Ørsted sælger halvdelen af Hornsea 3 til Apollo i milliardhandel

0
Ørsted sælger halvdelen af Hornsea 3 til Apollo i milliardhandel

Ørsted har indgået en aftale om at frasælge 50 procent af havvindmølleparken Hornsea 3 i Storbritannien til fonde forvaltet af Apollo. Handlen har en samlet værdi på cirka 39 milliarder kroner og er en central del af Ørsteds strategi for kapitalstyring og partnerskaber.

Hornsea 3 er med sine 2,9 GW et af verdens største havvindprojekter under opførelse og vil, når det står færdigt, kunne levere elektricitet til mere end tre millioner britiske husstande.

Med aftalen får Apollo en ejerandel på 50 procent samt en forpligtelse til at finansiere halvdelen af betalingerne under projektets EPC-kontrakt, der dækker både opførelsen af vindmølleparken og offshore-transmissionsanlægget. Den samlede projektinvestering ligger fortsat på mellem 70 og 75 milliarder kroner.

Omkring 20 milliarder kroner af handelsværdien udbetales ved handlens afslutning. Beløbet fordeler sig på cirka 10 milliarder kroner i købesum for ejerandelen i produktions- og transmissionsanlæggene samt en indledende betaling på omkring 10 milliarder kroner i henhold til konstruktionsaftalen. De resterende betalinger forventes at falde i takt med, at projektet når aftalte konstruktionsmilepæle.

Ifølge Ørsted er den direkte og regnskabsmæssige EBITDA-effekt i overensstemmelse med forventningerne i forbindelse med selskabets nyligt gennemførte kapitaltilførsel. Over hele projektets levetid forventes den samlede EBITDA-effekt at være neutral.

Koncernøkonomidirektør i Ørsted, Trond Westlie, kalder aftalen en vigtig milepæl:

»Vi er glade for at kunne byde Apollo velkommen som partner på Hornsea 3. Apollo har stor erfaring med infrastruktur og kan levere fleksibel kapital i stor skala. Vi ser frem til samarbejdet om et projekt, der vil spille en væsentlig rolle i den grønne omstilling i Storbritannien,« siger han.

Han understreger samtidig, at frasalget er en hjørnesten i Ørsteds forretningsplan:

»Aftalen er en vigtig milepæl i vores arbejde med partnerskaber og frasalg, som er afgørende for at styrke vores kapitalstruktur og sikre fremdrift i vores projektportefølje.«

Selvom Ørsted reducerer sin ejerandel, bevarer selskabet det fulde ansvar for opførelsen af Hornsea 3. Ørsted vil fortsat stå for alle dele af EPC-kontrakten og levere langsigtede drifts- og vedligeholdelsesydelser fra sin base på den britiske østkyst. Derudover vil Ørsted levere netbalanceringsydelser samt langsigtet afsætning af den elektricitet, som vindmølleparken producerer.

Handlen ændrer ifølge Ørsted ikke selskabets tidligere udmeldte forventninger til EBITDA for regnskabsåret 2025 eller niveauet for årets bruttoinvesteringer.

Hornsea 3 ligger cirka 160 kilometer ud for kysten ved Yorkshire i Nordengland. Anlægsarbejdet både på land og til havs samt produktionen af komponenter forløber planmæssigt. Når parken tages i drift, vil Ørsteds samlede Hornsea-område – bestående af Hornsea 1, 2 og 3 – få en kapacitet på over 5 GW og dermed være verdens største idriftsatte havvindområde.

Aftalen forventes endeligt gennemført inden årets udgang, forudsat de sædvanlige myndighedsgodkendelser.

»Vi skal vænne os til en længere sommer« – Ole Mortensen om moden og byen i 2025

0
»Vi skal vænne os til en længere sommer« – Ole Mortensen om moden og byen i 2025

Med rådhuspladsens julelys som kulisse og de sidste kunder, der skal klædes på til årets sidste aften, ser Ole Mortensen tilbage på et handelsår, der begyndte solidt, men fik et knæk, da Danmarksporten lukkede. Hos S.M. Andersen | MIAMI i Gothersgade handler året der gik også om noget større: klimaet, der ændrer modens rytme, og en by, hvor omkørsler og vaner kan flytte omsætning på få uger.

Det er den tid på året, hvor herremoden igen får en særlig tyngde. Ikke fordi den ændrer sig fra dag til dag, men fordi den får betydning. Nytårsaften er en af de få aftener, hvor de fleste mænd mærker efter, om skjorten sidder rigtigt, om jakken falder pænt, og om man egentlig har det, man tror, man har. Hos S.M. Andersen | MIAMI i Gothersgade i Fredericia kan man se det i blikkene hos dem, der kommer ind. Nogle er ude i god tid. Andre opdager det, som Ole Mortensen siger, på den klassiske måde: at »bukserne er blevet for små, eller skjorten pludselig er blevet for stor«.

