Et supermarked har i nat været udsat for et indbrud.
Episoden fandt sted i nat klokken 04:15 i SuperBrugsen på Iver Dahlsvej i Lunderskov.
Der blev kastet en brosten igennem ruden, oplyser Emil Jensen fra Sydøstjyllands Politi.
Stort tricktyveri: Stjal cigaretter for 55.000 kroner
To tricktyve var tirsdag på spil på Q8 på Haderslevvej i Kolding.
Tirsdag klokken 18:25 kom en mand ind i butikken, og henvendte sig til en medarbejder. Manden blev ved med at stille spørgsmål til den ansatte.
Imens to talte sammen fik en anden mand sneget sig ud i baglokalet på Q8, hvor det lykkedes at stjæle 50-60 kasser cigaretter til en værdi af 55.000 kroner. Det oplyser Emil Jensen fra Sydøstjyllands Politi.
Kaffetyv i supermarked var efterlyst i fogedsag
Torsdag blev en kaffetyv taget på fersk gerning, og det viste sig han var efterlyst i en fogedsag.
Tyveriet fandt sted i SuperBrugsen på Nymarksvej, hvor en person forsøgte at stjæle kaffebønder, men blev opdaget. Det skete klokken 15:55, hvorefter politiet rykkede til stedet. Det oplyser Emil Jensen fra Sydøstjyllands Politi.
Da politiet kom til stedet, og fik oplysninger på personen, der viste det sig at være efterlyst i en fogedsag.
Større uheld på Strandvejen, én kørt til tjek
Omkring kl. 07:00 stødte to biler sammen i krydset ved Strandvejen – Røde Banke.
Opdateret klokken 09:22.
Den ene af de to parter, en ansat hos Davidsen, er kørt til tjek på sygehuset, men det forlyder at hun ikke skulle være kommet slemt til skade.
TrekantBrand pågår med oprydning af oliespild. Uheldet kan passeres uden gener.
Vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi bekræfter, at der var to biler involveret i uheldet, men af sagen fremgår der ikke mere i skrivende stund.
Dødsfald Middelfart den 10. februar 2023
Inge Bay Holmegaard, 1957 – 2023
Gunvad Elin Hansen, 1939 – 2023
John Johannes Bendt, 1945 – 2023
Meningen bag offentlig kunst: Et fællesskabskunstprojekt
Trapholt og tekstilkunstner Randi Samsonsen inviterer borgerne til at tage del i en tankevækkende dialog om de værker, der fylder vores offentlige rum. Deltagernes opgave er at vælge et værk, som de vil give en nytænkning. Værkerne skal nedskaleres til en størrelse på maksimalt 30 cm i strik, og de endelige resultater bliver en del af den færøske Samsonsens monumentale skaberværk, “Things Matter”, med en højde på hele seks meter.
Offentlig kunst, såsom monumenter, statuer og andre værker, kan ofte tages for givet og findes i vores offentlige rum, uden at man tænker nærmere over deres formål eller betydning. Derfor vil tekstilkunstner Randi Samsonsen i samarbejde med Trapholt invitere, borgerne til at indgå i en kritisk dialog om den kunst, der omgiver os, skriver Trapholdt i en pressemeddelse.
Offentlig kunst er ikke uskyldig. I oktober 2021 blev det rapporteret, at kun 5 af de 101 navngivne statuer i København var af kvinder, mens 26 var af dyr og 70 var af mænd. Disse kunstværker bærer historier og har været genstand for symbolske handlinger gennem historien. I 1956 var ødelæggelsen af en Stalin-statue under den ungarske opstand en afgørende markering mod de sovjetiske besættelsesstyrker. I 2021 blev en Christoffer Columbus-statue revet ned i Colombia som led i afkoloniale protester, og i 2020 blev der afholdt en afstemning i Nuuk om, hvorvidt en Hans Egede-statue skulle fjernes.
I 2020 blev en gipsafstøbning af en buste af Kong Frederik den Femte, der var placeret på Kunstakademiet, centrum for opmærksomhed, da den blev smidt i Københavns havn som led i en kunstnerisk kommentar til dansk kolonihistorie. Busten blev hentet op af havnen og havde radikalt ændret form. Kunstneren Katrine Dirckinck-Holmfeld omtalte dette som “rematerialisering”.
I projektet “Things Matter” bliver deltagerne ikke bedt om at ødelægge kunstværker, men i stedet om at se på det offentlige rum med et kritisk blik og overveje, om de føler sig repræsenteret af den kunst, der omgiver dem. Hvilken rettelse vil de gerne tilføje gennem deres strikning? Ligesom Asger Jorn malede “Den forstyrrende ælling” over et maleri, han havde købt på et loppemarked, vil deltagerne tilføje det element, de føler mangler.
