Solceller på taget af Bilka i Vejle skal dække en femtedel af varehusets energiforbrug

0

Bilka i Vejle har fået solcellepaneler på taget af varehuset, og de er netop blevet taget i brug.

Fremover når du handler i Bilka i Vejle kan du lune dig ved tanken om, at solen ikke kun varmer, men også laver strøm på toppen af varehuset, mens du handler.

Solcelleanlægget på taget af Bilka i Vejle er nemlig blevet taget i brug mandag 30. januar, og det betyder, at det kan dække en femtedel af varehusets energiforbrug.

Solcelleanlægget i Vejle er ét ud af 570, som Salling Group, der ejer Bilka, sætter op på koncernens matrikler i både ind- og udland.

Det begejstrer varehuschef i Bilka Vejle, Sten Kjeldsen, at der er kommet solceller på taget.

– Det glæder mig meget, at anlægget er taget i brug. I en tid hvor energipriserne er usikre, er det dejligt, at vi tager et skridt imod den grønne omstilling. Solcelleanlægget kan producere cirka en femtedel af den strøm, vi bruger i varehuset, så vi kommer til at spare på energien og blive mere selvforsynende, siger han.

De 570 solcelleanlæg på Salling Groups matrikler skal dække mindst 25 procent af koncernens energiforbrug, og da der allerede i år bliver opsat solceller, gør det Bilka, føtex og Netto til førende energiproducent i dansk dagligvarehandel.

– Det er glædeligt, at vi har fået solceller på taget af Bilka i Vejle. Vi har sat fuld fart på udrulning og implementering af energi- og el-besparende indsatser, som hjælper os med at sænke vores el-forbrug og dermed både regningen, som er steget eksplosivt i år, og vores CO2e-aftryk, siger CSR-direktør i Salling Group, Henrik Vinther Olesen.

Foruden Bilka i Vejle er der blandt andet sat solcelleanlæg op på taget af Bilka i Viborg samt på Salling Groups hovedkontor i Aarhus.

FAKTA:

– Solcellerne på taget af Bilka i Vejle kan generere 887.500 kWh/år, hvilket svarer til cirka 170 gange almindeligt forbrug i en dansk husholdning
– Solcellerne i Vejle kan dække 20,6 procent af varehusets energiforbrug
– Panelerne er opsat på taget i Vejle, og de er netop blevet taget i brug

Røveri i ALDI på Odensevej

0
(Foto: Avisen)

Fyns Politi modtog i går klokken 20.55 en anmeldelse om røveri mod ALDI på Odensevej i Middelfart. Her havde en røver truet sig til kontanter med en køkkenkniv.

– Politiet fik gennem vagtfirma en anmeldelse om røveri i Aldi i Middelfart, hvor gerningspersonen havde truet kassemedarbejderen med en køkkenkniv til at udlevere kontanter. Gerningspersonen undslap med kontanter og var ikke til stede, da patruljen ankom. Der er foretaget gerningstedsundersøgelse og hundepatruljen har søgt efter gerningspersonen. Signalement: ung mand i sort tøj, blåt mundbind og medbringende en Rema1000 pose, oplyser Fyns Politi onsdag middag.

Mand efterlyses efter hærværk og indbrudsforsøg

0

I går måtte en mand haste fra Hotel Postgaarden i Fredericia, da hans varebil, der stod parkeret i Oldenborggade, blev udsat for indbrudsforsøg og hærværk.

– En rude blev knust til en udenlandsk varebil, men bilens ejer kommer ud, hvorefter gerningsmanden løber. Gerningsmanden havde sort tøj på og bar blandt andet en hættetrøje. Det skete klokken 19.55 tirsdag aften. Manden, der beskrives som almindelig af bygning og 170-180 centimeter høj, var hurtigt væk. Vi ved ikke om, der er sammenfald mellem gerningsmanden her og en gerningsmand, der løber fra et indbrudsforsøg senere samme dag, siger Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

Læs også


Indbrudstyv løb fra cykelskur

0
Foto: AVISEN

Sydøstjyllands Politi måtte i går en tur til Kongensstræde i Fredericia. Her havde en anmelder set en mand forsøge at bryde en dør op til et cykelskur.

– Tirsdag 23.15 får vi en anmeldelse om forsøg på indbrud. En mand med dansk udseende, cirka 180-190 centimeter høj, almindelig af kropsbygning, med en sort hættetrøje, sorte joggingbukser og en grå jakke på, løber fra Kongesstræde 25 efter, han blev opdaget i sit indbrudsforsøg, det oplyser Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi onsdag morgen.

