0 C
Copenhagen
torsdag 25. december 2025

75 år med værdier, vilje og varme

0
75 år med værdier, vilje og varme

Når man fylder 75 år, er det oplagt at se lidt tilbage – og det vil vi gøre på dine vegne, kære far.

I “gamle dage” – dengang vores bedsteforældre fyldte 75 – var det en høj alder. For dig er det ingen alder. Ja, der har været brug for et par “opdateringer” undervejs, men set udefra lever du stadig i et tempo, der ville gøre mange langt yngre end dig forpustede.

Du er fortsat erhvervsaktiv og først og fremmest et menneske, der engagerer dig i mangt og meget – ikke nødvendigvis sager med prestige og anerkendelse, men sager der gør en forskel for andre. Det gælder dit mangeårige formandskab og de tusindvis af timer i boligforeningens tjeneste samt dit engagement i det lokale foreningsliv i bred forstand. Hvis du føler, du kan gøre en forskel, er du villig til at investere meget af dig selv.

Du har aldrig været bange for at stå op for dine værdier og holdninger – det viste du bl.a., da du etablerede din egen borgerliste og blev valgt til kommunalbestyrelsen i det gamle Ejby Kommune. I dag er det på den socialdemokratiske liste i Middelfart Kommune, du giver din mening til kende – ofte med et særligt fokus på udviklingen i hele kommunen.

Som menneske er du kendetegnet ved at møde andre med respekt, og man ved altid, hvor man har dig. Du har klare meninger, men du er ordentlig i måden, du går til en sag på.

Og så er der familien: mor og os fem søskende – Kristian, Ulrik, Sune, Simon og Signe – for ikke at glemme svigerbørnene og de 15 børnebørn. Vi er efterhånden blevet til en hel lille stamme, der fylder godt, når vi samles. Alligevel har du altid tid til os – om det er med aftensmad, en hjælpende hånd eller som trofast tilskuer, når børnebørnene dyrker sport eller på anden vis har brug for farfars/morfars opmærksomhed.

Du er jyde med stort J, socialdemokrat i hjertet og familiemenneske i sjælen. Det er ikke så ringe en kombination.

Ja, kalenderen siger 75 år – men lysten, engagementet og energien siger noget helt andet.

På familiens vegne vil vi bare sige: tak. Tak for værdierne, for kærligheden, for de gode råd, de mange grin – og for at du har vist os, at livet faktisk bliver rigere, jo mere man deler ud af sig selv.

Signe, Simon, Sune, Ulrik og Kristian

Palle Dahl: En menneskefejl må ikke ende med at ramme børnene på Ullerup Bæk Skolen

0
Palle Dahl: En menneskefejl må ikke ende med at ramme børnene på Ullerup Bæk Skolen

KOMMUNALT. Økonomien på Ullerup Bæk Skolen er igen kommet i fokus efter afsløringen af, at der er tale om en budgetfejl i millionklassen. Byrådsmedlem Palle Dahl (Æ) lægger ikke skjul på, at situationen er alvorlig, men han understreger samtidig, at det ikke må gå ud over skolens elever.

»Så vidt jeg har kigget på, så er det jo glemte feriepenge i budgettet, og der er tale om en menneskefejl. Hvis man lægger sig ind i rummet, at jeg har lavet en fejl, så er det trist. Men vi er jo mennesker, vi kan jo fejle. Det må bare helst ikke ske. Ikke i den millionklasse, i hvert fald,« siger han.

Forældrene har reageret med bekymring, og der har været tale om et muligt ansættelsesstop. Den tanke afviser Palle Dahl klart. »Det ene er sikkert, vi skal jo ikke til at afskedige folk for at redde tingene. Det skal vi ikke. Hvis der er behov for et ansættelsesstop, så er du nødt til at gøre det, men det kan vi på ingen måde gå med til i år. Det er sårbare unge, vi har med at gøre,« siger han.

Han peger på, at det nu må være op til forvaltningen at finde løsninger, så konsekvenserne ikke rammer børnene. »Forvaltningen må hjælpe os med at sige, hvor kan vi finde nogle penge, uden at det kommer til at gå ud over børnene. For de unge, de er vores fremtid. Uanset om de har udfordringer eller ej, så kan alle mennesker et eller andet,« siger Palle Dahl.