De modificerede strikkede bidrag vil blive leveret til Trapholt i slutningen af april og vil blive indarbejdet i Samsonsens monumentale skulptur “Things Matter”, som vil blive udstillet i efteråret på Trapholt.
Projektet og processen
I løbet af projektperioden fra februar til april vil Trapholt være vært for foredrag og håndværkssaloner. Deltagerne vil mødes og diskutere, hvad kunst og monumenter i det offentlige rum betyder. Der vil være debatter og diskussionssessioner under ledelse af professor Jacob Wamberg (2/3), aktivist Dorthe Iversen (8/3), lektor Britta Timm Knudsen (23/3) og professor Mikkel Bille. Desuden afholdes der en filmaften i samarbejde med CPH:Dox (15/3).
Der vil også blive tilbudt masterclasses og workshops med Randi Samsonsen, hvor deltagerne kan lære strikketeknikker og få ny inspiration til, hvordan de kan gribe opgaven an. Projektet har til formål at starte en samtale om betydningen og formålet med offentlig kunst og tilskynde deltagerne til at overveje, hvilken indvirkning den har på vores hverdag.
Forskere linker 27 genetiske varianter til ADHD
I et nyt, stort studie har danske forskere identificeret 27 steder i arvemassen med en genetisk variant, der øger risikoen for ADHD. Det er mere end en fordobling af, hvad tidligere studier har fundet.
Hvorfor får nogle mennesker ADHD, mens andre ikke gør? Og hvor tidligt i livet eller forsterstadiet bliver kimen til ADHD lagt?
Det spørgsmål er forskere fra Aarhus Universitet kommet tættere på at besvare i et stort studie, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Nature Genetics.
Sammen med nationale og internationale samarbejdspartnere har forskerne undersøgt over seks millioner genetiske varianter i 38.691 personer med ADHD og 186.843 personer uden ADHD. Derved er det lykkedes at identificere 27 genetiske risikovarianter for den udbredte udviklingsforstyrrelse.
Risikogener er udtrykt i hjernen og neuroner
Studiet er blandt andet banebrydende, fordi det finder over dobbelt så mange risikovarianter, som tidligere studier har identificeret.
Termen ”genetiske varianter” betyder forskelle i DNA – i dette tilfælde forskelle som man ser hyppigere hos personer med ADHD end hos personer uden diagnosen. Forskelle i DNA påvirker f.eks., hvor meget et gen kommer til udtryk – det vil sige, hvor meget protein der bliver udtrykt fra genet.
Ved at linke de genetiske varianter – altså forskellene i DNA – til specifikke gener, har forskerne fået ny viden om hvilke væv og celletyper, der specielt er påvirket i ADHD. Studiet bygger på data fra den danske iPSYCH kohorte, deCODE Genetics på Island og Psychiatric Genomics Consortium.
Efterfølgende har forskerne kombineret resultaterne med eksisterende data om gen-ekspression i forskellige væv, celletyper eller hjerneudviklingsstadier, og de har opdaget, at gener involveret i ADHD specielt har et højt udtryk i en lang række hjernevæv samt tidligt i hjerneudviklingen – faktisk allerede i fosterstadiet.
– Det understreger, at ADHD skal ses som en hjerneudviklingsforstyrrelse, og at denne højest sandsynligt bliver påvirket af gener, der har stor betydning for hjernens tidlige udvikling, siger Professor Ditte Demontis fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, der er førsteforfatter på studiet.
Desuden fandt forskerne, at den genetik, der øger risikoen for ADHD, især påvirker gener, der bliver udtrykt i neuroner og i særdeleshed i dopaminerge neuroner.
– Det er interessant, fordi dopamin spiller en rolle i forhold til belønningsrespons i hjernen, og fordi en hyppigt brugt form for ADHD-medicin virker ved at øge koncentrationen af dopamin i forskellige hjerneregioner. Vores resultater indikerer derfor, at ubalancen i dopamin i hjernen hos personer med ADHD til dels kan tilskrives genetiske risikofaktorer, fortæller Ditte Demontis.
– Den genetiske risikokomponent ser ud til at påvirke et af de signalstoffer i hjernen, der i højere grad er i ubalance hos personer med ADHD end personer, der ikke har lidelsen, siger hun.
Forbundet med nedsat koncentrationsevne og korttidshukommelse
ADHD influeres af mange hyppige genetiske varianter, der hver især øger risikoen en lille smule, fortæller professoren.
Faktisk har forskerne ved hjælp af avancerede statistiske modeller estimeret, at der eksisterer omkring 7.300 hyppige genetiske varianter, der øger risikoen for ADHD. Særligt interessant er det, at langt størstedelen af disse varianter – 84-98 pct. – også influerer andre psykiske lidelser blandt andet autisme, depression og skizofreni.
Det er tidligere vist, at risikovarianter for ADHD kan påvirke en persons kognitive evner.
