, Natur og Genbrugsudvalget.

»Den har jo været længe undervejs. Den startede jo sådan set allerede i den første periode, jeg blev valgt i byrådet. I 2018 var der en sag, og den har været meget frem og tilbage, men endelig kom den jo i gang. Der har været lidt forsinkelser, men nu er vi snart klar til at klippe snoren.«

Bag beslutningen ligger både lovkrav, praktiske udfordringer og en klar ambition om at styrke genbrugsindsatsen.

»Vi har jo pt. også fire genbrugspladser i Middelfart Kommune. Den største er inde i Middelfart, og så har vi tre andre. Og de har især på hver sin måde haft nogle udfordringer i forhold til udvidelsesmuligheder og overholdelse af miljøkrav,« forklarer Karen Lübben, driftschef for genbrugspladserne.

Ifølge hende har der i over ti år været talt om, at nogle af pladserne måtte lukke, fordi de ikke kunne leve op til fremtidens krav.

»Den ene af dem ved vi, at vi ikke vil få miljøgodkendelse til at kunne fortsætte på, og en anden ville kræve rigtig meget, hvis den skulle kunne leve op til nutidige krav til en genbrugsplads. Derfor besluttede vi at bygge en ny, opdateret og moderne genbrugsplads i den østlige del af kommunen, og efter mange undersøgelser faldt valget på Ejby.«

Genbrug i byggeriet – helt bogstaveligt

Fra første streg på tegnebrættet har det været meningen, at pladsen selv skulle være et eksempel på cirkulær økonomi.

»Det har vi jo tænkt ind fra starten af, at vi gerne vil genbruge så meget som muligt. Det matcher rigtig meget den intention, vi har omkring mere genbrug og hele den der cirkulære økonomi,« siger Jacob Bjørnskov Nielsen.

Karen Lübben uddyber og forklarer, hvordan det helt konkret har præget byggeriet:

»Langt hen ad vejen er det jo materialerne, der har bestemt designet. For eksempel er hele bygningen til byttezonen bygget med gamle mursten. Vi har indsamlet vinduer på genbrugspladser og købt nogle fra nedrivningsprojekter. Fliserne på gulvene er også genbrugte, og vi har hentet limtræsbjælker fra et byggeri i Odense, der blev revet ned.«

Hun forklarer, at arkitekter og entreprenører tegnede byggeriet ud fra en fast liste over, hvilke materialer der kunne skaffes.

»Vi sagde: Nu har vi fundet de her fliser, kan de bruges? Ja eller nej. Og så tegnede man efter det. På den måde har genbrugsmaterialerne været med til at definere, hvordan byggeriet kommer til at se ud.«

Både Jacob Bjørnskov Nielsen og Karen Lübben håber da også, at pladsen sender et klart budskab til alle, der besøger den.

»Vi håber selvfølgelig, at borgerne tager det til sig og kan se idéen i, at vi sagtens kan genbruge masser af materialer. Det vil de også opdage, når de kommer derud,« siger Jacob.

Karen supplerer og understreger, at det også handler om at ændre vores grundlæggende syn på affald:

»Vi prøver at vise vores borgere, at affald faktisk har en værdi. Det her er også en vej ud af den brug-og-smid-væk-kultur, som vi gerne skal væk fra.«

Byttehus og nye muligheder

Midt på pladsen ligger det, der skal være hjertet i fremtidens aktiviteter, nemlig det såkaldte byttehus.

»Det bliver omdrejningspunktet fremadrettet. Her skal vi genbruge mere og mere, og vi vil på sigt lave flere aktiviteter med fokus på reparation, genbrug, cirkulær økonomi og affaldsminimering,« fortæller Karen Lübben.

Ordningen bliver enkel. Borgerne afleverer ting i et særligt område, og medarbejderne placerer dem på hylderne.

»Det kan være legetøj, bøger, møbler, men også overskudsmaterialer som fliser eller træ. Så kan andre hente det, de har brug for,« siger hun.

Den nye plads byder samtidig på bedre pladsforhold, fast belægning og mulighed for at aflevere flere typer affald.

