-3.1 C
Copenhagen
torsdag 25. december 2025

Mads Kjeldgaard Andersen: Vi skal spille i 60 minutter, ikke kun 25

0
Mads Kjeldgaard Andersen: Vi skal spille i 60 minutter, ikke kun 25

SPORT. Fredericia Håndboldklub er kommet i gang med den nye sæson, og for Mads Kjeldgaard Andersen er det en lettelse at være tilbage i kampens rytme. Forventningerne til klubben er høje efter flere sæsoner med europæiske eventyr og medaljedrømme. Men nederlaget til Bjerringbro-Silkeborg i sæsonens første hjemmekamp har vist, at holdet stadig er i en fase, hvor der skal bygges relationer og findes stabilitet.

»Det er dejligt at komme i gang igen. Opstarten er altid et punkt, man bare lige skal hen over. Der er lidt for meget parat træning og ingen vigtige kampe. Det er dejligt at komme ind i det rolige tempo, som sæsonen giver,« siger Mads Kjeldgaard Andersen.

Han havde dog på forhånd en klar forventning om, at tingene ville tage tid. »Jeg vidste udmærket godt, at vi har skiftet tre vigtige spillere ud, og to af dem ligger i midterforsvaret. Jeg vidste, at Gudmundur ville bruge rigtig meget tid på at prøve at sætte et nyt forsvar op. Det har betydet en masse video, en masse nyheder og et stort fokus på at finde ud af, hvordan vi bedst muligt får stillet et forsvar, der er konkurrencedygtigt. Hvordan det præsterede i den første hjemmekamp, er selvfølgelig noget, vi skal evaluere på.«

Et kollaps som overraskede

Selv om første halvleg mod BSH viste et FHK-hold, der kunne matche en af ligaens store mastodonter, blev anden halvleg et sort kapitel. For Mads Kjeldgaard Andersen var det især sammenbruddets størrelse, der kom bag på ham.

»Jeg synes, vi spiller 25 rigtig gode minutter i starten. Vi har godt styr på dem, og vi fører kampen. Så får vi en stressende start på anden halvleg, og det resulterer i et kæmpe kollaps. Det gør, at hele anden halvleg bliver spillet under niveau og alt for dårligt i forhold til det, vi gerne vil levere, og også den attitude, vi gerne vil vise på hjemmebane,« siger han.

Han indrømmer, at det gik hurtigere galt, end han havde regnet med. »Jeg er overrasket over, hvor hurtigt vi egentlig kan falde sammen i anden halvleg. Det kollaps troede jeg ikke ville blive så stort. Man vil altid have udsving i en kamp, men jeg synes, vi plejer at være bedre til at få stoppet blødningen lidt hurtigere og få sat en prop i. Her fortsatte det som et vandfald, og vi fik aldrig stoppet det. Det betyder, at hele anden halvleg kan smides i skraldespanden.«

At lære af nederlaget

Alligevel ser han kampens første halvdel som et fundament at bygge videre på. »Vi skal tage noget af første halvleg med. Vi havde til dels et godt forsvarsspil og en rigtig god anden bølge, hvor vi fik lavet nogle lette mål. Der var elementer, der fungerede fint. Men vi skal lære af de fejl, vi laver i anden halvleg. Selvom jeg siger, at vi kan smide den ud, skal vi lære, at vi skal få stoppet blødningen hurtigere, så vi kan få en mere ligeværdig kamp og give os selv chancen til sidst. Det er nok det, vi lærer mest af.«

Mads Kjeldgaard Andersen er ærlig i sin analyse: FHK skal blive bedre til at håndtere modgang, før det får lov til at vokse sig ukontrollerbart.

Publikum giver de sidste procenter

En kamp er aldrig kun et spørgsmål om taktik og fysik. Stemningen i hallen og fansenes energi er en del af ligningen, og for Mads Kjeldgaard Andersen er det tydeligt, hvor meget det betyder.

»Vi træner og gør os klar hver eneste dag for at stå bedst muligt i kampene. Fansene kan være med til at give de sidste 10 procent, så man rammer det rigtige spændingsniveau. De er sindssygt vigtige for os. Det giver os det sidste rygstød, og det har vi mærket i de seneste sæsoner, hvor vi har været rigtig gode på hjemmebane. Der er en forklaring på det, og den ligger i den støtte, vi får fra fansene på lægterne.«

En karriere med læring og højdepunkter

Når snakken falder på hans egen udvikling som spiller, bliver Mads Kjeldgaard Andersen eftertænksom.

»Der er ingen tvivl om, at jeg er blevet en bedre håndboldspiller de sidste par år. Jeg er blevet mere disciplineret og mere professionel i alt, hvad jeg gør. Jeg har spillet i flere forskellige klubber, haft flere forskellige trænere og kammerater. På den måde vokser man, når man lærer at tage ansvar. Min tro på mig selv har altid været stor, men den er blevet bekræftet gennem de sidste par år. Jeg ved, hvad jeg kan, og jeg ved, hvad jeg ikke kan.«

Han peger på to oplevelser, der står klarest i hukommelsen. »At spille Champions League sidste år med Fredericia var en drøm, jeg havde haft siden jeg var lille dreng. Det at stå på den scene var helt særligt. Og så er der oplevelserne fra Tyskland, hvor jeg spillede i de største haller mod de bedste spillere. Kombinationen af Bundesligaen og Champions League fylder mest i min karriere indtil videre.«

Nøglen mod Ringsted

Næste udfordring for FHK er Ringsted, et hold der tidligere har voldt problemer. For Mads Kjeldgaard Andersen handler det først og fremmest om at holde fast i konceptet og præstere over hele kampen.

»Vi skal have fokus på os selv og levere en hel kamp på 60 minutter og ikke kun 25, som vi gjorde sidst. Vi skal spille flere gode minutter sammen og tro på vores koncept, selv om vi er nye og lidt usikre i det. Vi skal finde en fælles forståelse for, hvordan vi bedst muligt kommer i mål. Hvis man kigger spiller for spiller, synes jeg, vi har bedre spillere på alle positioner, også på bænken. For os bliver det vigtigt at finde det rigtige spændingsniveau og tro på vores koncept. Så er der ingen tvivl om, at vi kan slå dem.«

Forberedelsen er allerede i gang. »Der har været opsamlingsarbejde, og vi har brugt meget tid på video og analyse i forhold til at finde de bedste løsninger. Mentalt har vi prøvet at holde møder, se hinanden i øjnene og fortælle hinanden, at det, vi præsterede sidst, ikke er godt nok, og at vi forventer mere af hinanden. Vi skal gøre det her sammen, det er ikke en enkelt præstation.«

Til sidst sender han en direkte hilsen til de fans, der overvejer at tage turen til Ringsted. »Jeg tror, vi kommer med et bedre udtryk. Jeg ved ikke, hvor mange der tager turen, men dem der gør, lover vi at præstere en bedre kamp. Både spillemæssigt og i vores udstråling. Vi ved, hvor meget det betyder for fansene, at vi giver noget tilbage af os selv. Det har vi snakket om.«

For Mads Kjeldgaard Andersen er budskabet klart: nederlaget til BSH skal bruges som brændstof, og kampen mod Ringsted skal være beviset på, at FHK kan rejse sig igen. »Vi skal ud og vise, at vi kan levere i 60 minutter, ikke kun i 25.«

Flere sager om stoffer og våben i Fredericia og Kolding: Unge sigtet for hash og kokain

0
Flere sager om stoffer og våben i Fredericia og Kolding: Unge sigtet for hash og kokain

DØGNRAPPORT. Fredag morgen kunne vagtchef Arno Rindal Pedersen fra Patruljecenter Syd, Sydøstjyllands Politi, fortælle om en række sager fra døgnrapporten. Politiet har både i Fredericia og Kolding været ude til hændelser med hash, kokain og våben, og flere unge er blevet sigtet.