For at undersøge dette nærmere, analyserede forskerne data fra et uafhængigt datasæt bestående af 4.973 personer, som har gennemgået omfattende neuro-kognitive tests. Ved at bruge information fra det nye studie om, hvilke varianter der øger risikoen for ADHD, fandt de i det uafhængige datasæt, at øget load af ADHD risiko-varianter i arvemassen er forbundet med nedsat læse- og matematiske evner, nedsat koncentrationsevne og nedsat korttidshukommelse.
– Resultaterne øger vores viden om de biologiske mekanismer, der ligger til grund for ADHD, og de peger på specifikke gener, væv og celletyper involveret i ADHD. Den viden kan bruges som udgangspunkt i yderligere studier af sygdomsmekanismerne og potentiel udvikling af drug targets, forklarer Ditte Demontis.
Og der skal følges op på undersøgelsen, understreger hun.
– Vi har kun kortlagt en lille andel af de hyppige varianter, der influerer ADHD – kun 27 ud af de 7.300, som vi nu ved findes. Så der er brug for større genetiske studier, siger hun.
Internationalt tværfagligt samarbejde er vejen frem
Store internationale samarbejder er helt afgørende for at afdække de genetiske årsager til psykiatriske sygdomme og udviklingsforstyrrelser, fordi det kræver undersøgelse af ti- eller hundredtusindvis af personer. Ligesom i det aktuelle ADHD-studie bidrager ofte 100 eller flere forskere fra forskellige ekspertise-områder som f.eks. genetik, psykiatri, psykologi, epidemiologi, molekylærbiologi, statistik, bioinformatik og datalogi.
– For at forstå mere af de genetiske og biologiske mekanismer er det vigtigt med endnu større studier med endnu flere personer med ADHD, siger professor Anders Børglum fra Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, som er sidsteforfatter på studiet og en af forskningslederne ved det danske iPSYCH-projekt.
– Men det er også vigtigt med studier, der fokuserer på at afdække, hvordan de genetiske risiko-varianter forstyrrer biologiske processer i hjernecellerne (neuronerne), deres måde at forbinde sig på og kommunikere med hinanden i hjernen. Til den sidste del undersøges i dag både hjerneceller og tidlige udviklingsstadier af hjernen, såkaldte mini-hjerner eller brain organoids, fortæller han.
Bag om forskningsresultatet
- Studiet er et genome-wide associations studie (GWAS); et studiedesign hvor man screener arvemassen for mange millioner genetiske varianter, hos tusindvis af personer, der er syge, og hos tusindvis af raske personer for at identificere genetiske varianter, der er statistisk overrepræsenteret i syge sammenlignet med raske.
- Samarbejdspartnere: iPSYCH, deCODE Genetics fra Island og Psychiatric Genomics Consortium (ADHD working group)
- Ekstern finansiering: Lundbeckfonden
- Læs mere: https://www.nature.com/articles/s41588-022-01285-8
Ny chef i spidsen for de værnepligtige på Ryes Kaserne
Den 1. januar startede Lars Keller som ny chef for uddannelseskompagniet på Ryes Kaserne. Dermed er Lars Keller manden, der tegner uddannelsen af de værnepligtige på kasernen.
En ny mand er kommet ombord som chef for uddannelseskompagniet. Det er Lars Keller, der tiltrådte i stillingen den 1. januar 2023, og den 1. februar kunne han se det første hold af værnepligtige, under hans ledelse på Ryes Kaserne, starte.
– Jeg skal sørge for at planlægge uddannelsen og sørge for at lave ledelse. Jeg leder delingførerne så de kan lede sergenterne, som leder de værnepligtige, siger Keller.
Lars Keller har naturligvis selv været værnepligtig. Det skete tilbage i 2007, og selvom selve forløbet ikke har ændret sig væsentligt, har der været lidt forandring.
– Måden man gør tingene på er blevet mere pædagogiske, og vi er mere inkluderende, men færdighederne som din og min far lærte i forsvaret, bruger man stadig og det er det samme for dem, der er i Ukraine nu. Jeg brugte selv de samme færdigheder, da jeg var udsendt i blandt andet Afghanistan og Mali, siger Lars Keller.
Én ting, der har ændret sig fra dengang Lars var værnepligtig og til i dag er måden folk bliver værnepligtig på. I dag er det et fåtal, der indkaldes.
– Da jeg var værnepligtig var omkring 75 procent indkaldt, mens resten var frivillige. I dag vil de fleste gerne, siger han.
Kønsmæssigt er der også sket en forandring. Der kommer flere og flere kvinder ind som værnepligtige, og Lars Keller slår fast, at det er en styrke for Forsvaret, at hele befolkningen bliver repræsenteret
– Da jeg var udsendt i Afghanistan var der faktisk en del kvinder med mig. Nogle af de bedste soldater jeg kender er kvinder, og jeg er glad for, at der er sket en udvikling med, at flere kvinder vil være værnepligtige, forklarer Lars.