Han hæfter sig også ved udmeldinger fra lærerkredsen, som deler bekymringen for konsekvenserne. »Som jeg hørte Per Breckling fra Lærerforeningen sige, I må ikke fjerne. I må ikke stoppe. Hvis der er brug for flere lærere, så skal de jo findes,« siger han.

En redegørelse fra forvaltningen om hele sagen er varslet til byrådets møde den 3. oktober. Her bliver den økonomiske situation lagt frem i detaljer. Palle Dahl vil dog ikke selv være til stede, da han er på ferie, men understreger, at sagen bliver behandlet politisk i gruppen.

»De får virkelig en redegørelse af, hvad der sker, og så må vi se, om vi kan finde nogle midler. Men det vigtigste er, at det ikke ender med at ramme børnene,« siger Palle Dahl.

Skolevægring og skærmforbrug hos børn og unge kræver handling

0
Skolevægring og skærmforbrug hos børn og unge kræver handling

Børn og unges skolefravær og omfattende skærmforbrug er stærkt bekymrende og skal tages langt mere alvorligt i debatten om børn og unges trivsel og skolegang. Højt skolefravær handler ikke kun om, at børn og unge mister værdifuld læring og sociale fællesskaber, det er samtidig ødelæggende for mange familier. Derfor er det en mærkesag for Det Konservative Folkeparti, at vi får sat skolefravær og skærmforbrug langt højere på dagsordenen. 

I debatten om styrkelse af folkeskolen står vi også over for to store udfordringer, som kræver vores opmærksomhed og handling: skolevægring og det stigende skærmforbrug blandt unge. 

Det handler først og fremmest om at sikre rammer for en god trivsel og sundhed for hele familien, og det er en afgørende forudsætning for at hæve karaktergennemsnit i dansk og matematik, at vi samtidig får forholdt os til skolefravær og skærmforbrug. For hvis de grundlæggende forudsætninger ikke er på plads, når vi ingen vegne. Derfor er det helt essentielt for Det Konservative Folkeparti, at vi tager et langt større ansvar, både politisk og i fællesskab. Der skal findes flere løsninger, der kan hjælpe børn, unge og familier, der er påvirket af højt skolefravær og højt skærmforbrug.  

I Fredericia er der igangsat en række initiativer mod skolevægring, men vi skal sikre, at det virker. Forebyggelse af højt skolefravær bør prioriteres højere, så vi kan undgå at det forværres. For Det Konservative Folkeparti er det vigtigt, at vi styrker samarbejdet yderligere mellem forældre, skole og andre aktører, og så ser vi positivt på muligheder for praktik i udskolingen og at dette udbredes endnu mere. Vi skal samtidig have fokus på, om der er de rigtige ressourcer til at tage hånd om skolevægring og højt skærmforbrug, men hvor det samtidig er noget, vi løser i samarbejde med alle aktører og civilsamfundet. 

Det handler om at give den enkelte elev de bedste forudsætninger for at lære og udfolde sine kompetencer bedst muligt. Derfor skal vi støtte og fremme aktiviteter, som ikke involverer skærmefor netop at give børn og unge mulighed for at engagere sig i forskellige former for læring. 

Børn og unge skal have de bedste rammer for at have lyst til at gå i skole og reducere deres skærmforbrug. Det Konservative Folkeparti arbejder derfor også for at disse udfordringer og mulige løsninger kommer højt på den politiske dagsorden i Fredericia Kommune. I første omgang vil jegbringe det ind i sundhedsudvalget, da det i høj grad handler om den mentale sundhed. 

En ting er sikkert, det kalder på handling for at sikre børn og unges trivsel nu og fremover. 

Kirsten Hassing Nielsen, byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti.

Peder Tind: Herslev er blevet kørt over – vi lover at fjerne mulighedszonerne

0

POLITIK. Debatten i Fredericia Byråd mandag den 1. september om solcellesagen i Herslev udviklede sig til en af de mest ophedede længe. For Venstres borgmesterkandidat, Peder Tind, står ét budskab klart: borgerne skal have deres tryghed tilbage, og hvis Venstre får magt efter valget, vil mulighedszonerne blive fjernet.

»Vi stiller en garanti som det borgerlige valgforbund, at hvis vi får et flertal efter valget, så laver vi et tillæg til kommuneplanen, og så fjerner vi mulighedszonerne fra Herslev-området,« siger Peder Tind.

