-0.1 C
Copenhagen
torsdag 25. december 2025

Peder Tind: Business Fredericia har spillet en afgørende rolle i fremgangen

0
Peder Tind: Business Fredericia har spillet en afgørende rolle i fremgangen

BUSINESS. Fredericia har taget et historisk spring i Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed. Kommunen går fra en 49. plads sidste år til en 20. plads i år. For Venstres politiske ordfører i byrådet, Peder Tind, er det ikke bare en god nyhed, men et direkte bevis på, at et langvarigt politisk fokus og samarbejdet med Business Fredericia har båret frugt.

»Det er jo en fantastisk nyhed for Fredericia Kommune, og det glæder mig utrolig meget, at vi springer så mange pladser. Venstre har igennem mange år kæmpet for, at Business Fredericia kunne få den her spillebane. Vi har støttet dem økonomisk og været med til at udvide deres muligheder, fordi de netop gør det supergodt. Så det første er et stort tillykke til Business Fredericia og tak for en kæmpe indsats,« siger han.

Politisk mod og konkrete resultater

Ifølge Tind handler fremgangen om modet til at skabe en økonomi, hvor Business Fredericia fik frihed til at levere. Men også om, at politikerne turde tale højt om udfordringerne.

»Jeg vil tilskrive min kollega Kenny Bruun Olsen en stor del af æren. For et par år siden råbte han op på vegne af mange, der oplevede alt for lange ventetider på byggesager. Det var der nogle, der mente var pjat, men det havde kæmpe relevans. At vi tog det alvorligt og satte fokus på det i samarbejde med Business Fredericia har rykket området markant,« siger Tind.

Han fremhæver også Venstres mangeårige kamp for at fjerne dækningsafgiften som et afgørende skridt. »Vi har stået fast på, at den skulle udfases, og det er jo også noget af det, der gør, at vi står stærkt, når vi skal byde nye virksomheder velkommen,« siger han.

Byggesager rykket frem

Et af de mest iøjnefaldende spring i DI’s undersøgelse ligger på byggesagsområdet, hvor Fredericia går fra en 73. til en 13. plads. Også her ser Tind en direkte kobling mellem politisk prioritering og et tæt samarbejde.

»Vi har sagt fra politisk hold, at det her er noget, vi skal prioritere meget seriøst. Den håndholdte indsats og samarbejdet mellem Business Fredericia og byggesagsafdelingen har vist, at den her opgave skulle vi løse. Vi har været tydelige politisk, og det er lykkedes, fordi vi har arbejdet sammen,« siger han.

Jobcenteret tættere på virksomhederne

Når det gælder jobcenteret, er Fredericia rykket fra en 57. til en 19. plads. Det glæder Tind, fordi det afspejler et øget fokus på kommunikation og forståelse for virksomhedernes behov.

»Det handler om at være dygtige til at kommunikere og afstemme forventninger. Jobcenteret skal spille sig selv på banen, så virksomhederne ikke behøver at bruge eksterne rekrutteringsbureauer, men i stedet får glæde af de indsatser, vi kan levere. Jeg har længe haft fokus på, at der skal være en tydelig indgang for virksomhederne til jobcenteret. At vi nu kan se, at det arbejde lykkes, gør mig rigtig stolt,« siger han.

Kampen om arbejdskraften

Et andet område, hvor Fredericia forbedrer sig, er kommunens indsats for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Men Tind ser ikke resultaterne som en anledning til at læne sig tilbage.

»Vi er i en stærk konkurrence med andre kommuner. Vi skal være dygtige til at arbejde tæt sammen – kommune og Business Fredericia – og være forudseende i forhold til de udfordringer, der kan komme. Det handler om at tale om problemerne, inden de opstår,« siger han.

Udfordringen med de unge

Et punkt, hvor tallene går den forkerte vej, er andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Her er Fredericia faldet fra 25 til 20 procent. Det bekymrer Tind, men han ser også undersøgelsen som et værktøj til at forbedre indsatsen.

»Vi som kommune skal være med til at skabe den bedste indgang til virksomhederne, så unge kan blive en del af arbejdsfællesskabet. Undersøgelsen viser os, hvor vi gør det godt, og hvor vi skal arbejde bedre. Jeg forventer, at vi som kommune, virksomheder, jobcenter og uddannelsesinstitutioner tager fat på det her område fremover,« siger han.

Ambitionen er top 10

Overordnet glæder Tind sig over udviklingen, men han vil ikke nøjes med en 20. plads.

»Det her er jo ikke den topplacering, vi har haft tidligere. Vi er kommet langt, men vi skal have ambitioner om at komme helt op i top 10. Med den opmærksomhed, Fredericia får på mange fronter, med vores kultur- og idrætsliv, vores logistik og vores placering midt i Danmark, har vi potentiale til at tiltrække endnu flere virksomheder og borgere. Det skal vi have mod og vilje til,« siger han.

Byrgesen: Vi har haft erhvervsvenligheden hele tiden

0
Byrgesen: Vi har haft erhvervsvenligheden hele tiden

BUSINESS. Fredericia har taget et stort spring i Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed. Kommunen går fra en 49. plads sidste år til en 20. plads i 2025. For byrådsmedlem Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste er forklaringen ikke en pludselig forvandling, men et samarbejde, der har været til stede længe – og som Business Fredericia har været med til at sætte fokus på.