Derfor har butikken også åbent nytårsaftensdag. Den 31. december holder S.M. Andersen | MIAMI åbent frem til klokken 13.30, og Ole Mortensen ved godt, hvad den dag betyder.

»Det er en pisse hyggelig dag. Og det er en dag, hvor mændene kommer ind, fordi de opdager, at det der, de havde tænkt sig at tage på, det passer ikke helt,« siger han.

Når han ser tilbage på 2025 som handelsår, er han grundlæggende tilfreds. Ikke euforisk, ikke jubel, men i balance. Indtil et bestemt punkt.

»Året gik egentlig ganske fint. Det har været et OK år, lige indtil Danmarksporten. Det er der, vi taber omsætning. Budgetterne holdt egentlig indtil midt september, hvor porten lukkede frem til midt november,« siger han.

Det er ikke en stor klagesang. Ole Mortensen er ikke interesseret i at gøre året til et langt regnestykke. Men han vil gerne sige det tydeligt: der var en periode, hvor byen ændrede rytme, og det kunne mærkes.

»Det er jo ikke fordi, kunderne nødvendigvis kommer ind og siger det i detaljer. Men man kan se det. Der var ikke det liv, der plejer at være. Folk vendte bilen forkert, kørte den forkerte vej, og nogle droppede turen,« siger han.

Han peger samtidig på, at Danmarksporten ikke stod alene. For 2025 har i det hele taget været et år, hvor tilkørselsforholdene til Fredericia har været under pres.

»Vi skal huske, at vores indfaldsveje har været udfordrede generelt. Der har været lukket her og der, og vanerne spiller en kæmpe rolle. Folk kører de samme tre veje ind, og hvis det bliver besværligt, så er det nemmere at køre syd over,« siger han.

Samtidig understreger han, at han ikke er imod, at der bliver gravet og renoveret.

»Der er jo ikke nogen af os, der ikke forstår, at der skal laves ting i jorden. Overhovedet ikke. Kommunen prøvede at få det færdigt, og det gjorde de godt. Men man skal også erkende, at når det rammer indfaldsvejene, så rammer det handlen,« siger han.

Når Ole Mortensen taler om året der gik, ender han dog hurtigt et andet sted end trafik og byporte. For 2025 blev også året, hvor han for alvor mærkede noget, der går ud over Fredericia: klimaet og årstidernes forskydning.

»For første gang så vi virkelig, at klimaforandringerne spiller ind på tøjet. Vi skal som modebutik lære, at vi har en langt længere sommerperiode. Varmt i vores terminologi er jo 10-15 grader, for så er mændene i sweatshirts og strik i stedet for at købe en jakke,« siger han.

Han beskriver et år, hvor vinteren blev kortere, og sommeren trak ud.

»Hvis vi kigger på 2025, så var der godt vejr helt hen til sidst i september og start oktober. Og når det er plus 10 grader, så kan du ikke sælge vinterjakker med det der tryk, som du kender fra før. Vi har været heldige, at nogen stadig mangler en jakke, men vi har ikke haft den der tydelige vinterperiode,« siger han.

Det rammer direkte ned i den måde, detailhandlen arbejder på.

»Vi køber jo ind 6-8 måneder før. Så man kan ikke bare lige skrue på en knap i realtid. Vi har haft en væsentlig kortere vintersæson, end vi har prøvet før,« siger han.

Til gengæld blev sommersæsonen længere, og det er noget, han tror kommer til at fortsætte.

»Vi har altid været vant til, at 1. august, så er vi ved at være færdige med at sælge sommertøj. Men det kører jo to måneder mere nu. Og det skal vi lære. Ikke bare vi som handlende, men også kunderne. For det betyder, at du faktisk bruger shorts i august og september, fordi der stadig er sommer,« siger han.

Den længere sommer giver også nye muligheder. Ole Mortensen mærker, at der er flere mennesker i byen i de varme måneder, og at turister fylder mere.

»Vi bliver mere besøgt af folk i den periode. Det skal vi lære. Måske bliver Fredericia stille og roligt mere turistby om sommeren, og så skal detailhandlen være klar på det,« siger han.

Det påvirker også trends. I nogle år har hør været en dominerende tendens i herremoden, men Ole Mortensen ser en ny bevægelse i 2026 og 2027.

»Den næste trend vi kan se, der rører på sig, er at shortsene bliver lidt pænere. Bukserne er blevet lidt mere pæne igen, og det kommer shortsene også til. Folk vil gerne have et par pæne shorts på med et par fede sko,« siger han.

