Allan Pertti (A) forsøgte for nylig at få mig med til et møde om, at Fredericia og Ilulissat (Jakobshavn) skulle genoptage venskabsby-samarbejdet. En tanke, jeg ikke er afvisende over for. Et moderne samarbejde om kultur, erhverv og uddannelse kan være både spændende og værdiskabende for begge byer.
Jeg ser nu den politiske dagsorden og kulisse bag mødet. Arrangeret af Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet – tre partier med en rød politisk dagsorden og arbejdersangbogen i orden, intet har med venskabsbyer at gøre. Her bliver “venskab” hurtigt til et isbjerg, hvor kun en lille del er synlig, mens størstedelen – den skjulte dagsorden – ligger under overfladen.
Tilliden fra min side til Pertti er derfor frosset fast. Venskabsbyer skal være et værktøj for konkrete resultater, ikke en platform for symbolpolitik og ideologisk selvpromovering. Fredericia har nok af udfordringer i ældreplejen, på vejene og i erhvervslivet, som fortjener vores fulde opmærksomhed.
Hvis vi skal genoptage samarbejdet med Ilulissat, skal det være på borgernes, kulturens og erhvervslivets præmisser – ikke som pynt på et rødt partiprogram, i burde skamme Jer.
Allan jeg ser dig kælve: En uklart defineret retning og en dobbelt venstreorienteret dagsorden, der søger at favne bredt uden reel handling. Din politiske strategi virker som en labyrint af venstrefløjens smarte formuleringer, hvor du forsøger at please alle – men i virkeligheden mister troværdighed og klarhed. Det er på tide at lægge kortene på bordet og vise, hvem du virkelig er, i stedet for at gemme dig bag ord og uklarheder. Skulle du være i tvivl om Jeres dagsorden, så har jeg skærmbilleder du kan låne. Det er så det eneste du fremover kan låne af mig. Se i øvrigt mere på min instagram profil og min politiske facebook side.
KRIMI. Søndag formiddag blev trafikken på Holstensvej i Fredericia kort afbrudt af en politipatrulje, der standsede en personbil til kontrol.
Klokken var 11.52, da politiet vinkede bilen ind til siden. Bag rattet sad en mand fra Fredericia Kommune, som hurtigt blev mistænkt for at være påvirket. Mistanken viste sig at holde stik.
»Vi standser bilen og kontrollerer føreren, som er påvirket af euforiserende stoffer,« fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.
Føreren blev sigtet for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer. En sådan sigtelse betyder typisk, at der bliver udtaget en blodprøve, som skal fastslå den præcise påvirkning, før sagen kan sendes videre i systemet.
Søndag bød i øvrigt ikke på mange opgaver for politiet i Fredericia, ud over sagen om narkokørsel tidligere på dagen og et færdselsuheld senere.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing mandag morgen klokken 09.00.
KRIMI. Søndag aften blev krydset mellem Blonds Allé og Nymarksvej i Fredericia rammen om et færdselsuheld, der udviklede sig til mere end blot en forvirret situation i trafikken.
Klokken 19.59 kom en 67-årig mand fra Fredericia cyklende i østlig retning ad Nymarksvej, mens en personbil kørte nordpå ad Blonds Allé. Ifølge politiet kørte bilisten ud fra sin vigepligt og ind foran cyklisten, men det er fortsat uklart, om bilen ramte cyklisten, eller om cyklisten kørte ind i siden på bilen.
»Vi kan ikke med sikkerhed sige, om det er bilen, der rammer cyklisten, eller om cyklisten rammer ind i bilen. Men vi kan konstatere, at personbilen kørte væk fra stedet efter uheldet,« fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.
Bilisten fortsatte mod øst ad Nymarksvej, men politiet fandt senere frem til føreren, en 18-årig mand fra Egtved. På trods af omstændighederne er sagen registreret som et færdselsuheld uden personskade.
»Der er i hvert fald ikke tale om betydelige skader på cyklisten,« siger vicepolitiinspektøren.
Den unge mand er foreløbigt sigtet for ikke at overholde sine forpligtelser i forbindelse med et færdselsuheld. Politiet understreger, at sagen endnu ikke er afsluttet.
