Rasmus Paludan. Korskærparken 16. september 2018. Foto: Frank Jensen, Fredericia AVISEN.
Den dansk-svenske politiker Rasmus Paludan brændte for nyligt endnu en koran, og denne gang var det foran Tyrkiets ambassade i Stockholm. Derfor mødte flere tyrkere i går, lørdag, op foran den svenske ambassade i Tyrkiet, for at brænde det svenske flag.
Rasmus Paludan har efterhånden vakt opsigt i mange muslimske lande, og det skaber en fortørnelse hos mange af de muslimer, der følger med i det, som Paludan laver. Paludans afbrænding af koranen blev også hurtigt fordømt af flere tyrkiske politikere, der bad de svenske myndigheder om at få stoppet Rasmus Paludans akt. Mange muslimske lande heriblandt Marokko, Indonesien, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, er utilfredse med, at Paludan overhovedet kunne få lov til, at udføre afbrændingen af koranen, her tilføjede Indonesiens regering ligeledes, at “ytringsfrihed skal udvises på en ansvarlig måde”, fortæller AFP. Sveriges statsminister har på sin twitter også udtrykt sig om sagen. Her hævder han, at ytringsfriheden er en vigtig del af demokratiet, men at selvom det er lovligt, er det ikke i overensstemmelse med, at det er passende, dertil udtrykt han sin sympati over for alle muslimer, der var blevet stødt over Rasmus Paludans akt.
Rasmus Paludan lavede ligeledes de store optøjer i Danmark, da han i 2019 stillede op med partiet “Stram Kurs”.
Den lette Jazz- og hygge musik var i centrum da Nikoline & Jambandet indtog fredagsJAM d. 20 januar. Poul Rand, Musikanmelder hos Fredericia Avisen, fortæller.
Musikernes kilde til evig ungdom er at sammensætte ung som ældre i et musikalsk fællesskab hvor erfaring, ide rigdom og fandenivoldskhed får lov at trives. I Jambandet er Nikoline Tanghus Sørensen (Vokal)det unge indslag.
Ronkedorerne, de gamle, de lidt for kloge og måske endda lidt vælgesindet der lige skal have lidt ungdommelig opsang i ny og næ, var på denne eftermiddag: Anders Kjerkegaard – saxofon, Mogens Andersen – klaver, Leif Urhøj – kontrabas og Arne Østergaard – trommer.
Som med enhver jazz- og swinggruppe med respekt for sig selv er det værd at bemærke instrumentalisterne og dette jamband havde en unik dynamik i deres blanding af ældre musikere og en ung kvindelig vokalist, de afvejede soloer var ikke overdrevent lange og dræbende.
Jambandet viste god kemi og ”timing” på scenen trods de ikke overrender hinanden da Nicoline studerer i Århus. De ældre medlemmer bringer et væld af erfaring og musikalitet til bordet, mens den unge sangerinde tilføjer frisk energi og et nyt perspektiv. Lyden var rodfæstet i traditionelle stilarter, men tilsat en rigtig New Yorker hyggestemning som henført til en lille lusket klub hvor man bare sidder i de små timer og små lytter intens med en drink i hånden.
Nicoline har kraftfuld og sjælfuld stemme, selv om hun lige skulle i gang, stemmen passer perfekt til bandets lyd. Alt i alt er dette band et ”must-see” når de kommer igen og for alle der leder efter et andet syn på genren som denne anmelder vil betegne som henslængt, Jeg nød hvert eneste nummer.
Men den hyggelige jazzklub var ikke i hjertet af New York, men Tøjhuset i Fredericia der denne eftermiddag var pakket til bristepunktet med et oplagt publikum, selv anmelderen måtte stå op, måske der ved disse arrangementer kan tilføres flere stole? Avisen.nu skriveri om FredagsJam og den nu bredere målgruppe har sikkert gjort at flere tilskuer kikker forbi.
Nikoline & Jambandet er også historien om en trio der blev til en kvintet. Om denne opskalering er fast vides ikke, men de passer musikalsk godt sammen og har det til fælles de kan spille næsten alt
Godt selskab, lyden af blød tidløs musik der bølger gennem luften og lidt til ganen redder selv den mørkeste regnvejrsdag. Fra Summertime til Billy Joel vi kom vidt omkring denne eftermiddag. Musikken var afslappende, sjælfuld og tidløs, en egen komposition blev præsenteret, jeg mener den hed Månen, faktisk et flot stykke musik med en sjov slutning.
