Bestyrelsesleder enig: Selvfølgelig kan og skal vi fortsætte fremgangen

0

Kolding: Høj kvalitet og drivkraft skal fortsætte. Efter 9 år som sekretariatsleder for Jazz i Trekanten har Karsten Bech valgt at gå på pension til efteråret. Bestyrelsesleder Morten Weeth bakker op om beslutningen, og sætter samtidig ord på hvorfor timingen er det helt rigtige.

– Karsten har gjort en kæmpe indsats for jazzen og for Kolding igennem et kæmpe engagement og altid ihærdigt arbejde med at udbrede kendskabet til jazzmusikken til et nyt publikum. Vi har som kulturinstitution gjort os bemærket Morten og har været med til at gøre en forskel. Det er derfor vigtigt, at vi fortsætter og forstærke vores initiativer på det fundament som Karsten har skabt. Karsten har selvfølgelig bestyrelsen fulde opbakning til hans beslutning om at gå på pension og have muligheden for at udforske andre spændende interesser.

Skal finde den næste ildsjæl

Det er et spændende sted vi står i lige nu. Vi skal have fundet et nyt springbræt for en ny ildsjæl der kan bringe os endnu videre.

– Så nu leder vi efter en ny sekretariatsleder, som kan være den nye bærende kulturelle drivkraft, som kan løfte Jazz I Trekanten til nye steder og udforske nye områder indenfor jazz’en. Det skal fortsat ske i samarbejde med vores eksisterende og kommende samarbejdspartnere., fortsætter Morten Weeth.

Fra lokal festival til nationalt genre spillested

i 2015 startede Jazz I Trekanten som en lille festival, men har nu vokset sig større og omfatter langt mere end den oprindelige festival.

– I takt med at Statens Kunstfond har udpeget os som Netværks- og Genrespillested, vokser vores forpligtelser også. Derfor skal en ny sekretariatsleder være med til at sikre, at vi i mange år frem fortsat kan udvikle og udfordre både jazz’en men også publikum.

Live: FHK jagter skalp mod suveræne Aalborg

0

FHK har endnu ikke vundet mod Aalborg Håndbold i nyere tid. Lørdag klokken 16:00 kommer der en mulighed for at lave om på det, når de to hold tørner sammen i thansen ARENA, hvor vi er til stede og liveopdaterer fra opgøret.

Dansk Folkeparti vil bevare Store Bededag i Fredericia

0

Det har vakt megen debat, at regeringen med sit flertal på Christiansborg har valgt at afskaffe Store Bededag som helligdag. Danske Folkepartis medlem af Fredericia Byråd, Susanne Eilersen, mener at det er decideret tåbeligt. Derfor vil hun nu forfølge samme retning som Københavns Borgerrepræsentation og fastholde helligdagen lokalt.

Der har været store demonstrationer, en stor underskriftindsamling og sure fagforeningsbosser i massevis. Dette til trods valgte regeringen at bruge sit flertal for, sammen med Radikale Venstre, at afskaffe helligdagen. Det har også vakt vrede på Christiansborg, hvor oppositionen på begge sider af regeringen stemte imod forslaget.

Siden har et snævert flertal i Københavns Borgerrepræsentation, på baggrund af et forslag fra Dansk Folkeparti, valgt at beholde helligdagen lokalt. Det er en fremgangsmåde, der også kan blive tilfældet i Fredericia Kommune. Det er i hvert fald et ønske fra Dansk Folkepartis Susanne Eilersen, der er i fuld færd med at undersøge de juridiske muligheder.

Eilersen: Det er hul i hovedet

Når Susanne Eilersen og Dansk Folkeparti mener, at Store Bededag skal opretholdes i Fredericia Kommune, så skyldes det, at hun på ingen måder bakker op om afskaffelsen. Det har for store konsekvenser, forklarer hun.

– Beslutningen synes jeg er hul i hovedet, når man går ud og tager en helligdag fra folk. Særligt når vi kigger på en psykiatri der overhovedet ikke kan følge med, mange går ned med stress og så videre. Så nu skal vi arbejde mere, det er jo tåbeligt, siger Susanne Eilersen og fortsætter:

– Noget andet er, at de binder det op på at betale for forsvaret. Det holder jo overhovedet ikke. Vi har set i tallene for Fredericia Kommune, hvor det koster 3 millioner kroner alene at holde mere åbent. Så løber de 3 milliarder afskaffelsen af Store Bededag skulle give hurtigt tør.

Det er ikke kun koblingen mellem forsvar og afskaffelsen af en helligdag, eller den stigende mentale mistrivsel i samfundet, der gør Susanne Eilersen harm over, at man har valgt at afskaffe en helligdag. Det handler også om de store konsekvenser for blandt andet markeder og kulturinstitutioner, men også for familierne.

