3.9 C
Copenhagen
lørdag 27. december 2025

Peder Tind: Herslev er blevet kørt over – vi lover at fjerne mulighedszonerne

0

POLITIK. Debatten i Fredericia Byråd mandag den 1. september om solcellesagen i Herslev udviklede sig til en af de mest ophedede længe. For Venstres borgmesterkandidat, Peder Tind, står ét budskab klart: borgerne skal have deres tryghed tilbage, og hvis Venstre får magt efter valget, vil mulighedszonerne blive fjernet.

»Vi stiller en garanti som det borgerlige valgforbund, at hvis vi får et flertal efter valget, så laver vi et tillæg til kommuneplanen, og så fjerner vi mulighedszonerne fra Herslev-området,« siger Peder Tind.

Han understreger, at Venstre ikke er modstandere af solceller som sådan, men af den måde processen er blevet håndteret. »I virkeligheden er Venstre tilhængere af den grønne omstilling, og det kan man jo gøre på rigtig mange måder. Vi er ikke imod solceller, vi er imod den måde, det her bliver grebet an på. Den manglende borgerinddragelse og den arrogance, vi også oplevede på byrådsmødet. Tre kvarter før mødet starter, får vi tilsendt et ændringsforslag til et meget alvorligt punkt, der handler om folks private hjem og ejendomsret. Det er uskyndt, det er forkert, og det er et billede på, hvordan det her er håndteret,« siger han.

Han peger samtidig på borgmesterens rolle. »Borgmesteren mangler jo politisk ledelse. Man kunne se under afstemningen, hvordan han famler rundt. Jeg synes, det er tydeligt, både fra Tommy og fra Christian Bro, hvordan man arrogant kører hen over borgerne og glemmer helt, hvad det handler om,« siger Peder Tind.

For Venstres borgmesterkandidat er det afgørende at sende et klart signal til både Herslev og de øvrige lokalsamfund i kommunen. »Jeg kan sagtens forstå, at der sidder grundejere rundt omkring Fredericia og bliver bekymrede for, om det her er måden, man træffer afgørende beslutninger på. Jeg mærker selv den her urgence, når jeg ser, hvordan man behandler sine kollegaer i byrådet. Hvis man havde taget sit politiske ansvar alvorligt, så havde man forberedt sig bedre og involveret partierne i god tid,« siger han.

Han afviser, at kritikken blot er valgflæsk. »Jeg synes, det er arrogance, når nogen siger, at det bare er valgkamp. Vi diskuterer det her, fordi det står på dagsordenen, og vi mener det. Hvis man hver gang, man kommer med en holdning, skal have at vide, at det bare er valgkamp, hvad skal vi så diskutere de næste to måneder,« spørger han retorisk.

Til spørgsmålet om borgerne i Herslev kan regne med Venstres garanti, er han klar i mælet. »Hvis vi får et flertal, så vil vi tilbage­rulle mulighedszonerne. Vi laver et tillæg til kommuneplanen, og vi står ved det, vi har kæmpet for i byrådssalen. Det er et klart og troværdigt signal. Vi stemte jo for kommuneplanen samlet set, fordi der er mange gode ting i den, men vi markerede meget tydeligt, at vi er imod mulighedszonerne,« siger han.

Peder Tind mener, at sagen også bør give anledning til selvransagelse i forhold til, hvordan byrådet arbejder. »Det er klart, at det giver anledning til refleksion, når folk møder op til et byrådsmøde med spørgsmål til en alvorlig sag, og de ikke får mulighed for at stille dem, før beslutningen er truffet. Vi skal reflektere over, hvordan vi får borgerne tidligere ind i processerne, og hvordan vi respekterer vores lokalsamfund. For mig er det vigtigt, at vi får en kommune, der hænger sammen. Utrygheden kan jeg godt forstå, og derfor vil vi give Herslev-borgerne en garanti for, at vi fjerner mulighedszonerne, hvis vi får et flertal,« siger han.

Han ser også tilbage på, hvordan byrådets spørgetid er blevet håndteret. »Vi har tidligere haft spørgetid uden for byrådssalen, hvor det ikke var så formelt, og det var en fordel. Vi fik spørgetiden ind i byrådssalen efter sidste valg, men vi bør generelt reflektere over, hvordan vi giver borgerne mere reel indflydelse. For der gemmer sig mange gode idéer og refleksioner, som vi bør tage alvorligt,« siger Peder Tind.

For Venstres borgmesterkandidat er konklusionen klar. »Lyt nu til de høringssvar, lyt til borgerne. Hvis vi piller mulighedszonerne ud, kan vi tage stilling fra sag til sag, når der kommer et projekt. Men som det er nu, har vi lagt alt ind i Herslev, og det er forkert. Det er mangel på ledelse og respekt,« siger han.

Fredericianer sigtet for narkokørsel på Fynske Motorvej

0
Fredericianer sigtet for narkokørsel på Fynske Motorvej

KRIMI. Fyns Politi har haft et travlt døgn med både indbrud, hærværk og sigtelser for narkokørsel og tyveri. I Middelfart blev der søndag aften anmeldt indbrud på Åvej. Gerningsmanden har skaffet sig adgang via en dør og stjålet både strømtavler og motorcykelbeklædning.

