5.9 C
Copenhagen
søndag 21. december 2025

Agon Mucolli på månedens hold i Superligaen

0
Agon Mucolli på månedens hold i Superligaen

SPORT. FC Fredericia har fået sit navn skrevet ind på det fornemme månedens hold i Superligaen for juli og august. Det er TV 2 Sports fodboldekspert Morten Bruun, der har sat holdet, og blandt profiler som Franculino, Rasmus Falk og Mohammed Elyounoussi finder man også Agon Mucolli.

For den 25-årige offensivspiller er anerkendelsen endnu et bevis på, at han for alvor har slået sit navn fast i dansk topfodbold. Morten Bruun lægger ikke skjul på, at Mucolli har imponeret ham. »Den lille dribler leverede det ene kongeindhop efter det andet, indtil FCF-træner Michael Hansen ganske enkelt måtte bringe ham fra start. Hvis han ikke havde gjort det, havde jeg meldt ham til de sociale myndigheder,« skriver han med et glimt i øjet.

Mucolli har siden sommerens start markeret sig med fart, teknik og offensiv flair, og hans præstationer har ikke kun været til glæde for Fredericia-fansene. De har også været så markante, at han nu figurerer side om side med spillere fra FC København, AGF, OB og FC Midtjylland.

At han har kæmpet sig ind i startopstillingen, er et resultat af en række stærke indhop, hvor han har været i stand til at ændre kampbilledet. Netop den evne til at skabe uro, sætte fart i spillet og levere afgørende aktioner gør, at han nu belønnes med en plads på månedens hold.

For FC Fredericia er det et skulderklap i en sæson, hvor klubben på ny arbejder for at sætte sit præg på landets bedste række, og hvor Mucolli ligner en spiller, der kan blive helt afgørende i de kommende måneder.

Open by Night trak folk i gaderne: »Over al forventning«

0
Open by Night trak folk i gaderne: »Over al forventning«

FREDERICIA. Der var liv og glade dage i Fredericia, da Open by Night fredag aften fyldte byens gader med musik, aktiviteter og mennesker. For detail- og eventkoordinator hos Business Fredericia, Lotte Fenneberg, blev det en oplevelse, der oversteg alle forventninger.

»Faktisk var det over al forventning. Det var godt vejr, og det var lunt, og der var ikke særlig meget vind. Det var lidt sjovt, det du skrev med drikkeblusen, for det var bare sådan noget, hvor folk havde taget en ekstra bluse på, og så gik de bare rundt og hyggede sig. Der var folk i alle gader. Jeg var hele vejen rundt, og der var folk i Løvestræde, i Gothersgade, i Danmarksgade, nede ved Street Food og i Gothersgade Syd,« fortæller hun.

Stemningen holdt sig til langt ud på aftenen. »De var der til sent, så det var så godt,« siger hun.

Butikkerne havde selv lagt kræfter i at skabe aktiviteter i gaderne, og det kunne mærkes. »Det første er, at butikkerne faktisk syntes, at alt det aktivitet, som de selv havde været med til at skabe i gaderne, det var de rigtig glade for, for det kunne de jo også selv mærke. Kunderne var i god stemning, og de blev også selv holdt oppe efter en lang arbejdsdag af alt den dejlige musik. Der var den der ginvogn, og kunderne var meget glade. Alle kunder sagde bare, at der sker meget her i byen i aften. Så alle de små aktiviteter var rigtig, rigtig fine,« siger Lotte Fenneberg.

For hende er det tydeligt, at vejret spiller en stor rolle i, hvordan aftenen forløber. »Det er jo altid vejret, der spiller en kæmpe faktor. Sådan er det jo med udendørsaktiviteter. Så det er jo bare dejligt, at det blev sådan her,« siger hun og ser allerede frem mod næste weekend. »Nu krydser vi fingre for, at det også bliver godt i næste weekend. Der lurer lidt regnvejr, men det er ikke sådan noget tungt regnvejr.«

Med et solrigt smil og folk i gaderne hele aftenen blev Open by Night denne gang præcis det, arrangørerne og butikkerne havde håbet på.

»Jeg er virkelig glad for, at vi fik vist, at vi kan skabe så meget liv i centrum, når vi står sammen. Det giver en masse energi både til butikkerne og til byen,« siger Lotte Fenneberg, detail- og eventkoordinator hos Business Fredericia.