Jam eftermiddage tiltrækker jazzentusiaster, swing og pop kort sagt musikelskere og folk, der er på udkig efter en hyggelig, intim eftermiddag i byen og som en dejlig opstart på week enden. Atmosfæren er afslappet og uhøjtidelig, og publikum er en blanding af lokale og turister, der alle er forenet af deres kærlighed til musik.
Nikoline & Jambandet skabte god forbindelse med publikum og Mogens var god til at tilføje ord hvor påkrævet. Et band, der er i stand til at engagere publikum med deres musik og optræden, vil efterlade et varigt indtryk og det gjorde Nikoline & Jambandet, så kom snart igen.
Den nylige indførelse af 24-timers adgang til genbrugspladserne i Fredericia, giver borgeren mulighed for at beslutte hvornår det passer bedst at aflevere deres affald til sortering. Ligegyldigt hvornår på døgnet det måtte være.
Tommy Rachlitz Nielsen (C), formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget har helt siden valgkampen været fortaler for ideen, som nu er blevet virkelighed.
– Vi tilbyder borgerne en bedre service. De kan komme til genbrugspladserne døgnet rundt og det er muligt, fordi vi har oprettet et bomsystem og et registreringssystem, hvor folk så kan registrere sig og åbne bommen via en app, sms eller på bilens nummerplade når man ankommer til genbrugspladsen. Systemet, er indført af forskellige sikkerhedshensyn, siger Rachlitz Nielsen.
Tommy Rachlitz Nielsen talte kort med teknikeren ved bommen. Foto: AVISEN
Selve registreringsprocessen er indført for at holde styr på, hvem der bruger deponeringsanlæggene. Således det er lettere både med hensyn til tyveri og i forhold til folks egen sikkerhed når de opholder sig på pladsen. Man kan så efterfølgende tilgå en log om, hvem der har været der, og altså hvem der måske har sorteret noget forkert.
– Siden vi fik nummerpladescanning, har vi kunne følge med i, hvor meget erhverv der kommer, og hvor mange private, vi kan se, på hvilke tidspunkter folk kommer. Således vi kan se, hvornår spidsbelastningen er og tilpasse bemanding derefter, fortæller Tommy, og fortsætter.
– Jeg har ikke fået nogen kritik endnu, men jeg har fået at vide af forvaltningen, at man allerede nu kan se, og er lidt overraskede over, hvornår borgerne kommer. Det er ikke helt det, vi havde forventet. Vi er også lidt overraskede over fordelingen af, hvem der kommer hvornår, så der lærer man noget.
Overordnet set er den døgnåbne adgang til genbrugspladser en positiv udvikling for både borgerne og myndighederne.
– Jeg tror faktisk, at det bliver en gevinst for os alle. Ud over at det er en god service for borgerne, at de kan komme på genbrugspladserne, når det passer dem, så kan det rent faktisk gøre vores genbrugspladser mere rentable fremadrettet, fordi vi er i stand til at bemande dem rigtigt, uddyber Tommy Rachlitz Nielsen.
Der arbejdes stadig på forbedringer af systemet. Foto: AVISEN
De danske bilister kørte med speederfoden løftet i 2022, og det kan ses i Vejdirektoratets hastighedsbarometer, hvor der aldrig er registreret lavere gennemsnitsfart på motorvejene i den tid, hvor man systematisk har målt trafikken. Det lavere brændstofforbrug giver ikke kun plus på danskernes bankkonto, men også i klimaregnskabet, hvor der er sparet CO2 svarende til den årlige udledning fra 19.000 personbiler.
I inflationstider må man spare, hvor man kan, og på motorvejene har mange danskere fået øjnene op for, at brændstoffet rækker længere, hvis man sænker farten.
Det ser man helt tydeligt i Vejdirektoratets hastighedsbarometer, hvor tallene for 2022 nu er gjort op. Hastighedsbarometeret viser, at der både er sat ny rekord for laveste gennemsnitshastighed på motorveje med en hastighedsgrænse på 110 og 130 km/t.
Mere konkret er der blevet kørt med en gennemsnitlig hastighed på 111,6 og 118,5 km/t, når man renser tallene for perioder med kødannelse og andre forhold, som kan være årsag til en ikke-selvvalgt hastighedsnedsættelse. Det er 2-3 km/t langsommere end de foregående år.