»Der er kommet øgede krav til affaldssortering, og derfor krævede det en mere tidssvarende genbrugsplads. Ejby havde pladsen til, at det kunne blive i den størrelse, der var behov for,« siger Jacob Bjørnskov Nielsen.

Også åbningstiderne får et løft, hvor pladsen fremover holder åbent på hverdage fra kl. 7 til 18 og i weekenden fra kl. 10 til 16.

»Det giver en langt bedre service. På de små pladser har åbningstiderne været meget begrænsede, og der har været restriktioner på, hvor meget og hvilken type affald man kunne aflevere. Det ændrer sig nu,« understreger Karen Lübben.

Der kommer også ubemandet åbningstid til haveaffald, dog først lidt efter den officielle åbning.

En festlig start

Åbningsdagen byder på snoreklip med borgmesteren, pølsevogn, kaffe og kage, og besøg af lokale skoler og institutioner. Børnene skal lave kunst af genbrugsmaterialer, som udstilles på pladsen.

»Borgerne kan glæde sig til en festlig dag med glade mennesker, lidt festivitas og muligheden for at se det færdige resultat,« siger Jacob Bjørnskov Nielsen.

Fra klokken 10 til 13 er pladsen kun åben for gående, så der er tid til rundvisninger og historier om byggeriet. Efter klokken 13 åbner pladsen for almindelig aflevering af affald.

For Karen Lübben er åbningen samtidig kulminationen på mange års arbejde, også selvom alt ikke står helt færdigt på dagen.

»Det er da ærgerligt, at byttezonen ikke bliver helt klar fra start, men vi glæder os så meget til at tage pladsen i brug. Endelig at kunne åbne efter så mange års planlægning bliver fantastisk,« slutter hun.

Fjordbakkeskolen står stærkt i ny trivselsmåling: »Det bærer frugt,« lyder det fra distriktslederen

0
Fjordbakkeskolen står stærkt i ny trivselsmåling: »Det bærer frugt,« lyder det fra distriktslederen

TRIVSEL. For første gang i flere år er der ikke kun mørke skyer over skolernes trivsel. DR har gennemgået årets landsdækkende trivselsmåling for 4.-9. klasse fra Uddannelsesstatistik og konstateret, at pilen peger opad på 38 ud af 40 spørgsmål. For blot et år siden blev den samme måling omtalt som den laveste i et helt årti – et billede af en skole, hvor flere og flere børn mistrivedes. Nu er der tegn på, at noget har rykket sig. Ifølge DR’s dækning peger både skoleledere og eksperter på, at det er frugten af en målrettet indsats. Fællesskaberne er blevet styrket, mobilerne fylder mindre i skoledagen, og det er ikke længere tabu at sige højt, når livet i eller uden for klasselokalet er svært.

Målingen viser, at social trivsel – altså elevernes oplevelse af at være accepteret, tryg og en del af et fællesskab – på landsplan ligger på 9,6 procent negative svar. For faglig trivsel, der handler om oplevelsen af at lære noget og gøre fremskridt, er landsgennemsnittet 12,6 procent negative svar, mens 9,3 procent svarer negativt, når det gælder ro og orden i undervisningen.

I Fredericia varierer trivselsbilledet fra skole til skole og fra distrikt til distrikt. Den nye måling tegner et nuanceret billede af, hvordan eleverne oplever deres hverdag. Nogle steder ligger resultaterne tæt på det nationale gennemsnit, andre steder klarer de sig markant bedre, mens enkelte områder stadig har udfordringer at tage fat på.

Vi har talt med distriktsleder Line Bakmand Skovsen fra Fjordbakkeskolen, hvor tallene viser en skole, der står stærkt på flere fronter. Med 8,9 procent negative svar i social trivsel ligger skolen bedre end landsgennemsnittet. På ro og orden er tallet 8,1 procent – også under landsgennemsnittet – mens faglig trivsel er på 13,0 procent negative svar, en anelse højere end gennemsnittet, men tæt på.

For hende er tallene ikke bare statistikker, men en bekræftelse af det, der allerede mærkes i hverdagen.