»I første omgang opretter vi en sag om færdselsuheld, og her sigter vi for ikke at overholde forpligtelserne i forbindelse med uheldet. De øvrige sigtelser kan komme, når sagen er færdigbehandlet og samlet,« siger Arno Rindahl Petersen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing mandag morgen klokken 09.00.
BUSINESS. Ørsted vil hente 60 milliarder kroner i ny kapital efter at have droppet et planlagt frasalg af dele af havvindprojektet Sunrise Wind i USA. Det oplyser energiselskabet mandag morgen.
Kapitaludvidelsen sker ved, at der udstedes nye aktier, som de nuværende aktionærer får fortrinsret til at købe. Staten, der ejer 50,1 procent af Ørsted, har forpligtet sig til at tegne sin andel på 30 milliarder kroner.
Baggrunden for beslutningen er en negativ udvikling på det amerikanske marked for havvind, som har gjort det umuligt at sælge en del af Sunrise Wind på de vilkår, Ørsted havde håbet. Salget skulle have skaffet en stor del af den nødvendige finansiering til selskabets fremtidige projekter.
Hos bestyrelsen lægger formand Lene Skole vægt på, at beslutningen er truffet efter en grundig vurdering af alle muligheder i lyset af de udfordringer, selskabet står overfor i USA.
»I lyset af den regulatoriske udvikling i USA, som er uden fortilfælde, har vi foretaget en grundig gennemgang af alle muligheder. Ørsteds bestyrelse har konkluderet, at den planlagte kapitaltilførsel er den bedste vej fremad for selskabet og dets interessenter,« siger hun.
Også i direktionen understreges det, at udfordringerne på det amerikanske marked kræver handling. Administrerende direktør Rasmus Errboe peger på, at selskabet befinder sig i en særlig situation, hvor markedsudviklingen i USA rammer oveni en periode med økonomiske og forsyningsmæssige udfordringer.
»Fremtidsudsigterne for havvind er stærke på vores kernemarkeder i Europa. Ørsted og industrien er dog i en ekstraordinær situation med en negativ markedsudvikling i USA, der kommer på toppen af de seneste års makroøkonomiske udfordringer samt udfordringer i forsyningskæden. For at kunne levere på vores forretningsplan og opfylde vores forpligtelser under disse markedsforhold har vi konkluderet, at en kapitaltilførsel er den rigtige løsning for Ørsted og vores aktionærer,« lyder det fra direktøren.
Pengene fra kapitaltilførslen skal blandt andet bruges til at give selskabet et solidt kapitalgrundlag og sikre finansiering til opførelsen af 8,1 gigawatt havvindkapacitet frem mod 2027.
Forslaget om kapitaludvidelsen skal godkendes på en ekstraordinær generalforsamling den 5. september 2025.
KULTUR. Der er noget særligt i luften på Fredericia Musicalteater i disse dage. Det er ikke bare duften af friskmalet kulisse eller lyden af de første prøvetakter, der sniger sig ud gennem sprækkerne i dørene. Det er fornemmelsen af, at her er noget nyt på vej. Noget, der ikke blot vil lade sig nøje med at stå på scenen, men som vil kravle helt ned til publikum, ryste dem i skuldrene og sige »kan du huske dengang?«.
Den 20. september ruller tæppet op for What Is Love – En Vi Elsker 90’erne musical, en forestilling der med lige dele nostalgi, humor og musikalsk kraft tager publikum med ind i et årti, der nægtede at være afdæmpet. Her er neonfarver, eurodance, boybands og drømme om at slå igennem på verdens hitlister. Det er historien om tre unge, der fra teenageværelser med hjemmelavede beats får verden til at danse, men som også møder den hårde sandhed om succesens pris.
Teaterdirektør Thomas Bay smiler, når han taler om projektet. »Det er jo et årti, som mange husker med glæde, og som andre er nødt til at opdage for første gang. Forestillingen bærer musikken i sig som sin puls, og vi har valgt at bygge scenografien midt ude i rummet. Publikum kommer til at sidde hele vejen rundt, og det betyder, at vi skal spille til alle sider. Det giver en helt ny energi«. Han lægger vægt på, at historien også fortæller om, hvordan digitaliseringen ændrede musikken, og hvordan 90’ernes lyd blev formet af den udvikling.
