Når borgerne på Gjøl i dag kan tage plads i den nye elbus kaldet Ålen, er det ikke en gave fra oven, men resultatet af vedholdende lokalt engagement. Beboerne har organiseret ruter, skaffet chauffører og stillet sig frivilligt bag rattet. Borgere har meldt sig, fordi de vil tage ansvar for deres eget lokalsamfund.
Det viser os, at samfundet ikke kun er noget, der kommer oppefra. Det er først og fremmest det, vi gør i fællesskab, når vi ser et behov og handler. På Gjøl har man ikke ventet på en minister eller en kommunal plan. Man har selv taget fat. Nu kan børn komme til fritidsaktiviteter, ældre til biblioteket, og hele byen får en stærkere tilknytning til nabobyerne.
Sæt dette i kontrast til Fredericia, hvor kommunen har indført gratis busser. Her bliver alle borgere tvunget til at betale for en ordning, som kun en mindre del af befolkningen bruger. Resultatet er en dyr løsning uden reelt lokalt ejerskab. På Gjøl er det lyst, engagement og frivilligt ansvar, der driver værket.
Frivillighed er ikke en erstatning for det offentlige, men et bevis på, at mennesker kan tage ansvar og skabe løsninger, der passer til netop deres lokale virkelighed. Det samme ser vi, når private fonde som Lego Fonden donerer store beløb til børns trivsel og daginstitutionernes kvalitet. Hundrede millioner kroner bliver nu investeret direkte i at styrke de pædagogiske medarbejdere i danske dagtilbud. Det er et eksempel på, hvordan civilsamfund og erhvervsliv kan tage medansvar for den næste generation.
Begge eksempler viser os en vigtig sandhed. Velfærd kan ikke alene bæres af centraliserede systemer. Det stærkeste velfærdssamfund bygges, når borgere, foreninger, fonde og virksomheder tager del i ansvaret. Det er frihed i praksis. Frihed til at handle, frihed til at organisere sig og frihed til at tage ansvar for de mennesker, man lever sammen med.
Vi skal ikke reducere alt til et spørgsmål om statslige planer og tvangsløsninger. Vi skal hylde de mennesker, der bruger deres tid og ressourcer på at løfte deres lokalsamfund. For det er i de handlinger, vi finder det bedste af Danmark.
DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi har haft en rolig vagt i Fredericia det seneste døgn, men i Kolding har der været både indbrud og et større slagsmål, fortæller Arno Rindal Pedersen fra Patrulje Center Syd.
»Ikke noget fra Fredericia det seneste døgn. I Kolding har vi til gengæld haft et par hændelser,« siger han.
Indbrud i Vester Nebel
Politiet har modtaget en anmeldelse om indbrud i en villa på Bakkebraget i Vester Nebel. Indbruddet er sket fra fredag klokken 17 til lørdag klokken 10.20, men blev først anmeldt søndag eftermiddag.
»Man er kommet ind via et vindue og har været rundt i et soveværelse. Umiddelbart er der dog ikke stjålet noget,« oplyser Arno Rindal Pedersen.
Slagsmål på Broagervej
Søndag klokken 16.36 blev politiet kaldt til en opgang på Broagervej i Kolding, hvor to kvinder havde indladt sig i slagsmål.
»De råbte ad hinanden, ruskede hinanden i håret og slog til hinanden. Begge kvinder er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen,« fortæller Arno Rindal Pedersen.
Situationen eskalerede, da en mand med relation til den ene kvinde ankom til stedet. Han slog den anden kvinde to gange og er derfor sigtet for vold.
Den ene kvinde, en 36-årig fra Kolding, lavede desuden hærværk i forbindelse med episoden ved at ødelægge en dørkarm. Hun er nu sigtet både for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og for hærværk. Den anden kvinde er 38 år og ligeledes fra Kolding. Manden, der er 51 år, er sigtet for vold mod kvinden på 38 år.