Projektleder Niels Moltved, Vejdirektoratet, siger: – Hvis man ser på tallene for de enkelte måneder, så knækkede kurven i marts, hvor priserne på benzin og diesel for alvor begyndte at stige og toppede hen over sommeren. Siden er priserne faldet igen, men de gode vaner med at spare på brændstoffet er holdt ved. Det skyldes formentlig den generelle inflation i samfundet, hvor mange sidder hårdt i det og søger genveje til lidt luft i økonomien. Men det handler nok også om, at man lige skal have de gode vaner ind under huden. Der er jo blevet lavet flere gode kampagner om de mange fordele ved at sænke farten, men krisen var måske det skub, der skulle til for, at bilisterne for alvor satte hastigheden ned.
Stor klimabesparelse
Ifølge Vejdirektoratets beregninger har den lavere hastighed ført til en besparelse på cirka 41.000 ton CO2 alene for kørsel på motorvejene, hvis man sammenligner med 2019 – året før corona. Det svarer til den årlige CO2-udledning fra 19.000 biler.
Og selv om inflationen og brændstofpriserne er begyndt at flade en smule ud, er der ingen tegn på, at hastigheden på motorvejene vender tilbage til normalen lige med det samme. Kurverne har nemlig pil nedad, og der er aldrig blevet registreret en lavere gennemsnitsfart på motorvejene end i den netop overståede december. Her kørte bilisterne med et snit på rekordlave 110,0 og 116,3 km/t. for motorveje med en hastighedsbegrænsning på henholdsvis 110 og 130 km/t.
Projektleder Niels Moltved, Vejdirektoratet, siger: – Det er lette penge at spare, og så kan det godt være, at man kommer et par minutter langsommere frem, men det lever de fleste nok med, når først de har opdaget, at de kan spare op mod 500 kroner om måneden. Og det er på ingen måde urealistisk for en pendler, der kører langt. Derfor tror jeg også, at vi kommer til at se, at hastigheden vil være på et fortsat lavere niveau i 2023. Når først man har vænnet sig til at køre økonomisk og med et øje på speedometret, så kan man jo lige så godt fortsætte.
Hvis man i øvrigt er interesseret i tips og tricks til, hvordan man kan optimere sin brændstoføkonomi og køre længere på literen, så lavede Vejdirektoratet i december 2022 kampagnen ”Spar penge på vejen”, der indeholder 10 konkrete sparetips til privatbilister.
Dan Zielke, Hansenberg. Skolechef for Teknia og Designia.
Skolechef på HANSENBERG og Styregruppemedlem i Skills Denmark, Dan Zielke, tvivler på arrangementets effekt på kommende optag på erhvervsskolerne. – Det er ikke spildt arbejde, men jeg er ikke sikker på, at arbejdet og den dermed forbundne økonomi, står mål med indsatsen, siger han.
Den 2.-4. februar i år, vil Skills Denmark blive afholdt for erhvervsskoleelever. Skolechef for TEKNIA, Dan Zielke mener at konkurrencen og standene overvejende rammer den aldersgruppe af elever, der i forvejen har taget deres uddannelsesvalg. Ifølge Dan Zielke, kan konkurrencerne ikke forventes at afgøre, hvad det er eleverne gerne vil fagligt.
– Selve konkurrencerne passeres kortvarigt i den time eller den halvanden time som en grundskole- eller folkeskoleelev tilbringer på Skills. Og det er jo ikke der, hvor de kommer til at afgøre, hvad det er de gerne vil fagligt. Ligesom det heller ikke præsenterer uddannelsens reelle indhold. Den gruppe vi opererer med her er 8.-9. og10. klasse primært fra trekantområdet og så en masse besøgende elever fra skoler ude fra, og man kan sige, at de kommer jo formelt set for at se på en lang række erhvervsuddannelser og et muligt uddannelsesvalg, siger Dan Zielke.
– I deres verden så er de der lige så meget, for at tage pejling af hinanden. Det vil sige, at de møder en masse fremmede spændende drenge og spændende piger, og det er de meget optaget af, og lur mig, om det ikke er det der fylder i deres samtale om, hvad der er interessant, ved at de har været på Skills, siger Dan Zielke.
Dan Zielke viser Hansenbergs nye elbil
Han mener også, at kompleksiteten af de 70 forskellige uddannelser, der bliver præsenteret på Skills, gør det svært for eleverne at få noget afgørende ud af konkurrencerne i den korte tid de er tilstede, da konkurrencerne udfolder sig over flere dage.