Instruktør Anna Schulin-Zeuthen kalder det et projekt, hvor rummet og publikum er lige så meget medfortællere som skuespillerne. »Bare det at ændre publikums placering ændrer spillereglerne. Du kan ikke gemme dig bag en traditionel scene. Vi har også leget med 90’ernes æstetik i scenografien – der er elementer inspireret af tidens natklubber, plexiglastårne og bevægelige platforme, som man nærmest kan se igennem. Det bliver en visuel fest«.
For de medvirkende er 90’erne ikke kun et researchprojekt. For nogle er det et gensyn, for andre en opdagelsesrejse. Vito Gram, der netop er dimitteret fra Musicalakademiet i Fredericia, debuterer i hovedrollen som Peter. »Jeg skulle lige forstå det hele. Pludselig stod jeg med en hovedrolle som mit første job. Jeg var midt i at skrive bachelor, da opkaldet kom, og endte med at glide hen ad stuegulvet hjemme hos min mor af bare begejstring«. Han er født i 2002, men vokset op med forældrenes samling af CD’er og VHS-bånd. »Jeg har hørt masser af Backstreet Boys og NSYNC, så musikken sidder i mig, selv om jeg ikke selv var der dengang«.
Vito glæder sig især til at mærke publikums reaktion på scenografien. »Det bliver lidt som en koncert, hvor du sidder midt i publikum. Der er skærme, der viser nærbilleder, så selv den mindste bevægelse bliver en del af oplevelsen. Det er en ny måde at gå i teatret på«.
Rasmus Fruergaard, der spiller den voksne Peter, behøver ikke slå op i en historiebog for at finde 90’erne frem. »Jeg gik i gymnasiet fra 94 til 97. Det her er min musik, min ungdom. Når vi spiller titelsangen, er det som at være tilbage til halballer og forfester, til at sidde på mit værelse med pladespillere og mixerpult. Det er en særlig lyd – keyboard og synthesizer – som kan transportere én tilbage på et splitsekund«.
Han indrømmer, at kemien på holdet er noget særligt, selv om aldersforskellene er store. »Jeg kunne være far til flere af de unge, men fordi vi mødes i et univers, der var min ungdom, så føler jeg mig ung igen. Måske synes de, jeg er urgammel, men jeg har det, som om jeg lige er trådt ud af gymnasiet«.
Forestillingen er inspireret af Chief1’s egne oplevelser fra musikbranchen og handler om at vælge mellem berømmelse og kærlighed til musikken, om at drømme stort og opdage, at vejen til toppen sjældent er uden bump . Den er skabt i samarbejde med AHA Creations, Riffi Haddaoui og det populære Vi Elsker-koncept, der år efter år fylder koncertpladser med nostalgiske fans.
Som publikum kan man forvente mere end en forestilling. Man kan forvente en oplevelse, hvor man sidder så tæt på, at man mærker hver eneste tone, hvert blik og hvert åndedrag. Hvor man får lyst til at danse med, men også til at tænke over, hvad det koster at jagte sine drømme.
Eller som Vito Gram siger med et lille smil: »Folk kommer for musikken, men de går hjem med noget, de ikke havde set komme«.
SPORT. Der var en varm, næsten blød søndagsstemning i Middelfart Sparekasse Arena, men på banen var det alt andet end en træningsøvelse uden puls. Fredericia Håndboldklub tog imod norske Drammen HK i en kamp, der viste sig at være lige dele generalprøve og knald på fra første fløjt. Slutcifrene blev 29-27 til hjemmeholdet, og publikum gik hjem med både smil og stof til eftertanke, samt klare billeder af, hvad der skal bygges videre på frem mod sæsonstart.
Indløbet bar præg af kampens karakter. Ingen store lysshows, ingen røgkanoner – men en varm klapsalve til de rødklædte, der langsomt joggede ind på halgulvet. Man kunne mærke, at publikum var kommet for at se håndbold, men også for at tage temperaturen på det hold, der snart skal forsvare Fredericias farver i ligaen.
Fra første fløjt blev det tydeligt, at begge hold havde noget på hjerte. FHK stillede op med Pevnov, Martinussen, Kruse, Mossestad, Bisgaard, Kjeldgaard Andersen og Heieren i målet. Og så, midt i kampens indledning, kom Kasper Young Andersen på banen. Første opgave var et straffekast, og det løste han med kølig præcision. Bolden strøg i nettet, og klapsalven fra tribunen var lige dele glæde over scoringen og en fornemmelse af, at Young igen er tæt på sit bedste. Kort efter fulgte Mossestad op med en sikker scoring fra fløjen.