»Det bliver man glad over. Det har været et langt, sejt træk at vende de dårlige tendenser, og det har krævet meget af både personale og den måde, vi alle sammen tænker på. Så det er dejligt, at det endelig bærer frugt.«

Bag resultaterne ligger et flerårigt arbejde, der i høj grad handler om kultur. At det i dag er legitimt at tale om, når noget er svært, er ikke kommet af sig selv, men er resultatet af en bevidst prioritering og et målrettet arbejde for at skabe en skole, hvor det ikke er et nederlag at bede om hjælp.

»Eleverne skal have en oplevelse af, at hvis der er noget, der driller, så har de voksne i nærheden, de kan læne sig op ad. Det handler om, at der er nogen, der lytter, giver råd og viser vej«, siger distriktslederen.

Medbestemmelse er en naturlig forlængelse af den tankegang. På Fjordbakkeskolen er det en fast del af hverdagen. Hun peger som eksempel på medbestemmelse på udskolingslokalet Te & Terninger, der er skabt af elevrådet fra bunden, møbleret med ting hentet i genbrugsbutikker og indrettet efter elevernes egne idéer.

»Så de får noget ejerskab ind i en skole, som jo ellers har været voksenstyret. Så de får lov til at sætte sig et præg på det.«

Tidlig indsats er ifølge Line Bakmand Skovsen et andet centralt punkt. Elevsamtaler fra første skoledag er rutine, og skolen bruger skabeloner og værktøjer til at opdage tegn på mistrivsel. Det sker i tæt samarbejde med sundhedsplejersker og andre eksterne fagfolk. De seneste år har KRAP-metoden været en vigtig del af arbejdet – en tilgang, hvor man bevidst forsøger at se situationen fra elevens perspektiv.

Når trivselsmålingen kommer, bliver resultaterne drøftet åbent.

»Vi glæder os over de gode resultater, og så ser vi på, hvor vi kan gøre en god skole endnu bedre. Eleverne er med til at pege på det«, fortæller hun og tilføjer, at undervisningsmiljørepræsentanterne også spiller en særlig rolle, fordi de repræsenterer elevernes stemme i arbejdsmiljøet.

Men trivsel handler også om de rammer, der ligger uden for klasselokalet. Traditioner som juleafslutning i kirken, hvor store elever følges med de små, og motionsdage, hvor hele distriktet er samlet, skaber ifølge hende en særlig form for samhørighed.

»Vi arbejder rigtig meget på, at vi bliver en fælles skole,« siger hun.

Samarbejdet med forældrene er samtidig en af de vigtigste byggesten. Nogle gange handler det om den daglige dialog mellem skole og hjem, andre gange kræver det et tættere samarbejde, fordi en elev har brug for ekstra støtte.

»Det er jo en kæmpe, kæmpe stor faktor,« bemærker hun og understreger, at i nogle tilfælde bliver også eksterne fagfolk inddraget som en naturlig del af løsningen.

For at kunne reagere hurtigt, hvis noget er galt, arbejder skolen forebyggende med blandt andet Trivsel+. Her kan der på kort tid sammensættes et ekspertteam, der både kan iværksætte små, konkrete tiltag og mere langsigtede indsatser. For Line Bakmand Skovsen handler det om at fastholde fokus, også når tallene ser gode ud, og om hele tiden at være opmærksom på, hvordan eleverne har det.

Til sidst understreger hun det, der for hende er det vigtigste.

»Det er så vigtigt, at det bliver gjort i et samarbejde. At det ikke er noget, de voksne kan gøre selv, og det er heller ikke noget, eleverne kan gøre selv, eller forældrene kan gøre selv. Det skal ske i fællesskab, og man skal turde tale om det, der er svært, lige så vel som det, der er godt.«

To søstre, to livslange karrierer – og et sjældent dobbeltjubilæum

0
To søstre, to livslange karrierer – og et sjældent dobbeltjubilæum

MENNESKER. Der er dækket op med kaffe og kage i køkkenet denne formiddag. Lugten af nybrygget kaffe blander sig med den søde duft fra wienerbrød, og midt ved bordet sidder Bodil Sørensen og Dorthe Jensen. De smiler, læner sig lidt frem over kopperne og lader ordene flyde. De har meget at fortælle, for de har meget at se tilbage på. Så meget, at de begge i år kan fejre 40 års jubilæum i Middelfart Sparekasse.