Billund Lufthavn: Inflationen ikke har påvirket danskernes rejselyst nævneværdig

0
Billund Lufthavn. Foto: Kenneth Stjernegaard

Det nye år er skudt godt i gang i Billund Lufthavn med opstart af en populær skidestination, annoncering af nyt selskab, og god aktivitet i både passager- og luftfragtsterminalen i Billund Lufthavn.

I januar 2023 gik 214.018 passagerer igennem terminalen i Billund Lufthavn. Det er en vækst på 90,9 procent ift. januar 2022. Den massive vækst i januar skyldes, at COVID-19 stadig havde et fast greb i samfundet i starten af 2022.

Den høje aktivitet i passagerterminalen er langt hen af vejen båret af rutetrafikken, hvor bl.a. erhvervslivet er kommet fornuftigt i gang igen. Samtidig er der stadig høj aktivitet blandt de ferierejsende, der både søger til tropiske himmelstrøg men også til snehvide skipister.

– Der er for første gang høj aktivitet i januar, siden Covid indtraf. Det er skønt, at aktiviteten igen bliver fordelt på hele året. Der er især høj aktivitet på rutetrafikken i Billund Lufthavn. Vi kan se af vores data, at erhvervstrafikken nærmer sig samme niveau som før Covid, fastslår Jan Hessellund og fortsætter med at sætte nogle ord på ferietrafikken:

– Aktiviteten på ferietrafikken er fortsat høj. Den lille afmatning, som vi ser i januar, er inden for de normale sving i aktiviteten, som vi også så før Covid. Så optimismen er stadig høj, da inflationen ikke har påvirket danskernes rejselyst nævneværdig. Danskerne vil ikke kompensere på deres udlandsbesøg.

Gang i nye destinationer og ruteannonceringer

2023 starter, hvor 2022 slap. Billund Lufthavn har spændende dialoger med forskellige flyselskaber på både passager- og fragtsiden. Og nogle af de gode dialoger fra 2022 har da også allerede båret frugt i 2023. Play meddelte i starten af januar, at de fra sommeren 2023 vil flyve to ugentlige afgange fra Billund Lufthavn, således der i kombination med Icelandairs flyvninger nu er fem ugentlige afgange mellem Billund og Island. SkyAlps startede op som nyt flyselskab i Billund Lufthavn den 7. januar med en rute til den populære skidestination i Italien, Bolzano.

Skidestinationer med fly bliver i højere grad mere populære blandt danskerne. SkyAlps annoncerede deres rute tilbage i august 2022, og siden da er sæderne nærmest blevet revet væk. Jan Hessellund glæder sig over gode nyheder i januar, men ser også frem til nogle store ruteåbninger senere på året.

– Vi har haft succes på ruteudviklingsfronten, og det har vi haft længe. Nu har Play annonceret, at de øger tilgængeligheden til Island fra Billund, så vestdanskerne kan flyve til og fra Billund Lufthavn fem gange i ugen. I Januar startede SkyAlps op, og de har haft stor succes med at sende danskere på skiferie. Herudover kan vi se frem til nye ruter fra Brussels Airlines, Austrian Airlines, Ryanair og Air Greenland den kommende sommer, og det glæder vi os meget til, siger Jan Hessellund.

Forventet nedgang i fragtmængderne

Det kinesiske nytår falder tidligere på året i år, end det gjorde i 2022. Det er medvirkende til, at fragten i Billund Lufthavn falder med 17,3 procent ift. januar 2022, da der kun er blevet fragtet 5.552 tons luftfragt igennem Billund Lufthavn.

I januar 2022 var der ligeledes en lang række store fragtfly, heriblandt var der besøg af 15 747-400F Jumbojets og Antonov AN-124, hvilket ligeledes også gør, at der er fald i mængderne i januar 2023.

– Kinesisk Nytår og det faktum, at vi ikke har haft så mange, store fragtfly med Coronaværnemidler i den måned som i tilsvarende måned sidste år, gør, at mængderne falder. Det var forventet, og det kommer vi med stor sandsynlighed også til at se de næste par måneder, afslutter Jan Hessellund.

Se tallene for januar 2023 her.

Unge fodboldspillere kæmper for at blive optaget i talentklasse

0

I disse uger er der prøvetræning i forhold til optagelse i talentklasserne på Ullerup Bæk Skolen afdeling Nørre Allé i Fredericia. Tirsdag var der prøvetræning i fodbold, hvor 11 spillere i regn og kulde skulle vise sig frem for en DBU-repræsentant.

Den 11. januar var der informationsmøde omkring optagelsen til talentklasserne, og nu er det nået til næste skridt. Ansøgerne skal ud til prøvetræning i deres respektive sportsgren, og det startede tirsdag med fodbold på kunstgræsbanen bag Monjasa Park.

Klokken 07:45 startede de håbefulde fodboldspillere træningen. I alt har 12 drenge og fire piger søgt ind i talentklasserne, men tre af drengene var til en DBU-træning og kunne derfor ikke deltage i træningen i denne omgang.

