LEGO Koncernen leverer markant fremgang i 2022 og investerer i fremtiden

0

LEGO Koncernen præsenterede i dag et stærkt regnskab for 2022, hvilket overhalede legetøjsmarkedet markant og førte til øget markedsandel globalt. Den rapporterede nettoomsætning for 2022, som er positivt påvirket af valutakursudsving, voksede med 17 procent til DKK 64,6 milliarder sammenlignet med 2021.

Resultatet skyldes hovedsageligt stor efterspørgsel efter virksomhedens produktportefølje, stærke partnerskaber med detailkunder både online og i fysiske butikker, en solid e-handelsplatform samt et robust, globalt forsyningsnetværk.

– 2022 var en milepæl for LEGO Koncernen med fejringen af vores 90-års jubilæum. Vores stærke resultat viser, at LEGO System i Leg er mere relevant og har større appel end nogensinde før, siger Niels B. Christiansen, adm. direktør i LEGO Koncernen, og fortsætter:

– Jeg er meget tilfreds med vores resultat. Vi leverede tocifret vækst i omsætningen. Det er over vores forventning efter sidste års ekstraordinære fremgang og på trods af udfordrende markedsvilkår. Det skyldes et relevant brand, en fantastisk og bred produktportefølje, inspirerende shoppingoplevelser og en enestående indsats fra vores teams.

Driftsresultatet steg med 5 procent til DKK 17,9 milliarder, en stigning fra DKK 17 milliarder i 2021. Årets resultat efter skat var DKK 13,8 milliarder, en stigning på 4 procent fra DKK 13,3 milliarder sammenlignet med sidste år. Disse resultater blev opnået på trods af et ekstraordinært inflationspres på materialer, fragt og energiomkostninger. Det frie cash flow udgjorde DKK 9,3 milliarder mod DKK 12,9 milliarder i 2021, på grund af øgede kapitalinvesteringer inden for områder såsom produktionskapacitet.

Omsætningen voksede med 17 procent til DKK 64,6 milliarder.
• Driftsresultatet steg med 5 procent til DKK 17,9 milliarder. Årets resultat efter skat voksede 4 procent til DKK 13,8 milliarder.
• Det frie cash flow udgjorde DKK 9,3 milliarder.
• Øget markedsandel globalt.
• Momentum skabt af store investeringer i langsigtede strategiske tiltag.

Attraktiv og bred produktportefølje

Forbrugersalget voksede med 12 procent i 2022 og førte til vækst i alle større markedsgrupper med særligt stærke resultater i Nord- og Sydamerika og Vesteuropa.

I løbet af året nåede LEGO Koncernen ud til flere børn end nogensinde før med sin store og brede produktportefølje. 48 procent af produkterne var nye og designet til at appellere til LEGO byggere på tværs af alder og interesser. Blandt de mest populære temaer var dels koncernens egne LEGO® City, LEGO® Icons og LEGO® Technic™, dels temaer lavet i samarbejde med IP-partnere såsom LEGO® Star Wars™ og LEGO® Harry Potter™.

Strategiske initiativer sikrer momentum

I 2022 fortsatte LEGO Koncernen med at investere i strategiske initiativer såsom salgskanaler, produktinnovation, egne og partneres salgsplatforme online og fysiske, produktionskapacitet, digitalisering og bæredygtighed.

Christiansen siger:

– Det momentum, vi har set de seneste år, fortsatte i 2022. Det skyldes de investeringer vi foretog i året, som både giver værdi nu og skaber grundlaget for en langsigtet og økonomisk bæredygtig vækst. Vi planlægger at accelerere vores investeringer i strategiske tiltag de kommende år for at bygge langsigtet relevans og vækst for vores brand.

I løbet af året åbnede LEGO Koncernen 155 nye LEGO brandede butikker til i alt 904 butikker globalt. Koncernen udvidede desuden yderligere kapaciteten på tre fabrikker, tog første spadestik på en ny CO2-neutralt drevet fabrik i Binh Duong, Vietnam, og annoncerede planer om at bygge en CO2-neutralt drevet fabrik i Richmond, Virginia, USA for at imødekomme fremtidig efterspørgsel i Nord- og Sydamerika. Koncernen accelererede desuden investeringerne i sin digitale transformation. Det har givet væsentlige fordele herunder forbedrede onlineoplevelser for købere og partnere og endnu flere byggeoplevelser for forbrugerne.

LEGO Koncernen forventer encifret omsætningsvækst i 2023, hvilket er mere end det globale legetøjsmarked. Koncernen vil også i 2023 accelerere sine investeringer i strategiske tiltag.