Han understreger, at Venstre ikke er modstandere af solceller som sådan, men af den måde processen er blevet håndteret. »I virkeligheden er Venstre tilhængere af den grønne omstilling, og det kan man jo gøre på rigtig mange måder. Vi er ikke imod solceller, vi er imod den måde, det her bliver grebet an på. Den manglende borgerinddragelse og den arrogance, vi også oplevede på byrådsmødet. Tre kvarter før mødet starter, får vi tilsendt et ændringsforslag til et meget alvorligt punkt, der handler om folks private hjem og ejendomsret. Det er uskyndt, det er forkert, og det er et billede på, hvordan det her er håndteret,« siger han.

Han peger samtidig på borgmesterens rolle. »Borgmesteren mangler jo politisk ledelse. Man kunne se under afstemningen, hvordan han famler rundt. Jeg synes, det er tydeligt, både fra Tommy og fra Christian Bro, hvordan man arrogant kører hen over borgerne og glemmer helt, hvad det handler om,« siger Peder Tind.

For Venstres borgmesterkandidat er det afgørende at sende et klart signal til både Herslev og de øvrige lokalsamfund i kommunen. »Jeg kan sagtens forstå, at der sidder grundejere rundt omkring Fredericia og bliver bekymrede for, om det her er måden, man træffer afgørende beslutninger på. Jeg mærker selv den her urgence, når jeg ser, hvordan man behandler sine kollegaer i byrådet. Hvis man havde taget sit politiske ansvar alvorligt, så havde man forberedt sig bedre og involveret partierne i god tid,« siger han.

Han afviser, at kritikken blot er valgflæsk. »Jeg synes, det er arrogance, når nogen siger, at det bare er valgkamp. Vi diskuterer det her, fordi det står på dagsordenen, og vi mener det. Hvis man hver gang, man kommer med en holdning, skal have at vide, at det bare er valgkamp, hvad skal vi så diskutere de næste to måneder,« spørger han retorisk.

Til spørgsmålet om borgerne i Herslev kan regne med Venstres garanti, er han klar i mælet. »Hvis vi får et flertal, så vil vi tilbage­rulle mulighedszonerne. Vi laver et tillæg til kommuneplanen, og vi står ved det, vi har kæmpet for i byrådssalen. Det er et klart og troværdigt signal. Vi stemte jo for kommuneplanen samlet set, fordi der er mange gode ting i den, men vi markerede meget tydeligt, at vi er imod mulighedszonerne,« siger han.

Peder Tind mener, at sagen også bør give anledning til selvransagelse i forhold til, hvordan byrådet arbejder. »Det er klart, at det giver anledning til refleksion, når folk møder op til et byrådsmøde med spørgsmål til en alvorlig sag, og de ikke får mulighed for at stille dem, før beslutningen er truffet. Vi skal reflektere over, hvordan vi får borgerne tidligere ind i processerne, og hvordan vi respekterer vores lokalsamfund. For mig er det vigtigt, at vi får en kommune, der hænger sammen. Utrygheden kan jeg godt forstå, og derfor vil vi give Herslev-borgerne en garanti for, at vi fjerner mulighedszonerne, hvis vi får et flertal,« siger han.

Han ser også tilbage på, hvordan byrådets spørgetid er blevet håndteret. »Vi har tidligere haft spørgetid uden for byrådssalen, hvor det ikke var så formelt, og det var en fordel. Vi fik spørgetiden ind i byrådssalen efter sidste valg, men vi bør generelt reflektere over, hvordan vi giver borgerne mere reel indflydelse. For der gemmer sig mange gode idéer og refleksioner, som vi bør tage alvorligt,« siger Peder Tind.

For Venstres borgmesterkandidat er konklusionen klar. »Lyt nu til de høringssvar, lyt til borgerne. Hvis vi piller mulighedszonerne ud, kan vi tage stilling fra sag til sag, når der kommer et projekt. Men som det er nu, har vi lagt alt ind i Herslev, og det er forkert. Det er mangel på ledelse og respekt,« siger han.

