0.3 C
Copenhagen
onsdag 24. december 2025

Interview med Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus og Borgmester Johannes Lundsfryd under Klimafolkemødet 2025

0
Interview med Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus og Borgmester Johannes Lundsfryd under Klimafolkemødet 2025
Minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus og Borgmester Johannes Lundsfryd under Klimafolkemødet 2025

Tidlige borgmester Uffe Steiner Jensen og jeg er på vegne af Danske Digitale Medier igen taget til Klimafolkemøde i Middelfart for at fange stemningen og de mange indtryk som møder mellem omkring 40.000 mennesker (sidste års vurderede deltagelse) uvægerligt giver. Vi ankommer på Klimafolkemødets første dag. Det er torsdag d. 28. august 2025, kl. er lidt i 09, og Lillebælt viser sig fra sin bedste side med den ny Lillebæltsbro smukt i baggrunden. Et af de sidste skibe ankommer til Klimafolkemødet. Forberedelserne er stadig i gang i de mange boder langs Havnegade, som er et af de særlige kendetegn ved Klimafolkemødet i Middelfart. Klimafolkemødet begynder kl. 10, hvor bl.a. Regionrådsformanden for Region Syd Danmark, Bo Libergren og Borgmester i Middelfart, Johannes Lundsfryd byder velkommen. Borgmesteren møder vi senere, omkring kl. 1330 ved “Håbets Plads” i et fælles interview med Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus. Regionrådsformanden for Region Syd Danmark, Bo Libergren interviewede vi lidt tidligere på dagen, og dette interview kan du også finde i vores mange netaviser.

Se fællesinterviewet med Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus og Borgmester i Middelfart, Johannes Lundsfryd nedenfor.

Tv-interview m. Jeppe Bruus og Johannes Lundsfryd på Klimafolkemødet 2025

300 hundeførere samles i Middelfart til danmarksmesterskab

0
300 hundeførere samles i Middelfart til danmarksmesterskab

EVENT. Den 20. og 21. september bliver Middelfart centrum for hundesport i særklasse. Over 300 af landets dygtigste hundeførere mødes, når Danmarks Civile Hundeførerforening afvikler årets DM. Konkurrencerne finder sted på boldbanerne omkring Middelfart Sparekasse Hallerne, og alle er velkomne til at kigge forbi og opleve stemningen.

Det er DcH Vestfyn, der holder til i Føns, som står bag arrangementet. Klubben har i månedsvis arbejdet på forberedelserne. »At afvikle DcHs danmarksmesterskab er en kæmpe opgave for os som lille lokalforening. Vi har omkring 130 frivillige hjælpere i sving i løbet af weekenden, og vi har besøg af dommere og officials fra mange klubber og kredse,« fortæller formand Richard Olsen.

Konkurrencerne er fordelt over hele kommunen. Ud over aktiviteterne ved hallerne er der lånt skov- og naturområder samt markarealer til blandt andet sporarbejde og eftersøgningsøvelser. »Deltagerne må ikke på forhånd vide, hvilke arealer de skal konkurrere på. Men jeg kan fortælle, at det er et meget stort setup, som kun kan lade sig gøre, fordi vi har nogle rigtig flinke landmænd og lodsejere, der lader os bruge deres jord. Både til DM og når vi træner og holder konkurrencer i de lokale klubber. Det betyder alverden for vores sport,« siger Richard Olsen.

Han håber, at mange middelfartere har lyst til at lægge vejen forbi. »Der er noget for enhver smag. Fra de lynhurtige agilityhunde, der flyver gennem banerne, til brugshundearbejde, hvor hundene passiviserer figuranter ved at holde fast med tandsættet og bevogte hver en bevægelse. Fælles for alt hundearbejdet i DcH er, at vi træner med positive metoder. Det kræver masser af ros, mange godbidder og gode lege med sin hund at nå et niveau, hvor man kan kvalificere sig til et DM,« forklarer han.

Lørdagen begynder med indmarch med faner fra alle deltagende klubber samt velkomsttaler mellem klokken 10 og 11. Klokken 11.30 går agilitykonkurrencerne i gang, og fra klokken 12 starter de øvrige discipliner. Søndag er der konkurrencer fra klokken 9 til ud på eftermiddagen, hvor vinderne i de forskellige klasser kåres. »Det er altid en rørende oplevelse. Hundeførerne lægger liv og sjæl i træningen sammen med deres firbenede makkere. Vi plejer at sige, at hundeførerens nerver går direkte gennem snoren, så man skal aldrig på forhånd tippe på, hvem der løber med sejren,« siger Richard Olsen.

Begge dage byder desuden på opvisning med DcHs Eftersøgningstjeneste. Rundt om pladsen er der handelsgade med udstillere, Middelfart Sparekasse Hallernes café holder åbent, og DcH Vestfyn sælger kaffe, kage og lodder i en tombola, hvor overskuddet går til foreningens frivillige arbejde.

Ballade om solceller: Vilde højdepunkter

0

Så slem blev debatten i Fredericia Byråd, da solcellesagen skulle drøftes. Her kommer de vildste højdepunkter.