En bedre fremtid for kommende generationer

I 2022 fortsatte LEGO Koncernen sine bestræbelser på at gøre både sin forretning og produkter mere bæredygtige. Virksomheden påbegyndte et skift til papirbaserede poser i LEGO æsker frem mod sit mål om, at al emballage skal være fremstillet af mere bæredygtige kilder inden 2025. På sine fabrikker fortsatte LEGO Koncernen investeringer i reduktion af spild, mere energieffektiv drift samt en udvidelse af produktion og anvendelse af solenergi.

Derudover arbejder LEGO Koncernen målrettet på at forbedre repræsentation af diversitet i både sin produktportefølje og markedsføring. I løbet af det seneste år har virksomheden introduceret karakterer med forskellige fysiske og mentale handicap i sine LEGO sæt, og LEGO Friends serien er blevet nytænkt for at afspejle nutidens børns diversitet og optimisme.

I kraft af virksomhedens indsats indenfor social ansvarlighed nåede den ud til mere end 9,8 millioner børn og familier i nød via lokale Learning through Play programmer i samarbejde med partnere som Red Barnet og UNICEF.

– Vi er taknemmelige for, at vores økonomiske fremgang gør det muligt at fortsætte med at hjælpe børn i nød og bringe mere læring gennem leg til børn overalt, siger Niels B. Christiansen.

Skraldespandsstativ kastet mod bil

0
Foto: AVISEN

På Huslodslodsvej er der søndag mellem 04.44 og 04.45 begået hærværk mod en VW UP parkeret i en privat carport.

Et skraldespandsstativ er blevet kastet mod bilen og herved kilet sig ind mellem bil og loft i carporten. Bilen blev efterladt med buler og skrammer. Der er ingen mistanke om gerningsmand.

Ild i ejendom ved bageri

0
Brand i bageri. Foto: AVISEN

Omkring 10:05 blev TrekantBrand kaldt til en brand i en ejendom i Sjællandsgade

Udrykningskøretøjer kunne høres i store dele af centrum. Både politiet og brandvæsnet blev tilkaldt til branden.

Brand i bageri. Foto: AVISEN
Brand i bageri. Foto: AVISEN

Tre brandkøretøjer blev sendt til stedet. Blandt andet blev røgdykkere sendt ind, ligesom slukningsarbejdet foregik fra under taget, over bageriet i Sjællandsgade.

Røgdykkerne blev sendt ind for at se til at røgen kunne komme ud, da den var fanget under taget. Indsatsleder Johnny Rasmussen fra TrekantBrand meddelte, at de først fik at vide, at der var en brand i en lejlighed. Senere blev de oplyst om, at det var en ild i en ovn hos bageriet Byens Brød, der var årsagen til den kraftige røgudvikling.

91-årig kvinde snydt af “bankmand”

0

Ældre mennesker er ofte mål for bedragere, der udnytter deres tillid og sårbarhed. Det er netop, hvad der skete i en sag, der involverede en ældre kvinde fra Christiansfeld. Hun blev i Kongensgade, da hun var i færd med at hæve penge, kontaktet af en kvinde. Det endte med, at den ældre kvindes dankort blev misbrugt for 10.000 – 20.000 kroner.

Episoden skete den 1. marts, men er først anmeldt den 6. marts. Vicepolitiinspektør Mikkel Ross oplyser, at episoden startede i Kongensgade i Christiansfeld, hvor kvinden hævede penge.

Efterfølgende blev kvinden ringet op af én, som udgav sig for at være fra Danske Bank. Damen i telefonen sagde, at nogen forsøgte at overføre penge fra hendes konto til en konto i en spansk bank. Den ældre dame fik besked på at udlevere sit kort til en “bankmand”, som ville komme og hente det hurtigst muligt.

20 minutter senere dukkede en mand op, som udgav sig for at være fra banken. I mellemtiden blev damen i telefonen på linjen, måske i et forsøg på at forhindre den ældre i at kontakte familie eller politi. Kvinden blev narret til at udlevere sit kort til manden, der udgav sig for at være bankmand. Senere blev der hævet mellem 10.000-20.000 kroner fra hendes konto. Politiets formodning er, at koden blev afluret, da hun først blev antastet ved hæveautomaten, da hun aldrig udleverede koden.

Manden, som hentede kortet beskrives som: 180-185cm høj, lyshåret dansk af udseende, dansk talende og “klædt som bankmand”.

Mikkel Ross oplyser, at det ikke er engangstilfælde med sådan en sag. Han opfordrer derfor til, at man tager fat i sine ældre pårørende og advarer dem mod den slags bedrageri. Politiet understreger, at hverken banken, politiet eller andre myndigheder nogensinde vil bede om at få udleveret kort eller andet. Alt kan klares elektronisk, og hvis man er i tvivl, skal man altid kontakte politiet på 114.

Grøn fejrer 40 år til sommer

0

Når den traditionsrige koncertkaravane Grøn rykker på græs til sommer, kan Tuborg og Muskelsvindfonden, der er arrangørerne bag, fejre 40 festlige år med god livemusik, kolde fadøl og et overskud, der går til at skabe plads til forskelle. Grøn kommer forbi i alt otte danske byer fra den 20. – 30. juli, og i dag offentliggøres den fulde turnéplan.

