-0.1 C
Copenhagen
onsdag 24. december 2025

Bæredygtig Ledelse er vejen frem

0
Bæredygtig Ledelse er vejen frem

Klimafolkemødet i Middelfart er netop gennemført. Danske Digitale Medier var naturligvis igen med og fik mange gode samtaler og interviews med både deltagerne i boderne, blandt politikerne og øvrige deltagere. Flere af dem kan du allerede nu se og læse i vores netaviser, andre er undervejs. Og når vi taler om, skriver om og udøver God Ledelse, så er Bæredygtig ledelse den nye sort og den eneste vej frem, hvis planeten Jorden skal overleve. Bæredygtig Ledelse er derfor også en vigtig gren og særlig disciplin inden for God Ledelse. Hvad Bæredygtig Ledelse er, kan og bør indeholde, det handler denne artikel om.

Indledning

God Ledelse er også Bæredygtig Ledelse. Det håber jeg også, at de hidtidige artikler om ledelse i artikelserien om ”Kunsten at lede” er udtryk for og bærer præg af. At beskæftige sig med Bæredygtig Ledelse sætter os i stand til at rette et helt særligt blik og fokus på ledelsesbegrebet. Det gør os i stand til at lytte ind til, fornemme og afbalancere mange af de forskellige ledelsesbegreber med hinanden, så vi netop når frem til en helhedsorienteret/holistisk tilgang til ledelse, både i tanke og handling.

Siden Ruslands invasion af Ukraine, først i 2014 og siden det omfattende angreb i 2022, så er klimadebatten – specielt i medierne og blandt mange politikere – i stadig stigende grad tilsidesat til fordel for dækningen af og debatten om netop Ruslands invasion af Ukraine og de mange ulykkelige konsekvenser for begge landes befolkninger.

Men sådan behøver det ikke at være. Og slet ikke, når vi taler om Bæredygtig ledelse.

Klimadebatten og dens mange varianter, som vi også og stadig står midt i, er her et vigtigt delelement i det samlede billede af, hvad Bæredygtig Ledelse skal kunne håndtere, og hvad det så indebærer for den måde, vi driver ledelse på.

Hvor jeg om God Ledelse både taler om ledelse af andre og ledelse af en selv, så bør Bæredygtig Ledelse gøre det samme. Variationen af temaerne ved dette års mange boder på Klimafolkemødet i Middelfart afspejlede netop denne dualitet mellem ledelsen af andre og ledelsen af en selv, dog stadig med en overvægt på det første (ledelsen af andre).

Bæredygtig ledelse

Bæredygtig Ledelse handler om den måde vi leder virksomheder, organisationer og os selv på. Bæredygtig ledelse knytter sig til FN´s 17 Verdensmål og de 169 afledte delmål, som forpligter alle FN´s 193 medlemslande. FN´s verdensmål er: 1) Afskaf fattigdom, 2) Stop sult, 3) Sundhed og trivsel, 4) Kvalitetsuddannelse, 5) Ligestilling mellem kønnene, 6) Rent vand og sanitet, 7) Bæredygtig energi, 8) Anstændige jobs og økonomisk vækst, 9) Industri, innovation og infrastruktur, 10) Mindre ulighed, 11) Bæredygtige byer og lokalsamfund, 12) Ansvarligt forbrug og produktion, 13) Klimaindsats, 14) Livet i havet, 15) Livet på Land, 16) Fred, retfærdighed og stærke institutioner, samt 17) Partnerskaber for handling.

Klimaindsatsen er mål nr. 13 og således blot ét af de 17 meget omfattende verdensmål. Alle fremsatte verdensmål er betydningsfulde, de er yderst komplekse, og de er indbyrdes forbundne i et utal af komplekse responsive netværk og processor. Det kræver et særdeles stærkt ledelsesparadigme, og er det her, begrebet Bæredygtig Ledelse kommer ind.

Bæredygtig Ledelse er, efter min mening, karakteriseret ved, at når vi tager Bæredygtigt Ledelse på os og leder efter det, så får det os til at rette ledelsesblikket ind på tre helt centrale temaer for God ledelse: Formålet med og Fundamentet for God Ledelse, Helhedsledelse og Sammenhængskraften, samt selve Visionsprocessen.

Formålet og Fundamentet

Formålet og fundamentet for at lede bæredygtigt må være en mission om at have et meningsfuldt liv hver eneste dag, både for en selv og andre. Et liv hvor det sidste giver næring og inspiration til det første, for ellers giver det hele ikke mening. Formålet og fundamentet for Bæredygtig Ledelse er også at give en bedre verden videre til vore efterkommere, børn og børnebørn, de kommende generationer.

Lige nu er vi desværre forsat på vej i den modsatte og forkerte retning. Nyhedsmedierne er fyldt med uendelige strømme af meningsløsheder, der er gift for menneskers håb om et meningsfuldt liv – et narkotikum for mistrivsel, elendighed og menneskehedens endeligt på den lange bane. Såkaldte kriser, kaos og krige vælder ind over os, og kriser, kaos og krige er blevet næringsveje for mange aktører, der vækster og egentlig kun giver mening, når der er kriser, kaos og krig.

For at holde os på ret kurs på denne mission har vores ledere, lokalt og globalt, to helt særlige fælles ansvar og opgaver, der er knyttet til FN´s Verdensmål 17 og 16. FN´s Verdensmål nr. 17: ”Partnerskaber for handling” handler om at styrke nord-syd og syd-syd-samarbejde, fremme international handel og støtte øget eksport til udviklingslandene, og FN`s Verdensmål 16: ”Fred, retfærdighed og stærke institutioner” handler om at støtte fredelige og inkluderede samfund, give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer.

Opnåelsen af disse to mål er forudsætningen for, at vi kommer i mål med de andre 15 verdensmål.

Helhedsledelse og Sammenhængskraften

At tænke i helheder, i netværk og i komplekse responsive og dynamiske processor er det andet centrale tema for Bæredygtig Ledelse. Der er i dag flere forskellige bundlinjer, som vi bliver nødt til at tage hensyn til. Ikke kun den økonomiske, den klimatiske og den miljømæssige. Nej alle 17 Verdensmål bør have hver sin bundlinje, der alle samles i en harmonisk og holistisk buket, der folder sig ud som en sammenhængende løsning på vores mission og vision. Hvert eneste verdensmål er som unikke instrumenter i et orkester afgørende for den fuldendte symfoni – det bæredygtige verdenssamfund.

Visionsprocessen om et bæredygtigt verdenssamfund

Krumtappen og omdrejningspunktet for udviklingen af det bæredygtige verdenssamfund kan være den visionsprocesmodel, som jeg tidligere har skrevet om (se ”Visionsbogen – Derfor er visioner vigtige”).