– Så kan det være at nogle af de enkelte events, der foregår, kan give anledning til en snak eller en drøftelse, hvilket er fint, men selve konkurrencerne er generelt langsomme i deres progression og deres fremdrift. Så det vil være begrænset hvad, der flytter ret meget for den enkeltes valg. En VVS’er, der bruger tre dage på at lave sin opstilling og sin produktion, når eleverne jo ikke at få vanvittig meget ud af, at stå og kigge på i en time, og for øvrigt så står de heller ikke, og kigger i en time, de står og kigger i 10-30 sekunder, og så går de videre med de andre. Det vil jo sige, at det er forholdsvis begrænset, hvad de her elever egentlig når at få med. Og dertil er kompleksiteten enormt stor, det er jo tæt på 70 forskellige uddannelser, der bliver præsenteret på Skills i konkurrencer, plus der er en masse “prøv-og-føl-stande”, hvor de kommer ud, og kan prøve at få nogle ting i hænderne, forklarer Dan Zielke, og tilføjer.
– De stande der bruges mest tid ved er der hvor eleverne kan få noget og spise eller i hånden som de kan tage med videre.
Noget man ikke kan tage fra Skills er den gode fortælling, hvor meget effekt den har kan han ikke sige.
– Jeg er helt sikker på, at vi i Skills Denmark overvejer at drøfte den mulige effekt af Skills. Jeg tror det er rigtig svært at lave en validering eller en bekræftelse på, hvorvidt det har en effekt eller ej, fordi vi er ude i noget mere flygtigt. Det der med at vi får lavet et udstillingsvindue, og betydningen af at få lavet et positivt et af slagsen, det kan man altid diskutere, altså det har jo en eller anden effekt, hvor meget effekt det har, det er tvivlsomt – men den gode historie, den er der, slår han fast.
Selvom den gode historie er til stede, så mangler der nogle mellemregner
– Om den tilknyttede økonomi er anvendt korrekt for at billedet kan blive retvisende, og om den er anvendt korrekt når vi i forvejen er presset på økonomien. Det er jeg ikke sikker på, at vi helt har et klart billede af. På en eller anden måde tænker jeg, at vi gør en kæmpestor indsats med rigtig mange gode menneskers gode energi og kræfter, hvor vi retligt ikke ved om det har nogen effekt – og med den tid vi er i, der synes jeg ikke, at det er okay faktisk, udtaler Zielke.
Men det betyder ikke, at Skills Denmark ikke har en værdi for eleverne. Dan mener, at selvom konkurrencerne ikke direkte flytter elevernes valg, så kan Skills brandet give anledning til samtaler om erhvervsuddannelser og muligheder hjemme hos eleverne.
– Så jeg tror i forhold til, hvor mange kroner vi kaster efter den del af markedsføringen, og hvad det sådan direkte kaster af sig i forhold til eleverne, det flytter ikke nogle elever lige der, det tvivler jeg stærkt på. Noget af det som det formodentligt giver lidt input på, det er, at fordi det bliver brandet så meget som det gør, og fordi at det bliver medieført så meget som det gør, så vil selve Skills brandet gøre, at man måske kan få anledning til at tage nogle samtaler om det hjemme ved spisebordet, siger Dan Zielke.
Værksted på Hansenberg
Motorer til undervisning af mekanikere
Elbilen bruges til undervisning, skolen er godt med på både hybrid og el
Der er ikke meget at se på undersiden af en elbil.
Det er vigtigt at bemærke, at Skills Denmark er et vigtigt arrangement for unge, som står overfor at træffe valg om deres fremtidige uddannelses- og karriereveje. Selvom konkurrencerne måske ikke direkte flytter elevernes valg, så kan Skills Denmark stadig spille en vigtig rolle i at give eleverne indsigt i deres muligheder og i at skabe samtaler om erhvervsuddannelser hjemme hos eleverne.
– Jeg anerkender at det er en konkurrence platform, hvor unge mennesker kan dyrke deres talent, men lovgivningsmæssigt, der har vi afskaffet talentarbejdet, det er trukket ud af vores bekendtgørelser. Et eller andet sted, der er der i hvert fald ikke politisk opbakning til, at vi skal satse på talentarbejde. Vi skal klart satse på den brede masse og på at få flere og flere ind i erhvervsuddannelser frem for at dyrke talentet i dette omfang, og Skills er dyrkelsen af talentet, så der er nogle modstridende ting i det her, som i min verden ikke hænger super godt sammen, fortæller skolechefen.
