Et nyfødt barn blev tidligere lørdag bortført fra Slagelse Sygehus af en mand på omkring 60 år. Nu er manden, der er barnets bedstefar, anholdt.
Ifølge Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi er manden gået fra fødeafdelingen på Slagelse Sygehus med det nyfødte barn pakket ind i en dyne.
Et køretøj blev i den forbindelse efterlyst, og der blev også offentliggjort et foto af manden, der lørdag aften er blevet anholdt. I den forbindelse oplyser politiet, at barnet er i god behold.
Hver tredje dansker, der forsøger at spare på elregningen i hjemmet, anser badeværelset for at være den største synder. Energiekspert peger dog på køkkenet, som hjemmets største strømsluger.
I en tid med høj inflation og endnu højere elpriser er energibesparelser i hjemmet blevet et populært samtaleemne landet over. Men danskerne er uenige om, hvor besparelsespotentialet er størst.
Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige og NRGi. Godt hver tredje dansker tror nemlig, at der er størst potentiale ved at spare på energien ibadeværelset, mens hver femte svarer, at det er køkkenet, der er den største synder, når det kommer til ens elregning.
Men ifølge byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, Bo Halm Andersen, er der ingen tvivl om, at arbejdet med at sænke strømforbruget i hjemmet bør starte i køkkenet.
– Det kan være overraskende for mange, at køkkenet faktisk er den største syndebuk for højt strømforbrug i hjemmet. Men når man tænker over det, så er det også det rum, hvor vi bruger flest elektriske apparater og funktioner, som køle-/fryseskab, ovn, komfur, kaffemaskine, opvaskemaskine og diverse andre køkkenapparater, siger Bo Halm Andersen, der har konkrete råd til danskerne, når de vil spare på strømmen i køkkenet:
– Det gælder alt fra temperaturregulering af køle- og fryseskab, korrekt brug af opvaskemaskinen samt energioptimering af ovnen og komfur, hvor eftervarme bør indtænkes, som en naturlig del af madlavningen. Og så kan man også overveje, om man én gang om ugen helt skal droppe at tænde for ovnen eller komfuret, og i stedet kaste sig over at lave kolde retter til aftensmad. Det kan i den grad også være med til at sænke energiforbruget.
I en opgørelse fra Energistyrelsen over det typiske elforbrug i parcelhuse står køkkenet for 31 % af strømforbruget, mens badeværelset står for 23 % af elforbruget. Derudover er underholdning og belysning også nogle af hjemmets største strømslugeremed helholdsvis 19 % og 11 % af forbruget.
Hos Gjensidiges skadedirektør, Henrik Sagild, vækker det glæde, at danskerne er blevet opmærksomme på at spare ressourcer, og samtidig er gode til at identificere, hvor man kan sætte ind for at opnå de største besparelser.
– Det er både godt for privatøkonomien og klodens ressourcer, at vi er blevet mere opmærksomme på at spare på strømforbruget, og i flere tilfælde kan en ændret adfærd faktisk også være med til at forebygge skader i ens hjem. På den måde er der meget mere end bare én god grund til at tænke over, hvor man kan finde den største besparelse i hjemmet, siger han.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.711 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af Kantar Gallup for Gjensidige og NRGi i november og december 2022.
Dansk Retursystem er en non-profit organisation, der har drevet pantsystemet i Danmark siden 2002, organisationen er ejet af en gruppe danske bryggerier. De sørger for, at drikkevareemballager får pant, og at de tomme flasker og dåser kommer retur og genanvendes. Organisationen har oplevet en kraftig vækst i løbet af 2020 og 2021 på grund af COVID-19.
På en byggegrund på Bundgårdsvej i Fredericia fremlagde adm. direktør i Dansk Retursystem, Lars Krejbjerg Petersen, virksomhedens planer med grunden, som virksomheden har købt. I den forbindelse talte vi Petersen om den vækst Dansk Retursystem har oplevet.
– Vi er steget med mere end 20 procent siden pandemien begyndte. Vi er løbet helt tør for kapacitet i vores nuværende anlæg, og derfor har vi meget behov for at komme i gang med det næste anlæg her i Fredericia, udtaler administrerende direktør, Lars Krejberg Petersen.
Det nye anlæg skal imødekomme denne vækst, samtidig med det skal være nemmere for danskerne at aflevere flasker og dåser. Dansk Retursystem arbejder på at implementere flere af de såkaldte “bulkløsninger”, hvor man kan hælde sin emballage direkte i sorteringsmaskinen, uden at sortere den på forhånd. De er også i dialog med Fredericia Kommune om at åbne sådan en pantstation her.
