DØGNRAPPORT. En varebil parkeret på Fynsvej i Kolding blev i sidste uge udsat for indbrud, hvor gerningsmanden slap af sted med avanceret kameraudstyr til en samlet værdi af 75.000 kroner. Det oplyser vagtchef Arno Rindal Pedersen fra Patruljecenter Syd.
Indbruddet er sket i perioden fra tirsdag den 26. august klokken 09.30 til mandag den 1. september klokken 20.00. »Gerningspersonen har boret et hul i bagklappen på varebilen for at kunne påvirke låsene og åbne varerummet,« siger Arno Rindal Pedersen.
Fra varerummet blev der stjålet diverse kameraudstyr, som bruges til tv-inspektion. Politiet vurderer, at det samlede udbytte har en værdi på omkring 75.000 kroner.
DØGNRAPPORT. En 34-årig mand fra Esbjerg Kommune blev natten til onsdag anholdt to gange efter uro ved Fredericia Banegård. Det oplyser vagtchef Arno Rindal Pedersen fra Patruljecenter Syd i forbindelse med politiets pressebriefing den 3. september.
Politiet fik første anmeldelse klokken 23.21 tirsdag aften om, at en mand havde knust en flaske på Jernbanegade ved banegården. »Vi får en anmeldelse om, at han knuser en flaske på stedet. Der var også en melding om, at han skulle have stjålet noget, men det er der ikke noget om,« siger Arno Rindal Pedersen.
Da politiet ankom, viste det sig, at manden var påvirket af alkohol. »En anmelder ringer politiet herom, og politiet kommer til stedet. Han ønsker ikke at oplyse, hvad han hedder. Han bliver kortvarigt anholdt og sigtet,« fortæller vagtchefen.
Der var tale om en 34-årig mand fra Esbjerg Kommune. Han blev sigtet i forbindelse med den første anholdelse.
Men uroen stoppede ikke der. Tidligt onsdag morgen klokken 06.21 måtte politiet igen rykke ud. »Han fortsætter i løbet af natten med at skabe uro. Vi anholder ham senere igen 06.21 og bringer ham ind til politistationen for at skabe ro på det. Han bliver ikke sigtet anden gang, men taget med for at skabe ro,« siger Arno Rindal Pedersen.
DØGNRAPPORT. Fyns Politi havde nok at se til mandag den 1. september, hvor flere indbrud, et færdselsuheld og en sigtelse for narkotika blev anmeldt. I Aarup blev der tidligt om morgenen klokken 04.30 begået indbrud på Ladegård Mark. Gerningsmændene knuste en rude og slap af sted med elektronik. Senere samme dag, omkring middag, gik det ud over en bolig på Kastebovej i Haarby. Her blev en rude knust med en sten, og der blev stjålet diverse smykker.
I Kerteminde kom en listetyv ind gennem en åben dør i Sybergs Have klokken 14.00. Her blev der stjålet elektronik, mens anmelderen var hjemme uden at opdage noget. I Langeskov blev der anmeldt indbrud på Poppelparken, hvor en dør var brudt op. Umiddelbart blev der dog ikke stjålet noget.
Et færdselsuheld blev anmeldt på Fynske Motorvej ved Nyborg klokken 07.36. Fire biler – to varevogne og to personbiler – stødte sammen. Politiet oplyser, at der umiddelbart ikke var tale om alvorlige personskader.
I Ørbæk blev der anmeldt et indbrud på Risinggårdsvej, der er begået den 25. august klokken 23.30. Gerningsmændene gik ind gennem en ulåst dør og stjal elværktøj og haveredskaber.
Odense var også ramt af flere hændelser. På Fælledvej blev der den 28. august anmeldt tyveri af et par løbesko og paddelsko, der var stillet udenfor efter en løbetur. På Kløvervænget blev en bil udsat for hærværk den 19. august, hvor en ukendt genstand blev brugt til at ridse højre side.
Mandag morgen klokken 07.00 blev der begået indbrud på Ejbygade i Odense SØ, hvor en sten blev kastet gennem en rude. Gerningsmændene stjal elektronik, smykker, parfume og kontanter.