Er det bare spildt arbejde?
– Jeg tror ikke man skal sige bare (sagt med et smil). Der er i hvert fald noget spildt arbejde i det, det er min bedste vurdering. Det er der, og det ligger næsten også i den argumentation, jeg lægger frem. Jeg synes ikke, der er sammenhæng i prioriteringerne. Der er ikke sammenhæng i den lov, som vi har til grund for erhvervsuddannelserne i forhold til, hvad Skills sigter efter, og jeg er ikke sikker på, at det udstillingsvindue, som Skills er, at det bidrager i forhold til den økonomi, vi brænder af på det. Så på den måde, det er ikke spildt arbejde, men jeg er ikke sikker på, at det er effektfuld og godt arbejde i forhold til at øge antallet af erhvervsskoleelever, slutter Dan.
Langt de fleste medarbejdere i ældreplejen i Kolding Kommune har et lavt sygefravær. Over 80% af medarbejderne i ældreplejen har et sygefravær der svarer til de erhvervsgrupper der har allerlavest sygefravær i Danmark, f.eks ingeniører. Så plejepersonalet i ældreplejen i Kolding Kommune har, for langt de flestes vedkommende, ikke særlig mange sygedage.
Men sygefraværet for plejepersonalet i Kolding Kommune er over landsgennemsnittet. Det skyldes at der er medarbejdere der har et hyppigt sygefravær eller har gentagne perioder med sygefravær. Det kan skyldes fysiske sygdomme men det kan også skyldes f.eks udbrændthed, stress eller livskriser. Kolding Kommune vil i 2023 sætte fokus på en hurtigere afklaring af hvad sygefraværet drejer sig om, hvordan denne type sygefravær kan forebygges, hvordan lederne i ældreplejen kan forventningsafstemme med de medarbejdere der har et højt sygefravær og hvordan medarbejdere der er blevet langtidssyge bedst muligt kan hjælpes tilbage på arbejde.
Søren Rasmussen, der er formand for Kolding Kommunes politiske udvalg, Senior, udtaler:
– Vi ved at vores medarbejdere i ældreplejen løber rigtigt stærkt hver dag for at pleje det stigende antal ældre der kommer til i disse år. Og vi ved at langt hovedparten faktisk har et meget lavt sygefravær. Vi vil i 2023 sætte fokus på, hvordan vores ledere i ældreplejen kan hjælpe den gruppe af medarbejdere der har et højt sygefravær. Hvis du har en skulderskade kan du måske komme tilbage på deltid og læse avis for plejehjemsbeboere og hvis du har en livskrise skal du måske møde senere i en periode så du kan nå at aflevere børnene i børnehave. Vi tror på at hurtigere afklaring og tilbagevending til arbejdspladsen både gavner den medarbejder der er sygemeldt og de kollegaer og borgere der har brug for medarbejderen.
I 2023 vil Center for Medarbejderudvikling analysere sygefraværet i Kolding Kommunes ældrepleje og understøtte lederne i ældreplejen i, hvordan de bedst muligt kan forebygge sygefravær.
Kolding Kommune har i budget 2023-26 et mål om at sygefraværet i ældreplejen nedbringes til landsgennemsnittet.
Ritt Bjerregaard, tidligere undervisningsminister og overborgmester i København for Socialdemokratiet, er død i en alder af 81 år. Det oplyser hendes pårørende til Ritzau.
Lørdag sov hun stille ind i sit hjem på Østerbro i København, omgivet af sine kære. Hun kæmpede i sine sidste år med en kræftsygdom.
Hun blev første gang valgt ind i Folketinget i 1971 og forblev en fremtrædende skikkelse i den danske politiske scene helt indtil sin død.
Frem til 2010 var Bjerregaard overborgmester i København. Tidligere har hun også fungeret som socialminister og fødevareminister. Hendes pårørende beskriver hende som ‘en stærk og tydelig stemme i den politiske debat og engageret deltager i kulturlivet’, skriver de i pressemeddelsen.
Den læreruddannede Bjerregaard var berygtet for de mange politiske opgør, hun tog. Med partitoppen i Socialdemokratiet, med pressen og med den mandsdominerede og cigarrygende omverden, som hun mødte i Folketinget. Kun to år efter sin indtræden i Folketinget blev hun med sine 32 år dengang den yngste kvinde nogensinde til at indtage et ministerium, da hun blev undervisningsminister.