Når Grøn-karavanen ruller af sted til sommer, bliver det en ganske særlig turné. Siden begyndelsen i 1983 med Sneakers og Frede Fup på plakaten har Grøn vokset sig større og større og har for længst etableret sig som et fast kulturelt holdepunkt i det danske sommerlandskab med fest og fællesskabet i fokus.

Derfor glæder arrangørerne bag, Muskelsvindfonden og Tuborg, sig til at fejre 40 år med Grøn, og i dag offentliggøres planen for, hvor turen går hen.

Nikolai Milman, Projektleder i Muskelsvindfonden, udtaler:

– Vi glæder os helt vildt til at fejre 40 år med Grøn til sommer. Det er en kæmpe milepæl for os, som aldrig ville have kunnet lade sig gøre uden vores fantastiske publikum, artister og ikke mindst frivillige, som for nogles vedkommende har været med alle årene. Jeg tør godt love, at sommeren kommer til at byde på fest, hygge og masser fantastisk Grøn-stemning over hele landet.

Christopher Bak Billing, sponsordirektør hos Carlsberg Danmark, udtaler:

– Vi er enormt stolte over nu at have været en del af det helt unikke Grøn-fællesskab igennem fire årtier. Det er blevet en vigtig del af vores historie, og selvom vi nu kan fejre 40 år med Grøn, glæder vi os lige så meget som allerførste gang til at skåle i en kold fadøl til nogle fantastiske sommerkoncerter, når vi tager på tour med den grønne karavane rundt i det danske land.

Fællesskab med vokseværk
Grøn kom for første gang på tegnebrættet, da Tuborg i 1982 gav en gratis koncert til Dyrehavsbakken i anledning af forlystelsesparkens 400 års fødselsdag.

Året efter, nu under navnet Grøn Koncert, blev koncertrækken sendt på landevejen med formålet om at skabe et overskud, der skulle gå til Muskelsvindfonden, som også i praksis håndterede koncerterne. Overskuddet fra Grøn går fortsat til Muskelsvindfonden og understøtter fondens vigtige arbejde for mennesker med handicap og for at skabe plads til forskelle i samfundet.

Igennem de sidste 40 år har Grøn skabt et helt unikt fællesskab for både publikummer, artister og ikke mindst de mange frivillige kræwere, der hver sommer er med til at skabe den magiske mangfoldige fest, som Grøn er. I 1983 var der i alt 40 frivillige med rundt på den seksdage lange turné, mens det tal i 2022 havde vokset sig til 750 frivillige.

Når Grøn til sommer starter sin turné, bliver første stop Tårnby. Herefter kører karavanen videre til Kolding, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Odense, Næstved, og slutter af i Valby.
Se den fulde turnéplanen og datoer herunder. Yderligere information om Grøn 2023 kan findes på groenkoncert.dk, og billetsalget starter den 30. marts 2023.

Om Grøn
I fire årtier har Tuborg og Muskelsvindfonden med Grøn skabt musikalske oplevelser og fællesskaber på tværs af handicap, alder, etnicitet, køn, seksualitet og religion. Overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindfondens arbejde med at skabe Plads til forskelle, hvilket har til formål at skabe større mangfoldighed i det danske samfund. I 2022 kunne Grøn endelig vende tilbage efter to års aflysninger på grund af Covid-19. I år kan Tuborg og Muskelsvindfonden fejre 40 år med Grøn, når koncertkaravanen traditionen tro kommer rundt i hele Danmark.

Om Muskelsvindfonden
Muskelsvindfonden er en forening, et fællesskab og en bevægelse. Den blev skabt af og for mennesker med muskelsvind, men den er også 100vis af fantastiske pårørende, medarbejdere, engagerede samarbejdspartnere og mere end 1.000 frivillige, der er med til at sætte verden i bevægelse.

Siden 1983 har Muskelsvindfonden i et partnerskab med Tuborg arrangeret Grøn, for i Muskelsvindfonden samler vi danskerne, mens vi samler ind til vores arbejde for mennesker med muskelsvind. Overskuddet går direkte til vores arbejde for et bedre liv med muskelsvind og til forskning i muskelsvind.

Sammen med samarbejdspartnere samler Grøn også særskilt ind til en årlig Plads til forskelle-pris, som uddeles til et initiativ, som understøtter Muskelsvindfondens vision om “plads til forskelle”.

Om Tuborg
Tuborg blev grundlagt i 1873, og er siden blevet danskernes foretrukne ølmærke. Tuborg har gennem fem årtier haft et stort engagement i musikken og det fællesskab, det bibringer mellem danskerne. Gennem tætte partnerskaber med både det danske musikmiljø og koncert-og festivalarrangører, har Tuborg medvirket til, at danskerne hvert år kan mødes til fællesskab, unikke musikoplevelser og iskolde øl. Tuborg var med til at skabe grundstenen til Grøn tilbage i 1983 og har været medarrangør lige siden.