Når snakken falder på nytårsaften, vender han tilbage til det klassiske. Det er aftenen, hvor mange klæder sig pænest på.

»Nytår er en af de dage, hvor flest danskere klæder om. Vi sælger en del habitter og pæne skjorter i den her periode. Klassiske hvide, klassiske sorte, klassiske lyseblå. Folk vil gerne være pæne den dag. Man fejrer, at det gamle gik, og at man går ind i det nye,« siger han.

Selv holder han traditionelt fri nytårsaften. De unge i butikken tager over, og Ole Mortensen ser det som en af de dage, hvor det hele på en måde samler sig.

»Det er en hyggelig dag. Og så går vi ind i det nye år. Fremtiden ved man jo aldrig, hvad bringer, men man skal tro på det bedste,« siger han.

Og når han kigger frem mod 2026, er han optimistisk. Ikke naivt, men grundlæggende.

»Jeg tror, vi som danskere får lidt mere mellem hænderne. Og min opfordring er: brug dem. Det er godt for økonomien. Vi skal ikke alle sammen være de rigeste på kirkegården. Det siger jeg med et smil, men det mener jeg også. Det er afgørende for handlen, for livet, for hele samfundet,« siger Ole Mortensen.

Udenfor vinduet glitrer juleudsmykningen stadig over rådhuspladsen. Inde i butikken er der ro, men ikke stilstand. Der er stadig kunder, der lige skal have det sidste på plads, før kalenderen skifter. Og Ole Mortensen ved, hvad det i sidste ende handler om: at Fredericia igen føles som en by, man kører ind til, ikke en by, man kører uden om.

FHK indgår tre-årige aftale med landsholdsspiller

0

Fredericia Håndboldklub kan med stor stolthed præsentere Niclas Kirkeløkke som ny højre back fra sommeren 2027.

Landsholdsspilleren vender dermed hjem til den danske liga efter otte sæsoner på højt internationalt niveau i Bundesligaen – fem år i Rhein-Neckar Löwen og tre år i SG Flensburg-Handewitt. Niclas Kirkeløkke har underskrevet en treårig kontrakt, der løber fra sommeren 2027 til sommeren 2030.

Tilgangen af den dobbelte verdensmester markerer et vigtigt skridt i Fredericia Håndboldklubs fortsatte satsning mod toppen af dansk håndbold.

»Det er en god dag for håndbolden i Fredericia og for Fredericia Håndboldklub, at vi fra sommeren 2027 kan byde Niclas Kirkeløkke velkommen i FHK. Niclas vil give vores trup et kæmpe løft. Med hans rutine og præstationer fra Bundesligaen og det danske landshold får vi en spiller, der kan bidrage på højeste niveau i begge ender af banen,« siger direktør i Fredericia Håndboldklub, Thomas Renneberg-Larsen, i en pressemeddelelse.

Han lægger vægt på, at Kirkeløkkes erfaring og vindermentalitet bliver centrale brikker i klubbens ambitioner de kommende år:

»Vi får en spiller, som kommer med enorm rutine og et stærkt vinderinstinkt. Vi har manglet den erfaring og de kompetencer, som Niclas besidder, og han bliver vital for klubbens jagt på medaljer. Vi er sikre på, at han vil få stor betydning hele vejen rundt,« fortsætter Thomas Renneberg-Larsen.

Niclas Kirkeløkke fortæller, at muligheden for at vende hjem til Danmark og blive en del af Fredericia Håndboldklub føltes oplagt.

»Jeg har et ønske om at komme hjem til Danmark igen efter mange år i udlandet. Efter flere gode samtaler med klubben stod det hurtigt klart for mig, at projektet her er utrolig spændende, og at jeg kan se mig selv i det. Jeg har hørt meget positivt om miljøet, og stemningen i hallen virker fantastisk,« siger Niclas Kirkeløkke.

Om udsigten til at få Middelfart Sparekasse Arena som hjemmebane siger han:

»Jeg har spillet en enkelt kamp som senior i arenaen, da jeg i sin tid var en del af GOG, og vi mødte FHK i en kamp i 1. division. Det er fedt, at FHK har en rigtig håndboldhal som hjemmebane. Det oplever man ikke mange steder længere. Jeg glæder mig til at løbe på banen her i Middelfart Sparekasse Arena og mærke opbakningen.«

Sidst Kirkeløkke spillede i den danske liga var tilbage i 2019, og der er sket en del siden da. Gensynet med ligaen bliver et kapitel, han ser meget frem til:

»Jeg ser frem til at komme tilbage i de haller, hvor jeg har haft store oplevelser tidligere i karrieren. Jeg håber, at vi sammen kan vinde en masse med klubben,« afslutter han.