Fredericianer sigtet for narkokørsel på Fynske Motorvej

0
Fredericianer sigtet for narkokørsel på Fynske Motorvej

KRIMI. Fyns Politi har haft et travlt døgn med både indbrud, hærværk og sigtelser for narkokørsel og tyveri. I Middelfart blev der søndag aften anmeldt indbrud på Åvej. Gerningsmanden har skaffet sig adgang via en dør og stjålet både strømtavler og motorcykelbeklædning.

I Assens gik det søndag ud over en bebyggelse på Møllevej, hvor hærværk med madvarer fra en affaldscontainer endte med at knuse et vindue. Også i Ørbæk blev der anmeldt hærværk, da bagruden på en personbil blev knust på Kløvervej mandag eftermiddag.

I Odense har politiet været ude til en lang række sager. Mandag formiddag blev en 46-årig mand fra Odense Kommune sigtet på Kildemosevej for at køre bil under påvirkning af euforiserende stoffer. Senere samme dag blev en 24-årig mand fra Fredericia Kommune standset på Fynske Motorvej nær Odense SØ og sigtet for narkokørsel, og på Langelinie i Odense M blev en 24-årig lokal mand sigtet for samme forseelse.

Derudover blev en 23-årig mand fra Odense sigtet på Bredagerløkken, da han blev set med en joint i hånden. På Gotersvej i Odense V blev en 51-årig kvinde sigtet for at stjæle et forhjul til en cykel, efter forurettede spottede hjulet og kontaktede politiet.

En række indbrud er også anmeldt i Odense M. På Chr. Sonnes Vej er gerningsmanden formentlig kommet ind gennem et vindue, men der er endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet. På Østerbæksvej er smykker og kontanter blevet stjålet, mens der på Tyge Rothes Vej er tale om indstigning via et opbrudt vindue, hvor der også er stjålet smykker og kontanter. På Sanderumvangen i Odense SV er der meldt om indbrud gennem et vindue med smykker som udbytte, og på Lindeallé blev en forreste nummerplade til en personbil stjålet søndag aften.

Også hærværk figurerer i rapporten. På Bispeengen i Odense N blev der begået hærværk på en græsplæne, mens der i Rudkøbing på Langeland blev punkteret cykeldæk på Kibshavevej.

Uden for Fyns hovedby blev der i Svendborg anmeldt tyveri af en mobiltelefon fra et omklædningsrum på Ryttervej.

Samlet set viser døgnrapporten fra Fyns Politi, at weekenden har budt på alt fra mindre hærværk til alvorligere indbrud og narkosigtelser. Politiet arbejder videre med de enkelte sager.

Bil beslaglagt og elscooter kørte udover skrænten på Fredericia Vold

0
Bil beslaglagt og elscooter kørte udover skrænten på Fredericia Vold

DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi har haft et forholdsvis roligt døgn. Tirsdag morgen fortæller Arno Rindal Pedersen fra Patruljecenteret, at der kun er få sager at berette om.

Den mest markante sag fandt sted i Fredericia mandag eftermiddag. »Vi standser på Lumbyesvej klokken 17.01 en bil og kontrollerer føreren. Han har ikke førerret. Det er tredje gang. Vi sigter ham derfor for kørsel uden førerret, og derfor bliver køretøjet beslaglagt med henblik på konfiskation,« siger Arno Rindal Pedersen.

Der er tale om en mand på 24 år, som altså nu både står til en ny sigtelse og mister bilen, der skal konfiskeres, når sagen er afgjort.

Senere på dagen rykkede politi og ambulance ud til et opsigtsvækkende uheld på Fredericia Vold. »En elscooter kørte ud over skrænten ved Danmarksport. Det står noteret som en kort hændelse på døgnrapporten, men der er tale om en mand på 65 år, som klokken 18.07 kørte ud over kanten. Han var ved bevidsthed, da vi nåede frem, og vi hjalp ham videre med en ambulance,« fortæller Arno Rindal Pedersen.

Der er ikke rejst nogen sigtelser i forbindelse med ulykken, men hændelsen vakte opsigt, da redningsmandskabet arbejdede på stedet.

Derudover var der intet at berette om fra Kolding Kommune i det seneste døgn.

Susanne Eilersen: Herslev er blevet kørt over ende i solcellesagen

0

SOLCELLESAGEN. Byrådsmødet i Fredericia mandag den 1. september udviklede sig til en af de mest ophedede debatter i lang tid. På dagsordenen stod beslutningen om solcelleparker ved Herslev, og ifølge byrådsmedlem og 2. viceborgmester Susanne Eilersen (DF) blev det både rodet og uordentligt.