– Derfor tager FC Ungdoms talentchef, Stephan Nyrup, ud og ser de pågældende spillere i træning eller kamp for at vurdere deres niveau, siger Keld Vestergaard fra Fredericia Eliteidræt.

Prøvetræningen foregik på kunstbanen bag Monjasa Park. Foto: AVISEN

Træningen varede frem til klokken 09:00, hvor de skule vise sig frem i den bidende kulde og regn, der kom i løbet af træningen. Der blev blandt andet kigget på tekniske færdigheder. Fra sidelinjen så flere forældre til på trods af kulden, og de kunne se, at koncentrationen var i top på banen.

Det handler dog ikke kun om at vise sig godt frem til træningen for at blive optaget i en talentklasse. Optagelsen sker også på baggrund af sportslig anbefaling fra klubben, som den pågældende elev er hos til daglig, og så kommer man til en samtale, hvor der spørges ind til forskellige ting om, hvorfor man vil gå i talentklasse og lignende.

– Klubberne og specialforbund giver en sportslig anbefaling i uge fem og seks, og derefter er der samtaler. Derefter får dem, der bliver optaget, svar den 1. marts, siger Keld Vestergaard.

I eksempelvis fodbold og håndbold kan Fredericia Eliteidræt selv varetage prøvetræningen, men i flere individuelle sportsgrene er det nødvendigt at skulle ud i klubberne. Det gælder eksempelvis i ridning, dans, golf og triathlon, og i basketball, selvom det ikke er en individuel sport, skal prøvetræningen også foregå i basketballklubben.

I kulden var der ingen spillere i hverken t-shirt eller shorts. Foto: AVISEN

I år er der omkring 60 ansøgere til at gå i talentklasserne, og det er elever, der både skal gå i 7. og 8. klasse efter sommerferien. Fælles for alle ansøgere er, at de skal igennem den samme proces med prøvetræning, som fodboldspillerne tirsdag var igennem.

Efter endt træning kunne de håbefulde unge fodboldspillere tage videre ud på deres respektive skole, og så skal der ellers krydses fingre for, at de bliver optaget i en talentklasse med start efter sommerferien.

El-løbehjul og oplader stjålet fra kælder

0
Foto: AVISEN

Fra en kælder i Dronningensgade, Fredericia, er der stjålet en oplader og et el-løbehjul. Kælderindgangen var ulåst.

– Mellem torsdag klokken 18.00 og mandag 13.28 er en tyv kommet ind via en ulåst cykelkælderindgang i Dronningensgade. Herfra er der stjålet en oplader til en Linnebjerg el-scooter, samt et el-løbehjul af ukendt mærke, fortæller Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

16-årig kørt på skadestuen efter kollision med lastbil

0
Læge og ambulancefolk står klar (Foto: Fredericia AVISEN)

I går overså en 16-årig ung mand sin vigepligt i rundkørslen mellem Egeskovvej og Vestre Ringvej. Han blev påkørt af en lastbil. Nu er sagen opdateret med personskade.

– Den 16-årig er kørt til observation for sine skader. Han var ved bevidsthed, og har ikke været inde under lastbilen. Sagen er ikke opdateret med de konkrete skader endnu eller tilstand. Lastbilen blev ført af en 30-årig fredericianer, oplyser Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi onsdag morgen.

Læs også

Voldsom ulykke: 78-årig mand var påvirket af alkohol

0
Arkivfoto af uheld i krydset.

Det var et voldsomt syn, der mødte de forbikørende i går ved krydset mellem Røde Banke og Snoghøj Landevej i Fredericia. Nu viser det sig, at en af parterne var påvirket af alkohol, hvilket han sigtes for.

– 15.15 i går sigter politiet en 78-årig mand, der kom kørende i sin personbil. Manden kolliderer med en varebil, der triller rundt og lander på taget. I varebilen sidder en 40-årig mand. Det viser sig efterfølgende, at den 78-årig mand var påvirket af alkohol. Vi afventer svar på blodprøverne, men manden blev sigtet for spritkørsel i går, oplyser Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi onsdag morgen.

Læs også:

Dødsfald Middelfart den 1. februar 2023

0

Gunvad Elin Hansen, 1939 – 2023

John Johannes Bendt, 1945 – 2023

Benneth Østergaard Petersen, 1931 – 2023

Ib Nielsen, 1953 – 2023

Stort ledningsarbejde lukker gader i Kolding bymidte fra mandag

Stort ledningsarbejde lukker gader i Kolding bymidte fra mandag

0
TRAFIK. Fra mandag den 13. april graves der i Koldings bymidte. EWII går i gang med at udskifte slidte varme- og vandledninger i Markdanersgade,...