Med tilgangen af Niclas Kirkeløkke tager Fredericia Håndboldklub endnu et vigtigt skridt i klubbens langsigtede strategi om at sikre kontinuitet, kvalitet og erfaring på højeste niveau og fortsætte jagten på medaljer i dansk og europæisk håndbold.

Cyklist alvorligt kvæstet: Politiet søger personer, der hjalp på stedet

0
Cyklist alvorligt kvæstet: Politiet søger personer, der hjalp på stedet

Sydøstjyllands Politi søger vidner, der var til stede ved et færdselsuheld mandag den 29. december 2025 i krydset mellem Jupitervej og Korskærvej i Fredericia.

Sydøstjyllands Politi efterlyser vidner i forbindelse med et færdselsuheld i Fredericia, der fandt sted mandag den 29. december 2025 omkring kl. 14.50. Uheldet skete i krydset mellem Jupitervej og Korskærvej, hvor en 63-årig kvindelig cyklist blev påkørt af en bus, der drejede. Kvinden lå sammen med sin cykel fastklemt under bussen og måtte efterfølgende klippes fri af cyklen.

Kvinden – der blev bragt til behandling på sygehuset – er alvorligt tilskadekommen, men uden for livsfare.

Sydøstjyllands Politi søger nu flere vidner til hændelsen:

»Vi kan se på overvågningsmateriale fra bussen, at tre personer, som vi skønner er mænd, kort tid efter påkørslen løber hen for at hjælpe kvinden. Vi vil meget gerne i kontakt med disse tre personer eller andre, der har været vidne til hændelsen,« udtaler Arno Petersen, vicepolitiinspektør i Sydøstjyllands Politi.

Vidner bedes kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon 1-1-4.

Fra klassisk håndværk til 800 nytårskuverter: Året der gik på Oven Vande

0
Fra klassisk håndværk til 800 nytårskuverter: Året der gik på Oven Vande

Julepynten er taget ned, men der er ikke blevet mere stille af den grund. Hos Restaurant Oven Vande ved Volden er alle rum i brug, ovnene varme og telefonerne glødende. Lise Lotte Gaarde og Tua Grøn ser tilbage på et år, hvor tempoet blev justeret, samarbejdet styrket – og hvor nytårsaften igen blev den helt store fælles opgave.

Når man træder ind i Restaurant Oven Vande i dagene op til nytår, er der ikke meget tilbage af decemberromantik. Gran og kugler er pakket væk, bordene er rykket, og køkkenet arbejder i et tempo, hvor hver bevægelse tæller. Alligevel er stemningen rolig. Kontrolleret. Erfaren.

2025 har ikke været et år med vilde udsving eller store armbevægelser. Det har været et godt år. Et stabilt år. Et år, hvor restauranten har fundet en ny rytme.

»Jeg synes faktisk, det har været et godt år. Ikke et vildt år, men et godt år,« siger Tua Grøn og får et nik fra Lise Lotte Gaarde ved siden af.

De to taler ofte i forlængelse af hinanden. Afbryder ikke – supplerer. Det er tydeligt, at der er opstået et samarbejde, hvor ansvarsområderne ikke længere flyder sammen, men heller ikke er låst fast.

Et år med mere luft

Hvis man skal forstå 2025 på Oven Vande, skal man starte med noget så lavpraktisk som frihed. Ikke for gæsterne – men for dem selv.

»Noget af det, jeg virkelig tager med fra 2025, er, at jeg har lært at holde mere fri,« siger Lotte Gaarde. »Og at det faktisk kan fungere.«

Tua smiler.

»Det skulle man jo lige lære. Før sagde jeg ja til aftaler – og ringede næsten altid og meldte fra igen. Nu kan jeg sige ja og faktisk komme.«

Det lyder banalt, men i restaurationsbranchen er det alt andet end det. Oven Vande har i årtier været drevet med høj intensitet og få pauser. 2025 blev året, hvor det ændrede sig.

»For mig har sommeren 2025 været den første sommer, hvor jeg reelt kunne slappe af,« siger Tua Grøn. »Ikke kun tænke drift, men også tænke fremad. Hvad skal ske i 2026? Hvor vil vi hen?« Det kræver tillid. Og det kræver, at nogen tager over.

»Det giver mig en enorm tryghed at vide, at Lotte ikke er længere væk end et opkald. Hun kommer måske ind en time, kigger, justerer – og går igen. Det er guld værd.«

Små ting betyder alt

Hvis man tror, at et godt restaurantår handler om store events og spektakulære menuer, tager man fejl. Ifølge Lise Lotte Gaarde handler det om detaljer.

»Står stolene rigtigt? Er der dækket pænt op? Mangler der noget? Det er de små ting, folk reagerer på.«

Hun peger på en udfordring, som mange i branchen kender: gæster er hurtige til at klikke negativt, hvis noget ikke sidder lige i skabet. Derfor er der ikke meget plads til 80-procents-løsninger.