Forsvaret stod til tider stærkt, som når Kjeldgaard og Pevnov lukkede af i venstresiden. Men huller i midten gav Drammen muligheder, og nordmændene var ikke sene til at udnytte dem. Det bølgede frem og tilbage, men målmand Sander Heieren viste tidligt, at han havde dagen. Flere gange afværgede han oplagte chancer og fik endda sat kontraer i gang – blandt andet en, der førte til et elegant mål af Martinussen.
Jægerum, der netop er kommet hjem med guld fra U21-landsholdet, satte også sit præg. Han fik scoret på et studsopspil fra Kjeldgaard Andersen, der fik hallen til at summe. Alligevel sneg Drammen sig tilbage, og efter en hurtig reducering lige inden pausen stod der 15-14 til FHK. Det var en påmindelse om, at den norske timeout tidligere i halvlegen havde ændret kampens rytme.
Efter pausen fortsatte duellen. Pevnov leverede styrke på stregen, Young fløj lavt hen over gulvet på fløjen, og unge Malthe Hejsel meldte sig ind med både defensive aktioner og scoringer. Men Drammen bed fra sig. En stor fejl i FHK-angrebet blev straffet prompte, og snart var gæsterne helt tæt på. Her viste FHK dog evnen til at svare igen. På tyve sekunder kom to mål – først fra Pevnov, så fra Young – og pludselig var der igen luft.
Slutminutterne blev intense. Drammen reducerede, og til tider virkede det, som om FHK holdt dem fra udligning på det yderste af neglene. Jægerum sendte bolden i kassen til 25-22, Young lavede en kunstscoring fra spids vinkel, og Gonzáles fandt vej til nettet, lige som Drammen var på vej op.
Kampen sluttede, som den havde udviklet sig – med Sander Heieren i centrum. Endnu en klasseredning satte punktum for sejren, og publikum kvitterede med stående bifald. Det var en afslutning, der passede til en eftermiddag, hvor målmanden gang på gang havde været forskellen.
Med 29-27 over Drammen tager FHK et skridt i den rigtige retning, men der er stadig plads til at justere. Sæsonstarten nærmer sig, og selv om der blev vist masser af kvalitet denne søndag, skal skarpheden findes, hvis Fredericia vil spille sig helt til tops.
Fælledvejskvarterets badebro ved Lillebælts Allè blev smadret i efteråret 2023. Det vækker dyb undren, at der ikke er blevet genopført en ny badebro. Området er et rekreativt område, der er med til at understrege naturens skønhed og de mange muligheder, der ligger lige foran os. Vi vil have vores badebro tilbage.
Det er ukompliceret at genskabe vores helårsbadebro. Vi ønsker en 30 meter bro og et lille sidestykke, hvor familier kan hygge sig med krabbefiskeri og badende kan få en dukkert – året rundt.
En velorienteret kilde har undersøgt sagen. En badebro – som den vi ønsker opført -koster kr. 200.000,-.
Stor var min undren, da jeg kunne læse i den lokale presse, at kommunens landskabsarkitekt har tegnet en cirkelbro og døbt den ”Den blå oase”. En cirkelbro der skal erstatte den kendte og savnede almindelige badebro. Under broen skal der etableres såkaldte blå haver. Projektet er anslået til en ca. pris på 4 millioner kroner, der skal tilvejebringes ved offentligt tiggeri til fonde.
Her hopper kæden da helt af. Hvis området skal gøres til en ”Blå oase” lyder det mere som et kæmpe projekt der vil tiltrække gæster fra nær og fjern. Det vil i sig selv medføre et problem, da der kun er ca. 8 p-pladser ved surferhuset. Derfor kommer nuværende gæster til fods eller på cykel.
Det ser desværre ud, som om kommunen, er ved at ville tigge sig til alt det, som ingen har efterspurgt.
Borgernes Liste ønsker badebroen tilbage. Borgernes liste bidrager gerne med information og dokumentation for det ønskede projekt til en pris af 200.000,- kroner.
Det er endnu en sag som jeg på borgernes vegne vil løfte ind på rådhuset.
