Skolechef: Det er forholdsvis begrænset, hvad elever egentlig får ud af Skills 2023

0
Dan Zielke, Hansenberg. Skolechef for Teknia og Designia.

Skolechef på HANSENBERG og Styregruppemedlem i Skills Denmark, Dan Zielke, tvivler på arrangementets effekt på kommende optag på erhvervsskolerne. – Det er ikke spildt arbejde, men jeg er ikke sikker på, at arbejdet og den dermed forbundne økonomi, står mål med indsatsen, siger han.

Den 2.-4. februar i år, vil Skills Denmark blive afholdt for erhvervsskoleelever. Skolechef for TEKNIA, Dan Zielke mener at konkurrencen og standene overvejende rammer den aldersgruppe af elever, der i forvejen har taget deres uddannelsesvalg. Ifølge Dan Zielke, kan konkurrencerne ikke forventes at afgøre, hvad det er eleverne gerne vil fagligt.

– Selve konkurrencerne passeres kortvarigt i den time eller den halvanden time som en grundskole- eller folkeskoleelev tilbringer på Skills. Og det er jo ikke der, hvor de kommer til at afgøre, hvad det er de gerne vil fagligt. Ligesom det heller ikke præsenterer uddannelsens reelle indhold. Den gruppe vi opererer med her er 8.-9. og10. klasse primært fra trekantområdet og så en masse besøgende elever fra skoler ude fra, og man kan sige, at de kommer jo formelt set for at se på en lang række erhvervsuddannelser og et muligt uddannelsesvalg, siger Dan Zielke.

– I deres verden så er de der lige så meget, for at tage pejling af hinanden. Det vil sige, at de møder en masse fremmede spændende drenge og spændende piger, og det er de meget optaget af, og lur mig, om det ikke er det der fylder i deres samtale om, hvad der er interessant, ved at de har været på Skills, siger Dan Zielke.

Dan Zielke viser Hansenbergs nye elbil

Han mener også, at kompleksiteten af de 70 forskellige uddannelser, der bliver præsenteret på Skills, gør det svært for eleverne at få noget afgørende ud af konkurrencerne i den korte tid de er tilstede, da konkurrencerne udfolder sig over flere dage.

– Så kan det være at nogle af de enkelte events, der foregår, kan give anledning til en snak eller en drøftelse, hvilket er fint, men selve konkurrencerne er generelt langsomme i deres progression og deres fremdrift.  Så det vil være begrænset hvad, der flytter ret meget for den enkeltes valg. En VVS’er, der bruger tre dage på at lave sin opstilling og sin produktion, når eleverne jo ikke at få vanvittig meget ud af, at stå og kigge på i en time, og for øvrigt så står de heller ikke, og kigger i en time, de står og kigger i 10-30 sekunder, og så går de videre med de andre. Det vil jo sige, at det er forholdsvis begrænset, hvad de her elever egentlig når at få med. Og dertil er kompleksiteten enormt stor, det er jo tæt på 70 forskellige uddannelser, der bliver præsenteret på Skills i konkurrencer, plus der er en masse “prøv-og-føl-stande”, hvor de kommer ud, og kan prøve at få nogle ting i hænderne, forklarer Dan Zielke, og tilføjer.

– De stande der bruges mest tid ved er der hvor eleverne kan få noget og spise eller i hånden som de kan tage med videre.

Noget man ikke kan tage fra Skills er den gode fortælling, hvor meget effekt den har kan han ikke sige.

– Jeg er helt sikker på, at vi i Skills Denmark overvejer at drøfte den mulige effekt af Skills. Jeg tror det er rigtig svært at lave en validering eller en bekræftelse på, hvorvidt det har en effekt eller ej, fordi vi er ude i noget mere flygtigt. Det der med at vi får lavet et udstillingsvindue, og betydningen af at få lavet et positivt et af slagsen, det kan man altid diskutere, altså det har jo en eller anden effekt, hvor meget effekt det har, det er tvivlsomt – men den gode historie, den er der, slår han fast.

Selvom den gode historie er til stede, så mangler der nogle mellemregner

– Om den tilknyttede økonomi er anvendt korrekt for at billedet kan blive retvisende, og om den er anvendt korrekt når vi i forvejen er presset på økonomien. Det er jeg ikke sikker på, at vi helt har et klart billede af. På en eller anden måde tænker jeg, at vi gør en kæmpestor indsats med rigtig mange gode menneskers gode energi og kræfter, hvor vi retligt ikke ved om det har nogen effekt – og med den tid vi er i, der synes jeg ikke, at det er okay faktisk, udtaler Zielke.