Afrunding

Men det er ikke nok at skrive om det – DER SKAL HANDLES. Og netop det fokus – AT HANDLE – havde Klimafolkemødet i Middelfart i år sat øverst på dagsordenen, og det er godt.

Vi må kræve af vores ledere: politikere, virksomhedsledere, NGO’er, organisationsledere, foreningsledere, ja også os selv, at de og vi for alvor begynder at indtænke Bæredygtig Ledelse og Væredygtig Ledelse ind i den daglige ledelse og styring af vores liv for at komme tættere på det og de meningsfulde liv, som vi ønsker os.

Christian Jørgensen: Fredericia skal i erhvervslivets Superliga

0
Christian Jørgensen: Fredericia skal i erhvervslivets Superliga

POLITIK. Fredericia er rykket fra en 49. plads til en 20. plads i Dansk Industris måling af kommunernes erhvervsvenlighed. For Liberal Alliances spidskandidat, Christian Jørgensen, er det en sejr, der skyldes et langt og sejt træk – og samtidig et signal om, at byen nu for alvor kan brande sig som en stærk erhvervskommune.

»Jeg tænker, at det er særdeles positivt. Vi kan takke Business Fredericia, både deres direktør og deres medarbejdere, og deres bestyrelse, som har lavet et langt, sejt og solidt træk her med bred opbakning fra det lokale erhvervsliv. Nu har det båret frugt. Jeg synes, det er en vigtig del af Fredericias branding. Vi er og vil være en stærk erhvervskommune, og der skal vi ikke ligge og cykle rundt på de der sekundære placeringer,« siger han.

Byggesagsbehandling som løftestang

For Christian Jørgensen er det især arbejdet med byggesagsbehandling, der har været afgørende.

»Nogle af de sten, der er ryddet af vejen denne gang, er ekspeditionstiden på byggesagsbehandling. Det skal de medarbejdere, der sidder der, også have ros for at have håndteret og fået ned på et fornuftigt niveau,« siger han.

Fredericia er rykket fra en 73. plads til en 13. plads på området. Det er et løft, som ifølge Christian Jørgensen både giver virksomhederne bedre vilkår og styrker kommunens ry.

Et bredt erhvervsimage

For Christian Jørgensen er det vigtigt, at erhvervsplaceringen ikke står alene, men indgår i et samlet billede af en kommune med stærke profiler.

»Imagemæssigt står vi rigtig stærkt lige nu på idræts- og kulturområdet. Både FHK og FC Fredericia blomstrer på højeste niveau. Fredericia Musical Theater står lige foran en stor premiere, hvor vi også får national omtale og brandingværdi. Og så er det rigtig vigtigt, at vi også kan stå på den her DI-undersøgelse, som giver os en 20. plads ud af knap 100 kommuner på erhvervsvenlighed. Det er et meget stærkt signal, fordi det viser, at vi ligger godt over hele paletten,« siger han.

Christian Jørgensen peger på, at en stærk erhvervsprofil kan understøtte bosætningen. »Det er en stor betjening også for nogle af de områder, hvor vi har det lidt svært, for eksempel vores bosætning. Jeg kunne godt tænke mig at se en væsentligt kraftigere vækst af gode skatteydere, der bosætter sig i 7000 Fredericia. Der tror jeg, at hele pakken kan være med til at understøtte det,« siger han.

Politiske beslutninger bag udviklingen

Christian Jørgensen peger på en række konkrete politiske tiltag, der har bidraget til fremgangen.

»Hvis jeg kigger på det lange seje træk, så vil jeg sige, at noget af det, jeg selv var med til at kæmpe for i sin tid, var at få gradvist udfaset dækningsafgiften – den her særskat på erhvervslivet. Det har betydet meget. Denne gang har det også spillet en stor rolle, at vi har fået nedbragt sagsbehandlingstiden. Samtidig gør Business Fredericia et fremragende arbejde for det lokale erhvervsliv, både som talerør ind i forvaltningen, når erhvervslivet har udfordringer, men også med deres store kursus- og eventudbud. Alt sammen har en positiv effekt,« siger han.

At holde fast i det kræver politisk opmærksomhed, mener Christian Jørgensen. »Det handler meget om politisk fokus og om ledelse i den pågældende afdeling. Og så handler det om et fortsat fokus fra Business Fredericia. Man må ikke hvile på laurbærrene og sige, at det var det. Det kræver vedholdende fokus og stærk daglig ledelse af gode medarbejdere,« siger han.

Samarbejdet med jobcenteret

Et andet område, hvor Fredericia har rykket sig, er samarbejdet mellem virksomheder og jobcenteret. Her er kommunen sprunget fra en 57. plads til en 19. plads.

»Det er rigtig glædeligt. Jeg tror, det hænger sammen med en længere udvikling, hvor det er lykkedes Fredericia at komme ned på landsgennemsnittet i arbejdsløshed. På grund af vores socioøkonomiske historik har vi i mange år haltet bagefter. Nu er vi på niveau. Samarbejdet har været en nødvendighed, fordi vi har haft en massiv erhvervstilvækst med nye virksomheder, blandt andet i Dry Port i Taulov, men også andre steder. Alle ved, at rekruttering af arbejdskraft er en udfordring. Så jeg tror, at man har været tvunget i armene på hinanden og har teamet op omkring det – og er lykkedes med det,« siger han.

Christian Jørgensen tilføjer: »I bund og grund vil jobcenteret gerne hjælpe folk i arbejde, og virksomhederne vil gerne have arbejdskraft. Jeg tror, man i højere grad er begyndt at respektere hinanden som samarbejdspartnere, end man måske har gjort tidligere.«

Bekymring om de unges uddannelsesvalg

Der er dog også udfordringer. Andelen af unge i Fredericia, der vælger en erhvervsuddannelse, er faldet fra 25 til 20 procent.

»Jeg er nok bekymret, ja. Det vigtigste er, at de unge tager en uddannelse. Men andelen af unge, der vælger en erhvervsrettet uddannelse, er for lav. Og det er ikke kun et lokalt problem, det er et nationalt problem. Det har det været i mange år, og der er mange forklaringer på det. Fredericia adskiller sig ikke fra de generelle tendenser,« siger han.

Christian Jørgensen mener, at løsningen ligger i branding og vedholdende indsats. »Der skal en lang og vedholdende brandingsindsats til for håndværksfagene og lærlingeuddannelserne. Det skal brandes hårdt og konsekvent, så både forældre og unge ikke ser det almindelige gymnasium som den eneste vej. Man skal vise, hvor mange penge man kan tjene, hvor godt et hverdagsliv man kan have som håndværker. Det er branding og fokus,« siger han.