Hash på Hannerup Engvej i Fredericia

Kort efter midnat natten til fredag tog en patrulje kontakt til tre personer på Hannerup Engvej i Fredericia.

»Vi træffer tre personer på stedet, og en står træder på en joint med hash. Vi visiterer dem, men finder ikke noget på to af dem, den tredje bliver dog sigtet for besiddelse af stoffer,« fortæller Arno Rindal Pedersen.

Den sigtede er en 18-årig mand fra Fredericia Kommune.

Hash i Ny Vestergade i Kolding

Også i Kolding var politiet ude til en sag om hash torsdag aften klokken 23.30.

»Vi tager kontakt til et par personer i Ny Vestergade. Hos den ene finder vi 5,72 gram hash, og han bliver sigtet. Den anden havde ikke noget ulovligt på sig,« siger Arno Rindal Pedersen.

Den sigtede er en 18-årig mand fra Bøvling.

Scooter med kokain og hash

En anmeldelse om mulig handel med stoffer førte torsdag aften til en alvorligere sag i Kolding.

»Klokken 19.44 får vi en anmeldelse fra en borger, der ser nogle personer, der ligner nogen, der er i gang med at sælge stoffer ved Netto i Jernbanegade. De kører på en orange scooter. Da vi når frem, træffer vi dem ikke, men klokken 21.30 standser vi to personer på en orange scooter i krydset Esbjergvej og Vejlevej,« forklarer vagtchefen.

Hos føreren fandt politiet 10,8 gram kokain og 8,05 gram hash fordelt i små pølseposer samt en lille narkovægt i lommen. Passageren havde ikke noget ulovligt på sig.

»Vi sigter føreren, en 16-årig dreng fra Kolding, for salg af stoffer. Passageren var en 14-årig dreng, også fra Kolding,« siger Arno Rindal Pedersen.

Kniv og peberspray i Låsbygade

Natten til fredag klokken 01.56 blev politiet tilkaldt til Låsbygade i Kolding, hvor en anmelder havde set en person med en kniv under tumult.

»Vi visiterer personen og finder en 11 cm lang foldekniv og en peberspray. Han bliver sigtet for overtrædelse af knivloven og våbenloven,« oplyser Arno Rindal Pedersen.

Der er tale om en 18-årig mand med ukendt adresse.

Bred aftale i Middelfart skal sikre ro om tidlig SFO

0
Bred aftale i Middelfart skal sikre ro om tidlig SFO

POLITIK. Der er sat nye rammer for den omdiskuterede tidlige SFO i Middelfart. På byrådets møde onsdag indgik partierne bag budgettet en bred aftale, der udvider den analyse, som Skoleudvalget allerede har bestilt af økonomien og de fysiske rammer.

Formålet er at sætte barnet i centrum og sikre en god overgang mellem børnehave og skole, hvor faglighed, forældreinvolvering og politisk opmærksomhed bliver bærende elementer.

»Jeg kan godt lide en model, hvor vi har et fagligt og sagligt grundlag samt ordentlig inddragelse af forældre og medarbejdere, inden vi politisk træffer en beslutning om fremtiden for overgangen mellem børnehave og skole. Det har vi fået med aftalen. Samtidig er der skabt klarhed for forældrenes valg til næste år,« siger borgmester Johannes Lundsfryd Jensen.

Tre modeller i spil

Med aftalen er parterne enige om, at analysen skal være bredere og have fokus på kvalitet, det gode børneliv og tryghed for forældrene. På den baggrund vil der i sensommeren 2026 blive truffet beslutning om den fremtidige model.

Der er åbnet for tre muligheder. Den første er, at tidlig SFO fortsætter i sin nuværende eller en tillempet form. Den anden er, at tidlig SFO nedlægges, og børnene bliver i børnehaven frem til skolestart i august. Den tredje model er en fleksibel løsning, hvor dagtilbud og skole i de enkelte distrikter sammen med forældrene kan finde den løsning, der passer bedst til deres lokalområde.

Nuværende ordning fortsætter i 2026

For de børn, der starter i skole i sommeren 2026, vil den nuværende ordning fortsætte. Det betyder, at børn i kommende 0. klasser som udgangspunkt begynder i tidlig SFO fra 1. marts samme år, men der vil være mulighed for at blive i børnehaven. Tilbuddet gælder dog ikke børn, der er visiteret til Skrillingeskolen, Karlsvognen og Heldagsklasserne ved Østre Skole.

Hvis flere børn end tidligere bliver i børnehave fra marts 2026, er aftaleparterne enige om at dække merudgiften via den reserve, der er afsat i budgettet. Når der senere i 2026 træffes beslutning om den endelige model, skal finansieringen findes i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2027.

Politisk opbakning på tværs

Aftalen har opbakning fra samtlige partier i byrådet, der hver især fremhæver forskellige aspekter af beslutningen.

Socialdemokratiets Kaj Johansen siger: »Vi er meget tilfredse med aftalen, der skaber ro på området, og der kan arbejdes konstruktivt med at finde de rigtige løsninger for fremtiden.«

Venstres Anders Møllegård tilføjer: »Vi er glade for, at vi har taget ansvaret og fået lagt ind i budgettet, at der kommer stabilitet og økonomiske rammer for tidlig SFO.«

Hos Det Konservative Folkeparti udtaler Morten Weiss-Pedersen: »Det er rart at få sat et ordentligt punktum for elever og forældre i den her pinagtige sag med tidlig SFO, og hvor der er skabt reel forudsætning for, at børn og forældre frit kan vælge imellem tidlig SFO eller at fortsætte i børnehaven.«

Socialistisk Folkepartis Linda Johnsen fremhæver: »Jeg er glad for, at parterne er enige om at styrke den gode overgang mellem børnehave og skole. Det er godt, at vi nu har en aftale om en inddragende proces, så vi kan træffe den bedste beslutning for den kommende model for tidlig SFO.«

Dansk Folkepartis Steffen Daugaard siger: »Jeg er glad for, at vi nu kan se fremad og finde den rette model for tidlig SFO. Modellen har ikke været revideret siden 2015, så det er meget naturligt på baggrund af den seneste debat, at vi nu får fundet frem til den rigtige løsning på et oplyst grundlag.«

Beslutning i 2026

Analysen, der ligger til grund for den politiske beslutning, forventes at være færdig i foråret 2026. Herefter vil byrådet gå i dialog med bestyrelser, ledelser, medarbejdere og elevrepræsentanter i andet kvartal.

På det grundlag skal der i sensommeren 2026 træffes beslutning om den fremtidige model. Parterne er enige om at finde de nødvendige midler i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2027.

Dermed er der lagt op til, at fremtidens overgang mellem børnehave og skole i Middelfart bliver til på et bredt og inddragende grundlag med barnet i centrum og forældrene tæt på processen.

Jesper Houmark vil have puls i spillet og ro i hovederne

0

SPORT. Fredericia Håndboldklub står i begyndelsen af en sæson, der allerede har vist sine tænder. Et 28-38 nederlag på hjemmebane til Bjerringbro-Silkeborg gjorde ondt, ikke kun på tavlen men i selvforståelsen. Alligevel er det ikke resignation, der præger assistenttræner Jesper Houmark. Det er analyse, retning og en klar tro på, at et yngre og smallere mandskab kan rejse sig, hvis de rigtige lag lægges på i den rigtige rækkefølge.