»Jeg synes, det var en meget rodet debat. Der var ligesom ikke styr på formalia i de her ting og de her ændringsforslag. Og så synes jeg også, at det er en uskik, at man kommer med sådan et vidtgående ændringsforslag tre kvarter før et byrådsmøde, hvor man jo udmærket godt ved, at vi sidder til et temamøde om et andet stort emne i kommunen. Vi havde ikke tid til at læse os ind i sagen. Det er jo ikke bare fire linjer, vi får. Det er jo to og en halv sides tætskrevet materiale, som man burde kunne sætte sig ind i, inden man skal gå ind og træffe en beslutning. Så en meget hæftig debat og en meget rodet sag,« siger hun.

Under debatten blev det fra socialdemokratisk side fremhævet, at utilfredsheden fra DF blot var et led i valgkampen. Den påstand afviser Susanne Eilersen blankt. »Det er det jo bestemt ikke. Hvis man kigger på Dansk Folkepartis politik på området, også det vi har lagt frem på Christiansborg, så har vi hele tiden sagt, at vi ikke ønsker VE-anlæg på jord, men på tage og andre ting. Så det er absolut ikke valgkamp for vores side. Det er en politik, vi har haft i mange år,« siger hun.

For beboerne i Herslev har sagen efterladt en følelse af at blive tilsidesat. Den bekymring deler Susanne Eilersen. »Jeg kan sagtens forstå, at de føler sig kørt over ende. En anden ting, vi er blevet rigtig dårlige til, det er at inddrage de borgere, der bliver berørt af vores lovgivning i kommunen. Vi inviterer ikke ind, før tingene næsten er vedtaget. Vi skulle jo langt tidligere have taget en snak med borgerne i Herslev, dengang kommuneplanen var under udarbejdelse. Vi kunne have sagt, at der er de her muligheder, og vi har tænkt os det og det, hvad synes I om de forskellige ting. Så de føler sig helt klart kørt over. Og så er de jo også ved, at de i spørgetimen ikke kan gøre noget som helst, fordi det er vedtaget med et snævert flertal. Det er tankevækkende, at sådan en stor ting, som det her faktisk er for et helt bysamfund, bliver vedtaget med et meget snævert flertal,« siger hun.

Hun understreger, at beslutningen rammer hårdt lokalt. »Hvis Herslev-borgerne havde deres egen lille kommune, så havde de jo selvfølgelig ikke stemt ja til det her. Kernerne i kommuner samler sig om sig selv og glemmer landsbysamfundene, fordi der bor færrest. Så rammer man færrest mulige borgere, hvis man laver nogle forslag i et byråd. Men det er jo lige så slemt for de familier, der ikke kan sælge deres huse, eller taber måske halve millioner på det her,« siger Susanne Eilersen.

Hun mener, at sagen viser, hvordan balancen mellem by og land kan tippe, når beslutningerne træffes. »Det kan godt være, at der er længere mellem husene, men det rammer jo lige så hårdt. Det skal vi blive meget bedre til at huske,« siger hun.

Spørgsmålet er, hvad borgerne i Herslev nu kan gøre. For Dansk Folkeparti handler det om at stå fast og give et klart løfte frem mod næste valg. »Vi sparker op og står fast på det, vi har skrevet ud her. Hvis vi i Dansk Folkeparti er med i en konstellation efter kommunalvalget, hvor vi har flertallet, så står vi ved det, vi har skrevet nu. Så lover vi at lave et kommuneplanstillæg, hvor vi hiver VE-anlæggene ud igen, så Herslev-borgerne igen kan føle sig trygge. Det står vi også ved efter et valg,« siger hun.

Hun forstår også, at andre lokalsamfund i Fredericia kan sidde tilbage med en følelse af utryghed. »Jeg kan sagtens forstå, hvis der er andre ude i vores lokalsamfund, der føler sig bekymrede for at blive løbet over ende. Og det er jo noget, vi skal gøre noget ved. Efter det næste valg håber jeg, at vi får et andet flertal i byrådet, som virkelig værdsætter vores lokalsamfund, fordi de kan noget. Vi skal sørge for, at de udvikler sig i stedet for at de afvikler sig. Hvis der bliver et andet flertal efter det næste kommunalvalg, så kan de godt forvente, at de bliver inddraget langt tidligere i processerne,« siger Susanne Eilersen.