»Det er jo altid godt at rykke op. Det er positivt, men jeg tror faktisk, vi har været gode hele tiden. Det handler om, at vi gør nogle ting i Fredericia, som gør det lettere at være erhvervsliv. Vi lytter til virksomhederne, vi har et super samarbejde, og det er jo erhvervslivet selv, der giver os karakteren. Derfor kan jeg kun være tilfreds,« siger han.

Byrgesen husker tydeligt generalforsamlingen i Business Fredericia, hvor opfordringen lød til, at virksomhederne i højere grad skulle give deres oplevelser videre til DI’s måling. »Der lå en opfordring om, at vi måske var bedre end tallene sagde. Vi bad virksomhederne om at gå ind og melde tilbage, hvad deres oplevelser var. Så spørgsmålet er, om vi ikke hele tiden har haft den værtsvenlighed, men at det først slår igennem nu, fordi flere faktisk har svaret. Jeg som politiker har i hvert fald ikke modtaget nogen klager,« siger han.

Sagsbehandling rykket frem

En af de største forbedringer ligger på byggesagsområdet, hvor Fredericia springer fra en placering som nummer 73 til nummer 13. Byrgesen peger på en bevidst oprydning.

»Vi har simpelthen sagt, lad os få ryddet op i sagerne. Lad os få sat nogle ekstra kræfter på. Mange ansøgninger trækker ud, fordi der mangler dokumentation, og så kan det hele gå i stå. Vi har været skarpere på at gøre opmærksom på, at vi kommer først videre, når alle oplysninger er på plads. Det er en del af det fælles mål, nemlig at få iværksat det, som ansøgeren gerne vil have gennemført,« siger han.

Jobcenteret under pres

Også samarbejdet mellem virksomheder og jobcenter er rykket markant frem – fra en 57. plads til en 19. plads. Byrgesen ser det som en konsekvens af en tiltrængt skærpelse.

»Jobcenteret har jo fået et vink med en kæmpe vogn. Det er ikke i orden, at vi melder om mangel på arbejdskraft, samtidig med at vi har mange på offentlig forsørgelse, som reelt kunne arbejde. Den BDO-rapport, der blev lavet, var meget tydelig. Der går for mange rundt, der laver for lidt og får for meget. Vi må alle møde op om morgenen og yde en indsats,« siger han.

Bekymring for de unges uddannelsesvalg

Der er dog områder, der bekymrer ham. Blandt andet at færre unge i Fredericia vælger en erhvervsuddannelse.

»Jeg er generelt bekymret over, at dem, der kan udføre manuelt arbejde, i mange år er blevet deklasseret i forhold til akademiske uddannelser. Samtidig mangler samfundet håndværkere. Heldigvis kan jeg se, at respekten for håndværk er på vej tilbage, men vi skal gøre det lettere og billigere for håndværksmestre at tage lærlinge. Det er voldsomt, at man som mester selv skal betale så meget, når en lærling lige er begyndt og ikke kan noget endnu. Her bør staten træde til,« siger Byrgesen.

Gratis busser som styrke

Når det gælder tiltrækning af arbejdskraft, nævner Byrgesen kommunens gratis busser som et konkret plus.

»Vi har gratis busser og en banegård tæt på uddannelsessteder. Det kan betyde meget for unge og tilflyttere. Vi har set en udvikling på 100 procent i brugen af busser, siden det blev gratis, og det her ser jeg kun som begyndelsen. Det kan være med til at trække folk til Fredericia,« siger han.

Ikke optaget af placeringen

Selv om Fredericia nu ligger i top 20, er Byrgesen ikke optaget af selve tallet.

»Jeg er ikke optaget af placeringen. Jeg er optaget af, at virksomhederne føler sig godt betjent af Fredericia Kommune. Det vigtigste er, at vi bliver kendt som en erhvervsvenlig kommune, der tager godt imod både dem, der allerede er her, og dem, der kommer til. Så skal vi nok også ligge godt i målingerne,« siger han.

Kolding fastholder placering i DI-måling – borgmester sætter sin lid til afskaffelse af dækningsafgiften

0
Kolding fastholder placering i DI-måling – borgmester sætter sin lid til afskaffelse af dækningsafgiften

BUSINESS. Kolding Kommune ligger igen i år nummer 41 i Dansk Industris måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Dermed er der status quo i forhold til 2024, og borgmester Knud Erik Langhoff (C) lægger ikke skjul på, at han gerne havde set kommunen placeret højere.

»Jeg vil jo rigtig gerne, at vi havde haft en bedre placering, og det arbejder vi benhårdt på at få. Hvis du ser et af de steder, hvor vi falder igennem, så er det på skatter og afgifter. Og der har vi jo netop besluttet i budgetforhandlingerne, at det bliver ændret, så virksomhederne ikke længere skal brandbeskattes af Kolding Kommune,« siger Knud Erik Langhoff.

Afskaffelsen af dækningsafgiften

Kolding har i mange år været den eneste kommune i Sydjylland, der fastholdt dækningsafgiften. DI Trekantområdet har gentagne gange kritiseret afgiften og kaldt den en ekstraskat, som har kostet virksomhederne dyrt.

»Det vil gøre en kæmpe forskel, at vi nu har besluttet at afskaffe dækningsafgiften. Virksomhederne er allerede tilfredse med beslutningen, og jeg er ikke i tvivl om, at det vil kunne mærkes i næste års undersøgelse. For det er jo virksomhedernes subjektive vurdering, der tæller, og den beslutning har allerede skabt positive reaktioner,« siger Knud Erik Langhoff.

