Lisbeth Engmann, 1946 – 2023
Kaja Slothuus, 1948 – 2023
Visionen for Fredericias fremtid er på plads
Efter en længere proces er Fredericias vision på plads. Den er vedtaget af et bredt flertal, som består af Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten, mens Nye Borgerlige står udenfor.
Fredericia – Fremtidens centrum. For den grønne omstilling. For kulturen. For børnefamilierne.
Det er overskriften for Vision 2033, der nu er bred politisk enighed om.
– En vision er det, der står i horisonten. Det er det, vi sigter efter. Det kræver også, at vi bagefter får truffet de nødvendige beslutninger og prioriteret de rette ressourcer, så vi også bevæger os mod den horisont og den vision. Det arbejde venter nu. Når det er sagt, er jeg både glad og stolt over, at vi nu har så bred enighed om en fælles retning for vores kommune. Visionen er det, vi står på, når vi udvikler vores by og kommune, laver politik og sætter initiativer i gang. Stort tak til alle de borgere, foreninger og virksomheder, der har bidraget til arbejdet, og stor tak til de mange partier i byrådet, der har taget ansvaret for fremtiden på sig, siger borgmester Steen Wrist.
Der kom 1885 input til visionen fra både workshops, samtalesaloner og sms.
Grøn i verdensklasse
Fredericia Kommunes geografiske placering og infrastruktur giver unikke muligheder i den grønne omstilling.
– De muligheder skal vi indfri. Vi går forrest, sætter barren højt og stiler efter at bliver CO2-negative i 2033. Klimaets udvikling betyder, at vi er nødt til at handle på den grønne omstilling. De styrker og potentialer, vi har på området forpligter. Vi er godt på vej i Fredericia, og vi skal nå endnu længere, hvilket visionen også afspejler, siger Tommy Rachlitz Nielsen, Det Konservative Folkeparti.
– Fredericia kan blive centrum for grønne jobs. Vi har i forvejen mange energivirksomheder, der arbejder intensivt med grøn omstilling. Sammen med gode efter- og videreuddannelses-muligheder i den grønne sektor, har vi unikke muligheder for at skabe endnu flere grønne arbejdspladser, siger Connie Maybrith Jørgensen, SF.
Unikke oplevelser hver dag
Kulturlivet i Fredericia skal både rumme noget for byens borgere, men skal også have elementer, der kan tiltrække turister og gæster.
– Fredericias historie er fuldstændig unik. Vi sætter alt ind på at skabe et ambitiøst og bredt anerkendt formidlingscenter for fæstningsbyen Fredericia, der kan lave levende formidling af vores historie og kulturarv. Både for kommunens borgere og for turister, siger Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti.
– Hver eneste dag året rundt kan man her i kommunen træde ud af sin hoveddør og gå på opdagelse i en lang række enestående naturoplevelser – lige fra Trelde Næs i nord til Skærbæk Strandpark i syd. Sammen med et rigt kulturliv, store og små events, hverdagsoplevelser, livemusik, fascinerende scenekunst og sportsarrangementer, tager vi nu næste skridt. Vi vil skabe unikke oplevelser 365 dage om året. Det er de oplevelser, der udgør det kit, som binder os sammen, og som gør Fredericia til et attraktivt sted at bo, siger Søren Larsen, Socialdemokratiet.
Børnefamiliernes førstevalg
Fredericia Kommune skal sikre de bedste rammer og et stabilt fundament for et familieliv i trivsel.
– Alle børn skal have de rette muligheder og de bedste betingelser for faglig og social udvikling. Når vi skal sikre, at børn og unge – uanset deres baggrund – har lige chancer i livet, så skal vi sikre fantastiske daginstitutioner og inspirerende læringsmiljøer i skolerne, siger Cecilie Roed Schultz, Enhedslisten.
– Visionen har længe været et ønske fra Venstre, og som nyt byrådsmedlem har jeg set frem til visionsprocessen og til at sætte en retning for vores by de næste 10 år frem. Jeg har været en del af de mange gode samtaler med borgerne, og det har været vigtigt for Venstre, at det blev en borgerinddragende proces. Der er kommet mange gode input undervejs og her har temaet om de unges trivsel fyldt meget. Jeg ser frem til at drøfte den nye vision på byrådsmødet, siger Louis Lindholm, Venstre.