»Der er ikke registreret nogen skader på parterne,« siger Arno Rindal Pedersen fra Sydøstjyllands Politi mandag morgen.
Natten til mandag udspillede der sig et skuddrama i Vejen, hvor en 34-årig mand blev anholdt. Han er mistænkt for forsøg på manddrab, oplyser Syd- & Sønderjyllands Politi.
Manden fremstilles i dag mandag den 8. september klokken 13.45 i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg. Anklagemyndigheden har begæret lukkede døre i sagen.
Politiet har endnu ikke frigivet yderligere oplysninger om skudepisoden.
POLITIK. Ifølge de fem partier bag budgetaftalen for 2026-2029 i Middelfart – Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti – sikrer aftalen både stabilitet i velfærden og styrker fællesskabet i kommunen.
Budgettet er det andet år i en toårig aftale, som blev indgået sidste år. Forligspartierne mener, at den længere planlægningshorisont giver ro om driften og bedre muligheder for at udvikle kvaliteten i velfærden for børn, unge, ældre og udsatte borgere. »Med denne budgetaftale holder vi fast i en stabil kurs, der sikrer kvaliteten i velfærden og giver os mulighed for at investere i fremtiden,« siger borgmester Johannes Lundsfryd Jensen.
Justeringer og prioriteringer
Aftalen bygger videre på de rammer, der blev vedtaget i 2025, men med enkelte justeringer. Forligspartierne peger blandt andet på et velfærdstjek af skoleområdet, en styrket indsats på ældreområdet, flere aktivitetsmedarbejdere på plejehjem, ekstra midler til Frivilligcentret og en velfærdsalliance med DBU.
På anlægssiden er der afsat penge til blandt andet shuttlebus mellem Marinaen, Staurby Skov, Hindsgavl og Middelfart Station, flere børnehaver, vedligeholdelse af bygninger samt nyt gulv i Vestfynshallerne.
Partierne bag
Socialdemokratiets Kaj Johansen siger, at aftalen understøtter den positive udvikling i kommunen. Venstres Anders Møllegård fremhæver balancen mellem udvikling og ansvarlig økonomi. Morten Weiss-Pedersen (K) glæder sig især over midler til ældre og et velfærdstjek af skolerne. Linda Johnsen (SF) understreger fokus på børn og ældre, mens Steffen Daugaard (DF) fremhæver stabilitet i organisationen og midler til frivillighed og plejehjem.
Ansvarlig økonomi
Ifølge forligspartierne hviler budgetaftalen på et solidt økonomisk fundament, der fastholder balancen mellem drift og investeringer og samtidig lever op til de nationale rammer.
NATUR. Fredericia fik søndag aften et sjældent skue, da blodmånen viste sig over Lillebælt. Allerede ved solnedgang havde flere taget opstilling på Østerstrand, hvor himlen forvandlede sig, og månen langsomt fik det karakteristiske røde skær.
Der blev pakket tæpper ud og slået klapstole op. Nogle sad helt stille og betragtede himlen, andre gik en tur langs stien og stoppede op for at nyde synet. Selv hundeluftere lod sig rive med og blev stående lidt længere end normalt, mens månen hang lavt over vandet.
»Det er helt fantastisk at opleve. Jeg har aldrig set noget lignende,« lød det fra en af de fremmødte, der sammen med familie og venner havde taget plads i sandet.
Også på strande ved Skærbæk, Trelde og Høll var der samlet folk, som ikke ville gå glip af den særlige måneformørkelse.
Totaliteten varede mere end en time, og i den periode stod hele Lillebælt i et andet lys. Børn pegede, mens forældre forklarede, at det var Jorden, der kastede sin skygge på månen.
Stemningen var rolig og præget af fællesskab. Folk delte tæpper og småsnakkede på tværs, som om hele byen for en stund samledes i et fælles kig mod himlen.
Da månen langsomt gled ud af Jordens skygge, var det som at slippe en hemmelighed. Himlen blev igen mere almindelig, men oplevelsen sad tilbage som noget særligt.