I Assens gik det søndag ud over en bebyggelse på Møllevej, hvor hærværk med madvarer fra en affaldscontainer endte med at knuse et vindue. Også i Ørbæk blev der anmeldt hærværk, da bagruden på en personbil blev knust på Kløvervej mandag eftermiddag.

I Odense har politiet været ude til en lang række sager. Mandag formiddag blev en 46-årig mand fra Odense Kommune sigtet på Kildemosevej for at køre bil under påvirkning af euforiserende stoffer. Senere samme dag blev en 24-årig mand fra Fredericia Kommune standset på Fynske Motorvej nær Odense SØ og sigtet for narkokørsel, og på Langelinie i Odense M blev en 24-årig lokal mand sigtet for samme forseelse.

Derudover blev en 23-årig mand fra Odense sigtet på Bredagerløkken, da han blev set med en joint i hånden. På Gotersvej i Odense V blev en 51-årig kvinde sigtet for at stjæle et forhjul til en cykel, efter forurettede spottede hjulet og kontaktede politiet.

En række indbrud er også anmeldt i Odense M. På Chr. Sonnes Vej er gerningsmanden formentlig kommet ind gennem et vindue, men der er endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet. På Østerbæksvej er smykker og kontanter blevet stjålet, mens der på Tyge Rothes Vej er tale om indstigning via et opbrudt vindue, hvor der også er stjålet smykker og kontanter. På Sanderumvangen i Odense SV er der meldt om indbrud gennem et vindue med smykker som udbytte, og på Lindeallé blev en forreste nummerplade til en personbil stjålet søndag aften.

Også hærværk figurerer i rapporten. På Bispeengen i Odense N blev der begået hærværk på en græsplæne, mens der i Rudkøbing på Langeland blev punkteret cykeldæk på Kibshavevej.

Uden for Fyns hovedby blev der i Svendborg anmeldt tyveri af en mobiltelefon fra et omklædningsrum på Ryttervej.

Samlet set viser døgnrapporten fra Fyns Politi, at weekenden har budt på alt fra mindre hærværk til alvorligere indbrud og narkosigtelser. Politiet arbejder videre med de enkelte sager.

Bil beslaglagt og elscooter kørte udover skrænten på Fredericia Vold

0
Bil beslaglagt og elscooter kørte udover skrænten på Fredericia Vold

DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi har haft et forholdsvis roligt døgn. Tirsdag morgen fortæller Arno Rindal Pedersen fra Patruljecenteret, at der kun er få sager at berette om.

Den mest markante sag fandt sted i Fredericia mandag eftermiddag. »Vi standser på Lumbyesvej klokken 17.01 en bil og kontrollerer føreren. Han har ikke førerret. Det er tredje gang. Vi sigter ham derfor for kørsel uden førerret, og derfor bliver køretøjet beslaglagt med henblik på konfiskation,« siger Arno Rindal Pedersen.

Der er tale om en mand på 24 år, som altså nu både står til en ny sigtelse og mister bilen, der skal konfiskeres, når sagen er afgjort.

Senere på dagen rykkede politi og ambulance ud til et opsigtsvækkende uheld på Fredericia Vold. »En elscooter kørte ud over skrænten ved Danmarksport. Det står noteret som en kort hændelse på døgnrapporten, men der er tale om en mand på 65 år, som klokken 18.07 kørte ud over kanten. Han var ved bevidsthed, da vi nåede frem, og vi hjalp ham videre med en ambulance,« fortæller Arno Rindal Pedersen.

Der er ikke rejst nogen sigtelser i forbindelse med ulykken, men hændelsen vakte opsigt, da redningsmandskabet arbejdede på stedet.

Derudover var der intet at berette om fra Kolding Kommune i det seneste døgn.

Susanne Eilersen: Herslev er blevet kørt over ende i solcellesagen

0

SOLCELLESAGEN. Byrådsmødet i Fredericia mandag den 1. september udviklede sig til en af de mest ophedede debatter i lang tid. På dagsordenen stod beslutningen om solcelleparker ved Herslev, og ifølge byrådsmedlem og 2. viceborgmester Susanne Eilersen (DF) blev det både rodet og uordentligt.

»Jeg synes, det var en meget rodet debat. Der var ligesom ikke styr på formalia i de her ting og de her ændringsforslag. Og så synes jeg også, at det er en uskik, at man kommer med sådan et vidtgående ændringsforslag tre kvarter før et byrådsmøde, hvor man jo udmærket godt ved, at vi sidder til et temamøde om et andet stort emne i kommunen. Vi havde ikke tid til at læse os ind i sagen. Det er jo ikke bare fire linjer, vi får. Det er jo to og en halv sides tætskrevet materiale, som man burde kunne sætte sig ind i, inden man skal gå ind og træffe en beslutning. Så en meget hæftig debat og en meget rodet sag,« siger hun.

Under debatten blev det fra socialdemokratisk side fremhævet, at utilfredsheden fra DF blot var et led i valgkampen. Den påstand afviser Susanne Eilersen blankt. »Det er det jo bestemt ikke. Hvis man kigger på Dansk Folkepartis politik på området, også det vi har lagt frem på Christiansborg, så har vi hele tiden sagt, at vi ikke ønsker VE-anlæg på jord, men på tage og andre ting. Så det er absolut ikke valgkamp for vores side. Det er en politik, vi har haft i mange år,« siger hun.