Bodil begyndte den 15. juli 1974. Dorte fulgte efter 11 år senere, den 22. juli 1985. I 33 af årene har de delt adresse og arbejdsplads, men altid haft deres egne opgaver, i hver deres afdeling og med hver deres vej gennem sparekassens mange forandringer.

»Jeg startede som den første kvindelige elev,« fortæller Bodil med et lille smil, der bliver hængende, som om hun et kort øjeblik ser tilbage til dengang.

»Vi var kun lidt over 20 ansatte, og jeg kom rundt i alle afdelinger i to år, før jeg blev udlært. Sådan lærte man huset at kende dengang.«

For Dorthe begyndte det hele i kassen.

»Efter noget tid fik jeg valutakassen, blev senere privatrådgiver og erhvervsrådgiver, og har haft roller både i fronten over for kunderne og i administrative funktioner bag kulisserne.«

Og selvom de to aldrig har delt kontor, har de altid delt adressen. »Vi har ikke siddet og snakket sammen i arbejdstiden, men vi har altid været der for hinanden,« siger Dorthe og sender et blik over til søsteren, som svarer med et lille nik. Det er en bemærkning, der rummer et helt arbejdsliv.

Begge husker tydeligt begyndelsen. Det var en tid, hvor man ikke altid havde en stol at sidde på, og hvor praktiske løsninger var en del af hverdagen. For Bodil betød pladsmangel i udlånsafdelingen, at hun blev installeret i en vindueskarm bag hulkortdamerne, med skrivemaskine og en udsigt over vandet, som stadig står klart i hendes hukommelse.

»Jeg kunne sidde der og kigge ud, mens jeg tastede. Det var ikke et skrivebord, men det var min plads. Det glemmer jeg aldrig,« smiler hun.

Dorthe trådte ligeledes ind i sparekassen på et tidspunkt, hvor alt stadig foregik manuelt.

»Når en kunde hævede penge, skrev vi det ind i sparekassebogen, og hvis maskinen ikke virkede, så blev det gjort med kuglepen. Man kendte sine kunder, og kom de en fredag eftermiddag for at købe bil, kunne man sige ja uden at skulle slå noget op. Det kan man ikke i dag med alle de lovkrav, der er kommet til.« Hun holder en lille pause, smiler og tilføjer:

»Det er jo udviklingen, men det var en anden tid, og det savner jeg nogle gange.«

De ler begge, da de husker, hvordan man dengang kunne gå gennem gågaden med en halv million kroner i en lille pengesæk hentet i Den Danske Bank. »Det ville ikke gå i dag,« bemærker Bodil og sender et smil på tværs af bordet. Dorthe nikker langsomt, som én der har tænkt den tanke mange gange før, og fortsætter med historien om dengang, kontanterne fra Rock under Broen skulle ind til sparekassen.

»Til Rock under Broen har sparekassen altid været sponsor. I de første år havde min søster ansvaret for alle pengene derude. Vi sad og talte beløbene op, det var millioner, og kørte dem derefter ind til sparekassen i en helt almindelig bil. Ingen sikker transport, bare os. På et tidspunkt fulgte politiet efter os, men ellers var det bare sådan, vi gjorde.«

De fortæller igen historien med et lille grin, og det er tydeligt, at minderne fra de store arrangementer ikke kun handler om tal og kontanter. For Bodil blev netop arrangementerne da også en del af hendes kendetegn i sparekassen. Med årene blev hun et kendt ansigt i marketing, hvor hendes kreativitet satte sit præg på alt fra kundearrangementer til større events. Allerede som elev kastede hun sig over opgaver uden for de faste rammer, i begyndelsen især aktiviteter for børn, hvor hun fandt på alt fra konkurrencer til små oplevelser, der fik familierne til at møde talstærkt op.