Turplan 2023:
20. juli: Tårnby
21. juli: Kolding
22. juli: Aarhus
23. juli: Aalborg
27. juli: Esbjerg
28. juli: Odense
29. juli: Næstved
30. juli: Valby

Otte mænd tiltalt for knivstik

0
Foto: AVISEN

I morgen, onsdag den 8. marts 2023, begynder en straffesag mod otte mænd ved Retten i Odense. Anklagemyndigheden ved Fyns Politi har rejst tiltale mod de otte for sidste sommer at have tildelt en forurettet ikke mindre end 18 knivstik.

De otte mænd er i alderen 18-26 år, og de er alle tiltalt for i forening at have overfaldet en nu 28-årig mand på Kertemindevej den 1. juni 2022, hvor de tildelte ham mindst 18 knivstik. Én af de otte er tiltalt for drabsforsøg i den forbindelse, mens de øvrige er tiltalt for grov vold.

Yderligere er én af de otte tiltalt for at have påkørt en nu 25-årig mand og efterfølgende slået og stukket ham med en kniv i forbindelse med samme episode.

Fire af de otte er endvidere tiltalt for at have udsat en nu 23-årig mand for ulovlig tvang umiddelbart inden overfaldet på de to ovennævnte.

Går efter fordobling af straf

Der er rejst tiltale for, at forbrydelserne er sket som led i den – på daværende tidspunkt – verserende bandekonflikt mellem de to bande-grupperinger 9Hunna og NBV. Der er således nedlagt påstand om, at forholdene henføres under straffelovens § 81 a, der giver mulighed for en fordobling af straffen.

I sagen nedlægges tillige påstand om frakendelse af dansk statsborgerskab og udvisning mod to af de otte tiltalte samt påstand om udvisning mod en tredje tiltalt, der ikke er dansk statsborger.

Sagen er berammet ved Retten i Odense som nævningesag over 12 dage frem til den 31. maj 2023.

Kontanthjælpsmodtagere kommer oftest i job i konjunkturfølsomme brancher

0

Knap hver tiende af de kontanthjælpsmodtagere, der er kommet i job det seneste år, har fundet beskæftigelse i et vikarbureau, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Derudover har mange kon-tanthjælpsmodtagere fået job inden for enten restauration eller rengøring. Se liste med brancher nederst.

ARBEJDSMARKED

De senere års opsving på arbejdsmarkedet har skabt flere jobåbninger til personer på kontanthjælp. Dog får mange kontanthjælpsmodtagere job i konkjunkturfølsomme brancher som vikarbureauer. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra DREAM-databasen.

– Det er glædeligt, at antallet af kontanthjælpsmodtagere, der kommer i arbejde, er steget seneste år, men bagsiden af medaljen er, at mange har fået job i brancher, der er konjunkturfølsomme, siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Analysen viser, at vikarbureauer er den branche, hvor flest kontanthjælpsmodtagere har fået arbejde. Gennemsnitligt 221 kontanthjælpsmodtagere kom i job i et vikarbureau om måneden. Det svarer til 9,5 procent af alle kontanthjælpsmodtagere, der er kommet i job. Nummer to på listen restauranter med 118 personer om måneden, og nummer tre er rengøringsvirksomheder.

– Især vikarbureauer og restaurationer justerer i høj grad antallet af ansatte til konjunkturerne. Så når det i høj grad er i de brancher, kontanthjælpsmodtagerne er kommet i arbejde, betyder det, at gruppen stadig indtager en sårbar position på kanten af arbejdsmarkedet. Men de pågældende brancher kan være gode trædesten til at opnå permanent fodfæste på arbejdsmarkedet, siger Emilie Agner Damm.

Brug økonomisk nedtur på at uddanne kontanthjælpsmodtagere

Økonomiske prognoser peger på, at dansk økonomi står over for en afmatning med stigende ledighed til følge.

Erfaringer fra finanskrisen viser, at det øger chancen for at være i beskæftigelse permanent, hvis man først har haft foden inden for på arbejdsmarkedet. En tidligere analyse viser således, at personerne, der fik job inden finanskrisen, har en beskæftigelsesfrekvens, der 13 år efter er 26,1 procentpoint højere, sammenlignet med en tilsvarende gruppe, der ikke fik foden inden for arbejdsmarkedet inden finanskrisen.

Emilie Agner Damm peger på, at politikerne bør sikre, at flest muligt kommer godt og hurtigt tilbage i beskæftigelse efter en kommende tilbagegang i beskæftigelsen. Derfor kan man med fordel bruge en kommende lavkonjunktur på uddannelse af kontanthjælpsmodtagerne, der ruster dem til fremtiden, mener hun.