– Der er mange udfordringer med det her. Det er blandt andet de mange markeder, der er en del af den danske kultur. De kan ikke bare flyttes eller forkortes. De kommer til at lide her. Det samme gælder vores kulturinstitutioner, der også mister en stor besøgsdag. Det har bare omfattende konsekvenser, forklarer Susanne Eilersen og fortsætter:

– Og så er der alle familierne. Der bliver pludselig taget en fridag fra dem, som de kunne planlægge efter. Det kan være svært at have familie på tværs af landet. Indtil nu har man kunnet regne med denne helligdag. Men den tager de nu fra familierne.

Som en tyv om natten

Spørger man Susanne Eilersen er det ufint spil af regeringen, at de først efter et folketingsvalg præsenterede og kort efter også gennemførte tanken om at afskaffe en helligdag. Susanne Eilersen går så langt som at kalde det, at man ”leger demokrati”.

– Man kommer som en tyv om natten. Lige efter et valg kommer man med det her, uden at have sagt det i valgkampen. Befolkningen er på ingen måde blevet hørt. Borgerne har ikke haft mulighed for at tage stilling til, om det her er hvad de ønsker, siger Susanne Eilersen og fortsætter:

– Vi har et demokrati hvor man går op på Folketingets talerstol og står på mål for deres holdninger. Så har vi tre regeringspartier, der glimrer ved deres fravær. De gik slet ikke på talerstolen for at stå på mål for deres egne beslutninger. De lytter slet ikke til, at en halv million mennesker har skrevet under. Fagbevægelsen er imod og råber vagt ved gevær. Det er virkelig skuffende, at man skal lege demokrati bag lukkede døre.

Fredericia skal følge København

Susanne Eilersen er ikke i tvivl: Fredericia Kommune skal fortsat holde Store Bededag hellig. Præcis hvordan det kan lade sig gøre er ikke på plads, men sikkert er det, at Susanne Eilersen gør hvad hun kan.

– Jeg har ligesom i København bedt om at få en sag på dagsordenen om, at vi skal fastholde store bededag i Fredericia. Det kan ikke nås inden næste byrådsmøde, men jeg vil arbejde for at se hvordan vi kan gøre det. Vi bestemmer jo selv hvordan skoler og institutioner holder åbent. Det arbejder vi på i Dansk Folkeparti, forklarer Susanne Eilersen og fortsætter:

– Er der overhovedet noget at gøre, så kommer vi med et konkret forslag i april. Så må vi se om byrådet følger landsorganisationen eller om de følger deres hjerter. Det næste er, at vi jo også skal finde 3 millioner mere. Jeg ved, at vi ikke kan bryde lovgivning, men kan vi gøre noget, så gør vi det.

– Vi kommer til at gå så langt som vi kan. Vi vender sagerne med kollegaerne i København, for at undersøge det nærmere, ligesom vi også kommer til at vende det med jurister. Men vi vil gå ligeså langt, som det de har gjort i København, slår Susanne Eilersen fast.

– Så må vi se, om jeg har et modigt byråd i Fredericia, eller om det bliver stemt ned. Det skal i hvert fald prøves. Så har jeg gjort hvad jeg kunne. For jeg synes det er vigtigt, at holde fast i den her tradition. Også fordi vi har som sigte, at genindføre det efter næste folketingsvalg. Så jeg synes, vi skal holde traditionen ved lige. Jeg arbejder på det, og vender tilbage med et forslag der kan behandles i byrådet, lyder det afslutningsvist fra Susanne Eilersen.

Spirituspåvirket kvinde anholdt og sigtet

0

En 23-årig kvinde blev på Bredgade i Kolding rutinemæssigt standset, og det viste sig at kvinden var påvirket af eurofiserende stoffer.

Kvinden blev anholdt, og taget med til en blodprøve.

Tidligere ministers billede brugt på datingsider

0
Transportminister Benny Engelbrecht, fredag den 20. december 2019.

En eller flere personer har brugt billeder af den tidligere transportminister, Benny Engelbrecht, uden hans tilladelse. Benny har åbent fortalt om dette på sine sociale medier og advarer nu andre om, at deres billeder muligvis også kan blive misbrugt. Han har videregivet sagen til politiet og roser deres indsats i at efterforske sagen.

Benny har udsendt en advarsel på Twitter og beder folk om at være opmærksomme, hvis de ser hans billede på en datingside, da det ikke vil være ham. Politiet er i øjeblikket i gang med at efterforske mindst ét tilfælde af identitetsmisbrug, som Benny har været udsat for, men der kan potentielt være dusinvis af andre tilfælde.