»Vi har jo fået en lidt forynget trup i forhold til sidste sæson. Der er kommet nogle nye unge gutter ind, som skal prøve at løfte forskellige ting. Det glæder vi os til at se på,« siger Jesper Houmark. Han peger samtidig på en vigtig taktisk forskydning i truppens DNA. »Vi har en trup, hvor der ikke er nogen deciderede forsvarsspillere. Vi er også blevet lidt færre spillere. Det betyder, at vi er 16 mand primært omkring ligaholdet, hvor der var lidt flere med sidste år. Til gengæld har vi heller ikke nogen deciderede forsvarsspecialister. Det betyder for eksempel, at vi forhåbentlig kan få lidt mere kontraspil.«

Det er ambitionen om at skifte gear hurtigere end modstanderen, der ligger under ordene. Når man ikke kan stille en specialiseret mur, må man lære at danse let på fødderne, stjæle bolden og løbe. Men i en liga, hvor kræfter, centimeter og rutine stadig vejer tungt, koster det at være smal på en aften, hvor to profiler mangler.

»Alle trænere ønsker flere spillere. Det kunne altid være rart. I den situation vi var i fredag, hvor vi er uden to profiler, bliver vi lige lidt smalle. Man kan altid ønske sig en spiller eller to mere, hvis vi kan finde den rette til at byde ind.«

Første halvleg mod BSH gav faktisk konturerne af det hold, Fredericia gerne vil være. Let på fødderne, modigt i duelspillet og med et anslag af fart, der kan blæse støvet af selv velorganiserede forsvar. »Den simple forklaring er, at vi løber tør for energi. Vi er lidt lavt på ressourcer undervejs. Vi har en ung Malthe Hejsel, der spiller en helt fremragende første halvleg og trækker rigtig meget læsset. Det er en uerfaren spiller, og han gør det over al forventning. Men Pelle var desværre ude, som har været en stor del af vores forsvar og den primære træer for os i træningskampene. Ham havde vi ikke til rådighed,« siger Jesper Houmark.

Tomrummet midt i forsvaret voksede, som minutterne gik. »Det betød, at der blev trukket store veksler på Mads defensivt, og derved blev han lidt pumpet for energi. Og med manglende bredde på især den højre ende af bagspillerne, fordi Moberg også var ude, blev vi pressede, så vi dalede i energi. Til sidst ender det med et lille kollaps, hvor man bliver lidt frustreret og tager chancer. BSH er mange stolpe ind, og vi er mange stolpe ud. De har et par skud i vores parader, der lander hos dem, og så går det stærkt, og så lukker det lidt ned for os.«

Resultatet i anden halvleg var brutalt. Et 20-11 indkasseret i en enkelt halvleg er en af de talrækker, man helst pakker væk i filmrullen. »Lige meget hvordan og hvorledes, så skal vi selvfølgelig aldrig nogensinde tage et 20-11 i en halvleg, som vi gør. Jeg håber, at det var en enlig svale, og det tror jeg også på. Det skal vi prøve at arbejde med, men vi må se.«

Når støvet har lagt sig, begynder håndværket. Evaluering, analyse og små justeringer, der flytter helheden en centimeter ad gangen. »Det handler om at få evalueret og kigge fremad. Gudmundur har været i analysekammeret og kigget på tingene og også kommet med nogle fine evalueringer af, hvad vi skal gøre fremadrettet.«

Der er også den skjulte del af arbejdet. Den, der handler om mennesker, relationer og pauser, der skaber fornyet gnist. »Vi har nogle sociale arrangementer, der kommer undervejs. Det er ikke altid foranlediget af en enkelt kamp. Vi skal heller ikke male fanden på væggen, fordi vi spiller dårligt i en halvleg. Og det var ekstremt dårligt. Det tror jeg alle kunne se. Men vi er bevidste om, at vi skal have brækket holdet sammen. Det gør vi på mange forskellige måder. Spillerne behøver ikke at vide, hvad vi skal lave, men vi har også nogle sociale arrangementer på bedding.«

Kommunikation og nærvær mellem kampe er lige så meget brændstof som kulhydrater og koneroller. »Der er selvfølgelig en masse kommunikation og snakke, hvor der bliver samlet op på spillerne.«

Næste stop er Ringsted. Et hold Fredericia har lært at respektere, måske endda frygte en smule, fordi tempo, bredde og mod skaber ubehag for et forsvar, der gerne vil stå lidt længere fremme. »Det er nogle små, hurtige gutter. Vi tabte til dem i træningskampen, fordi vi blev presset på vores offensive forsvar. De løb lidt om hjørner med os i nogle situationer. De spiller bredt og hurtigt og prøver at udfordre os. Det er et hold, vi utrolig gerne vil slå, men vi har historisk haft det lidt svært i Ringsted. Det er absolut et hold, vi skal bide skeer med, og vi glæder os.«

Historien med Ringsted er et kapitel for sig. Fredericia har flere gange rejst til sjællænderne som favorit og er kørt hjem med sand i munden. »Jeg tror, der er nogle hold, man historisk har det lidt svært med. Historisk har vi haft det godt mod BSH, og det var ærgerligt, at det ikke udmøntede sig i en sejr. Historisk har vi haft det udfordrende mod Ringsted, måske fordi vi dækker mere offensivt og er lidt hurtigere på fødderne end mange andre. Vi skal omstille os og være klar til i nogle situationer at være lidt mere defensive og prøve at løse det på den måde.«

Ambitionerne i klubben er høje. Direktion og formand taler om top fire, europæisk tilstedeværelse og mod til at drille de store. Jesper Houmark er både enig og realistisk. »Det tænker jeg, at der er mange hold, der gerne vil. Det ville da være ærgerligt, hvis vi ikke ville det. Om vi er klar lige nu i starten af sæsonen, ved jeg ikke. Det kræver en hel masse ting at ende i top fire. Det var i hvert fald ikke det, vi viste fredag. Men sæsonen er ung, og nu må vi se. Selvfølgelig vil vi gerne være med, men vi må også være realistiske og sige, at der nok er et hold, der ender nummer et i ligaen. Det ved vi nok alle sammen, og det bliver Aalborg. Og de fleste af os kan måske også finde den, der bliver nummer 14. Så er der tolv hold tilbage, der gerne vil være mellem nummer to og nummer otte. Der er ikke plads til alle. Mellem nummer to og nummer fem tror jeg, at ni hold ser sig selv. Der er kæmpe konkurrence om pladserne.«

Det er netop i konkurrenceflimmeret, at FHK skal finde sin rytme. Et yngre hold, nye relationer, en anden balance og nogle store huller efter rutiner, der er rejst. »Vi har dygtige spillere. Vi har mange spændende spillere, som kan udvikle sig, men vi er også unge. Et ungt hold skal spille sig i gang. Vi har en del nye, der skal mærke, hvad det kræver at være med. Vi har nogle rutinerede spillere, der er taget til nye klubber. Pelle Segertoft, der desværre ikke var med, skal bære meget af det, som Balstad bar for os i defensiven. Det kunne man se, vi manglede. Han har gjort det fint i træningskampene, stadig med udviklingspunkter. Vi regner ikke med en en til en erstatning, men på sigt kan vi forhåbentlig løfte Pelle, så han bidrager rigtig godt defensivt, og samtidig har han måske lidt flere offensive kvaliteter.«

Samtalen glider tilbage til første halvleg mod BSH, hvor Malthe Hejsel flækkede banen i to på sin dribling og rullede på paraderne. »Vi har en type som Taboada. Jeg synes, han er meget ung i Malthe Hejsel. Det så vi i første halvleg. Han er ekstremt skarp i sit duelspil. Han ruller af på dem flere gange og spiller en fremragende første halvleg. Selvfølgelig kan vi ikke lægge det hele på en 20-årig knejt, der nærmest debuterer i ligaen, men hatten af for den præcision han leverer.«