Han foreslår også en tilbagevenden til nogle tidligere greb. »Da jeg gik i folkeskolen, havde vi et fag, der hed arbejdskendskab, hvor man kom ud og besøgte virksomheder og fik besøg af en fagpræsentant. Jeg tror, man skal ramme de unge helt tilbage i folkeskolen og vække interessen dér. Vi havde også træsløjd, metalsløjd og formning. Den slags kan være med til at vække interessen tidligt. Det er i høj grad en landspolitisk opgave at slå på tromme for at vende udviklingen, og det bør ske på tværs af partiskel,« siger han.

Ambitionen er klar

Spørgsmålet er, hvor Fredericia skal ligge i fremtiden. For Christian Jørgensen er svaret klart.

»Vi skal hele tiden sætte højere mål, så vi skal ind i top 10. Ligesom vi er i den bedste håndboldliga og den bedste fodboldliga, skal vi også være i Superligaen i erhvervstilfredsheden,« siger han.

Han tilføjer, at målet er realistisk. »Det er målbart. Vi er rykket langt, og vi kan rykke længere, hvis vi holder fokus,« siger han.

Læs også

Borgmester præciserer topplacering: Vi er ikke i top i Trekantområdet

0
Borgmester præciserer topplacering: Vi er ikke i top i Trekantområdet

POLITIK. Fredericia har taget et historisk spring frem i Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed. På bare ét år er kommunen rykket fra en 49. plads i 2024 til en 20. plads i 2025. Det er den største fremgang i Sydjylland og samtidig en af de bedste placeringer, Fredericia har haft i mange år.

Borgmester Christian Bro glæder sig over resultatet, men han er samtidig omhyggelig med at understrege, at man skal være præcis, når man taler om Trekantområdet. Han vil ikke have, at Fredericia tager æren for at være bedst i en sammenhæng, hvor andre kommuner ligger bedre placeret.

»Jeg er selvfølgelig rigtig stolt af placeringen. Der er flere parametre, der er årsag til det, men en af de vigtigste er virkelig, at vi har rykket på vores byggesagsbehandlingstid. Det er nok en af de største enkeltfaktorer. Jeg er glad for, at de indsatser, vi satte i gang allerede for et par år siden, da jeg selv var udvalgsformand på området, nu for alvor slår igennem i målingen,« siger han.

Målingen viser, at virksomhederne i Fredericia vurderer kommunen som nummer 13 i landet, når det gælder effektiv sagsbehandling. Sidste år lå kommunen helt nede på en 73. plads.

»Der er faktisk en statistisk forskydning her, som betyder, at de indsatser vi gjorde allerede for to år siden, først nu slår igennem. Dengang var vi i praksis tæt på i mål, men der var et efterslæb i statistikkerne. Når man ser på, hvad vi konkret har gjort, så handler det om metodeforbedringer i byggesagsafdelingen og en meget målrettet ledelsesindsats. Lederne har understøttet de dygtige medarbejdere, og det er vigtigt, for man kan ikke gennemføre forandringer ved blot at skælde ud. Man skal også anerkende medarbejdernes faglighed og kompetencer, selv når tingene går langsommere, end de burde,« siger Bro.

Ifølge borgmesteren er en central ændring, at sagerne nu håndteres i teams i stedet for at ligge hos en enkelt sagsbehandler. »Det betyder, at når der er en langtidssygemelding eller nogen skifter job, så ligger sagerne ikke bare stille. Der er altid andre, der kan tage over. Det gør en kæmpe forskel,« siger han.

Fredericia går også frem i virksomhedernes vurdering af samarbejdet med jobcenteret. Sidste år blev samarbejdet placeret som nummer 57. I år ligger kommunen på en 19. plads.

»Lige der kan jeg ikke give en entydig forklaring. Mit bud er, at det hænger sammen med vores fremskudte indsatser og en større opmærksomhed over for virksomhederne. Men uanset årsagen, så er det vigtigt, at vi holder fokus,« siger Christian Bro.

Han uddyber, at organisationens kultur er helt central for at fastholde resultaterne. »Man skal hele tiden arbejde på at gøre det så godt som muligt og helst blive ved med at gøre det bedre. Det værste, der kan ske, er, at man læner sig tilbage og hviler på laurbærrene. Det gælder alle typer organisationer, men særligt en kommune som vores, hvor vi har så stor en bevægningsflade,« siger han.

Christian Bro peger samtidig på værdien af at være mere udadvendt og møde virksomhederne på deres egen grund.

»Kommunaldirektøren og jeg har besøgt rigtig mange virksomheder, siden jeg blev borgmester. Jeg bilder mig ikke ind, at det alene er det, der rykker noget, men jeg tror på, at det gør en forskel, at vi kender virksomhedernes virkelighed og viser, at vi lytter,« siger han.

Et af de områder, hvor Fredericia har fået en særligt flot vurdering, er indsatsen for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Her er kommunen gået fra en 42. plads sidste år til en femteplads i år.

»Det er et godt spørgsmål, hvad vi har gjort anderledes. I virkeligheden tror jeg, at meget af æren tilfalder virksomhederne selv. Jeg vil være varsom med at tage æren for noget, som i høj grad er drevet af deres indsats. Sådan et resultat skal man passe på med at tage hjem på kommunens konto,« siger Christian Bro. Han understreger, at samarbejdet med det lokale erhvervsliv fortsat er helt afgørende.

Færre unge vælger erhvervsuddannelser

Målingen peger dog også på en klar udfordring. Andelen af unge i Fredericia, der vælger en erhvervsuddannelse, er faldet fra 25 til 20 procent.

»Det er et godt eksempel på, hvor vi har en udfordring. Det nytter ikke, at vi bare jubler over en 20. plads samlet set. Lige her kan man tydeligt se, at vi står med et forbedringspunkt. Jeg glæder mig over, at Unge- og Uddannelsesudvalget allerede har sat gang i en indsats gennem UU-vejledningen, så vi får mere fokus på at præge folkeskoleelever i retning af erhvervsuddannelser. Men jeg tror ikke, at det alene gør forskellen. Vi skal have et større fokus på folkeskolen generelt,« siger Bro.

Han peger på, at en fjerdedel af en årgang ikke består folkeskolens afgangsprøve. »Det er helt galt. Det bliver en af de vigtigste indsatser i de kommende år at få rettet op på det. Hvis man ikke når i mål med den eksamen, så risikerer man at blive handikappet resten af livet. Det er frygteligt at tænke på,« siger han.

Hvad betyder det for dig som borgmester, at Fredericia Kommune er den bedst placerede kommune i Trekantområdet?