Men det betyder ikke, at Skills Denmark ikke har en værdi for eleverne. Dan mener, at selvom konkurrencerne ikke direkte flytter elevernes valg, så kan Skills brandet give anledning til samtaler om erhvervsuddannelser og muligheder hjemme hos eleverne.

– Så jeg tror i forhold til, hvor mange kroner vi kaster efter den del af markedsføringen, og hvad det sådan direkte kaster af sig i forhold til eleverne, det flytter ikke nogle elever lige der, det tvivler jeg stærkt på. Noget af det som det formodentligt giver lidt input på, det er, at fordi det bliver brandet så meget som det gør, og fordi at det bliver medieført så meget som det gør, så vil selve Skills brandet gøre, at man måske kan få anledning til at tage nogle samtaler om det hjemme ved spisebordet, siger Dan Zielke.

Det er vigtigt at bemærke, at Skills Denmark er et vigtigt arrangement for unge, som står overfor at træffe valg om deres fremtidige uddannelses- og karriereveje. Selvom konkurrencerne måske ikke direkte flytter elevernes valg, så kan Skills Denmark stadig spille en vigtig rolle i at give eleverne indsigt i deres muligheder og i at skabe samtaler om erhvervsuddannelser hjemme hos eleverne.

– Jeg anerkender at det er en konkurrence platform, hvor unge mennesker kan dyrke deres talent, men lovgivningsmæssigt, der har vi afskaffet talentarbejdet, det er trukket ud af vores bekendtgørelser. Et eller andet sted, der er der i hvert fald ikke politisk opbakning til, at vi skal satse på talentarbejde. Vi skal klart satse på den brede masse og på at få flere og flere ind i erhvervsuddannelser frem for at dyrke talentet i dette omfang, og Skills er dyrkelsen af talentet, så der er nogle modstridende ting i det her, som i min verden ikke hænger super godt sammen, fortæller skolechefen.

Er det bare spildt arbejde?

– Jeg tror ikke man skal sige bare (sagt med et smil). Der er i hvert fald noget spildt arbejde i det, det er min bedste vurdering. Det er der, og det ligger næsten også i den argumentation, jeg lægger frem. Jeg synes ikke, der er sammenhæng i prioriteringerne. Der er ikke sammenhæng i den lov, som vi har til grund for erhvervsuddannelserne i forhold til, hvad Skills sigter efter, og jeg er ikke sikker på, at det udstillingsvindue, som Skills er, at det bidrager i forhold til den økonomi, vi brænder af på det. Så på den måde, det er ikke spildt arbejde, men jeg er ikke sikker på, at det er effektfuld og godt arbejde i forhold til at øge antallet af erhvervsskoleelever, slutter Dan.

Kolding Kommune vil nedbringe sygefraværet i ældreplejen

0

Langt de fleste medarbejdere i ældreplejen i Kolding Kommune har et lavt sygefravær. Over 80% af medarbejderne i ældreplejen har et sygefravær der svarer til de erhvervsgrupper der har allerlavest sygefravær i Danmark, f.eks ingeniører. Så plejepersonalet i ældreplejen i Kolding Kommune har, for langt de flestes vedkommende, ikke særlig mange sygedage.

Men sygefraværet for plejepersonalet i Kolding Kommune er over landsgennemsnittet. Det skyldes at der er medarbejdere der har et hyppigt sygefravær eller har gentagne perioder med sygefravær. Det kan skyldes fysiske sygdomme men det kan også skyldes f.eks udbrændthed, stress eller livskriser. Kolding Kommune vil i 2023 sætte fokus på en hurtigere afklaring af hvad sygefraværet drejer sig om, hvordan denne type sygefravær kan forebygges, hvordan lederne i ældreplejen kan forventningsafstemme med de medarbejdere der har et højt sygefravær og hvordan medarbejdere der er blevet langtidssyge bedst muligt kan hjælpes tilbage på arbejde.

Søren Rasmussen, der er formand for Kolding Kommunes politiske udvalg, Senior, udtaler:

– Vi ved at vores medarbejdere i ældreplejen løber rigtigt stærkt hver dag for at pleje det stigende antal ældre der kommer til i disse år. Og vi ved at langt hovedparten faktisk har et meget lavt sygefravær. Vi vil i 2023 sætte fokus på, hvordan vores ledere i ældreplejen kan hjælpe den gruppe af medarbejdere der har et højt sygefravær. Hvis du har en skulderskade kan du måske komme tilbage på deltid og læse avis for plejehjemsbeboere og hvis du har en livskrise skal du måske møde senere i en periode så du kan nå at aflevere børnene i børnehave. Vi tror på at hurtigere afklaring og tilbagevending til arbejdspladsen både gavner den medarbejder der er sygemeldt og de kollegaer og borgere der har brug for medarbejderen.