Som manden i spidsen for uddannelseskompagniet er Lars’ mission klar.
– Jeg vil uddanne gode soldater, og dem der fortsætter får et godt fundament til videreudannelse og dem der smutterr hjem får et godt indtryk af forsvaret og kan blive mobiliseret, hvis vi kommer i krise ellers krig, og vi får borgere med forsvarsvilje, siger han.
Lars Keller forventer ikke, at han kommer til at ændre det store, selvom han er ny chef for uddannelseskompagniet. I stedet kommer han til at have fokus på, at alle de værnepligtige på Ryes Kaserne, kommer derfra med en god oplevelse uanset om de vil fortsætte i Forsvaret eller vil noget andet efter endt værnepligt.
Spar Nord lander det bedste resultat nogensinde
Fortsat forretningsvækst, høj konverteringsaktivitet, stigende renter og lave udlånstab sikrer Spar Nord et samlet resultat på 1.417 mio. kroner efter skat for 2022. Banken lander dermed det bedste resultat i sin 198-årige historie. Med en egenkapitalforrentning på 12,5 procent placerer banken sig samtidig blandt de bedste af de større danske banker.
Spar Nord har torsdag offentliggjort regnskab for 2022. Med et resultat på 1.417 mio. kroner efter skat lander banken det bedste resultat i sin 198-årige historie.
Det positive resultat kan særligt tilskrives en fortsat forretningsvækst, en høj konverteringsaktivitet samt stigende renter, forklarer administrerende direktør, Lasse Nyby:
– Selvom 2022 på mange områder blev et anderledes år end vi havde ventet, er vi selvsagt meget tilfredse med det resultat, som vi i dag har offentliggjort.
– Den positive udvikling kan særligt tilskrives en fortsat høj aktivitet blandt vores kunder samt vækst i forretningen. Samtidig bliver vi ved med at tage markedsandele, hvilket er et vidnesbyrd om, at vores måde at drive forretning på – med selvbestemmelse i den lokale bank – skaber værdi for vores kunder.
Det høje aktivitetsniveau blandt bankens kunder er også baggrunden for, at årets nettogebyrindtægter steg med 10 procent.
– De stigende realkreditrenter betød, at mange kunder benyttede muligheden til at skære et stort beløb af deres boligrestgæld. Dermed endte konverteringsaktiviteten i 2022 mod al forventning med at overgå niveauet fra 2021.
Årets nettorenteindtægter steg med 16 procent, hvilket primært kan tilskrives den markante stigning i styrings- og markedsrenten, mens et stigende lånebehov blandt særligt bankens erhvervskunder medførte en stigning i bank- og leasingudlån på 6,2 mia. kroner.
På baggrund af det meget tilfredsstillende resultat for 2022 indstiller Spar Nords bestyrelse til generalforsamlingen, at der udbetales et udbytte på 4,50 kroner pr. aktie, og at der derudover etableres et aktietilbagekøbsprogram for 300 mio. kroner, svarende til en samlet udlodning på 60 procent af årets resultat.
Ny strategi sætter strøm til lokalt ejerskab
I starten af 2022 investerede Spar Nord yderligere i sin distributionskraft med åbningen af et nyt bankområde henholdsvis på Lolland-Falster og i Allerød samt med etableringen af en ny lokalbank i Hørsholm. Ifølge Lasse Nyby er det nemlig gennem den fysiske tilstedeværelse og aktive involvering i lokalområdet, at de stærke og langvarige relationer til kunderne skabes.
– Derfor glæder vi os også, ovenpå et stærkt 2022, til for alvor at sætte endnu mere strøm til vores forretningsmodel med lanceringen af vores nye treårige strategi, En engageret bank, hvor vi blandt andet giver medarbejderne endnu mere ansvar, og hvor vi med vores lokale tilstedeværelse og engagement viser, at vi er hele byens bank.
– Strategien er ikke alene en kurs for banken og vores medarbejdere, men er i lige så høj grad et løfte til vores kunder om, at vi fortsat tror på den lokale tilstedeværelse, og at vi gennem engagement og lokalt ejerskab vil vedblive med at skabe værdi for vores kunder og lokalområder, lyder det afsluttende fra Lasse Nyby.
Som følge af de stigende renter og forventninger om fortsat organisk vækst forventer Spar Nord at realisere et resultat efter skat i niveauet 1.500-1.800 mio. kroner for 2023.
Læs mere om regnskabet her.
Oldenborggade spærres frem til 22. maj
En orange skilteskov markerer i dag begyndelsen på et af Fredericias større klimaprojekter. Oldenborggade er fra i dag, tirsdag den 7. april, spærret for...