For beboerne i Herslev har sagen efterladt en følelse af at blive tilsidesat. Den bekymring deler Susanne Eilersen. »Jeg kan sagtens forstå, at de føler sig kørt over ende. En anden ting, vi er blevet rigtig dårlige til, det er at inddrage de borgere, der bliver berørt af vores lovgivning i kommunen. Vi inviterer ikke ind, før tingene næsten er vedtaget. Vi skulle jo langt tidligere have taget en snak med borgerne i Herslev, dengang kommuneplanen var under udarbejdelse. Vi kunne have sagt, at der er de her muligheder, og vi har tænkt os det og det, hvad synes I om de forskellige ting. Så de føler sig helt klart kørt over. Og så er de jo også ved, at de i spørgetimen ikke kan gøre noget som helst, fordi det er vedtaget med et snævert flertal. Det er tankevækkende, at sådan en stor ting, som det her faktisk er for et helt bysamfund, bliver vedtaget med et meget snævert flertal,« siger hun.

Hun understreger, at beslutningen rammer hårdt lokalt. »Hvis Herslev-borgerne havde deres egen lille kommune, så havde de jo selvfølgelig ikke stemt ja til det her. Kernerne i kommuner samler sig om sig selv og glemmer landsbysamfundene, fordi der bor færrest. Så rammer man færrest mulige borgere, hvis man laver nogle forslag i et byråd. Men det er jo lige så slemt for de familier, der ikke kan sælge deres huse, eller taber måske halve millioner på det her,« siger Susanne Eilersen.

Hun mener, at sagen viser, hvordan balancen mellem by og land kan tippe, når beslutningerne træffes. »Det kan godt være, at der er længere mellem husene, men det rammer jo lige så hårdt. Det skal vi blive meget bedre til at huske,« siger hun.

Spørgsmålet er, hvad borgerne i Herslev nu kan gøre. For Dansk Folkeparti handler det om at stå fast og give et klart løfte frem mod næste valg. »Vi sparker op og står fast på det, vi har skrevet ud her. Hvis vi i Dansk Folkeparti er med i en konstellation efter kommunalvalget, hvor vi har flertallet, så står vi ved det, vi har skrevet nu. Så lover vi at lave et kommuneplanstillæg, hvor vi hiver VE-anlæggene ud igen, så Herslev-borgerne igen kan føle sig trygge. Det står vi også ved efter et valg,« siger hun.

Hun forstår også, at andre lokalsamfund i Fredericia kan sidde tilbage med en følelse af utryghed. »Jeg kan sagtens forstå, hvis der er andre ude i vores lokalsamfund, der føler sig bekymrede for at blive løbet over ende. Og det er jo noget, vi skal gøre noget ved. Efter det næste valg håber jeg, at vi får et andet flertal i byrådet, som virkelig værdsætter vores lokalsamfund, fordi de kan noget. Vi skal sørge for, at de udvikler sig i stedet for at de afvikler sig. Hvis der bliver et andet flertal efter det næste kommunalvalg, så kan de godt forvente, at de bliver inddraget langt tidligere i processerne,« siger Susanne Eilersen.

Dermed står solcellesagen i Herslev tilbage som både en lokal konflikt og et eksempel på den større udfordring med at balancere mellem grøn omstilling og hensynet til de borgere, der lever midt i konsekvenserne.

Det handler om dem. Om os. Om Fredericia som en by, der kan vælge at være en hånd, der holder fast i stedet for at slippe

0
Det handler om dem. Om os. Om Fredericia som en by, der kan vælge at være en hånd, der holder fast i stedet for at slippe

Man kan stå en tidlig morgen på Vesterbrogade i Fredericia og se byen vågne. Bageren tænder lyset, skolebørnene krydser vejen med tunge tasker, og på en bænk længere henne sidder en mand og roder i en plastikpose. Han er ikke gammel, men hans ansigt er.

Han er en af dem, vi ofte går forbi. En af dem, vi hurtigt får til at høre hjemme i en kategori: misbruger. Men bag den betegnelse gemmer der sig et helt liv. Et menneske, der engang gik i skole, legede på boldbanen, måske drømte om et job, en familie, et helt almindeligt liv.

Når systemet ikke rækker

Jeg har selv fulgt mange som ham. Set dem kæmpe og set dem falde. Ikke fordi de ikke vil ud af misbruget. Men fordi systemet nogle gange er bygget mere til at spare end til at redde. Vi tilbyder ambulant behandling, når kroppen skriger på døgnophold. Vi sender folk hjem efter en kort afgiftning, selvom alle ved, at de mest sårbare timer kommer bagefter. Vi lukker døre, hvor der burde stå nogen og holde dem åbne.

Det er sådan et system, jeg ønsker at ændre. Ikke i hele verden men her i Fredericia.

Tre steder at begynde

Jeg tror på, at vi kan skabe en stærkere misbrugsindsats, hvis vi tør tage fat tre steder:

Buvidal: En langtidsvirkende medicin, der betyder, at folk ikke skal møde op hver dag for at få en dosis. Det skaber frihed, værdighed og mindre risiko for at falde tilbage. For mig er det sund fornuft, at vi giver den chance til flere.