I 2023 vil Center for Medarbejderudvikling analysere sygefraværet i Kolding Kommunes ældrepleje og understøtte lederne i ældreplejen i, hvordan de bedst muligt kan forebygge sygefravær.

Kolding Kommune har i budget 2023-26 et mål om at sygefraværet i ældreplejen nedbringes til landsgennemsnittet.

Ritt Bjerregaard er død – 81 år

0
Ritt Bjerregaard. Foto: ft.dk

Ritt Bjerregaard, tidligere undervisningsminister og overborgmester i København for Socialdemokratiet, er død i en alder af 81 år. Det oplyser hendes pårørende til Ritzau.

Lørdag sov hun stille ind i sit hjem på Østerbro i København, omgivet af sine kære. Hun kæmpede i sine sidste år med en kræftsygdom.

Hun blev første gang valgt ind i Folketinget i 1971 og forblev en fremtrædende skikkelse i den danske politiske scene helt indtil sin død.

Frem til 2010 var Bjerregaard overborgmester i København. Tidligere har hun også fungeret som socialminister og fødevareminister. Hendes pårørende beskriver hende som ‘en stærk og tydelig stemme i den politiske debat og engageret deltager i kulturlivet’, skriver de i pressemeddelsen.

Den læreruddannede Bjerregaard var berygtet for de mange politiske opgør, hun tog. Med partitoppen i Socialdemokratiet, med pressen og med den mandsdominerede og cigarrygende omverden, som hun mødte i Folketinget. Kun to år efter sin indtræden i Folketinget blev hun med sine 32 år dengang den yngste kvinde nogensinde til at indtage et ministerium, da hun blev undervisningsminister.

I sin tid som undervisningsminister fik hun blandt andet gennemført en stor folkeskolereform. Bjerregaard har også været hovedperson i flere skandalesager, som for eksempel sagen om dyre overnatninger på Hotel Ritz i Paris, som kostede hende jobbet som overborgmester.

Men selvom hun har mødt kritik og skandalesager, forblev Bjerregaard en fremtrædende figur i Socialdemokratiet og i 1979 blev belønnet med socialministerposten. I 1994 blev hun valgt som EU’s miljøkommissær og i 2000 fik hun ministercomeback som fødevareminister, hvor hun blandt andet indførte smileyordningen.

Ritt Bjerregaard vil blive husket som en af Danmarks mest betydningsfulde politikere, der gjorde en stor indsats for folkeskolen, miljøet og fødevaresektoren.

Danmark skal have en ny bibel

0
Bibelselskabet

Det Danske Bibelselskab igangsætter nu en helt ny oversættelse af Bibelen. Den A.P. Møllerske Støttefond har bevilget 16 millioner til arbejdet.

Tænk godt 30 år tilbage: Berlinmuren falder, ”E-post” kommer på Dansk Sprognævns liste over nye ord, og DVD-afspillere er endnu ikke introduceret i danske hjem.

Det er også godt 30 år siden – helt præcis i 1992 – at Det Danske Bibelselskab udgav den nuværende autoriserede udgave af Bibelen. Men selvom kristendommen arbejder med evigheden som horisont, står tiden ikke stille. Siden 1992 har både videnskaben, sproget, traditionen og kulturen udviklet sig. Eksempelvis har betydningen af ”at spotte Gud” flyttet sig. For handler det om at håne ham eller om at få øje på ham?

Derfor går Bibelselskabet – med afsæt i en bevilling på 16 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond – nu i gang med en helt ny autoriseret oversættelse af Bibelen, så danskerne i de kommende år får en bibeloversættelse i et opdateret sprog.

Målet er, at den nye oversættelse af Bibelen er klar i 2036, som også er 500-året for reformationen i Danmark. En reformation, som blandt andet var startskuddet til, at Bibelen blev oversat til de nationale sprog.

Et samfundsrelevant projekt

Siden den første danske oversættelse i 1550 har Bibelen haft afgørende indflydelse på, hvordan vi ser på hinanden og på verden.