Senere samme dag klokken 21.00 blev en 28-årig mand fra Odense sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer i Lærkeparken i Odense NØ.
KULTUR. Når Trapholt onsdag den 10. september åbner dørene til årets store udstilling »Trapholt – Til Vægs«, sker det med en festlig aften, hvor alle er velkomne. Fra klokken 18 til 21 inviterer museet til OPEN DOORS med gratis entré, musik, lounge og præsentationer af de aktuelle udstillinger.
Museet markerer begyndelsen på efterårssæsonen med en aften, hvor både kunstoplevelser og socialt samvær er i centrum. »Trapholt – Til Vægs« præsenterer 110 værker fra museets egen samling, skabt af 90 kunstnere. Udstillingen fylder hele den ikoniske museumsgade fra gulv til loft, og gæsterne får mulighed for at gå på opdagelse i samlingen på en helt ny måde.
En del af oplevelsen er et digitalt værktøj, som publikum kan bruge til at scanne de værker, de spontant tiltrækkes af. Herefter kan de dykke længere ned i kunstværkerne og få en mere personlig oplevelse af udstillingen. Det nye greb er udviklet for at styrke fordybelsen i en tid, hvor distraktioner ofte præger hverdagen.
OPEN DOORS-aftenen er også en anledning til at præsentere museets øvrige udstillinger. Her kan gæsterne opleve Michael Kvium, Mie Olise Kjærgaard, Kristine Mandsberg samt den sanselige udstilling »FEEL ME«, der inviterer publikum til at bruge sanserne på nye måder.
Museets café bliver omdannet til lounge med vinyl-DJ, vinbar og tapas. For de unge er der gratis mocktails mod fremvisning af studiekort. Trapholt lægger vægt på, at aftenen skal være både festlig og inkluderende, hvor alle får mulighed for at tage del i åbningen.
OPEN DOORS er gratis, men kræver tilmelding via museets hjemmeside.
Udstillingen »Trapholt – Til Vægs« er ikke blot en markering af museets store samling. Den bliver også en afslutning på en epoke, da museet ved årsskiftet midlertidigt lukker for en omfattende transformation og udbygning. Dermed er udstillingen en mulighed for at se hovedværkerne i et spektakulært format, inden Trapholt går ind i en ny fase.
Blandt værkerne er Richard Mortensens »Mimertræet i sne«, som sammen med en række andre markante værker er hentet frem fra samlingen til lejligheden.
Med 110 værker på væggene, musik i caféen og mulighed for at opleve hele museets program er der lagt op til en særlig aften på Æblehaven 23 i Kolding, hvor både kunstinteresserede, studerende og familier kan være med.
Trapholt opfordrer alle til at reservere billet på forhånd og være med til at fejre åbningen af en udstilling, der både er et tilbageblik på museets historie og en forsmag på den fremtid, der venter, når museet genåbner efter udbygningen.
POLITIK. Debatten om de gratis bybusser i Fredericia har de seneste uger udviklet sig til en diskussion om, hvorvidt forvaltningen har håndteret byrådets beslutning korrekt. Enhedslistens Cecilie Roed Schultz har været skarp i sin kritik og mener, at forvaltningen fejltolkede byrådets vedtagelse fra marts. Ifølge hende blev der truffet en klar beslutning om, at Teknisk Udvalg blev pålagt at gennemføre konkrete tiltag, men at udvalget i stedet fik lov til at drøfte, om og hvornår det skulle ske.
Formanden for Teknisk Udvalg, John Nyborg fra Socialdemokratiet, ser helt anderledes på sagen. »Byrådet giver os opgaven, og den tog vi fat på. Sagen var sat til juni, men vi kunne først nå den i august. Der blev den så behandlet,« siger han.