Blodmånen over Lillebælt mindede os om, at naturen stadig kan samle mennesker – på tværs af alder, planer og bagtanker – blot ved at vise sig fra sin smukkeste side.
KRIMI. Søndag morgen klokken 08.58 blev Sydøstjyllands Politi kaldt ud til et færdselsuheld på Bøgvadvej ved Randbøl i Vejle Kommune.
En 17-årig kvinde kom kørende i vestlig retning, da hun af ukendte årsager mistede herredømmet over sin bil og endte i grøften. »Af årsager som vi ikke umiddelbart kan klarlægge, mister hun herredømmet over bilen og ender nede i en grøft,« fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Morten Jessen.
Heldigvis slap den unge fører uskadt fra uheldet. »Pågældende er uskadt. Der er sket lidt skader på marken, som bilen landede på, men udover det er der ikke sket noget,« siger Morten Jessen.
GASTRONOMI. Der er øjeblikke, hvor en by mærker sig selv. Hvor torve, pladser og gader summer af liv, og hvor madduft, musik og latter væver sig sammen til et billede af fællesskab. Food Festival i Fredericia var sådan et øjeblik. Tre dage i september, hvor hele byen blev forvandlet til en scene for smage, lyde og møder mellem mennesker.
Formanden for Fredericia Shopping, Jesper Hansen, er stadig berørt, når han ser tilbage på weekendens festival. »Det har været en kæmpe succes. Jeg er stolt over den opbakning, vi har fået, og over det store lokale engagement. Fredericia har igen vist sig fra sin flotteste side med masser af frivillig opbakning. Det kan vi kun være stolte af,« siger han.
Når byen bliver et langbord
Festivalen foldede sig ud på flere af byens pladser. J.B. Nielsens Plads, Axeltorv og Rådhuspladsen blev til rum for oplevelser, der strakte sig fra street food til kulturmøder. Der blev langet smørstegte pandekager over disken, mens musik fyldte luften. Børn legede ved siden af, og voksne faldt i snak med naboer og fremmede, som om man hele tiden sad ved det samme langbord.
Jesper Hansen lægger vægt på, at det netop var bredden, der gjorde årets festival særlig. »Vi har haft nye og spændende aktører med fra de etniske foreninger. Restauranterne har budt ind med nytænkning, og vi har haft kulturelle opvisninger med dans. Det viser, at festivalen ikke bare handler om mad, men om at samle hele byen i en stor fortælling,« siger han.
Samtaler der satte spor
Maden og musikken stod centralt, men festivalen rummede også noget mere. På Rådhuspladsen var der talks med kendte kokke, som gav deres bud på, hvordan vi spiser, og hvad vi spiser i fremtiden. For mange blev det en øjenåbner, at samtaler om råvarer og madkultur kan være lige så fængende som en koncert eller en god middag.
»Vi har haft spændende og lærerige samtaler med kendte kokke. Det er vigtigt, at vi tør tage dialogen om vores madvaner, og hvordan de påvirker både os selv og vores samfund. Det gav festivalen en ekstra dimension,« siger Jesper Hansen.
Fra jord til bord
På Axeltorv stod store landbrugsmaskiner side om side med spejderaktiviteter og boder fra Kringsminde. Børn kunne komme helt tæt på, og mange voksne standsede op for at mindes, hvordan maskiner og marker stadig former hverdagen, selv i en moderne by.
»De flotte landbrugsmaskiner trak mange til. Det gav både børn og voksne en oplevelse af, hvor maden egentlig kommer fra. At festivalen også havde plads til den fortælling, betyder meget for helheden,« siger Jesper Hansen.
En by i bevægelse
Når man gik gennem byen disse dage, fornemmede man et særligt åndedrag. For Fredericia handlede festivalen ikke kun om oplevelser her og nu, men også om at styrke handelslivet.
»Omsætningen er kommet byens handelsliv til gode. Butikker og restauranter har haft travlt, og det er vigtigt, at vi kan skabe begivenheder, der løfter både bylivet og økonomien. Det gør os stærkere som by,« siger Jesper Hansen.