Det defensive fundament skal strammes. Det fortæller facitlisten med 38 indkasserede mål tydeligere end noget andet. Og når rummet foran målet er porøst, bliver målmændenes arbejde som at forsøge at fange røg med hænderne. »Vi mangler stadig at få styr på forsvaret. Det er tydeligt, når man lukker 38 ind. Og forsvaret er også målmænd. Som udgangspunkt er det to klassemålmænd, Sander, der har stået på højt niveau i Holstebro, og Sebastian Frandsen i FHK. Jeg håber meget, at vi kan få dem til at præstere mere. Frandsen er kommet tilbage fra en mindre operation og har stort set ikke været med i træningskampene. Selvfølgelig har vi store forventninger til ham. Han er virkelig dygtig. Og med Sander er det sådan, at når man lander et nyt sted og bag et nyt forsvar, skal man også lige finde roen. Vi har set det før. Det år vi vandt bronze, startede vi også med at blive nummer syv og endte med medaljer. Og så havde vi en sæson, hvor vi var sekunder fra at blive danske mestre i Aalborg og kvalificerede os til Champions League. Det kan vi ramme igen. Men vi kan også have et år, hvor lag skal bygges på, og hvor de lag kommer lidt senere, fordi vi har væsentlige udskiftninger.«

Når kampene koger, skal værktøjskassen være fuld. Mod BSH var den det, men de rigtige kombinationer gav ikke udslaget i anden halvleg. »Vi kigger på rigtig mange ting undervejs. Vi leder også i skuffen. Vi kørte mod manden nummer tre ind. Vi var ude i alle afkroge af værktøjskassen. Selvfølgelig vil man gerne have ressourcer til rådighed. Når man mangler to vigtige, og det ikke lykkes, så er spørgsmålet, om man er handlingslammet, eller bare ikke har flere værktøjer. Det er svært at sige.«

Fremtiden bliver ikke vundet i én søndag. Den bygges i hverdagen, i træningslokalet, mellem spillermøder og sociale greb, hvor skuldre sænkes og skuldre løftes, alt efter hvad dagen kræver. Ambitionen skal være modig, men vejen dertil må gå i små skridt. Derfor er spørgsmålet til allersidst enkelt og umuligt i samme øjeblik. Vinder Fredericia i Ringsted.

»Vi gør alt for det. Du vil gerne have, at jeg siger ja. Det tror jeg selvfølgelig også på. Men jeg er bevidst om, at Ringsted er et hold, der er tværs at spille mod. Hvis du spørger, om vi vinder, så tror jeg på det.«

Det er ikke pral. Det er en tro på processer, på relationer der bliver stærkere, og på et hold, der både kan sprinte og stå fast. Et nederlag med ti mål kan føles som at få gulvet revet væk under fødderne. For Jesper Houmark handler det om at lægge nyt underlag, lag for lag, indtil gulvet igen er jævnt, friktionen god og skridtene sikre. Når fløjten lyder i Ringsted, skal FHK ud at bevise, at energien kan forvaltes, at duellerne kan vindes uden at brænde lysene i begge ender, og at kontraspillet kan blive benzin i stedet for bål. De skal ud at vise, at ild i øjnene ikke kun er en metafor men en måde at løbe, dække, tænke og reagere på.

Og midt i alt det ligger det enkle krav om tålmodighed. Et ungt hold bliver ikke gammelt på en uge. Et nyt forsvar bliver ikke en bastion på en eftermiddag. Men medaljerne, som Jesper Houmark selv har stået med i Fredericia, blev heller ikke vundet på dage. De blev vundet på måneder, hvor fejl blev vendt til læring, hvor holdet flyttede sig, og hvor de små justeringer samlet set gjorde en kolossal forskel.

Derfor bliver Ringsted ikke blot en kamp om to point. Det bliver en kamp om at genfinde rytmen, om at sætte en ny tone i sæsonens partitur og om at vise, at nederlaget til BSH var den enlige svale, som assistenttræneren håber. Vejen tilbage går gennem disciplin i defensiven, mod i kontraspillet og ro i beslutningerne, også når stolperne driller. For som Jesper Houmark har sagt det, målt på et liv i håndboldens maskinrum, kan man ikke løfte en sæson i én bevægelse. Man løfter den i mange. Og man løfter den sammen.

Tommy Rachlitz Nielsen: Fredericia skal knokle sig i top 10 – og sigte efter førstepladsen

0
Tommy Rachlitz Nielsen: Fredericia skal knokle sig i top 10 – og sigte efter førstepladsen

BUSINESS. Fredericia har taget et markant spring frem i Dansk Industris årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed. På bare ét år er kommunen rykket fra en 49. plads til en 20. plads. For Tommy Rachlitz Nielsen, formand for Den Konservative Byrådsgruppe, er resultatet et klart bevis på, at politisk fokus og målrettede investeringer virker.

»Det er jo rigtig godt. Det er noget af det, vi arbejder målrettet efter. Det er ikke tilfældigt, for vi har skævet til de her målinger, når vi har besluttet indsatser og afsat penge til forskellige ting. Blandt andet har vi flere gange afsat midler til at forbedre byggesagsbehandlingen. Derfor er det dejligt at se, at indsatsen bærer frugt. Først og fremmest er sagsbalancerne på byggesager kommet ned, kvaliteten er kommet op, og det betyder, at vi stiger i målingerne,« siger han.

Byggesager var en hæmsko

Byggesagsområdet er en af de faktorer, der har trukket Fredericia ned i tidligere år. I 2024 lå kommunen nummer 73 på landsplan. I årets måling er placeringen forbedret til nummer 13.

»Der er blevet tilført flere midler til området, så vi har plads til flere sagsbehandlere. Det har gjort, at vi har fået væk den bunke, som har ligget i årevis fra sidste byrådsperiode. Når man har sådan en bunke, bliver det svært at komme foran. Men vi har afsat midler, og det giver mening at mande op i den afdeling, både for at få bugt med efterslæbet og for at kunne håndtere de mange kommende projekter. Det var jo ret grældt før. Selv noget så simpelt som en carport kunne man vente evigheder på at få en byggetilladelse til. Det er ikke holdbart – hverken for borgerne eller for erhvervslivet,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.

Jobcenteret tættere på virksomhederne

Fredericia er også gået frem i virksomhedernes vurdering af jobcenteret. Fra en placering som nummer 57 sidste år er kommunen nu rykket til nummer 19.

»Det er et resultat af de mange indsatser, der er lavet. Der har været politisk fokus på, at jobcenteret skulle have et godt samarbejde med erhvervslivet. Det er jo trods alt erhvervslivet, der skaber arbejdspladserne. Jobcenterets opgave er at få folk i arbejde, og det kræver en tæt relation. Det samarbejde er helt afgørende, og det glæder mig, at det bliver anerkendt i målingen,« siger han.

Tommy Rachlitz Nielsen bemærker dog, at det er et område i bevægelse. »Nu kommer der en ny beskæftigelsesreform, som vender op og ned på tingene. Men retningen er klar. Vi skal styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og jobcenteret yderligere,« siger han.

Bekymring for de unges valg

Et af de punkter, hvor målingen viser tilbagegang, er andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Andelen er faldet fra 25 til 20 procent.