Han understreger, at han er tilfreds med den måde, sagen er blevet håndteret på. »Jeg er helt sikker på, at der ikke er noget at komme efter. Vi har fulgt den indstilling, som kom fra byrådet, hvor man sagde, at sagen skulle behandles. Vi fik ikke en opgave om at skulle gennemføre tre konkrete ting, men en opgave om at behandle forslaget. Derfor tog vi drøftelsen i udvalget og vurderede, hvilket af de tre oplæg der skulle arbejdes videre med,« siger John Nyborg.
Socialdemokratiet havde ifølge ham været klar til at gå hurtigere frem, men det var der ikke flertal for. »Vi var egentlig med på, at det kunne gå hurtigere, men flertallet valgte, at det skulle have et andet forløb. Derfor blev det besluttet, at ændringerne først træder i kraft i 2026. Det hænger også sammen med, at vi allerede i 2022 havde arbejdet med en plan, hvor der var brug for erfaringer at bygge videre på. Så det er baggrunden for, at det først kunne behandles i august,« forklarer han.
Kritikken fra Enhedslisten om, at Teknisk Udvalg ikke kan tilsidesætte en byrådsbeslutning, afviser han. »Det ser jeg ikke. Hvis man kigger på referatet, blev sagen sendt videre til behandling. Hvis byrådet havde truffet en endelig beslutning, så var der ingen grund til at sende den videre til udvalget. Derfor er det vores opgave at behandle sagen, og det er præcis det, vi har gjort,« siger han.
John Nyborg ser derfor ikke noget problem i samarbejdet mellem byråd, forvaltning og udvalg i denne sag. »Jeg synes, det fungerer fint. Jeg har ikke hørt andre sige noget andet. For mig at se er sagen håndteret helt, som den skulle,« siger han.
Dermed står to forskellige opfattelser tilbage. Enhedslisten fastholder, at forvaltningen ikke respekterede byrådets vedtagelse. Socialdemokratiets udvalgsformand fastholder, at sagen er håndteret korrekt og efter de gældende procedurer. Spørgsmålet om, hvor meget et udvalg kan justere tempo og retning i forhold til en byrådsbeslutning, forbliver dermed centralt i diskussionen om de gratis bybusser i Fredericia.
Der skal lyttes, når pårørende udtrykker bekymring for deres familie eller ven, der er beboer på et af Fredericias plejehjem. Der skal også lyttes til de ansatte, der knokler en vis del ud af bukserne for at yde en anstændig indsats for borgere der er i en fysisk- og eller psykisk tilstand, der betyder, at de lever og er, på et plejehjem, overladt til den medmenneskelighed og kærlighed – eller fraværet af samme som kommunen yder.
Det her handler om de rammer, der er så afgørende for beboerne og deres liv og livskvalitet på et plejehjem, hvor de er overladt til pleje døgnet rundt.
Jeg skriver dette indlæg på vegne af pårørende og ansatte, de uafhængigt har kontaktet mig og bedt mig om hjælp. Jeg hjælper gerne. Det er mit mål, at både beboere, ansatte og pårørende har det godt og ikke konstant skal leve i tristhed, utilstrækkelighed under fraværet af politisk og praktisk lederskab, der inddrager og forstår. Under mine samtaler er jeg også blevet klar over, at der kan være store forskelle på kvaliteten af omsorgen fra ”etage til etage”.
”De siger at min mor er voldelig og taler grimt”. Det er normalt når et menneske er i en tilstand hvor sygdom sætter sine triste spor, eller når mangel på ordentlig organisation og hensyn til et sårbart menneske svigter. En sårbar beboer er afhængig af tryghed og stabilitet og en fast tilknyttet personalegruppe og ikke en ny ”hver gang” og/eller personer der ikke taler dansk. Der er behov for én fast kontaktperson til beboeren og pårørende og der er behov for en synlig ledelse, der har føling med arbejdsgangene.
Kvaliteten skal generelt styrkes på vores plejehjem. Flere penge kan være et middel, men jeg tager udgangspunkt i de værdier plejehjemmet skal leve op til. Et er smukke værdier på papiret, men hvorledes går det med udførelsen. Der bør sættes standarder for god ledelse. God ledelse sikres via egnede medarbejdere, uddannelse og kontrol af, at lederen forstår og lever op til sine ansvar. Mange gør det, men desværre ikke alle. På medarbejderniveauet bør der også implementeres en efteruddannelses mulighed, der kan motivere medarbejderen og tilføre kvalifikationer, der kan føre til individuel lønfremgang og karriereudvikling.