Ole Steen Hansen: Jeg deltog som frivillig borger ved Stafet for Livet

0
Ole Steen Hansen: Jeg deltog som frivillig borger ved Stafet for Livet

POLITIK. Debatten om Socialdemokratiets synlige tilstedeværelse ved Stafet for Livet i Fredericia har affødt mange kommentarer fra både politikere og borgere. En af dem, der selv var midt i begivenhederne, er byrådsmedlem Ole Steen Hansen fra Socialdemokratiet. Han stod som konferencier under dele af stafetten, men understreger, at hans rolle ikke havde noget med partipolitik at gøre.

»Jeg er bare frivillig borger i Fredericia, der har deltaget. Jeg er jo frivillig i mange, mange forskellige ting og sager. Jeg er bare frivillig,« siger han.

Flere har peget på, at Socialdemokratiet fyldte meget ved årets stafet, men den kritik tager han ikke på sig. »Jeg tror altid, at borgmesteren bliver spurgt om at holde tale. Jeg tror også, at hvis det bliver en anden borgmester næste gang, så vil borgmesteren stadig tage det,« siger han.

Han fremhæver, at muligheden for at stille op ikke var forbeholdt ét parti. »Jeg tror, at alle partier er blevet tilbudt at være med, eller i hvert fald flere partier, der skulle med, og de har forsøgt at stille hold. Jeg har ingen mening om det, for jeg har bare deltaget som borger og har haft en rigtig god weekend sammen med mange, mange andre frivillige, som jo laver et meget større arbejde end mig,« siger Ole Steen Hansen.

Kritikken har især handlet om, hvorvidt Socialdemokratiet med deres telt og materialer havde sat en valgbod op midt i et velgørenhedsarrangement. Det afviser han. »Nej, de har ikke stillet op med en valgbod. De har stillet op med en bod ligesom alle andre foreninger, der gør opmærksom på sig selv. Og det kunne alle gøre. Jeg har ikke nogen holdning til det, for jeg har ikke været en del af det socialdemokratiske hold. Jeg har tilknytning til det åbne hold. Så jeg har bare gjort, som jeg plejer. Jeg så godt, de var der, men jeg ved, der var andre partier også, de kunne bare ikke stille op. Jeg tror, alle partier måtte være med. Og alle borgmestre må holde en tale. Men jeg har ikke nogen holdning til det, jeg er bare frivillig,« siger han.

Dermed afviser Ole Steen Hansen, at hans rolle som konferencier havde noget som helst med partipolitik at gøre. Han fastholder, at han deltog som frivillig borger i Fredericia og ser sin indsats som en del af det store fællesskab af frivillige, der hvert år får stafetten til at fungere.

Læs også

Lucas Jensen debuterede i blåt: Glad for at være i gang i Middelfart

0
Lucas Jensen debuterede i blåt: Glad for at være i gang i Middelfart

SPORT. Middelfart Boldklub kom søndag tilbage fra 0-2 mod Lyngby og sikrede sig et point i en dramatisk kamp, der endte 2-2. Blandt de spillere, der satte sit første aftryk på holdet, var klubbens nye mand Lucas Jensen, som blot få dage efter sin underskrift fik debut på hjemmebanen.

»Jeg er glad for, at vi kom tilbage i kampen og fik et point med. Fedt at få min debut,« siger Lucas Jensen, der torsdag skrev under med Middelfart og nu allerede har fået sine første minutter på grønsværen.

Han beskriver oplevelsen som intens og lærerig. »Det var super. Det er jo gået lidt stærkt med at skrive under her i torsdags og have kunnet træne et par gange med holdet. Så det var super fedt at komme i gang og få lov at komme ind og få et par minutter her på hjemmebanen,« fortæller han.

Modtagelsen i klubben har været positiv. »Det har været super positivt. Fedt at møde alle nye holdkammerater og rigtig godt indtryk af alle folk på holdet og omkring holdet og i klubben. Jeg glæder mig bare til at få nogle flere minutter og komme i gang med at bidrage til, at vi kan få nogle point på kontoen,« siger Lucas Jensen.

Han kommer til Middelfart efter fire sæsoner i Vendsyssel, hvor han senest spillede. »Jeg havde kontraktudløb her i sommer og har egentlig holdt mig i gang og ventet på, hvilken mulighed der skulle byde sig for mig og min familie. Vi endte med at lave en aftale her, og det er jeg rigtig glad for. Jeg har stadig lige nogle uger til, at jeg rammer topformen, da jeg ikke har trænet med et hold de sidste måneder. Derfor er det godt for mig at få en masse træninger med holdet nu og komme helt op i omdrejningerne. Men det er fedt at være med i et hold igen,« siger han.