»Det er mega bekymrende. Der er flere årsager. For det første har vi brug for hænder i erhvervslivet. Vi mangler håndværkere, det er der ingen tvivl om. For det andet har vi mange unge, som ikke kommer i gang med en uddannelse, og som ikke passer deres skolegang. Det skal vi gøre bedre. Vi skal have en bedre kobling mellem skole og arbejdsmarked,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.

Han peger på, at der findes muligheder, som ikke bliver brugt nok. »Der er i dag mulighed for, at unge i folkeskolen kan komme ud nogle dage i virksomheder, hvis de er skoletrætte. Det er en god måde at få afklaret, om det er arbejdet, man hellere vil. For at være ærlig, så er det hårdt at gå på arbejde, og måske finder de ud af, at det alligevel er bedre at passe skolen. Men uanset hvad er det vigtigt, at der skabes en connection til erhvervslivet. Og vi skal blive bedre til at vejlede de unge om, at en erhvervsuddannelse er lige så god som en gymnasial uddannelse. Det giver masser af muligheder fremadrettet,« siger han.

Kvalificeret arbejdskraft skal fastholdes

Målingen viser også, at Fredericia klarer sig godt, når det handler om kvalificeret arbejdskraft. For Tommy Rachlitz Nielsen handler det om at fastholde de unge, selv når de tager uddannelser uden for kommunen.

»Vi skal have fokus på, at vi har gode uddannelser i Fredericia, men vi kan ikke have alle uddannelser her. Det kommer aldrig til at ske. Derfor skal vi sikre os, at når unge tager til andre dele af landet for at uddanne sig, så kommer de tilbage og bosætter sig her. Vi skal gøre Fredericia til et sted, hvor man har gode minder fra sin opvækst, og hvor man føler, at man gerne vil tilbage og bo, når man er færdig med sin uddannelse,« siger han.

Ambitionen er top 10 – og videre mod toppen

For Tommy Rachlitz Nielsen er der ingen tvivl om, at Fredericia skal have høje ambitioner.

»Fredericia skal op og ligge i top 10, og vi skal også prøve at være nummer 1. Det er den eneste måde, man bliver bedst på. Det er ved at blive ved med at prøve. Forskellen på succes og fiasko er, hvor mange gange man rejser sig. Vi bliver aldrig nummer 1, hvis vi er bange for at tage kampen. Vi skal knokle på alt, hvad vi kan. Og vi skal have ambitioner om at være Danmarks mest erhvervsvenlige kommune. Det er svært, for der er mange kommuner, der vil det samme. Men det forhindrer os ikke i at forsøge,« siger han.

Han afslutter med en sportslig parallel. »Fredericia FC har i mange år forsøgt at komme fra 1. division op i Superligaen. Det samme gælder her. Vi skal blive ved med at kæmpe for at rykke os, også selv om konkurrencen er hård,« siger han.

Susanne Eilersen: Vi skal turde række højt og sigte mod top 10

0
Susanne Eilersen: Vi skal turde række højt og sigte mod top 10

BUSINESS. Fredericia har taget et stort spring i Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed. Kommunen er rykket fra en 49. plads til en 20. plads, og viceborgmester Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti ser fremgangen som et bevis på, at samarbejde og fokus virker.

»Jeg synes, det er rigtig, rigtig godt. Vi skal kigge på det store arbejde, som Business Fredericia lægger for dagen i forhold til det her. Det viser, at der er mange flere virksomheder, der har svaret på undersøgelsen – næsten 100 i år. Tidligere har der været færre, og når flere deltager, får vi også et mere retvisende billede,« siger hun.

Byggesager og fjernet afgift

For Susanne Eilersen er der især to faktorer, som har rykket Fredericia frem i målingen.

»Vi har fjernet dækningsafgiften, og vi har sat massivt ind på at få sagsbehandlingstiden ned. Det tror jeg virkelig har gjort en forskel. Og så er jeg glad for at læse i rapporten, at erhvervslivet oplever samarbejdet med jobcentret som bedre. Det betyder meget, at virksomhederne føler, at de kan få hjælp, sparring og kvalificerede medarbejdere gennem jobcentret,« siger hun.

Samarbejde på tværs

Susanne Eilersen understreger, at fremgangen ikke kan tilskrives en enkelt aktør, men er resultatet af en bred indsats.

»Alt i alt er det jo en indsats fra mange sider. Det viser, at samarbejde virker. Isoleret set kan vi ikke så meget hver især, men sammen kan vi rigtig mange ting. Det er noget af det, jeg vil tage med ind i næste byrådsperiode – at vi skal lave mange flere samarbejder og anerkende, at kommunen ikke behøver at gøre alting selv. Der er ting, vi er gode til, og der er andre ting, vi kan samarbejde med andre aktører om, og så få et bedre resultat den vej,« siger hun.

Hun peger på, at kommunen allerede har taget skridt i den retning. »Vi har haft lidt svært ved at tro på, at alting ikke lå bedst i kommunen. Men det gør det ikke altid. Jeg tror, vi skal turde lægge mere ud. Vi har for eksempel lagt turisme ned til Business Fredericia, og det tror jeg er den vej, vi skal gå. Samarbejde giver bedre resultater,« siger hun.

De unges uddannelsesvalg

Selv om DI-målingen viser fremgang på mange områder, er der også en udfordring. Andelen af unge i Fredericia, der vælger en erhvervsuddannelse, er faldet fra 25 til 20 procent.

»Det er desværre et generelt billede. I alt for mange år har fokus været på, at en akademisk uddannelse skulle være det fineste. Hvis man læste videre på universitetet, fik man de bedste job og klarede sig bedst. Uddannelsesinstitutionerne har satset på at skabe de mest lækre rammer og sociale arrangementer, mens de tekniske uddannelsesinstitutioner er haltet bagefter. Jeg håber, at de begynder at komme med, så man kan se nogle fede uddannelsesmiljøer også for erhvervsuddannelserne,« siger hun.

Hun understreger, at mulighederne med en erhvervsuddannelse er store. »Man kan altid bygge ovenpå og læse videre. Og så skal vi også blive bedre til at anerkende erhvervsuddannelserne i forhold til økonomi. Virksomhederne skal give en løn, der gør det attraktivt at vælge den vej,« siger hun.

Hvordan vender man udviklingen

Spørgsmålet er, hvordan man konkret kan vende udviklingen, så flere unge vælger erhvervsuddannelser. Susanne Eilersen mener, at det kræver både dialog og oplysning.

»Vi har et uddannelsesudvalg, som har gode dialoger, men det her er et langt sejt træk. Jeg tror, det er vigtigt, at vi har samlet uddannelserne ude ved afkørsel 59, så vi får skabt stærke miljøer. Og så handler det om oplysning. Ofte vælger børn den uddannelsesvej, deres mor synes, de skal gå. Derfor skal vi også oplyse forældrene om de muligheder, der er. For de veje, man kunne gå for en eller to generationer siden, er ikke de samme i dag. Hvis vi kan gøre forældrene trygge i, at der er en anden vej end gymnasiet, så vil det også påvirke de unges valg,« siger hun.

Efteruddannelse er afgørende

Virksomhederne vurderer i målingen, at kvalificeret arbejdskraft er en af de vigtigste faktorer for erhvervsvenlighed. Det kalder på en ekstra indsats, mener Susanne Eilersen.

»Vi skal satse mere på efteruddannelse. Jobcentret skal være med til at omskole borgere til de jobs, der efterspørges. Vi kan alle sammen lære hele livet, og vi skal sørge for, at ledige får den mulighed. Det er en god vej frem,« siger hun.

Ambitionen er klar

Business Fredericia har sat en ambition om, at Fredericia skal ligge i top 10 i DI’s måling. Den ambition bakker Susanne Eilersen op.

