Lederens værdigrundlag

Af

-

21:09 - 9. september 2025

Der er virkelig mange værdier, vi som mennesker værdsætter og holder af. Bevidst eller ubevidst styrer de vores hverdag, både hjemme og på arbejde, alene og sammen med andre. Lederens værdier præger lederstilen, som præger medarbejderne og deres adfærd og arbejdsresultater. De medskaber reelt bundlinjen for virksomheder, organisationer, foreninger og samfund. Derfor er det også værdifuldt at have gode ledelsesværdier på plads og virkeliggjort. Gode ledelsesværdier er guld, og særligt når vi skal vælge vores ledere, kan det godt betale sig at sætte fokus deres værdigrundlag, inden vi træffer vores valg eller sætter vores kryds. Det handler denne artikel om.

Hvad er værdier egentligt?

”Den danske ordbog” definerer værdier som en ”samling af vedtagne eller uskrevne normer som tager udgangspunkt i højt vurderede kvaliteter eller idealer, og som præger eller kendetegner en bestemt nation, befolkningsgruppe, organisation eller privatperson”. Definitionen ligger tæt op ad flere andre begreber, som vi anvender, når det handler om ledelse. Begreber, som antagelser og forestillinger, overbevisninger, erfaringer, holdninger, personlighed, etik, moral og kultur. Værdigrundlaget er bestemt også med til at sætte retning for vores handlinger og prioriteringer.

Ligesom vi kan opfatte kunstig intelligens som en slags modsætning til og måske trussel mod menneskelig intelligens og eksistens (doomerisme), så kan vi opfatte penge og valuta som en slags kunstig værdiansættelse af vores menneskelige værdier (de ægte værdier). De gør vores hverdag enklere og mindre kompleks, og det bliver meget lettere at sammenligne, prioritere og træffe valg. Men vi mister og tilsidesætter de svært håndgribelige sider af de menneskelige værdier. Sider som er helt afgørende for God Ledelse og for udviklingen af samfundet, virksomheden eller foreningen m.fl.

De menneskelige værdier skal derfor have en helt særlig plads i lederskabets fundament. Ikke som én gang fastsatte værdier og normer, der støves af en gang hvert andet, tredje eller fjerde år, men som levende ledelsesværdier, der italesættes og anvendes overalt i hverdagslivet. Levende fordi vores værdier skal følge med tiden og give mening. De skal ikke syne hen som gamle visne vaner, men værdier som er en naturlig del af både vores hverdagsliv og vores visioner.

Ledelsesværdierne danner en fælles referenceramme for og forestilling om, hvad der er værd at kæmpe for i det fællesskab, som vi er en del af.

Ledelsesværdierne skal begrundes ud fra deres betydning og ud fra de konsekvenser, som værdierne har for den måde, vi udfører ledelse på. Værdierne viser sig i vores handlinger og adfærd, og enhver lederhandling skal derfor altid begrundes ud fra de fælles fastsatte ledelsesværdier. Ledelsesværdierne skal kunne høres, ses og mærkes.

Hvorfor er værdier vigtige?

De værdier, som det enkelte menneske, og dermed den enkelte leder, bevidst eller ubevidst har eller tilegner sig gennem livet, sætter grænserne for den enkeltes hverdagsliv. Bevidstgør vi vores værdier overfor os selv og andre, så skaber vi grobund for at udvikle et meningsfuldt liv sammen med andre. Værdierne gennemsyrer vores handlinger og adfærd, de er kulturskabende og kulturbærere både for samfund, virksomheder, organisationer og foreninger.

I den verden vi lever i – en verden, som er præget af kompleksitet, uoverskuelighed, usikkerhed, kaos og tilfældigheder – er behovet for grundlæggende, robuste og levedygtige værdier stadigt stigende. I en verden, hvor vi har værdigrundlaget på plads, der har vi ikke brug for flere regler, stramme restriktioner og regulerende indsatser. Vi kan ikke ”gøre som vi plejer”, når nu verden omkring os er i konstant forandring.

I dag har vi brug for en værdibaseret ledelsesstil, der er baseret på et værdigrundlag og et værdi-sæt, der både udfordrer vores forældede vaner og samtidig skaber en meningsfuld robusthed henimod de visioner, som vi har for vores samfund, virksomheder og foreninger.

Lederens værdigrundlag

Lederens værdigrundlag er kontekstafhængig. Værdigrundlaget afhænger af det politiske ståsted, den religion, den kultur, arven og miljøet, som vi kommer fra og lever vores liv i. De enkelte værdiers betydning og prioritering ændrer sig og varierer med konteksten og med tiden. Variationen bliver størst, når verden omkring os forandrer sig dramatisk, fx fra ro og fred til kriser, kaos og krig. Nogle værdier er dog mere konstante og af mere blivende karakter, og for lederen måske de allervigtigste at få styr på.

I denne artikel vil jeg uddybe fire af de værdier, som jeg selv lægger allermest vægt på i mit lederskab, til inspiration for revurdering af dine egne værdisæt.

Ærlighed, Åbenhed og gennemsigtighed

Al lederadfærd bør være præget af ærlighed, mest mulig åbenhed og gennemsigtighed. Det gælder lederens overvejelser, beslutninger og gennemførelse af sin daglige ledelse. Ja, i hele sin ledelsesadfærd, kun undtaget personalemæssige hensyn af hensyn til de involverede og øvrige strengt nødvendige og kontekstafhængige sikkerhedshensyn.