Kontrakten løber et år, og målsætningen er klar. »Vi har lavet en aftale på et år, så lige nu har jeg fokus på at gøre alt, hvad jeg kan for at hjælpe holdet og klubben med at blive i rækken. Det er der mit første fokus ligger. Så må vi se derfra,« siger han.

Selve kampen mod Lyngby var en blandet oplevelse. »Man kan sige, at det var lidt en kamp delt i to for vores vedkommende. Første halvleg er vi nok egentlig heldige med kun at være bagud 2-0. Lyngby er bedre end os på stort set alle parametre. Vi får så sat en god anden halvleg sammen og lige så stille ædt os tilbage i opgøret. Vi straffer nogle fejl hos dem og laver to mål. Og jeg har jo faktisk muligheden for at score til 3-2 i slutningen. Så stærk moral af hele holdet at komme tilbage i en kamp, hvor man efter første halvleg var langt væk fra point,« siger Lucas Jensen.

Han fortæller, at pausen blev vendepunktet. »De fleste var enige om, at det ikke var det niveau, der skulle lægges for dagen, hvis man skulle have point mod et dygtigt hold som Lyngby. Der blev justeret nogle ting, og så kunne man se, at vi lige så stille kom bedre og bedre med i anden halvleg og blev mere modige både med og uden bolden. Det resulterede i, at vi rakte ud efter pointet og med lidt held kunne have taget et ekstra,« siger han.

For Lucas Jensen handler det om ikke at give modstanderen for meget respekt. »Mange af de kampe vi spiller, er vi ikke favoritter, men vi skal heller ikke have for stor respekt for de modstandere, vi møder. Selvom Lyngby er et godt hold, så viser det, at når vi smider respekten, kan vi godt udfordre de fleste hold i rækken. Det handler om ikke at give modstanderen for meget respekt, og det synes jeg, vi lykkes med i anden halvleg,« siger han.

Udligningen til 2-2 var en forløsning. »Det var fedt. Jeg stod lige foran og prøvede at få scoret til 2-2, men der ændrede spillet sig lidt. Men det var fedt, at vi fik scoret i en kamp, hvor vi egentlig var langt væk fra pointet. Det er ærgerligt, at vi ikke kunne tage alle tre point,« siger han.

Stemningen på stadion spillede også en rolle. »Det er super fedt. Vi vil jo gerne have så mange som muligt ud at heppe. Det var dejligt at se, at der var en masse mennesker på stadion. En dejlig dag,« siger han.

Kampen giver ifølge Lucas Jensen et klart billede af Middelfarts niveau. »Vi skal tro på os selv, og vi skal tro på, at vi kan slå alle de hold, vi møder i den her række. Og så skal vi blive ved med at arbejde stenhårdt for at få den første sejr i hus. For vi har brug for tre point, og det skal vi blive ved med at jagte både i kampene og til træning,« siger han.

Personligt står han tilbage med blandede følelser efter sin debut. »Jeg er tilfreds med, at vi får et point med fra en kamp, hvor vi i lang tid var langt væk fra pointet. Men jeg står også med en sult efter at få en sejr,« siger Lucas Jensen.

Middelfart rejste sig mod Lyngby: Jonas Villemoes blev kampens spiller efter flot comeback

0
Middelfart rejste sig mod Lyngby: Jonas Villemoes blev kampens spiller efter flot comeback

SPORT. Middelfart Boldklub viste søndag, at de kan bide skeer med topholdene i 1. division. På hjemmebane kom de bagud 0-2 mod Lyngby, men i anden halvleg rejste holdet sig og sikrede et stærkt 2-2 resultat.

Jonas Villemoes, der blev kåret til kampens spiller, oplevede kampen som to helt forskellige halvlege. »Det var egentlig lidt to kampe i én kamp. En skidt første halvleg fra vores side, men så i anden halvleg får vi det vendt, får scoret to mål og får en uafgjort. Vi var faktisk tæt på at kunne lave det tredje mål også. Så to forskellige halvlege, men godt vi kan få det vendt,« siger han.

Første halvleg blev præget af usikkerhed og et Lyngby-hold, der satte dagsordenen. »Vi var måske ikke hele vejen klar, og de spillede godt. De ramte den godt, og vi haltede lidt efter hele vejen rundt. Så ja, vi var måske ikke helt klar til, hvad der kom,« siger Villemoes.