Apropos penge. I dagspressen slår borgmesteren om sig med million kroner dyre og store armsving. Han vil bruge 1,5 millioner kroner på at få et københavnsk firma til at få Christiansborg til at sende flere offentlige arbejdspladser til Fredericia. Medmindre borgmesteren betaler af egen lomme, er det ikke noget Borgernes Liste kan støtte. Det er noget pjat og en afledning for de efterhånden mange problemer som han har skabt for Fredericia. Borgmesteren og Socialdemokratiet er ikke med i budgetforliget for 2025-26 og derfor er det falsk at reklamere for et stort pengespild, medens flere kerneopgaver lades i stikken.
SPORT. Der var noget særligt over blikket hos Frederik Thykær Rieper, da han trådte ud i den sene sommersol uden for MCH Arena. Medierne stod i kø for at tale med den fredericianske anfører, der var tilfreds med point i Herning, men også mener, at det var fuld fortjent.
Sveden lå stadig som små perler på panden, og trætheden i kroppen blandede sig med den elektriske rest af adrenalin, der altid følger efter en kamp af den kaliber. Tilfredshed over point, men også en følelse af, at Fredericia kunne have vundet i dag. Bag ordene lå en dobbelthed. Lettelsen over at stå med et point på en af landets sværeste udebaner, og ærgrelsen over, at det ikke blev til mere.
Han stod med den samme fornemmelse, som han havde haft i pausen; Fredericia fortjente mere.
»Med det momentum, vi har i de sidste fem-ti minutter, synes jeg måske stadig, at jeg står med samme følelse, som jeg havde i pausen. Jeg synes, det er ærgerligt, at vi ikke gik hele vejen, selvom de kom godt ud i de første ti, hvor vi kunne mærke, at vi var presset. Men jeg synes egentlig, at vi sidder på de sidste 35 minutter, og at det er et sindssygt ærgerligt mål, vi giver dem lige inden pausen.«
Han talte med en rolig, afmålt stemme. Ikke for at skære situationen til som en overskrift, men for at sætte den ind i den sammenhæng, han selv havde mærket.
»Alt i alt en kæmpe holdpræstation af drengene, og jeg synes jo, at vi er bedre end dem de sidste 10 minutter. Og at Agon løber langs baglinjen til sidst og er ved at sætte den ind, det vidner om noget; At vi kan komme på så svær en udebane og trods alt føle, at vi er ovenpå, da kampen slutter.«
Det var ikke sagt for at male en glansbilledversion af kampen. Der lå en oprigtig stolthed i stemmen, men også en underliggende bevidsthed om, hvor meget det havde krævet at komme dertil.
De første minutter var til at tage og føle på. Lyden fra tribunerne, farten i spillet og det konstante tryk fra hjemmeholdet sendte Fredericia på hælene. Man kunne se det på bevægelserne, små halve sekunders tøven i duellerne, afleveringer, der manglede det sidste mod. Ifølge Rieper var det dog også de eneste minutter, hvor det virkelig så sådan ud.
»Det er rigtigt, vi står på tæerne i starten og har det svært. Det er noget, vi kan forbedre, hvordan vi står bagved. Det er sådan, jeg kigger på som forsvarsspiller. Tre mål, det ligner os ikke. Sidste sæson var vi kendt for at holde clean sheets. Det vil jeg gerne tilbage til. Det er måske dumt at sige, når de har Simsir og Osorio og Franculino – og Franculino er månedens spiller – at de skal score færre mål. Men alligevel, så bliver man altid ramt på stoltheden, når der går tre mål ind.«
Han taler om forsvaret med den samme vægt, som andre taler om ære. Om den følelse, der sidder dybt i kroppen, når man ser bolden passere målstregen – ikke bare én gang, men tre. På det her niveau er fejl sjældent gratis. En halvdårlig clearing, en ubalance i placeringen, og modstandere af den kaliber bruger ikke tid på at spørge om lov. De afslutter, og de afslutter præcist.
Alligevel var der også en anden fortælling i kampen. En fornemmelse af, at Fredericia rejste sig, og at de stod i det sammen. At de ikke forsvandt ud af opgøret, selv da opgaven føltes tungest. Derfor var det heller ikke bare et point, der blev hentet i Herning. Det var en markering.