Fællesskab og samarbejde skal bære visionen i mål
Vision 2033 skal formelt godkendes på byrådsmødet den 12. april.
– Når den er godkendt, så er det, at det egentlige arbejde begynder. Kommunen alene kommer ikke i mål med de her ambitioner. Det er de for store til. Det kræver samarbejde med både erhvervsliv, foreningsliv, kulturliv, borgere og mange andre. Visionen er baseret på de mange gode input, vi har fået, og derfor er det også dem, der har givet de input, der skal hjælpe med, at vi kommer i den rigtige retning, siger Steen Wrist.
Lokal er lig med fremtid for Spar Nord Lillebælt
Spar Nord flyttede sidste år til nyt domicil for at styrke den lokale forankring. Torben Ploug, direktør for Spar Nord i Middelfart og Fredericia, han er landmand af uddannelse, men indtrådte i 2017 i rollen, og er klar til at tage banken med ind i fremtiden.
I det nye domicil på Bødkervej 3, lige ved tilkørslen til motorvejen er Spar Nord blevet anderledes synlig for omverdenen. Spar Nords nye hus har samlet 17 medarbejdere, og det er blevet rigtig godt taget imod af kunderne.
Den nye placering har gjort det lettere at rekruttere nye medarbejdere. Odense og Aarhus er inden for rækkevidde.
– Vi har formået at holde den lokale forankring begge steder. Og samtidig er vi blevet nemmere at komme til og blevet mere synlige, og det tror jeg betyder meget for for Vores kunder i dag, fortæller Torben Ploug og fortsætter:
– Vi kan se når vi søger nye medarbejdere, at studiebyerne Odense og Aarhus begynder at komme inden for rækkevidde. Vi håber at kunne tiltrække folk som har lyst til at flytte til området, fordi lokale medarbejdere giver en rigtig god forankring. Vi har en nu her, der lige er blevet ansat og flytter til området, det er positivt, at vi kan starte med at give dem et job og så kan vi trække dem til, således de bliver lokale bagefter, det betyder rigtig meget for os.
Torben Ploug er uddannet landmand, alligevel har han snart været i branchen i 20 år. I 2017 blev stillingen som direktør ledig hos Spar Nord, han slog til og tog ansvaret for afdelingerne i Middelfart og Fredericia. De sidste 5 år har han arbejdet på at udvikle banken til at blive fremtidens bank og til at tiltrække og udvikle de rigtige medarbejdere.
– Jeg er landet her ad en alternativ vej, hvis man kan sige det på den måde. Jeg er uddannet landmand og skiftede branche i 2006, fordi jeg godt kunne lide at arbejde med tal og mennesker. Så landede jeg i privatafdelingen hos Jyske Bank og udviklede mig derfra, fik kendskab til faget, til investeringer, lidt til erhverv og blev ret hurtigt drejet ind på ledelsesvejen, hvorefter jeg sad som leder af afdelingen i en årrække. I 2017 blev stillingen som afdelingsdirektør ledig i Spar Nord, tanken om at have en lokal bank, man kunne drive og de der store ansvarsområder, det tiltalte mig meget, forklarer han.
Lokale beslutninger
Torben Ploug og hans team har arbejdet på at udvikle banken til at blive fremtidens bank, der kan imødekomme kundernes behov i en tid med stigende kompleksitet i bankverdenen og ændringer i kunders brug af banktjenester. For at kunne det, endte de med at samle to afdelinger.
– Vi går meget op i at have en lokal forankring, så vi var ret enige om, at vi ville ikke bare samle vores ting i en af byernes gamle afdeling, vi ville være til stede i begge byer på samme tid, så vi valgte at lægge os midt imellem dem, sådan at det er et mere neutralt sted. Vi talte om at lægge den midt på broen, det kunne vi ikke få lov til, siger Torben med et smil og fortsætter:
– Vi var nødt til at vælge en af siderne, og der dukkede de her lokaler så op, så vi lukkede de to afdelinger for at starte en helt ny. Det er en lokal beslutning som er fostret lokalt, den tager vi så til ledelsen og får ja eller nej til, når man har de rigtige argumenter, så får man aftalen, hvilket er lidt modsat, hvad jeg tidligere har været vant til. Der har man et hovedkontor, der dikterer udviklingen, hos os er omvendt den lokale udvikling, der dikterer hvad vi skal gøre, det kan jeg rigtig godt lide, det betød, at vi her for et års tid siden flyttede herud.