Leder: Kan vælgerne regne med De Konservative?

0
Leder: Kan vælgerne regne med De Konservative?

I dele af erhvervslivet i Fredericia breder der sig en voksende bekymring. Den har ulmet, siden Det Konservative Folkeparti afviste at underskrive de nye spilleregler i det blå valgforbund. De øvrige blå partier krævede håndslag på, at man ubetinget gik efter en borgerlig borgmester. Metoden var dog ikke velvalgt. Den splittede mere end den samlede. Konservative ønskede at stå frit i forhandlingerne. Resultatet er usikkerhed – og et åbent spørgsmål, som mange i erhvervslivet nu stiller sig: Er en konservativ stemme i Fredericia reelt en sikker borgerlig stemme?

Det kan lyde teknisk, men konsekvenserne er alt andet end ubetydelige. Når man i politik afviser et forpligtende samarbejde, risikerer de borgerlige stemmer at blive spildt. Og i Fredericia handler det i sidste ende om, hvem der får borgmesterposten.

Valget står skarpt. Enten giver De Konservative stemmerne til Socialdemokratiet og sikrer Christian Bro fire år mere på borgmesterkontoret mod indrømmelser og politisk indflydelse. Eller også bliver Tommy Rachlitz Nielsen borgmester – men kun med de rødes stemmer i ryggen.

Begge scenarier er problematiske. Historien viser, at borgerlige borgmestre, der hviler på rød opbakning, hurtigt bliver fanget i en skruestik. De er afhængige af de rødes nåde og har svært ved at gennemføre deres egne prioriteringer. Fire år senere væltes borgmesteren, og vælgerne står tilbage med politisk ustabilitet og skuffelse.

Erhvervslivet i Fredericia efterlyser noget andet. De efterlyser stabilitet, gennemsigtighed og et klart brud med de forvaltningstraditioner, der har kostet kommunen millioner af skattekroner i advokatsalærer og unødvendige sager. De ønsker åbenhed og et politisk miljø, hvor man tør tage fat på de nødvendige forandringer.

Men lige nu fremstår blå blok splittet. Venstres Peter Tind er på sit tredje borgmesterforsøg og fremstår opsat på at nå målet for enhver pris. Han har massevis af visioner, men mangler de konkrete løsninger, der kan gøre ambitionerne til virkelighed. Hvor skal pengene komme fra, hvad er de konkrete prioriteringer, og hvordan vil de realiseres? Disse spørgsmål står ubesvaret, men også han vil stå svagt, hvis han bliver borgmester på stemmerne fra Enhedslisten.

Tommy Rachlitz Nielsen er en grundig og erfaren politiker. Han er altid velforberedt og modig, men han presses, når han ikke får lyttet nok til borgerne. Det skete blandt andet i går i byrådssalen. Hans ambitioner er tydelige, men uden et samlet borgerligt samarbejde risikerer han at stå alene og blive borgmester på de rødes stemmer.

I det vakuum får Socialdemokratiet plads til at bevare magten – selv med et svagt hold og en borgmester, som mange betegner som usynlig. Christian Bro lever i stilhed og et smil ved de rette arrangementer. Det er næppe nok til at skabe retning for en by, der har brug for udvikling.

Borgerne risikerer derfor at stå i et valg mellem en usynlig borgmester og en konservativ kandidat, der kun kan regere på rød opbakning. Ingen af delene skaber tryghed for fremtiden.

Derfor er det afgørende, at de borgerlige partier genfinder fællesskabet. Ikke af hensyn til personlige ambitioner, men af hensyn til Fredericia. For uden et samlet alternativ risikerer byen endnu fire år i stilstand.

Valget i Fredericia bliver et af de mest uforudsigelige i mange år. Men én ting er sikker: De Konservative må svare vælgerne klart på, om en stemme på partiet er en stemme på et borgerligt projekt – eller ej.

Konfrontation i byrådet om solceller

0

POLITIK. Her er hele dem 1½ time lange debat om solceller i Fredericia Byråd den 1. september 2025. Konfrontationen mellem borgerne og beslutningstagerne bag vedtagelsen nåede store højder undervejs.

Dødsfald Fredericia uge 35

0
Dødsfald Fredericia uge 35

Kenneth Enevoldsen
1969 – 2025

Knud Erik Steen Jakobsen
1941 – 2025

Dødsfald Middelfart uge 35

0
Dødsfald Fredericia uge 35

Poul Nielsen
1934 – 2025

Kræftens Bekæmpelse: Opsøgende valgkamp er ikke tilladt ved Stafet For Livet

0
Kræftens Bekæmpelse: Opsøgende valgkamp er ikke tilladt ved Stafet For Livet

POLITIK. Debatten om Socialdemokratiets tilstedeværelse ved Stafet For Livet i Fredericia fortsætter. Mens Venstres Louis Lindholm har kritiseret Anette Hyre Jensen for at bruge stafetten til at føre valgkamp, præciserer Kræftens Bekæmpelse nu deres regler.