Et bevis på, at oprykkerne kan måle sig med de bedste – selv på udebane, i en kulisse, hvor de færreste havde givet dem en chance for at stå distancen.
»Det er jo vildt fedt, og det vidner også om, at vi kan få point mod de gode hold. Men vi er også klar over, at det bliver mindst lige så svært, når Sønderjyske kommer. De kommer måske med den tilgang, at de skal vinde. De ved godt, at det bliver svært at møde os, så det bliver måske en endnu sværere kamp. Men jeg synes, det er fedt.«
Han smiler, men det er ikke et smil af dem, der siger, at opgaven er løst. Det er et smil, der rummer stolthed over indsatsen og en bevidsthed om, at der stadig venter et langt arbejde foran dem. For selv om pointet i Herning smager af noget stort, er næste udfordring allerede på vej. Sønderjyske venter, og for Rieper er det en modstander, der kan blive mindst lige så krævende som opgøret i Herning.
»De kommer måske med den tilgang, at de skal vinde. De ved godt, at det bliver svært at møde os, så det bliver måske en endnu sværere kamp. Men jeg synes, det er fedt,« slutter den fredericianske anfører.
SPORT. Efter et kvarter på MCH Arena lignede det en lang eftermiddag for FC Fredericia. FC Midtjylland havde sat sig tungt på spillet, hjemmeholdet bølgede frem i det ene angreb efter det andet, og målet til 1-0 kom tidligt. Men fodbold har det med at forvandle sig, når modet ikke forsvinder.
Michael Hansen stod på sidelinjen og så sit hold være under massivt tryk. Han så opbygningsfejl, sløsede afleveringer og et hjemmehold, der med egne ord »spillede rundt«. Men han så også et hold, der blev stående. Et hold, der gradvist begyndte at bølge op mod modstandernes mål.
»Det mest fantastiske ved gruppen i dag er den sammenhæng, de har i modgang. Når man laver en fejl eller forsvarer lidt forkert, så gør man sig stadig umage i den næste situation. Som vi er lige nu, skal vi stå på tæer hele tiden, og det er hårdt for spillere, der ikke har været på det her niveau før. Men vi rejser os sammen. Det er virkelig flot,« sagde han.
Det blev en kamp, der kunne have gået begge veje.
»Begge hold byder godt ind i felterne. Vi er gode, heldige og koncentrerede i at holde dem fra. De laver tre mål alligevel, men vi laver en god præstation. Vi kommer mange gange op mod deres mål, og med lidt større kvalitet kunne vi godt have lavet et mål mere. Når du er nede 3-1, så er det et point vundet i dag,« lød det fra cheftræneren.
Michael Hansen mente, at 2-1-målet kort før pausen var hårdt mod hans hold.
»Hvis de skulle have scoret flere, så skulle det have været tidligere i halvlegen. Det er jo den individuelle kvalitet, hvor vi lige mangler et skridt. Sådan er det også ved 3-1-målet. Dem kunne de have lavet flere af, men det gjorde de ikke. Over hele kampen synes jeg egentlig, vi er okay. Og når man er bagud 3-1, så er det virkelig flot at tage herfra.«
Med 3-1 på tavlen og et kvarter igen satte Michael Hansen gang i en række udskiftninger. Det var ikke kun et spørgsmål om at kaste alt fremad for at finde en reducering. Det var lige så meget et forsøg på at undgå, at Midtjylland fik plads til at lukke kampen med et fjerde eller femte mål.
»Det er en kombination af, hvem vi skal satse lidt med, hvem vi giver lidt snor, og hvem der skal være mere påpasselige. Det er en fordel, at vi har den samme gruppe, som rykkede op. Jeg kan fortælle William Madsen helt nøjagtigt, hvad vi forventer. Anders Dahl ved, hvad han skal. Agon ved, hvad han skal. Bænken kom ind og gjorde os bedre,« sagde Hansen.
Det var et bevidst greb, født af den filosofi han har holdt fast i i mange år. Spillerne på bænken er ikke reserver i klassisk forstand, men brikker i et spil, der skal ændre kampens dynamik. Denne dag lykkedes det til fulde. Oscar Buch kom ind og reducerede efter flot opspil, og kort efter fik Anders Dahl tid og plads nok til at lægge bolden perfekt op i krogen. 3-3. MCH Arena gik fra forventningsfuld til stille på få minutter.