Dermed står solcellesagen i Herslev tilbage som både en lokal konflikt og et eksempel på den større udfordring med at balancere mellem grøn omstilling og hensynet til de borgere, der lever midt i konsekvenserne.

Det handler om dem. Om os. Om Fredericia som en by, der kan vælge at være en hånd, der holder fast i stedet for at slippe

0
Det handler om dem. Om os. Om Fredericia som en by, der kan vælge at være en hånd, der holder fast i stedet for at slippe

Man kan stå en tidlig morgen på Vesterbrogade i Fredericia og se byen vågne. Bageren tænder lyset, skolebørnene krydser vejen med tunge tasker, og på en bænk længere henne sidder en mand og roder i en plastikpose. Han er ikke gammel, men hans ansigt er.

Han er en af dem, vi ofte går forbi. En af dem, vi hurtigt får til at høre hjemme i en kategori: misbruger. Men bag den betegnelse gemmer der sig et helt liv. Et menneske, der engang gik i skole, legede på boldbanen, måske drømte om et job, en familie, et helt almindeligt liv.

Når systemet ikke rækker

Jeg har selv fulgt mange som ham. Set dem kæmpe og set dem falde. Ikke fordi de ikke vil ud af misbruget. Men fordi systemet nogle gange er bygget mere til at spare end til at redde. Vi tilbyder ambulant behandling, når kroppen skriger på døgnophold. Vi sender folk hjem efter en kort afgiftning, selvom alle ved, at de mest sårbare timer kommer bagefter. Vi lukker døre, hvor der burde stå nogen og holde dem åbne.

Det er sådan et system, jeg ønsker at ændre. Ikke i hele verden men her i Fredericia.

Tre steder at begynde

Jeg tror på, at vi kan skabe en stærkere misbrugsindsats, hvis vi tør tage fat tre steder:

Buvidal: En langtidsvirkende medicin, der betyder, at folk ikke skal møde op hver dag for at få en dosis. Det skaber frihed, værdighed og mindre risiko for at falde tilbage. For mig er det sund fornuft, at vi giver den chance til flere.

Halvejshuset. Mange husker stedet. Et hus midt i byen, hvor man kunne lande, når alt andet var kaos. Her var der ro, en seng, et fællesskab og en hånd, der ikke slap. Jeg mener, vi skal have Halvejshuset tilbage. For uden de mellemstationer mister vi for mange undervejs.

Flere midler til døgnbehandling og afgiftningsture. For nogle er der ingen vej udenom. Kroppen og sindet skal væk fra gaden for at hele. De forløb er dyre, ja men regningen for at lade være er endnu dyrere, både i menneskeliv og kroner.

Jeg tænker ofte på en mor, jeg mødte. Hun fortalte, hvordan hun kunne kende sin søns fodtrin på trappen, når han kom hjem midt om natten. Hun vidste allerede på lyden, om han var ædru eller skæv. Den uro satte sig som en sten i hendes bryst, der aldrig forsvandt.

Og jeg tænker på en ung mand, der kom tilbage fra en kort afgiftning. Han sagde: “Det var første gang i ti år, jeg kunne se klart. Men det varede kun tre dage. Så var jeg alene igen.”

Det er dér, vi svigter. Og det er dér, vi kan gøre det bedre.

Jeg vil have Fredericia tilbage som forbillede.

Vi er en by, der altid har været kendt for at stå sammen. En fristad, et fællesskab. Og det skal vi være igen. Vi kan blive kendt som byen, der ikke lader mennesker forsvinde i gaderne. Byen, der giver en ny chance også når det kræver, at vi prioriterer hårdere og tør investere mere.

Buvidal, Halvejshuset og døgnbehandling. Det er ikke bare politik. Det er liv. Det er fortællingen om, at vi ikke giver slip på hinanden i Fredericia.

Af Sune Nørgaard Jakobsen
Kandidat til KV25 for Dansk Folkeparti

SF: Budgetaftalen skaber ro og styrker fællesskaberne

0
SF: Budgetaftalen skaber ro og styrker fællesskaberne

POLITIK. For SF i Middelfart var det afgørende at være med i budgetaftalen, der sætter rammen for de kommende år. Gruppeformand Linda Johnsen peger på, at det ikke blot handler om kroner og øre, men om stabilitet, tryghed og langsigtede løsninger for kommunens borgere.