»Det er vi ikke,« siger Christian Bro kontant og uddyber: »Vi er dem, der har den største fremgang, men Trekantområdet er noget andet i denne kontekst, hvor både kommuner som Vejen og Billund ligger bedre end os. Det er fordi, at DI Trekantområdet er noget andet end Trekantområdet Det giver ingen mening, at de to har samme betegnelse.«

Borgmesteren henviser til, at den første version af pressemeddelelse fejlagtigt skrev, at Fredericia var bedst placeret i Trekantområdet. »I den pressemeddelelse, der blev udsendt først, stod der, at Fredericia var bedst i Trekantområdet. Jeg var opmærksom på det, fordi jeg ved jo, hvad Trekantområdet er. Derfor blev den formulering taget ud i den endelige version, for det passer simpelthen ikke. Det kræver en byrådsbeslutning at blive medlem af Trekantområdet, og det består af Middelfart, Fredericia, Vejle, Kolding, Vejen, Billund og Haderslev. Vi skal ikke klappe os selv på skulderen for noget, vi ikke er,« siger han.

Placering eller proces

Spørgsmålet er, hvad ambitionen skal være for Fredericia de kommende år.

»Business Fredericia har en ambition om at ligge i top ti. Men for mig som borgmester, må jeg være helt ærlig og sige, at jeg er mindre optaget af placeringen på en liste. Jeg er mere optaget af, at den organisation, jeg står i spidsen for, hele tiden arbejder på at forbedre sig. Listeplaceringen må være en afledt effekt af det arbejde. En placering må aldrig blive et mål i sig selv. Det vigtigste er, at vi hele tiden stræber efter at gøre os bedre,« slutter Christian Bro.

Læs også

Business Fredericia: Rekordfremgang i DI-måling er kun begyndelsen

0
Business Fredericia: Rekordfremgang i DI-måling er kun begyndelsen

BUSINESS. Fredericia har sat sig tungt på erhvervsdagsordenen i Trekantområdet efter årets store måling fra Dansk Industri. Kommunen er sprunget hele 29 pladser frem i undersøgelsen af erhvervsvenlighed og lander nu på en 20. plads. Det er den største fremgang i Sydjylland og den bedste placering, Fredericia har haft i mange år.

For Business Fredericia er målingen et tydeligt bevis på, at et langt, sejt træk har båret frugt. Men både formand Bent Jensen og erhvervsdirektør Kristian Drejer understreger, at målet ikke er nået. Ambitionen er at komme blandt de ti bedste erhvervskommuner i Danmark. Bent Jensen lægger ikke skjul på, at han er tilfreds med resultatet. Han kalder det en milepæl for erhvervslivet i Fredericia.

»Der er sgu bingo. Det er en flot måling. Det er skidegodt. Største fremgang i mange år, som de også ser i Dansk Industri. Vi springer fra nummer 49 til nummer 20. Det er virkelig stærkt,« siger han.

Han peger især på, at springet viser, at en årrække med stilstand er afløst af fremgang. »Efter nogle år, hvor vi har stået lidt i dvale, har vi nu skabt et skifte. Det er ikke kommet af sig selv, men det er et resultat af, at vi i erhvervslivet og kommunen har fundet hinanden og arbejdet målrettet,« siger han.

Byggesager var akilleshælen

En af de største årsager til forbedringen findes i byggesagsbehandlingen. Her er Fredericia sprunget fra en 73. plads sidste år til en 13. plads i år.

Bent Jensen gør det helt konkret: »Det, der trækker, er byggesagstiderne. Håndværkerne er meget mere tilfredse end tidligere, og det er noget, vi har ventet på og talt om længe. De første år kunne det tage 50 til 100 dage, før en sag blev afgjort. Nu er der skabt en helt anden effektivitet. Det har været et godt samarbejde med kommunen, og det fortjener ros,« siger han.

Han sammenligner med en rejsebooking. »Det svarer til, at når man bestiller en ferie, så vil man have det bekræftet med det samme og ellers af sted. Når man skal have en byggetilladelse, er det det samme. Man har forberedt sig, man er klar, og så er det frustrerende, hvis der går 100 dage. Derfor betyder det alt, at tiderne nu er bragt ned,« siger Bent Jensen.

Erhvervsdirektør Kristian Drejer, Business Fredericia.

Et sejt træk med mange aktører

Erhvervsdirektør Kristian Drejer er enig i, at det er her, man kan se, at en fælles indsats har virket.

»Jeg tænker, at det er et meget glædeligt resultat, hvor jeg kan se, at den generelle erhvervstilfredshed fra virksomhedernes side er steget, og vi ligger væsentligt over landsgennemsnittet. Det er den vigtigste parameter efter min mening,« siger han.

Han understreger, at det er et resultat, som ikke kan tilskrives en enkelt aktør. »Det her har været et langt sejt træk, hvor vi har haft et stærkt fokus på at forbedre byggesagerne. Det er kommet gennem en fælles indsats både fra erhvervslivet og i tæt samarbejde med byggesagsafdelingen i kommunen. Det er glædeligt at se, at det arbejde nu afspejler sig i undersøgelsen,« siger han.

Han fremhæver også samarbejdet med både den tidligere og nuværende formand for Håndværkerforeningen og ikke mindst det tætte samspil med Jes Bøgelund i kommunens byggesagsafdeling. »Det er summen af mange ting, der gør, at vi står her nu,« siger han.

Formand for Fredericia Håndværkerforening, Jesper Bjerrisgaard. Foto: AVISEN

Der er også stor glæde hos Fredericia Håndværkerforening over denne fremgang.

»Det er et område, som vores forening har haft meget stor fokus på, og det er positivt, at de tiltag, der er gjort, har virket. Det glæder mig, at de lokale virksomheder har en god oplevelse omkring deres byggesagsbehandling, og at kommunen kan tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft,« siger Jesper Bjerrisgaard formand for Håndværkerforeningen i Fredericia.

Flere virksomheder deltager

At 94 virksomheder i Fredericia i år har deltaget i DI’s undersøgelse mod 79 sidste år, er også et vigtigt signal for Business Fredericia.

»Det gør målingen mere repræsentativ. Jo flere, der deltager, jo mere kan vi stole på, at den afspejler virkeligheden. Derfor glæder det mig meget, at vi ikke bare går frem, men at flere også har valgt at give deres mening til kende,« siger Kristian Drejer.

Fremgang på jobcenterområdet

Fredericia går også frem i virksomhedernes vurdering af samarbejdet med jobcenteret. Sidste år var placeringen nr. 57, i år er den nr. 19.

»Det er dejligt at se, at der er fremgang også på jobcenterområdet. Arbejdskraftstilgængeligheden bliver kun vigtigere i de kommende år, så det er afgørende, at vi har fokus på det område. Der er et godt potentiale her, og det skal vi fortsætte med at udvikle,« siger Kristian Drejer.