»Vi kan ikke arbejde efter 80-procents-reglen. Enten er det i orden – eller også er det ikke.«

2025 har været et år, hvor Oven Vande har ramt sit segment i byen. Ikke eksplosivt. Ikke overambitiøst. Men solidt.

»Vi ligger fint med det segment, vi henvender os til. Der går mange gæster igennem,« siger Lise Lotte Gaarde. »Og det er dejligt at kunne sige, at man er tilfreds.«

Klassisk håndværk – igen og igen

I køkkenet har 2025 også været et år med genopdagelser. Ikke nye teknikker eller vilde trends, men det klassiske håndværk. »Jeg har haft stor glæde af at slå kokkebogen op igen,« siger Tua Grøn. »Hvordan laver man egentlig de klassiske retter rigtigt?«

Han fortæller om gæster, der bestiller retter, man måske ikke forventer i 2025.

»Der er folk, der gerne vil have noget helt klassisk. Opbagt is. Suppe, steg og is. Og det er jo ikke fancy – men det er håndværk.« Det er netop det, der har været sjovt, forklarer han. »At tage noget, der virker simpelt, og gøre det ordentligt. Ikke snyde. Ikke springe over.«

Der har også været plads til luksus – kaviar, hummer, bladguld – men 2025 vil blive husket som året, hvor balancen mellem det klassiske og det eksklusive faldt på plads.

Nytår: 800 kuverter ud i byen

Og så er der nytåret.

Mens mange restauranter vælger at skrue ned eller lukke helt, har Oven Vande igen i år valgt at gå all in.

»Vi leverer omkring 800 kuverter ud af huset i år,« siger Tua Grøn. »Dertil kommer alle de mindre bestillinger – folk, der kun vil have forret, vegatar eller snacks.« Det betyder, at hele huset er i brug. Køkken, lagre, pakkerum.

»Det er ikke maden, der er det svære. Det er logistikken. Det fylder. Det skal pakkes. Det skal ud.«

De fleste bestillinger hentes mellem klokken 12 og 14 nytårsaften – et system, der efterhånden er finjusteret.

»For mig er det fantastisk, når vi kan lukke bestillingerne tidligt. Så ved vi, hvad vi har at arbejde med. Vi kan ikke bare skaffe råvarer fra dag til dag. Det er ikke vin – det er mad.« Og selv om priserne generelt er steget i branchen, har Oven Vande holdt fast.

»Vi har ikke sat ret meget op. Vi leverer det, vi lover. Vi begynder ikke at skære i kvaliteten, fordi mørbrad er blevet dyrere.«

En del af andres nytår

Der er noget særligt ved at lave mad til så mange andres nytårsaften. »Det er jo en vigtig aften for folk,« siger Tua Grøn. »Og det er en fornøjelse at være en del af den.« Han oplever, at mange gæster netop vælger Oven Vande, fordi det er nemt – og trygt.

»De henter maden, smider den i ovnen, og så ved de, at der er rigeligt. Der mangler ikke noget.«

Lise Lotte Gaarde nikker.

»Vi er glade for, at folk bruger os. Det betyder meget.«

Et år, der lander på en otter

Hvis 2025 skal opsummeres med ét tal, lander de på en otter ud af ti.

»Julen kunne måske have været lidt stærkere på de helt store selskaber,« siger Tua og Lotte og tilføjer: »Men vi skal ikke klage.«

Lise Lotte Gaarde er enig.

»Man skal huske at være tilfreds.« Og når nytårsaften er afviklet, og klokken slår midnat, venter der ikke lange fester for dem selv.

»Jeg er hjemme med ungerne,« siger Lise Lotte Gaarde. »Og så åbner vi igen den 2. januar.«

Tua Grøn smiler.

»Jeg er hjemme med mine børn og svigermor. Min kone arbejder sent.«

Sådan slutter året.

Og sådan starter 2026 hos Oven Vande: med styr på detaljerne, respekt for håndværket og mad på vej ud til hundredevis af borde i Fredericia.

Indbrud i lejlighed på Nørrebrogade – spillekonsol stjålet

0
Indbrud i lejlighed på Nørrebrogade – spillekonsol stjålet

Der er også anmeldt indbrud i en lejlighed på Nørrebrogade i Fredericia. Indbruddet er sket i tidsrummet fra søndag klokken 20.00 til mandag klokken 12.30.

Ifølge politiet er lejlighedens dør blevet brudt op med en skruetrækker, hvorefter gerningspersonen har gennemrodet hele lejligheden.

»Her er der stjålet en spillekonsol, og gerningspersonen har været rundt i hele lejligheden,« fortæller Arno Rindal Petersen.