»Dels var der tale om en toårig budgetaftale, som vi var med til at indgå sidste år, og den ville vi gerne holde fast i. Jeg synes faktisk, det er flot, at vi har, ikke bare SF, men at vi alle sammen har kunnet holde den her aftale, fordi det går godt i Middelfart. Det synes jeg faktisk godt, vi kan være stolte af,« siger hun.

For SF er det vigtigt, at budgettet beskrives som både stabilt og langsigtet. »Det betyder jo, at vi er i den heldige situation, at vi skal ikke sidde og kigge besparelser igennem og lappe en masse huller. Vi kan have ro på i forhold til, at der nu kommer alle de her store reformer på mange af velfærdsområderne. Og det skal vores organisation bruge mange kræfter på at implementere. Så er det fint, at vi holder ro om budgettet, så de ved, hvad de har at arbejde med,« siger Linda Johnsen.

Hun peger især på et velfærdstjek på skoleområdet som et tydeligt aftryk fra SF. »Vi har tidligere indgået et forlig om at få flere med i fællesskabet, og vi synes, der er behov for at se på det igen. Hvordan går det. Hvilke løsninger har skolerne fundet. Og vi vil også gerne have fokus på de tosprogede elever. Det er kommet med, og det er dejligt,« siger hun.

Ambitionen med velfærdstjekket er at skabe et samlet billede af, hvordan indsatsen virker, og hvor der skal justeres. »Det skal gavne børnene ved, at vi får ny viden om, hvad fungerer, og hvad fungerer ikke. Hvad skal der skrues på. Det er svært, før man har et samlet billede. Når vi får det, kan vi lave mere langsigtede handlinger, og det synes jeg er meget fint,« siger hun.

På ældreområdet er udfordringen velkendt: flere borgere og mangel på medarbejdere. »Jeg synes, det er en kvalitet i hverdagen, hvis der er nok mennesker omkring en. Og det giver sig selv, at hvis vi ikke uddanner nok, og hvis vi ikke kan fastholde, så bliver det enormt svært. Med den demografiske ændring, vi står overfor, bliver en af det nye byråds allerstørste opgaver at sikre kvalitet på ældreområdet. Resten af Danmark mangler jo også medarbejdere,« siger Linda Johnsen.

Hun fremhæver, at aftalen indeholder ekstra midler til både aktivitetsmedarbejdere på plejehjem og til Frivilligcenteret. »Plejehjem har altid brug for medarbejdere. Aktivitetsmedarbejdere er en skøn ting. Og Frivilligcenteret er dem, der på mange måder understøtter civilsamfundet og de frivillige foreninger i at lave fællesskaber. Det er hjælp til at gøre tingene endnu bedre. De løfter et kæmpe arbejde, og pengene går til arbejdet med Socialkompasset, hvor vi alle sammen kan se, hvad der findes af fællesskaber,« siger hun.

Budgetaftalen rummer også et forsøg med shuttlebusser mellem marinaen, Staurby Skov og Middelfart Station. »Jeg synes, det er fint. Der er kommet mange nye aktiviteter, og nu prøver vi en ordning, hvor folk og børnefamilier kan komme frem og tilbage mellem alle de her ting. Så kan vi se, om det giver mening. Jeg tror, det bliver en succes,« siger Linda Johnsen.

Derudover er der afsat seks millioner kroner ekstra til vedligeholdelse af skoler, daginstitutioner og plejehjem. »Det betyder, at der ikke bliver et A-hold og et B-hold blandt institutionerne. Vi skal sørge for, at de gamle bygninger også bliver løftet, så vi har gode rammer fremad. Det handler om både børn, unge og ældre,« siger hun.

En af de mere markante enkeltposter er 1,5 millioner kroner til Royal Run i 2026. For SF handler det ikke kun om løbet, men om de fællesskaber, arrangementet kan skabe. »Jeg håber meget, at skoler, plejehjem og børnehaver får aktiviteter omkring det. Jeg ser det ikke kun som én dag, men som en begivenhed, der samler os både før, under og efter. Store events giver en anledning til, at vi samles, og det kan efterlade værdi til fællesskaber og foreninger bagefter,« siger Linda Johnsen.