– Det handler om at holde fast i dem, der er kommet fra kanten og ind på arbejdsmarkedet. Vi ved, at mange af kontanthjælpsmodtagerne har en kort uddannelsesbaggrund, og derfor bør det være en politisk prioritet at bruge tiden med lavere efterspørgsel på arbejdskraft på at opkvalificere dem, der kommer til at miste jobbet, siger Emilie Agner Damm.

Læs analysen her

Hovedkonklusioner

  • Gennem det seneste år er 2,5-2,6 procent af kontanthjælpsmodtagerne hver måned overgået til beskæftigelse. Det svarer til omkring 2.300 personer hver måned.
  • Knap hver tiende af de kontanthjælpsmodtagere, der er kommet i job, har fundet beskæftigelse i et vikarbureau. Derudover har mange fået job inden for enten restauration eller rengøring.
  • Det seneste år har 5,5-6,0 procent af kontanthjælpsmodtagerne arbejdet samtidig med, at de modtog kontanthjælp. Det er flere end tidligere og skyldes bl.a. indførelsen af 225-timersreglen i 2017.
  • Blandt de kontanthjælpsmodtagere, som arbejder ved siden af, er der ligeledes flest ansat i vikarbureauer. 

Overblik: Kontanthjælpsmodtagere finder oftest arbejde i vikarbureauer

Tabellen viser brancher for kontanthjælpsmodtagere, som kommer i job måneden efter i 2021-2022.

BrancheGennemsnitligt antal kontanthjælpsmodtagere, der kommer i arbejde, per månedAndel af alle kontanthjælpsmodtagere, som kommer i job
Vikarbureauer221 pers.9,5 pct.
Restauranter118 pers.5,1 pct.
Almindelig rengøring i bygninger114 pers.4,9 pct.
Plejehjem96 pers.4,1 pct.
Hoteller63 pers.2,7 pct.
Hjemmehjælp57 pers.2,4 pct.
Beskæftigelse men uoplyst branche49 pers.2,1 pct.
Discountforretninger48 pers.2,0 pct.
Vejgodstransport40 pers.1,7 pct.
Aldersintegrerede institutioner38 pers.1,6 pct.
Generelle offentlige tjenester36 pers.1,5 pct.
Cafeér, værtshuse, diskoteker mv.34 pers.1,4 pct.
Supermarkeder29 pers.1,2 pct.
Folkeskoler o.lign.28 pers.1,2 pct.
Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv.27 pers.1,2 pct.
Øvrige brancher1343 pers.57,4 pct.
I alt2342 pers.100 pct.

Kilde: AE på baggrund af DREAM

Anm.: Kontanthjælp er opgjort september 2021-august 2022.

Læs analysen her

Udslusningsfængsel skal placeres i Trekantområdet

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Et bredt flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti er blevet enige om en fornyet aftale om kriminalforsorgens økonomi, der blandt andet indebær en etablering af et udslusningsfængsel i Trekantområdet.

Aftalen indebærer, at kriminalforsorgen sikres næsten 200 millioner kroner, så man kan fortsætte det vigtige arbejde med at genoprette det danske fængselsvæsen i de kommende år og sætte gang i en række initiativer, som har været sat på pause på grund af manglende finansiering. Blandt andet to nye udslusningsfængsler, flere skærpede sikkerhedspladser og ansættelse af medarbejdere, som skal aflaste fængselsbetjentene.

Kriminalforsorgen er udfordret af mangel på både fængselspladser og fængselsbetjente. Derfor indgik den tidligere regering sammen med Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti i december 2021 en flerårsaftale for kriminalforsorgens økonomi. Med aftalen blev der afsat i alt cirka 4 milliarder kroner – et historisk stort løft – til en nødvendig genopretning af kriminalforsorgen. Det var i aftalen forudsat, at partierne bag aftalen ville stemme for et lovforslag om moms på tv-abonnementer mv., som skulle være med til at finansiere aftalen. Der var imidlertid ikke flertal for lovforslaget, da det blev behandlet i Folketinget før sommerferien. Derfor var det nødvendigt at sætte udvalgte initiativer fra aftalen i bero.

Nu er et bredt politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti blevet enige om at videreføre alle aftalens initiativer.

Det har været en hovedprioritet for partierne bag aftalen at sikre, at kriminalforsorgen kan få arbejdsro til at føre de mange gode initiativer ud i livet. Det gælder blandt andet initiativet om leje af 300 fængselspladser i Kosovo til udvisningsdømte udlændinge og en udvidelse af kriminalforsorgens kapacitet i Danmark med 326 pladser frem mod 2025. Derudover indeholder aftalen en række initiativer, som skal forbedre fængselsbetjentenes arbejdsforhold, øge sikkerheden i fængslerne og styrke det kriminalitetsforbyggende arbejde. Kriminalforsorgen er allerede i fuld gang med at gennemføre mange af aftalens initiativer, men med det fornyede forlig kan kriminalforsorgen fortsætte arbejdet – og samtidig sætte gang i en række initiativer, som har været sat midlertidigt på pause på grund af manglende finansiering. Blandt andet etablering af to nye udslusningsfængsler og flere skærpede sikkerhedspladser. Det skal være med til at aflaste det hårdt pressede danske fængselsvæsen.