Udfordringer med erhvervsuddannelser

Målingen viser dog også, at Kolding halter på området med unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Her placerer kommunen sig som nummer 58.

»Kommunen gør en stor indsats, men det kræver altså også, at forældrene og de unge selv er indstillet på det. Vi vil rigtig gerne mere, men vi har måske ikke helt den store indflydelse alene. Vi sender de unge i erhvervspraktik, og vi har også unge, som deler tiden mellem skole og erhvervspraktik. Vi gør rigtig meget, men det er svært at gå op imod forældrenes interesser,« siger Knud Erik Langhoff.

Han peger på, at kommunen kan styrke indsatsen ved at give de unge et bedre kendskab til erhvervsuddannelserne.

»Vi kan lade håndværkere få lov at undervise i klasselokalerne og gøre de unge opmærksomme på, at livet som håndværker også er en god vej. Det planlægger vi at gøre. Det handler om at vise dem, at der er mange muligheder, også uden for gymnasiet,« siger han.

Mangel på kvalificeret arbejdskraft

Kolding er blandt de kommuner, hvor virksomhederne efterspørger kvalificeret arbejdskraft. Det gælder især inden for ingeniørfaget, og borgmesteren peger på, at der er udsigt til forbedringer.

»Vi har arbejdet benhårdt på at få ingeniøruddannelser til Kolding, og det ser ud til at lykkes. Vi starter op i 2027, og det betyder, at virksomhederne kan få de ingeniører, de mangler. Det vil kunne mærkes i begyndelsen af 2030’erne,« siger Knud Erik Langhoff.

Samarbejdet med jobcenteret

Et andet område, hvor Kolding får en middel placering, er samarbejdet mellem virksomhederne og jobcenteret. Her ligger kommunen nummer 56.

»Jeg kender ikke den præcise forklaring på placeringen. Det er igen en subjektiv vurdering, men virksomhederne har måske ikke været helt tilfredse med den dialog, der har været. Vi er i gang med en stor omlægning på arbejdsmarkedsområdet, hvor en del opgaver går fra kommunen til organisationerne. Det kan have påvirket vurderingen, men vi skal have fokus på at styrke samarbejdet,« siger Knud Erik Langhoff.

Havneområdet og ambitionerne

Udover de konkrete udfordringer med skatter, afgifter og uddannelser fremhæver borgmesteren, at et klart perspektiv for Kolding Havn også er afgørende for erhvervslivet.

»Vi skal have en afklaring af, hvad der skal ske på Kolding Havn. Det betyder rigtig meget for virksomhederne, at vi har en klar plan for havneområdet. Det er et af de områder, vi vil arbejde med i de kommende år,« siger han.

Når Knud Erik Langhoff ser fremad, er ambitionen klar.

»Mit ønske er, at vi nærmer os toppen skridt for skridt. Vi vil blandt andet rykke os med afskaffelsen af dækningsafgiften, vi vil gøre mere på uddannelsesområdet, og vi vil give virksomhederne klarhed om havnen. Det er med til at vise, at vi har store ambitioner for Kolding,« siger han.

DI’s vurdering

DI Trekantområdet understreger, at Kolding trods placeringen er en stærk erhvervskommune med mange vækstvirksomheder. Men organisationen har heller ikke lagt skjul på sin kritik af dækningsafgiften, og derfor bliver afskaffelsen hilst velkommen.

»Det er en beslutning, vi bakker op om, og vi tror, det vil hjælpe på virksomhedernes opfattelse af kommunen,« har bestyrelsesleder i DI Trekantområdet, Pia Jakobsgaard-Iversen, tidligere udtalt.

Status quo – men håb for fremtiden

For Kolding er årets resultat en påmindelse om, at arbejdet med at skabe bedre rammer for virksomhederne er langt fra afsluttet.

»Vi ligger nummer 41 igen i år, men vi skal videre. Jeg er sikker på, at vi vil se en forbedring allerede næste år, når virksomhederne kan mærke effekten af de beslutninger, vi har truffet. Det handler om at vise, at vi lytter til erhvervslivet og handler på deres bekymringer,« siger Knud Erik Langhoff.

Naturens Dag i Middelfart inviterer til oplevelser for hele familien

0
Naturens Dag i Middelfart inviterer til oplevelser for hele familien

EVENT. På søndag den 7. september står Middelfarts natur i centrum, når kommunen i samarbejde med en lang række lokale foreninger inviterer til Naturens Dag. Over hele landet fejres dagen under Friluftsrådets paraply, men i Middelfart er dagen blevet en fast tradition, hvor lokale kræfter sætter rammen for oplevelser, leg og læring i det fri.

»Naturens Dag er en dag, hvor vi sætter naturen i højsædet. Vi har en masse gode foreninger, som står klar til at vise, hvad naturen kan, og hvor fantastisk den er at bruge. Det handler både om at inspirere flere til at komme ud i naturen og om at give en god oplevelse,« fortæller Thorbjørn Kristensen, fritidskonsulent i Middelfart Kommune.

Foreningerne i front

Naturens Dag er i høj grad båret af de lokale foreninger, som bruger dagen til at vise deres aktiviteter frem. Det kan være kajakroere, der inviterer nysgerrige med på vandet, eller dykkere, der fortæller om livet under Lillebælts overflade.

