Fulde bilister i alderen 17 til 24 år er årsag til hver tredje dræbte og alvorligt tilskadekomne i spiritusulykker i bil. Særligt overrepræsenteret er landkommunerne, hvor der sker mange ulykker i forhold til antallet af unge, som bor der.

En langt større andel af unge bilister har kørt spritkørsel sammenlignet med andre bilister. Det er de triste realiteter i en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden, som derfor netop nu sætter fokus på problemet i en kampagne målrettet de unge.

I undersøgelsen, som er foretaget af Wilke, svarer 12 procent af de 17 til 24-årige bilister, at de har kørt spritkørsel inden for det seneste år. Til sammenligning gælder det for fire procent af bilisterne i alderen 25+. Der er altså tre gange så mange unge, som svarer, at de har kørt spritkørsel.

Resultatet kan desværre også ses på vejene. For når alkohol kombineres med unges manglende kørselserfaring og højere risikovillighed, skaber det mange alvorlige ulykker. Faktisk er det hver tredje dræbte eller alvorligt tilskadekomne i ulykker med en alkoholpåvirket bilist, hvor bilisten var i alderen 17 til 24 år.

– Tallene taler deres tydelige sprog, når vi ser på unge bilister i alvorlige spritulykker. Rådet for Sikker Trafik anbefaler blandt andet en promillegrænse på 0,2 for nye bilister. Det ville gøre det klart, at man ikke skal drikke alkohol og efterfølgende køre bil, siger Morten Wehner, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

I perioden 2017 til 2021 var det 189 ud af i alt 523 dræbte og alvorligt tilskadekomne i ulykker med en spirituspåvirket bilist, hvor føreren af bilen var i alderen 17 til 24 år. Det viser tal fra Vejdirektoratets Ulykkesstatistik.

De unge i aldersgruppen udgør cirka 10 procent af befolkningen, så man kan roligt konkludere, at unge bilister er markant overrepræsenterede bag rattet i spritulykker, hvor der er dræbte eller alvorligt tilskadekomne.

– Det er helt afgørende, at man selv tager ansvar for, at man ikke ender som spritbilist. Før man skal til et socialt arrangement, hvor der serveres alkohol, skal man være sikker på, hvordan man kommer hjem. Ser man en ven, som måske har fået for meget at drikke, er det også vigtigt, at man siger fra, tilbyder at splejse til en taxa eller foreslår en overnatning på sofaen. I sidste ende bør man tage bilnøglerne, for de fleste vil takke en dagen efter, hvis man forhindrede dem i at blive spritbilist, siger René Højer, projektchef i TrygFonden.

Særligt landkommunerne er hårdt ramt
Når man kigger på antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i ulykker, hvor en alkoholpåvirket 17 til 24-årig sad bag rattet, tegner der sig et tydeligt billede. Ulykkerne sker i høj grad i landkommuner, hvor relativt få af de unge bor.

I hovedstads- og storbykommunerne bor 49 procent af alle landets 17 til 24-årige, mens det er 15 procent af de dræbte og alvorligt tilskadekomne i ulykker med spirituspåvirkede unge bag rattet, som sker her.

Helt anderledes ser det ud, hvis man kigger på landkommunerne. Blot 17 procent af de unge i aldersgruppen bor i landkommuner, mens det er hele 41 procent af de dræbte og alvorligt tilskadekomne i ulykker med en fuld 17 til 24-årig bag rattet, som sker i landkommuner.

I Nordjyllands Politikreds er syv ud af kredsens ni kommuner defineret som landkommuner, og i politiet er man ganske opmærksom på problemet.

– Der køres hurtigere på landeveje end i byer, og dét kombineret med spiritus kan være årsag til meget alvorlige færdselsuheld. Derfor har vi i politiet også generelt et stort fokus på spirituskørsel. Det gælder ikke mindst blandt de unge, hvor vi for eksempel foretager spirituskontroller ud fra, hvornår de unge går i byen. Derudover har vi forebyggende samtaler med de unge, vi kommer i kontakt med, og spirituskørsel er et emne, vi er meget bevidste om løbende at kommunikere og advare om, blandt andet på de sociale medier, fortæller politikommissær Jess Falberg, leder af Operativ Færdsel i Nordjyllands Politi.

De dræbte og alvorligt tilskadekomne i ulykkerne kan både være den 17 til 24-årige bilist selv, passagerer i bilen eller mennesker udenfor bilen uanset alder.

Der er mange faktorer, som sandsynligvis er medvirkende årsag til, at billedet tegner sig sådan. Unge, som bor i dele af landet, hvor den kollektive transport er sparsom eller afstandene er for store til at bruge cyklen som det primære transportmiddel, vil oftere have egen bil, så de kan transportere sig til og fra arbejde, uddannelse, venner og fritidsaktiviteter.

Problemet er bare, at bilen i nogle tilfælde kan friste, når unge med alkohol i blodet egentlig ikke burde sætte sig bag rattet. Samtidig er afstandene i landkommunerne større, og fordi farten på landevejene er relativt høj, bliver ulykkerne ofte mere alvorlige.

Det er Danmarks Statistiks inddeling af kommuner i kategorier, som er lagt til grund for kategoriseringen af kommunetyper.

Gode råd

Tre råd til unge:

– Skal du til fest eller i byen, og skal du drikke alkohol, er det vigtigt, at du på forhånd har fundet ud af, hvordan du kommer hjem. Venter du med at træffe beslutningen, til du er fuld og træt, risikerer du at træffe et dumt valg og sætte dig bag rattet.
– Ser du en ven, som har fået noget at drikke, bør du spørge, om han/hun er sikker på, at det er forsvarligt at køre bil. Du kan eventuelt alliere dig med andre venner, så I er flere, som spørger.
– Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en ven har fået for meget at drikke til at kunne køre, kan du tilbyde at splejse til en taxa eller spørge, om han/hun vil overnatte på en sofa.

To råd til forældre:

– Selvom dit barn formelt er voksen og gammel nok til at køre bil selv, er det en god ide at lave aftaler med og forsøge at påvirke sit barn. Ofte ser de unge stadig deres forældre som rollemodeller.
– Hvis du har mulighed for det, kan du tilbyde, at de må ringe, hvis de pludselig står i en uoverskuelig situation og skal hentes.