Halvejshuset. Mange husker stedet. Et hus midt i byen, hvor man kunne lande, når alt andet var kaos. Her var der ro, en seng, et fællesskab og en hånd, der ikke slap. Jeg mener, vi skal have Halvejshuset tilbage. For uden de mellemstationer mister vi for mange undervejs.

Flere midler til døgnbehandling og afgiftningsture. For nogle er der ingen vej udenom. Kroppen og sindet skal væk fra gaden for at hele. De forløb er dyre, ja men regningen for at lade være er endnu dyrere, både i menneskeliv og kroner.

Jeg tænker ofte på en mor, jeg mødte. Hun fortalte, hvordan hun kunne kende sin søns fodtrin på trappen, når han kom hjem midt om natten. Hun vidste allerede på lyden, om han var ædru eller skæv. Den uro satte sig som en sten i hendes bryst, der aldrig forsvandt.

Og jeg tænker på en ung mand, der kom tilbage fra en kort afgiftning. Han sagde: “Det var første gang i ti år, jeg kunne se klart. Men det varede kun tre dage. Så var jeg alene igen.”

Det er dér, vi svigter. Og det er dér, vi kan gøre det bedre.

Jeg vil have Fredericia tilbage som forbillede.

Vi er en by, der altid har været kendt for at stå sammen. En fristad, et fællesskab. Og det skal vi være igen. Vi kan blive kendt som byen, der ikke lader mennesker forsvinde i gaderne. Byen, der giver en ny chance også når det kræver, at vi prioriterer hårdere og tør investere mere.

Buvidal, Halvejshuset og døgnbehandling. Det er ikke bare politik. Det er liv. Det er fortællingen om, at vi ikke giver slip på hinanden i Fredericia.

Af Sune Nørgaard Jakobsen
Kandidat til KV25 for Dansk Folkeparti

SF: Budgetaftalen skaber ro og styrker fællesskaberne

0
SF: Budgetaftalen skaber ro og styrker fællesskaberne

POLITIK. For SF i Middelfart var det afgørende at være med i budgetaftalen, der sætter rammen for de kommende år. Gruppeformand Linda Johnsen peger på, at det ikke blot handler om kroner og øre, men om stabilitet, tryghed og langsigtede løsninger for kommunens borgere.

»Dels var der tale om en toårig budgetaftale, som vi var med til at indgå sidste år, og den ville vi gerne holde fast i. Jeg synes faktisk, det er flot, at vi har, ikke bare SF, men at vi alle sammen har kunnet holde den her aftale, fordi det går godt i Middelfart. Det synes jeg faktisk godt, vi kan være stolte af,« siger hun.

For SF er det vigtigt, at budgettet beskrives som både stabilt og langsigtet. »Det betyder jo, at vi er i den heldige situation, at vi skal ikke sidde og kigge besparelser igennem og lappe en masse huller. Vi kan have ro på i forhold til, at der nu kommer alle de her store reformer på mange af velfærdsområderne. Og det skal vores organisation bruge mange kræfter på at implementere. Så er det fint, at vi holder ro om budgettet, så de ved, hvad de har at arbejde med,« siger Linda Johnsen.

Hun peger især på et velfærdstjek på skoleområdet som et tydeligt aftryk fra SF. »Vi har tidligere indgået et forlig om at få flere med i fællesskabet, og vi synes, der er behov for at se på det igen. Hvordan går det. Hvilke løsninger har skolerne fundet. Og vi vil også gerne have fokus på de tosprogede elever. Det er kommet med, og det er dejligt,« siger hun.

Ambitionen med velfærdstjekket er at skabe et samlet billede af, hvordan indsatsen virker, og hvor der skal justeres. »Det skal gavne børnene ved, at vi får ny viden om, hvad fungerer, og hvad fungerer ikke. Hvad skal der skrues på. Det er svært, før man har et samlet billede. Når vi får det, kan vi lave mere langsigtede handlinger, og det synes jeg er meget fint,« siger hun.

På ældreområdet er udfordringen velkendt: flere borgere og mangel på medarbejdere. »Jeg synes, det er en kvalitet i hverdagen, hvis der er nok mennesker omkring en. Og det giver sig selv, at hvis vi ikke uddanner nok, og hvis vi ikke kan fastholde, så bliver det enormt svært. Med den demografiske ændring, vi står overfor, bliver en af det nye byråds allerstørste opgaver at sikre kvalitet på ældreområdet. Resten af Danmark mangler jo også medarbejdere,« siger Linda Johnsen.

Hun fremhæver, at aftalen indeholder ekstra midler til både aktivitetsmedarbejdere på plejehjem og til Frivilligcenteret. »Plejehjem har altid brug for medarbejdere. Aktivitetsmedarbejdere er en skøn ting. Og Frivilligcenteret er dem, der på mange måder understøtter civilsamfundet og de frivillige foreninger i at lave fællesskaber. Det er hjælp til at gøre tingene endnu bedre. De løfter et kæmpe arbejde, og pengene går til arbejdet med Socialkompasset, hvor vi alle sammen kan se, hvad der findes af fællesskaber,« siger hun.