Begge sager efterforskes nu af Sydøstjyllands Politi.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport og pressebriefing ved Patruljecenter Syd.

Indbrud i villa på Tuevej – gerningsmand havde god tid

0
Indbrud i villa på Tuevej – gerningsmand havde god tid

Sydøstjyllands Politi efterforsker et indbrud i en villa på Tuevej i Fredericia, hvor gerningsmanden har haft god tid til at gennemrode boligen. Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter Syd.

Indbruddet er sket i tidsrummet fra torsdag klokken 13 til mandag klokken 17. Ifølge politiet er et vindue til soveværelset blevet brudt op ved, at listerne er taget af. Ruden er herefter blevet afmonteret og endte med at blive knust.

»Gerningsmanden har været rundt i hele huset, og der mangler fortsat et fuldt overblik over, hvad der er stjålet. Umiddelbart er der taget et karton cigaretter,« oplyser Arno Rindal Petersen.

Politiet arbejder nu videre med sagen og hører gerne fra borgere, der kan have set noget mistænkeligt i området i perioden.

Vej spærres i næsten to måneder – fjernvarmearbejde giver omkørsel fra januar

0
Vej spærres i næsten to måneder – fjernvarmearbejde giver omkørsel fra januar

Fra mandag den 5. januar 2026 og frem til fredag den 27. februar 2026 bliver Stakkesvang i Fredericia spærret for gennemkørende trafik på strækningen fra nr. 35 til Adelvej. Spærringen skyldes fjernvarmearbejde, oplyser Fredericia Kommune.

I perioden vil der være skiltet omkørsel, og bilister skal derfor indstille sig på ændrede kørselsruter i området omkring Taulov og Stakkesvang. Kommunen understreger, at både cyklister og gående fortsat vil kunne passere arbejdsområdet i hele perioden.

Arbejdet er en del af den løbende udbygning og vedligeholdelse af fjernvarmenettet, og spærringen betyder, at gennemkørsel ad Stakkesvang ikke er mulig i knap otte uger.

Fredericia Kommune oplyser samtidig, at der vil blive opsat informationsskilte i god tid inden spærringen træder i kraft, og at relevante aktører er orienteret om ændringerne i trafikafviklingen.

Kommunen beklager de gener, arbejdet kan medføre for borgere, virksomheder og trafikanter i området, men opfordrer til forståelse, mens arbejdet står på.

Sådan skete ulykken – cyklist klemt under bus i Fredericia

0
Sådan skete ulykken – cyklist klemt under bus i Fredericia

Det alvorlige færdselsuheld, hvor en 63-årig kvinde mandag eftermiddag blev klemt under en bus i Fredericia, skete i forbindelse med en venstresvingsmanøvre i et trafikeret kryds. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en uddybning af sagen.

Uheldet skete klokken 14.50 i krydset mellem Jupitervej og Korskærvej. Ifølge politiet kørte bussen vestpå og skulle svinge til venstre ad Jupitervej. På Jupitervej holdt cyklisten stille for at overholde sin vigepligt, inden hun skulle fortsætte sin cykeltur.

I forbindelse med svinget ramte bussen cyklisten, som væltede og endte under bussens hjul, hvor hun blev klemt sammen med sin cykel. Situationen blev vurderet som alvorlig, og brandvæsenet blev straks tilkaldt.

TrekantBrand rykkede ud og fik frigjort kvinden fra den fastklemte position. Hun havde pådraget sig skader på foden og blev kørt til skadestuen for behandling.

»Det er en alvorlig personskade, og derfor har vi haft en bilinspektør ude for at foretage de nødvendige undersøgelser på stedet,« oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Bussen blev ført af en 39-årig mand. Politiet arbejder nu videre med sagen for at fastlægge det præcise ansvar og hændelsesforløbet.

Redaktionen har tidligere omtalt ulykken kort efter hændelsen. Denne artikel bygger på nye og mere detaljerede oplysninger fra politiets pressebriefing tirsdag den 30. december 2025.

Læs også

Skueproces, pøbelvælde og psykiatrisk justitsmord i Randers-sagen

0
Foto: AVISEN

Pøbelvældet har haft frit spil i Randers-sagen, der dybest set handler om, at parnasset ikke kunne acceptere, at en psykiatrisk overlæge, Kristian Sloth, og hans medoverlæge, Anders Lindelof, gjorde det bedre end deres kolleger, fordi de brugte langt mindre psykofarmaka og dermed fik bedre resultater.

Kristian havde indrettet et tvangsfrit afsnit, hvor patienterne kunne frabede sig at blive behandlet med psykofarmaka. Hans tilgang til patienterne medførte, at han havde ledige sengepladser, og han udtalte offentligt, at psykiatrien ikke har behov for flere penge eller sengepladser.