»Jeg vil gerne bakke op om den ambition. Jeg vil gerne have dialoger med Business Fredericia om, hvordan vi når derhen i fællesskab. Det er en rigtig god ambition at have. Vi skal turde række højt, og vi skal turde sætte barren højt. Så jeg lægger mig i slipvinden af Business Fredericia og siger, at vi skal i top 10. I den næste byrådsperiode vil jeg have gode dialoger med dem om, hvordan vi gør det sammen,« siger hun.

Molly&My rykker op i superligaen for webshops

0
Molly&My rykker op i superligaen for webshops

BUSINESS. Når man træder ind i Molly&My’s univers, mærker man ikke nødvendigvis, at virksomheden står på en international rangliste side om side med nogle af e-handelens tungeste aktører. Men bag skærmen er kursen sat med fast hånd. Molly&My er placeret som nummer 11 blandt danske Shopify-shops, nummer 5 i fashion og i top 5000 på verdensplan blandt mere end 4,8 millioner webshops. For medstifter og ejer Luise Sejrup føles det både stort og jordnært på samme tid.

»Når man står midt i hverdagen, tænker man jo ikke over det. Vi har altid travlt, vi finder hele tiden på noget nyt, og hverdagen buldrer afsted. Men at vi nu ligger nummer 11 i Danmark og nummer 5 i fashion, det er da vildt fedt. Og det rammer lige samtidig med vores 10-års jubilæum, så det er et kæmpe skulderklap til hele teamet,« siger hun.

Fra 12 kvadratmeter til topplaceringer

Rejsen begyndte på blot tolv kvadratmeter. To søstre, en idé og et skruetvingegreb om opgaven. Der var ikke råd til eksterne udviklere eller store bureauaftaler. Løsningen var at bygge selv.

»Til start var der ikke penge til ret meget. Jeg og min søster sad selv og byggede vores første shop. At vi nu står her, viser bare, hvor langt vi er kommet,« siger Luise Sejrup.

Vejen frem har ikke været lineær. Molly&My begyndte på Prestashop, rykkede til Shoporama og endte på Shopify. Platformsskiftene afspejler en virksomhed, der hele tiden har tilpasset sig tekniske krav, skalering og kundernes forventninger. Den tekniske elastik har været en væsentlig del af forklaringen på, at forretningen har kunnet vokse uden at tabe tempo undervejs.

International vækst uden at slippe Danmark

Bag de nye placeringer ligger en bevidst strategi om at udvide udenfor landets grænser. De seneste tre til fire år har Molly&My intensiveret sin internationale indsats og er i dag aktiv på ti markeder, hvoraf seks er kommet til i år. De udenlandske salg står allerede for en betydelig andel af forretningen i de bedste måneder.

»Vi har arbejdet intensivt på udlandet de sidste tre til fire år, og det fylder meget for os. I nogle af vores store måneder står de udenlandske markeder for 25 procent af vores omsætning. Derfor er det sindssygt fedt, at vi stadig kan holde kadencen i Danmark. Vi ser et stort potentiale i Norden, men også i Holland og Tyskland, hvor vi allerede kan mærke en effekt,« siger Luise Sejrup.

Den dobbelte bundlinje i strategien er klar. Danmark er udgangspunkt og brandets hjemmemarked. Udlandet er vækstmotoren, der kan løfte skala og robusthed. Kombinationen kræver disciplin.

»Danmark er vores hovedforretning og vores baby. Den har vi altid øje på. Men potentialet i udlandet er tydeligt, så nu intensiverer vi indsatsen yderligere der, samtidigt med at vi leverer den samme kundeservice, som vi kender fra Danmark,« siger hun.

Filosofi der virker i praksis

Molly&My’s drivkraft kan formuleres i få ord. Kunden først. Hastighed frem for perfektion. Udmøntning før finpudsning.

»Kunden er nummer et, og det har de været fra dag ét. Vi har kundeservice helt til klokken ni om aftenen, fordi vi altid vil være til stede. Vi er enormt konkurrenceorienterede og vil være de første, de hurtigste og de bedste. Den filosofi gennemsyrer hele virksomheden,« siger Luise Sejrup.

Den tilgang er ikke kun et slogan. Den sætter retning for processer, bemanding og beslutninger. Hvor andre polerer et koncept i ugevis, lægger Molly&My vægt på at komme ud over rampen og derefter forbedre i takt med data og kundefeedback.

»Vi tror ikke på, at man kan sidde i tre uger og nørkle med et projekt, før det bliver perfekt. Hos os skal det ud at leve, og så justerer vi undervejs. Det gælder både marketing og tech. Vi skal være all over hele tiden,« siger hun.

Det er en filosofi, der skaber en høj puls i organisationen. Men det kræver også en kultur, hvor holdet både kan løbe hurtigt og holde fast i kvaliteten.

Et team der bliver og vokser

I en tid hvor virksomheder kæmper for at fastholde medarbejdere, fremhæver Luise Sejrup kontinuiteten som en af Molly&My’s styrker.

»Vi har den samme bank, det samme Google-bureau og medarbejdere, der har været med siden de var teenagere. Vi har folk, der begyndte hos os i sabbatåret, som nu er uddannet og fastansat. Vi har en medarbejder, der startede som 16-årig og i dag sidder med ansvaret for meget af vores udland. Det er helt særligt,« siger hun.

At nogle medarbejdere prøver kræfter med noget andet og senere vender tilbage, ser hun som et sundhedstegn. Det fortæller om en arbejdsplads med ejerskab, læring og mulighed for udvikling.

»Vi oplever, at nogle søger ud for at prøve noget nyt og senere kommer tilbage igen. Det viser bare, at vi har skabt en arbejdsplads, hvor folk gerne vil være,« siger hun.

En tech-motor med København som brohoved

Bag butik og brand står en tech-motor, der fylder mere og mere. Med en voksende tech-afdeling, blandt andet på et kontor i København, arbejder Molly&My målrettet med udvikling i huset.

»Vi laver meget af vores tech internt. Vores tech-team er i dag en af de største afdelinger, fordi vi skal kunne følge med på alle parametre. Både i forhold til AI, digitale trends og den generelle udvikling. Det er nødvendigt, hvis vi skal bevare vores position,« siger Luise Sejrup.

København-kontoret er opstået af et ønske om at fastholde nøglemedarbejdere, der flyttede, og samtidig rekruttere dygtige profiler på tværs af landet. Strukturen giver fleksibilitet og nærhed til talenter, der kan accelerere udviklingen.

Tempo og transparens i eksekveringen

Molly&My’s tempo kommer med en konsekvent ledelsespraksis. Initiativer måles på eksekvering, kundereaktion og læring. Hver milepæl følges hurtigt op af den næste.

»Så snart vi når en milepæl, går vi efter den næste. Vi er aldrig i dvale. Vores mantra er, at vi vil lave ti ting på én gang, og vi vil hele tiden op vores game. Det er det, der holder os kørende,« siger Luise Sejrup.

Filosofien sætter spor i hele værdikæden. Fra produktudvalg til kampagner, fra website-hastighed til support. Der skal kunne leveres hurtigt og godt. Og der skal kunne skaleres, når efterspørgslen stiger.

Kundeservice som differentiering

Mens mange webshops konkurrerer på pris og sortiment, fremhæver Molly&My kvaliteten i kundedialogen som afgørende.

»Vi vil være kendt for den bedste kundeservice. Det er vores vigtigste konkurrenceparameter, og det er det, vi arbejder benhårdt for hver eneste dag. Det gælder også i udlandet, hvor vi får meget positiv feedback på serviceniveauet,« siger Luise Sejrup.