Budgetaftalen rummer også et forsøg med shuttlebusser mellem marinaen, Staurby Skov og Middelfart Station. »Jeg synes, det er fint. Der er kommet mange nye aktiviteter, og nu prøver vi en ordning, hvor folk og børnefamilier kan komme frem og tilbage mellem alle de her ting. Så kan vi se, om det giver mening. Jeg tror, det bliver en succes,« siger Linda Johnsen.

Derudover er der afsat seks millioner kroner ekstra til vedligeholdelse af skoler, daginstitutioner og plejehjem. »Det betyder, at der ikke bliver et A-hold og et B-hold blandt institutionerne. Vi skal sørge for, at de gamle bygninger også bliver løftet, så vi har gode rammer fremad. Det handler om både børn, unge og ældre,« siger hun.

En af de mere markante enkeltposter er 1,5 millioner kroner til Royal Run i 2026. For SF handler det ikke kun om løbet, men om de fællesskaber, arrangementet kan skabe. »Jeg håber meget, at skoler, plejehjem og børnehaver får aktiviteter omkring det. Jeg ser det ikke kun som én dag, men som en begivenhed, der samler os både før, under og efter. Store events giver en anledning til, at vi samles, og det kan efterlade værdi til fællesskaber og foreninger bagefter,« siger Linda Johnsen.

Hun understreger, at hun er tilfreds med, at budgettet fremstår økonomisk ansvarligt og i balance. »Jeg synes, det er flot, at vi kan holde den balance, når der sker så meget. Der er reformer på vej på både ældre-, beskæftigelses- og skoleområdet. Vi ved ikke, hvad de kommer til at betyde endnu. Så det, at vi holder ro om budgettet og har budgetteret på den rigtige måde, det tror jeg, vi bliver glade for,« siger hun.

For SF er det dermed ikke et spørgsmål om at jagte nye initiativer for enhver pris. »Lige nu synes jeg ikke, der er behov for nye initiativer, for der kommer rigeligt fra staten til kommunerne. Men hvis noget kan forbedre, så skal vi selvfølgelig se på det. Vi må vurdere det, når reformerne er implementeret,« siger Linda Johnsen.

Farmakonom: Medicinrobotter giver borgerne frihed og sikkerhed

0
Farmakonom: Medicinrobotter giver borgerne frihed og sikkerhed

SUNDHED. Da Middelfart mandag indviede Danmarks første nærhospital, var det ikke kun en festdag for politikere og ledere. For medarbejdere som farmakonom Malene Nygaard Pedersen betyder det nye hus, at sundhedstilbuddene samles og giver nye muligheder i hverdagen.

»Det betyder rigtig meget. Vi har god sparring med hinanden. Det er nemmere, når man har set hinanden og kender hinanden. Så er det også lettere at kontakte hinanden, når vi ved, hvem vi er,« siger hun.

Hun arbejder med medicinhåndtering i kommunen og har blandt andet ansvaret for de velfærdsteknologiske hjælpemidler som medicinrobotter, der allerede er taget i brug flere steder. »Robotterne koster ikke noget for borgerne, og de er en sikkerhed for, at de får deres medicin til tiden. Rigtig medicin til tiden,« siger hun.

Det handler ikke kun om at aflaste personalet, men også om at give borgerne mere frihed. »Borgerne får deres medicin præcist på det tidspunkt, de skal. De skal ikke sidde og vente på, at der kommer nogen. Og hvis de får dosispakket medicin fra apoteket, så er medicinen allerede pakket. Det er mere sikkert end manuelle doseringer. Vi mennesker kan lave fejl, selvom vi har alle vores rutiner. Det gør robotter ikke på samme måde,« siger hun.

Ifølge Malene Nygaard Pedersen handler medicinrobotterne også om at frigøre ressourcer. »Det er ikke sådan, at vi skal spare personale. Vi kommer jo til at mangle medarbejdere fremadrettet. Derfor tænker vi hele tiden på, hvad der kan aflaste og hjælpe os. Robotterne kan gøre arbejdet præcist, så mine kolleger ude i driften kan bruge tid på andre opgaver,« siger hun.

Hun forklarer, at teknologien allerede har været i brug i nogle år, men at flere borgere nu tilbydes de nye løsninger. »Borgerne er jo forskellige, så de skal have forskellige tilbud. Nogle kan mere end andre, og nogle har også skærmløsninger med. Så jeg skal hele tiden holde mig opdateret på, hvad der findes af nye teknologier, og hvad der kan betale sig at bruge,« siger hun.

At stå i Danmarks første nærhospital giver en særlig følelse af stolthed. »Ja, det er da lidt fedt, fordi man ikke har set det før. Det er rigtig spændende. Vi venter stadigvæk på, at vores lokaler bliver helt færdige, men vi forventer at kunne flytte ind en gang i oktober,« siger Malene Nygaard Pedersen.

Medarbejdernes forventninger til de nye rammer er store, og for farmakonomens vedkommende er håbet klart: At teknologien kan være med til at sikre både høj kvalitet i behandlingen og mere frihed for borgerne.

