Af Kirsten Hassing Nielsen, næstformand Senior og Socialudvalget, Det Konservative Folkeparti
I budgettet for 2023 har forligspartierne afsat penge til et projekt, hvor de ældre skal sove med strømperne på. Det er undrende, at projektet nu i stedet hedder ”ændrede arbejdsmetoder i plejen”, men det skyldes nok at det i virkeligheden er en spareøvelse.
Som næstformand i Senior- og Socialudvalget, finder jeg det helt uacceptabelt, at det overhovedet overvejes, om de ældre skal sove med strømperne på. Når man er ældre og afhængig af hjælp til at få støttestrømper på eller af, så skal det aldrig afhænge af kommunens ressourcer eller være en spare øvelse.
Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at vi skulle nå til at drøfte, om vi skal spare på hjælp til, at de ældre kan få hjælp til at få strømper af. Det er uværdigt i et moderne velfærdssamfund.
Men én ting er den politiske holdning til, hvad vi kan og skal acceptere overfor de ældre. En anden ting er, når de politiske partier kalder det noget andet end det i virkeligheden er.
Ikke desto mindre, så er det lige præcis det, som de politiske forligspartier i Fredericia lige nu er i gang med. Man forsøger at dække en besparelse ind under en anden overskrift, og det er en særdeles uklædelig politisk manøvre.
At de ældre skal sove med strømperne på var en del af budgetforhandlingerne. Først var det fremlagt som et forslag om at lade ældre sove med strømperne på. Det gik så op for nogle, at det måske var en uheldig overskrift. Derfor blev overskriften da også ændret til ”ændrede arbejdsmetoder i plejen”. Suk!
Tilsvarende gjaldt, da man så opslår et stillingsopslag, som projektleder for projektet. I første stillingsopslag hed det projektet ”Sove med strømper på”, men det er så tilsyneladende efterfølgende ændret til projektet ”Ændrede arbejdsmetoder i plejen”.
Vel fordi, at de politiske partier synes, at ”ændrede arbejdsmetoder” lyder bedre udadtil og bedre kan forsvares?
Det er upassende og uordentligt af de politiske partier, at man stikker folk blår i øjnene ved at kalde det ”ændrede arbejdsmetoder”, når det kun handler om at spare ressourcer, som vi måske i virkeligheden ikke har det fulde overblik over, hvor stor gevinsten i virkeligheden er.
Og så er det endnu mere undrende, at der ansættes en ny ressource i form af en projektleder til at spare ressourcer indenfor ældreplejen, som i forvejen mangler ressourcer.
Som politiker skal vi altid være undersøgende på udvikling af nye metoder, der kan bidrage til at gøre tingene bedre og mere effektivt til gavn for borgerne. Men helt ærligt; dette er ikke en politisk nysgerrighed efter nye måder at gøre tingene på.
Det stinker langt væk af en regulær spareøvelse, som bliver på bekostning af de ældre, og derfor synes jeg det er ærgerligt og uordentligt, at man ikke tør kalde det, hvad det i virkeligheden er og stå på mål for det, man sætter igang. Det skylder vi både de ældre, deres pårørende og medarbejderne.