Det er en alvorlig sag, da misbrug af billeder kan have negative konsekvenser for den person, som billedet tilhører. Det er vigtigt at være forsigtig med, hvem man deler sine personlige oplysninger og billeder med på nettet. Benny Engelbrecht opfordrer alle til at være opmærksomme og forsigtige på nettet for at undgå at blive udsat for lignende misbrug.

Røgudvikling i Verisures faste ejendom

0

Sydøstjyllands Politi modtog fredag en anmeldelse om kraftig røgudvikling fra forsikringsselskabet Verisure i Vejle.

Beredskaberne, der var til stede, konstaterede at røgen formentlig kom fra en powerbank. Der skete ingen skade på den faste ejendom.

38-årig spirituspåvirket mand påkørte en anden bilist

0

En 38-årig mand er anholdt i forbindelse med et færdselsuheld, hvor han påvirket af spiritus, kørte ind i en 28-årig kvindelig bilist.

Uheldet skete mellem Vejlelandevej og Kongens Kvarter. Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen klokken 17.54. Manden blev som skrevet anholdt og sigtet for spirituskørsel. Ingen kom til skade.

Danske Regioner: Stop tomgangen på de særlige pladser i psykiatrien

0

De særlige pladser, som er målrettet særligt udsatte personer med psykiske lidelser, står i vidt omfang tomme. Det er spild af penge, og Danske Regioner har bedt regeringen at ændre rammevilkårene for de 150 særlige pladser, så regionerne selv råder over pladserne.

Fra 2018 etablerede regionerne 150 såkaldte særlige pladser i psykiatrien, målrettet en mindre gruppe af særligt udsatte personer med svære psykiske lidelser, sociale problemstillinger, udadreagerende adfærd og eventuelt problemer med misbrug.

I de fem år der er gået siden pladsernes etablering har det dog konsekvent været en udfordring at udnytte pladserne, som kommunerne primært finansierer og visiterer til. Halvdelen af de særlige pladser står tomme, og det et helt uholdbart spild af ressourcer. Særligt fordi der samtidig er stort pres på psykiatrien.

Danske Regioner ønsker i stedet en permanent finansieret løsning, hvor regionerne visiterer til pladserne.

– Det giver ingen mening, at de særlige pladser står tomme, mens vi samtidig mangler pladserne i den regionale psykiatri. Vi har derfor sendt et brev til sundhedsministeren, hvor vi kraftigt opfordrer til, at de særlige pladser ændres, så regionerne selv kan råde over pladserne, siger Danske Regioners formand, Anders Kühnau.

Skal fortsat komme målgruppen til gavn
De særlige pladser blev oprindeligt oprettet af Folketinget efter en række alvorlige hændelser med vold, trusler og i enkelte tilfælde sågar drab på botilbud. Danske Regioner opfordrer til, at pladserne fortsat skal være målrettet gruppen af særligt udsatte personer, som kan have gavn af længerevarende indlæggelser.

Det kræver imidlertid, at ordningen grundlæggende laves om, så kommunernes nuværende udgifter til pladserne i stedet bliver overført til regionerne.

– De særlige pladser virker efter hensigten – det er fagpersoner, patienter og pårørende helt enige om. De bidrager til, at vi undgår nogle svære konflikter og voldsepisoder. Derfor er det også helt hen i vejret, at vi ikke udnytter pladserne effektivt, siger Anders Kühnau.

Forslag om tre konkrete ændringer
Regionerne ønsker at drive pladserne efter de almindelige bestemmelser i psykiatrien. Regionerne skal kunne visitere til indlæggelse, så vi kan sikre, at pladserne benyttes fuldt ud. Sidst men ikke mindst skal rehabiliteringen videreføres efter udskrivelse i stærke socialpsykiske tilbud ude i kommunerne.

– Det er vores overbevisning, at de særlige pladser med afsæt i de ændringer endelig vil kunne komme målgruppen af særligt udsatte personer med svære psykisk lidelse fuldt ud til gavn, siger Anders Kühnau.

Uvist, hvor meget sne, der falder

0
Foto: AVISEN

Kulde og vinterlig nedbør på vej til Danmark. Men uvist om, hvor meget sne, der kommer.

– De kommende dage styres vores vejr af et højtryk fra De Britiske Øer over Island til Nordøstgrønland. Højtrykket sender kold og tør luft ned over landet, så i weekenden er der lagt op til sol, mens natte- og formiddagstågen er et overstået kapitel. Der er dog efterhånden mulighed for vinterlige byger, især ved kyster med pålandsvind, for når rigtig kold luft bevæger sig hen over relativt lunt havvand, dannes der skyer, der kan blive så ”store”, at de kan kaste nedbør af sig. Dagtemperaturen vil ligge mellem 1 og 5 graders varme, mens vi om natten når ned mellem 5 graders frost og 1 grads varme, lokalt koldere, fortæller meteologerne Pernille K. Hansen og Mette Zhang fra DMI og tilføjer:
 
– Efter en vejrmæssigt fredelig weekend rykker højtrykket lidt mod vest, og det åbner for, at lavtryk kan passere Danmark fra nord og nordvest. Starten af næste uge ser således ud til at byde på spændende vejr, idet et par lavtryk ventes at passere landet med sne eller slud.