I pausen blev der talt med store bogstaver. »Vi fik en lille røffel i halvlegen og blev enige om, at vi ville gå ud og give det en ny chance. Vi vidste bare, at der skulle et mål til, og så skulle vi nok gå efter det derfra,« forklarer han.

Det, der blev sagt i omklædningsrummet, satte tonen for resten af kampen. »At det ikke var godt nok, det vi havde gang i. Vi vidste godt, at der skulle lægges på i procenter hele vejen rundt, både med bolden og uden bolden. Vi haltede lidt efter dem hele vejen rundt, og det blev vi enige om at gå ud og give chancen. For det hjalp ikke noget at sidde for langt fra i duellerne og smide bolden væk hele tiden,« siger han.

Holdet fik en god start på anden halvleg, og det blev vendepunktet. »Vi får en fin start, og så begynder vi egentlig at spille vores eget spil. Da vi får lavet det første mål, bliver de faktisk lidt nervøse, og vi kan presse på. Men primært er det, at vi selv får lov til at spille vores eget spil,« siger Villemoes.

Udligningen gav et løft på alle fronter. »Det var virkelig, virkelig dejligt. En fed anden halvleg, hvor vi jagter efter først at få et mål, og så det andet. Da det andet mål kommer, er der en god stemning, og vi har egentlig tro på, at vi kan gå op og lave et til. Vi var tæt på at score endnu et mål. Så vi fik vendt kampen, og vi kunne godt mærke, at vi kunne være med,« siger han.

Han peger på, at holdets spil både med og uden bold lykkedes langt bedre efter pausen. »Vi var tættere i deres pres. De fik ikke lov til bare at spille den rundt. Og så fik vi også sat spillet med bolden, og vi fik gang i vores eget spil,« siger han.

Stemningen på stadion blev også en faktor i comebacket. »Man kunne godt mærke i første halvleg, at det var en lidt trykket stemning, både på banen og udenfor. Men da vi får scoret det første mål, kan man godt mærke, at stemningen vender. Alle, både os spillere og publikum, fik pludselig troen på, at vi kunne klare det. Og det lykkedes selvfølgelig,« siger han.

Villemoes mener, at kampen beviste Middelfarts styrke. »Det viser igen, at vi kan spille med alle hold. Der er ikke nogen, der kan straffe os eller noget. Hvis vi rammer vores eget niveau og følger vores egen plan, så kan vi være med mod alle,« siger han.

Resultatet giver optimisme frem mod de kommende kampe, selvom sejren stadig lader vente på sig. »Det viser, at vi kan være med mod alle hold. Lyngby er et nedrykkerhold fra Superligaen, så hvis vi kan være med mod dem, kan vi være med mod alle. Men vi savner efterhånden den sejr, der gerne snart skulle komme. Det er flot, at vi kan være med på det her niveau, men vi vil gerne mere. Jeg er sikker på, at sejren nok skal komme, hvis vi fortsætter,« siger han.

For Jonas Villemoes blev kampen en særlig oplevelse på det personlige plan. »Det er lidt både stolthed og lettelse. Jeg startede ude af kampen, men kom ind og var med til at vende det, og det var jeg selvfølgelig glad for, at jeg kunne hjælpe holdet på den måde. Primært er det stolthed over, at vi fik det vendt og spillede en langt bedre anden halvleg,« siger han og tilføjer med et smil: »Og ja, jeg blev også kampens spiller, så det kan vi jo også godt tage med.«

Cecilie Roed Schultz: Socialdemokratiets pavillon ved Stafet for Livet var dårlig stil

0
Cecilie Roed Schultz: Socialdemokratiets pavillon ved Stafet for Livet var dårlig stil

POLITIK. Debatten om Socialdemokratiets rolle ved Stafet for Livet i Fredericia fortsætter med at vokse. Nu melder også Enhedslisten sig ind i rækken af kritikere. Byrådsmedlem Cecilie Roed Schultz sætter spørgsmålstegn ved Socialdemokratiets forklaring og kalder partiets fremgangsmåde »mega dårlig stil«.

Hun hæfter sig især ved, at Socialdemokratiets Anette Hyre Jensen har udtalt, at alle partier skulle være inviteret til at deltage med en pavillon. »Det jeg først og fremmest studsede over, var at læse interviewet med Anette, hvor hun siger, at alle partier var inviteret til at deltage med en bod. Det er derfor, jeg afbrød mig selv i at læse artiklen, fordi jeg har siddet og tjekket min mail. Jeg har ikke fået nogen invitation til noget. Så er den i hvert fald blevet væk,« siger Cecilie Roed Schultz.