Det er ikke en faglig fejl at bruge lidt eller ingen medicin, og Folketinget har besluttet at indføre forsøg med medicinfri behandling i psykiatrien efter årelange ønsker fra patienterne. Men da Randers-overlægerne ville fortælle om deres metoder og resultater i Region Midtjyllands Psykiatri, var man skam ikke interesseret. De skulle ikke have lov til at anfægte psykiatriens evige mantra: Send flere penge.

De fik heller ikke lov til at anfægte dogmerne om, at man gør det godt i den traditionelle, biologisk baserede psykiatri. Men det gør andre. I Storbritannien har man erkendt, at man har en mental sundhedskrise, og at de eksisterende tilgange, der fokuserer på medicin, ikke virker.

Antallet af personer, der ikke kan fungere på grund af en psykisk lidelse, er næsten tredoblet i de seneste årtier, og forskellen i livslængde mellem mennesker med alvorlige psykiske problemer og resten af befolkningen er fordoblet. WHO og FN har derfor opfordret til systematiske reformer med vægt på psykosociale tiltag, og en norsk undersøgelse viste, at halvdelen af fortløbende indlagte patienter på en psykiatrisk afdeling ville have ønsket et medicinfrit alternativ, hvis det havde været muligt.

Psykofarmaka har ringe effekt og gør ofte ondt værre, og de er den tredjehyppigste dødsårsag efter hjertekarsygdomme og kræft. Det er indlysende, at psykiatrien bør ændres radikalt, men da dem, der sidder på magten, ikke ønsker at ændre noget, måtte Kristian ofres. Og det blev han, på den mest bestialske måde man kan forestille sig. Han blev fyret og politianmeldt og eksponeret i stort set alle medier.

For nylig udgav journalist Gitte Rebsdorf i PsykiatriAvisen en meget chokerende artikel om Randers-sagen med titlen: Hvilket selvmord?

Frihedsbrevet førte an i heksejagten. De skrev, at Kristian havde efterladt sig et blodigt spor af anklager, hvor der blandt 12 patientforløb ifølge Region Midtjylland var et selvmord og to drabsforsøg. Men ifølge en aktindsigt og flere kilder i sagen, bl.a. Styrelsen for Patientsikkerhed, var der slet ikke noget selvmord. PsykiatriAvisen kender patientens identitet, men hverken skriftlige eller mundtlige kilder kan bekræfte, at patientens død skulle være et selvmord eller være forbundet med Kristians arbejde.

Pøbelvældet er ikke kun Frihedsbrevet. Det er også kolleger, som igennem flere år har været modstandere af Kristians tilgang og har skrevet anonyme bekymringshenvendelser, som Styrelsen for Patientsikkerhed afviste. En ansat på afdeling C slog fx anonymt alarm i 2019 om en sag, ”der drejede sig om liv og død”, men Styrelsen for Patientsikkerhed skrev, at sagen ”ikke giver anledning til nogen som helst form for bekymring for patientsikkerheden” for Kristians patienter ”og heller ikke for den faglige standard i øvrigt”.

Den anonyme anmelder havde anført, at Kristian havde trappet en patient ud af psykofarmaka og stoppet hendes ECT-behandlinger, ”som hun har fået i årevis og været velbehandlet på”. Det er en grotesk påstand. Langt de fleste patienter burde trappes ud af psykofarmaka, fordi de har været på psykofarmaka i mange år. Og hvis man har fået ECT i årevis, viser det jo bare, at behandlingen ikke virker. ECT kan give permanente hjerneskader, og da virkningen er tvivlsom, er ECT blevet forbudt i flere lande, bl.a. i Slovenien, og der kører retssager i USA med henblik på at få ECT helt afskaffet.

Region Midtjylland deltog også i pøbelvældet, og bannerføreren var Jakob Paludan, lægefaglig direktør i psykiatrien. Regionen bakkede op om Kristians modstandere, Paludan politianmeldte Kristian, og han bidrog til heksejagten i medierne.

Statsadvokaten stoppede efterforskningen i september 2025 efter at Styrelsen for Patientsikkerhed havde udtalt, at de ikke ville have politianmeldt Kristian. De gav et fagligt påbud og satte ham under skærpet tilsyn på baggrund af mangelfuld journalføring og behandlingsplaner.

Det er tragikomisk. Kristian kendte sine patienter særdeles godt og gav dem privilegier, de ikke har andre steder, fx kunne de henvende sig og få en seng, hvis de følte, de havde behov for det, hvilket man ved er rigtig god forebyggelse, hvis en psykose er under opsejling. Lange udredninger i journalen, hver gang en velkendt patient genindlægges, er spild af resurser og stjæler tid fra det egentlige: At tage sig af patienten.