Mette Nielsen, teamchef for Stafet For Livet, siger i forbindelse med spørgsmål om valgmateriale, flyers og valgplakater: »Når man deltager som et hold ved Stafet For Livet, har man mulighed for at opsætte et holdtelt på pladsen. Det holdtelt kan man pynte, som man vil, og vi har ingen regler for partilogoer. Vi tillader dog ikke, at der udøves opsøgende valgkamp på pladsen.«

Dermed slås det fast, at det er tilladt at markere sig som parti, men ikke at dele materiale ud eller føre aktiv kampagne.

Louis Lindholm oplevede netop det modsatte. Han mente, at Anette Hyre Jensen, som stod i Socialdemokratiets telt, gik over grænsen og brugte dagen til at skaffe stemmer. Kritikken bliver forstærket af hendes mange kasketter på dagen. Hun er både formand for Kræftens Bekæmpelse i Fredericia, byrådsmedlem for Socialdemokratiet og nummer to på partiets liste til byrådsvalget i november.

Dermed er diskussionen ikke kun et spørgsmål om regler, men også om dobbeltroller og den balancegang, der opstår, når en lokalpolitiker samtidig repræsenterer en patientforening og et politisk parti i samme arrangement.

Kræftens Bekæmpelse holder fast i, at stafetten er åben for alle – familier, virksomheder, foreninger og også politiske partier – men understreger, at arrangementet først og fremmest handler om fællesskab, håb og støtte til kræftsagen.

Læs også

Havareret bil giver trafikkaos på E20

0
Havareret bil giver trafikkaos på E20

TRAFIK. Trafikken står tirsdag eftermiddag helt stille på E20 fra Fredericia mod Kolding N.

Mellem afkørsel 61 ved Taulov og Kolding blokerer en havareret bil det højre spor. Politiet og vejhjælp blev tilkaldt, og bilister i området måtte væbne sig med tålmodighed.

»Pas på, spor spærret. Vejhjælp er på vej,« lød meldingen.

Bilister opfordres til at køre ekstra forsigtigt i området, indtil der er helt ryddet op på strækningen.

Det handler om mere end solceller – det handler om tillid!

0
Det handler om mere end solceller – det handler om tillid!

Mandag aften var jeg til byrådsmøde, hvor den lokale del af kommuneplanen blev vedtaget. Det blev for mig endnu et tydeligt eksempel på, hvad der mangler i Fredericia Byråd: ordentlighed, gennemsigtighed og ansvarlighed. 

At sende et meget gennemarbejdet ændringsforslag under en time før et byrådsmøde er ikke alene respektløst over for kollegaerne i byrådet – det er også respektløst over for de borgere, der følger sagen tæt og bliver direkte berørt af beslutningerne. Det skaber utryghed, forvirring og et indtryk af, at kortsigtede taktiske manøvrer og borgmesterdrømme er vigtigere end gennemtænkte løsninger og fredericianerne. 

Når vi diskuterer noget så indgribende som mulighedszoner for solceller og vindenergi, bør borgerne kunne forvente en ordentlig proces. Det skal være klart, hvad der foreslås, og hvorfor. Ellers mister vi tilliden til politikerne, og at politiske beslutninger træffes på oplyste grundlag. 

Fredericia er en lille kommune med begrænset areal. Derfor giver det langt bedre mening at placeresolceller på tagene af industri- og offentlige bygninger – men her stikker den danske lovgivningdesværre en kæp i hjulet. 

Det kan godt ske, at konservatives Tommy Rachlitz først vil se tingene, før han tror på dem, men det handler jo netop om, at man så selv må tage skeen i den anden hånd. Jeg mener nemlig, at hvis et enigt byråd går sammen med flere af landets andre byråd – og vi i fællesskab lægger pres på Christiansborg – så kan vi faktisk gøre noget, og også forholdsvist hurtigt.

For hvis jeg som privatperson alene kunne ændre på fertilitetslovgivningen på 35 måneder – altså knap tre år – hvad kan flere byråd, som har enorme juridiske, økonomiske og administrative ressourcer til rådighed, så ikke opnå? Vi har musklerne, fagligheden og venner i de andre kommuner. Det handler bare om, at vi bruger dem rigtigt, sammen – og at vi ikke venter på, at andre gør det for os.

Så lad os bruge kræfterne på at lægge et fælles pres. For det er på Christiansborg, lovgivningen skal ændres, hvis vi for alvor vil en grønnere fremtid – uden at ofre lokalsamfund som Herslev på vejen.

Og helt ærligt, hvis vi som land skal brilliere i den grønne omstilling, så handler det da om, at lovgivningen ikke skal spænde ben for, at erhvervslivet og det offentlige går forrest. Det må vi arbejde for.

Jeg tror på, at det kan lykkes med ordentlighed, gennemsigtighed og ansvarlighed. For Fredericia kan godt – også uden beskidte tricks.

Låge 24: LUXX: Hvor julen lander med ro, nærvær og unika

Låge 24: LUXX: Hvor julen lander med ro, nærvær og unika

0
December i Middelfart har haft mange stemninger. Travle butikker, fulde poser, ønskelister, der skulle nås. Og så er der de steder, hvor tempoet sænker...
81-årig omkommet i brand

81-årig omkommet i brand