»Jeg har altid haft lyst til at lave noget ekstra. Det har gjort, at jobbet aldrig bare har været 8-16,« siger hun og lader en lille pause falde, før hun tilføjer med et smil, at det ofte betød aftener og weekender, når noget skulle lykkes.

Dorthe fulgte en lidt anden vej og har gennem årene holdt fast i en arbejdsform, hvor nærheden til kunderne og ansvaret for opgaven har været det vigtigste.

»For mig handler det om at kende mennesket bag kontoen og om at holde sig selv skarp ved at tage imod nye udfordringer. Jeg har arbejdet med at få folks økonomi til at hænge sammen, været med til at finde løsninger, når det kneb, og senere har jeg haft administrative opgaver, der krævede overblik og struktur. Det har altid været vigtigt for mig, at arbejdet var udfordrende og varieret.«

To forskellige faglige spor, men med det samme grundlæggende engagement. Måske er det det, der har gjort, at de begge har holdt ved i fire årtier, en fælles forståelse af, at uanset opgave er det relationerne, ansvarsfølelsen og lysten til at bidrage, der bærer en arbejdsplads videre.

Og relationer har der været mange af. Da de begyndte, var sparekassen et sted, hvor alle kendte hinanden, også ægtefæller og børn. Man vidste, hvem der var gift med hvem, og hvilke børn der hørte til hvilke ansigter.

»Vi havde udflugter med ægtefæller, nytårsfrokoster i Strib Forsamlingshus og endda et revyhold, hvor kolleger skrev og opførte numre. Det var vildt sjovt,« siger Bodil, og man kan høre på hendes stemme, at de forestillinger stadig står tydeligt for hende.

Fællesskabet blev dengang holdt sammen af personaleforeningen, som stadig eksisterer. Den arrangerede ikke bare fester, men skabte et rum, hvor man kunne mødes på tværs af afdelinger og titler. Det var her, relationerne blev bygget op, relationer, der for mange stadig lever.

Men udviklingen har forandret tingene. Flere afdelinger, flere ansatte og nye lokationer betyder, at man ikke længere kender alle. »Man kan ikke længere hilse på alle med fornavn,« siger Dorte, men hun understreger, at de gamle bånd stadig holder. Hun fortæller om en gåklub med tidligere kolleger, der stadig mødes, går ture og en gang imellem tager på små udflugter. »Det er lidt ligesom at træde tilbage i tiden, når vi er sammen,« tilføjer hun.

Og så er der højdepunkterne, de oplevelser, der rækker ud over hverdagen. Som 150-års jubilæet, hvor alle medarbejdere og deres ægtefæller rejste til Toscana i fire dage. »Det glemmer vi aldrig,« siger Bodil og læner sig lidt tilbage, som om hun ser det hele for sig. Solen over vinmarkerne, middage med kolleger, der for en stund blev til rejsefæller, og et fællesskab, der føltes lige så varmt som det italienske forår.

For begge er sparekassen blevet mere end et arbejde, den er blevet en del af familien.

»Min mand og børn har altid været med. Min datter har sminket børn til arrangementer. Hvis du kan få børnene ind, kommer forældrene også,« siger Bodil med et glimt i øjet.

Dorthe nikker.

»Det har været en livsstil. Også børnebørnene ved, at det er en stor del af vores liv.«

Når samtalen bevæger sig fra minderne til fremtiden, bliver tonen mere eftertænksom. De har begge oplevet, hvordan arbejdslivet har ændret sig gennem årtierne, og hvordan kravene er blevet skarpere, tempoet hurtigere og teknologien allestedsnærværende. Men nogle ting står fast.

Man skal kunne lide sit arbejde og ikke kun se det som fra 8 til 16. Vær positiv, fleksibel og ikke bange for at tage nye opgaver,« lyder Bodils råd til de unge, der drømmer om en fremtid i branchen.

»Vær ærlig og tag ansvar. Selvom det ikke er din virksomhed, så opfør dig, som om det er. Man skal ville bidrage til, at det går godt,« bemærker Dorthe.

Bodil gik på pension i 2018, men Dorthe fortsætter lidt endnu.

»Der sker hele tiden noget nyt, og det elsker jeg. Så længe jeg bliver udfordret, bliver jeg,« siger hun.