– Vi åbner eksempelvis i Vejle om en uges tid. Det er sådan et koncept vi tester, hvor vi typisk prøver at gøre det nemmere for familier, der har plads og relativt meget emballage at aflevere af gangen. Det er sådan, at de fleste nok kender historien om, at det kan være temmelig irriterende at stå med 400 assorterede emballager foren en flaskeautomat, og det er også temmelig irriterende for dem, der står bagved. Så det er både godt for dem, der gerne vil spare tiden, men også for dem, der vil spare køen, siger Petersen, med et smil.
Dansk Retursystem har også sat sig sig for at at øge returprocenten.
– Vi er drevet af, at mest muligt kommer retur, og vi er glade for, at kunne konstatere at der over de sidste 4-5 år, har kunne hæve den returprocent, altså det danskerne afleverer fra at ligge på 83 procent til at vi er kommet op på 93 procent, der kommer retur. Der har vi faktisk lidt en verdensrekord. Det er kun danskerne og finnerne, der har pantsystemer, som ligger helt deroppe, og roder på den procentsats, fortæller Lars Krejberg Petersen.
Dansk Retursystem finansieres gennem salg af materialet fra flasker og dåser til virksomheder, der forarbejder det og fremstiller nye emballager. De modtager også gebyrer fra producenter og importører for at sende en flaske eller dåse med pant på markedet, og fra overskudspant fra de flasker og dåser, der ikke kommer retur.
Selvom Dansk Retursystem forventer mindre vækst i 2023 end i 2022, så er der stadig udfordringer rundt om hjørnet. Det er en af udfordringer ved at ligge så højt allerede. De sidste procent er de sværeste.
– Ja, det bliver måske på et par procenter eller sådan noget om året, vi kan vokse der. Der kan selvfølgelig ske andre tin som eksempelvis, at der kan komme pant på andre kategorier og alt muligt andet, men det er ikke noget vi ser i krystalkuglen lige nu, slutter Lars Petersen.
Dansk Retursystem arbejder målrettet for at skabe en mere effektiv drift af pantsystemet, og at blive en fuldt cirkulær økonomisk drevet virksomhed med det bedste pantsystem i verden.
I den sidste tid har der været en del debat fra nogle medlemmer i Kultur & Idrætsudvalget vedr. støtte til et Tri-arrangement. En debat hvor nogle får det til KUN at handle om med eller mod. En debat hvor der bliver sagt meget, men ikke alt.
Socialdemokratiets beslutning i KIU vedr. tilskud til NM i Triathlon, handler ikke om for eller imod Tri, men om at sikre en ansvarlig, sund og ordentlig styring af den økonomi som udvalget råder over. En økonomi som skal tilgodese både idrætten og kulturen.
Der er ingen tvivl om, at vi i Socialdemokratiet meget gerne vil Tri-stævner, men vi ønsker også andre små som store events, både sportslige og kulturelle.
Derfor støtter vi gerne kulturelle arrangementer som film, musik, kunst og drama. Dette betød også, at vi ved sidste udvalgsmøde bl.a. støttede ansøgninger fra både 6. Juli Garden og CPH:DOX (Dokumentarfilmfestival).
Når udvalgsmedlemmer ligefrem bliver “rystet” eller begynder at tale om “skandale”, “svigt” og “vende ryggen til”, så undrer jeg mig. Hvorfor ikke søge den konstruktive dialog, og bringe alt frem på bordet.
Hvis NM skal blive en begivenhed for hele Fredericia (Som VM i O-løb), fremgår det af sagen, at der ud over de ansøgte 100.000 Kr også skal findes et beløb i omegnen af 75.000 Kr. samt medarbejderressourcer.
Da udvalgets del af budget 2023 skulle godkendes, var det ikke alle som ville bakke op om en nyoprettet stilling inden for området. Men nu ser man gerne at den i forvejen lille stab skal løfte flere opgaver.
Visionen for området bliver også nævnt flere gange i debatten. Her vil jeg her gøre det klart, at der endnu ikke er hverken vision eller strategi for området vedr. store events i Fredericia.
Der er et budget, og et ønske fra forligspartierne om store events i Fredericia fra 2024. For mig er det vigtigt, at vi i udvalget udarbejder strategien INDEN vi udtaler os om den. Det skaber mere overskuelighed og tydelige rammer for hvad der kan søges til.