Festivalen viste også, hvordan frivillige kræfter kan få et arrangement til at løfte sig. Lokale foreninger, ildsjæle og borgere trådte til, og summen af det hele var en festival, der føltes som en fælles præstation.
Søndag med jazz og rundstykker
Efter to dage med fest og fyldte gader, begyndte søndagen i et andet tempo. Solen brød frem mellem skyerne, og tonerne af morgenjazz gled ud over J.B. Nielsens Plads. Folk satte sig tæt, og duften af kaffe og nybagte rundstykker blandede sig med musikken.
»Alle søndage burde starte med solskin, hyggelig morgenjazz og gratis rundstykker,« siger Jesper Hansen med et smil.
Mere end 500 rundstykker blev delt ud, og det satte punktum for en festival, der formåede at samle hele Fredericia. Det var et øjeblik, hvor man glemte hverdagens jag, og hvor byen stod stille nok til at mærke, at man var en del af noget større.
Fremtid med nye muligheder
Spørger man Jesper Hansen, er festivalen ikke bare et enkeltstående arrangement, men en begyndelse på noget, der kan vokse. »Når vi ser, hvor meget engagement og kreativitet der er, så ved vi, at vi kan bygge videre. Jeg er sikker på, at vi vil se endnu flere aktører, endnu mere nytænkning og endnu mere fællesskab i de kommende år,« siger han.
For Fredericia er Food Festival blevet et spejl. Et spejl, der viser en by med appetit på livet, lyst til at åbne sig mod verden og mod til at gøre det i fællesskab.
Når man ser tilbage på weekenden, står billederne stadig klare. Et barn, der danser til musik på Rådhuspladsen, mens forældrene smager på mad fra et køkken, de ikke kendte i forvejen. En frivillig, der med sved på panden bærer borde ud, så flere kan finde en plads. En ældre mand, der stopper op ved en traktor på Axeltorv og forklarer sit barnebarn, hvordan han selv engang kørte sådan en.
Det er i de små scener, festivalens betydning bliver tydelig. Det handler ikke kun om mad, musik eller omsætning. Det handler om at stå sammen som by.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi blev søndag den 7. september klokken 21.15 kaldt ud til Jelling efter en anmeldelse om et køretøj, der kørte slingrende på Mangehøje.
En patrulje kom frem og fik kontakt til føreren af bilen, en 57-årig mand fra Nørre Snede.
Vagtchef Steffen Lund oplyser: »Han bliver testet for spirituskørsel, og det viser sig, at han er noget påvirket. Flere yderligere prøver viser en promille på over 2.«
Manden blev sigtet for spirituskørsel, og politiet beslaglagde samtidig køretøjet med henblik på konfiskation, da promillen var over 2.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi havde en travl nat i Vejle, hvor flere unge mænd blev taget i besiddelse af euforiserende stoffer i forbindelse med gadefesten i midtbyen.
Ifølge vagtchef Steffen Lund begyndte det hele lørdag aften på Banegårdspladsen. Her var en civil patrulje til stede, da de klokken 22.10 fik mistanke til en mand. »De får mistanke til, at en person skulle være i besiddelse af euforiserende stoffer, hvilket det viser sig, at han var,« fortæller Steffen Lund. Ved visitation viste det sig, at manden, en lokal 20-årig havde 12,4 gram hash på sig. Han blev sigtet på stedet.
Natten fortsatte med flere sager. Klokken 01 blev en 19-årig mand fra Børkop visiteret på Nørre Bjerre, Dæmningen i Vejle, hvor han blev fundet i besidelse med 0,4 gram kokain. Også han blev sigtet.
Kort tid efter, igen på Dæmningen, visiterede politiet endnu en mand. Denne gang var der tale om en 28-årig som havde 0,24 gram kokain på sig.