– Kriminalforsorgen står i en meget alvorlig situation, og der er hårdt brug for både flere fængselsbetjente og flere fængselspladser. Vi arbejder på højtryk for at lette presset på de danske fængsler og rekruttere og fastholde fængselsbetjente. Men det kommer til at tage tid at få genoprettet kriminalforsorgen – og det er afgørende, at vi bruger alle de værktøjer, vi har til rådighed. Derfor er det rigtig godt, at der igen er et bredt politisk flertal bag aftalen om kriminalforsorgens økonomi. Nu fortsætter det lange, seje træk med at forbedre forholdene for vores fængselsbetjente og bringe kriminalforsorgen tilbage i balance, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S).

– Det er vigtigt for Venstre, at vi har et velfungerende fængselsvæsen – specielt i en tid, hvor vi forbereder en strafreform med væsentlig højere straffe for grov vold og mishandling. Venstre hilser med glæde, at aftalen har skabt et godt grundlag for Kriminalforsorgens virke over de kommende år, siger Preben Bang Henriksen (V).

– Kriminalforsorgen har fortsat brug for arbejdsro, så vi kan få et moderne fængselsvæsen, der kan tiltrække arbejdskraft, og hvor der er pladser nok til afsoning. I Moderaterne er vi glade, at en forlængelse af aftalen også giver Kriminalforsorgen mulighed for at arbejde videre med et forbedret udslusningssystem, der skal give de indsatte bedre forudsætninger for et liv uden kriminalitet, siger Henrik Rejnholt Andersen (M).

– Kriminalforsorgen er i krise, og det er godt, at der endelig kan skabes ro omkring finansieringen af Kriminalforsorgsaftalen, fordi den indeholder vigtige initiativer, som på sigt kan lette presset på medarbejderne såsom udslusningsfængsler og pladser i Kosovo, men også fordi den øger hjælpen til indsatte, der vil stoppe kriminaliteten såsom mere uddannelse, flere psykiatere og eftergivelse af straffesagsomkostninger, siger Karina Lorentzen (SF).

– Kriminalforsorgen er under massivt pres. Fængslerne er fyldte, der er lange ventetider hos domstolene, og der er mangel på fængselsbetjente. Derfor er det nødvendigt at tage ansvar for at skaffe den nødvendige finansiering til Kriminalforsorgen. Konservative har hele tiden været modstandere af at lægge moms på kunstnerisk virksomhed, derfor er jeg tilfreds med, at EU-Kommissionen nu skal vurdere, hvad der er op og ned i sagen – med udgangspunkt i Gorrissen-Federspiels vurdering, siger Mai Mercado (KF).

– Det er afgørende for DF, at vi får løst rekrutteringsproblemerne, får flere fængselsbetjente og ikke mindst kommer videre med arbejdet med et fængsel i udlandet. Det skal vi have klaret, siger Peter Kofod (DF).

Med det nye forlig fastholdes finansieringsinitiativet om moms på tv-abonnementer mv., som vil betyde, at kriminalforsorgen sikres de næsten 200 millioner kroner, som ellers havde manglet i 2025. Momsændringen har til formål at sikre, at de danske regler er i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Regeringen vil inden fremsættelsen i Folketinget spørge EU-Kommissionen, om EU-Kommissionen er enig i Skatteministeriets fortolkning af EU-dommen og dens konsekvenser.

Baggrund

I december 2021 indgik den tidligere regering sammen med Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti en ny flerårsaftale for kriminalforsorgens økonomi, som afsatte i alt cirka 4 milliarder kroner til en nødvendig genopretning af kriminalforsorgen.

Aftalen indebar blandt andet udvidelse af fængselskapaciteten i Danmark med flere hundrede pladser, forbedring af forholdene for fængselsbetjentene samt leje af 300 fængselspladser i Kosovo til udvisningsdømte udlændinge.