Mandag aften forventes sneen at falde

– Det første lavtryk ser på nuværende tidspunkt ud til bevæge sig hen over den sydligste del af landet i løbet af mandagen sammen med et nedbørsområde. Det næste lavtryk ventes at gøre sit indtog allerede mandag aften eller natten til tirsdag, og dette lavtryk ser ud til at bevæge sig hen over den centrale del af landet med udbredt nedbør. Nedbøren i forbindelse med de to lavtryk ventes hovedsageligt at falde som sne, men lokalt kan nedbøren gå over i slud, fortæller Pernille K. Hansen og Mette Zhang.

Udsender måske et varsel

– Om nedbørsmængderne bliver så store, at der skal varsles for enten kraftigt snefald eller snestorm er endnu uvist, men DMI’s meteorologer følger i de kommende dage vejrudviklingen nøje og udsender et varsel om nødvendigt. Kraftigt snefald er defineret som mere end 15 cm sne på 6 timer, mens snestorm er defineret som mere end 10 cm sne på 6 timer, middelvinden skal overskride 10 m/s, og snefygning skal være sandsynlig, siger de og slutter:

– Når lavtrykkene har passeret landet, ligger vi i en nordvestlig eller vestlig strømning af kold luft med sol, drivende skyer og sne- eller sludbyger.

Stjerner kommer på besøg: Derfor har FHK en chance

0

Aalborg Håndbolds stjernehold gæster lørdag thansen ARENA. Selvom det på papiret ser svært ud, har FHK en chance, og grunden skal blandt andet findes i arenaen, hvor kampen spilles.

FHK har en tro på, at de kan slå alle hold i thansen ARENA, og i sæsonens løb er det kun mod GOG, at de ikke har spillet en tæt kamp der. Mod højere rangerende hold som eksempelvis Skjern og Bjerringbro-Silkeborg er det blevet til henholdsvis uafgjort og et nederlag på et enkelt mål, og det viser, at fredericianerne kan bide skeer med selv de bedste hold i egen hule.

adp-as.dk

Aalborg er et bedre hold end både Skjern og Bjerringbro-Silkeborg, men når FHK alligevel har en chance skal det ses i lyset af, at nordjyderne er inde i et meget hårdt kampprogram. De var i onsdags i kamp på udebane mod slovenske Celje, og har i tiden efter VM-pausen spillet syv kampe mod FHK’s tre. Dertil kommer det, at bærende spillere fra Aalborg var afsted til VM, og derfor ikke har fået hvilet i januar.

På den anden side har FHK-truppen kunne samlet, og målrettet mod at være klar nu. Det har givet fuld valuta indtil videre i 2023, hvor det er blevet til sejre i alle tre kampe. Særligt de to seneste kampe mod SønderjyskE og Mors-Thy har været imponerende, og kan FHK ride videre på den bølge, får Aalborg kamp til stregen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Den selvtillid FHK kommer med, og med opbakning fra en udsolgt til thansen ARENA, kan komme til at give hjemmeholdet vinger, og bliver der først lugtet blod, kan det godt gå hen at blive en tæt affære, selvom Aalborg i det tætte kampprogram har holdt skruen i vandet. I deres syv kampe i 2023 er det kun blevet til et nederlag på udebane mod mægtige, polske Kielce, og det er til at leve med. Til gengæld har nordjyderne nedlagt eksempelvis GOG og Pick Szeged i egen hule og vist, at de er hvor de skal være.

Der hvor FHK kan ramme Aalborg er, at de er svækket. Mikkel Hansen er ude, da han er sygemeldt med stress, og på det seneste har også Lukas Sandel skrantet med fysikken, men alligevel er det lykkedes for Aalborg at hive ressourcer frem således, at de har vundet alligevel. På et tidspunkt kan det gå galt, og lørdag kan det være dagen, hvor FHK for første gang i nyere tid får has på Aalborg. Forudsætningerne er til stede med et selvtillidsfuldt hold, som kommer til at få opbakning fra en propfyldt thansen ARENA, hvor der er kampstart klokken 16:00.

Middelfart Boldklub vandt 3-1 over AaB i Aalborg

Middelfart Boldklub vandt 3-1 over AaB i Aalborg

0
Middelfart Boldklub fik fredag aften en sjælden sejr med hjem fra Aalborg Portland Park, da holdet besejrede AaB med 3-1 i Betinia Ligaens 29....