Tillid og troværdighed

Tilliden og troværdigheden er en af de mest afgørende værdier for succesfuld interaktion mellem mennesker. I særdeleshed for lederens gennemslagskraft. Tillid og troværdighed er både meget skrøbelige, meget dynamiske og meget stærke værdier.

Tankevækkende er det, at politikernes og journalisters troværdighed fortsat ligger lavt i de tilbagevenden troværdighedsmålinger.

Opbygning og vedligeholdelse, genskabelse og udbygning tillid og troværdighed er stadig en af lederens vigtigste opgaver.

Ansvarlighed og retfærdighed

Alle skal stilles lige over for vedtagne love og regler. Det gælder høj og lav, uanset race, religion, køn og det gælder uanset, hvilken økonomi du råder over. Ansvarlighed og Retfærdighed er tæt forbundet med værdien ærlighed.

Trivsel

Mental og fysik trivsel er forudsætning for et godt og meningsfuldt liv. De er forbundne kar, som gensidigt kan styrke hinanden. De bør altid tages med i lederens overvejelser og være en del af de trufne beslutninger.

Afrunding

Flere andre vigtige værdier kunne være nævnt: anerkendelse, respekt, sikkerhed, balance i livet, ydmyghed, ligeværdighed, vedholdenhed, tålmodighed, medinddragende og delegerende.

Konkret anvendelse af lederens værdigrundlag er et af de allerstærkeste ledelsesværktøjer, der findes.

Med det kommende kommunal- og regionsvalg den 18. november 2025 en mente giver det god mening også at debattere: ”Hvilket værdigrundlag skal vores politikere og administrationer i kommuner og regioner være i stand til at lede vores kommuner og regioner efter? og hvordan det skal ske?” som endnu et par af de temaer, der er meget relevante at tage op i den igangværende valgkamp.

Tommy Rachlitz: Ændringsforslag kan fremsættes helt op til mødet

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

18:26 - 9. september 2025

0

Tommy Rachlitz: Ændringsforslag kan fremsættes helt op til mødet

POLITIK. Debatten om Fredericia Byråds behandling af kommuneplanen og de omstridte mulighedszoner til solceller har sat spørgsmålstegn ved både tempo og procedurer. Kritikere fra blandt andet Venstre, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har sagt, at ændringsforslaget fra SF, Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti blev sendt ud alt for sent – kun 45 minutter før mødet den 1. september. For Tommy Rachlitz, formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget og en af forslagsstillerne, er sagen enkel.

»En dagsorden skal udsendes otte dage før et møde. Det siger reglerne. Men det gælder ikke ændringsforslag. Dem kan man fremsætte på mødet. Der er ingen krav til, hvornår et ændringsforslag skal fremsættes,« siger han.

Fire punkter på én side

Ifølge Rachlitz er kritikken af den sene fremsendelse misvisende, fordi indholdet var overskueligt. »Ændringsforslaget var en side med fire ganske simple punkter på. Det er meget nemt at sætte sig ind i, hvis man ellers har læst alt det andet materiale først. Og det, der fremgår, er jo lige nøjagtigt de ting, som borgerne i Herslev har foreslået i deres høringssvar. Så det er ret lige til,« siger han.

Han afviser, at der var tale om et tungt bilagsmateriale, som krævede mere tid. »Hvis nogen siger, at det var uoverskueligt, så har de ikke læst forslaget. Det var fire punkter. Helt konkret, helt enkelt,« siger han.

Ingen regler for hvornår

På spørgsmålet om, hvem der beslutter, at et ændringsforslag skal behandles trods den sene fremsendelse, svarer Rachlitz: »Det er ikke sent fremsendt. Jeg kunne have fremsat det på selve byrådsmødet. Der er ingen krav til, hvornår et ændringsforslag skal fremsættes. Hvis nogen insinuerer, at det er fremsendt for sent, så er det forkert, fordi der er ingen krav. Vi har flere gange oplevet, at der fremsættes ændringsforslag på et møde, fordi man får en idé, mens man sidder og debatterer i salen. Jeg kan i realiteten fremsætte et ændringsforslag til alt, og jeg kan gøre det på mødet. Det er helt efter bogen,« siger han.

Ikke en del af dagsordenen

Flere politikere har også undret sig over, at ændringsforslaget ikke fremgik af den oprindelige dagsorden, men Tommy Rachlitz ser heller ikke det som et problem. »Et ændringsforslag skal ikke fremgå af dagsordenen. Det er ikke et krav. Dagsordenen er det, der udsendes otte dage før. Ændringsforslag er noget, man kan komme med, når sagen behandles,« siger han.

Kritik og modkritik

Uenigheden handler i bund og grund om, hvorvidt ændringsforslaget var en simpel tilføjelse eller en stor ændring af kommuneplanens indhold. Peder Tind har sagt, at Herslev blev kørt over, og at muligheden for solceller bør fjernes helt. Cecilie Roed Schultz har kaldt forslaget ekstremt kompliceret og uden tilstrækkelig forberedelsestid.

Rachlitz står fast på det modsatte. For ham var forslaget et simpelt og borgerorienteret indgreb, som kunne fremsættes og behandles uden problemer. »Det var fire punkter på en side. Og det kunne jeg i princippet have rejst direkte i byrådssalen. Det er fuldstændig efter reglerne,« siger han.