Kunder fra begge byer har taget godt i mod den nye afdeling og den nye placering, som gør afdelingen mere synlig og lettere tilgængelig.
– Vi ser det som et økosystem, som vi er en del af, jo bedre vores kunder har det og jo mere området trives, jo bedre trives vi som lokalbank. Nogle af de penge vi tjener, de går tilbage til vores fond og fonden den uddeler penge lokalt, som så igen kan være med til at drive kultur- og foreningsliv. Det er vigtigt for at få tilflyttere, for os er det rigtig vigtigt at være en del af det økosystem at spille vores rolle, som jeg tror er ganske stor i at få tiltrukket investeringer og den slags til byerne, vi vil rigtig gerne engagere os både økonomisk, men også personligt, uddyber Torben.
Erhvervsafdelingen kommer hjem
I en årrække har Spar Nords erhvervsafdeling i området befundet sig i Kolding, men man har nu besluttet at øge indsatsen yderligere ved at oprette en fuldtids-erhvervsafdeling i afdelingen i Fredericia. Erhvervsafdelingen er i øjeblikket ved at ansætte de nødvendige medarbejdere til den nye afdeling, og de forventer at have holdet på plads før sommerferien.
– I vores iver efter at være lokale og lokalt forankret, har vi besluttet at, Lillebælt skal have en fuldstændig lokal erhvervsafdeling. Det er vi i gang med at ansætte til lige nu. Sådan at vi kan kalde det “lokal erhverv”. Med den nye fuldtids-erhvervsafdeling i Lillebælt-området vil vi være i stand til at tiltrække og betjene flere lokale virksomheder og give dem så god rådgivning, som muligt, forklarer Torben.
Torben Ploug, direktør for Spar Nord i Middelfart og Fredericia, er tilfreds med flytningen, det har gjort det lettere at rekruttere nye medarbejdere fra studiebyerne Odense og Aarhus. Spar Nord har indtil videre samlet 17 medarbejdere i det nye domicil, og banken har formået at bibeholde den lokale fornemmelse i begge byer, samtidig med at det er nemmere at komme til. Afdelingen har arbejdet på at udvikle banken for at gøre den klar til fremtiden, her er lokal beslutningstagning en afgørende del af processen.
Flere kvinder i Folketinget
Kvinder udgør nu 43 pct. af folketingsmedlemmerne og 35 pct. af den nuværende regering. I erhvervslivets bestyrelser og på direktørposterne er andelene lavere.
Hvordan står det til med ligestillingen mellem kønnene blandt landets beslutningstagere? I artiklen præsenteres nogle udvalgte nøgletal inden for demokrati og ledelse i Danmark.
Historisk set har stolene i folketingssalen overvejende været optaget af mænd, men efter folketingsvalget den 1. november 2022 havde 76 kvinder vundet en plads i Folketinget, hvilket med 43,4 pct. er den højeste andel nogensinde. Det er en stigning på omkring 14 procentpoint siden folketingsvalget i 1987, hvor kvinder udgjorde 29,7 pct. af de folkevalgte.
– I 2022 fik vi den højeste andel kvinder, der nogensinde har været i Folketinget. Vi kan også se samme tendens hos opstillede til Folketinget, hvor 38,4 pct. af de opstillede var kvinder, hvilket er den højeste andel, der har været, siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent hos Danmarks Statistik.
Til sammenligning var 31,0 pct. af dem, som stillede op til Folketinget i 1987 kvinder, og kvindernes andel af opstillede kandidater svingede mellem 27,6 pct. og 33,2 pct. fra 1987 frem til valget i 2015.
Anm.: Danmarks Statistik beregner andelen uden de fire nordatlantiske mandater.
Kilde: www.statistikbanken.dk/ligedi0
Den laveste andel af folkevalgte kvinder i Folketinget siden 1918 var ved valget i 1943, hvor kvinder blot udgjorde 1,4 pct. af Folketinget.
I kommunalbestyrelser udgjorde kvinder 35,9 pct. ved det seneste kommunalvalg i 2021 mod 31,8 pct. i 2009, hvilket er en stigning på 4,1 procentpoint. I regionsrådene har der været en større stigning fra 2009 til 2021. Her udgør kvinder halvdelen af de folkevalgte med 50,2 pct. ved valget i 2021 mod 35,1 pct. i 2009, og det svarer til en stigning på 15,1 procentpoint.