Han peger dog også på, at udfordringen med unges valg af erhvervsuddannelser fortsat er markant. Andelen er faldet til 20 procent, og det er en problemstilling, som kræver fokus.

Ambitionen om top 10

Selvom tilfredsheden er stor, er ambitionerne stadig højere. For Business Fredericia er målet at placere kommunen blandt de ti bedste i Danmark.

»Det her er en måling, vi er glade for, men vi har et overordnet mål om at blive nummer 10. Det går vi fortsat efter,« siger Kristian Drejer.

Han understreger, at flere barrierer allerede er ryddet af vejen. »Vi har fået fjernet dækningsafgiften, som tidligere var en barriere, og vi har fået byggesagstiderne ned. Jeg ser dog gerne, at man kigger nærmere på byggesagsgebyrerne. Det er et område, vi skal have mere fokus på,« siger han.

Bent Jensen deler ambitionen og kalder målingen en anledning til at hæve barren. »Vi skal glæde os over fremgangen, men vi må ikke stille os tilfredse. Fredericia kan og skal være blandt de ti bedste. Det skylder vi vores virksomheder,« siger han.

Infrastruktur som næste skridt

For Kristian Drejer er det især infrastrukturen, der bliver afgørende i de kommende år.

»Jeg tror, at erhvervsklimamæssigt er der gode muligheder for, at det bliver endnu bedre. Vi har haft meget fokus på infrastrukturen, og nu kan vi snart høste gevinsten af, at afkørsel 61 åbner. Det vil mindske mange gener for erhvervslivet ude i området, og det bliver mærkbart,« siger han.

Han peger også på, at valgåret 2025 kan få indflydelse. »Et valg vil selvfølgelig fylde meget i de kommende måneder, men på den anden side er fundamentet lagt. Vi har et erhvervsklima, der peger i den rigtige retning, og vi har sat et fælles mål. Det giver mig stor tiltro til, at vi kan fortsætte fremgangen,« siger Kristian Drejer.

Et samlet signal om fremdrift

For både formanden og direktøren i Business Fredericia er konklusionen, at 2025’s måling er et klart signal om, at byen er på rette vej. Det er et resultat af fælles indsats og dialog, og det forpligter til at fortsætte arbejdet.

»Vi er glade og stolte, men vi er slet ikke i mål. Fredericia skal blandt de ti bedste erhvervskommuner i Danmark. Det er målet, og vi har vist, at vi kan rykke hurtigt, når vi arbejder sammen. Det skal vi holde fast i,« siger Bent Jensen.

Læs også

Uro på Fredericia Banegård: To anholdt efter flere episoder

0
Uro på Fredericia Banegård: To anholdt efter flere episoder

DØGNRAPPORT. Der var uro på Fredericia Banegård onsdag og natten til torsdag, hvor Sydøstjyllands Politi måtte rykke ud to gange til episoder med truende og uroskabende personer.

Vagtchef Arno Rindal Pedersen fra Patruljecenter Syd fortæller, at den første sag fandt sted onsdag klokken 16.28. »Vi træffer en person, der var ophidset og truende i adfærd over for personale og over for øvrige passagerer. Han forstyrer den offentlige orden,« siger han.

Der er tale om en 23-årig mand med ukendt adresse. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Senere på aftenen måtte politiet igen rykke ud til banegården. Klokken 23.39 blev en person bortvist fra toget på grund af uroskabende adfærd. Togføreren afviste at tage vedkommende med videre, men personen blev ved med at skabe problemer efter bortvisningen.

»Vi kommer ned, og der sker en frihedsberøvelse af vedkommende. Klokken 01.46 får vi skabt ro på stedet dernede,« siger Arno Rindal Pedersen.

Her er der tale om en 28-årig kvinde fra Aabyhøj ved Aarhus. Hun blev anholdt, men er ikke sigtet for yderligere forhold.

Ifølge politiet var det nødvendigt at gribe ind for at sikre ro på banegården, der i forvejen er et knudepunkt med mange rejsende.

»Vi har ikke sigtet vedkommende endnu, men vi har sørget for ro. Det er det vigtigste,« understreger vagtchefen.

DI-måling: Fredericia stormer frem – Middelfart falder tilbage, Kolding står stille og Vejle går frem

0
DI-måling: Fredericia stormer frem – Middelfart falder tilbage, Kolding står stille og Vejle går frem

BUSINESS. Dansk Industri har offentliggjort den årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed, og resultaterne viser store forskelle i Trekantområdet. Fredericia går markant frem, Middelfart falder tilbage, Kolding står på stedet hvil, mens Vejle klatrer op ad listen.

Fredericia springer 29 pladser frem

Fredericia er den kommune i Trekantområdet, der klarer sig bedst i årets måling. Kommunen går hele 29 pladser frem – fra en 49. plads i 2024 til en 20. plads i 2025. Det er en af de bedste placeringer i mange år.

»Det er rigtigt positivt, at Fredericia Kommune går så meget frem i vores måling af erhvervsvenligheden blandt de danske kommuner. I DI Trekantområdet har vi stor fokus på et godt samarbejde med de lokale kommuner. Så tillykke til Fredericia med den flotte fremgang,« siger Pia Jakobsgaard-Iversen, bestyrelsesleder i DI Trekantområdet og divisionsdirektør i Rambøll Danmark.

Fredericia går især frem i virksomhedernes vurdering af den kommunale administration. Sidste år lå kommunen på en 73. plads, når det gjaldt byggesagsbehandling. I år er placeringen nr. 13. Til gengæld er der udfordringer i forhold til unge på erhvervsuddannelser. Her er andelen faldet fra 25 til 20 procent.

»I en tid, hvor virksomhederne mangler dygtige faglærte, så er vi da lidt ærgerlige over at se, at andelen af unge der tager en erhvervsuddannelse falder så meget i Fredericia. Vi vil gerne drøfte, hvordan vi kan få et bedre samarbejde mellem skoler og virksomheder i Fredericia. Til gengæld kan vi se, at virksomhedernes samarbejde med det lokale jobcenter er blevet meget bedre,« siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Jobcentersamarbejdet rykker Fredericia fra en 57. plads i 2024 til en 19. plads i 2025, og indsatsen for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft vurderes nu til en 15. plads mod nr. 42 sidste år.

Middelfart falder ti pladser

I Middelfart går udviklingen den modsatte vej. Kommunen falder fra en 32. plads i 2024 til en 42. plads i 2025. Tilbagegangen er markant, når man ser på, at Middelfart så sent som i 2019 lå helt oppe på en fjerdeplads.