Det er ansvarlig og ordentlig politik, over for foreningerne, at vi først og fremmest sætter en tydelig retning, og samtidig sikrer en sund økonomisk styring, til gavn for både idræts og kulturliv.
Sammen med Fredericias borgere, glæder jeg mig nu til mange spændende og alsidige arrangementer rundt om i Fredericia. Film, musik og meget mere – Til september vil vi med omdrejningspunkt i Triathlon, skabe nogle fantastiske rammer og en fed stemning sammen.
David Gulløv – Politisk ordfører, Socialdemokratiet Fredericia
Lørdag den 28. januar blev der afholdt Idrættens Topmøde i ADP Loungen i Fredericia Idrætscenter. Foreninger, embedsfolk fra Fredericia Kommune og medlemmer af kommunalbestyrelsen var mødt op til arrangementet, som Fredericia Idrætsråd stod bag.
Arrangementet startede ud med en bid brød og en kop kaffe, og derefter bød formand for Fredericia Idrætsråd, Tony Brazil, velkommen. Efter en kort introduktion overlod han ordet til Preben Egeskov, der er udviklingskonsulent i DGI. Han tog fat på et af temaerne omkring frivillige. En af de ting, der går igen i foreningerne i dagens Danmark er, at der er mangel på frivillige. Egeskov kom med et slideshow, der byggede på undersøgelser, og løbende var der muligheder for at komme med spørgsmål eller kommentarer fra salen.
En af dem, der tog ordet var blandt andet byrådspolitiker Palle Dahl, der fortalte, at han har været aktiv i foreningslivet siden 70’erne. Dengang herskede der en anden stolthed over at være frivillig, fortalte Palle Dahl. Dahls oplevelse er, at der ikke er den samme opfattelse af det i dag. Der er dog enkelte undtagelser blev der påpeget. Blandt andet i foreningen Fredericias Unikke Idrætsforening, der er en forening for psykisk sårbare. Der er oplevelsen, at medlemmer, som bliver frivillige, vokser på det personlige plan, når de bliver frivillige.
Preben Egeskov kom med eksempler på, hvordan man forsøger at rekruttere frivillige på det generelle plan, og hvornår det lykkedes at ramme plet. Når man eksempelvis laver et opslag med, at man søger frivillige giver det sjældent effekt, men tager man derimod fat i det enkelte menneske med en personlig henvendelse, giver det oftes et positivt svar.
Flere af de fremmødte for foreningerne brugte lejligheden til at få netværket på kryds og tværs, og det er også Tony Brazils opfattelse, at det er en vigtig del af Idrættens Topmøde.
– Det er det med at bruge hinanden på kryds og tværs, der var vigtigst (sidst Idrættens Topmøde blev afholdt red.). Det, der fylder for foreningslivet, er konkrete temaer. Der kan være udfordringer og det vil vi bruge krudt på fremadrettet. Vi vil præsentere strategiske spor i forhold til de kommende tre år, og et af dem er frivillighed i forhold til vores virke i idrætslivet og det er forbundet med tordenskjoldssoldater. Man kan være udfordret med at få dækket ind, så frivillighed er ikke noget ,der skal underkendes, men anerkendes. Det skal prioriteres og ikke negligeres, siger Tony Brazil.
Peder Tind (Venstre) sidder som politisk valgt i Fredericia Idrætsråd. For ham er en dag som Idrættens Topmøde givtig.
– Der er fint deltagerantal, og mange har noget på hjertet. Jeg oplever en god stemning, hvor folk udveksler ideer. Vi har fire oplæg så man kan fokusere på rekruterirngr, unges frivillige engagement, og motivering og anerkendelse af frivillige. At sætte fokus på et emne er vigtigt så man kan udveksle erfaringer og tale om udfordringer, sagde Peder Tind.
Foruden arbejdet i Fredericia Idrætsråd, så får Tind også andre ting med hjem fra topmødet.
– Det jeg tager med tilbage er også den gode energi, der er i foreningerne og lysten til at gøre en forskel, så man får lyst til at kaste sig over endnu flere opgaver så man bliver begejstret over alt det gode der sker. Jeg går herfra med energi og vil gøre endnu mere for kultur og idrætten i Fredericia, fortalte Peder Tind.
En af de ting, der blev præsenteret på Idrættens Topmøde, er “Kultur- og Idrætsbasen”. Idrætskonsulent Lars Brønserud fortalte, at det vil komme til at gøre det nemmere at være forening i Fredericia, da al information om lavpraktisk ting er samlet på én portal på kommunens hjemmeside. Man kan eksempelvis se, hvordan man søger tilskud fra fonde og hvordan man kommer i kontakt med kultur- og idrætskonsulenter. Man finder portalen ved at klikke her.