Dermed står fronterne skarpt. Kritikere ser en proces, der underminerer grundigheden og borgerinddragelsen i en vigtig sag. Forslagsstillerne ser et simpelt ændringsforslag, der blev fremlagt helt efter bogen.

Læs også

Peder Tind: »Det er uordentligt og respektløst at fremsætte ændringsforslag tre kvarter før et byrådsmøde«

Christian Bro forsvarer processen omkring forslag før byrådsmødet

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

17:36 - 9. september 2025

0

Christian Bro forsvarer processen omkring forslag før byrådsmødet

POLITIK. Det var en aften med tunge bilag, kortbilag i farver og markante uenigheder, da byrådet i Fredericia den 1. september behandlede kommuneplanens mulighedszoner til vedvarende energi. I centrum af striden stod et ændringsforslag fra SF, Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti, fremsendt på mail 45 minutter før mødestart og siden delt fysisk i salen. Borgmester Christian Bro afviser, at der var tale om en uforsvarlig proces. Han fastholder, at forløbet fulgte den måde byrådsarbejde foregår på.

»Ændringsforslaget bør jo i sagens natur først komme på mødet. Så 45 minutter før var jo egentlig meget venligt, at den var fremsendt,« siger Christian Bro.

Stridens kerne er todelt. Dels timingen, som flere i oppositionen har kaldt forhastet og urimelig, dels om forslaget i sit omfang lå ud over, hvad man normalt kalder et ændringsforslag. Kritikerne peger på, at pakken var omfattende, både i indhold og konsekvens, og at så store skift normalt kræver grundig forberedelse og i visse tilfælde ny høring, når kommuneplanens indhold reelt ændres.

Borgmesteren står fast på, at det er legitimt at fremlægge ændringsforslag tæt på mødet. »Selve byrådsdagsordenen skal udsendes otte dage før. Ændringsforslag til dagsordenen, de kommer på mødet for det meste,« siger han.

Han fremhæver, at fremsendelsen før mødestart netop var ment som en service. »I det her tilfælde var det meget fint, at det blev fremsendt på skrift inden mødet. Alle dem, der debatterede det, havde faktisk læst ændringsforslaget. Jeg tror faktisk kun, det var Peder Tind, der ikke havde læst det,« siger Christian Bro.

Peder Tind har tidligere sagt, at Herslev er blevet kørt over, og at muligheden for store solcelleanlæg bør fjernes. Cecilie Roed Schultz har kaldt pakken ekstremt kompliceret og peget på, at materialet ikke gav reelt tid til at sætte sig ind i konsekvenserne. Borgmesteren afviser kritikken. »Cecilie kunne jo sagtens fremsætte sit eget ændringsforslag, og hvilket jo er meget fint, og hvis du hører debatten fra byrådsmødet, så har mange jo også læst det og har en holdning. Jeg tror kun, at det var Peder Tind, der ikke havde læst det. Jeg mener heller ikke, at det var komplekst, hvad der blev sendt ud. Cecilie fremsendte som sagt også sit eget forslag, der fastholder de 550 hektar, og Susanne Eilersen ville jo stemme imod under alle omstændigheder. Det havde hun jo gjort klart. Det er sådan lidt; ah, slap nu af, ikke. Det bliver lidt hyklerisk, synes jeg, « siger han.

Bliver det hyklerisk, hvad hun siger?

»Ja, det synes jeg, siger Bro og tilføjer«: at flertallet ikke kom bag på nogen. »For god ordens skyld, så var Venstre jo aviseret om, at det var undervejs. Jeg havde selv snakket med Pernelle Jensen, og jeg ved, at John Nyborg havde snakket med Kenny,« siger han.

Kritikken fra flere hjørner har især drejet sig om, hvorvidt et ændringsforslag af den størrelse er en simpel justering eller reelt en ny politisk løsning, som fortjener en selvstændig, rettidig behandling. Borgmesteren mener, at rammen var klar. »Ændringsforslag kommer på mødet. I det her tilfælde var der flere, og det blev endda sendt før mødet. Det synes jeg faktisk er rigtig god stil,« siger han.

Det er ikke kun timingen, der skiller vandene. Indholdet har også rejst spørgsmål. Flere byrådsmedlemmer betegner pakken som en stor ændring med nye arealafgrænsninger og tekniske krav, der efter deres opfattelse kræver både forberedelsestid og muligvis en ny høring, hvis kommuneplanens indhold ændres væsentligt. Her henviser borgmesteren til salens praksis. »Ændringsforslag til dagsordenen kommer på mødet for det meste,« gentager han.

Hvor de kritiske røster taler om fart og formalia, taler borgmesteren om ansvarlighed og politisk håndværk. Det var efter hans vurdering en korrigerende pakke, som tilgodeså markante bekymringer i befolkningen og reducerede den samlede udpegning. »At de siger, at de ikke kan stemme for et ændringsforslag, der begrænser det så meget, som det gjorde, det giver ikke rigtig mening,« siger Christian Bro med henvisning til Venstre.