»Nogle foreninger vil gerne rekruttere nye medlemmer, andre vil gerne fortælle om, hvorfor det er vigtigt at passe på naturen. Og så er der dem, som bare gerne vil dele deres passion for at komme ud i det fri. Uden de frivillige og foreningerne kunne vi ikke afholde dagen. Det er faktisk dem, der skaber hele oplevelsen,« siger Thorbjørn Kristensen.

Lillebælts hemmeligheder og smakkejoller

Programmet i Middelfart byder på en bred vifte af aktiviteter. På Gammel Havn kan besøgende dykke ned i temaet Lillebælts hemmeligheder, hvor naturvejledere og havhaver viser, hvordan man dyrker tang, muslinger og andre ressourcer fra havet.

»Vi har dykkere, der fortæller om, hvad man finder under vandet, og folkene bag havhaverne viser, hvordan de dyrker tang og muslinger. Samtidig kommer der gamle smakkejoller, som frivillige har bygget og sejler, og de fortæller historien om bådene. Det er en hel oplevelse i sig selv,« siger Thorbjørn Kristensen.

Også i Føns er der lagt op til aktiviteter, hvor børnefamilier kan prøve kræfter med krabbefangst, fiskeoplevelser og andre klassiske naturaktiviteter.

»Krabbefangst er altid en favorit. Det er noget, børnene elsker, og som de husker. Men der er også mulighed for at røre ved fisk og prøve forskellige aktiviteter, der viser, hvor dejligt området er,« siger han.

En dag for børnefamilier

Selvom alle er velkomne, er det især børnefamilier og bedsteforældre med børnebørn, som Naturens Dag henvender sig til.

»Det handler om at komme ud og få en god oplevelse sammen. Mange af dem, der deltager, er familier, som får en dag i naturen, de kan dele. Det kan være at sejle i en smakkejolle eller møde passionerede frivillige, der fortæller om deres forening. Det giver minder og inspirerer til at bruge naturen mere,« siger Thorbjørn Kristensen.

Naturen som fælles ansvar

Naturens Dag handler dog ikke kun om aktiviteter her og nu. Der ligger også et budskab om, at vi skal passe bedre på naturen, og at det starter med at komme ud og opleve den.

»Hvis man først oplever, hvor fantastisk naturen er, så får man også lyst til at passe bedre på den. Derfor er det vigtigt, at vi får flere ud i naturen. Foreningerne er med til at vise, hvordan man kan bruge naturen på mange forskellige måder, og samtidig er der en bagtanke om at skabe større bevidsthed om at beskytte den,« siger han.

Mulighed for nye fællesskaber

Naturens Dag fungerer også som en indgang til foreningslivet.

»Mange foreninger bruger dagen til at gøre sig synlige. Når man står der og ser, hvad en kajakklub kan tilbyde, eller hvad dykkerne kan, så kan man måske blive inspireret til at melde sig ind. Så dagen er også en mulighed for at rekruttere og vise nye veje ind i fællesskaberne,« siger Thorbjørn Kristensen.

Et enkelt argument for at komme af sted

For borgere i Middelfart og omegn, der overvejer, om de skal tage ud søndag, har fritidskonsulenten et klart svar.

»Argumentet er, at man skal ud og prøve noget nyt. I stedet for at sidde derhjemme, så er her en mulighed for at få en oplevelse, som man ikke får hver dag. Det er en familieaktivitet, hvor både børn og voksne kan få noget ud af det,« siger han.

En dag i naturens tegn

Naturens Dag den 7. september er med andre ord en hyldest til de mange muligheder, naturen giver, og til de frivillige kræfter, der holder foreningslivet i Middelfart i gang.

»Jeg håber, at folk tager hjem med en følelse af, at de har haft en god dag. Og at både deltagerne og de frivillige, der står for aktiviteterne, føler, at det var det hele værd. Det er det, der driver os,« slutter Thorbjørn Kristensen.

Lundsfryd: Vi skal gøre det bedre – Middelfart mister terræn i DI’s måling

0
Lundsfryd: Vi skal gøre det bedre – Middelfart mister terræn i DI’s måling

BUSINESS. Middelfart Kommune har i årets store undersøgelse af erhvervsvenlighed taget et markant dyk. Fra en 32. plads i 2024 er kommunen faldet til en 42. plads i Dansk Industris måling, som bygger på svar fra mere end 7.500 virksomheder landet over. Tilbagegangen vækker ærgrelse hos borgmester Johannes Lundsfryd, der dog også peger på konkrete forklaringer og løsninger.

»Det er jeg umiddelbart ærgerlig over. Jeg synes, vi gør rigtig meget. Men det er klart, at der er også nogle ting, som er helt åbenlyse, vi skal forbedre os på. Det, jeg er mest ærgerlig over, det er sagsbehandlingstiderne på byggesagerne,« siger han.

Et sårbart område

Undersøgelsen viser, at virksomhederne har placeret Middelfart Kommune helt nede som nummer 74, når det gælder kompetent og effektiv byggesagsbehandling. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er steget fra 37 til 62 dage, en udvikling der bekymrer borgmesteren.

»Vi har haft en møgsag i byggesagsafdelingen. Der har været meget uheldigt i afdelingen, og det har gjort, at vi kom bagefter. Da vi toppede, var der 192 sager i kø. Det har vi arbejdet intenst på at få rettet op på,« fortæller Johannes Lundsfryd.

Han understreger, at kommunen ikke har stået passiv hen.