Fredericia ligger på den lade side når det drejer sig om nyttejobs (I en nytteindsats skal en borger arbejde for sin ydelse ved at udføre en samfundsnyttig opgave. Nytteindsats er et redskab i beskæftigelsesindsatsen). Plejesektoren er et særdeles nyttigt sted at yde sin indsats, uden at tage job fra andre. Nyttejobberen kan være behjælpelig med måltidshjælp, hvor en beboer behøver hjælp til indtagelse af mad og drikke, til at gå ture, til at være selskab, til at lytte og kigge familiealbum, til at give tryghed og meget megetmere. Den faguddannede tager sig naturligvis at de funktioner der omfatter personlig hygiejne med mere.
POLITIK. Da Enhedslisten i marts stillede forslaget om gratis bybusser i Fredericia, blev det vedtaget af et flertal i byrådet. I forslaget stod der klart, at byrådet pålægger det tekniske udvalg tre konkrete opgaver. Udvalget skulle blandt andet gennemføre en høring og tage kontakt til Sydtrafik. Men siden har der været uenighed om, hvordan beslutningen skulle forstås, og ifølge Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten har forvaltningen tolket byrådets beslutning forkert.
»Kommunaldirektøren sagde til mig, at det blev vedtaget i byrådet, at den skulle videresendes til behandling i Teknisk Udvalg. Forvaltningen fik slået referatet op og set på videoen fra byrådsmødet, og så måtte han indrømme, at forvaltningen havde tolket det forkert. De har handlet, som om Teknisk Udvalg kunne overrule byrådets beslutning, og det må de jo ikke,« siger hun.
Fejltolkningen har ifølge Cecilie Roed Schultz betydet, at sagen blev skubbet i stedet for at blive sat i værk, som byrådet havde besluttet. »De har stemt om, hvornår det skulle gøres, selvom de var pålagt at gøre det hurtigst muligt. Juridisk har kommunaldirektøren så fået det tjekket, og fordi der står ‘hurtigst muligt’ og ikke for eksempel ‘inden den 2. maj’, så kan man ikke juridisk komme efter dem. Men det ændrer ikke ved, at sagen er blevet fejltolket,« siger hun.
Forløbet har ført til flere samtaler mellem Enhedslisten og kommunaldirektøren. »I sidste uge havde jeg en diskussion med kommunaldirektøren, fordi vi forstod sagen meget forskelligt. Til sidst endte han med at komme hen til mig og sige undskyld for, at kommunen havde misforstået opgaven,« fortæller Cecilie Roed Schultz.
Hun peger på, at det afgørende for hende ikke er at skabe konflikt, men at byrådets beslutninger respekteres. »Jeg bliver fremstillet som om, jeg er stædig og bare kritiserer. Men jeg har kun bedt dem om at gøre det, som der blev besluttet i byrådet,« siger hun.
Til spørgsmålet omkring Teknisk Udvalg behandling af byrådets beslutning er hun usikker på, om kommunaldirektøren har orienteret det tekniske udvalg om fejlen. »Det ved jeg faktisk ikke, om han har gjort. Men det er jo helt centralt, at udvalget kender til fejlen, så vi kan få rettet op,« siger hun.
Fredericia AVISEN afventer en kommentar fra kommunaldirektør Thomas Jaap, der vil sende et svar på mail.
POLITIK. Hvordan gør man et hospital grønnere, når den primære opgave stadig er at redde liv og behandle patienter? Det spørgsmål stillede vi til Bo Libergren, regionsrådsformand i Region Syddanmark, da han gæstede Klimafolkemødet.
Han tøvede ikke med svaret. »Det handler i høj grad om at reducere vores klimaaftryk. Vi kan se på, hvordan vi bruger materialer og energi. Vi kan skifte engangsartikler ud med flergangsartikler. Vi kan reducere vores emballageforbrug. Der er ganske mange forskellige vinkler på, hvordan vi kan skære ned,« sagde han.