Samtidig er det væsentligt at forstå, at procedurerne i byrådssalen ikke er et sort hvidt spørgsmål. I normal praksis udsendes sager og bilag i god tid, mens ændringsforslag ofte fødes i forhandlingsrummet og løftes i sidste runde. Når ændringerne får karakter af egentlige nye streger på kortet, vokser kravene til overblik, konsekvens og borgerinddragelse. Det er den gråzone, der har gjort netop dette forløb kontroversielt.

Borgmesteren afviser dog blankt, at der er tale om et forløb, der mangler legitimitet. For ham er den politiske realitet, at et flertal tager ansvar, også når det kræver at lande kompromiser sent. »Bare det, at det bliver fremsendt, så man har mulighed for at læse op på det, det synes jeg faktisk er rigtig god stil,« siger han.

Hvor kritikerne peger på, at store ændringer i kommuneplanlægningen kan udløse krav om høring, peger borgmesteren på, at forslaget netop søgte at imødekomme den folkelige bekymring ved at indskrænke omfanget. Han kalder vrede udbrud fra talerstolen for forventelige i en valgkamp, men ikke afgørende for sagens kerne.

Det ændrer ikke ved, at forløbet har rejst principielle spørgsmål om tempo, gennemsigtighed og forberedelse. En del af byrådet mener, at forslaget var for stort til at komme så sent. Christian Bro ser det anderledes. Han oplever, at byrådet fik præsenteret en korrigeret løsning, at teksten lå på skrift før mødestart, og at debatten viste, at medlemmerne havde sat sig ind i indholdet.

»For god ordens skyld, når det bliver fremsendt og fremlagt, bare det at det bliver fremsendt, så man har mulighed for at læse op på det, det synes jeg faktisk er rigtig god stil,« gentager han.

Set fra borgmesterkontoret er sagen derfor enkel. Alt var efter bogen, flertallet stod ved sit ansvar, og 45 minutter fremfor nul var udtryk for høflighed snarere end forhastelse. »Ændringsforslag kommer på mødet. Det her var sendt på forhånd. Det er god stil,« siger han.

Kritikerne er uenige. Peder Tind kalder det at køre borgerne over. Cecilie Roed Schultz kalder pakken ekstremt kompliceret og uden reel forberedelsestid. De to synsvinkler illustrerer, hvorfor forløbet stadig skaber efterdønninger. Det handler ikke alene om solceller og kortbilag. Det handler også om måden kommuneplaner ændres på, og om hvor grænsen går mellem legitim finjustering og et reelt nyt politisk projekt, der bør ud i høring og tilbage til forberedelse.

Her står frontlinjerne nu. Borgmesteren mener, at processen var i orden, at forslaget var fremlagt skriftligt i god tid før stemmeknappen blev trykket, og at byrådet var i stand til at træffe beslutning. Kritikerne mener, at tempoet og tyngden var for stor, at byrummet fortjener en ny omgang med åbenhed, betænkningstid og måske høring, hvis stregerne på kortet flytter sig tilstrækkeligt.

At der hersker uenighed, er i sagens natur. At den vil klinge af, er langt fra sikkert. Næste skridt afhænger af, om sagen rejser sig som et principspørgsmål i udvalgene, eller om flertallet står fast og lader afgørelsen hvile.

Tilbage står den enkle opfattelse fra borgmesteren, som han gentager med ro i stemmen. »Det var efter bogen. Ændringsforslag kommer på mødet. Vi var endda så høflige at sende det 45 minutter før.«

Læs også

Cecilie Roed Schultz: Ændringsforslaget kom for sent og var alt for kompliceret

Dansk Folkeparti i Fredericia går til valg med syv kandidater: »Vi er blå bloks bløde hjerte«

Af

Janus Bang

-

16:26 - 9. september 2025

0

Dansk Folkeparti i Fredericia går til valg med syv kandidater: »Vi er blå bloks bløde hjerte«

POLITIK. Der var både nerve, personlige erfaringer og stærke holdninger på spil, da Dansk Folkeparti i Fredericia præsenterede to nye kandidater til kommunalvalget. Med udvidelsen stiller partiet nu med syv kandidater, og ifølge spidskandidat Susanne Eilersen er det et hold, der har både viljen, erfaringerne og de menneskelige historier til at sætte aftryk på byrådets dagsorden.

»Vi har haft en proces, hvor vi har spurgt vores medlemmer, hvem der havde lyst til at engagere sig politisk. Jeg har talt med både Anja og Mette gennem flere måneder, og heldigvis har de sagt ja. De har masser af punkter, de brænder for, især inden for velfærd og retsvæsen. Derfor er jeg utrolig glad for, at vi nu kan supplere vores hold på fem med to mere, så vi er syv i alt. Det giver os en bredde, som jeg ved, vi kan bruge,« siger hun.

Tilflytteren med fokus på de unge og de ældre

Den ene af de nye kandidater er Anja McGregor Danton, der er tilflytter til Fredericia og har boet i byen i fire år. Hun har en 16-årig datter og har på nærmeste hold oplevet de udfordringer, mange unge kæmper med.

»Jeg har opdaget, hvor hårdt Fredericia er ramt af unges misbrug. Det handler om opioider, alkohol, hash og stoffer – faktisk hele paletten. Jeg har oplevet det gennem min datter og hendes veninder, som fortæller, hvad de ser og oplever. Flere unge begynder at selvmedicinere, fordi de har det svært, og jeg er overbevist om, at vi skal sætte ind tidligere,« siger hun.