I sin tid som undervisningsminister fik hun blandt andet gennemført en stor folkeskolereform. Bjerregaard har også været hovedperson i flere skandalesager, som for eksempel sagen om dyre overnatninger på Hotel Ritz i Paris, som kostede hende jobbet som overborgmester.
Men selvom hun har mødt kritik og skandalesager, forblev Bjerregaard en fremtrædende figur i Socialdemokratiet og i 1979 blev belønnet med socialministerposten. I 1994 blev hun valgt som EU’s miljøkommissær og i 2000 fik hun ministercomeback som fødevareminister, hvor hun blandt andet indførte smileyordningen.
Ritt Bjerregaard vil blive husket som en af Danmarks mest betydningsfulde politikere, der gjorde en stor indsats for folkeskolen, miljøet og fødevaresektoren.
Det Danske Bibelselskab igangsætter nu en helt ny oversættelse af Bibelen. Den A.P. Møllerske Støttefond har bevilget 16 millioner til arbejdet.
Tænk godt 30 år tilbage: Berlinmuren falder, ”E-post” kommer på Dansk Sprognævns liste over nye ord, og DVD-afspillere er endnu ikke introduceret i danske hjem.
Det er også godt 30 år siden – helt præcis i 1992 – at Det Danske Bibelselskab udgav den nuværende autoriserede udgave af Bibelen. Men selvom kristendommen arbejder med evigheden som horisont, står tiden ikke stille. Siden 1992 har både videnskaben, sproget, traditionen og kulturen udviklet sig. Eksempelvis har betydningen af ”at spotte Gud” flyttet sig. For handler det om at håne ham eller om at få øje på ham?
Derfor går Bibelselskabet – med afsæt i en bevilling på 16 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond – nu i gang med en helt ny autoriseret oversættelse af Bibelen, så danskerne i de kommende år får en bibeloversættelse i et opdateret sprog.
Målet er, at den nye oversættelse af Bibelen er klar i 2036, som også er 500-året for reformationen i Danmark. En reformation, som blandt andet var startskuddet til, at Bibelen blev oversat til de nationale sprog.
Et samfundsrelevant projekt
Siden den første danske oversættelse i 1550 har Bibelen haft afgørende indflydelse på, hvordan vi ser på hinanden og på verden.
– De bibelske fortællinger og værdier ligger så dybt i os, at vi ofte ikke er opmærksomme på dem,” siger Peder Ø. Andreasen, formand for Bibelselskabets bestyrelse. ”Men hvad ville socialomsorgen være uden lignelsen om den barmhjertige samaritaner? Hvordan ville vi se på hinanden, hvis ikke Bibelen havde fortalt os, at ethvert menneske er skabt med værdighed? Og hvordan ville det se ud med arbejdsetikken, hvis ikke det var for Jesu lignelser om de betroede talenter?
Derfor er der igen og igen brug for at oversætte Bibelen og styrke kendskabet til de fortællinger, der binder det danske samfund sammen.
– Mister vi dem, mister vi os selv, siger Peder Ø. Andreasen og fortsætter:
– En ny bibeloversættelse skal være til glæde, til tro, til besindelse, til fællesskab – til os som land og folk.
Et samlende projekt
I al sin mangfoldighed er Bibelen en levende størrelse og har vist sin vitalitet gennem århundrederne. Netop oplevelsen af ”det levende ord” forener derfor mennesker på tværs af tider, kulturer, tro og livssyn.
En ny bibeloversættelse er også på anden vis et samlende projekt. Her mødes en lang række fagligheder om at tilvejebringe den mest præcise og dynamiske oversættelse fra de klassiske sprog til et nutidigt dansk med en tidløs fornemmelse, der gerne skal holde i 40-50 år. Det har afgørende betydning for både de tre fjerdedele af danskerne, der er medlemmer af folkekirken, og for medlemmer af alle de andre kirkesamfund, der benytter sig af den autoriserede bibeloversættelse. Ligesom Bibelen kan give mening som inspirationskilde for enhver uanset religiøst ståsted.
Endelig er en ny bibeloversættelse kulturelt samlende, mener generalsekretær i Bibelselskabet Johannes Baun: ”Bibelen er relevant for enhver, der er interesseret i vores religiøse, sproglige og samfundsmæssige arv. Den kan kaste lys på historien, spejle nutiden og give pejlemærker for fremtiden. Når man har så stor en arv i bagagen, har man meget at trække på, både individuelt og som fællesskab.”