Bo Libergren: Nærhospitalet i Middelfart bringer sundheden tættere på borgerne

0
Bo Libergren: Nærhospitalet i Middelfart bringer sundheden tættere på borgerne

POLITIK. For Region Syddanmark er åbningen af Danmarks første nærhospital i Middelfart et vendepunkt. Regionsrådsformand Bo Libergren lægger ikke skjul på, at dagen er en milepæl. »Det er jo først og fremmest en glædelig dag. Det betyder, at vi kan servicere middelfarterne lidt bedre, end vi har kunnet indtil nu. Hvor der tidligere var borgere, der skulle bevæge sig til Kolding, Vejle eller Odense, så vil flere nu kunne komme til ambulatoriebesøg, blive dialyseret eller få udleveret sygehusmedicin her i Middelfart,« siger han.

Han kalder det en lavpraktisk forbedring, men understreger samtidig, at det kan gøre en stor forskel for de mennesker, det handler om. »Der er nogle, der vil tænke, jamen hvad er de 25-30 kilometer. Men for borgere, som skal have flextur og ledsager, kan det hurtigt blive et fuldtidsjob at være syg. Vi hørte lige tidligere om en borger, der havde efterladt en seddel med den gevinst, det var for vedkommende at kunne komme her i stedet. Det fortæller jo meget godt, hvorfor det her er vigtigt,« siger Bo Libergren.

Han peger på, at nærhospitalet er et konkret udtryk for den sundhedsreform, der skal rulles ud i hele landet. »Vi skal både blive bedre til det digitale, vi skal blive bedre til at rykke nogle ting helt ud i borgerens hjem, og vi skal have de praktiserende læger og speciallæger til at fylde mere. Men nogle ting – som for eksempel ambulatorier – kræver, at patienten møder frem fysisk. Og det er her, et nærhospital som Middelfart giver mening. Så behøver vi ikke sende borgerne til de store sygehuse, hvis det ikke er fagligt nødvendigt,« siger han.

Han gør det klart, at borgerne måske ikke vil opleve, at der er åbent alle dage for de enkelte specialer, men at gevinsten stadig er markant. »Det betyder selvfølgelig, at man måske ikke kan vælge mellem alle ugens dage, fordi der skal være patienter nok til at kunne åbne et hjerte- eller lungeambulatorium. Men for rigtig mange borgere er der vundet meget ved at kunne komme hertil i stedet for at skulle rejse langt og bruge en hel dag på det,« siger Libergren.

Perspektiverne handler dog ikke kun om kortere afstande. Regionsrådsformanden ser også nærhospitalet som et skridt i retning af at skabe tættere samspil mellem regionens og kommunens tilbud. »I næste fase håber vi på, at vi får endnu mere ud af det. Det var også det, Johannes var inde på i sin tale, med jordmødrene og sundhedsplejerskerne. Når vi har kommunale og regionale funktioner, der støder op til hinanden, så kan man i første omgang få personalet tættere på hinanden. At man taler bedre sammen, kan i sidste ende betyde, at man bliver bedre til at levere den ydelse, som borgeren skal have. Og for borgeren betyder det, at i stedet for at rende rundt forskellige steder, så kan man møde det hele under ét tag,« siger han.

Det gælder eksempelvis områder som psykiatrien, hvor der både er regionale og kommunale funktioner. »Der er en række steder, hvor vi kan skabe mere sammenhæng. Det kan være lokalpsykiatri, det kan være busstøtte, det kan være områder, hvor målgruppen er den samme. Ved at samle det kan vi skabe bedre koordinering og højere kvalitet,« siger Bo Libergren.

Han fremhæver samtidig samarbejdet med Middelfart Kommune som forbilledeligt. »Det har været et projekt båret af en stor fælles interesse for, at det skulle lykkes. Der har været engagement hele vejen rundt. Det er også unikt, at vi ikke har sat os ned på hænderne og ventet på, at staten kom med et tilskud. Vi har faktisk valgt at finansiere det her selv, både fra kommunens og regionens side,« siger han.

Libergren understreger, at det i høj grad handler om anlægsudgifter, fordi driften allerede var en del af budgetterne. »Tilbuddene driver vi i forvejen, så driften er der. Det, vi har gjort her, er at shine bygningen op. Og jeg synes, det ser godt ud, når man kommer indenfor. Det er venligt og indbydende, og samtidig kan man stadig se, at det er et sygehus. Jeg synes, vi har gjort noget fornuftigt, og vi har fået nogle rammer, der er værdige for borgerne,« siger han.

Han ser åbningen i Middelfart som et pejlemærke for, hvordan fremtidens sundhedsvæsen kan indrettes. »Det handler både om lavpraktiske gevinster som kortere afstande og om strukturelle gevinster, hvor vi bruger de samme ressourcer bedre. For borgerne er det afgørende, at vi formår at skabe et sundhedsvæsen, der ikke er en labyrint, men et sammenhængende tilbud,« siger Bo Libergren.

Åbningen af Middelfart Nærhospital er dermed ikke kun en ny bygning i byen. For regionen er det et forsøg på at vise, at der findes løsninger, som kan bygges videre på i resten af Danmark. »Vi har fået et hus, som allerede nu skaber værdi for borgerne. Vi har vist, at vi kan gøre det uden at vente på staten, og vi har vist, at vi kan skabe nye rammer, der fungerer i praksis. Det gør mig både glad og stolt,« siger regionsrådsformand Bo Libergren.