Fredericia jagtede endda sejren.
Agon Mucolli snoede sig forbi Kevin Mbabu og var tæt på at fuldende et comeback, der ville have givet genlyd i ligaen.
»Vi har mange situationer op mod deres felt, hvor det godt kunne have faldet ud til vores fordel. Men vi er også klar over, at når du er bagud 3-1, kan det gå den anden vej. Midtjylland venter bare på omstillingen. Så ligger du lige der, hvor du vurderer, hvor meget du tør satse. Det var flot at spille med,« sagde cheftræneren med en rolig tilfredshed.
Efter kampen blev han konfronteret med de mange skeptiske forudsigelser før sæsonen. At klubben var dømt til nedrykning nærmest før bolden var givet op. Hansen trak på skuldrene og svarede uden tøven.
»Det er nemt at være ekspert, for man kigger på erfaring, økonomi og tradition. Der ligger vi sidst. Så vi må ligne med noget andet. Noget af det fik vi at se i dag, og i dag gav det et resultat. Det gør det måske ikke hver gang, men det skærper vores selvtillid. Jeg kigger ikke på, hvad der sker imellem holdene i bunden. Jeg kigger frem. Jeg forventer, at Fredericia bliver bedre og bedre.«
Fire kampe inde i sæsonen står oprykkerne med fire point. Michael Hansen tager sig et øjeblik, inden han svarer, og man fornemmer både tilfredsheden og realismen i blikket.
»Ja«, svarede han og holdt en kort pause, inden han fortsatte: »Det er spændende med de her spillere, der kommer ind i Superligaen. Vi suger til os, men vi er også ambitiøse. Indtil videre har vi kunnet konkurrere,« siger han, inden han lægger vægten lidt tungere på de næste ord. »Vi skal hen til jul, før vi kan se tingene mere klart. Nu har vi stået på tæer i en måned, men vi skal gøre det i mange måneder.«
Der er en rolig konstatering i stemmen, men også en klar bevidsthed om, at de små øjeblikke i august hurtigt kan drukne, hvis ikke de bygges videre på. »Lige nu er spillet stærkt, men vi ved også godt, at der er meget arbejde foran os,« siger han. Det er en balance mellem at nyde nuet og forberede sig på det lange stræk, hvor skader, formdyk og modgang er en del af pakken.
Han kigger allerede mod næste opgave, som står og venter om hjørnet. »Det er en helt anden kamp. Her er vi underdogs, mod Sønderjyske kan holdene være lige. Det mentale bliver afgørende,« sagde han, vel vidende at det netop er på de dage, hvor ingen tror, det gør en forskel, at pointene kan vise sig at være mest værd.
Så vendte han sig om, drak lidt af sin sodavand, og kiggede rundt på på stadion og kunne glæde sig over sit hold. Et hold, der i Herning havde revet et point til sig, men som i virkeligheden havde vundet meget mere – i selvtillid, i tro på egne evner og i forståelsen af, at de hører til her.
SPORT. MCH Arena sitrede fra første fløjt, selvom den ikke var helt fyldt. Hjemmeholdets fans havde allerede inden kampen meldt sig ind i kampen med store flag, høje sange og troen på en storsejr. Flere på tribunen talte om 4-0. FC Fredericia blev buhet af, da de trådte ind på banen, men gæsterne lod sig ikke mærke med det.
Kampen begyndte med FC Fredericia på bolden fra første fløjt, men det varede kun et øjeblik, før FC Midtjylland satte sig tungt på spillet. Allerede efter fire minutter slog hjemmeholdet til. Aral Simsir trak ind i feltet og afsluttede med et følt skud, der passerede Mattias Lamhauge og bragte FCM foran 1-0. Målet satte tonen for indledningen, hvor midtjyderne pressede højt, vandt næsten alle andenbolde og holdt Fredericia fanget på egen banehalvdel.
Kort efter var det igen tæt på, da et indlæg havnede foran både Jose Francisco og Djú Franculino, men Lamhauge greb sikkert ind og holdt gæsterne inde i opgøret. FC Fredericia havde svært ved at spille sig fri af det aggressive pres, men efter 18 minutters massivt tryk fik de endelig lidt medvind. Bolden blev spillet tålmodigt rundt, indtil den landede hos Felix Winther, der fra distancen hamrede den i mål til 1-1 – en udligning, der kom mod spillets gang, men som kortvarigt vendte stemningen i kampen.