Kundeservice til klokken 21 er ikke bare åbningstid. Det er et løfte om tilgængelighed og ansvarlighed i en branche, hvor kunderne forventer svar nu. Den disciplin skaber loyalitet, som er svær at kopiere.

Strategiens to ben

Det næste kapitel for Molly&My står allerede skrevet i overskrifter. Fasthold positionen i Danmark. Udbyg fodfæstet i udlandet.

»Danmark er stadig vores hovedforretning og vores baby, men vi ser et kæmpe potentiale i Norden. Og vi mærker, at Holland og Tyskland begynder at rykke. De markeder vil vi være endnu stærkere på, og vi vil levere den samme gode kundeservice, som vi kender fra Danmark,« siger Luise Sejrup.

Strategien kræver fokus og tålmodighed. Hvert marked har sine særegenheder. Men grundlogikken er den samme. Hastighed, nærvær og kvalitet.

Et kig i bakspejlet og to skridt frem

Når Luise Sejrup kigger tilbage, er der sket meget siden de første ordre blev pakket på det lille kontor. Men fornemmelsen i maven er den samme. Det handler om at rykke sig hver dag.

»Når jeg ser tilbage på, hvor vi startede, hjemme på mit lille kontor på tolv kvadratmeter, og hvor vi er i dag, så er det helt vildt. Dengang stod vi og pakkede selv, og naboen kom forbi for at se, hvad vi lavede. I dag har vi et stærkt team, der driver virksomheden fremad. Det er mega fedt,« siger hun.

Samtidig er der intet fornemt over dagligdagen. Hver opgave skal løses. Hver kunde skal betjenes. Hver kampagne skal levere.

»Vi er stadig jyske og holder begge ben på jorden. Vi ser ikke os selv som noget fint. Vi går bare på arbejde og gør det, vi altid har gjort. Vi kæmper for kunderne og stræber efter at være de bedste,« siger Luise Sejrup.

Derfor rykker Molly&My

Når man skærer strategien ind til benet, står tre grundpiller tilbage. Et kunde-mantra der forpligter. En kultur der tåler tempo. En teknisk motor der løfter driften.

Kunde-mantraet betyder, at alle beslutninger filtreres gennem en enkel test. Gør det kundens oplevelse bedre. Hvis svaret er ja, rulles det ud. Hvis svaret er nej, justeres eller droppes ideen.

Kulturen betyder, at organisationen kan håndtere høj aktivitet uden at bryde. Der eksperimenteres, evalueres og justeres hurtigt. Der er plads til at prøve, så længe det følges op af læring og fremdrift.

Den tekniske motor betyder, at de digitale flaskehalse fjernes, før de spænder ben for vækst. Egenudvikling og tæt kobling til driften forkorter vejen fra idé til implementering.

Det er de byggesten, der har bragt Molly&My til topplaceringer på Shopify. Det er også de byggesten, der kan bære virksomheden ind i næste vækstkapitel.

»Vi er enormt konkurrenceorienterede. Så snart der er en gulerod, løber vi efter den. Vi vil være de første, de hurtigste, de bedste og dem med den bedste kundeservice. Den tilgang har været vores filosofi fra dag ét, og det er den, vi arbejder efter,« siger Luise Sejrup.

Molly&My står ved begyndelsen af sit andet årti. En dansk modevirksomhed, der har forvandlet et tolv kvadratmeter stort kontor til et digitalt afsæt med international rækkevidde. En virksomhed, der både kan finde vej til globale ranglister og stadig lyder som sin egen, når grundlæggende værdier skal formuleres.

»Det er sindssygt fedt at få sådan en anerkendelse. Men i hverdagen gør vi det samme som altid. Vi går på arbejde. Vi tager os af kunderne. Vi sætter nye mål. Og så løber vi efter dem,« siger hun.

Cecilie Roed Schultz: Udvalget har handlet i strid med byrådets beslutning

0
Cecilie Roed Schultz: Udvalget har handlet i strid med byrådets beslutning

POLITIK. Debatten om Fredericias gratis bybusser er langt fra slut. Efter at Enhedslistens Cecilie Roed Schultz fortalte, at forvaltningen havde fejltolket byrådets beslutning fra marts, svarede formanden for Teknisk Udvalg, John Nyborg, at udvalget har handlet korrekt. Men Cecilie Roed Schultz afviser hans forklaring og kalder den »et virkelig mærkeligt svar«.

Sagen startede med et byrådsmøde i marts, hvor man pålagde udvalget at se på busruterne i Fredericia Kommune og samtidig gå i dialog med Sydtrafik. Men udvalget og forvaltningen troede bare, at punktet blev sendt retur til udvalget, nu siger John Nyborg, at man har gjort alt efter bogen.

»Jeg synes, det er mærkeligt at blive ved med at påstå, at de har handlet korrekt. For i forslaget står der helt konkret, at byrådet pålægger udvalget tre ting, som de skulle løse. Derfor er det jo helt forkert, når det efterfølgende bliver behandlet, som om det blot var sendt videre,« siger hun.

Hun peger på, at selv kommunaldirektøren tidligere har indrømmet, at der var tale om en misforståelse. »Når kommunaldirektøren undersøger sagen og sætter folk til at gennemgå referater, byrådsmøde og jura, så er det jo fordi, der er noget. Når jeg så får at vide, at det var fejltolket, og at man kan se, at udvalget var blevet pålagt en opgave, så synes jeg, at han skylder både byrådet og borgerne at forholde sig til det. Han har selv stemt for beslutningen i salen, og så handler man alligevel anderledes i udvalget. Det skylder de en forklaring,« siger Cecilie Roed Schultz.

Hun understreger, at en ændring af byrådets beslutning ikke kan ske i et udvalg. »Hvis de ikke mener, at det skal gennemføres, så er proceduren, at Teknisk Udvalg laver en indstilling til byrådet om at genbehandle sagen. Det kan være på grund af økonomi eller praktiske forhold. Men det skal tilbage til byrådet. Det kan et udvalg ikke bare ændre,« siger hun.

Ifølge hende er det derfor misvisende, når John Nyborg afviser, at der er en sag. »Jeg synes, hans svar slet ikke viser nogen form for refleksion på den konkrete sag. Det undrer mig, at han ikke vil forholde sig til det faktiske indhold og den reelle situation,« siger hun.

Samtidig peger Cecilie Roed Schultz på, at udvalgets tidsplan ikke lever op til byrådets beslutning. »Det kan godt være, at det juridisk ikke kan angribes, når man bruger formuleringen hurtigst muligt. Men når man først behandler sagen i august, selv om beslutningen blev taget i marts, og samtidig beslutter, at det først skal gennemføres i 2027, så er det ikke hurtigst muligt. Og det må vi være ærlige om,« siger hun.

Dermed fastholder Enhedslisten kritikken. Forvaltningen har ifølge partiet fejltolket beslutningen. Kommunaldirektøren har indrømmet en misforståelse. Men formanden for Teknisk Udvalg afviser at se problemet. For Cecilie Roed Schultz er konklusionen klar: Udvalget har handlet i strid med det byrådet besluttede, og nu skal der rettes op.

Debatten om svømmehal i Nørre Aaby fortsætter: Økonomien er den største barriere

0
Debatten om svømmehal i Nørre Aaby fortsætter: Økonomien er den største barriere

POLITIK. Projektgruppen bag Vestfyns Svømmecenter har kæmpet længe for at få en ny svømmehal til Nørre Aaby. For nylig fik de mulighed for at præsentere deres sag for Børn, Kultur og Fritidsudvalget, hvor de fortalte om baggrunden for projektet, behovet i lokalområdet og potentialet for børn, unge og foreningslivet.

