Af Karsten Byrgesen, Nye Borgerlige. Major (P), militæranalytiker, Regionsrådsmedlem Region Syddanmark og byrådsmedlem i Fredericia

Ondskabens akse. Sådan udtrykte USA´s tidligere præsident George W. Bush sig i sin tale til nationen 29. januar 2002. ”Axis of evil” var de ord præsidenten knyttede til Irak, Iran og Nordkorea. Og med god grund. En ny ondskabens akse har udviklet sig med Ruslands angreb på Ukraine. Rusland, Iran og Hvide Rusland har lavet et blodfællesskab der afføder helt ufattelige og omfattende overgreb og krigsforbrydelser. Bortførelse af hundredvis af Ukrainske børn er bare nok et usympatisk eksempel på Ruslands sande ansigt.

Tæppebombning af civile mål

Iran tjener formidable summer på at producere og levere dræber droner, der går direkte fra iranske samlebånd og ind gennem vinduerne i civile hjem i ukrainske byer. Malingen på MOHAJER-6 og Shahed-136 dronerne, når dårligt at tørre, inden de sendes ind over Ukraine og slår uskyldige mennesker ihjel. Dronerne er med en rækkevidde på op til 2000 km og en vægt på 200 kilo en dødelig besøgende for Ukrainske familier. Ifølge Ukraines præsident, Zelenskyj, har de Islamiske mullaher i Iran solgt over 2400 droner til Rusland. Den kendsgerning sender Iran og de ”hellige” sjæle direkte ind på krigsforbrydernes aktuelle top ti.

Dronerne er i mange tilfælde afsendt fra Hviderusland, der også stempler ind på ondskabens akse.

Ukraines kamp er en opgave vi alle skal bidrage til.

Krigen har fået vestlige lande til at stå sammen om at støtte Ukraine med alt fra dagligdags kritiske forsyningsgenstande, brændstof, hospitalsudstyr og ikke mindst krigsmateriel. Vi støtter Ukraine, fordi de ikke må tabe krigen. Vi er indstillet på, at det kommer til at koste gigantiske og helt nødvendig summer.

Danske og Internationale virksomheder flyver under radaren

At flyve under radaren er synonymt med at undgå opmærksomhed – lyssky affærer. Vi bærer et stort ansvar for at bekæmpe ondskabens akse, men der er et problem.

Nutidens Gullasch baroner er de mange virksomheder der bl.a. omfatter danske Rockwool, der skovler penge ind på at støtte Rusland. Bortforklaringerne fra de mange vestlige virksomheder der har interesser i Rusland, er mange. Rockwools administrerende direktør udtaler at virksomhedens forbliven i Rusland kan opfattes som ”kontroversiel”. NEJ – det er en skandale. Men alle forsøg på at flyve under radaren er sølle og uværdige. Tiden er kommet til, at de virksomheder der fortsat opererer i Rusland og indirekte støtter krigen, skal tage et samfundsansvar og stoppe med deres infantile og virkelighedsfornægtende bortforklaringer. Det er tiden at trække stikket. ”Fikse navne- og selskabsændringer gør blot det tragikomiske og umoralske endnu værre.

Enden eller begyndelsen

Englands premierminister Winston Churchill blev 10. november 1942 spurgt ”Er dette enden?”. Han svarede: ”No this is not even the beginning of the end. But it is perhaps, the end of the beginning”. I respekt for Churchill kan dette citat godt bruges om situationen i Ukraine. Hvorfor er det så svært for Putin og hans generaler at fatte, at Ukraine er en makulator for russiske soldater og materiel? Det er min vurdering, at Rusland arbejder efter samme doktrin som Stalin (Sovjetisk generalsekretær 1922 – 53). Det er masserne der skal vinde krigen. Det lykkedes under 2, verdenskrig, men denne gang er fjenden et stålsat Ukraine, støtte af det meste af den civiliserede verden. Her er det ikke et trøstesløs Mellemøsten, hvor mændene stikker af til Vesten og efterlader kvinder og børn. Ukrainske mænd og drenge ser fjenden i øjnene, bliver på deres post og slås, støttet af kvinderne. Ukrainske kvinder og børn fra besatte østlige egne af Ukraine flygter til vesten. De er hjerteligt velkomne, og til forskel fra såkaldte flygtninge med en ikke vestlig baggrund, sætter Ukrainere en ære i at arbejde og bidrage til eget underhold og det land der har åbnet dørene for dem. Ukraine og Vesten har viljen, evnerne og æren som eksistentielle værdier. Derfor kan og skal Rusland tabe krigen.