En mini ferie i Aabenraa med en tur i gågaden viste et stærkt handelsliv, selv en mandag formiddag, med flere legetøjsforretninger, tøjbutikker, taskebutikker og meget andet af det, vi ikke har mere af i Fredericia. Hvorfor er de bedre, end vi er i Fredericia, var min første tanke. Svaret kommer af sig selv, når man ser på, hvordan de satser på byens udvikling og hvordan Fredericia fortsat sover tornerosesøvn, med et politisk system, der stopper alt fremskridt.

Aabenraa står stærkere som handelsby end Fredericia lige nu, fordi de i en årrække ret målrettet har arbejdet strategisk med bymidten, detailhandlen og samarbejdet mellem kommune, erhvervsliv og grundejere. Det betyder flere aktive specialbutikker, et mere samlet gågadeforløb og en klarere fortælling om byen som “hyggelig købstad”, hvor shopping, kultur og oplevelser hænger sammen i Aabenraa.​

Aabenraa har en tydelig fælles strategi for bymidten (”Fremtidens Aabenraa”) med fokus på handel, byrum, kultur og uddannelse tæt på centrum, og planen er fulgt op af konkrete projekter og investeringer. Byen arbejder aktivt med data, blandt andet kundetællere i gågaden, så indsatsen for detailhandlen kan justeres efter fakta om fodgængertrafik og effekten af events.​ Der er også en stærk organisering omkring handelslivet via bl.a. Aabenraa City og en byledelse under Business Aabenraa, som har til opgave at sikre, at der er liv både i og efter butikkernes åbningstid. Aabenraa profilerer sig offensivt som “Danmarks hyggeligste købstad” med Danmarks længste sammenhængende gågade og et bredt udbud af specialbutikker, events og oplevelser, som gør det attraktivt at køre dertil – også mandag formiddag.​

Fredericia halter i dag med et stort antal tomme butikslokaler i midtbyen og gågaderne, flere lejemål forventes at blive ledige, hvilket naturligt tømmer gaden for flow, impulskøb og variation. Ejendomsmæssigt er der mange mindre, opsplittede lejemål og en del ældre lokaler, som kan være sværere at udleje til moderne konceptbutikker, der efterspørger større, fleksible arealer.​ Samtidig har der været behov for en omfattende ny midtbyplan for overhovedet at få vendt den negative udvikling, hvilket viser, at strategien for bymidten har haltet bagefter i en årrække. Fredericia har også stærk konkurrence fra større handelscentre i Trekantområdet, hvor især Kolding og Vejle suger både kædebutikker og kunder til sig, og det rammer en bymidte, der i forvejen står svagere på specialbutikker og oplevelser.​

Strukturelle forskelle på byerne? Aabenraa scorer højt på et indeks over mellemstore handelsbyer (15.000–25.000 indbyggere), hvor byen topper, når det gælder antallet af erhvervsenheder og dermed bredden i handels- og erhvervslivet. Byens historiske købstadssnit med en meget sammenhængende gågade og korte afstande mellem parkering, detailhandel og havnemiljø giver et kompakt, intimt og “shoppende” byliv, som opleves tydeligt – selv på en hverdag.​

Fredericia er fysisk mere opdelt med vold, havn, kaserneområder og en midtby, der i højere grad har været præget af omdannelse og flytning af funktioner, fx handel, kontor og offentlige institutioner. Når dagligvarebutikker, store kæder og offentlige arbejdspladser flytter ud eller omstruktureres, forsvinder de daglige “naturlige” ærinder, som ellers er med til at holde folk i gågaden.​

Hvad der skal til i Fredericia?

• En skarp og langsigtet midtbystrategi, hvor detailhandel, kultur, fritidsliv og byrum tænkes som ét samlet projekt – med klare prioriteringer og finansiering.​
• En stærk byledelse/”cityforening” med reelt mandat, midler og samarbejde mellem kommune, grundejere, detailhandel, restaurationer og kulturaktører.​
• Aktiv omdannelse af tomme butikker til midlertidige og permanente aktiviteter: kultur, foreningsliv, iværksætteri, sundhed og fællesskaber, så der er lys i vinduerne.​
• Færre, men bedre handelsstrøg med fokus på at “tætne” de bedste gader, så kunderne oplever sammenhængende miljøer og ikke huller af mørke facader.​

Kort sammenligning

Med planlægningsbriller er Aabenraa ikke “naturligt bedre”, men de har været tidligere ude, mere konsekvente og mere fælles om at bruge bymidten som projekt – der er i princippet ikke noget af det, der ikke også kan lade sig gøre i Fredericia, hvis vilje, organisering og prioritering følger med.​