Hun understreger, at hun er tilfreds med, at budgettet fremstår økonomisk ansvarligt og i balance. »Jeg synes, det er flot, at vi kan holde den balance, når der sker så meget. Der er reformer på vej på både ældre-, beskæftigelses- og skoleområdet. Vi ved ikke, hvad de kommer til at betyde endnu. Så det, at vi holder ro om budgettet og har budgetteret på den rigtige måde, det tror jeg, vi bliver glade for,« siger hun.

For SF er det dermed ikke et spørgsmål om at jagte nye initiativer for enhver pris. »Lige nu synes jeg ikke, der er behov for nye initiativer, for der kommer rigeligt fra staten til kommunerne. Men hvis noget kan forbedre, så skal vi selvfølgelig se på det. Vi må vurdere det, når reformerne er implementeret,« siger Linda Johnsen.

Farmakonom: Medicinrobotter giver borgerne frihed og sikkerhed

0
Farmakonom: Medicinrobotter giver borgerne frihed og sikkerhed

SUNDHED. Da Middelfart mandag indviede Danmarks første nærhospital, var det ikke kun en festdag for politikere og ledere. For medarbejdere som farmakonom Malene Nygaard Pedersen betyder det nye hus, at sundhedstilbuddene samles og giver nye muligheder i hverdagen.

»Det betyder rigtig meget. Vi har god sparring med hinanden. Det er nemmere, når man har set hinanden og kender hinanden. Så er det også lettere at kontakte hinanden, når vi ved, hvem vi er,« siger hun.

Hun arbejder med medicinhåndtering i kommunen og har blandt andet ansvaret for de velfærdsteknologiske hjælpemidler som medicinrobotter, der allerede er taget i brug flere steder. »Robotterne koster ikke noget for borgerne, og de er en sikkerhed for, at de får deres medicin til tiden. Rigtig medicin til tiden,« siger hun.

Det handler ikke kun om at aflaste personalet, men også om at give borgerne mere frihed. »Borgerne får deres medicin præcist på det tidspunkt, de skal. De skal ikke sidde og vente på, at der kommer nogen. Og hvis de får dosispakket medicin fra apoteket, så er medicinen allerede pakket. Det er mere sikkert end manuelle doseringer. Vi mennesker kan lave fejl, selvom vi har alle vores rutiner. Det gør robotter ikke på samme måde,« siger hun.

Ifølge Malene Nygaard Pedersen handler medicinrobotterne også om at frigøre ressourcer. »Det er ikke sådan, at vi skal spare personale. Vi kommer jo til at mangle medarbejdere fremadrettet. Derfor tænker vi hele tiden på, hvad der kan aflaste og hjælpe os. Robotterne kan gøre arbejdet præcist, så mine kolleger ude i driften kan bruge tid på andre opgaver,« siger hun.

Hun forklarer, at teknologien allerede har været i brug i nogle år, men at flere borgere nu tilbydes de nye løsninger. »Borgerne er jo forskellige, så de skal have forskellige tilbud. Nogle kan mere end andre, og nogle har også skærmløsninger med. Så jeg skal hele tiden holde mig opdateret på, hvad der findes af nye teknologier, og hvad der kan betale sig at bruge,« siger hun.

At stå i Danmarks første nærhospital giver en særlig følelse af stolthed. »Ja, det er da lidt fedt, fordi man ikke har set det før. Det er rigtig spændende. Vi venter stadigvæk på, at vores lokaler bliver helt færdige, men vi forventer at kunne flytte ind en gang i oktober,« siger Malene Nygaard Pedersen.

Medarbejdernes forventninger til de nye rammer er store, og for farmakonomens vedkommende er håbet klart: At teknologien kan være med til at sikre både høj kvalitet i behandlingen og mere frihed for borgerne.

Juleindbrud på Fyn – politiet forventer flere anmeldelser de kommende dage

Juleindbrud på Fyn – politiet forventer flere anmeldelser de kommende dage

0
KRIMI. Antallet af anmeldte juleindbrud på Fyn vil med stor sandsynlighed stige i de kommende dage. Det vurderer Heidi Klokker, udviklings- og kommunikationschef ved...