»Vi har investeret penge, vi har ansat flere folk, vi har hyret eksterne firmaer og udliciteret nogle opgaver. Vi har også lavet eksperimenter med tegnestuer, som vi har tradition for at samarbejde med. Og vi har arbejdet tæt sammen med dem om at få fjernet bunkerne. Nu er vi nede på 28, men det er stadig 28 for mange. Vi skal have den kø helt væk,« siger han.

International arbejdskraft

Et andet område, hvor Middelfart ligger lavt, er tiltrækning af internationale medarbejdere. Her vurderer virksomhederne kommunen til en 60. plads.

»Det er noget, vi ikke har haft så meget fokus på. Vi har haft mere fokus på den danske arbejdskraft og de ledige, vi har,« siger Johannes Lundsfryd og tilføjer, at det er et punkt, han vil tage op i dialog med erhvervslivet.

»Det er helt klart et område, vi skal have mere opmærksomhed på. Vi skal snakke med virksomhederne om, hvad de præcis efterspørger, og hvordan vi kan hjælpe,« siger han.

Udfordringen med de unge

DI’s undersøgelse peger også på en tilbagegang i andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Sidste år var tallet 27 procent i Middelfart, i år er det 21.

»Jeg tænker, at det nok varierer meget fra årgang til årgang. Vi har jo for eksempel haft Craft Festival, som vi gennemførte så sent som i sidste uge, hvor alle udskolingselever møder lokale virksomheder og lærlinge. Det er et tiltag, vi har haft i flere år, og sidste år gav det en kæmpe fremgang. I år er der en tilbagegang. Det svinger fra overgang til overgang,« siger borgmesteren.

Han understreger, at kommunen allerede har mange initiativer i gang, men at de skal evalueres og eventuelt justeres.

»Vi kan ikke bestemme, hvilken uddannelse de unge vælger, og det skal vi heller ikke. Men vi kan sørge for at præsentere mulighederne, så de træffer et valg på et solidt grundlag. Det er deres eget valg, men vi kan give dem bedre information og inspiration,« siger Johannes Lundsfryd.

Ambitionen fremadrettet

På spørgsmålet om, hvad ambitionen for Middelfarts placering i DI’s måling er de kommende år, svarer borgmesteren klart.

»Vi skal gøre det bedre. Sidste år rykkede vi ti pladser frem, i år rykkede vi ti pladser tilbage. Det svinger, men vi vil gerne ligge bedre. Og vi ved godt, at sagsbehandlingstiderne er det vigtigste område at få styr på. Det er nummer ét,« siger han.

En kommune under lup

Dansk Industri understreger i deres rapport, at det især er sagsbehandling og uddannelsesområdet, der trækker Middelfarts placering ned.

»I en tid, hvor virksomhederne mangler kvalificeret arbejdskraft, er det vigtigt, at der er fokus på international arbejdskraft. Det samme gælder i forhold til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse,« siger Pia Jakobsgaard-Iversen, bestyrelsesleder i DI Trekantområdet og divisionsdirektør i Rambøll Danmark.

Hun fremhæver også, at virksomhederne oplever længere sagsbehandlingstider og mindre effektivitet i byggesagerne end tidligere.

Et vigtigt signal

Johannes Lundsfryd insisterer på, at kommunen både kan og skal gøre det bedre.

»Det er vigtigt, at vi sender et signal om, at vi lytter til virksomhederne. Vi er allerede i gang med at rette op på byggesagsområdet, og vi vil tage fat på de andre områder også. Jeg er ærgerlig over tilbagegangen, men jeg er ikke bekymret. Vi har værktøjerne til at vende det,« siger borgmesteren.

Med en placering som nummer 42 ligger Middelfart fortsat i midterfeltet blandt de 91 kommuner, der er med i DI’s undersøgelse. Men ambitionen er klar – fremtiden skal byde på en bedre placering og en styrket dialog mellem kommune og erhvervsliv.

Borgerne i Strib inviteres til at forme fremtidens lokalsamfund

0
Borgerne i Strib inviteres til at forme fremtidens lokalsamfund

BORGERMØDE. Strib står over for et vigtigt skridt i udviklingen som lokalsamfund. Den nuværende lokale udviklingsplan udløber i 2025, og derfor inviterer Middelfart Kommune sammen med Strib Lokaludvalg borgerne til borgermøde søndag den 28. september.

Formålet er klart. Borgerne skal selv være med til at sætte retningen for deres bys fremtid.

»Det er jo fordi, at deres lokale udviklingsplan udløber her i 2025. Og jeg synes, det kunne være rigtig godt for lokaludvalget og for Middelfart Kommune, at vi prøver at stemple lidt ind hos borgerne, eller tjekke ind hos borgerne, om de ting, som lokaludvalget arbejder for, og de ting, som kommunen arbejder for, når det kommer til Strib, ligesom er de rigtige. Og hvad synes borgerne selv er vigtigt,« siger Vibeke Skøtt, projektkonsulent for Bæredygtige Lokalsamfund hos Middelfart Kommune.

Fra idé til virkelighed

Borgermødet bliver ikke blot en snak om muligheder, men en konkret proces, hvor idéer skal udvikles til projekter.