Kort før pausen slog FC Midtjylland til igen. Djú Franculino afsluttede en hurtig kontra med at sende bolden i mål, men jubelen blev først afbrudt af linjedommerens flag. Det satte gang i et langt VAR-drama. Først blev situationen tjekket for en mulig hånd på bolden, dernæst for offside i opspillet. Minutterne trak ud, spillerne stod og ventede, og stemningen på tribunerne skiftede mellem frustration og forventning. Til sidst pegede dommeren mod midten – målet blev godkendt, og FCM gik til pause med en 2-1-føring.
Anden halvleg begyndte med flere udskiftninger. Opondo blev taget ud for Oscar Buch, mens Dario Osorio og Martin Erlic gik ud for hjemmeholdet. Fredericia fik en stor mulighed, da bolden ramte overliggeren efter en kaotisk sekvens med flere afslutninger, men FCM overlevede.
Kampen skiftede karakter, og FC Fredericia begyndte at spille sig mere ind. Alligevel var det en stor fejl på midten af Agon Mucolli, der sendte FCM i kontra. Bolden endte hos Denil Castillo, der satte den fladt i nettet til 3-1.
De fleste på MCH Arena troede, at kampen var lukket, da FC Midtjylland kom foran med to mål. Men FC Fredericia nægtede at slippe grebet. Først blev et angreb bygget op med tålmodighed og præcision. Bolden bevægede sig i små, hurtige kombinationer omkring feltet, og det var præcis det, der åbnede rummet til Oscar Buch. Han stod klar det rigtige sted, modtog bolden og sendte den sikkert over stregen til reducering.
Publikum havde knap nået at finde balancen igen, før næste slag faldt. Et par minutter senere havnede bolden hos Anders Dahl i udkanten af feltet. Han tog sig tid, målte af og lagde den med en blød, men præcis afslutning helt op i krogen. En udligning, som ikke bare ændrede stillingen til 3-3, men også rystede fundamentet under hjemmeholdet. Larmen fra tribunerne blev til mumlen, og et spor af nervøsitet bredte sig på banen.
Fredericia mærkede, at der var mere at hente, og trykkede på. Agon Mucolli trak ind mod feltet, satte en hurtig dribling ind og slap elegant forbi Kevin Mbabu. Afslutningen, der fulgte, sneg sig tæt forbi stolpen, mens Elias Olafsson var passeret og kunne se bolden trille ud. På banen begyndte FCM-spillerne at skælde ud på hinanden, og på tribunerne lød de første pib. Stemningen havde ændret sig, og det var nu gæsterne, der spillede med troen på, at sejren var mulig.
Efter fire minutters tillægstid satte dommeren fløjten for munden og afgjorde, at det var nok for i dag. Øjeblikket blev mødt af en massiv pibekoncert fra hjemmeholdets fans, en skinger lyd, der fyldte MCH Arena og lagde et låg af frustration over de sort-røde rækker. Men bag det ene mål lød en helt anden lyd. I udebaneafsnittet rejste de tilrejsende Fredericia-fans sig i kor og lod sangene rulle. De klappede spillerne frem, som netop havde kæmpet sig tilbage fra det, der lignede en sikker nedtur, til et resultat, der føltes som en sejr.
På banen stod Fredericia-spillerne tæt, slog armene om hinanden og delte klap og håndtryk ud. De vidste, at de havde revet et point til sig mod et hold, der havde haft dem i tovene i lange perioder. For hjemmeholdet var det en afslutning fyldt med bitterhed, for gæsterne en afslutning med lettelse, stolthed og tro på, at endnu større resultater kan være inden for rækkevidde.
Kampfakta Superligaen – 4. runde FC Midtjylland – FC Fredericia 3-3 (2-1) MCH Arena – Tilskuere: 9.307
Mål 1-0: Aral Simsir (FCM) 1-1: Felix Winther (FCF) 2-1: Djú Franculino (FCM) 3-1: Denil Castillo (FCM) 3-2: Oscar Buch (FCF) 3-3: Anders Dahl (FCF)