– De bibelske fortællinger og værdier ligger så dybt i os, at vi ofte ikke er opmærksomme på dem,” siger Peder Ø. Andreasen, formand for Bibelselskabets bestyrelse. ”Men hvad ville socialomsorgen være uden lignelsen om den barmhjertige samaritaner? Hvordan ville vi se på hinanden, hvis ikke Bibelen havde fortalt os, at ethvert menneske er skabt med værdighed? Og hvordan ville det se ud med arbejdsetikken, hvis ikke det var for Jesu lignelser om de betroede talenter?

Derfor er der igen og igen brug for at oversætte Bibelen og styrke kendskabet til de fortællinger, der binder det danske samfund sammen.

– Mister vi dem, mister vi os selv, siger Peder Ø. Andreasen og fortsætter:

– En ny bibeloversættelse skal være til glæde, til tro, til besindelse, til fællesskab – til os som land og folk.

Et samlende projekt

I al sin mangfoldighed er Bibelen en levende størrelse og har vist sin vitalitet gennem århundrederne. Netop oplevelsen af ”det levende ord” forener derfor mennesker på tværs af tider, kulturer, tro og livssyn.

En ny bibeloversættelse er også på anden vis et samlende projekt. Her mødes en lang række fagligheder om at tilvejebringe den mest præcise og dynamiske oversættelse fra de klassiske sprog til et nutidigt dansk med en tidløs fornemmelse, der gerne skal holde i 40-50 år. Det har afgørende betydning for både de tre fjerdedele af danskerne, der er medlemmer af folkekirken, og for medlemmer af alle de andre kirkesamfund, der benytter sig af den autoriserede bibeloversættelse. Ligesom Bibelen kan give mening som inspirationskilde for enhver uanset religiøst ståsted.

Endelig er en ny bibeloversættelse kulturelt samlende, mener generalsekretær i Bibelselskabet Johannes Baun: ”Bibelen er relevant for enhver, der er interesseret i vores religiøse, sproglige og samfundsmæssige arv. Den kan kaste lys på historien, spejle nutiden og give pejlemærker for fremtiden. Når man har så stor en arv i bagagen, har man meget at trække på, både individuelt og som fællesskab.”

Et krævende projekt

Et projekt, der løber over de næste 13 år, kræver grundige forberedelser, detaljeret planlægning – og midler. Med et samlet budget på 38,5 millioner kroner er økonomien et springende punkt. Men med den generøse bevilling fra Den A.P. Møllerske Støttefond på 16 millioner kroner har Bibelselskabet fået et stærkt udgangspunkt for at gå i gang.

Hver tredje glemmer lys på cyklen, når det er mørkt

0

Alt for mange voksne cykler uden lys, når det er mørkt. Værst ser det ud i Region Hovedstaden og Midtjylland, og generelt er problemet størst blandt de 18-35-årige cyklister. Det viser en ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik.

Vi går mod lysere tider, men det er stadig mørkt cirka 15-16 timer i døgnet. Derfor er der god grund til stadig at huske lyset på cyklen, lyder det fra Rådet for Sikker Trafik.

Opfordringen kommer, efter at en ny undersøgelse blandt cyklister fra Rådet for Sikker Trafik og Kantar Public viser, at næsten hver tredje voksne cyklist erkender, at de én eller flere gange inden for det seneste år har cyklet uden lys på cyklen, mens det var mørkt.

Det skaber både risikable situationer og kan forskrække og irritere andre trafikanter. I en tidligere undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik svarer mange bilister, at de i løbet af nogle mørke vintermåneder ofte mødte cyklister, der var svære at se pga. manglende eller dårligt lys på cyklen.

– Vi vil rigtig gerne kunne se hinanden og regne med hinanden, når vi er ude i trafikken. Ingen har lyst til at overse et andet menneske på de mørke veje. I vinterens løb har vi fået mange henvendelser fra bekymrede trafikanter, der møder cyklister uden lys, og det skaber både bekymring og utryghed, siger Liv Knoblauch Kofoed Jensen, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Ifølge Færdselsloven skal være lys på cyklen, fra solen går ned, til den står op igen, samt når det er usigtbart vejr fx tåget eller diset. Og cykellygterne skal kunne ses mindst 300 meter væk.

Politikontrol af cyklister i uge 4
Fra den 23. til den 31. januar gennemfører flere politikredse kontroller af cyklister, der ikke har lys på cyklen. Bøden for at cykle uden lys i lygtetændingstiden er 700 kroner.

Ifølge politiet skal kontrollerne både stoppe dem, der kører uden lys, men også minde alle cyklister om, at det er vigtigt, at de passer på sig selv i trafikken og har lys på cyklen, når det er mørkt, eller sigtbarheden er nedsat.