Region Syddanmark er medarrangør af Klimafolkemødet, og for Bo Libergren er det ikke blot en mulighed for at profilere regionen, men også en lejlighed til at hente inspiration. »Det er en synliggørelse af noget af den indsats, som vi allerede gør. Derudover er vi her for at blive klogere. Vi går rundt og ser, hvad andre gør. Kan vi få gode idéer til, hvordan vi kan reducere vores klimabelastning, samtidig med at vi passer vores kerneopgave. Ofte går det hånd i hånd med, at vi sparer penge,« sagde han.
Regionen har allerede sat egne mål, som ikke nødvendigvis flugter én til én med de nationale målsætninger om klimaneutralitet i 2050. For Bo Libergren handler det ikke om årstal, men om handling. »Vi er i fuld gang. Vi har en ambition om at reducere vores klimaaftryk, og det arbejder vi benhårdt med, uanset om det gælder vores daglige forbrug, vores byggerier eller andre områder, hvor vi har en klimabelastning,« forklarede han.
Byggeri er et af de steder, hvor hospitalssektoren for alvor kan rykke noget. Her peger Bo Libergren på konkrete initiativer. »Vi går efter at få DGNB-certificeret de byggerier, hvor det kan lade sig gøre. Det kan ikke altid lade sig gøre, for nogle gange er der tale om tilbygninger på eksisterende hospitaler. Men når vi kan, så gør vi det, og det afspejler, at vi holder høje standarder, også miljømæssigt,« sagde han.
For ham er det vigtigt, at regionen ikke kun fortæller om egne initiativer, men også tager inspiration med hjem fra andres erfaringer. »Vores forhåbninger er todelte. På den ene side vil vi gerne vise noget af det frem, som vi gør, og det har vi med på vores stand. På den anden side skal vi også selv lytte. Kan vi finde løsninger, hvor vi i fuld respekt for, at vores primære opgave er at behandle og helbrede syge mennesker, samtidig udleder mindre CO2, så er det en gevinst,« sagde Bo Libergren.
Klimafolkemødet er i hans øjne et laboratorium for idéer. Det er her, regionen kan spejle sig i andre og samtidig vise, at grøn omstilling ikke kun er et vilkår for industrien eller transportsektoren. Det er også en opgave for sundhedsvæsenet. »Vi skal være med, og vi er i gang. Hospitalerne skal være grønnere, men aldrig på bekostning af patienterne. Det er den balance, vi hele tiden arbejder med,« sagde han.
POLITIK. En ny rapport fra NSK har rejst alvorlige spørgsmål om økonomisk kriminalitet på private botilbud, krisecentre og anbringelsesinstitutioner. Ifølge rapporten foregår kriminaliteten i et større omfang, end man hidtil har antaget.
Kirsten Hassing Nielsen har endnu ikke selv haft adgang til rapporten, men hun reagerer kraftigt på de oplysninger, der allerede er kommet frem i medierne. »Jeg synes, det er fuldstændig utilbørligt, at vi kan have botilbud og anbringelsesinstitutioner i Danmark, hvor økonomisk kriminalitet kan finde sted. Det er vi selvfølgelig nødt til at forholde os til. Jeg tager glædeligt imod de initiativer, som ministeren har fremsat. Om det så er nok, må vi se, men det er vigtigt, at vi reagerer,« siger hun.
For Kirsten Hassing Nielsen handler sagen først og fremmest om retssikkerhed. »Det handler om, at vi taler om botilbud, der tager imod udsatte borgere, som ofte har brug for rigtig meget hjælp. I et velfærdssamfund kan vi ikke være tjent med, at der foregår økonomisk kriminalitet på deres bekostning,« siger hun.