At der er tale om en skueproces fremgår af, at Foreningen af Speciallæger udtalte, ”at der ikke er tilvejebragt et retvisende faktuelt grundlag eller har været en proces, der berettiger den ansættelsesretlige sanktion, som Psykiatrien i Region Midtjylland påtænker”.

Desuden fremgår det af dokumenter i sagen, PsykiatriAvisen har fået aktindsigt i, at de auditører, som Region Midtjylland hyrede til at vurdere Kristians arbejde, ikke er uvildige og upartiske. De er systemets mænd, så det var givet på forhånd, at de ville finde fejl, også fordi meget af det, der står i de psykiatriske lærebøger og i guidelines, er i modstrid med den videnskabelige evidens og er direkte skadeligt for patienterne. Det er derfor ikke en fejl, men en fortjeneste, at gå imod det.

Psykiatrien i Region Midtjylland har meget at rette op på. I 2022 nævnte de stadig på deres hjemmeside, at skizofreni, depression, affektive lidelser og AHDH skyldes en kemisk ubalance i hjernen. Denne løgn er med til at fastholde patienterne i behandlinger, der skader mere end de gavner, og som de helst ville have været foruden.

I Regionspsykiatrien i Randers er der sammenlagt indberettet 24 selvmord på de tre afsnit, B, C og D fra 2020 til 2024, og Kristian afviser, at der var et eneste selvmord på hans afsnit C. Man må undre sig over, at de 24 selvmord ikke gav anledning til debat eller kritik af nogen art, hvorimod et ikke-eksisterende selvmord blev brugt som led i justitsmordet på Kristian.

Hykleriet og dobbeltmoralen er til at få øje på. Psykiaterne på Amager Hospital slog Luise, en ung patient, ihjel med antipsykotika, som både hun og moderen vidste, hun ikke kunne tåle, fordi hun var en slow metaboliser. De havde derfor advaret afdeligen imod det gentagne gange.

Da moderen klagede, fik hun at vide af både Patientforsikringens psykiatrisagkyndige, Patientklagenævnet og Sundhedsstyrelsen, at Luise var blevet behandlet efter bedste specialiststandard. Det var bestemt ikke var tilfældet, da behandlingen ikke havde overholdt Sundhedsstyrelsens egen vejledning, og da bedste specialiststandard umuligt kan indbefatte, at man har lov til at slå sine patienter ihjel efter at være blevet advaret om, at de ikke kan tåle medicinen. Offentlige udtalelser fra førende farmakologer i Norden bekræftede, at den store medicindosis uden tvivl var årsag til Luises pludselige død, som langtfra er det eneste medicindødsfald på Amager Hospital, der burde have haft konsekvenser for dem, der var ansvarlige for overdoseringen.

Jeg har kendskab til initiativer i flere lande, bl.a. i Norge, Sverige, Finland, Italien og USA, hvor man har prøvet at bruge så lidt medicin som muligt eller slet ingen. Det er gået på samme måde næsten hver eneste gang. Selvom resultaterne var langt bedre end i den traditionelle psykiatri, eller faktisk netop derfor, lykkedes det de traditionelle, biologisk orienterede psykiatere at få nedlagt disse initiativer.

Psykiatrien beskytter sig selv, ikke patienterne. Jeg har læst mange psykiatriske patientjournaler, og jeg har aldrig set nogen, hvor jeg ikke fandt graverende lægefejl, i flere tilfælde i en sådan grad, at patienten kom i livsfare eller døde. Men det hører vi jo ikke noget om. 

Fyringen af Kristian er uberettiget. Jakob Paludan bør give ham en uforbeholden undskyldning og tilbyde genansættelse.

Af hensyn til patienternes sikkerhed er det er bydende nødvendigt, at uvildige forskere udtager et antal journaler fra andre psykiatriske afdelinger og sammenligner dem med journaler fra afsnit C. Ud fra mit kendskab til psykiatrien og psykofarmaka ville jeg forvente, at den faglige standard på afsnit C ville være højest, og at risikoen for at dø ville være lavest.

Men det kommer naturligvis ikke til at ske. Det kunne jo medføre, at hele det psykiatriske korthus ville falde til jorden. Så er det meget mere bekvemt at skyde budbringeren og fortsætte med en psykiatri, som bevisligt gør større skade end gavn.

Mellemøstkrisen får Monjasa til at tredoble forventningerne for 2026

Mellemøstkrisen får Monjasa til at tredoble forventningerne for 2026

0
Året, der gik, blev stille for verdens handelsflåder, og Monjasa mærkede det. Indtjeningen er næsten halveret, omsætningen faldet med en halv milliard dollar. Alligevel...