Hun understreger, at hun ganske vist har fået en anden invitation fra Kræftens Bekæmpelse. »Jeg har fået en invitation til et kaffemøde omkring senfølger og omkring kræft. Den deltog jeg i og svarede på med det samme. Så den invitation har vi fået og sagt ja til, og vi har deltaget i det arrangement. Men jeg har ikke fået andre mails fra dem. Jeg har ikke fået noget fra Stafetten,« siger hun.

Det får hende til at tvivle på, om Socialdemokratiets udlægning holder vand. »Så det undrer mig rigtig meget. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har jeg også snakket med, og de kendte heller ikke noget til nogen invitation. Så jeg tænker, at det nok ikke kun er mig. Jeg leder ellers rimelig tit også i min uønsket indbakke og spam, fordi nogle gange kommer der faktisk nogle vigtige ting, man helst ikke vil misse, som ender deri. Så jeg er lidt overrasket over, hvis jeg har misset sådan en invitation. Jeg blev faktisk helt flov på vegne af mit parti, fordi så havde det været mit ansvar at sørge for, at vi kunne have gjort et eller andet.«

For hende står det klart, at Socialdemokratiets telt fremstod som en valgbod midt i et velgørenhedsarrangement. »Jeg synes, man skal passe rigtig meget på med den slags, og det er egentlig for mig ikke så vigtigt, om det overtræder nogle direkte regler. Jeg synes bare generelt, det er dårlig stil at overtage andres arrangementer med partilogoer. Og jeg kan forstå, at der ikke kun var partilogoer, men også deciderede valgplakater. Det synes jeg er mega dårlig stil. Jeg er ikke klar over, om det strider imod nogle generelle regler, men jeg ville aldrig selv dukke op til andre menneskers arrangement og på den måde overtage det.«

Hun bemærker også, at Socialdemokratiets tilstedeværelse var omfattende. Borgmester Christian Bro holdt afslutningstalen, og en socialdemokratisk konferencier ledte stafetten. Men for Cecilie Roed Schultz er det vigtigste, at man undgår rolleforvirring. »Man skal jo også have lov at passe sit arbejde. Jeg ved, at mine arbejdspladser er opmærksomme på, at jeg ikke bliver sendt ud i roller, hvor man kan være i tvivl om, hvilken kasket jeg lige har på i de her måneder. Ingen må være i tvivl om, hvem man repræsenterer, når man for eksempel passer sit arbejde. Men det er jo op til ens arbejdsgiver at vurdere sammen med en selv. For mig handler det lige så meget om at passe på mig selv. Jeg vil være rigtig ked af at blive beskyldt for at være der for at føre valgkamp i stedet for at passe mit arbejde. Så jeg går ud fra forsigtighedsprincippet selv, og det kan jeg da anbefale,« siger hun.

Cecilie Roed Schultz fortæller, at hun tidligere har deltaget i Stafet for Livet – dog altid som privatperson og aldrig med et partilogo i ryggen. »Jeg har flere gange været til stede til Stafet for Livet. Jeg var ikke i år, men jeg har været der andre år. Men som privatperson. Jeg har slet ikke overvejet at bruge det til at brande det parti, jeg er en del af. Jeg tror bare, jeg er opdraget anderledes. Jeg synes, det er på grænsen til det usmagelige. Det er mega dårlig stil, synes jeg.«

Med den melding stiller Enhedslistens byrådsmedlem sig skulder ved skulder med de øvrige partier, der mener, at Socialdemokratiet med sin pavillon og sine plakater gik for langt ved årets Stafet for Livet.

Læs også

Palle Dahl: Politik hører ingen steder hjemme ved Stafet for Livet

0
Palle Dahl: Politik hører ingen steder hjemme ved Stafet for Livet

POLITIK. Debatten om Socialdemokratiets synlige tilstedeværelse ved Stafet for Livet i Fredericia fortsætter. Denne gang er det Danmarksdemokraternes byrådsmedlem Palle Dahl, der retter en skarp kritik af partiets rolle ved arrangementet.

»Det er noget skræmmel. Fordi der må ikke gå politik i sådan en overvældende sag. Det må der ikke,« siger han.