Hun nævner Headspace som et eksempel på en indsats, der gør en forskel, men som kunne styrkes. »Headspace har hjulpet mange, men jeg mener, vi skal ud på skolerne og lave oplysning og samtaler dér. Vi skal gribe de unge, før de falder ned i hullerne. Hvis vi ikke gør det, risikerer vi at miste en generation til misbrug og mistrivsel,« siger hun.

Samtidig peger Anja McGregor Danton på ældreplejen som et område, hvor nærhed og omsorg er under pres. Hun fortæller om sin egen far, der ligger for døden.

»Jeg oplever, at det, han bliver tilbudt, er en robotstøvsuger. Men det er jo ikke nullermændene, han har brug for hjælp til. Han har brug for, at nogen tager ham i hånden, drikker en kop kaffe med ham, eller følger ham ned og handler. Det gør ondt helt ind i maven at se, at mennesker, der har arbejdet hele livet, ender med standardløsninger og uden nærvær. Det kan vi som samfund simpelthen ikke være bekendt,« siger hun.

En barndomshistorie om nøglebørn

Den anden nye kandidat er Mette Marie DePlace, der har sit fokus på børn og familier. Hun trækker blandt andet på sine egne erfaringer som mor til seks børn og som skolelærer.

Hun fortæller en historie, der gjorde stort indtryk på hende: »Jeg kom kørende ude i Erritsø og så en lille pige krydse en parkeringsplads. Hun gik alene og græd, og jeg kunne se, at hun havde en kæmpe skoletaske. Jeg stoppede og talte med hende og fandt ud af, at hun var nøglebarn. Hun kunne ikke holde til at være i SFO’en, fordi dagene var for lange og støjniveauet for højt. Derfor gik hun hjem alene, indtil hendes mor kom hjem fra arbejde. Det skar mig i hjertet at se et barn så lille og så ked af det gå alene hjem på den måde.«

For Mette Marie DePlace er historien et billede på, at systemet ikke altid passer til børns behov. »Det er ikke, fordi forældrene ikke gør det godt nok – de gør, hvad de kan. Men vi har brug for løsninger, der ser på barnet som individ. Det er familien, skolen og institutionen, der kender barnet bedst, og de skal samarbejde. Jeg tror på familieskoler og familieklasser, hvor forældre med udfordrede børn kan deltage i forløb sammen med deres børn. På den måde kan vi finde ud af, om det handler om diagnoser eller om pædagogiske løsninger, og vi kan hjælpe både børn og forældre,« siger hun.

Hun kobler det til sine egne erfaringer. »Jeg har selv mærket, hvordan systemet kan presse. Som mor til seks børn har jeg oplevet, hvordan man hele tiden er under lup. Jeg forstår den angst, mange forældre føler, når de frygter, at kommunen vil tage deres børn. Derfor vil jeg kæmpe for et system, der hjælper familierne i stedet for at true dem,« siger hun.

Det kolde samfund

Både Anja og Mette talte under præsentationen om, hvordan samfundet efter deres mening er blevet for koldt. Det handler ikke kun om regler og økonomi, men om en udvikling, hvor relationer og menneskelighed er blevet trængt i baggrunden.

»Når ældre bliver tilbudt en robotstøvsuger, i stedet for menneskelig kontakt, så er det et symbol på et samfund, der mister varmen. Vi har brug for mennesker, ikke maskiner. Vi har brug for tid til at sidde ned, tale sammen og skabe nærvær,« sagde Anja McGregor Danton.

En anden kandidat supplerede: »Samfundet er blevet institutionsagtigt på den grimme måde. De ældre bliver opbevaret som passive borgere, fordi de ikke yder mere. Det er ikke værdigt, og det vil vi i Dansk Folkeparti ændre på.«

Kritik af systemet

Kandidaterne gav også udtryk for en dyb skepsis over for det, de kaldte »kommunegangst« – en følelse blandt borgere af, at systemet bestemmer for meget og fratager den enkelte ansvaret for eget liv.

En af kandidaterne, selv afhængig af handicap-hjælp, sagde: »Som handicappet ved du aldrig, hvad dagen bringer. Den ene dag kan du have hjælp, den næste dag kan den blive taget fra dig, fordi der er lavet nye regler. Problemet er, at ingen kan forklare, hvad de regler er. Mere end halvdelen af de sager, der lander i Ankestyrelsen, handler ikke om lovgivning, men om kommunale regler, som ingen kan gennemskue. Det er absurd.«

Han fortsatte: »Jeg føler mig som et tredje rangs menneske. Det er systemet, der bestemmer over mig, men det burde være mig selv. Jeg har ansvaret for mit eget liv, men det ansvar er taget fra mig. Det vil jeg gerne være med til at ændre på.«

Behov for nye veje

Flere kandidater fremhævede, at Fredericia har mange tilbud – Headspace, HOPE, frivillige indsatser – men at de ofte ikke er kendt af de forældre og borgere, der kunne have glæde af dem.

»Vi skal blive bedre til at bruge hinanden på tværs og nedbryde siloer. I dag er det alt for opdelt. Familieafdelingen sidder ét sted, skolen et andet, og de frivillige et tredje. Ofte siger kommunen, at de ikke ved, hvad de skal stille op. Det er ikke godt nok. Vi har ressourcerne, vi har menneskelig kapital, men vi bruger den ikke rigtigt,« lød det fra en af kandidaterne.