Et krævende projekt
Et projekt, der løber over de næste 13 år, kræver grundige forberedelser, detaljeret planlægning – og midler. Med et samlet budget på 38,5 millioner kroner er økonomien et springende punkt. Men med den generøse bevilling fra Den A.P. Møllerske Støttefond på 16 millioner kroner har Bibelselskabet fået et stærkt udgangspunkt for at gå i gang.
Alt for mange voksne cykler uden lys, når det er mørkt. Værst ser det ud i Region Hovedstaden og Midtjylland, og generelt er problemet størst blandt de 18-35-årige cyklister. Det viser en ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik.
Vi går mod lysere tider, men det er stadig mørkt cirka 15-16 timer i døgnet. Derfor er der god grund til stadig at huske lyset på cyklen, lyder det fra Rådet for Sikker Trafik.
Opfordringen kommer, efter at en ny undersøgelse blandt cyklister fra Rådet for Sikker Trafik og Kantar Public viser, at næsten hver tredje voksne cyklist erkender, at de én eller flere gange inden for det seneste år har cyklet uden lys på cyklen, mens det var mørkt.
Det skaber både risikable situationer og kan forskrække og irritere andre trafikanter. I en tidligere undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik svarer mange bilister, at de i løbet af nogle mørke vintermåneder ofte mødte cyklister, der var svære at se pga. manglende eller dårligt lys på cyklen.
– Vi vil rigtig gerne kunne se hinanden og regne med hinanden, når vi er ude i trafikken. Ingen har lyst til at overse et andet menneske på de mørke veje. I vinterens løb har vi fået mange henvendelser fra bekymrede trafikanter, der møder cyklister uden lys, og det skaber både bekymring og utryghed, siger Liv Knoblauch Kofoed Jensen, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.
Ifølge Færdselsloven skal være lys på cyklen, fra solen går ned, til den står op igen, samt når det er usigtbart vejr fx tåget eller diset. Og cykellygterne skal kunne ses mindst 300 meter væk.
Politikontrol af cyklister i uge 4 Fra den 23. til den 31. januar gennemfører flere politikredse kontroller af cyklister, der ikke har lys på cyklen. Bøden for at cykle uden lys i lygtetændingstiden er 700 kroner.
Ifølge politiet skal kontrollerne både stoppe dem, der kører uden lys, men også minde alle cyklister om, at det er vigtigt, at de passer på sig selv i trafikken og har lys på cyklen, når det er mørkt, eller sigtbarheden er nedsat.
Rådet for Sikker Trafik opfordrer alle, der cykler jævnligt, til at man minimum én gang om ugen tjekker, om der er lys i lygterne på cyklen, og at lygterne lyser kraftigt nok. Og har man børn, så bør man også tjekke lygterne på børnenes cykler jævnligt.
– Vi ser desværre stadig en del børn, der ikke har lys på cyklen. Børn fylder ikke meget i gadebilledet, og samtidig kan de nogle gange være uopmærksomme i trafikken. Derfor er det vigtigt, at de har lys på og er synlige, så andre tydeligt kan se dem og passe på dem, siger Liv Knoblauch Kofoed Jensen, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.
Fakta: Ny undersøgelse: Så mange har kørt uden lys på cyklen i mørket: I en national repræsentativ undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik og Kantar Public har gennemført blandt 3.266 voksne cyklister, der kører på cykel mindst en gang om måneden, svarer 30 % af de adspurgte, at de har kørt uden lys i mørket én eller flere gange inden for det seneste år.
Problemet er størst i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, samt blandt mænd og de 18-35-årige cyklister.
Har du inden for det seneste år cyklet uden cykellygter, mens det var mørkt? (ja, én eller flere gange):
Ny rapport undersøger for første gang de samfundsmæssige omkostninger, der følger med det faktum, at hvert fjerde barn i Danmark oplever at have en forælder med psykisk sygdom, inden de fylder 16 år. Det svækker børnenes muligheder i livet og er dyrt for samfundet. Syddansk Universitet har lavet rapporten for Spørg mere – et partnerskab mellem Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond.
Mere end hvert fjerde barn i Danmark oplever at have en forælder med psykisk sygdom, inden de fylder 16 år, og for første gang er de samfundsmæssige omkostninger ved det blevet undersøgt.