Fra nul til op mod 50 pct. kvindelige ministre på 100 år
Fra 1915, hvor kvinder blev valgbare til Folketinget og frem til Hans Hedtofts første regering i 1947, var der med én undtagelse i Thorvald Staunings første regering i 1924 kun regeringer bestående af mænd. I 1947 var andelen 4,5 pct., og andelen af kvinder i regering nåede for første gang over 20 pct. – 22,2 pct. – i Poul Schlüters tredje regering i 1988. I Poul Nyrup Rasmussens første regering i 1993 var der for første gang mere end en tredjedel kvinder i regeringen – 37 pct., og den højeste andel til dato var i Lars Løkke Rasmussens første regering i 2009, hvor 48,3 pct. af ministrene var kvinder.
Efter Folketingsvalget den 1. november 2022 udgør kvinder 34,8 pct. af Mette Frederiksens anden regering.
Kilde: www.statistikbanken.dk/LIGEDI10
8 ud af 10 i bestyrelsesposter udgøres af mænd
Erhvervslivets bestyrelser består primært af mænd. I 2021 var der 193.000 registrerede bestyrelsesmedlemmer i virksomheder i Danmark, og af dem var 81 pct. mænd. Samtidig var forholdet mellem kvinder og mænds repræsentation i bestyrelser uforandret i perioden 2014-2021.
– Når vi udelukkende ser på fremstillingsvirksomheder er andelen af kvinder i bestyrelseslokalerne højest hos de store virksomheder med over 250 beskæftigede – især i højteknologiske virksomheder, hvor andelen af kvinder udgjorde 28 pct. i 2021. Modsat findes de laveste andele hos de små og mellemstore virksomheder, siger Kalle Emil Holst Hansen, specialkonsulent hos Danmarks Statistik.
Direktørerne i virksomhederne er ligeledes oftest mænd. Fra 2014 til 2021 har der været en mindre stigning i andelen af kvindelige direktører fra 14 pct. til 16 pct., og dermed var andelen af mænd i direktørstolene 84 pct. i 2021.
Kilde: www.statistikbanken.dk/BEST1
Faktaboks: Statistikken bestyrelsesmedlemmer og direktører er en årlig opgørelse over aktive medlemmer i reelt aktive selskabers bestyrelser og selskabernes direktører i Danmark. Statistikken vedrører den private sektorer og medtager alle brancher, men er afgrænset til aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber, se statistikdokumentationen her for en nærmere beskrivelse.
Nye tal: Sultkrise rammer kvinder hårdere end mænd
Antallet af gravide og ammende, der lider af akut underernæring, er steget fra 5,5 til 6,9 millioner – svarende til 25 pct. – siden 2020 i de 12 lande, der er hårdest ramt af den globale fødevarekrise. Det fremgår af en ny rapport, UNICEF udgiver i dag forud for kvindernes kampdag.
Krigen i Ukraine har som bekendt sendt priserne i vejret på basale fødevarer som olie og korn kloden rundt. Det forstærker den i forvejen alvorlige sultkrise, der blandt andet skyldes tørken på Afrikas Horn. Særligt hårdt rammer det lande i Sydasien og i Afrika syd for Sahara – og særligt hårdt rammer det kvinder.
– Den sultkatastrofe, vi ser udspille sig i det globale syd, rammer kvinder hårdere, end den rammer mænd. Det er urimeligt og alvorligt. Særligt fordi det også går ud over spædbørn og endnu ufødte børn, når gravide og ammende kvinder ikke får den næring, de har brug for, siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
I 2021 oplevede 126 millioner flere kvinder fødevareusikkerhed sammenlignet med mænd, mens der i 2019 var 49 millioner flere kvinder end mænd, der ikke havde tilstrækkelig adgang til mad. Kønsforskellen i fødevareusikkerhed er altså mere end fordoblet på bare to år.
UNICEFs nye rapport viser, at flere end en milliard unge piger og kvinder lider af underernæring. Det hæmmer både deres immunforsvar og deres kognitive udvikling, og det øger risikoen for livstruende komplikationer under graviditet og fødsel.