Og natten sluttede ikke der. Klokken 03.22 var det Vissensgade i Vejle, hvor en lokal 29-årig mand blev visiteret. Han havde 0,1 gram kokain på sig og blev dermed også sigtet for besiddelse.
KULTUR. På Clay Keramikmuseum i Middelfart kan publikum netop nu opleve årets afgangshold fra Det Kongelige Akademis keramiklinje på Bornholm. Det er en tradition, der betyder meget for museet, fortæller souschef Christina Rauh Oxbøll.
»Den keramiske uddannelse er faktisk det eneste officielle uddannelse, der er tilbage i Danmark, som er statsstøttet og SU-berettiget. For os er det vigtigt at vise den nye generation, der bliver uddannet fra akademiet, og samtidig have fingeren på pulsen i forhold til, hvor keramikken bevæger sig hen. Den afspejler altid sin samtid, og her har de unge en helt anden sensibilitet og tilgang end os, der er lidt ældre,« siger hun.
Et møde med tradition og professionalisme
For de unge keramikere er udstillingen en mulighed for at se deres værker i nye rammer. »Her kommer de ud i en sammenhæng, hvor den historiske keramik er repræsenteret. På den måde forholder de sig til traditionen, som de står på skuldrene af, og går i dialog med den. Samtidig er det en professionel udstillingsplads. Vi håber, at mange af dem bliver ved som keramikere og kan have det som deres fag og levevej i mange år fremover, måske hele livet. Derfor er det også vigtigt, at de får erfaring med at lave en udstilling, formidle deres værker og præsentere dem i professionelle rammer,« siger Christina Rauh Oxbøll.
Keramik som modbillede til tiden
Hun oplever, at interessen for keramik er større end nogensinde. »Keramik er populært som aldrig før. Jeg tror, det handler om den langsomhed, der ligger i materialet, som står i kontrast til vores meget hurtige tilværelser. Når man arbejder med keramik, er der en taktilitet og en sensibilitet, som vi ikke får, når vi sidder foran en skærm. Derfor er keramikken vigtig i dag – den skaber et erfaringsrum, vi har brug for,« siger hun.
En ny generation med egne stemmer
De unge udstillere skiller sig ud ved deres mod og ærlighed. »De er meget optaget af selve materialet, men de tør også vise mere af sig selv. Frem for at tage del i de traditionelle diskussioner om kunsthåndværk og brugskeramik, handler det for mange om, hvem de er som individer. De tager udgangspunkt i egne erfaringer og problemstillinger, og det gør værkerne vedkommende for os andre,« siger hun.
Et eksempel er en af afgangseleverne, der har valgt slet ikke at skabe nyt, men i stedet udstille allerede producerede genstande. »Det bliver meget konceptuelt og rejser spørgsmålet om, hvorvidt vi kan blive ved med at sende nye ting ud i en verden, hvor der allerede er alt for meget. Det er et godt eksempel på, hvordan den yngre generation har fokus på bæredygtighed og ressourcer,« siger hun.
Et samarbejde på tværs af generationer
Clay Keramikmuseum ser samarbejdet med akademiet som en vigtig del af fremtiden. »Jeg tænker, at det er vigtigt, at vi holder fast i de her visninger. Vi bruger hinanden til at mødes på tværs af historien og generationerne. Det giver de unge en platform, og det giver os andre mulighed for at følge udviklingen,« siger Christina Rauh Oxbøll.
En særlig ro
Når hun ser tilbage på årets udstilling, er der især én ting, der står klart. »Jeg synes faktisk, det er den ro, vi oplevede. De virker meget selvsikre. Ikke forstået på den måde, at de bare kommer og proklamerer, nu er jeg her. Men værkerne virker forankrede. Hver især har de unge fundet en styrke i materialet og i sig selv. Det lover godt for fremtiden,« siger hun.
Christian Jørgensen er nyvalgt byrådsmedlem for Liberal Alliance i Fredericia – men ambitionerne stopper ikke ved kommunegrænsen. Efter mere end fire årtier i finanssektoren...