Rådet for Sikker Trafik opfordrer alle, der cykler jævnligt, til at man minimum én gang om ugen tjekker, om der er lys i lygterne på cyklen, og at lygterne lyser kraftigt nok. Og har man børn, så bør man også tjekke lygterne på børnenes cykler jævnligt.

– Vi ser desværre stadig en del børn, der ikke har lys på cyklen. Børn fylder ikke meget i gadebilledet, og samtidig kan de nogle gange være uopmærksomme i trafikken. Derfor er det vigtigt, at de har lys på og er synlige, så andre tydeligt kan se dem og passe på dem, siger Liv Knoblauch Kofoed Jensen, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Fakta: Ny undersøgelse: Så mange har kørt uden lys på cyklen i mørket:
I en national repræsentativ undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik og Kantar Public har gennemført blandt 3.266 voksne cyklister, der kører på cykel mindst en gang om måneden, svarer 30 % af de adspurgte, at de har kørt uden lys i mørket én eller flere gange inden for det seneste år.

Problemet er størst i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, samt blandt mænd og de 18-35-årige cyklister.

Har du inden for det seneste år cyklet uden cykellygter, mens det var mørkt? (ja, én eller flere gange):

– Total: 30 %
– Mænd: 34 %
– Kvinder: 26 %
– 18-35-årige: 46 %
– 36-50-årige: 32 %
– 51-65-årige: 21 %
– 66+: 14 %

Regionale tal:

– Hovedstaden: 34 %
– Sjælland: 28 %
– Syddanmark: 26 %
– Midtjylland: 33 %
– Nordjylland: 25 %

1 ud af 4 børn i Danmark oplever at have en forælder med psykisk sygdom – for første gang er de samfundsmæssige omkostninger undersøgt

0
SPØRG MERE ...

Ny rapport undersøger for første gang de samfundsmæssige omkostninger, der følger med det faktum, at hvert fjerde barn i Danmark oplever at have en forælder med psykisk sygdom, inden de fylder 16 år. Det svækker børnenes muligheder i livet og er dyrt for samfundet. Syddansk Universitet har lavet rapporten for Spørg mere – et partnerskab mellem Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond.

Mere end hvert fjerde barn i Danmark oplever at have en forælder med psykisk sygdom, inden de fylder 16 år, og for første gang er de samfundsmæssige omkostninger ved det blevet undersøgt.

Børnene udvikler oftere psykisk sygdom, færre gennemfører en ungdomsuddannelse, flere bliver anbragt, og flere får en dom for kriminalitet. Det viser den nye rapport, som Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet (SDU) har lavet for Spørg mere – et partnerskab mellem Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond.

Alle forældrene med psykisk sygdom har ifølge rapporten søgt hjælp eller behandling.

– Alvoren er tydelig. Især når forældrene har været i kontakt med behandling, hvor fagpersoner kunne have opdaget børnene og sørget for hjælp og støtte til dem – den opgave har voksenpsykiatrien dog ikke i dag. Men mange børn går under radaren og vokser op med langt dårligere muligheder for at klare sig godt. Det er et voldsomt stort svigt, og det bliver det ved med at være, hvis voksne – og særligt politikerne – ikke tager ansvaret og giver børnene mulighed for at få den hjælp, de har brug for, siger Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår.

Ifølge rapporten har knap 32 pct. af de børn, der har en forælder med psykisk sygdom, været i kontakt med psykiatrien eller fået stillet en psykiatrisk diagnose i det somatiske sundhedsvæsen, inden de fylder 27 år.

415.000 kr. i meromkostninger pr. barn

Rapporten har undersøgt ti årgange af børn født i perioden 1995-2004, og foruden de menneskelige konsekvenser er de samfundsøkonomiske blevet undersøgt. Rapporten viser, at meromkostningerne løber op i ca. 415.000 kr. pr. barn, der har en forælder med psykisk sygdom. Og omkostningerne fordobles, hvis et barn har to forældre med psykisk sygdom.

– De børn, der vokser op med en mor eller far med psykisk sygdom, lever med store belastninger. Hvis vi ikke opsporer, forebygger og tilbyder den støtte, børnene har brug for, så får det større konsekvenser for børnenes livsmuligheder, end det behøver at have. I mange tilfælde kender vi forældrene, fx fordi de er i behandling. Dermed bør vi også kunne finde de børn, der har brug for målrettede tilbud, siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.