»Først skal borgerne i Strib tale med hinanden om, hvad de synes, og få det afstemt. Det bruger vi borgermødet til. På baggrund af de ønsker og idéer, der kommer ind, vil vi gerne have borgerne til at være med til at kvalificere det yderligere og undersøge, kan det lade sig gøre, og hvad der skal til, for at tingene kan blive til virkelighed. Når vi ved det, og vi har undersøgt tingene sammen, bliver det skrevet ind i udviklingsplanen og forelagt byrådet,« siger Vibeke Skøtt.

Derfor er borgermødet bygget op som en workshopproces. Borgerne skal først smide idéer på bordet frit fra hoften, derefter prioritere de vigtigste og præsentere dem for hinanden. Til sidst bliver der arbejdet mere detaljeret med, hvordan de vigtigste idéer kan realiseres.

»Vi vil jo ikke bare have en lang ønskeliste. Vi vil rigtig gerne have, at tingene bliver til noget. Derfor er det vigtigt, at borgerne vælger de vigtigste idéer ud. Så ser vi på, hvordan den enkelte idé kan blive til virkelighed, og om der er nogen af borgerne, der vil være med til at arbejde for den. For det skal der helst være,« forklarer hun.

Arbejdsgrupper og opfølgning

En central del af processen er, at borgerne selv tager ansvar.

»Vi nedsætter en arbejdsgruppe for de idéer, som mange interesserer sig for. Det kan for eksempel være et ønske om en legeplads i et bestemt område. Så tager vi efterfølgende en snak med arbejdsgruppen om, hvad de har brug for hjælp til. Nogen går bare i gang og ved hvordan, mens andre har brug for støtte. Hvis det er på kommunalt jord, kan vi hjælpe med at få styr på tilladelserne, og vi kan sætte dem i kontakt med kommunens fundraiser, som kan hjælpe med at finde penge til projektet,« siger Vibeke Skøtt.

Opfølgning er også indbygget i forløbet.

»Folk skriver deres kontaktoplysninger på, og cirka en måned efter borgermødet skriver jeg rundt til arbejdsgrupperne og spørger, hvordan det går. Nogle svarer, at de endnu ikke er gået i gang, men planlægger at mødes, og så tager vi en dialog. Efter et par måneder indkalder lokaludvalget til møde med arbejdsgrupperne, hvor også et par politikere deltager. Her taler vi om, hvor langt de er nået, hvad de har brug for hjælp til, og vi beder dem levere noget på skrift, som vi kan bruge, når vi skal skrive udviklingsplanen. På den måde begynder vi at realisere projekterne allerede, mens planen bliver til,« fortæller hun.

Borgernes by

For Middelfart Kommune handler det ikke om at diktere en bestemt udvikling, men om at understøtte borgernes egne visioner.

»Vi kommer ikke med en dagsorden om, at Strib skal udvikle sig i en bestemt retning. Det er Strib-borgerne selv, der skal bestemme det, og det er det, vi gerne vil invitere ind til. En dialog. Vi bruger udviklingsplanen som et dialogværktøj,« siger Vibeke Skøtt.

Derfor er forventningen til borgermødet først og fremmest, at mange borgere møder op og deltager aktivt i dialogen.

»Det vigtigste er, at vi får en snak, og at vi går sammen om at gøre nogle ting. Vi håber, at borgerne vil byde ind,« siger hun.

Nyt kapitel for Strib

Når processen er færdig, bliver den nye udviklingsplan forelagt byrådet. Men allerede undervejs vil flere idéer forhåbentlig være sat i gang.

Med borgermødet i september bliver det tydeligt, at Strib selv skal være med til at tegne byens fremtid.

»Jeg synes, det er vigtigt, at vi sender et signal om, at vi lytter til borgerne. Vi kan ikke realisere alt på én gang, men vi kan starte i fællesskab. Og det skylder vi alle de frivillige kræfter, der år efter år lægger energi i at gøre Strib til et bedre sted at bo,« siger Vibeke Skøtt.

Lodtrækning til Oddset Pokalen gav spændende opgør – Fredericia skal til Thisted

0
Lodtrækning til Oddset Pokalen gav spændende opgør – Fredericia skal til Thisted

SPORT. Der blev torsdag aften trukket lod til 3. runde af Oddset Pokalen, og lodtrækningen bød på flere interessante opgør, hvor både superligahold, traditionsklubber og 1. divisionshold skal i aktion.

For FC Fredericia blev det til en udekamp mod Thisted FC. Pokalturneringen har ofte vist sig uforudsigelig, og selv om Fredericia spiller i landets bedste række, venter der en vanskelig opgave mod nordjyderne, der kan drille enhver på hjemmebane.

Også andre lokalopgør ser dagens lys i 3. runde. Kolding IF får besøg af superligamandskabet FC Nordsjælland, mens Kolding Boldklub skal op imod Silkeborg IF. Begge kampe giver sydjyderne mulighed for at måle sig med stærk modstand fra øverste hylde.

De største klubber i landet er naturligvis også med i bowlen. Lyngby Boldklub får besøg af F.C. København, Brøndby IF drager til Gladsaxe for at møde AB/B.93, og FC Midtjylland skal en tur til Aalborg for at møde AaB.

Andre spændende opgør tæller blandt andet Hvidovre IF mod Sønderjyske Fodbold, Sundby BK mod OB og Hillerød Fodbold mod AGF.

På Fyn skal BK Oksbøl op imod Viborg FF, mens IF Lyseng får besøg af FC Roskilde.

Derudover er der plads til traditionsrige klubber som Brønshøj BK, der tager imod VSK Aarhus, og Aarhus Fremad, der hjemme møder Hobro IK.