Børnene udvikler oftere psykisk sygdom, færre gennemfører en ungdomsuddannelse, flere bliver anbragt, og flere får en dom for kriminalitet. Det viser den nye rapport, som Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet (SDU) har lavet for Spørg mere – et partnerskab mellem Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond.
Alle forældrene med psykisk sygdom har ifølge rapporten søgt hjælp eller behandling.
– Alvoren er tydelig. Især når forældrene har været i kontakt med behandling, hvor fagpersoner kunne have opdaget børnene og sørget for hjælp og støtte til dem – den opgave har voksenpsykiatrien dog ikke i dag. Men mange børn går under radaren og vokser op med langt dårligere muligheder for at klare sig godt. Det er et voldsomt stort svigt, og det bliver det ved med at være, hvis voksne – og særligt politikerne – ikke tager ansvaret og giver børnene mulighed for at få den hjælp, de har brug for, siger Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår.
Ifølge rapporten har knap 32 pct. af de børn, der har en forælder med psykisk sygdom, været i kontakt med psykiatrien eller fået stillet en psykiatrisk diagnose i det somatiske sundhedsvæsen, inden de fylder 27 år.
415.000 kr. i meromkostninger pr. barn
Rapporten har undersøgt ti årgange af børn født i perioden 1995-2004, og foruden de menneskelige konsekvenser er de samfundsøkonomiske blevet undersøgt. Rapporten viser, at meromkostningerne løber op i ca. 415.000 kr. pr. barn, der har en forælder med psykisk sygdom. Og omkostningerne fordobles, hvis et barn har to forældre med psykisk sygdom.
– De børn, der vokser op med en mor eller far med psykisk sygdom, lever med store belastninger. Hvis vi ikke opsporer, forebygger og tilbyder den støtte, børnene har brug for, så får det større konsekvenser for børnenes livsmuligheder, end det behøver at have. I mange tilfælde kender vi forældrene, fx fordi de er i behandling. Dermed bør vi også kunne finde de børn, der har brug for målrettede tilbud, siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.
Når forældre med psykisk sygdom får kontakt til voksenpsykiatrien, har fagpersoner mulighed for at opdage børnene. Børns Vilkår og Psykiatrifonden anbefaler derfor, at voksenpsykiatrien i alle regioner skal opspore og hjælpe børnene. Derudover mener de, at alle kommuner bør have tilbud til børnene og deres forældre.
Forebyggelse og opsporing er ifølge de to organisationer afgørende – både nu og på lang sigt. Rapporten viser, at knap hvert tredje barn, der har en forælder med psykisk sygdom, ikke gennemfører en ungdomsuddannelse inden de fylder 22 år – for børn af forældre uden psykisk sygdom er det 16 pct., der ikke gennemfører.
Fakta:
– Rapporten bygger på registeranalyser og data om ti fødselsårgange (1995-2004), der blev fulgt i danske registre frem til de fyldte 26 år. Børnene er inddelt i tre grupper: børn af forældre med svære/moderate (27,2 pct.), lettere (31,1 pct.) og ingen mentale helbredsproblemer (41,7 pct.). – I pressemeddelelsen beskrives de svære/moderate mentale helbredsproblemer som psykisk sygdom. – Blandt børn af forældre med psykisk sygdom har 31,8 pct. haft kontakt til psykiatrien eller fået stillet en psykiatrisk diagnose i det somatiske sundhedsvæsen i undersøgelsesperioden. – Blandt børn af forældre med psykisk sygdom har 8,2 pct. været anbragt, mens det gælder for 0,9 pct. af børn af forældre uden sygdom. – 23,9 pct. børn af forældre med psykisk sygdom har fået en dom for kriminalitet, for andre børn gælder det 16,5 pct. – 65,6 pct. børn af forældre med psykisk sygdom har afsluttet en ungdomsuddannelse, inden de fylder 22 år. For andre børn er andelen oppe på 84,3 pct. – Spørg mere – så fylder det mindre er et partnerskab mellem Børns Vilkår og Psykiatrifonden med støtte fra Ole Kirk’s Fond. Visionen er, at alle børn og unge af forældre med psykisk sygdom er i trivsel, udvikler sig alderssvarende, og at deres risiko for selv at udvikle psykisk sygdom er mindre end i dag.
OPINION. Igennem mange år har kapital- og lånemuligheder været skævt fordelt i Danmark.
En vognmand i Nr. Nebel ville investere i sin forretning, men banken...