En anden pegede på, at mange førtidspensionister, der gerne vil bidrage, kunne bruges i plejen. »Over 70 procent af førtidspensionister føler sig ensomme. Mange af dem vil gerne lave noget. Hvorfor ikke invitere dem ind i plejen, hvor vi har brug for varme hænder. Vi skal tænke anderledes og bruge de ressourcer, vi har,« sagde hun.

Blå bloks bløde hjerte

Præsentationen af kandidaterne blev rundet af af Susanne Eilersen, der understregede, at Dansk Folkeparti i Fredericia vil være en stemme for borgerne – også dem, der ikke altid bliver hørt.

»Vi har samlet en gruppe af mennesker, der virkelig kærer sig om Fredericias borgere. Flere af kandidaterne er selv afhængige af hjælp fra kommunen, og de ved derfor præcis, hvad der virker, og hvor systemet fejler. Det er det, vi vil stå på mål for i valgkampen. Vi er blå bloks bløde hjerte,« sagde hun.

Med syv kandidater i ryggen går Dansk Folkeparti i Fredericia ind i valgkampen med ambitionen om at styrke sin repræsentation i byrådet. Og med fortællinger om både børn, unge, familier, handicappede og ældre tegner konturerne sig af et parti, der vil gøre op med det, de oplever som et koldt og bureaukratisk system – og i stedet sætte mennesket i centrum.

Cecilie Roed Schultz: Ændringsforslaget kom for sent og var alt for kompliceret

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

15:26 - 9. september 2025

0

Cecilie Roed Schultz: Ændringsforslaget kom for sent og var alt for kompliceret

POLITIK. Debatten om kommuneplanen og de udpegede mulighedszoner til solceller fortsætter i Fredericia. På byrådsmødet den 1. september fremsatte SF, Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti et ændringsforslag, som først blev sendt til byrådsmedlemmerne få timer før mødet. Ifølge byrådsmedlem Cecilie Roed Schultz (Enhedslisten) var processen både uordentlig og i strid med forretningsordenen.

»Jeg sad til et temamøde, da der omkring kvart over fire tikkede en mail ind. Man kunne mærke det i rummet, fordi flere begyndte at tjekke deres telefoner og computere. Jeg åbnede mailen og kunne se, at der var en masse billedmateriale med ændrede zoner. Det kunne jeg slet ikke sætte mig ind i samtidig med, at vi skulle høre oplæg om noget helt andet. Det var simpelthen ikke i orden over for oplægsholderen, at vi alle sammen sad og forsvandt ind i et kompliceret bilag,« siger hun.

Hun oplevede, at ændringsforslaget var langt mere omfattende, end hvad man normalt forstår ved et ændringsforslag. »Det var ekstremt kompliceret, fordi det ændrede på en hel masse områder, som vi har brugt meget lang tid på at udpege. Efter min vurdering var det mere et nyt selvstændigt forslag end en justering af det oprindelige. Derfor synes jeg ikke, reglerne er blevet overholdt,« siger Cecilie Roed Schultz.

Hun fremhæver, at hun selv havde overvejet at stille et forslag, men havde undladt det af hensyn til reglerne. »Normalforretningsordenen siger, at sager og bilag skal udsendes otte dage før mødet, senest fire hverdage før. Derfor havde jeg ikke stillet mit forslag. Men da de andre partier kom med deres store ændringsforslag samme dag, tænkte jeg, at så kunne jeg også stille et meget simplere ændringsforslag, som var overskueligt. Det gjorde jeg for at afværge, at vi skulle stemme om noget, ingen kunne nå at sætte sig ordentligt ind i,« siger hun.

Hun understreger, at hendes ærinde var at sikre en ordentlig proces. »Det er meningen, at ændringsforslag skal være små justeringer. Det her var noget helt andet. Jeg synes ikke, det var ordentligt over for de borgere, der risikerede at blive berørt, uden at have haft mulighed for at se det komme. Derfor protesterede jeg også under byrådsmødet,« siger hun.

På spørgsmålet om, hvorvidt punktet bør behandles igen, svarer hun: »Jeg synes, det er nødvendigt med en ny behandling for at sikre en færre proces. Når så omfattende ændringer kommer ind så sent, og når de ikke er rettidigt udsendt, så kan man ikke sige, at reglerne er overholdt. Derfor bør det tages op på ny.«

Fakta: Ændringsforslaget

Socialdemokratiet, SF og Det Konservative Folkeparti fremlagde et ændringsforslag på byrådsmødet den 1. september.
Forslaget reducerede mulighedsområderne til 311,3 hektar, hvoraf maksimalt 170 hektar må anvendes til solceller.
Ændringsforslaget blev først sendt ud samme dag kort før mødet og desuden delt fysisk under behandlingen.

Fakta: Reglerne for dagsorden og bilag

Ifølge Normalforretningsorden for kommunalbestyrelser (§ 3) skal dagsorden og bilag udsendes otte dage før mødet og senest fire hverdage før.
Kun hvis en sag ikke kan udsættes, kan den behandles uden rettidig udsendelse.
I så fald skal det fremgå tydeligt af dagsordenen, at materialet kommer for sent, og der skal gives en begrundelse for, hvorfor sagen ikke kan vente.
Hvis dette ikke er noteret på dagsordenen, kan beslutningen i princippet være i strid med reglerne.