Palle Dahl deltog selv i stafetten, hvor partiets formand Inger Støjberg holdt åbningstalen. Han understreger, at Danmarksdemokraterne på forhånd havde besluttet sig for ikke at blande politik ind i arrangementet. »Jeg var derude, fordi vores formand Inger var der jo. Og det var en helt klar indstilling. Vi skulle ikke have noget politisk propaganda derude. Så jeg kom bare og havde en bluse på, men der var intet med politik. Alt for mig er, at det er stafetten, for det er en så vigtig sag.«

Spørgsmålet om, hvorvidt det er foreneligt at dele politisk materiale ud ved et arrangement, der handler om kræft og fællesskab, afviser han fuldstændigt. »Det hører ingen steder hjemme, fordi politik og kræft er ikke noget, der har noget med hinanden at gøre.«

Han gør det samtidig klart, at han holdt sig på afstand af Socialdemokratiets pavillon. »Jeg var ikke engang ovre ved deres bod. Jeg stod og snakkede med borgmesteren, men jeg gik slet ikke over til boden, fordi jeg skulle ikke over til den, hvis de ville tage et billede. Der var fotografer ude, og jeg skulle ikke på et billede sammen med en bod, hvor det var politisk propaganda.«

For Palle Dahl var Socialdemokratiets rolle alt for dominerende. »Borgmesteren stod derude, og han var borgmester, så det er naturligt nok, at han tog imod Inger Støjberg. Men Anette Hyre stod der kun for politisk program. Hun var slet ikke ovre ved Kræftens Bekæmpelse. Hun stod hovedsageligt i Socialdemokratiets bod. Det er helt sikkert. For hun har ikke en neutral jakke på. Hun har en socialdemokratisk jakke på derovre hele tiden.«

Han sætter spørgsmålstegn ved, om hendes fokus overhovedet var kræftsagen. »Det var ikke for at sætte fokus på den forfærdelige sygdom, der hedder kræft. Når du render rundt i en rød jakke, hvor der står Socialdemokratiet på, så er det ikke Kræftens Bekæmpelse, du repræsenterer.«

Palle Dahl peger dog samtidig på, at sagen ikke må køre af sporet og blive til en ren partipolitisk konflikt. »Jeg synes, alle partier udtaler sig nu og siger, det er usmageligt. Og vi skal også passe på, at vi ikke begynder at køre en politisk sag ud af det, i stedet for at tale Socialdemokratiet ned. Jeg kan slet ikke billige det, de har gjort, men vi skal passe på, at det ikke bliver for politisk, fordi det overskygger hele sagen og udmærker Kræftens Bekæmpelse og Stafet for Livet.«

Han understreger, at de enkelte udmeldinger må stå for afsendernes egen regning. »Jeg kan kun tale for mig selv. Og borgmesteren har udtalt sig, det står for hans regning. Anette har udtalt sig, det må hun selv om. Hun har i hvert fald ikke udtalt sig på vegne af Kræftens Bekæmpelse.«

Dermed er endnu et byrådsmedlem gået ind i debatten, hvor grænsen mellem kræftsagen og valgkamp fortsat splitter de politiske aktører i Fredericia.

Læs også

Malene Søgaard-Andersen: Det er et forkert signal at sende ved Stafet for Livet

0
Malene Søgaard-Andersen: Det er et forkert signal at sende ved Stafet for Livet

POLITIK. Debatten om Socialdemokratiets tilstedeværelse ved Stafet for Livet i Fredericia får nu også en reaktion fra SF’s spidskandidat til kommunalvalget i november, Malene Søgaard-Andersen. Hun understreger, at hun ikke har alle detaljer om baggrunden for Socialdemokratiets deltagelse, men peger på, at signalet kan være uheldigt.

»Jeg ved ikke 100 procent, hvorfor de er dernede. Det synes jeg er lidt uklart. Jeg synes, det virker, som om der er nogen, der siger, at de var blevet inviteret, og de har lavet et hold. Og så er det jo så fint, at der er nogen af arrangørerne fra Stafet for Livet, der har sagt, at de gerne vil have dem til at være der. Men jeg tænker også, at vi som politikere skal være opmærksomme på, hvornår er det, vi fører valgkampe, og hvornår er det, vi formidler andre budskaber. Og det er jo en balancegang,« siger hun.