To ud af tre af de kvinder, der lider af underernæring, bor i Sydasien eller i Afrika syd for Sahara. Kvinder fra de fattigste husstande er i dobbelt så høj risiko for at lide af undervægt som dem fra de rigeste husstande i de undersøgte lande.
Underernæring hos kvinder rammer deres børn
Globalt lider 51 millioner børn under to år af væksthæmning forårsaget af underernæring. Det vil sige, at de ikke udvikler sig og vokser alderssvarende. For halvdelen af de 51 millioner børn gælder det, at lidelsen viser sig allerede under graviditeten eller i de første seks måneder af barnets liv. For at komme underernæring hos børn til livs, er det altså nødvendigt at fokusere på undernæring hos deres mødre.
– Alle børn har ret til at vokse op med de samme forudsætninger for at skabe sig en god fremtid. Børn der ikke får tilstrækkeligt med næring i deres mors mave, eller mens de er spæde, risikerer både fysiske og kognitive lidelser. For eksempel vil mange vokse op uden samme evne til at tilegne sig viden som velnærede børn. Det er ikke rimeligt. I UNICEF ser vi alvorligt på de nye konklusioner. Uden hurtig handling fra det internationale samfund risikerer konsekvenserne af sultkrisen at vare i generationer fra nu, siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
De 12 lande, der er blevet undersøgt, er Afghanistan, Burkina Faso, Tchad, Etiopien, Kenya, Mali, Niger, Nigeria, Somalia, Sydsudan, Sudan og Yemen. Sammen udgør de epicentret for den globale ernæringskrise, der er blevet forværret af krigen i Ukraine og af tørke, konflikt og ustabilitet i flere lande.
16-årig dreng anholdt for knivdrab
En 16-årig dreng er blevet anholdt for et knivdrab i Taastrup. En 17-årig dreng og 18-årig mand er afgået ved døden efter knivoverfald, imens et tredje offer er uden for livsfare.
Vestegnens Politi oplyser i dag på Twitter, at den 16-årig fremstilles i et grundlovsforhør klokken 12:45 sammen med en 17-årig dreng, der meldte sig selv tirsdag.
Da anklagemyndigheden vil begære lukkede døre har politiet ikke yderligere info i sagen. Det er altså stadig uvist, hvad der ligger bag det voldsomme overfald, der kostede to mennesker livet i Taastrup.
Middelfart Sparekasse henter ny privatkundechef i egne rækker
35-årige Christian Klint Barslund er blevet privatkundechef i Middelfart Sparekasse i Fredericia, hvor han har arbejdet siden 2019. Han overtager titlen fra Torben Christensen, der gik på pension 17. februar.
Som to stafetløbere, der overdrager depechen i løb, har Christian Klint Barslund og Torben Christensen gennem de seneste par måneder samarbejdet tæt om at overlevere opgaverne som privatkundechef for at gøre overgangen så gnidningsfri som mulig for såvel kunderne som kollegerne i Middelfart Sparekasses afdeling i Fredericia.
Christian Klint Barslund har arbejdet som rådgiver i Middelfart Sparekasse siden 2019, men har trådt sine finansielle barnesko i Nordea, hvor han er uddannet og senere gjorde karriere som gruppeleder i bankens telefoncenter.
Men afstanden til kunderne blev for stor, og derfor valgte Christian Klint Barslund at blive rådgiver i Middelfart Sparekasse.
– Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med kunder og være en god sparringspartner – gerne igennem hele deres livsforløb. Efter tre-fire år uden kundekontakt savnede jeg det simpelthen, fortæller Christian Klint Barslund, der oplevede skiftet til sparekassen som at træde ind i en ny verden.
– Jeg kom til Middelfart Sparekasse fra en helt anden kultur. Selvfølgelig vidste jeg godt, at sparekassen havde ry for at være Danmarks bedste arbejdsplads, men jeg måtte hurtigt konstatere, at det ikke bare var tomme ord. Jeg er enormt glad for at arbejde et sted, hvor folk tydeligvis nyder at være på arbejde sammen hver dag. Det var et perfekt sted at lande som rådgiver – og jeg er stolt af, at jeg som privatkundechef kan være med til at sikre, at det bliver ved at være sådan. Jeg skal i højere grad være sparringspartner for mine kolleger og videreudvikle vores fantastiske afdeling sammen med dem og afdelingsdirektør Henrik Troelsen, siger Christian Klint Barslund.