Da Dorthe i år rundede 40 år i sparekassen, blev det markeret i afdelingen i Vejle med morgenbord og familien omkring sig. Bodil fejrede i sin tid med åbent hus, stor fest og alle sine netværk samlet, en fejring, der i format og stemning mindede om mange af de arrangementer, hun selv har været med til at skabe for andre.

Når de to søstre taler om årene, handler det ikke om at tælle dem, men om alt det, de har fyldt dem med. »De er gået som et fingerknips,« siger Dorthe.

»Jeg har altid været glad for at gå på arbejde. Der har aldrig været en dag, hvor jeg ikke havde lyst – undtagen dengang jeg havde lungebetændelse.«

Bodil smiler. »Vi har været heldige. Vi har haft et arbejde, vi har elsket – og hinanden tæt på hele vejen.«

Dorthe trækker lidt på skuldrene og lader blikket glide ud af vinduet, som om hun ser alle årene passere forbi.

»Ja, jeg har jo bare passet mit arbejde.«

Ung bagspiller markerede sig i træningskamp: »Jeg er superglad for at få en halv time på banen«

0
Ung bagspiller markerede sig i træningskamp: »Jeg er superglad for at få en halv time på banen«

SPORT. Malthe Hejsel fik lørdag en solid portion spilletid og markerede sig med flere scoringer i træningssejren over Aarhus Håndbold. For den unge bagspiller var det en mulighed for at vise sig frem i længere tid ad gangen, og efter kampen gjorde han status over både holdets præstation og sin egen indsats.

»Vi kommer ikke helt ud med det forsvarsmæssigt i dag, som vi gerne vil, og vi mangler mere aggressivitet. Vi lukker lidt for mange nemme mål ind og mangler de sidste ti til tyve procent. Men i anden halvleg får vi rigtig godt styr på forsvaret og bliver mere aggressive. Angrebsmæssigt havde vi hele tiden fint med muligheder, og vi løb flere kontraer,« sagde Hejsel og satte ord på den tydelige forskel mellem de to halvlege.

Kampen blev præget af mange mål, særligt i første halvleg, hvor begge hold fik for meget plads at arbejde på. Efter pausen strammede FHK grebet, og her kom de hurtige kontrafaser til at fylde mere.

»Det blev en kamp, hvor alle fra begge hold kom ind og spillede og fik løbet en masse kontraer,« forklarede Hejsel, der bemærkede, hvordan udskiftninger og friske kræfter satte sit præg på rytmen.

For ham personligt betød det ekstra spilletid, at han kunne finde mere ro i sit spil og være en aktiv del af flere angreb i træk. Det har i tidligere træningskampe ofte været korte indhop, men lørdag fik han en hel halvleg.

»Jeg er superglad for, at jeg endelig får lov til at spille en hel halv time og egentlig gøre det godt samlet set. Det betyder rigtig meget for mig. Jeg føler, at jeg endelig er kommet godt i gang med ligaen, og det er jeg utrolig glad for,« sagde han.

FHK brugte kampen til at justere detaljer i både forsvar og angreb, og for en spiller som Hejsel giver de her opgør en vigtig erfaring i forhold til tempoet og kravene i ligaen. Holdets store sejr over Aarhus kan ikke stå alene som et billede på, hvor FHK står lige nu, men ifølge Hejsel gav kampen værdifulde minutter til hele truppen.

»Det var en kamp, hvor alle kom i spil og fik lov til at bidrage. Det er vigtigt i en opstart,« bemærkede han.

Med sejren over Aarhus viste FHK, at offensiven kan levere mål på stribe, men også at forsvaret stadig er et område, der kræver justering.

Læs også

Gudmundur efter storsejr: Angrebet fungerede hele vejen – men forsvaret skulle først finde niveauet

0
Gudmundur efter storsejr: Angrebet fungerede hele vejen – men forsvaret skulle først finde niveauet

SPORT. Der var ikke meget at udsætte på måltavlen, da FHK lørdag eftermiddag lukkede Aarhus Håndbold ned i Middelfart Sparekasse Arena og vandt med hele 42-25. Men som cheftræner Guðmundur Guðmundsson forklarede efter kampen, gemmer der sig mere end blot et imponerende resultat bag den præstation, publikum fik at se.