Hun peger på, at kriminaliteten ifølge rapporten blandt andet handler om moms og hvidvask. Det påvirker måske ikke børn og unge direkte, men det kan alligevel få konsekvenser. »Langt de største tilbud har meget udsatte borgere, og de kan blive påvirket og måske endda udnyttet. Jeg bliver urolig, når jeg læser, at det her har stået på i en årrække, men først nu er blevet dokumenteret i større omfang. Det er vi nødt til at tage hånd om,« siger hun.
Ministeren har allerede foreslået stramninger, blandt andet på brugen af straffetester. Det hilser Kirsten Hassing Nielsen velkomment, men hun understreger, at det ikke kan stå alene. »Det kan være et relevant greb, men der er også brug for andre initiativer. Straffetester spiller altid en rolle, når vi taler om arbejde inden for det her felt, men vi er nødt til at gøre mere,« siger hun.
Også Fredericia Kommune samarbejder med eksterne botilbud, og derfor vil hun nu have en afklaring. »Jeg har bedt forvaltningen om at sikre, at de tilbud, vi samarbejder med, har ordnede forhold. Det er vigtigt at understrege, at det ikke handler om botilbud i Fredericia, men eksterne tilbud. Når en rapport viser de her problemer, så er vi nødt til at sikre os, at de borgere, vi har anbragt, er i hænderne på tilbud, der overholder lovgivningen og lever op til den kvalitet og retssikkerhed, som de skal,« siger hun.
Hun ser også en udfordring, hvis reglerne strammes så meget, at de rammer de private botilbud, der faktisk gør et godt stykke arbejde. »Det må ikke gå ud over dem, hvor der ikke er problemer. Risikoen er altid, at skærpede regler rammer de seriøse aktører. Men vi er selvfølgelig nødt til at have tilsyn og procedurer, der sikrer, at alt foregår lovligt,« siger hun.
Budskabet til forældre og pårørende, der kan være bekymrede, er klart. »Jeg har sendt en besked til forvaltningen om, at vi skal have det undersøgt. Jeg håber på en tilbagemelding, der kan berolige os om, at der ikke er problemer. Det er den måde, vi i første omgang skal gribe det an på,« siger hun.
POLITIK. Danske digitale Medier havde fredag den 29. august 2025 besøg af Poul Rand, som er en af Liberal Alliances Kandidater til kommunalvalget den 18. november 2025. På AVISEN kender vi Poul Rand som en meget aktiv politisk debattør, musikanmelder og skribent, men det er første gang vi har overtalt Poul Rand til indledningsvis at fortælle om sin opvækst og spændende erhvervsmæssige baggrund også.
Sidst i artiklen finder du linket til Tv-interviewet, hvor du kan se og lytte til hele Tv-interviewet.
Vestjysk stædighed og Fredericia som base Poul Rand præsenterer sig selv med et smil som jordnær og arbejdsom. »Jeg er bondefødt og opdraget i Vestjylland. Så jeg er en ægte jyde, og jeg har den vestjyske stædighed i mig. Så er jeg så blevet blødgjort af en fredericiansk kvinde,« siger han og forklarer, hvordan livet førte ham til Fredericia og ind i lokalpolitik frem mod KV25 den 18. november 2025.
Fra Grønland og England til Storebælt Baggrunden er lang og broget. Rand har stået med ansvar for infrastruktur, herunder landingsbaner, på amerikanske baser i Grønland til store udbud i England og tekniske installationer ved Storebælt. Arbejdsdisciplinen går igen i hans fortælling om årene nordpå. »Runwayen skulle landes på 24-7, fordi det var en krav fra militæret,« siger han om jobbet som ingeniør på basen i Sønderstrømfjord. Erfaringen har præget ham som leder og problemløser. »Jeg har sgu aldrig sagt nej til noget, og så er det gået alligevel,« som han formulerer det.
Iværksætterens læring Senere forlod han faste stillinger for at bygge eget firma og arbejde som auditor og rådgiver på kvalitetsstyring. Her faldt en sætning, han vender tilbage til, når snakken handler om at turde begynde forfra. »Det er ikke den første million. Det er de første 100.000 er det sværeste. Når du har tjent de første 100.000. så ved du, at du kan,« siger han om springet til selvstændig. Det handler om at blive ved, lære undervejs og holde fast i håndværket. »Livet er en stor læring,« som han udtrykker det, når temaet bliver opkvalificering og faglig udvikling.