Pernelle Jensen: Vi skal styrke dansk og matematik, skabe fleksible rammer for familierne og gentænke folkeskolens kerneopgave

0
Pernelle Jensen: Vi skal styrke dansk og matematik, skabe fleksible rammer for familierne og gentænke folkeskolens kerneopgave

POLITIK. Folkeskolen i Fredericia står over for store udfordringer. Karaktergennemsnittet ligger under landsgennemsnittet, og både lærere, elever og forældre oplever et pres fra reformer, sparerunder og stigende krav. Venstres Pernelle Jensen mener, at der er brug for et opgør med de seneste årtiers zigzagkurs, og at politikerne skal turde stille det helt grundlæggende spørgsmål: hvorfor går børn i skole.

I et nyt udspil sætter hun og Venstre fokus på flere centrale temaer. Det handler om at styrke de klassiske boglige fag, give lærerne arbejdsro, sikre fleksibilitet for familierne og skabe bedre rammer for de børn, der ikke kan trives i en almenklasse.

Fokus på de boglige fag

»Vi synes, der skal mere fokus på fag som dansk og matematik. Det gælder ikke kun for de elever, der kæmper med at løfte sig fra 0 til 02. Vi skal naturligvis hjælpe de svageste, men vi skal også have fokus på midtergruppen. For den enkelte elev betyder det noget, om man får 4, 7 eller 10. Det handler om muligheder i uddannelsessystemet, og derfor skal vi give et løft bredt,« siger hun.

Tidligere indsats i udskolingen

Venstre foreslår, at indsatsen sættes ind tidligere og systematisk. Det kan være i udskolingen, eksempelvis fra 7. klasse, hvor man kan sikre et stærkere fagligt fundament inden eleverne forlader folkeskolen. »Man kunne starte i 7. klasse og rulle en styrket indsats ud, så vi kan være sikre på, at eleverne er godt rustet, når de skal videre i uddannelsessystemet. På den måde bliver det ikke kun brandslukning, men en planlagt indsats,« siger Pernelle Jensen.

At lære af det gamle

Hun peger på, at Fredericia Kommune samtidig står foran større renoveringer og nybyggerier på skoleområdet. Her mener hun, at man bør se tilbage på, hvad der tidligere fungerede. »Vi skal ikke ukritisk tro, at alt nyt er bedre. Når vi bygger nyt eller renoverer, bør vi overveje, om de gamle skolestrukturer faktisk havde nogle styrker, som vi kan lære af. Vi har i årtier forsøgt os med reform på reform, og folkeskolen har været udsat for mange forandringer. Nogle gange kan det give mening at gå tilbage til udgangspunktet og spørge, hvad der egentlig er kernen,« siger hun.

Familiernes hverdag skal hænge sammen

For Pernelle Jensen handler skolepolitikken ikke kun om undervisning. Den handler også om familiernes hverdag. »Det er vigtigt, at hverdagen hænger sammen for børnefamilierne. Arbejdsliv og fritid skal balanceres. Derfor skal pasningstilbuddene indrettes, så de giver mest mulig fleksibilitet. Familier skal kunne vælge det tilbud, der passer til deres livssituation. Det handler om at skabe ro og overskuelighed i hverdagen,« siger hun.

Hun understreger, at de seneste års sparerunder ofte har ramt fritidstilbuddene hårdt. »SFO’er og klubtilbud har været under pres flere gange, og vi vil gerne sende et klart signal om, at vi ønsker at fastholde minimumsnormeringer og det niveau, vi har i dag. De tilbud er vigtige for børnene og for forældrene, og de giver tryghed,« siger hun.

Hvad er folkeskolens kerneopgave

Når Pernelle Jensen ser tilbage på de seneste årtier, er det tydeligt for hende, at folkeskolen er blevet reformeret i mange retninger uden altid at have et klart formål. »Hvis man ser 25-30 år tilbage, så har folkeskolen været igennem utallige reformforsøg med forskellige intentioner. Meget har ændret sig, men nogle gange må vi stille os selv det helt simple spørgsmål: hvorfor går børn i skole. Er det for at lære, for at blive dannede, for at få sociale kompetencer – eller alt sammen. Og hvordan fordeler vi rollerne mellem forældre, lærere, administration og politikere,« spørger hun.

For meget administration

Hun er især kritisk over for den voksende administration. »Vi skal passe på, at administrationen ikke fylder for meget. Fokus skal være på undervisning og trivsel, og vi skal give lærerne mulighed for at være lærere fremfor administratorer,« siger hun.

Inklusion og læringsmiljø

Et af de mest kontroversielle områder i folkeskoledebatten er inklusion. For Pernelle Jensen er billedet enkelt. »Hvis man køber billet til en biograf og en anden gæst begynder at tromme gennem hele forestillingen, så vil man blive bortvist, fordi det ødelægger oplevelsen for de andre. Men i folkeskolen har der været en tendens til, at alle skal lære at leve med trommen. Vi mener, det går ud over for mange. Elever, der ikke kan fungere i en almenklasse, skal have et andet tilbud. Det er ikke rimeligt, at det brede flertal får dårligere resultater, fordi læringsmiljøet er forstyrrende,« siger hun.

Hun understreger, at dette ikke handler om at opgive de børn, der har særlige behov. »Tværtimod handler det om at give dem et tilbud, der passer bedre til dem. Hvis de ikke kan trives i en almenklasse, skal de have en anden ramme, hvor de kan udvikle sig. Det gavner både dem og resten af klassen,« siger hun.