På spørgsmålet om, hvorvidt det er foreneligt at dele politisk materiale ud til et arrangement, der handler om kræftsagen og fællesskabet omkring den, svarer hun klart. »Lige umiddelbart nej. Det tænker jeg ikke, at det har noget med det at gøre. Så er det jo fordi, man har aftalt med Kræftens Bekæmpelse, at der er et eller andet særligt, man gerne vil arbejde med politisk. Og jeg har ikke sat mig ind i, hvad der er blevet talt ud. Så helt konkret kan jeg ikke udtale mig om det.«

Hun bemærker dog, hvad der konkret blev delt ud fra Socialdemokratiets telt. »Det er jo bare sådan noget som bolsjer og kuglepenne og noget med logo på, der er blevet delt ud. Så valgmateriale.«

For Malene Søgaard-Andersen er det mere princippet end de konkrete genstande, der er problematiske. »Jeg synes i og for sig, at det er et forkert signal at sende. Men jeg synes også, at det er vigtigt, at vi holder fokus på, at der er nogle store udfordringer, som vi politisk skal diskutere, hvordan vi gerne vil håndtere, i stedet for at diskutere, at der er nogle ting, som blev delt ud. Jeg synes, det er et forkert signal at sende,« siger hun.

Dermed placerer SF’s spidskandidat sig et sted mellem kritik og eftertanke. Hun afviser ikke, at politikere skal være til stede, men advarer mod at krydse grænsen til valgkamp på en dag, der burde handle om kræft, fællesskab og sammenhold.

Læs også

Christian Jørgensen: Skæg for sig og snot for sig – valgplakater hører ikke hjemme ved Stafet for Livet

0
Christian Jørgensen: Skæg for sig og snot for sig – valgplakater hører ikke hjemme ved Stafet for Livet

POLITIK. Debatten om Socialdemokratiets rolle ved Stafet for Livet i Fredericia har delt vandene. Flere byrådspolitikere har markeret sig med kritik, mens Socialdemokratiet selv fastholder, at tilstedeværelsen var naturlig og velkommen. Nu melder Liberal Alliances spidskandidat ved det kommende kommunalvalg, Christian Jørgensen, sig på banen.

For ham handler sagen ikke om, hvorvidt politikere må være til stede, men om hvordan man vælger at markere sig. »Min holdning er, at jeg synes, at det er helt fint og godt og positivt, at de politiske partier melder sig til som hold og deltager ligesom alle andre. Jeg synes, det er upassende at stille op med valgplakater og deciderede valgboder,« siger han.

Han understreger, at Stafet for Livet er et arrangement, hvor kræftsagen og fællesskabet bør være det samlende omdrejningspunkt. »Det er en dag, hvor fokus skal være på kræftens bekæmpelse. Så er der et godt gammeldags udtryk, der hedder skæg for sig og snot for sig. Det må du gerne citere mig for. Det synes jeg, Socialdemokratiet skulle have tænkt på.«

På spørgsmålet om det kan være foreneligt at dele politisk materiale ud ved en stafet, der bygger på fællesskab og mindehøjtidelighed, er han klar i mælet. »Så skal man først spørge arrangørerne, om de synes, at det er okay, at man gør det. Man skal ikke bare gøre det autonomt. Det synes jeg igen er udtryk for dårlig situationsfornemmelse.«

Samtidig anerkender han, at politikere naturligt kan have en rolle i denne type arrangementer. »Vi lever jo i et demokrati, og som udgangspunkt synes jeg da, det er godt, at politikere og politiske partier engagerer sig i civilsamfundet og frivilligheden og i arrangementer som det her. Og det er jo også naturligt, at eksempelvis en borgmester, som er byens frontperson, bliver bedt om at sige noget til sådan et arrangement.«

Men for Jørgensen går grænsen, når et politisk parti tager skridtet videre og opstiller plakater og boder. »Så er der jo noget, der hedder at have en næse for, hvad der er passende og hvad der ikke er passende. Og der synes jeg, man overskrider grænsen, når man stiller valgplakater op og en decideret valgbod,« siger han.

Han henviser også til, at plakaterne senere blev fjernet, efter at arrangørerne greb ind. »Hvis det i øvrigt er rigtigt, så viser det jo også, at Socialdemokratiet ikke har læst landkortet rigtigt eller har haft næsen ude af sporet. Det er der, hvor man må sige, at det med egen profilering går hen og overskygger den gode sag, det egentlig handler om. Og det bryder jeg mig ikke om.«

Christian Jørgensen gør klart, at han selv ville gribe sagen anderledes an, hvis Liberal Alliance skulle deltage i lignende arrangementer. »Jeg repræsenterer Liberal Alliance, og der kan sagtens komme nogle arrangementer i Fredericia. Jeg mener, der er noget ude i Madsbyparken for børnefamilier. Og der kunne vi da sagtens finde på at ringe ud til arrangørerne og spørge, om vi må for Liberal Alliance lege en bod ligesom alle mulige andre. Og om vi må stille os op og skænke kaffe og småkager ud til de voksne, og give børnene en ballon eller en vingummipose, eller et æble eller en klementin, eller hvad det nu kunne være. Men det er da noget, jeg vil spørge arrangørerne om, og jeg vil altid gøre mig tanker omkring, om det passer at profilere et politisk parti i den kontekst.«

Han mener, at det i sidste ende handler om dømmekraft. »Der er noget med dømmekraft her, som har svigtet lidt. Man kan godt lige stikke fingeren i jorden, ikke,« siger Christian Jørgensen.