FHK skal en tur til Aarhus

0
FHK skal en tur til Aarhus

SPORT. Lodtrækningen til ottendedelsfinalerne i herrernes pokalturnering blev foretaget torsdag aften efter ligakampen mellem GOG og TTH Holstebro. Det var GOG’s norske spiller Lasse Balstad, der stod for at trække kampene i TV 2’s studie, og her stod det hurtigt klart, at de to tilbageværende 1. divisionsklubber står foran nogle af deres største udfordringer i sæsonen.

KIF Kolding skal nemlig op imod de forsvarende mestre fra Aalborg, mens Aarhus Håndbold hjemme får besøg af Fredericia, der i sidste sæson sikrede sig bronzemedaljerne.

For begge traditionsrige 1. divisionsklubber bliver det en chance for at måle sig direkte mod toppen af dansk håndbold.

Den samlede lodtrækning til ottendedelsfinalerne ser således ud:

KIF Kolding – Aalborg

Sønderjyske – TTH Holstebro

TMS Ringsted – Skjern

Nordsjælland – Mors-Thy

Ribe-Esbjerg – Bjerringbro-Silkeborg

Grindsted – Skanderborg AGF

HØJ – GOG

Aarhus Håndbold – Fredericia

Pokalturneringen kulminerer traditionen tro med Final4-stævnet, der i år afvikles i Jyske Bank Boxen i Herning den 14. og 15. februar.

64-årig med kniv i toget: Fyns Politi har haft travle døgn

0
64-årig med kniv i toget: Fyns Politi har haft travle døgn

DØGNRAPPORT. En række hændelser har de seneste dage givet Fyns Politi rigeligt at se til. Fra en 64-årig mand med kniv i hånden i toget ved Nyborg til indbrud, nummerpladetyverier og unge sigtet for narkokørsel i Odense.

Middelfart ramt af indbrud og tyveri

På Åvej i Middelfart blev der begået indbrud natten til mandag. Gerningsmændene brød en dør op og slap af sted med diverse værktøj. Torsdag blev en vaskekælder på Birke Allé udsat for tyveri. Ukendte gerningsmænd skaffede sig adgang og stjal beklædningsgenstande.

I Nørre Aaby mistede en bilist herredømmet på Fynske Motorvej, da en vandpyt ramte bilen på anden bane. Køretøjet ramte autoværnet og drejede rundt, men der meldes umiddelbart ikke om personskade.

I Ejby blev der både stjålet en nummerplade fra en varebil på Erhvervsvej og begået indbrud i en ejendom på Nørregade.

Nyborg: mand med kniv i toget

En DSB-ansat slog natten til torsdag alarm fra Banegårdsalléen i Nyborg. En 64-årig mand fra Langeland Kommune havde sat sig på første klasse uden billet og taget en kop kaffe. Da han blev konfronteret, sad han med en kniv i hånden. Han truede ikke nogen med den, men blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

På Stationsvænget i Ørbæk blev der desuden forsøgt indbrud. Tre vinduer var opbrudt uden held.

Odense: flere sigtet for narkokørsel

Fyns Politi har haft flere sager om indbrud og narkokørsel i Odense.

På Læssøegade blev der torsdag morgen stjålet kontanter ved et indbrud, hvor et vindue blev brudt op.

På Ørnfeltvej forsvandt en nummerplade fra en bil.

På Iver Vinds Vej blev en 20-årig mand fra Odense sigtet for at køre bil under indflydelse af euforiserende stoffer.

På Bogensevej blev en 18-årig mand fra Faaborg-Midtfyn ligeledes sigtet for narkokørsel.

Flere andre indbrud blev anmeldt i byen, blandt andet på Rugårdsvej, Rugvang og Næsbyhovedvænget, hvor gerningsmændene brød døre eller vinduer op.

Svendborg og Faaborg-Midtfyn: flere indbrud

I Svendborg blev der anmeldt indbrud på Frøvænget, hvor tyve kom ind gennem et vindue. På Rantzausmindevej blev en 32-årig mand sigtet for at køre knallert under påvirkning af alkohol.

I Faaborg-området har politiet modtaget anmeldelser om indbrud i både private hjem og virksomheder. På Mosetoften blev et vindue knust, på Eskemosegyden blev hårde hvidevarer og værktøj stjålet, og på Strarupvej forsvandt smykker efter et indbrud.

Langeland: hærværk mod busskur

I Rudkøbing på Ringvejen blev et busskur ødelagt. En rude blev knust, og døren smadret.

Alex Gren: Nørre Aaby fortjener en svømmehal – nu skylder vi ildsjælene en afklaring

0
Alex Gren: Nørre Aaby fortjener en svømmehal – nu skylder vi ildsjælene en afklaring

SVØMMEHAL. Projektgruppen bag en svømmehal i Nørre Aaby har kæmpet i årevis for at få realiseret drømmen. Torsdag aften præsenterede de endnu engang planerne, og denne gang blev der lyttet opmærksomt. For Alex Gren, byrådsmedlem i Middelfart Kommune, er der ingen tvivl. Han ser projektet som et flot stykke arbejde, som fortjener at blive taget alvorligt.

»Da jeg stillede op til valg sidste gang, stod der i mit valgmateriale, at et af mine absolut største fokusområder var udviklingen af lokalområder. Det kan jeg ikke gå på kompromis med, når jeg lover det. Så jeg synes, at det projekt, de kom og præsenterede, var virkelig flot gennemarbejdet,« siger Alex Gren.