Efter tre timer i idrættens og frivillighedens tegn, tog deltagerne fra Idrættens Topmøde hjem igen. Med sig havde de blandt andet fået gode snakke på kryds og tværs af foreninger, men også fået gode råd med på vejen i forhold til rekruttering af frivillige.
Statsminister Mette Frederiksen var lørdag til nytårsstævne i MesseC i Fredericia. Det benyttede 3F Fredericia sig af, og gjorde opmærksom på deres holdning til, at Store Bededag ikke længere skal være en helligdag.
– I kan tage Palmesøndag, lød det fra fremmødte.
Tilråbene til Mette Frederiksen var ikke til at tage fejl af fra de fremmødte fra 3F foran hovedindgangen til MesseC, der huser nytårsstævnet.
Da det blev fremlagt, at regeringen vil afskaffe Store Bededag som helligdag gav det et stort oprør i visse kredse. Derfor gik det ikke ubemærket for sig, da Mette Frederiksen kom til Fredericia. Kender du ikke den danske model? Var et af budskaberne. Der blev henvist til, at det er kotume at lave trepartsforhandlinger i sådanne sager, hvor man vil afskaffe eksempelvis en helligdag.
Der var ikke tale om en egentlig demonstration fra 3F’s side, og derfor var den ikke anmeldt på almindeligvis. Politiet ankom til stedet, og 3F Fredericias formand, Bo Petersen, fortalte ordensmagten, at de var til stede for at byde Mette Frederiksen og regeringen velkommen, og at de ville forlade stedet igen, da mødet startede.
Agendaen fra 3F var dog helt klar. De ville vise deres utilfredshed, og fik også råbt: Fingrene væk fra hvederne, fingrene væk fra Store bededag.
– Vi vil gerne sende et signal til Mette og regeringen om, at de skal holde sig væk fra Store bededag og den danske model. De skal blande sig uden om arbejdsmarkedsforholdene, og hvis de vil ændre noget, så skal de indkalde til en trepartsaftale som er traditionen for at lave noget om på arbejdsmarkedet i Danmark, og så finder man som regel en løsning i stedet for at lave konflikter, sagde Bo Petersen til AVISEN.
Med røde faner og plakater påtegnet varme hveder, var 3F’s budskab ikke til at tage fejl af. De ville have, at Mette Frederiksen og co. holder fingrene væk fra Store bededag.
Tøjhuset havde Fredag den 27. januar besøg af H. P. Lange solo. Delta Blues er en genre af bluesmusik, der opstod i Mississippi-deltaregionen i USA i det tidlige 20. århundrede. Den er kendetegnet ved enkle akkorder, slide guitar og en dyb, følelsesladet vokal. Mange berømte bluesmusikere, som Robert Johnson, Muddy Waters og B.B. King, har rødder i Delta Blues-genren, det har H. P. Lange også, da han har rejst i området.
HP er en fantastisk dygtig guitarist og habil vokalist inden for genren. Men det er noget ensformigt, trods hans gode evner.
Fakta er, at nogle kunstnere kan være dygtige og habil inden for en bestemt genre, men alligevel kan deres musik opleves som ensformigt af nogle lyttere, blandt andet denne anmelder. Det er også vigtigt at huske på, at musik er subjektivt, og hvad en person oplever som ensformigt, kan en anden person finde interessant og unikt.
Det var dejligt igen at se en propfyldt café i Tøjhuset, men også irriterende, at der ikke var ekstra stole.
Til arrangørerne i Tøjhus Cafeen: Vågn nu op, når arrangementer vokser i popularitet skal resten følge med.
Poul Rand, Musikanmelder Fredericia AVISEN.
På Lykkegårdsvej i Kolding blev en 34-årig kvinde lørdag klokken 03.35 bragt til standsning.
Kvinden viste sig at være spirituspåvirket, meddeler vagtchef John Skjødt.
På Holstensvej i Fredericia blev en 62-årig kvinde lørdag standset i sin bil, da hun var påvirket af alkohol.
Klokken var 00.20, da kvinden blev bragt til standsning cirka 200 meter fra Norgesgade, fortæller vagtchef John Skjødt.
Livet som cafeejer, set gennem øjnene på Jacob Sandberg, der sammen med sin hustru, ejer Stina’s i hjertet af Middelfart. De overtog caféen for to måneder siden og har ingen erfaring. Allerede nu kan de mærke, at det er en hård branche at være i.