Når forældre med psykisk sygdom får kontakt til voksenpsykiatrien, har fagpersoner mulighed for at opdage børnene. Børns Vilkår og Psykiatrifonden anbefaler derfor, at voksenpsykiatrien i alle regioner skal opspore og hjælpe børnene. Derudover mener de, at alle kommuner bør have tilbud til børnene og deres forældre.

Forebyggelse og opsporing er ifølge de to organisationer afgørende – både nu og på lang sigt. Rapporten viser, at knap hvert tredje barn, der har en forælder med psykisk sygdom, ikke gennemfører en ungdomsuddannelse inden de fylder 22 år – for børn af forældre uden psykisk sygdom er det 16 pct., der ikke gennemfører.

Fakta:

– Rapporten bygger på registeranalyser og data om ti fødselsårgange (1995-2004), der blev fulgt i danske registre frem til de fyldte 26 år. Børnene er inddelt i tre grupper: børn af forældre med svære/moderate (27,2 pct.), lettere (31,1 pct.) og ingen mentale helbredsproblemer (41,7 pct.).
– I pressemeddelelsen beskrives de svære/moderate mentale helbredsproblemer som psykisk sygdom.
– Blandt børn af forældre med psykisk sygdom har 31,8 pct. haft kontakt til psykiatrien eller fået stillet en psykiatrisk diagnose i det somatiske sundhedsvæsen i undersøgelsesperioden.
– Blandt børn af forældre med psykisk sygdom har 8,2 pct. været anbragt, mens det gælder for 0,9 pct. af børn af forældre uden sygdom.
– 23,9 pct. børn af forældre med psykisk sygdom har fået en dom for kriminalitet, for andre børn gælder det 16,5 pct.
– 65,6 pct. børn af forældre med psykisk sygdom har afsluttet en ungdomsuddannelse, inden de fylder 22 år. For andre børn er andelen oppe på 84,3 pct.
– Spørg mere – så fylder det mindre er et partnerskab mellem Børns Vilkår og Psykiatrifonden med støtte fra Ole Kirk’s Fond. Visionen er, at alle børn og unge af forældre med psykisk sygdom er i trivsel, udvikler sig alderssvarende, og at deres risiko for selv at udvikle psykisk sygdom er mindre end i dag.

Mand væltet omkuld og berøvet

0

På Svietorvet i Kolding er en 43-årig mand endt på skadestuen, efter han blev væltet omkuld af to mænd, der stjal 500 kroner idet de vælter ham.

Manden blev væltet omkuld på nogle trapper foran en lejlighedsopgang klokken 2 i nat.

Anmeldelsen kommer først ind som en mand der er faldet ned af trapperne og først klokken 12.54, får Sydøstjyllands Politi anmeldelsen, om det der givetvis var et røveri.

Manden havde ikke meget signalement på det to gerningsmænd, men mand A var mørk i huden, omkring 20-25 år gammel og cirka 185 centimeter høj. Mand B var ligeledes mørk i huden, 25-30 år gammel og var højere end mand A, fortæller vagtchef Rune Nielsen.

Stort indbrud i lager

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

På Industrivej i Børkop er der fra et lager i løbet af de sidste fire dage stjålet både legetøj, isenkram og telefontilbehør.

Gerningstidsrummet strækker sig over den 17/1 til i dag den 21/1 klokken 10.00.

Gerningspersonerne har skaffet sig adgang, ved at knuse en rude

Vejarbejde vil vare frem til april

0

Danmarks Port i Fredericia er pt. spærret for kørsel ud af byen. Det skyldes blandt andet arbejde med at fremtidssikre afvandingen af vejen.

I disse uger er der omkørsel i Fredericia omkring Danmarks Port, og det kommer til at fortsætte frem til den 14. april klokken 17:00 ifølge den aktuelle tidsplan. Aktuelt kan man ikke køre ud af byen via Danmarks Port, men det ændres, når man går ind i etape 3 af vejarbejdet. Det oplyser fagchef for infrastruktur og ejendomme i Fredericia Kommune, Morten Svanborg.

Fra den 16. januar klokken 17:00 og frem til den 19. januar klokken 05:00 var begge kørebaner ved Danmarks Port helt lukket for trafik. Den 19. januar klokken 07:00 og frem til den 3. februar klokken 17:00 er den udadgående kørebane lukket for trafik, men til gengæld opretholdes trafikken i den indadgående kørebane, dog uden busdrift.