»Det er lidt sort på hvidt, for vi spillede et rigtig godt angrebsspil hele kampen. Vi laver 20 mål i første halvleg og 22 i anden, så offensivt var vi virkelig gode. Til gengæld var forsvaret i første halvleg ikke godt nok, og vi var ikke tilfredse,« lød hans første vurdering.

Og det kunne mærkes på hallens puls. For mens FHK’s angreb ramte rytmen, så havde Aarhus held med at finde huller i forsvaret og følge med i kampens første tyve minutter. Pausestillingen 20-17 afspejlede netop det dobbelte billede. FHK kunne score, men defensivt var der for meget at tage fat på.

I pausen blev der justeret, og det satte straks sit præg på kampen.

»Vi snakkede om at ændre lidt og justere på det, og så fik vi også skiftet ud. Jeg synes, vi dækkede fremragende i anden halvleg. De scorede stort set ikke mere end fire eller fem mål i de første tyve minutter,« sagde Guðmundsson og fremhævede sin målmand.

»Sander Heieren stod virkelig godt, og det gjorde, at vi fik mange bolde og kunne løbe kontra.«

Træneren roste samtidig spillernes fokus.

»Vi skal være glade for præstationen. Drengene var meget fokuserede og gav alt, men selvfølgelig skal vi huske, at det var et første divisionshold. Aarhus spillede godt i første halvleg, men i anden var det svært for dem, fordi vi hævede niveauet og gjorde det rigtig godt.«

Et centralt element i kampen var Aarhus’ valg om at spille syv mod seks i længere perioder. Det pressede FHK’s forsvar i første halvleg, men her fik trænerstaben og spillerne fundet løsninger.

»De prøvede syv mod seks, og i anden halvleg løste vi det meget bedre end i første. Det var godt at se, at vi kan håndtere det,« forklarede Guðmundsson.

Han ser kampen som et værdifuldt skridt i forberedelserne, selv om modstanden ikke helt matcher det niveau, der venter i ligaen.

»Det var en god træningskamp, især fordi spillerne var fokuserede og gjorde alt, hvad de kunne. Vi fik brugt hele holdet, og det giver altid noget. Det kræver meget at lave 42 mål, og vi lukkede kun 25 ind, hvoraf kun otte i anden halvleg. Det skyldtes, at forsvaret var langt bedre, og at målmanden leverede en virkelig stærk præstation.«

Torsdag venter Ribe-Esbjerg, og her bliver niveauet et andet.

»På torsdag bliver vi testet mod et rigtig godt ligahold,« sagde Guðmundsson, der trods de mange mål på kontoen ved, hvor der stadig skal skrues på knapperne.

For offensiven er på plads, det viste 42 mål til fulde, men bagtil er der fortsat en akilleshæl, som kræver mere end blot en god anden halvleg for at stå distancen i ligaen. Alligevel var det med en sjælden tilfredshed, at cheftræneren kunne gå fra hallen denne lørdag, velvidende at spillet – og forsvaret især – bevægede sig i den rigtige retning.

LIVE: FHK spiller træningskamp mod Aarhus

0
LIVE: FHK spiller træningskamp mod Aarhus

LIVESPORT. Fredericia Håndboldklub er på hjemmebane i Middelfart Sparekasse Arena, hvor Aarhus Håndbold kommer på besøg lørdag klokken 13.00. Det er liga mod 1. division, når FHK tester formen foran hjemmepublikummet, og rammen er sat til endnu en intens håndboldeftermiddag med fuld tryk på både tempo og stemning.

Vi dækker kampen live i tekst og billeder.

18-årig slap uskadt efter uheld med kabinescooter

0
18-årig slap uskadt efter uheld med kabinescooter

KRIMI. Det har generelt været et stille døgn i politikredsen, fortæller vagtchef Steffen Wolf fra Sydøstjyllands Politi. Men kort før klokken 18.30 fredag blev politiet kaldt til et lidt usædvanligt færdselsuheld vest for Vejle.