»I DI Trekantområdet ærgrer det os lidt, at Middelfart går tilbage i vores undersøgelse. Men vi kan se i undersøgelsen, at der er nogle forhold, hvor virksomhederne synes, at kommunen kan gøre det bedre,« siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Virksomhederne giver blandt andet kommunen en lav placering i forhold til indsatsen for at tiltrække og tilknytte internationale medarbejdere. Her ligger Middelfart på en 60. plads. I kategorien om unge på erhvervsuddannelser er kommunen faldet fra 27 til 21 procent, hvilket svarer til en 46. plads.

Samtidig er byggesagsbehandlingen blevet et problemområde. Sagsbehandlingstiden er steget fra 37 til 62 dage, og virksomhederne placerer kommunen helt nede på en 74. plads, hvor den sidste år lå som nr. 20.

Kolding står stille

Kolding beholder sin placering som nr. 41. Kommunen fik præcis samme placering i 2024.

»DI Trekantområdet betragter egentlig Kolding som en forholdsvis stærk erhvervskommune. Der er mange meget stærke virksomheder i området, som oplever en flot vækst i disse år. Men undersøgelsen viser også, at der er nogle forhold, hvor virksomhederne ikke er helt tilfredse,« siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Hun peger især på dækningsafgiften, som Kolding hidtil har fastholdt. »Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har været kede af, at Kolding har fastholdt dækningsafgiften som den eneste kommune i Sydjylland. Det er en ekstraskat, som koster mange virksomheder mange penge. Heldigvis har et stort flertal i Kolding Byråd netop indgået en aftale om at afskaffe dækningsafgiften. Det er en beslutning, som vi bakker op. Det tror vi faktisk vil hjælpe på den generelle opfattelse af kommunen,« siger hun.

Virksomhederne placerer Kolding som nr. 58, når det gælder indsatsen for at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. I samarbejdet med jobcenteret vurderes Kolding til en 56. plads.

Vejle går frem

I Vejle går udviklingen fremad. Kommunen rykker fra en 34. plads sidste år til en 23. plads i 2025.

»I DI Trekantområdet er vi glade for, at Vejle Kommune går frem i undersøgelsen af erhvervsvenlighed. Vi opfatter Vejle Kommune som en kommune, der generelt interesserer sig meget for erhvervslivet. Vi er særlig glade for at se, at virksomhederne er forholdsvis positive overfor kommunens indsats for at tiltrække og tilknytte internationale medarbejdere. Virksomhederne har virkelig brug for de internationale medarbejdere i disse år,« siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Vejle placeres som nr. 12 i Danmark på indsatsen for at tiltrække internationale medarbejdere og som nr. 24, når det gælder tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft generelt. Til gengæld er der udfordringer med erhvervsuddannelser. Kun 21 procent af de unge i Vejle søger ind, hvilket placerer kommunen som nr. 54.

»Der er brug for et bedre samarbejde mellem kommunen og virksomhederne i forhold til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Fra i år er erhvervspraktikken jo blevet obligatorisk. Det er vi rigtigt glade for i DI Trekantområdet. Men jeg kan godt blive lidt bekymret for, om skolerne i samspil med virksomhederne er klar til den opgave. Det er helt afgørende, at vi sender de unge mennesker ud på en vellykket erhvervspraktik, så de kan se mulighederne i erhvervslivet. Her skal kommunen hjælpe til med koordinering,« siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Hun fremhæver dog også, at byggesagsbehandlingstiden i Vejle er faldet en smule fra 31,6 dage til 30,4 dage. Til gengæld har kommunen fortsat et relativt højt byggesagsgebyr, hvilket giver en placering som nr. 67 på landsplan.

Den skjulte motor i moderne industri: Gaffeltruckens styrke og fremtid

0
Den skjulte motor i moderne industri: Gaffeltruckens styrke og fremtid

Bag kulissen i enhver effektiv logistikløsning står en pålidelig gaffeltruck. I industrien, lige fra lagerhaller i Fredericia til større havne og byggepladser, spiller disse maskiner en uundværlig rolle i den daglige drift. Med deres evne til at håndtere tunge læs og sikre gnidningsfri vareflow udgør de rygraden i mange virksomheders interne transport.

I takt med at teknologien udvikler sig, er elektriske gaffeltrucks blevet et naturligt valg for virksomheder, der ønsker reducerede driftsomkostninger og lavere emission. Denne udvikling er ikke blot et udtryk for teknologisk fremskridt, men også for branchens stigende fokus på bæredygtighed og ansvarlig drift. Især de nyeste batteriløsninger sikrer længere driftstider og kortere opladningsintervaller, hvilket er til stor fordel for både økonomi og miljø.

Tilpassede løsninger til enhver opgave

Gaffeltrucks fås i mange udgaver, hver med deres forcer i forskellige arbejdsmiljøer. I industrielle områder med smalle gange og intensiv godshåndtering kan en kompakt truck med lav venderadius gøre en markant forskel. Der findes også modeller til udendørs brug, hvor ujævnt terræn og tunge løft stiller særlige krav til maskinens robusthed.

ProTruck forhandler et bredt udvalg af maskiner, der hver især er velegnede til forskellige sektorer – lige fra produktion og logistik til terminal- og havnearbejde. For virksomheder med særlige behov er det afgørende at få faglig rådgivning, så løsningen matcher både arbejdsmiljø, løftebehov og budget.

Fleksible erhvervsløsninger: Køb eller leasing

Når behovet for en ny gaffeltruck opstår, behøver det ikke nødvendigvis at indebære en stor investering. ProTruck tilbyder fleksible løsninger, hvor virksomheder kan vælge mellem køb, leasing og korttidsleje, som kan vælges alt efter økonomiske og operationelle hensyn.

Denne fleksibilitet er særligt værdifuld i perioder med spidsbelastning eller midlertidige opgaver. Ved at vælge leasing opnår man adgang til opdaterede maskiner uden at binde kapital, samt muligheden for løbende tilpasning, hvis behovet ændrer sig. Det skaber handlefrihed og driftssikkerhed.

Sikkerhed og driftssikkerhed i fokus

En gaffeltruck er en uundværlig del af mange virksomheders daglige logistik, og netop derfor er både sikkerhed og driftssikkerhed afgørende faktorer. En truck skal fungere stabilt og effektivt, så arbejdsopgaver kan udføres uden unødvendige risici eller driftsstop. Her spiller regelmæssig service og professionel vedligeholdelse en central rolle, da det sikrer både maskinens ydeevne og medarbejdernes tryghed i arbejdet.