Tredje etape af arbejdet skydes i gang i rundkørselen fra den 6. februar klokken 07:00 og frem ti den 14. april klokken 17:00. Rundkørslens nordøstlige side spærres i perioden, hvilket betyder Egeskovvej og Nørrebrogade lukkes for trafik ved rundkørslen i perioden. I rundkørslens sydvestlige side opsættes signalanlæg for afvikling af trafik. Der afvikles trafik i begge retninger på Vesterbrogade og Danmarks Port dog uden busdrift.

Årsagen til vejarbejdet, og det påstyr det giver for trafikanterne i den periode, er fremtidssikring af afvandingen af vejen.

– Der etableres en ny vandledning, det er Trefor Vand der står for det. Udover arbejdet med vandledningen udskifter Fredericia Kommune noget eksisterende vejafvanding som skal fremtidssikre afvandingen af vejen, og det foregår samtidig med arbejdet med vandledningen, så trafikken ikke skal generes af det arbejde senere, siger Morten Svanborg.

De populære nytårskoncerter er tilbage

0

Musik, humør, let galskab & gode solister. Poul Rand, Musikanmelder og Kulturmedarbejder hos AVISEN har været til koncert med Slesvigske Musikkorps.

SMUK, som Slesvigske Musikkorps så smukt kalder sig forkortet er et unik Big Band og Brass band, kort sagt et orkester, der inkorporerer komik og humor i deres optrædener og musik. De kan bruge vittigheder, ordspil og satiriske tekster i deres sange og med en karismatisk og underholdende forsanger der vitterlig kunne synge og op til flere solister der kombinerede stærke soli med humor. De havde legende drillerier og stor interaktion med publikum under koncerten.

Slesvigske Musikkorps er kendt for deres evne til at underholde og få deres publikum til at grine og have det sjovt. Det levede de fuldt op til ved nytårskoncerten 2022/2023, uden at være nedladende kan de beskrives som letbenede og livsglade, og de er i stand til at skabe kontakt til deres publikum gennem deres humoristiske sans og musikalsk dygtighed. Kort sagt et velspillende band der optræder med dygtighed, præcision og sammenhængskraft. De har alle en stærk forståelse for deres instrumenter og den musik, de spiller, og de var i stand til at udføre deres optræden med stor teknisk dygtighed. De havde en stærk scenetilstedeværelse og energi.

Denne anmelder er overbevist om at landede der en UFO midt på scenen ville dette velspillende orkester være i stand til at improvisere og tilpasse sig situationen og håndtere denne uventede ændring under en optræden.

SMUK har ikke ufortjent opbygget et ry som et af de bedste brassbands / orkestre i landet. SMUKs orkesterchef, Rasmus Frandsen er kommet langt med orkestret.

Sangerinden Dorthe Gerlach var også i top form og hun har side sine HUSH dage minimeret den konstante vibrator hun havde i sin stemme tidligere, der var dog stadig et aftryk fra gamle dage, men ikke noget der ødelagde den nye type musik hun nu optræder med. Dorthe Gerlach er en god sangerinde med en lille vibrato i stemmen og sådan forbliver det nok. Hun har en stærk og klar sangstil, tilføjet en let rystende eller svingende lyd til visse toner med små variationer i tone højde og lydstyrke, som tilføjer varme og følelsesmæssig dybde til stemmen.

Sammen spillede SMUK og Dorthe Gerlach nogle klassiske favoritter og nogle nye, originale numre hvis man kan kalde det nummer der blev præsenteret som Wolfgang Amadeus Bach for nyt. En humoristisk nyfortolkning af alt fra klassisk musik over Lille Per til ”gammel Dansk”.

Konferencieren der også hed Dorthe men Andersen til efternavn, var også fuld af gode indslag og godt humør. En aften med en god blanding af musik, hvor der var noget for alle at nyde. En karismatisk dirigent, som også havde en stor humoristisk sans, og han fik publikum til at grine og juble med sine musikalske ”timing” og kropssprog.

Bemærkelsesværdigt var at SMUK havde flere rigtig gode vokalister, den gennemgående der dukke op her der og alle vegne men også den kvindelige tubaisten/trombone skal fremhæves, der med mimik og smuk vokal fik smil på alles læber. SMUK humor afspejlede sig flere stede men mest i sidste nummer før pausen, der både var et musisk udstyrsstykke og genialt sammensat musikshow, det bliver en lang beskrivelse men den fortjener omtale.