Fakta: Styrelsesvedtægten i Fredericia

Styrelsesvedtægten fastlægger, hvordan byrådet og dets udvalg arbejder.
Kommunaldirektøren har ansvaret for, at sager behandles korrekt og i overensstemmelse med lovgivningen.
Byrådet kan kun træffe gyldige beslutninger, hvis reglerne for dagsorden, udsendelse og forberedelse er fulgt.

Læs også

Peder Tind: »Det er uordentligt og respektløst at fremsætte ændringsforslag tre kvarter før et byrådsmøde«

Kommunen skal ikke fyldes med jernmarker

Af

Emil Fredslund Rasmussen

-

14:43 - 9. september 2025

0

Kommunen skal ikke fyldes med jernmarker

Hvorfor vedtager vi i Fredericia Kommune planer, som vi allerede næste år ved kan vise sig at være direkte forældede? Det er meningsløst at lave politik, der ikke holder i længden.

I Fredericia Byråd har netop vedtaget en ny kommunalplan. Den giver mulighed for, at store arealer kan bruges til VE-anlæg – altså solceller og vindmøller. I Danmarksdemokraterne stemte vi imod.

Det gjorde vi, fordi vi ikke vil have, at nogen steder i kommunen – som i dette tilfælde Herslev – skal ende som et kludetæppe af jernmarker. Vores landbrugsjord og åbne landskaber er for vigtige til, at vi bare giver grønt lys til at dække dem med stål og teknik, når der findes et langt bedre alternativ: de mange tusind kvadratmeter tagflader, vi allerede har i byen.

Problemet er, at den nuværende lovgivning spænder ben. Derfor kan vi i dag ikke udnytte tagene fuldt ud til solenergi. Men i Danmarksdemokraterne arbejder vi på højtryk i vores folketingsgruppe for at få ændret reglerne, så barriererne fjernes. Allerede næste år forventes det at ske, og så kan tagene udnyttes langt mere effektivt. Når den dag kommer, vil de planer, vi lige har vedtaget her i Fredericia, stå tilbage som gammeldags og klodsede.

Jeg spurgte for nylig Inger Støjberg, hvad hun tænkte om situationen. Hendes svar til mig var kort og klart: “Bare klø på!” – og det tager jeg til mig. For det her er værd at kæmpe for.

Det handler ikke om at være imod grøn energi. Tværtimod. Vi skal have mere grøn energi, men vi skal gøre det på en klog måde. Ved at udnytte de tage, vi allerede har, undgår vi at belaste naturen, vi generer ikke naboer, vi tager ikke landbrugsjord ud af drift – og vigtigst af alt: folks huse falder ikke i værdi.

Og her er jeg også helt klar – det jeg siger på den her side af valget, mener jeg også på den anden side af valget. Hvis jeg bliver valgt ind i byrådet, vil jeg gå til opgaven med mod og handlekraft for at leve op til det, vi har lovet.

“Hvis vi får flertallet efter valget den 18. november, vil vi med et tillæg til kommuneplanen sikre, at mulighedsområder for VE-anlæg i den vestlige del af kommunen – Herslev området – udgår.”

Derfor sagde vi i Danmarksdemokraterne nej til kommunalplanen. For vi vil ikke være med til skrivebordsbeslutninger, der allerede næste år ligner en ommer.

Fredericia har brug for politikere, der tør sige fra, når noget ikke giver mening – og som hellere vil satse på fremtidens løsninger end på gårsdagens.

Vores marker og grønne områder skal vi passe på – solcellerne hører til på tagene.

Med venlig hilsen
Emil Fredslund Rasmussen
Nr. 2 på listen
Kandidat til KV25 Fredericia

Tillid uden handling er mere varmt luft.

Af

Sune Nørgaard Jakobsen

-

14:39 - 9. september 2025

0

Tillid uden handling er mere varmt luft.

Af Sune Nørgaard Jakobsen og Mette Marie de Place, byrådskandidater, Dansk Folkeparti

Poul Rand (LA) vil have ”arbejdsro” i Familieafdelingen. Han skriver pænt om tillid, færre regler og stærkere ledelse. Men mellem linjerne står der noget helt andet: ”Lad os ikke tale for højt om problemerne. Lad os få fred.”
Det er en klassiker i kommunalpolitik: Når et område sejler, er det ikke styrmanden, men dem der råber op, der bliver talt i rette.

Familieafdelingen står over for en opgave, der kræver alt andet end arbejdsro. Det er tid til at smøge ærmerne op og tage arbejdshandskerne på. At hævde, at opgaven er “for vigtig” til, at ”eksperter”bør blande sig udenom, er en larmende lussing til børn og deres familier.

I torsdags arrangerede og deltog en gruppe partier, herunder Dansk Folkeparti, i et ”Lyttemøde” med forældre og pårørende til børn og unge, som er blevet fejlbehandlet eller tvangsfjernet på et meget spinkelt grundlag. En stor del af de fremmødte kunne bekræfte, at neurodivergente udfordringer ofte ligger til grund for mange af disse anbringelser og fejlbehandlinger.

”Frihed under ansvar.” ”Mindre bureaukrati.” ”Valgfrihed.” Poul Rand slynger liberale slagord ud, som om de i sig selv skaber bedre vilkår for børn i mistrivsel. Men børn og familier har ikke brug for slogans. De har brug for dén rette sagsbehandling, af en sagsbehandler, der bliver, får klar besked og får en politisk ledelse, der tør tage ansvar.