I aftalen var det forudsat, at partierne bag aftalen ville stemme for et lovforslag om moms på tv-abonnementer mv., og at provenuet på cirka 225 millioner kroner årligt ville tilgå kriminalforsorgen som en del af finansieringen af aftalen. Der var imidlertid ikke flertal for lovforslaget, da det blev behandlet i Folketinget før sommerferien, hvorfor det var nødvendigt at sætte fire initiativer fra aftalen i bero – initiativer, som med det nye forlig kan sættes i gang igen:

To nye udslusningsfængsler. Der skal efter planen etableres et udslusningsfængsel på Vestsjælland og et udslusningsfængsel i trekantområdet.
Aflastning af fængselsbetjentene via opgaveforflytning: Der skal ansættes flere medarbejdere, herunder transportbetjente, logistikmedarbejdere, socialrådgivere og administrative medarbejdere, der skal aflaste fængselsbetjentene i de kommende år.
Flere skærpede sikkerhedspladser og ny ’sikkerhedsklasse 0’ for de farligste indsatte, der skal skabe større sikkerhed for både fængselspersonalet og de indsatte.
Pulje til civilsamfundsorganisationer, som skal understøtte det kriminalitetsforebyggende arbejde ved at bygge bro mellem indsattes liv inden for og uden for murene.

Fredericia Kommune arbejder hårdt på at få et nærhospital

0
(Foto: AVISEN)

Bag linjerne i både region og kommune bliver der arbejdet hårdt på at få et nærhospital til Fredericia.

Fredericia Sundhedshus indeholder allerede en række sygehusfunktioner som blodprøvetagning, jordemoderkonsultation og mammografi, der er koblet op på det nærmeste akutsygehus som en fremskudt funktion. Snart flytter også lægevagten ind i huset, så er sundhedshuset tæt på at være et nærhospital. Og et nærhospital i Fredericia er aktuelt det altoverskyggende emne i samtlige mødefora i samarbejdet mellem region og kommune.

– Vi har et meget veldrevet sundhedshus i det gamle Fredericia Sygehus. Det er et levende hus med regionale, kommunale og private tilbud, der omfatter både fysisk, psykisk og social sundhed. Sundhedshuset summer af liv i alle aldre, og det skal det blive ved med. I sidste ende er det tilbuddene til borgerne, vi har fokus på at udvikle – derfor er næste naturlige milepæl et nærhospital, siger borgmester Steen Wrist.

Fredericia Sundhedshus rummer i dag en bred palette af sundhedstilbud lige fra forskellige typer rådgivning, til tandpleje, læger, gynækolog og indtil flere psykologer. Tilbud, der er kommet i stand gennem et godt samarbejde på tværs af region og kommune, og det har været fundamentet for udviklingen af sundhedshuset. Næste skridt er lægevagten, som skal flytte ind i nye lokaler. Derudover er den regionale lokalpsykiatri og den kommunale socialpsykiatri er flyttet ind dør om dør i begyndelsen af februar 2023.

– Selvom vi mener, at Fredericia Sundhedshus allerede er tæt på at være et nærhospital, så skal det ikke forhindre os i at være endnu mere ambitiøse. Derfor arbejder vi i kommunen for at få sundhedshuset bragt yderligere i spil som et fremtidigt nærhospital. Det handler i sidste ende om at finde de løsninger, der giver størst mulig værdi for borgerne samtidig med, at vi tager hensyn til, hvad det er muligt at flytte ud fra sygehusene og ind i et nærhospital, siger formand for Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Connie Jørgensen.

Den tidligere Regering har foreslået at oprette op til 25 nærhospitaler i hele landet, så borgerne kan få nogle af de behandlinger, de i dag modtager på sygehuset, tættere på. Det skal give mindre transporttid og mere nærhed for borgerne – uden, at der bliver gået på kompromis med kvaliteten. Et af de steder, den tidligere Regering oprindeligt pegede på i forhold til placeringen af et nærhospital var Fredericia. Sidenhen er rammen dog ændret, så regioner og kommuner sammen skal søge om at få nærhospitalsstatus.

– Jeg er rigtig stolt af det sundhedshus, som vi har i Fredericia, fordi det rummer så mange sundhedstilbud både kommunale og regionale, og så er jeg meget optaget af, at der er sundhedstilbud tæt på borgerne, og derfor skal vi være ambitiøse og sikre endnu flere nære sundhedstilbud. Det arbejder vi på både i regionen og kommunen, og vi er allerede kommet et godt skridt nærmere mod en fælles ansøgning om et nærhospital i Fredericia. Som formand for Unge- og Uddannelsesudvalget ser jeg gerne, at vi tænker tilbud til unge ind også. Lige nu er vi der i processen, hvor de kommunale fagchefer og sygehusenes afdelingsledelser skal mødes med henblik på at arbejde videre med udformningen af konkrete indsatser i et potentielt nærhospital i Fredericia, fortæller formanden for Unge- og Uddannelsesudvalget og regionsrådsmedlem Pernelle Jensen.

Aktuelt venter Fredericia Kommune og Region Syddanmark på en udmelding fra Sundhedsstyrelsen på, hvornår Nærhospitalspuljen kommer i udbud og deadline for dette.