Han peger på, at projektgruppen allerede har taget konkrete skridt i den rigtige retning. »Jeg ved, at de allerede næste uge har en konsulent, som skal undersøge hele fondsmarkedet for at finde finansiering til svømmehallen. Det viser, at de arbejder seriøst og målrettet,« siger han.

Balancen mellem velfærd og nye projekter

I sidste års budgetforhandlinger var der lagt vægt på, at midlerne skulle gå til skoler, dagtilbud og velfærdsbyggeri. Det argument står stadig stærkt, men ifølge Alex Gren bør det ikke være en stopklods.

»Det må jo aldrig hindre os i at træffe beslutninger, som på både kort og lang sigt kan gavne hele kommunen. Vi er en forholdsvis rig kommune, og vi har afsat mange penge til anlæg. Ofte er der forskydninger i budgetterne, fordi noget ikke bliver gjort færdigt i det pågældende år. Derfor kan det være en administrativ løsning at finde midler til at støtte projektet. For mig er det i hvert fald vigtigt at sende et politisk signal om, at det er et rigtig flot projekt,« siger han.

En svømmehal for 20.000 borgere

For Alex Gren er betydningen af en svømmehal i Nørre Aaby ikke til at tage fejl af. Han ser det som en investering, der kan løfte hele Vestfyn.

»En svømmehal skal have et grundlag på cirka 20.000 indbyggere, og det har vi i området. Der er faktisk brug for en svømmehal mere. Nørre Aaby har fem efterskoler i nærheden, der kunne bruge den, plus masser af skoler. Jeg ved godt, at de bruger svømmehallen i Strib, men hvis der ikke er kapacitet nok, så er Nørre Aaby et oplagt sted,« siger han.

Han tilføjer, at svømmehallen også kan få betydning for bosætningen. »Hver gang en enkelt person flytter til kommunen, giver det cirka 60.000 kroner ekstra til velfærden. Så sådan et projekt kan også være med til at trække nye borgere til,« siger han.

Respekt for ildsjælene

Alex Gren lægger vægt på, at kommunen skylder de frivillige en afklaring. Projektgruppen har kæmpet i seks-syv år, og det er på tide at træffe en beslutning, mener han.

»Hvis det viser sig, at projektet ikke er realiserbart nu, så må vi have det afklaret. Man kan ikke være bekendt at lade frivillige mennesker arbejde i årevis uden en klar besked. Man er nødt til at sætte sig ned om et bord og finde ud af, om det kan lade sig gøre, og hvornår. Det kan jo godt være, at man skal udvikle projektet i 2026 for at kunne starte i 2027. Men de fortjener en afklaring,« siger han.

Han understreger, at ildsjælene skal tages alvorligt. »Jeg er fuldstændig enig i, at kommunen skylder dem noget. De har lagt et kæmpe stykke arbejde i det her, og det skal vi respektere,« siger han.

Sundhed og lokal udvikling

Foruden det sportslige og sociale perspektiv rummer projektet også en sundhedsdimension.

»Der er planlagt en varmtvandsbassin, som kan bruges til genoptræning og behandling. Det betyder, at svømmehallen ikke kun bliver et sted for idræt og leg, men også et sundhedstilbud. Det er en kæmpe styrke,« siger Alex Gren.

Han peger samtidig på, at projektet kan blive et samlingspunkt, der styrker lokalsamfundet. »En svømmehal kan blive et aktiv for hele Vestfyn. Ikke kun for børn og unge, men for alle aldersgrupper,« siger han.

Politik kræver mod

Alex Gren er bevidst om, at store beslutninger kræver politisk mod.

»Vi skal turde træffe beslutninger, som rækker længere ud end til næste budgetår. Det kan godt være, at vi ikke kan realisere projektet i morgen, men vi kan starte processen og sikre, at det bliver muligt inden for en overskuelig tidshorisont. Det handler om at udvikle lokalområderne, og det har jeg forpligtet mig til,« siger han.

Han understreger, at projektet også har bred politisk interesse. »Jeg ved, at projektgruppen har præsenteret planerne for samtlige partier. Der har tidligere været tilkendegivelser fra både Morten Bajer og Kent Notholm, som støtter op. Så jeg mener, at der er en politisk vilje til at se på det,« siger han.

Et signal til fremtiden

For Alex Gren handler svømmehallen i Nørre Aaby ikke kun om vand og bassiner, men om at sende et signal om, at kommunen satser på udvikling i lokalområderne.

»Når vi investerer i skoler og dagtilbud, gør vi det, fordi vi vil skabe en god hverdag. En svømmehal i Nørre Aaby er en del af det samme billede. Det er et tilbud, der giver livskvalitet og udvikling. Det er vigtigt, at vi viser, at vi vil hele kommunen,« siger han.

Forsøg på indbrud, stjålne nummerplader og fyrværkerihærværk

Forsøg på indbrud, stjålne nummerplader og fyrværkerihærværk

0
Fyns Politis døgnrapport op til juleaftensdag rummer flere sager om forsøg på indbrud, tyveri og hærværk rundt om i politikredsen. I Middelfart blev der mandag...
Hvis militær dømmekraft udliciteres 

Hvis militær dømmekraft udliciteres 

Død person fundet udendørs i Kolding

Død person fundet udendørs i Kolding

81-årig omkommet i brand

81-årig omkommet i brand