Belysningen er dæmpet på Stina’s, her er stearinlys og en duft af kaffe og hjemmebag. Der er roligt denne mandag formiddag i Middelfart, men alligevel er der liv i caféen. Jacob står i hjørnet og kigger ud af vinduet, han vender sig om og smiler, da vi kommer ind.
Han er stadig ikke helt sikker på, hvad det var, der gjorde det, men omkring efterårsferien sidste år skrev de under på overtagelsen af caféen.
– Vi må sige, at gode ideer og tanker hjemme i sofaen, var der masser af, og derfra og så til at komme ud i virkeligheden og arbejde med det sted her. Det er ikke bare er en lille kaffebar, det er en stor café et eller andet sted. Det kan lyder forkert at sige, men det er kommet bag på os, for det kunne vi godt se, men derfra og til, hvor meget det kræver. Hvor meget vareflow, der hele tiden er, som vi bliver ved med at sige, alt er hjemmegjort. Det kræver bare varer på hylderne, og varer til at pigerne hele tiden kan holdes i gang. Vi har ingen erfaring med den branche her, fortæller Sandberg.
Selvom det kan være svært at få det til at hænge sammen med andre jobs ved siden af, så er Jacob og hans partner i gang med at få skabt en rytme i deres hverdag.
– Det er ligesom om, at december måned var sådan en ‘det skal bare køre – vi skal bare overleve’-måned, med en masse brandslukning. Nu er vi inde i januar, som et eller andet sted heldigvis er lidt mere rolig. Vi kan få sat nogle flueben, og begynde at få den her rytme i vores hverdag, privatliv, almindelige jobs og caféen, det synes jeg begynder at fungere, siger han.
Medarbejdere i caféen er guld værd, og er altid villige til at trække deres del af læsset.
– Pigerne trækker et kæmpe læs, det er dem der står her. Nu kan man sige, at jeg er lige landet, ellers så er det dem, der holder butikken i gang, siger Jacob, med et let træk på skuldrene.
Jacob ved godt, at selvom han ikke behøver at være i forretningen hele tiden, er det alligevel vigtigt for ham at være tæt på forretningen.
– Min tanke var, at det her kan man godt klare fra sidelinjen, men det kan man ikke, fordi uden at skulle forklejne dem, så er det unge mennesker, vi har ansat. De er fantatiske, når de har rammer at arbejde i, og jeg har sørget for, at der er varer på hylderne, til at de kan producere, og de kender deres opgave, så de er super gode. Når vi så kommer udover det, så skal vi være der, og så kan de ikke køre det selv, naturligvis, fortæller den nylige cafeejer.
Når det kommer til det nye år, så er Jacob og hans hustru spændte på, hvad der vil ske for deres café.
– Vi var meget spændte på 2023, og som jeg hele tiden har sagt, så var december nem nok, for der går folk ude i gaden, og de skal nok komme herind. Det er nu, at vi skal vise, vi har en berettigelse, så vi er noget spændt på det, men jeg synes, når jeg ser omsætningstallene fra sidste år, at så er vi med, selvom vi er nystartede. Også selvom vi taler den ene krise efter den anden og alt muligt andet ukonkret, så synes jeg, at hverdagen er god, og jeg tror vi kan bevare det, siger han.
Og så kan man spørge, hvad der så skal ske – nu hvor I har lagt godt fra land?
– Vi havde store tanker om vinbar i weekenderne, og det har folk læst og hørt, og det er ugentlig, at den dukker op: “Hvornår?”. Det skal nok komme, men vi må også sande, at vi lige skal lande i det, inden vi sparker en ny bold op, fortæller Jacob med et smil.
Det en spændende og lærerig oplevelse for de to indehavere. Det viser, at det ikke er umuligt at drive en café, selvom man er nystartede i branchen, uden erfaring, og på trods af kriser og udfordringer undervejs.
På vej ud af døren fanger Jacob os igen.
– Jeg vil gerne lige sige tak til vores kunder, vi er blevet taget virkelig godt imod. Der kommer rigtig mange stamkunder her, som var spændte, og som synes det var deres sted, de var nervøse for, hvad der nu skulle ske med. De har virkelig taget godt imod os, det er så dejligt.
Livet som caféejer går videre for Jacob Sandberg og hustruen. De stod på bar bund, da købsaftalen blev indgået, og her et par måneder efter overtagelsen, kan de mærke, at det er et hårdt liv, hvor de skal vænne sig til en ny tilværelse.
