Beskæftigelsesministeren har i dag sendt lovforslaget om at afskaffe store bededag som helligdag i ekstern høring.

Med lovforslaget lægger regeringen op til, at store bededag afskaffes som en helligdag. Store bededag vil fremover blive anset som en almindelig arbejdsdag.

I dag (den 12. januar 2023) er forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag sendt i ekstern høring.

Ved præsentationen af regeringsgrundlaget blev det fremlagt, at regeringen vil afskaffe en helligdag for at finansiere et løft af Danmarks forsvar i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine. I lovforslaget lægges der op til, at det bliver store bededag. Store bededag vil derfor, hvis lovforslaget vedtages i Folketinget, blive en almindelig arbejdsdag fra 2024.

Formålet med lovforslaget er at gøre store bededag til en almindelig ekstra arbejdsdag. Lovforslaget sikrer desuden, at de lønmodtagere, der skal arbejde mere, får løn for det ekstra arbejde.

Når arbejdstiden forøges med en almindelig arbejdsdag, modtager lønmodtagere, der får fast månedsløn, et løntillæg af arbejdsgiveren svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag. Løntillægget opgøres som 0,45 pct. af årslønnen. Timelønnede modtager den aftalte timeløn for almindelige arbejdsdage.

Høringsfristen er den 19. januar 2023.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Vi befinder os i en meget alvorlig situation. Det er afgørende for regeringen, at vi i Danmark tager hånd om vores fælles sikkerhed og får løftet vores forsvar. Det kræver, at vi alle sammen er klar til at yde noget ekstra. Derfor vil vi gøre store bededag til en almindelig arbejdsdag.

– Regeringen har stor respekt for den danske arbejdsmarkedsmodel og arbejdsmarkedets parter. Men situationen gør, at vi er nødt til at foretage de nødvendige prioriteringer. Derfor har vi besluttet at afskaffe store bededag, som er en særlig dansk helligdag, og som i modsætning til de øvrige helligdage ikke er knyttet til de kristne højtider. Med lovforslaget vil store bededag herefter blive en normal arbejdsdag.

– Når vi beder danskerne om at arbejde én dag mere om året, så skal de naturligvis også have løn fra deres arbejdsgiver for det. Det sikrer vi med dette lovforslag.

Fakta:

– Store bededag er indført som helligdag ved kgl. forordning af 27. marts 1686 og vil blive afskaffet som helligdag ved kgl. resolution efter indstilling fra kirkeministeren.
– Store bededag bliver med lovforslaget en almindelig arbejdsdag.
– Ret til frihed eller kompenserende frihed, tillæg mv., som følge af, at store bededag som helligdag bortfalder. Der ændres ikke i søgnehelligdag-opsparing.
– Når arbejdstiden øges som følge af loven, vil månedslønnede lønmodtagere modtage et løntillæg på 0,45 pct. af årslønnen. Det svarer til løn for en almindelig arbejdsdag. Timelønnede vil få den aftalte timeløn for en almindelig arbejdsdag for de ekstra arbejdstimer, som de skal arbejde.
– Lovforslaget vil betyde, at pasningstilbud som vuggestuer, børnehaver, SFO mv. vil skulle holde åbent en ekstra dag, hvilket vil medføre øgede kommunale udgifter. Det er der taget højde for i lovforslaget, og regeringen vil efter vanlig praksis gå i dialog med KL herom.
– Den øgede arbejdstid vil rent beregningsteknisk medføre ca. 2.700 færre offentligt ansatte opgjort i antal ”hoveder”, men det samlede antal arbejdstimer i det offentlige vil forblive det samme.
– Lovforslaget medfører, at store bededag bliver en almindelig arbejdsdag, udgår store bededag med lovforslaget ligeledes som lukkedag i relation til lukkeloven, som hører under Erhvervsministeriet.