God trivsel kommer ikke af sig selv eller kun ude fra verden omkring os. Om vi er børn, unge eller voksne, så har vi selv potentiale og styrke til at skabe god trivsel for os selv og påvirke andre til det, også selv om verden omkring os er kaotisk og i krise. Men det forudsætter mental styrke, og hvordan tager vi fat? Det handler denne uges artikel om.
Den gode trivsel
Først må vi konstatere, at regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” tager godt fat i behovet for og formålene med god trivsel. Regeringen sætter herunder fire konkrete målsætninger op som regeringsgrundlag for at komme videre. Der ses her en tydelig sammenhæng med de syv øvrige spor i reformprogrammet ”Velfærd 2.0 – et reformprogram der udvikler Danmark”. Vi kan stærkt anbefale at både oppositionen, pressen og andre læser de 14 sider og specielt side 22-23, pkt. 3.6 Trivsel.
Selv en surmulende opposition må da erkende, at ”alle børn skal gives en tro på egne evner, livsmod og karakteregenskaber, som sætter dem i stand til af forme deres eget liv såvel som præge de fællesskaber, de indgår i”. ”Vi skal styrke robustheden og selvtilliden hos de unge”. Ingen kan da være imod forebyggelse af mistrivsel og sårbarhed, samt indkaldelse til trepartsforhandlinger om de 45.000 unge uden uddannelse eller arbejde.
Indsatsen for den gode trivsel hører dog ikke op med børne- og ungdomsårene. Voksne og ældre har også brug for god trivsel, både sammen og hver for sig. Den gode trivsel og livsglæde er en livslang lærings- og vedligeholdelsesproces, som er individuelt baseret. Vi mennesker er født forskellige som individer, og vi vokser op og lever livet i kulturelt forskellige familier, fællesskaber og samfund. God trivsel kan derfor ikke sættes på formel eller sættes ind i et regneark – one size does not fit all”. Men mangfoldigheden er vores styrke og skal udnyttes endnu bedre, end det sker i dag. Mangfoldigheden skal ikke undertrykkes gennem konservative og ensformige retningslinjer.
Derfor er sammenhængen mellem trivsel og de andre syv spor vigtig og betydningsfuld. Af plads hensyn vil vi her fremhæve en af de vigtigste: ”Frisættelsen af den offentlige sektor”. Frisættelsestanken, som vi er helt enige i, har mange facetter og snitflader, der kan skabe endnu bedre grobund for god trivsel. Styrkelsen af borgernes frie valg og styrkelsen af det lokale ledelsesrum, øgede frihedsgrader og større ansvar hos de 98 kommuner åbner op for nye lokalt forankrede og borgernære veje til GOD TRIVSEL. Afskaffelse af unødig regulering og kontrol, samt styrkelse af samarbejdet mellem det offentlige, civilsamfundet og det private erhvervsliv er også forudsætningsskabende for GOD TRIVSEL baseret på individuelle behov. Men det er ikke nok.
At skabe GOD TRIVSEL for det enkelte menneske i fællesskabet forudsætter, at det enkelte menneske har den nødvendige mentale styrke til at varetage sin del af opgaven og ansvaret for sin egen og andres trivsel. For GOD TRIVSEL skabes nemlig ikke i isolation, men i et samspil med de fællesskaber, som vi indgår i, hvor det enkelte menneske bliver en del af noget større. Vi mennesker er født som sociale væsner – afhængige af andre, og det kræver mental styrke hos den enkelte.
Mentale styrke
Mental styrke handler om, at du tager kontrollen tilbage til dig selv, så det er dig, der styrer din hjerne og ikke den, der styrer dig. Det er en mental tilstand af robusthed, hvor du kan beslutte at handle, og gøre det hurtigt og effektivt. En mental tilstand hvorfra du kan sætte mål, som du rent faktisk når, og hvor du for alvor får retning henimod et attraktivt og bæredygtigt liv med god trivsel som følgesvend.
Mental styrketræning som uddannelseselement for børn, unge, voksne og ældre
For de fleste mennesker kommer mental styrke ikke af sig selv. Men den ligger latent i os alle, og ubevidst skinner den igennem i ny og næ. Andre kan se, mærke og høre den, men ubevidstheden gør os selv blinde. Men den indre mentale styrke kan findes frem hos langt de fleste. Den kan opdyrkes, læres og trænes og skal vedligeholdes gennem hele livet.
Derfor bør den mentale styrketræning, eller hvad vi nu vil kalde den, integreres i uddannelsen og dannelsen af den enkelte samfundsborger tilpasset tidens og fremtidens krav, som grundstammen for god trivsel. En livslang dannelsesrejse, hvor den mentale styrketræning tilpasses individuelt ud fra den enkeltes personlighed, den aktuelle kontekst og den enkeltes behov.
Et sted at begynde kunne være at indføre mental styrketræning som uddannelseselement omkring børn og unges overgange mellem de forskellige uddannelsesstadier i børne og ungdomslivet: mellem daginstitutioner, folkeskole/friskoler, erhvervsskoler og gymnasier, samt videregående uddannelser. En træning/guidning i identitetsskabelse og –indsigt, ønsker og mål, samt konkrete adfærds- og kommunikationsværktøjer, der kan styre dem/os sikkert gennem de mentale udfordringer, som de forskellige livsfaser bringer os i.
Det vil samtidigt kræve, at vi som forældre, lærere, venner, bekendte, familie, netværk m.v. bliver i stand til at støtte vores børn og unge i den dannelsesrejse. Med andre ord – vi andre skal også gå til mental styrketræning.
Mental styrketræning som del af kulturen og lederstilen
Mental styrke og mental styrketræning skal gennemsyre vores adfærdskultur og blive en del af vores fællesskabs DNA. Det bør afspejles i måden, vi driver og udvikler vores samfund på, det bør afspejles i den daglige lederstil overalt i samfundet, og den måde vi taler med hinanden og interagerer på. Det vender vi tilbage til i de kommende artikler.
Afrunding
Næste debataften er til torsdag den 17. marts 2023, kl. 19-21. Du er meget velkommen til at give dine indspark og synspunkter i debatten.