Den seneste mediedækning af Familieafdelingen har netop haft en positiv effekt. Der er kommet øget fokus på det arbejdspres Familieafdelingen ligger under længe før pressen italesatte udfordringerne, med de mange fejlbehæftede sagsbehandlinger. Så at bede pressen holde op med at skrive kritisk er ikke en løsning; hverken for Familieafdelingen eller børn og deres familier. Det er symptombehandling. Kritikken opstår ikke ud af ingenting den opstår, fordi noget er gået galt. Vi forstår Rands bekymring, om medarbejdernes trivsel, men hvis vi eller pressen tier, er det som at sætte tape over en røgalarm: Man slipper for lyden, men huset brænder stadig.

Vi deler fuldt ud sympatien for de ansatte i Familieafdelingen. Men hvis man vil hjælpe dem, kræver det mere end Rand’s varme ord. Det kræver færre sager, færre skift, ordentlig supervision og en ledelse, der ikke gemmer sig bag konsulenter, mens medarbejderne står alene i stormen.

Vi kan ikke reparere årtiers svigt med klichéer. Vi kan kun gøre det med:

Forvaltnings og politisk mod – ikke flere papirtigre, men chefer og politikere, der stiller sig forrest.

Familiehus – Hvor familier kan få hjælp og støtte og hvor udredninger kan laves i forløbet.

Åbenhed og borgerinddragelse – kritik skal bruges som brændstof, ikke frygtes.

Poul Rand vil have ro. Vi vil have resultater. Det skylder vi både de ansatte og først og fremmest de børn og familier, som alt dette handler om.

Peder Tind: »Det er uordentligt og respektløst at fremsætte ændringsforslag tre kvarter før et byrådsmøde«

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

13:27 - 9. september 2025

0

Peder Tind: »Det er uordentligt og respektløst at fremsætte ændringsforslag tre kvarter før et byrådsmøde«

POLITIK. Byrådsmødet den 1. september i Fredericia vil blive husket for en af de mest kaotiske behandlinger af et punkt i nyere tid. Et ændringsforslag fra Socialdemokratiet, SF og Det Konservative Folkeparti om reduktion af mulighedsområder til solceller blev først fremsendt kort før mødet og udleveret fysisk til byrådets medlemmer. Sagen må gå om, hvis der er foregået noget ulovligt.

Venstres politiske ordfører, Peder Tind, lægger ikke skjul på sin frustration over processen. »Jeg oplever først og fremmest, at det er rodet, at man tre kvarter før et byrådsmøde kommer med et ændringsforslag. Det er uordentligt, og jeg synes, at det er ærgerligt. Alle punkter på en byrådsdagsorden er vigtige, men det her punkt var fyldt med borgere fra Herslev, og så bliver det fremlagt på den måde. Det er et spørgsmål om respekt for ens kollegaer,« siger han.

Ifølge Peder Tind kunne byrådsgruppen ikke nå at tale sig til rette om forslaget, inden de skulle stemme. »Vi er selvfølgelig bekendt med kommuneplanen, og vores repræsentant i teknikudvalget har fulgt arbejdet tæt. Men vi kan jo ikke forholde os til deres ændringsforslag, før det kommer. Det indeholder fakta, kort og oplysninger, som vi ikke havde mulighed for at drøfte. Derfor opstår der også forvirring under afstemningen, hvor Enhedslisten efterfølgende fremsatte et ændringsforslag. Det skabte yderligere usikkerhed om, hvad der var mest vidtgående,« siger han.

Spørgsmålet om, hvorvidt reglerne i den kommunale forretningsorden er overholdt, bliver nu rejst. Ifølge reglerne skal dagsordener og bilag udsendes otte dage før et møde og senest fire hverdage før. Kun hvis en sag ikke kan udsættes, kan den behandles senere, og i så fald skal det fremgå tydeligt af dagsordenen med en begrundelse.

Peder Tind understreger, at Venstre har tillid til, at forvaltningen har styr på procedurerne, men han kalder det bekymrende, hvis fristerne ikke er overholdt. »Jeg kan ikke sige andet, end at jeg har tillid til forvaltningen og til, at de regler, der måtte være, bliver fulgt. Men det er stærkt bekymrende, hvis en sag kører videre på trods af, at tidsfristerne ikke er overholdt. Det må være forvaltningens og kommunaldirektørens ansvar at sikre, at det sker korrekt,« siger han.

På spørgsmålet om punktet bør behandles igen, svarer han, at det må vurderes administrativt. »Man må stille sig selv det spørgsmål, og så vil jeg lade kommunaldirektøren forholde sig til det. Han har ansvaret for processen. Hvis det skal have konsekvenser, må det være op til ham at vurdere det. Jeg vil dog slå fast, at hvis der er foregået noget ulovligt, så må sagen gå om, og det er naturligvis stærkt kritisabelt, hvis borgmesteren ikke har været opmærksom på procedurene,« siger han.

For Peder Tind handler sagen ikke kun om formalia, men også om politisk ledelse. »Det er stærkt kritisabelt, at man griber det an på den måde. Der opstod forvirring på mødet, og det er et udtryk for dårlig politisk ledelse. Det skylder vi borgerne at gøre bedre, « siger han.