ProTruck understøtter virksomheder med skræddersyede serviceaftaler og teknisk support, der bidrager til at forlænge levetiden på udstyret og minimere uplanlagte nedbrud. Ved at vælge en pålidelig samarbejdspartner til vedligeholdelse kan man være sikker på, at trucks altid er i forsvarlig stand og klar til opgaverne. På den måde skabes et solidt fundament, hvor både sikkerhed og effektivitet går hånd i hånd.

Fremtidens gaffeltrucks er grønne og effektive

Med en tydelig bevægelse mod grønnere løsninger bliver elektriske trucks stadig mere udbredte. De moderne batterisystemer reducerer både støj, emission og energiforbrug, og giver samtidig længere levetid og lavere totalomkostninger. Teknologiske fremskridt har gjort det muligt at levere stærke ydelser uden at gå på kompromis med bæredygtigheden.

Hos ProTruck er fokus rettet mod løsninger, der imødekommer morgendagens krav til effektivitet, miljø og fleksibilitet. Uanset om der er behov for en enkelt maskine eller en komplet flåde, står ProTruck klar med rådgivning og udstyr tilpasset det professionelle erhvervsliv.

Martin Bisgaard insisterer på ild i øjnene og tro på fællesskabet

0
Martin Bisgaard insisterer på ild i øjnene og tro på fællesskabet

SPORT. Fredericia Håndboldklub fik en hård start på Herreligaen, da holdet i første spillerunde blev sat til vægs af Bjerringbro-Silkeborg. Hele 28-38 stod der på tavlen efter de 60 minutter i thansen Arena, og nederlaget gjorde ondt på både spillere og fans, der havde håbet på et anderledes afsæt på hjemmebane.

Alligevel er det ikke et udtryk for resignation, der præger Martin Bisgaard. Han ser nederlaget som en lektion, som holdet skal bruge aktivt, når sæsonen folder sig ud, og ikke mindst når næste kamp venter mod TMS Ringsted.

»Jeg synes, vi gik ind til kampen med fuldstændig ild i øjnene, alle sammen. Og uanset hvordan det endte, så er det noget, vi skal bære med videre til næste kamp og til alle de andre. Det skal vi have med os,« siger han.

Kaotiske minutter mod BSH

Resultatet på 28-38 taler sit tydelige sprog. Bjerringbro-Silkeborg var skarpere i begge ender af banen og viste, hvorfor de regnes som et af topholdene i ligaen. Alligevel var der perioder, hvor Fredericia spillede med, og det er netop i de perioder, Bisgaard ser et lysglimt.

»Offensivt har vi i alle kampe, også træningskampene, vist rigtig gode ting. Så der er jeg fortrøstningsfuld. Men mod BSH opstår der en tvivl imellem spillerne, og så bliver det pludselig kaotiske tilstande mellem aftaler og koncept. Så kommer det til at se grimt ud,« forklarer han.

For Bisgaard handler det om at få skabt kontinuitet og tryghed i spillet, så de fejl, der blev dyre mod BSH, ikke gentager sig.

»Vi arbejder med det i træningsprogrammet, og jeg tror på, at med tid og minutter ved siden af hinanden i nogle nye konstellationer, så skal det gradvist nok blive bedre,« siger han.

Defensiven skal strammes op

Når snakken falder på, hvad der skal til for at vende udviklingen, er Bisgaard klar i sin analyse. »Det bliver klart, at vi skal have løst vores defensive problemer. Vi skal stå stærkt i aftalerne og virkelig tro på hinanden og sine sidemænd. Jeg synes, vi er bedre spillere for spillere, men det handler om at få det hele til at fungere som et kollektiv,« siger han.

Nederlaget til BSH viste tydeligt, at defensiven ikke stod solidt nok, og at målmændene ofte blev efterladt uden de nødvendige redskaber. Hvis FHK skal rejse sig, kræver det, at hele kæden arbejder som én enhed.

»Vi kan ikke basere os på individuelle løsninger. Det handler om relationer og om at stole på, at sidemanden gør sin del af arbejdet. Når vi gør det, så står vi stærkt,« siger han.

Selvom nederlaget på hjemmebane var tungt at sluge, er der stadig optimisme at spore. En stor del af det skyldes den opbakning, som holdet oplever fra tribunerne.

»Det giver en enorm energi, når der er opbakning fra tribunerne. Det kan mærkes på banen, og det er noget, vi spiller på. Så hvis jeg skal give publikum en grund til at komme i hallen, så er det, at de er en del af det, der gør forskellen,« siger Bisgaard.

For ham og resten af holdet betyder fansenes tilstedeværelse, at nederlagene bliver lettere at komme igennem, og at sejrene føles endnu større.

Fokus på Ringsted

Næste udfordring for Fredericia er TMS Ringsted. En kamp, hvor FHK skal vise, at nederlaget til BSH ikke har slået dem ud af kurs.

»Nøglen bliver at få defensiven på plads. Vi skal stå stærkt i aftalerne, og vi skal tro på hinanden. Offensivt skal vi bygge videre på de gode takter, vi allerede har vist. Og så skal vi ind til kampen med ild i øjnene,« siger Bisgaard.

Han er ikke i tvivl om, at kampen mod Ringsted bliver en test på, om FHK kan omsætte erfaringerne fra første runde til handling. For Martin Bisgaard handler sæsonen også om egen udvikling. De seneste år har han taget store skridt som spiller, og han ser tilbage på sin karriere med både stolthed og sult efter mere.

»Jeg har haft nogle gode oplevelser og højdepunkter, men jeg ser mest fremad. Jeg vil gerne fortsætte med at udvikle mig og bidrage endnu mere til holdet. Og det er sådan, jeg ser på det: hvad kan jeg gøre for, at vi som hold tager skridtene i den rigtige retning,« siger han.

Et nederlag der skal bruges

Nederlaget til BSH står som en påmindelse om, at Bambusa Ligaen ikke giver plads til fejl. For Fredericia handler det om at bruge oplevelsen til at skabe fremdrift.

»Det kan godt være, at det ser grimt ud, når man taber med ti mål. Men det er ikke en fiasko, hvis vi bruger det til at lære og blive stærkere. Det handler om at komme videre og vise, at vi er bedre, end vi viste i den kamp,« siger Bisgaard.

Han fremhæver, at FHK stadig har et stærkt fundament og en trup, der kan matche mange af ligaens hold. »Vi skal tro på hinanden, stå sammen og kæmpe som et hold. Så skal vi nok tage skridtene i den rigtige retning,« siger han.

Mens nederlaget til Bjerringbro-Silkeborg stadig sidder i kroppen på mange, er fokus nu rettet fremad. Ringsted venter, og for Martin Bisgaard handler det om at tage ild i øjnene med sig ud på banen.

»Vi skal vise, at vi er et hold, der rejser sig. Nederlaget var hårdt, men det er kun første kamp. Vi har en hel sæson foran os, og jeg tror på, at vi kan nå langt, hvis vi holder fast i vores fællesskab,« siger han.