Fakta om Fredericia Sundhedshus
I december 2016 overtog Fredericia Kommune nøglerne til de mange bygninger efter, at regionen havde besluttet at nedlægge funktionerne på Fredericia Sygehus, og det blev startskuddet til Fredericia Sundhedshus. Fredericia Sundhedshus skal rumme de nære sundhedstilbud, så der fortsat sundhedstilbud af høj faglig kvalitet, der hvor der er brug for den – tæt på borgerne.

Fredericia Sundhedshus indeholder i dag omkring 46 sundhedstilbud, som apotek, læger, tandpleje, gynækolog, rådgivning og psykologer. På www.fredericiasundhedshus.dk er der en samlet liste over aktørerne i sundhedshuset.

TikTok-videoer påvirker børn og unges indtag af usunde fødevarer

0
Lille dreng sidder på gulvet og spiser pizza

Unges indtag af usunde fødevarer bliver stærkt påvirket af sociale medier. Derfor opfordrer Hjerteforeningen nu til en kortlægning af markedsføringsområdet

TikTok, Instagram, Facebook, Snapchat, BeReal. De sociale medier er mange, og efterhånden er børn og unge til stede på langt de fleste platforme.

Her går det lynhurtigt, og for forældre kan det være svært at følge med og guide – og børnenes forbrug af sociale medier har desværre en usund slagside.

For i en kortlægning af den eksisterende litteratur på området har Hjerteforeningen sammen med Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium identificeret, at børn og unges indtag af og holdninger til usunde fødevarer påvirkes kraftigt af digital markedsføring.

– Vi ser en tydelig sammenhæng mellem, at hvis man bliver eksponeret for de her usunde fødevarer, så vil man også have større tilbøjelighed til at synes godt om disse og endda i højere grad købe og indtage produkterne, siger Natasha Selberg, som er ernæringsfaglig chefkonsulent i Hjerteforeningen.

Samtidig viser internationale undersøgelser, at den markedsføring, som børn og unge eksponeres for, særligt er for de usunde fødevarer, forklarer Natasha Selberg:

– Det er desværre en meget bekymrende tendens, at børn og unge i høj grad påvirkes af den digitale markedsføring af usunde fødevarer. Det kan have den konsekvens, at de får usundere kostvaner, som i sidste ende potentielt kan lede til overvægt og hjertekarsygdomme, siger hun.

Det kan nemlig være svært for børn og unge at gennemskue, om det egentlig er et produkt, der markedsføres, når man møder digital markedsføring på eksempelvis sociale medier.

– Det kommercielle budskab er ofte meget målrettet og skjult bag sjove historier, konkurrencer og andre kommunikationsformer, end vi kender fra de mere traditionelle medier og tv-blokke. Så det kan være svært at afkode, siger Natasha Selberg.

Brug for kortlægning

Derfor opfordrer Natasha Selberg og Hjerteforeningen til, at der fra officielt hold laves en kortlægning af den digitale markedsføring, børn og unge eksponeres for og påvirkes af, men også hvordan vi kan sikre en bedre beskyttelse, så der skabes et bedre indblik i området.

– Det er oplagt at overveje, hvorvidt digital markedsføring af usunde fødevarer skal begrænses. Men skal vi det, skal vi have undersøgt, om det nuværende regelsæt egentlig beskytter børn og unge godt nok – noget kunne i hvert fald tyde på, at børn og unge ikke beskyttes godt nok i de nuværende regelsæt, siger Natasha Selberg.

I lande som England, Portugal og Spanien har man allerede indført lovgivning, der skærper reglerne for markedsføring rettet mod børn og unge, og måske er det, hvad der er brug for i Danmark.

En undersøgelse fra september 2021 viser i hvert fald, at befolkningen generelt er for, at man lovgiver mod reklamer for usunde fødevarer, når det gælder børn og unge.

Fakta:
Digital markedsføring: Verdenssundhedsorganisationen, WHO, definerer digital markedsføring som en salgsfremmende aktivitet leveret gennem et digitalt medie, hvor man derigennem har mulighed for at maksimere effekten til modtageren gennem kreative og/eller analytiske metoder.

Usunde fødevarer: Usunde fødevarer er defineret som HFSS-produkter, som er en forkortelse for fødevarer med et et højt (H) indhold af fedt (F), salt (S) og sukker (S). HFSS-produkter er en samlet term for fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer med et højt indhold af fedt, mættet fedt, transfedt, sukker og/eller salt. En betegnelse, WHO også bruger, og det er produkter som sodavand, drikkevarer med tilsat sukker, kage, slik, meget sukkerholdige morgenmadsprodukter, is, pizza, chips og noget fastfood og en række færdigretter mv.

FHK-profil: Ikke vores bedste kamp

FHK-profil: Ikke vores bedste kamp

0
Mads Kjeldgaard scorede selv fem gange, men kunne ikke forhindre, at Fredericia Håndboldklub lørdag tabte 34-32 hjemme mod Skjern i en kamp, hvor hjemmeholdet...
FHK kom ned på jorden

FHK kom ned på jorden