Uheldet skete på Kobberbølvej i Randbøl, hvor en tuk-tuk – også kendt som en kabinescooter – kørte galt. Ifølge politiet skyldtes uheldet en undvigemanøvre.

»Det er en soloulykke, en tuk-tuk, altså sådan en kabinescooter, der er kørt galt angiveligt, fordi føreren skulle undvige et dyr. Der var to personer i den, begge er blevet tilset, men ingen er kommet alvorligt til skade. Føreren er en lokal herre på 18 år,« fortæller Steffen Wolf.

Begge personer slap altså med forskrækkelsen, og kabinescooteren blev efterfølgende fjernet fra stedet.

Vagtchefen understreger, at der ikke har været andre større hændelser i politikredsen det seneste døgn.

»Generelt har det været et ganske stille døgn her i vores kreds, det er ikke de store sager,« siger han.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing lørdag formiddag klokken 10.00.

En død og flere hårdt sårede efter togulykke

0
En død og flere hårdt sårede efter togulykke

ULYKKE. Fredag eftermiddag blev en tragisk dag i Sønderjylland, da et tog sporede af syd for Bjerndrup. Ulykken kostede en 60-årig kvinde livet, mens fem andre personer blev svært tilskadekomne. To af dem er fortsat i kritisk tilstand.

I alt var 106 personer involveret i ulykken. Ud over den omkomne og de hårdt sårede kom 22 personer lettere til skade.

Syd- & Sønderjyllands Politi arbejder stadig på ulykkesstedet, hvor både kraner, hundepatruljer og droner er taget i brug for at gennemgå området og sikre, at ingen flere er fanget i de ødelagte vogne. Afspærringen af området fortsætter, indtil rednings- og undersøgelsesarbejdet er afsluttet.

»Vi arbejder fortsat på stedet for at få et fuldstændigt overblik. Det er en meget alvorlig ulykke, og vi har stadig fokus på at undersøge, hvad der præcist er sket,« oplyser politiet.

Opsamlingssted og hotline

Efter ulykken blev der oprettet et opsamlingssted, hvor passagerer og pårørende kunne få hjælp. Stedet blev lukket fredag aften omkring klokken 22, da alle registrerede passagerer var taget hånd om. Politiet opfordrer dog fortsat personer, der har været med toget men ikke er registreret, til at kontakte Politiets Servicecenter på 114.

DSB har oprettet en særlig hotline for passagerer og pårørende på telefon 7024 4514. Derudover opfordres personer med fysiske smerter til at søge lægevagt eller ringe 112 ved akutte tilfælde, mens passagerer med psykiske efterreaktioner kan henvende sig til de psykiatriske akutmodtagelser i Esbjerg og Aabenraa.

Skoleklasse slap uskadt

Blandt passagererne var en skoleklasse fra Sønderborg Kommune. Ingen af eleverne eller de to lærere kom alvorligt til skade. Kommunen har indkaldt eleverne og deres familier til et møde lørdag, hvor der vil være krisepsykologer til stede.

Bagage og pressemøde

De passagerer, som har efterladt bagage i toget, må væbne sig med tålmodighed. Først når ulykkesstedet frigives, hvilket formentlig sker om nogle dage, vil DSB informere om, hvordan bagagen kan afhentes.

Lørdag klokken 10.00 afholder myndighederne et pressemøde ved ulykkesstedet. Her vil Syd- & Sønderjyllands Politi, Banedanmark, DSB samt Brand og Redning Sønderjylland give en opdatering på situationen.

Ulykkens årsag er endnu ikke fastlagt, og undersøgelserne ventes at fortsætte de kommende dage.

Tidligere kommunaldirektør i Fredericia fritaget fra tjeneste i Næstved

Tidligere kommunaldirektør i Fredericia fritaget fra tjeneste i Næstved

0
Kommunaldirektøren i Næstved Kommune, Camilla Nowak, er onsdag blevet fritaget fra tjeneste. Det oplyser Næstved Kommune i en kort pressemeddelelse, hvor det fremgår, at...