Slipper ikke slipset
– Han er en af de eneste medarbejdere i hele Middelfart Sparekasse, som altid har slips på, når han er på arbejde. Det har han haft som rådgiver, og det kommer han til som privatkundechef. For han slipper ikke slipset.
– Som sagt har jeg været mange år i en bank, hvor man gør tingene på en anden måde. Der lærte jeg at gå med slips, og nu kan jeg simpelthen ikke finde ud af ikke at have et slips på. Det er blevet en naturlig del af at tage mit tøj på – og jeg føler mig nærmest nøgen uden. For mig er det egentlig bare lidt som at gå med ur. Det er bare mærkeligt, hvis jeg ikke har det på, forklarer han og smiler et af de smil, han har så let til.
Det gode humør er svært at pille af den 35-årige finansmand, som er vokset op i Vejle, men i dag bor i Fredericia sammen med sin hustru, Louise, og deres fælles børn Tobias og Lærke på henholdsvis otte og seks år.
Spiser af livet med den store ske
De flyttede sammen til Fredericia i 2010 og nyder tilværelsen i byen, som ifølge Christian Klint Barslund tog godt imod hele familien.
– Vi er enormt glade for at bo i Fredericia. Det har været meget nemt at være tilflyttere i byen – og vi kan cykle til alt. Derudover har jeg haft stor glæde af at være en del af erhvervsklubben Round Table, hvor jeg hurtigt fik opbygget relationer både privat og professionelt. Fredericia er i det hele taget god til som by at skabe samlende begivenheder. Ting, som får folk ud af husene og ind til byen, eller hvor det nu lige foregår, siger han.
Fritiden bruges på at nyde tilværelsen med familien og spise af livet med den store ske. Om vinteren er det sneklædte bjerge og ski, der trækker i familien, og om sommeren er det Frankrig, Italien og andre lande, som er leveringsdygtige i lunt vejr og et spændende køkken, der er målet for køreferierne.
For Christian Klint Barslunds helt store interesse er vin, øl og mad. Smagen er bred – og privatkundechefens filosofi er at udfordre sig selv og få smagt på en masse forskelligt for at udvide sin kulinariske horisont.
Harmonikasammenstød i morgentrafikken
Tirsdag morgen opstod der et mindre harmonikasammenstød i morgentrafikken på Skærbækvej i Fredericia.
Uheldet skete klokken 07:35 50 meter syd for Taulov nord-tilkørslen.
En 36-årig mand fra Haderslev kom kørende i sydvestlig retning, og ramte ind i en 37-årig mand fra Tørring. Den 37-årig mand røg videre ind i en bil, der blev kørt af en 33-årig kvinde fra Vejle.
Der skete en del materiel skade i forbindelse med uheldet, og en enkelt person blev kørt til gennemtjek på skadestuen, men det viste sig, at der kun var tale om mindre personskade, som der ikke skulle gøres noget ved.
Brand årsag klarlagt: Gammel ovn forsøgt tændt
Tirsdag opstod der en brand hos Byens Brød i Sjællandsgade i Fredericia. Nu melder politiet brandårsagen ud.
Branden opstod tirsdag klokken 10:05, og hurtigt kom TrekantBrand og Sydøstjyllands Politi til stedet.
Ingen kom til skade i forbindelse med branden, oplyser Lars Nielsen fra Patruljecenter Syd. Han fortæller ydermere, at branden skyldtes man forsøgte at tænde en gammel ovn.
Hærværk mod hjertestarter
Tirsdag aften er der blevet udøvet hærværk mod en hjertestarter, der hang ved Banedanmarks bygning i Fredericia.
Hærværket er anmeldt tirsdag klokken 20:18, og er sket på Vejlevej 5 i Fredericia, hvor Banedanmark har til huse.
Man har hevet hjertestarteren ned, smidt den på jorden og ødelagt kassen. Det oplyser Lars Nielsen fra Patruljecenter Syd.
Mellemøstkrisen får Monjasa til at tredoble forventningerne for 2026
Året, der gik, blev stille for verdens handelsflåder, og Monjasa mærkede det. Indtjeningen er næsten halveret, omsætningen faldet med en halv milliard dollar. Alligevel...