For Lars Kristian Vigsø (A), der sidder i udvalget, er der ingen tvivl om, at ildsjælene bag projektet fortjener ros. »Jeg synes, det er nogle ranke sider af folk. Det tager jeg hatten af for,« siger han.

Et lokalt ønske med stor betydning

Behovet for en svømmehal på Vestfyn er ifølge mange borgere både reelt og påtrængende. For Lars Kristian Vigsø er vurderingen klar, hvis man ser på den mulige effekt for lokalsamfundet. »Det er kun positivt. Det er kun at være attraktivt. Jeg tror ikke, at der er nogen, der synes, at det er en dårlig idé,« siger han.

En svømmehal kan ifølge ham blive en vigtig ramme for børn, unge og foreningslivet og skabe værdi, der rækker langt ud over det lokale bassin.

Budgettet står i vejen

Men uanset hvor positivt en svømmehal vurderes, står en realitet tilbage. Økonomien. I sidste års budgetforhandlinger blev der lagt vægt på, at midlerne skulle gå til skoler, dagtilbud og velfærdsbyggeri. Den beslutning står fortsat.

»Det er jo en stor aftale, så det står der jo stadigvæk,« siger Lars Kristian Vigsø.

Han peger på, at det især er de store anlægsudgifter, der gør det vanskeligt. »Det er jo mange penge at anlægge specielt. Hvis vi har et på 80 millioner, så skal man rive 58 millioner ud. Hvis vi skal sætte en kommunegaranti, så er det jo en stor andel,« siger han.

Velfærd først

Ifølge Vigsø handler prioriteringen også om at tage tingene i den rigtige rækkefølge. »Nu er skolerenoveringen ved at være færdig, men nu vil vi også gerne kigge på nogle slidte daginstitutioner. Så der er jo nok at bruge penge på,« siger han.

Han lægger ikke skjul på, at svømmehallen er et attraktivt projekt, men understreger, at de politiske realiteter betyder, at velfærd står øverst på dagsordenen.

Er det realistisk

Spørgsmålet er, om en svømmehal i Nørre Aaby kan blive en realitet i de kommende år. Her er Lars Kristian Vigsø mere forbeholden. »Det vil jeg ikke udelukke. Det kan man jo aldrig. Men det er svært at vurdere. Der kan hurtigt ske noget i politik,« siger han.

Han peger på, at det kan blive nødvendigt at tænke i alternative finansieringsmodeller. »Det er jo det, de selv siger. Og man ser jo ind imellem, at der er nogen, der gerne vil støtte. Så det skal man da ikke udelukke,« siger han.

Et spørgsmål om timing

For nu er svømmehallen ikke en del af kommunens budget. »Jeg kan ikke være i over med investeringer og sådan noget. Det er jo også det, vi sagde til dem. Så skal det jo tages op politisk igen. Man overholder en aftale, der er lavet,« siger han.

Dermed står projektgruppen fortsat med en stor udfordring. Drømmen om en svømmehal i Nørre Aaby lever, men realiseringen afhænger både af politiske prioriteringer, økonomiske rammer og måske private eller fondsmæssige bidrag.

For Lars Kristian Vigsø er konklusionen klar. En svømmehal ville være attraktiv for Nørre Aaby og for Vestfyn, men uden penge på bordet bliver projektet svært at realisere.

»Det er jo altid dejligt med sådan en svømmehal. Det kunne man ikke uden sige, at det ville være rigtig dejligt. Men vi skal også huske, at der er mange andre steder, hvor pengene lige nu er bundet til velfærd,« siger han.

Verisure åbner ny afdeling i Middelfart

0
Verisure åbner ny afdeling i Middelfart

BUSINESS. Sikkerhedskoncernen Verisure har slået dørene op til en ny afdeling på Langelandsvej 12 i Middelfart. Afdelingen bliver base for virksomhedens arbejde i hele Syddanmark og skal huse omkring 40 medarbejdere.

»Kort og langt er det, at vi har hovedbasen i Glostrup, men som virksomhed dækker vi hele landet med nysalg af alarmer. Det betyder, at vi har en række satellitkontorer rundt omkring i landet, som vi benytter til vores kørende sælgere, for at de har en base. Og nu har vi skrevet under på et lejemål i Middelfart på Langelandsvej, hvor vi samler to distrikter under ét tag. Det kommer til at rumme cirka 40 medarbejdere,« fortæller Mikkel Øvlesen, regionchef i Verisure.

Det er ikke hver dag, virksomheden åbner nye kontorer, og derfor markerer Verisure begivenheden med reception, online kampagner og radiospots. »Det er i virkeligheden ikke så tit, vi åbner nye satellitkontorer, så for at gøre opmærksom på, at vi er kommet til området, har vi valgt at sætte et fokus på det. Der er selvfølgelig en kommerciel del i det, men det handler også om medarbejderbranding. Nu når vi er kommet til området, vil vi rigtig gerne have nogle dygtige nye ansatte, der bor i området,« siger han.

Kørende sælgere med base i Middelfart

Arbejdet i Middelfart bliver båret af Verisures sikkerhedskonsulenter, der er kørende sælgere. »Det vi ansætter, er det, vi kalder sikkerhedskonsulenter. De har en firmabil og har deres værktøjer med i bilen, så de kan købe og sælge de produkter, de har. Men vi har brug for at hjælpe dem og støtte dem, og derfor har vi kontorer som baser. I Middelfart bliver der tilknyttet to distriktschefer, fordi vi dækker to områder,« siger Mikkel Øvlesen.

De to distrikter omfatter hele Fyn samt området ned mod Sønderborg og over mod Esbjerg. Det betyder, at kontoret i Middelfart dækker et bredt geografisk område og bliver en central brik i Verisures arbejde i Syddanmark.

Samtidig bliver kontoret ikke kun for de kørende medarbejdere. »Distriktscheferne har fast hverdag på kontoret, og sælgerne kommer minimum én til to gange om ugen til interne møder. Resten af tiden er de selvfølgelig ude i deres biler,« forklarer han.

Reception og lokal forankring

Fredag markerer Verisure officielt åbningen med reception på Langelandsvej, hvor både medarbejdere og gæster er inviteret. »Vi vil gerne gøre det til en festlig dag. Vores HR-direktør og folk fra hovedkontoret kommer forbi, og vi håber, at nogle fra Middelfart også har lyst til at kigge ind, få en kage og en sodavand og sige hej. Det er vigtigt for os, at vores nuværende medarbejdere mærker, at det er en ny og spændende start, og at vi samtidig bliver budt velkommen af lokalområdet,« siger Mikkel Øvlesen.

Han understreger, at åbningen i Middelfart er mere end blot en ny adresse. Det er et signal om, at Verisure ønsker at investere i og blive en aktiv del af Syddanmark. »Det er en arbejdsplads, der ikke kun flytter folk ind fra andre distrikter, men også tilfører nye kræfter. Det er en base, som vi håber kan blive attraktiv for både medarbejdere og kunder,« siger han.

Forsøg på indbrud, stjålne nummerplader og fyrværkerihærværk

Forsøg på indbrud, stjålne nummerplader og fyrværkerihærværk

0
Fyns Politis døgnrapport op til juleaftensdag rummer flere sager om forsøg på indbrud, tyveri og hærværk rundt om i politikredsen. I Middelfart blev der mandag...
Hvis militær dømmekraft udliciteres 

Hvis militær dømmekraft udliciteres 

Død person fundet udendørs i Kolding

Død person fundet udendørs i Kolding

81-årig omkommet i brand

81-årig omkommet i brand