Et realistisk bud på forbedringer

Pernelle Jensen er klar over, at udfordringerne er store. Fredericia ligger lavt i forhold til landsgennemsnittet på flere parametre, og det kræver en målrettet indsats at vende udviklingen. »Vi tror, at vores udspil kan være med til at skabe forbedringer. Vi vil styrke de boglige fag, skabe fleksibilitet for familierne, give lærerne ro til at undervise og sikre, at inklusionen fungerer i praksis. Det er ikke en nem opgave, men det er en nødvendig opgave,« siger hun.

Et signal til forældrene

Hun mener, at udspillet også sender et signal til forældrene om, at deres rolle er vigtig. »Forældrene spiller en central rolle i børnenes skolegang. Skolen kan ikke løfte opgaven alene, men skal samarbejde med forældrene. Det handler om at skabe et fælles ansvar,« siger hun.

Ungdomshus til flere unge

Udover skolepolitikken arbejder Venstre også med forslag om at styrke fritidslivet for unge. Partiet har foreslået at sænke aldersgrænsen for et kommende ungdomshus, så flere unge får adgang. »Vi vil gerne have, at flere unge kan bruge et ungdomshus. Det er vigtigt, at vi skaber rammer, hvor de kan mødes, være sammen og udvikle sig. Derfor vil vi sænke målgruppen, så det bliver et tilbud for flere,« siger hun.

At tage ansvar

Pernelle Jensen erkender, at det ikke er nemt at ændre kurs. Men hun fastholder, at det er nødvendigt. »Vi har ikke råd til at lade stå til. Hvis vi vil give vores børn en god start i livet, skal vi tage ansvar nu. Vi kan ikke blive ved med at lade administration og systemer fylde mere end det, der sker i klasseværelset. Vi skal give lærerne frihed og sikre, at eleverne får den undervisning, de fortjener,« siger hun.

For hende handler politik om at turde tage ansvar, også når det er svært. »Jeg ved godt, at vi presser forvaltningen hårdt. De synes måske, vi stiller for mange spørgsmål. Men de spørgsmål er helt ordinære. Det er de spørgsmål, som forældre, lærere og borgere også stiller. Og hvis vi ikke kan svare på dem, så er det et problem. Derfor bliver vi ved. Vi kan ikke nøjes med at tale i overskrifter. Vi skal turde stille de enkle spørgsmål og derefter tage ansvar for at levere svarene. Når man spørger, hvorfor børn går i skole, så er det for at lære, for at danne sig og for at blive rustet til livet. Alt, hvad vi gør politisk, skal understøtte det formål,« slutter hun.

Familieafdelingen har brug for arbejdsro – ikke flere overskrifter

0
Familieafdelingen har brug for arbejdsro – ikke flere overskrifter

Familieafdelingen skal have arbejdsro. Deres opgaver er for vigtige til at ”eksperter” i og uden for pressen blander sig unødigt. Vis tillid til medarbejderne, sikre færre regler, rigtig nominering, stærk ledelse og politikere, der tør tage ansvar. Især i Fredericia Dagblad, kan man få indtryk af, at Familieafdelingen er i frit fald. 

Den massive og vedvarende negative dækning i pressen har kun skadelig effekt. Den skaber ikke bedre medarbejder trivsel, den skaber frygt, en defensiv kultur og medarbejdere, der mister arbejdsglæden og det fører til dårligere rekruttering, øget arbejdspres og større risiko for fejl. Resultatet er, at medarbejderne ender med at stå alene i stormen. 

I stedet for løsninger bliver fokus flyttet til skyldplacering. Opfattes alle opgaver som lige vigtige, tør ingen prioritere og organisationen lammes. Den politiske stilhed gør kun ondt værre, når medarbejderne får ikke den opbakning, de fortjener så er der tale om et alvorligt ledelsessvigt.

Vejen til arbejdsro og genopretning

Hvis Familieafdelingen skal genvinde sin styrke, kræver det et kursskifte:

1. Frihed under ansvar – Sagsbehandlerne skal have større råderum. Drop micromanagement, og vis tillid i stedet for kontrol.

2. Mindre bureaukrati – Fjern evt. dobbeltregistreringer og unødvendige regler. Hver time bag skærmen er en time væk fra borgerne.

3. Konkurrence og valgfrihed – Åbn for, at private og frivillige aktører kan supplere indsatsen. Det aflaster medarbejderne og giver borgerne flere valgmuligheder.

4. Stærkere lederskab – Ledere skal uddannes i personaleledelse, motivation og feedback. Problemer skal løses – ikke parkeres.

5. Politisk ansvarlighed – Politikerne må træde frem og sætte klare mål i stedet for blot at stille flere krav uden ressourcer.

Ellers ender vi i den samme rundkreds af kritik, mistillid og dårlig kultur – til skade for både ansatte og de borgere, som afdelingen er sat i verden for at hjælpe.

Poul Rand, byrådskandidat (Liberal Alliance)

Slingrende bil førte til spiritussag i Vejle

Slingrende bil førte til spiritussag i Vejle

0
KRIMI. En usikker og slingrende kørsel midt om natten førte natten til lørdag til en sag om spirituskørsel i Vejle. Klokken 00.45 kørte en uniformeret...