Når FHK igen løber på banen, bliver det derfor med en klar ambition: at vise, at nederlaget til BSH kun var begyndelsen på en læringskurve – og at Fredericia Håndboldklub stadig har masser af fight, kvalitet og ild i øjnene at byde på.

Forvaltningen har fejltolket – nu skal der sættes turbo på bybusserne

0
Forvaltningen har fejltolket – nu skal der sættes turbo på bybusserne

POLITIK. Debatten om de gratis bybusser i Fredericia fortsætter med at skabe uro i byrådet. Først lød kritikken fra Enhedslisten, hvor Cecilie Roed Schultz mente, at forvaltningen havde fejltolket byrådets beslutning fra marts. Siden forsvarede formanden for Teknisk Udvalg, John Nyborg, forvaltningens håndtering. Nu melder Dansk Folkepartis Susanne Eilersen sig ind i debatten og understreger, at opgaven efter hendes opfattelse var klar.

»Jeg har en opfattelse af, at det var opgaver, som teknisk udvalg blev bedt om at løse. Jeg kan ikke huske den præcise formulering, men jeg har opfattelsen af, at det var nogle ting, som udvalget skulle tage fat på,« siger hun.

For Eilersen er det afgørende, at et udvalg ikke kan ændre kurs, når en beslutning er truffet i byrådet. »Nej, fordi man er jo forpligtet af det, som flertallet ønsker, der skal ske i et byråd, uanset om man ikke selv ønsker det. Når man er udvalgsformand og måske har et andet syn, så er man alligevel forpligtet til at gå den retning, som et flertal i byrådet ønsker,« siger hun.

Har forvaltningen trukket sagen i langdrag ved fejltolkningen?

»Det er jo beklageligt, at man fejltolker så meget, men så må man hurtigst muligt rette op og gå i gang med de opgaver, som et byråd har besluttet. Det er selvfølgelig beklageligt, men nu handler det om at få det sat i værk.«

Hun understreger, at hun stadig har tillid til, at sagen bliver kørt i mål. »Jeg har tillid til, at forvaltningen nu sætter turbo på den sag og får den effektueret så hurtigt som muligt. Jeg har ikke selv været direkte inde over, og derfor har jeg svært ved at gå dybere ind i, hvad der er op og ned på det. Men jeg forventer, at det bliver sat i gang nu,« siger hun og peger på, at hele sagen bør være en lærestreg for samarbejdet mellem byråd og forvaltning.

»Det er klart, at man er mere opmærksom på, at tingene bliver formuleret mere konkret fremadrettet. Der har forvaltningen også en pligt, fordi vi som byråd er lægfolk. Forvaltningen har en pligt til at beskrive klart og tydeligt de ønsker og holdninger, som et byråd har, så der ikke kommer misforståelser fremadrettet,« slutter Susanne Eilersen.

Læs også

Gratis busser kræver solide data – beslutningen gik mig forbi

0
Gratis busser kræver solide data – beslutningen gik mig forbi

POLITIK. Debatten om de gratis bybusser i Fredericia har udviklet sig til et politisk slagsmål om, hvad byrådet egentlig besluttede i marts. Enhedslisten mener, at tre konkrete opgaver blev vedtaget, mens Socialdemokratiet fastholder, at sagen blot blev sendt videre til teknisk udvalg. Venstres medlem af udvalget, Kenny Bruun Olsen, indrømmer åbent, at han ikke fangede, at en undersøgelse skulle sættes i gang.

»Jeg må sige, for mig er det gået fuldstændig forbi mit hoved. Jeg sad ikke sammen med forligskredsen. Der sad Pernelle Jensen og Karsten Byrgesen, og som jeg har fået at vide, så skulle sidstnævnte bringe det ind til et teknisk udvalgsmøde. Jeg har ikke forstået, at vi skulle lave en større undersøgelse, hvor skoler, institutioner og arbejdspladser blev inddraget,« siger han.

Han tilføjer, at Enhedslistens forventning om en hurtig undersøgelse aldrig har ramt ham. »Jeg har forstået, at Cecilie havde forventet, at vi tog den op i teknisk udvalg og lavede en undersøgelse om, hvordan busplanen skulle være. Det er gået mig fuldstændig forbi,« siger han.

Alligevel understreger han, at en revision af busplanen er en god idé. »Jeg har i mange år ønsket at få lavet en bedre plan. Den nuværende tager jo fra A til B på halvanden time, og det er lang tid. Men jeg ser det som en anden situation nu, hvor busserne er blevet gratis. Når man begynder at bruge dem, skal vi have data at arbejde med. Så kan vi ændre planen efterfølgende. Det vil være godt,« siger han.

På augustmødet i Teknisk Udvalg var spørgsmålet netop, om man kunne lave en ny plan på baggrund af de første to måneders erfaringer. »Det vil sige juli og august. Juli var sommerferie, hvor der var mange turister med, men ingen skolepassagerer. I august var skolerne så i gang igen. At basere en ny plan på to måneder, hvoraf den ene er sommerferie, synes jeg er alt for lidt. Jeg mener, vi skal have data for minimum et år, og så kan vi tage den derefter,« siger han.

Han erkender dog, at det kunne være håndteret klarere fra starten. »Jeg er med på, at vi skulle have gjort det, ud fra det man blev enige om i forligskredsen. Men det gik mig forbi, og det gjorde det for andre også,« siger han.

Spørgsmålet er derfor, om byrådet burde have været mere præcist i sin beslutning. Her er Kenny Bruun Olsen klar i sin vurdering. »Ja, det synes jeg, for jeg har ikke fanget den der overhovedet,« siger han.

Dermed føjer Venstre endnu en nuance til det kaos, som bus-sagen er endt i. Enhedslisten taler om en direkte fejltolkning. Socialdemokratiet forsvarer forvaltningens fremgangsmåde. Dansk Folkeparti beklager misforståelserne, men kræver handling nu. Og Venstre indrømmer, at beslutningen gik forbi – men står fast på, at solide data er nødvendige, før busplanen ændres.

Forsøg på indbrud, stjålne nummerplader og fyrværkerihærværk

Forsøg på indbrud, stjålne nummerplader og fyrværkerihærværk

0
Fyns Politis døgnrapport op til juleaftensdag rummer flere sager om forsøg på indbrud, tyveri og hærværk rundt om i politikredsen. I Middelfart blev der mandag...
Hvis militær dømmekraft udliciteres 

Hvis militær dømmekraft udliciteres 

Død person fundet udendørs i Kolding

Død person fundet udendørs i Kolding

81-årig omkommet i brand

81-årig omkommet i brand