Hvorfor Liberal Alliance Politikken kom til som et naturligt næste skridt, fortæller Rand, der tidligere har været rundt i borgerlige partier, før han vendte tilbage til Liberal Alliance og i dag sidder i hovedbestyrelsen. Loyalitet og vedholdenhed betyder mest for ham internt. »Jeg holder ved og er loyal og kæmper en evig kamp,« siger han og peger på partiets grundtone. »Nu er det selvfølgelig ord, der skal omsættes til handlinger… jeg vil jo gerne, at politik, det ikke kun skal være det, jeg kalder formål, symbolik og snak. Det skal være real politik.«
Erhverv, midtby og tempo i sagerne Kerneprioriteten handler om rammerne for arbejde og vækst. »Det er ikke rådhuset, der skaber arbejdspladser. Det er virksomhederne, og det er de folk, der er i virksomhederne,« siger Rand. Han efterlyser hurtigere sagsbehandling og en kommune, der er medspiller, når virksomheder vil investere. Midtbyen er en særlig opgave, hvor han taler for at bruge byens talenter aktivt til at skabe liv efter lukketid. »Sådan, at folk bliver i Midtbyen,« som han siger, når han foreslår faste indslag med musik og kultur, der trækker gæster ind i caféer og miljøer. »De skal arbejde for pengene,« lyder hans syn på kulturinstitutioner, der modtager støtte.
Uddannelse og efteruddannelse Rand ser uddannelse som den lange investering, der binder erhverv og byudvikling sammen. Besøget på Maskinmesterskolen har sat sig spor, fortæller han, fordi praksis og teknologi er smeltet sammen i moderne forløb og kurser. »Det går så hurtigt med teknologi og andre ting, at selv den bedste skal uddanne sig for at følge med,« siger han og nævner SRO-systemer som eksempel på komplekse, driftstunge løsninger, hvor opkvalificering er nøglen.
Mål for 2025 For kampagnen i år er pejlemærket tydeligt. »Jeg håber, vi opnår en kampagne, hvor det står helt klart, at frihed og realisme, det er noget, vi vil arbejde for og kæmpe for,« siger han. Frihed er ikke abstrakt for Rand men hverdagsvalg for borgerne. Han lægger samtidig vægt på holdet frem for personen. »Det største, jeg vil opnå, det er… ikke selv at blive valgt, men det er at få valgt nogen af Liberale Alliances folk ind.«
Et hospice i Fredericia og borgernes hverdag De konkrete sager, han nævner sidst, er tæt på borgernes liv. Rand vil have et hospice i Fredericia, så pårørende ikke skal rejse langt i en svær tid. »Jeg vil kæmpe rigtig hårdt for, at vi kan få et hospice i Fredericia. Og jeg vil ikke indgå kompromis bare for kompromisskyld,« siger han. Samme jordbundne tilgang gælder små ting med stor effekt, som trykte buskøreplaner til dem, der ikke bruger digitale løsninger. Og han understreger ærligt, hvad han kan love. »Jeg vil arbejde for det. Jeg har ikke sagt, at jeg vil gennemføre det… Det kan jeg ikke altid alene,« siger han om de politiske mål, der kræver flertal og samarbejde efter valget.
Afslutning Poul Rand tegner et billede af en kandidat, der trækker på et langt arbejdsliv, sætter handling før symboler og vil måles på konkrete resultater. Det gælder erhvervsklima, byliv, uddannelse og sundhed. Fællesnævneren er enkel. Vedholdenhed, realisme og en frihed, der kan mærkes i hverdagen.
Se og lytte til hele Tv-interviewet via linket nedenfor:
Tv-interview m. Poul Rand den. 29. august 2025 om sig selv og KV25
KRIMI. Sydøstjyllands Politi modtog natten til søndag en anmeldelse om en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen i Vejle.
Anmeldelsen indløb den 28. december klokken 02.04 og vedrørte...