Dermed slutter Liberal Alliances spidskandidat sig til rækken af kritikere, der ikke afviser politikernes tilstedeværelse, men stiller spørgsmål ved formen og balancen mellem kræftsagen og den politiske profilering.

Læs også

Susanne Eilersen: Socialdemokratiets rolle ved Stafet for Livet er fuldstændig usmagelig

0
Susanne Eilersen: Socialdemokratiets rolle ved Stafet for Livet er fuldstændig usmagelig

POLITIK. Debatten om Socialdemokratiets synlige tilstedeværelse ved Stafet for Livet i Fredericia tager til i styrke. Nu melder Dansk Folkepartis byrådsmedlem og 2. viceborgmester i Fredericia, Susanne Eilersen, sig i rækken af kritikere.

»Det er da fuldstændig usmageligt, det der er sket der,« siger hun og stiller spørgsmålstegn ved, om Socialdemokratiet har sit eget sæt spilleregler for, hvordan valgkamp føres i Fredericia. »Alle vi andre partier har et andet. Og når man blander kasketter her, fordi man er formand for en organisation som Kræftens Bekæmpelse, så har man jo ikke udvidet beføjelser til at drage sit politiske aktiv ind i det. Det er jeg godt nok rystet over.«

Hun reagerer især på, at Anette Hyre Jensen, formand for Kræftens Bekæmpelse i Fredericia og samtidig byrådsmedlem for Socialdemokratiet, har sagt, at alle partier var inviteret. »Det kan jeg klart afkræfte. Alle partier er inviteret til at stille et løbehold. Det er noget andet. Det er for at hjælpe Kræftens Bekæmpelse. Men folk har i hvert fald ikke fået nogen invitation til at komme ned og opstille en valgbolig nede ved Kræftens Bekæmpelse. Nej, det er vi bestemt ikke,« siger Susanne Eilersen.

Hun går skridtet videre og beskylder formanden for at tale usandt. »Så der taler formanden usandt. Vi er inviteret til at kunne lave et løbehold, det er vi inviteret til. Men vi er ikke inviteret til at komme og lave en valgbod. Det er langt fra det samme som at lave en valgbod op til et kommunalvalg.«

Hun peger også på timingen. »Jeg har ikke set, at Socialdemokratiet har stået med en valgbod dernede de sidste tre år, hvor der ikke har været valg.«

For Eilersen handler det om troværdighed og roller. »Jeg synes, at man skal holde sig for god til det, når man er formand. At man selv er politisk aktiv, og at man også stiller op som nummer to på Socialdemokratiets liste, og så blander de kasketter, det synes jeg er fuldstændig uhørt.«

Hun understreger, at det er naturligt nok, at Inger Støjberg som gæstetaler holdt åbningstalen, men ellers har ingen andre partier været inviteret til at tage den slags roller. »Dansk Folkeparti er i hvert fald ikke inviteret til andet end at kunne stille et løbehold,« siger hun.

Eilersen mener, at Kræftens Bekæmpelse nu bør overveje, hvilken formand de ønsker i spidsen. »Kræftens Bekæmpelse skal overveje, om det er en formand, de vil have, der er så politisk aktiv i forhold til det, som sagen drejer sig om. At man ikke kan skille de to ting ad, så kan man jo stille sig det spørgsmål, om Kræftens Bekæmpelse vil være repræsenteret under det, for de bliver jo taget som gidsler i en politisk dagsorden her, og det er jo fuldstændig uhørt,« siger Susanne Eilersen.

Dermed føjer Dansk Folkepartis viceborgmester endnu et kritisk perspektiv til diskussionen om, hvorvidt Stafet for Livet i Fredericia er blevet brugt som politisk platform.

Læs også

Låge 21: Green Closet: December med plads til at vælge

Låge 21: Green Closet: December med plads til at vælge

0
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og luften er fyldt med duften af gløgg, kaffe...
Mand idømt 7 års fængsel for overgreb

Mand idømt 7 års fængsel for overgreb