Trompetister med kanin øre der sloges om pladsen, 2 Waldhorn der lige skal finde pladsen, starter pænt på Johann Strauss II – An der schönen, blauen Donau og afbrydes brat af en svensklignende ”Spelman” fra det ”gamla svenska bondesamhället” der med harmonika bryder ud i “Calle Schewens vals” den svenske vise i valsetakt fra 1932 af Evert Taube, der igen afbrydes af en trompet fanfare der umiddelbart lød som fra Tryllefløjten og hvor orkesteret igen gik over i Halleluja og på en eller anden måde endte op men Internationale.

Polkamusik med ”lille Per” tema, veludført at den kvindelige trombone spiller herefter gik det igen slag i slag med små indslag med tilbagevender til Far til fire filmen fra 1953 – ”Det er sommer, det er sol og det er søndag” og hvem andre en SMUK kan få dette til at gå over i Queen melodien ”Another one bites the dust” ? hvor trompetisten direkte nedstirre dirigenten med alvorlig mine før han sammen spillede ”Another one bites the dust” med et flot stykke klassisk trompet. Bort skubbet af den kraftige tuba spiller der med flot stemme synger sov sødt lille jumbo og falder i søvn, herefter kom orkesteret lokal Elvis og spillede ”Blue Suede Shoes”, med tilhørende mærkværdige ben bevægelser, igen afbrudt af trombonen der sang og spille lidt af ”tag med ud og fiske”, pludselig afbrudt af en honnørmarch igen afbrudt af ”Det er sommer, det er sol og det er søndag” der iblandet mange af de tidligere spillede numre sluttende med junglebogen. Sig ikke SMUK ikke har humor og formidlingsevne.

Et andet af koncertens højdepunkt var, da bandets forsanger gik på scenen for at synge flere Kim Larsen numre i træk med fuld blæser musik på, sådan har Kim nok aldrig forventet sin musik fremført og så, så flot. Jeg vil også fremhæve orkesterets version af George Gershwin’s ”Summertime” der virkelig var godt arrangeret med en dejlig ”walking bas” tilsat.

Da koncerten sluttede, og orkesteret spillede deres sidste sang, var publikum på benene og klappede og jublede for et ekstranummer. Bandet var imødekommende og spillede en sidste sang, inden de ønskede alle et godt nytår.

En god aften i godt musikalsk stemning, en Dorthe Gerlach der på flydende nordjysk fortalte mange anekdoter og sang flere smukke sange herunder en Tove Ditlevsen sat på musik, en nyudnævnt teater direktør der sang et nummer fra ”Chess”, med en noget rusten start til han lige blev varmet op. En borgmester der indledte med en pligt tale, et fuldt Eksercerhus, et fest stemt publikum, masser af byrødder og repræsentanter fra militæret, vigtigst af alt godt-folk fra Fredericia der via deres betaling af indgangsbilletten støttede dette gode foretagende.

Kort sagt en koncert, som man sent glemmer, et publikum forlod stedet opløftet og klar til at starte det nye år på en god tone. Denne smukke afslutning med en solo trompet bagerst i salen der spillede i samklang og i mod en trompetist på scenen var uovertruffen, samtidig var dette en del af en hyldest til vore udsendte soldater.

Dorthe Gerlach afsluttede koncerten med ekstranummeret Go’ nu nat af Povl Dissing & Benny Andersen, her var hele salen med på både en sang, en nynner og en brummer. Hver fugl sang med sit næb, en utrolig smuk afslutning. ”Grande Finale” var champagne galoppen af Hans Christian Lumbye med festlige konfetti kanoner som afslutning.

Underholdningen på scenen var understøttet af et hold lyd og lys folk (Oliver, Jesper og Thomas) der virkelig kunne deres arbejde, de fortjener stor ros, lyden var perfekt og lyset for førte gang i lang tid i Eksercerhuset sat 100% perfekt til hvert nummer, ikke den discount farvelade man alt for ofte ser i Tøjhuset.

SMUK havde endnu en gang bevist, at de er et af de bedste orkestre i landet, deres repertoire spænder meget bredt fra intro melodien baseret på cabaret musik til Queens musik, deres fremføring er stemningsfyldt med bla. en nyopfundet måde at danse step på som Dorthe Andersen skulle lære på 20 sekunder, Jeg har dog set bedre step dans, men festligt var det.

Denne anmelder håber denne koncert bliver en fast tradition, som folk kan se frem til hvert år.

Naturbørnehave i Bredstrup-Pjedsted vil ind under kommunen

Naturbørnehave i Bredstrup-Pjedsted vil ind under kommunen

0
Bestyrelsen for Børnehaven Klokkefrøen har enstemmigt besluttet at søge om overgang til kommunal drift. Efter påske skal sagen den første tur forbi politikerne. Den selvejende...